Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 30, 1903)
Indien. Følgcnde Foredrag of Prof. H. Stov Nielfen er ikke udarbejdet for »Danskeren« nien for Stolen, men det vil nol allikzevel tunne interessere mange af oore Læserr. Jndien. Dei lommer itte saa meget an paa, hvor lcrnge man leder, som hoorledes man lever. Det tommer heller itte san irreget an paa, hvor store Evner og Midler et Mennesie har, som paa, lwad Vrug ban gar af dem, han hak. Det famme gcelder ogfaa Lande og Folt. Det har som Regel ille verret de ftore Riger og de talrige Folteflag, der hat verriet Civilisationens Bot-re re, og som har haft ftørst Jndflydelse per-· Verdenshistoriens Begivenlie der. » Det var det lille Jodefolt, der var: udfet til at vcere Guds Ejendomsfolt, fra hvillet Saliggørelfen udganr tilt Jordens fjerneste Egne, og som felv nu i Udlcendigheden og nied Guds Forbandelse hvilende rungt Pan fig, gør sin Jndflndelsc getrende over hele den cioiliferede Verden som For retningsfolt og Pengeinænd. Dei var fra det lille, armselige Matedonien, at den Magst udgit, som formaaede at tuldtasteOrientens wid gamle, mcrgtige Riger, hvisSlntta1n re var fulde af Guld og Ædelstene, og hvis Krigslyære var faa talrige fom Himlens Stierner og Hervets Sand. Den oerdengbeherstende Romermagt udgit oprindelig fra en eneste By, brgget paa de 7 navnlundige Hofe ved Tiberflodens Bud. Derfra fle Romas Ørne ud over hele den da tendte Werden og bragte alle Natio! ncrg Statte of Guld og Luni-owner hiem til Reden. Dei var sprit, da die-se Niger hat« de udsat deres tklrasnskprle om cr: Væsentlig Tel nf den da tenote Ver den, og reres Unrxrsnntter kaltes i Hundreder af äUtillionen at re dul tede under for indrc Forderrdelser rg nkre Fjender. Gudg er tommer rqfan her lil fin Ret: ,,Ooo, sein tnttes at strich se til, at ban itte fnlder«. -- Lad on foa ror Tids oderlegne Stormngter l«etcenle dette i Tidel Et. as Verdens ftorste, crldiie, rigc ste og tættefl befoltede Innre, mer-. som aldriq bar odet ncgen vasfentlig Jndflydelfe pas Verdenondvitlingen, og hvis Historie og Beflassenhed endnu i vore Dag-: er forholdgvis u betendt, — er Indien, eller som man Plejer at sige, Ostindien. Der er da fertig den Del, man plejer ct betegne som Forindien, og fom nu er saa godt som udelutlende under Eng lands Herredpmme, vi her vil be sloeftige os med. Dette mægtige Land, der strcetter ftg fea himmalayabjergenes fvinileni de Toppe i Nord ud i det indisle Hao som en veeldig Halt-s med Bengal bugten i Øst og den arabiste Havbugt i Best, har en Udftrækning of 1—— 13 Mill. engelste KvadratmiL eller omtrent det halve of hele de forenede Staters, og en Folternængde af hen imod 300 Mill. Sjoele, eller ca. en Femtedel af hele Jordens famlede Be -'foltning. Der er sanledeg tun et eneste Land iVerden, der overgcmr Jndissn i Foltenrcrngdr. -— nexnlig Linn. J Provinsen Onde er der 4753 Jndi byggere pan hver KvadratmiL medan der i de forenede Stater tun findes ca. 25 paa hver KvadratmiL Gen nemsnitlig findes der-i Indien paa hder Kvadratmil 135 Jndbyggere. Langs Kysten ogFlodlejerne findes lade og meget ftugtbare Stetter, me dens det indre af Landet veelentligst bestaar as et eneste Heiland, der hor ver sig 2—3000 Fod over Hat-et og er omgivet af Biergr. Den frugtbas refte Del af Landet er den meegtige Dalflette, der ltrcttee sig langs med Ganges, Hinduernes hellige Flod.« Denne Dal afgiver Fsde til 100 Mill. Mennefter. J Landets Frembringelfer er heilt forstellige ligesom dets Klima. Pan Grund as Landets store Udstroetning, men endnu mere paa Grund af den store Forstel i Heide. varierer Plan tevcetlten lige fra Troperneö herlige Palmestove til Polaregnenes fne- og isdeette Mos. Ris, Majs og hvede er de Produkten Foltet er afhcengig af for Opholdei. vauld, Opium og «Jndia Nubber« er vigtige Ets portartitler. - Bilde Dyr findes« i Mengde, deri i l blandt Elefanter, Leder, Tigre, Pan there, Leoparder, Ulve, Hycener og en stor Merngae gistige Slanger, der hoert Aar lrcever Masser as Meutre stelio. Man har saalekes udregnet, at i Aaret 1871 blev der i Indien drcebt af vilde The 18,l)78 Mennip ster, hvoras 14,529 døre soin Folge as Stangebid. Tet er knn lidt, man lan oide on. dette Land i tidligere Tiber. Te indsødte har netnlig aldrig selv he stcestiaet sig med at strioe Historie,» og det eneste, man har fra disse Tr der, er altsaa, hvad man har san-et arnnem andre Folteslag, der tom it »Bei-grinst med dem, hviltet jo hyppigst istet e i Tilfælte as Kria Indiens Folt er itte eet men man ge haare need Hensyn til Nationalitet og Rate. Der tales i Jndien 98 sor stellige Sproa. Ved det forste Glimt as Lys over Indiens Historie ser vi i Tidernes Morgen to Folteslag tcempende osn Landetg Besiddelsr. Det ene as die se var af indo-europceist Stamme, tet andet var det langt ooerlegent haade i Race og Udvikling. Tet kom sra Nordvest gennem Biergpasset « trcengte Landets Urindvaanere tilba ge sra de srugtbare Stetter henimod Biergegnene, hvor de endnu er at finde. Det er dog tun sorholdsois san, der sindes as beage disse Stsammer ublandet. Den store Masse as Jn diens Vesoltning er i Dag et Blan dingssolk, sont teures under Naon as Hinduerne, og ester hoem hele den mægtige Haloø benaevnes som Hinbli stan, eller Hinduernes Land. Det c: voa feist ved Alexander den Stores Jndsald i Jndien Aar It2ts i. str» at noaet virteliat hisgorist Lys tastedes over dette Land ca FolL tin are-est Historiestrioer sra ten Tid bestrioer Landet, rets Folt, Ei rilisationen oa Levevig, okntrent srm lFrrropaserne fandt det ZOW Aar se nere. Medeng Westens Folteslaa er aaaet fremad i Kultur oa Udvitling paa alle L!nraa:er, faa stsneg de ori cntalste Nationen ca da saerlia Ring-Z oa Jnditns, « at have staaet stille gennem Aartusinder. Alexander trcenate fretn nennen-. Fthnber Pagfet til Jndndkslotens Ftil ter, hkor han tnedteszs as Luna Parna, smn var lanat ten maeatiaste as Jn rienz Forster daa den Tid Tet lon: til et Elaa paa Bredden as Flsdtn Hndaspez Rang Poriig ca han-z Folt teemdede tappert, men det oiste stg snart, «at de intet sortnaaede at udrette tnod ten ftygteliae matedoni ste Phalanr. Porug selo blev san ret og slygtede, men da han siden un derlastere sia Alexander, sit han Loo til at beholde sit Rige og bleo Alexan ders betroede Ven. Jsølge en anden Beretning blev Porus drcebt i Sh get, men da han faldt as sin Ele fant, blev Dyret staaende og sorsva rede stn Herres Legeme, indtil Alex ander blev opmærtsom derpaa og gav Porus en hcederlig Begravelse. Alexander vilde nu trænge videre srem imod Jndtens Jndee, men hans Heer nagtede at folge ham, og han maatte vende tilbage til Babylon, hvor han døde Aar 323 tun 82 Aar gammel. De næste 500 Aar tender man it le meaet til Begivenhedernes Gang i Indien. Omtring 200 Aar ester Kr. asorde Perserne Jndsald i Indien. To Aar.,n«dreder senkt sont et Ohr kesolt sra Norden og nedsatte sit-; i Asghanistan Henimoo Slutningens at det 7. Aarhundrede, da Jslanis Tilhcengere Udbtedte deres Leere med Jld og Srna-ed saldt en Flol Arabere ind i Hindustan. De vandt i Begyn delsen adskillige Seste,1nen »lev til sidst uddrevne as de indsodte. Jblandt Asghaner lyttedes det dem derimod at grundseeste deres Leere, og nogle Aar hundreder senere —- 1189 —- sind-er vi, at en as deres Fyrstet ved Naon Muhatned Gary optastet sig til Her re over Indien, som derester subti ver under hans Slcegts Seepter ina til Tamerlans Tib. J Begyndelsen as det Is. Aarhun drede haode Dschingischan stiftet et mongolst Rige i Centralasien, og han underlagde sig esterhaanden største Delen as Asien baade Oft og Best. En zas hanc Estersslgere, —- den sor sin Grasomhed betendte Timur eller Ta ’merlan —, der var Muhamedaner, undetlagde sig 1399 hele det noedlige Indien. Blandt andet sortaelles dek, at da han havde taget saa mange Fanger, tat han itte langer tunde bevogte dem, lod han 100,000 as den drcelie paa en Gang i Libet as en Ti« l t mes Tid. Fra ham stammede det mongolste Dynasti, der sad paa Tro nen i Delhi lige End-til 1857. Flere as disse muhantedanske Fur ster benyttede sig as Landets Nigdom til at opsore prægtige Bygninger, hdoras endnu sindeg saadanne Leo ninger, soin uviltaarligt maa saa vor iTids Bygmestre til at fordarses. « De meerteligste as digse er: »Ihr ’Kootub Minnr«, der staar 11 Mit snddest for Vyen Delhi. Det er et Taarn bngget omtring ved Aar 1200 og stal not have oaeret til Pryd sur en siar Moste. Dei er endnn den Dag i Daa 238 Fod hojt og stal vcere aldeles enestaaende as sit Slagsz inen endnu mere imponerende er vist not det yndiar »Tai Mahal«, der blev bygget midt i det 17. Aarhun drede as Shah Jehan, Den store Mo gul, sont et Hvilested for Støvet as hans Dronning Moomtaj-i-Mahal, hans Hat-eins Lys. Denne Bygning staar i Nærheden as Byen Agra. Den er opfort as rent, hvidt Marmor og indvendig smyttet med kostbare Ste ne as alle Fatver. Det stal vccre ubetinget den smukteste Bngning i hele Betden. Dei var ferst i det 17. Aarhundr: de, at europcrist Jndflydelse begyndte at gøre sia gceldende i Indien« J Aaret 1600 under Dronning Eli: sabeths Regering dannede der sig i England et Selstab as Kot-intend, der fit Regeringens Billigelse og Stotte til at dtive Handel med Jndien eg oprette Kolonier derovre. Det sit Navn as »The British East Jndia Company«. Dette Selstab trivedes godt og stos sede sig snart stor Rigdom ca Ind slydelse. Det sit esterhaanden stot-: Rettiaheder fka den enaelste Reaerjna oa ndstratte lidt ester lidt, dets ded List og dels ded Baabenmasgt, sit Hier redønnne oder de indsødte Hand-innen Enteiia i 17751 erholdt Zelstabct nd ccencsk !1.7in:1kial«sed, Fa ketiz Prassident sinrede sra den Tid as Te engetste Jn teresser i Indien Unter Rad-n as ton aelia Generalaucerncr. lsnalwnderne var imidlertid ilte de eneste tsurapaeerh der forsvute at staf se sia Besiddelsscr i Indien. Frankria, Portugal, Holland, Tanmart ca an dre Lande baute oasaa senkt Eispr ditioner til Indien. J Blarei 17—lts deayndte der at ud:-itle sia Ztrid me« lein te enaelste ca sranste Jntereoicr, ea i Lobet as re søtaende Aar, ne denS Moderlandene i Eurer-a taa int vitlet i den ostrizxste Arvesolaetria pp den store syvaargtrig, satt-es der nasaa i Jndien saavel som i Nordameritsi Krig mellem de engelste eg sranste st lonier. De indsødte droges saa met) s Sttiden enten paa den one eller paa den anden Side, og da de engelste Vaaben endelig Aar 1757 oandt en asgørende Sejr i Slaget ved Plassey, var Resultatet itte blot, at Frantria maatte vige Pladsen i Indien, men at Englands Oderherredoinme herei ter ogsaa blev anerkendt as nassten alle de indsodte Stammer. Den Mand, der gsorde sig fortient sont det engelste Herredommes Grund læggek i Indien, var Robert Clive, siden laldt Baron as Plassen Den ne Msand tom ,18 Aar gammel til Indien som Skriver i Østindiatom pagniets Tjeneste, men da Krigen no brod, laade han snart saa stor mitf tær Begadelse sor Daaen, at han sit Kommandcen ever Kompagniets Trop per. Saatedes findet vi ham som Sejrherre ved Massen. Han blev siden Gnrernesr og gjorde sig sortsent ved llog og human Administration Es ter sin Hierntomst til England bleo han itnidlertid as persanliae Fjender antiaget for Misbrng as sin Magt i Indien· Han stilendtes, men toa sig Sagen saa nase, at han as Grammelse verovede sig Livet. Dei Hemde-innig soin Lord tslive havde grundlagt i Indien, bled tiden atundscestet og udvidet under hans Estersolgere om end itke altid ved Hjælp as de mest hcederlige Midler. Den vigkigste as disse Meend var nden Betingel e Warten Hastings, der var Gut-ernst i Indien sra 1772 til 1786. Han arbejdede paa at soette System i Selstabets Regerina cq var meact nidlær sor at seemme dets Interessen men da han bekundet giorde sig fini dig i uretfærdig Undertryttelfe as de indsodte, blev der ogsaa mod ham ret tet Anklage i Parliamentet sot Mis sbrug as sm Myndighesd. Det var den soc sin strenge Retscerdighedssoletse betendte Edmund Butte, der rettede Antiagen imin dam. Vel blev san omsider fritendt7 men da var lian en ruineret Mond baate paa Helored og Formue. Den fra de for inede Statecs Historie lsztendte Lord chrnwallis var en anden af hans Ef terfolgere. klf og til udbrød der Fjendtligheder ned de indfødte, og mangen haard Kanns maa:te toempes, men det endte Lea altid med, at de engelste Vsaaben iejrede, og Flompagniets Jndflydelfe udoidedes. Selskabet dannede sig ef terhaanden en ftaaende Heer af ind fodie, som fit Navnct »Sepoys« (cn Fordrejning af Det indiste Ord »Si ,«««ii)i«, en Soldat). Den blev uden iket med moderne Vaabsen og indøoet i dieses Brug af engelste Officerer. Blntallet af disse »Sepoys« vokfede siedse, indtil der i Aaret 1857 var itcc færre end 500,000 af dem i den in diste Hier, medens ftørste Telen af de safte engelfte Tropper var hjemsendt. Fra de indfodtes Side set havde Selstabets Regering helt igennem nee ret ttyttsende og tun beregnet paaSelv beriaelse. Man begyndte nu at blive urolig, cg fcerlig Fyrfterne onskede sig date en Anledning til at aftaste Aa get Disse mente nu i den indfodte Hat at se en Magi, der var i Stand til med eet Slag at tilintetgøre det; iorhadte engelfte Herredomme, hois blot de tunde bringe-s til Oprør. Man begyndte at udsaa Mistillid ca, Utilfredshed iblandt dem, og hvor Sæden flog Rod, blev den om'hygg·: ligt foftret og plejet. Tilsidst var alt saaledes forberedt, at der stulde lun en Gnist til at tcende Oprørgild over lkele Landet; oa saa fotsigtia Var man aaaet frem, at den engelste Regering itte anede ret mindfte Uraad. Den fcrønstede Anlednina lom der ded, at en Del af Heeren sit nne Ge isasrer, og Patronerne stulde være din rset i srn Blanding af Talg og Some fedt. Da denne fidfæ Omstccndiahsd kam Soldaterne for Lie, blev de helt fdrimrdekx Hiitdnerne holder ja- ne s: ZEI« site-n for et delliat Tin, en Mit-T iarrrcdaneren hat-er Svinet som den sitz-e selts. Derfor tnrde man heller itte rote oe onitalte Produkten l Ta faa Lsprorsledckne traadte til :--,1» intdildte dem, at det liele Var fra ls·:1—·11«knkern:5 Side et planlaat For fis-a paa at faa ktm til at liesmiike EI: oa iaaledeg i ilvidenbed brnte de iesz Unite, san næatede man at incr iane Patkonerne og i Lebet af tort Tio var lxele Heeren i aalxcnt Qprisn Landm- gamle Hodedstad Teil-i ist-so tagen i Befiddelse ca njott til Satu tingss:ed, efter ai den lille enaelste Ve fætnina pna to Mund ncet Var faldcn on Magasinet fprængt i Luft:n. Themas fulgte en fand Rcedieliåperi cde i Indien. Europceerne bled innr dede for Fade. De smaa engelsteGar nifoner i Byerne var for svage til at yde nogen fyndetlig Beskyttelsr. Ten mægtige Mahratta Høvding Nana Sahib, der hele Tiden havde vist sig fom Englcendernes Ven, men hadere dem i sit Hjette, lastede nu Rappen uf og reiste Oprøksfanem Den 23. Juni, netop Hundrede aarsdagen efter Slaget ved Pia-Essen faldt han pludfeligt over den lille en geler Gaknison i Cawnpore paa 300 Mond under Kommando af SsirHugh Wheeleu men da hans Angreb bleo tilbageslaaet, og han vidste, at en en gelft Stnrte under General Haveloct var paa Vej til Undscetning, benyttede han sia af Svia for at naa sin Hen figt. Han lovede da Englcenderne, ist hvis de vilde overgioe Vnen, stulde de faa Lov til at drage uhindret dort med Koindet oa Born. Bisse Betins gelfer git man ind paa, da man itle saa sig i Stand til at holde Stirn-H gen ret længe og var stedt i stor Nod paa Grund af Mangel baade par. Hnslv, Band og Fodemidler. Den 27. var alt færdig til Udryt ning, men nceppe var man kommen uden for Baratterne og ned til Flod brcdoen. for Sepoyerne paa et aftalt Signal overfaldt den forfvarsløsie Stare paa henimod 1000 Mennestei og drcebte dem uden SlsaanfeL Ei Par Hundtede Kvindey sotn undslap denne førfte Rcedselsdaad, blev inde fpærret i et eneste Hus for 19 Dage oq saa endelig mytdedc i toldt Blod af Bodler, fom Nana Sahib havde lejet dettil, da han itte tunde holde sig lcengere mod Undscetningshceren. To Dage senere drog Gen. Hure-s loct ind i Cawnpore efter at have Mødre. Hans ellek Wedel Minder Me. dvls der sit-ede Itlde saa Hirn med- emmr. Des cito-C en konstitu tionelsaksag bei-kor- oaie tksl tende rder kam-m ntna Its-n enkel diemine edundling, tot-. selbe-am mit Inn as tumge nahm« Mu. c. sum-Ins Bot D. Nott- Dsme. tsc vundet en glimrende Seit, men km for at finde, at han tem for sent. J Byen Luctnow Var Sie Heim Lawtence ftationeret med en engels Styrte paa 6536 Mund og 11 Kano nen Da han forstod, at det va! SepoyernesHensigt at indeslutte ham drog han med sin lille Heer ud imot dem i Hnab om, at det siulde lykkes at adsprede dem og undgaa en Belei rings Roedsler. 7 Mil fra Byei stødte han paa Fjenden, 15,()00 ftcerl og med 6 Feltbatterier. Han havdc ikke ventet at møde en saadan Stytte og i den ulige Kamp, der paafulgte var hans lille Trep ncer bleoen al: deles omringct og tilintetgjori. Doa lyktedes det Ved de niest fortvivlede Anftrwngelfer at hugge fig igennem, FnTen as hele den tapre Flot naaede tun 234 tilbage til Byen, og Kano nerne var tabt. Dette stete den 29. Juni. Nu blev Vyen belejret og bornbar deret Ved Dag og ved Nat. Belejrin gen varede til den 22. Nov· Hvad Garnisonen med Familier maatte nd ftaa gennem disse Maaneder, er ikke til at bestrive. Den store engelfte Dig tser Alfred Tennyson har gjort et Up petligt Forføg derpaa i sit bekendte Digt ,,The Siege of Luclnow«. Den 4. Juli blev Sir Henry Lawrence kamt af en Granat, der bortrev hans ene Hofte. Han døde to Dage efte:. Føt sin Død havde han hørt om Gar nifonens Stæbne i Cawnpore, og hans sidfte Ord til fine Folk var: ,,Sav-e the ladies. Don’t surrender.« Endelig tom Hjælpen. Gen. Hade lock med sin tapre lille Stare havde gentagne Gange gjort Forføg paa at komme deres betrcenate Venner til .Hjælp, kan hver Gang havde de mnattet opgive det, tvunget deriil of Regntid, Sygdom og Fjender. Den 15 Sept. nntom Gen. Outtam til Cawnpcsre frn lkjlcutta med 2000 Ilion-: Weh Ferse Forstcerinina TH tedes Pest tilskrit (·"»,·en. Hart-keck ct slln sin ineiirt3sxi Fjendeknes Brinnnel JJg opervinde alle Vnniteliqheder, der Var san store, nt net th 2 Deine at vinde frem ever de fidslc 2 Mit nf Vejen. Ankoimnen til Bnen mantte Sol daterne kleinre sin frem fra litade til Gade, frn Hug til Hug; tlJi hele Bnen tun selbe Residener ncer var nu i Sprorerneg Hoenden Enkelin den 24. Sept. nanezse lnin at forene sin ian de betrienth ezi ftpr var thceden, men Faren var endnu itte forbi. Stnrten var enrnu altfor lille til at forman at heeve Belejrinzien Man maatte neies med fremdeles at forsvare sig i kxleiidensem indtil Sie Colin Camp ttll, der var sendt fra England med 5000 Mand, naaede Byen den 16. Nov. Han maatte koempe sig frem ligsefom Gen. Havelock, men frem kom han, og den 22. ved Midnatstid førte ban den foktomne Rest af Garnisonen ud gennetn Bnen til sin Lejr, hvor de ned den Forplejning, de saa haardt tiltreengtr. De befriede talte foruden Mcendene 479 Aoindet og Born. Stor var Glceden over Befrielfen, men den stulde dog blandes med Sorg. Summe Morgen maatte Gen. Haveloct løftes af sin Heft og bæres til sit Telt. Her laa han nu beende. Den 24. lutkede ban sine Øjne. Han bavde netop modtaget Budstab om, at Dronningen havde gjort ham til Ba ten incd en Pension paa 1000 Bd otn Aaret. Han følte, at Gud havde unstet god iknod l)am, og døde glad og tilfred5. Zorn alt er berettet, var Delhi strntsii efter Lprørets Udbrud falden E Eepenetnes Heender og gjort til Jn: snrqenternes Hovedstnd En Rege ring siulde oprettes, og Muhanied Suraj.-co:deen Shah Gezee blev nd raabt til Kongr. Kort efter ankoni en lille Stnrke under Sie Henry Bar nard, men da han fandt Byen i Op rørernes Hemden begyndte han en Be lejring, der Tid efter anden blsev gjort stiertere, indtil man endelig den 14. Sept. saa sig i Stand til at tage Byen med Stotnt. Kongen med sin Familie flygtede, men blev forfulgt og ;indhentet. Hans Senner blev droebt Pan Stedet, og han selv blev lands sorvist. Han døde i Landflygtigbed 1861 som den sidfte af Tamerlans Arvinger og det sidste Medlem af det knægtige mongolste Dynafti. eg der med svandt den sidfte Stygge af en Magi, der havde bestaaet i ca. 800 Aar. Hermed var Opretets Magt brudt. De øvtige Bner i Oprørernes Heender overgnv sig snart, ca i Lobet af kort Tid havde Friedens Engel atter spredt sine hvide Vinget over det ftote Land Oerefter turde England imidlertit U.S. Sepakaiorer GIYERIf FLERE PENGE on AT sKUMME KENEKE Spamr flere Penge vock It um lsasoks and tat-du sttttssq hvllksl eint-c Brust-c over holt but-Ist clskllsss but-oh o- ots ästim- Co MEST LØNNENDE AT kcJØZE VI M sc oeli U( jibalokspndkmt Chiusi-z Ums-. tun-poln« Ostia-. stosx Sitz-on msh October-, Shikhtooss. k.-1., Ist mai-. Onk. Adieu-s -«e sfew t« sellaam Fall-« »t. Vor-out txt-II Ist-blos co sollt-Ich toll-« vi I— ,-1,, ’ KURERER DØVHED 00 KATARRfL IcUN ET LÆGEMlDDEL ER SlIcIcEKT 00 DET EK «AchNA." lmvhcsl cs i !).· » Iikhunrlnile Tilkælde den di rekte Folge m krunisk Kntcirrh i Hals-en og nii(lt10nt. Virlminger ne ask-Umri- er at· o izlrle og tilstoppe Ln t wicn mul Atsuncirinker upz Cis-se st--1)1I(«ri kort Tikl tle Isihrrromle Izcmi Funktionen lmvheclføb ger, ug jmrclscn vender ikke Uns-txt- for disseAiT smnlringcr ljerncsL Dei er un1ungt at nun der ind vcsinlikse Use voll sonde ring (-llt«r'«spr«z-iI1x-:»" og III-r er Urnmlvn 1i1.at de heil-Uc- Ujrnlmger ng Las gcr ilJie sum hell-teile Yiclcnsknhcn hat« kund-irr Isn Mkj til sit Mit Ilissc txtilgscngrlimshole nf klu— ’I·«·1- l. lk mirs III-(I:I«x«1.—-s H« Umscn Milch-I ·«A«.·ti tin-s « UNI u· Hi s..·) unl gis »in «er mut- Hirn ' nun ilt c-1I.—1.Ikislic Ror ngs ttntzfiiicr est njiinski 4k«I(si-«I1·Ili:s!skc- Ak quildrinzzch s: i s .i! Iic iji i·«1us Ug Ihn-c SAUUUE «l’i-l lustws nur«-ist« (H.«c«nn(-:·. Ast-holt Ok sliULuszJ i IlJ iisIanisIliUc Hist-, Hast ut Clc Jus-ils Nin-r inmLt « fur sie nlimiste l L » I 1.»I«!H.-I« i L L L L l s L ins-wr- . kminin sur Osmia ji«-ni im«1· «,-. M lässig-Tit isz u· (LI« lot-ch- Tcgn Ist-«- . l««.»1»«1. nun-W lmiuir Jluil tlcnne uknd ts« li»(« li-!1ss::1nul»«« II IT wl sit Til 1(l«Lk-;!1.«I.·Ir-«l«ni: Y Icsl(·l'lis1hi·I-1(-I. licht Uc l m«t.X(1111i«(-1· ssgscm Ist Sirt-einmüti (1I«l sin· Assliunm 131·»n’.ik. Um Hals, ins-Use l.ti-1;;I-r, tsmkulphe »g- ll«-n-«lzyiiu«.si-m unt-. («n!--n slirckte (11u· iiniin HI. kunmu xif Ru t·u-1«,’X(·(i«·--’ «ni·«s;p«st«hi1ist-Ilsen skthilusmv sl r(«:li!«:-I’1I1c.xi Kis. er R:!«i itiL III l--—1-n.:t l'. «.i u« 1«-i· Urlhicsiltkgn s l’i««s U·iis:·)«I’-· !-«id·s-L(s1«"Hicti»n··«··x· »I· lik (-.«t—·s«" sprich-c Aus-im 1"c·it. Tilskriv New YHrk « N I.«mi«« iiicsskjk Awa. 1L.;-I. :.«.·.x h» 920 U"-«I11mt sit-seh licnssts Lil)·, I.1«. irre Krum- oueclare Eint-elfen cf «’:I«:.i:-« til Tct oitindisle biompazfni. »Ist z. Lug. 1858 bkeo Zelskabet der «or crkLmt opløst Vg en Regering op :ct!et med m Gurernør, udnævni af Trcnninzrsen sen-» Harz bærer Tini of Vicetcnqe i Indien Nu nprandt en ny Tid ooer det forpinte Land. Cioilifation og K lstendom er siden gaaet fremad Haand Li Haand, og Folket er kommen til at indse, at deres Overvindere set deres fande Velgørere. »J —s Elektrifk Bælte sendes frit til alle Mand, sum strivcr til Heidelberg Medical zunitmr. St. Paul. Send Dmg Navn oq Ante-ne much ffmset oa de vll sent-( den-« foktiinlmc »Es-m u (H)(s111icBe-’t« ade mc Ccnts Ub:iit sm- T«-m. T«-·t blnnsr Der-se mass at forlanms m. smc cukhng nsovnidh.t ut finde Fri net-Arn Sau gebt iksm noget clcttrjstBælte iVerden Hebels-vers Mkdical Jnstitm, mel« en yavitw a sit-unsi, kk Im sitt-sie oq iiaestss medic-inka Jscstintm Nin-breit n ou lsnstsknsnhsr TusindcT af txt-J fort-inljge kn-m«s-tmtiike Hirn-r f r at b ins-s ou ovekkcns bis-es mutnserlig typlbsensnms Mast. Tot ftore »Entwu Ehcmic Arm-« vil genas-«- Tem Stint-heb kg Lnllr. 1k.t-'iiisssoatslmk Max-nd er Imng unmika Ein-mi, Ulys ksaft o« samt knvlg Mai-bound Tet nesbrrdethuktiat Anastasius-un Yasunme Lamms Umw ru. new-o Amt-mise- Vaksmerle, not-neun ««ivolmis- Nuteismdmuth Orts-, Rave pq «spa··ygcwmme, anntmdelln Svctttlfn mm Nonsens-Ist da nm iae andre Juno-nume Tct » vaer, im Im m sw- «ok ssntnsnc Tist biiver timgsvct ossoutk Ht as Osissft r-Zvecia'iftc11 til cllt d-.«In, Tom bei-over del em- itons Drtdxcdctiksssmddeh Castfkicitck ,,Lcd i attcn Aar, cudeliq helbredet«. Titsaslde1,»7«. For 18 Aar siven Isickrkcdeieq de fotske Svmmomsk vaa Nrwrsoaghcd. sont sent-n- sor voldns min mcqcn Elendiavrd tm Alten« see hat-de Sonst-m huin og Issvkse matme twt elø »Zukun mg masmtcdc Dissens-unu- ovcr miac Aandoetmey san im altkv var its-Hm sit-Jst S livad im svkewg mis. Im tmr butgt NiwlbcmMsricas Institut-- e ektroi kaufte Vclwmiinq Mir-Im ll«eI-, oq W aus« nqu Mo for alter at vsrse lpellmch m at vwn frle et von-b am hvuv Isn M iuv Her. « fk Vom-: ienlw im vaa Prata-, men ist Dei-es Eva Einwqu su- stsdiss ndisn m Je bismlei en Ernt. Tisrfor ftkiv 1 Drin ein-r dct Mist-tilgt »Geme ChrmicBælt«f-ii. Nasvu disk-e Etw- Arn-sie Vieidelbers Medic-l Institute, Flfth and Robert- stkutt. sTx PAUL AMI