, «
gest is thedss Og OW
tlugzblad for det danste Fell
i Amerika,
nbgivet as
Imsll IJWXL PUUL kIOUSE, .
Vlaiy Nebe. «
Online-« udroknmer fis-e Tät-III es
Judas
M It. satgsng i De Fokenede States-·
IMM- til Udlcnbet 82.00.
W betalei iForfkud. Bestilling, He
Idle Abkexjpfomndtjag oq alt andet
enges-De Blut-et abrufen-:
VÄleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Maik, Nebr.
Redaktøm el. M. A n de rse n.
Alle Jahfendelser adressercs: Danfkeren«
Man-, Nebr.
Isteted ut the Post Ost-c It Blatt, Seh-.
II second-Uns mutter
Ädvcnlsivs Kote- mslls tmva upon
spplchelom
»Danskeken«
Mvek lendt til Subskribentey indtil nd
trykkelig Opsigelfe moltageö af Udgiverne
II al Gccld er betalt, i Overensstemmelse
seh De Formel-e Staters Vom-we
kaar Leser-ne henvender sig til Folk, der
Mrterer l Vladet, enten for at kgbe has
dem eller for at faa Oplysninger om del
mrterede, bedes de altid omtale, at de faa
Ivertiöfememet i dette Blut-« Det vil vækt
sll Ienfidig None.
Tit Ovctvcjclfr.
Jtette Nr. scretornmer en Fortfer
leise af ,,Bevægs:?e Dage. Træt as
Kirketqmpen i Ltlorge«. Tenne As
handling er taget fra »Tagblaket«
Findenlmvm
Hdad der siges, kan vcrre nodt not
til Loervejelfe. Men det forztomntex
ds underligt, at Fdrfatteren stricec
under blrt et Bogstavmærkz og staat
temmelig krais til Værtsz imod en
navngiven Mand.
Man maa terimcd have dnb AK
telfe fox Biftdppeng L gehen-ihm sg
dg Mod.
Men hvad der er det mesi nbeldizu
ved den Kritik, fom Biskodpen Her
gøres til Gen-stand for, det er, fnnei
det os, at den forrytler Juni-nimmt
Den, der ubildet og fotdcmgfrit bar
lceft Biftop Heuchs Bog ,,LUZodEtrøm
men«, han vil vide, at dens Homer
formaal innenlunde er at dærne Im
«det kirkelige Læresystem og der-:
Formler om Treenigheden«. Men
Biflopven set Kriftendommen fes-n
den eneste Frelsets Retigion truet i
den eneste Frelfes Religion truet i
se, og det er den, den gamle cegte upo
stoltfke Kriftendom, han vcerner on-..
Og eftet vor Mening skylder enhvcr
Lutheraner, der tun læfe »Mot
Strpmmen«, Bistop Heuch Tat for
hans trosfkiste og dygtige Jndlceg i
mod den Forkyndelse, der teuer nied
at berøve den leistne Religion sin feel
sende Kraft.
Ebers Hinter fottætdes itkr.
Jesus Ktiftus er en faa elstelig dg
indtagende Stillelfe, at alle, der rig
tig Lender hans Historie, uden Umsta
gelfe hyldet og beundter harn, hvad
enten fom blot Menneste, fom Mythe
ellek sotn Gub-Menneste. De stsrste
Fritænkete,der seit kritiseker det garn
le Testamentes Gud fom en grufom
og blodgertig herre, bpjer i Tanlen
Kne- for det »bedste af alle Wenn-s
stet«, den ydmyge og dog majestætifte
Jesus af Nazareth. En saa herlkg
Stitkelse var vor Ftelset i sin For
nedxelse. Ja, selv med Profetens Ord
i Tantet: Han var fvtagtet, itke at
regne for en Mand, foragtet og fuld
af Pine, ved vi bog, at en kærere Stil
kelse, en mete elstelig Personlighed
hat cildtig vandret paa Jorden Det
er W Falsch Undetligt, at Jsdetne
vedbxivende vender sig med Afsty mod
Monden fra Nazareth. Men denne
Blindheit er jo vgsaa en Del af deres
Sie-f.
Saledes set vt hom, da han stod
ped Jndgangen til sin bitreste Not-,
ruhen- Tanie for sig selv, at tale tw
ssende Ord til sine nedbsjede Apoftle,
, ser san elsiedr. »Er-ers Vierter for
sfætdettllel Selv oen J ikke nu for
;stuat,-, Nod der stal ste, selv om det
« dele weg at styrte samtnen om je:
tm M san te- peta Gnd og tro paa
es neig, »Im Mt Hvor Jeden bar
xsmjxxex Wemxen Metitti. Tro,
g LUS- M Stets-' De dplevedes
MAX fes-de teilt-l sig fer Livetss
f f get sitt-e WW i Linn-e
. esse-zei- Obst besser
’3«««Im Ia at tevl vae- hat
II gestand Ft Gndeligu han er
VAL- — han er bild! Vi ved jo hart
ligger i Graben. Hvad er der saa at ’»
tro! Paastemorgen viste tem, at
trygt tunde have treet paa Gud rg :
paa ha1n, sont han bød dem, og der-es «
Hjerte vilde itte have vceret forfærdesr
men fuld af Trnghed og den Frev,
som obergaar al Forstand. Den Fred »
giver just Troen.
Saaledes tager den Herre Jesus ftg
endnu med inderlig Omhu as sine D
fciple. Han er dem saa ncer, saa vie:
telig, fqrdi de ved, han er opstande.1.
eg itte i Graden. Og han elsker dein
med en Kcerlighed, som Ven clfter
Ven; han har jo felv vceret Meniics
fle Han er Den trofafte altid inedfo
lenke Da treltagende Ven, re r altid bar
Interesse af og Glcede over sine Di
scipleH Fremgang, en inderlig Medli
denhed med dem i deres Sorg, og et
lsrændende Tnsie efter at komme dexn
til Hjælp, om de vil lade bam.
Oele Livet med tetsis Manafoldiglnd
jaf Ornraader fnar kun Betndning i
dette ene Forbold: vor Stilling lil
lFrelseren J liaer er det evige Liv,
luden hatn det irngtelige medfatte.
Alt anbet, som Bett-en talder stott,
er tun sorn den Sty, der farer over
Himlen, i nccite Minut er den dorte.
)
)
Denne stenljierktinn er en masatizi
Impuls til lecigsiongarbeidet Seid
tet lænnsie Lin er tort som srt Zelund
i Forbold til Singt-eben der ligarr
for-»in Dg er Det eneitc rirleliae ca- cis
folute. Stillde vi fan, cen torte III
ivi er bet, ill-: allerlielst ville Nie i
Ltprlkerress Tjenestek Hvad unten Tics
neste søimner sig fcr De,og hinid andrn
Tienesge tnnde Vi vel faa Lnit tkll
.L7:— ad Form san Ziemlian tagen i
den alone sinke- den frelfte Eiæl l«
tilfreds og inld kommen lnllelin.
Man taler om leoftsxinziee, on:
Bcivasrlinlteksenlrm Lfrc,fc..r nmn tict
er i Fnrd med at tro, at Tieneften -r
roldsom liaard, on Herren en ftrenn
Herre; kg den« hvillen Modsigelicl
Tro paa Gud cg tro paa mig. Lob
Forfcerdelse on Undergang true, lad
Mikforstaaelser en Zprger bunte ra·:,
—— Dei stal not blive lyft, blike Psa
ilemoreem Da Vi sial faa Snn for Sa
gen, at Herren lever
Tet er underligt at tcknle sia Mi
forholdet mellern den lrisine Verken
og Hedninger.rdenen med Hensmi til
Ordets Fortyndelsez Subjekt-me lirirr
vi har Bibelen cg et Utal af triikelige
Tetstbøger cg Strifter, vrimler eet of
PrcefteL saa re endog iidt har Man
gel paa Menigheder. Der-Use
hvor alting er Nat og Mkrlr. wag
Millionerne ncjes mev den enlelte, er
ker og en ider, faa det efter 19J0 Aar-«
Fort-b nasppe spores i disk-se Lache
at Lyset tom til Verdeck. Er ret ill
underlith Og scerlig moa man tren
le Paa, at han, sorn den tri7«"ne Ves
den elsiee — det get den da vel — gao
den sin bestemte Befaling: Gaar Jd
i al Verden, og det besten-te
Lpfte: Jeg er nied eder alle D a
ae. Behøver faa vort Hierte at for
færdes, naar han er nie-d?
Butde vi ilke snarere fcrfcerdes
over aldrig at rsre en Finger for at
eftertomme hans Befalings Og hvad
frygter vi for? Er det Tab af Zlcezt
og Venner og Fadeeland, eller Frngt
for Lidelse, maasie rædfom Dstk
Ja, alt det er svært, men naar nu
han er med, og gansie særlig med Dein,
det«fslger denne Befaling, burde det
ilte optefe alt det—andet? Dei gsr det
ogsaa for dem, der gaar; de bliver ri
gelig erstattet, det hat vi deres egne
Ord for. Naar vi trot spaa Gud og
tror paa Ham, lan vi jo resilere fer
at gaa ind i en Jldovn; han stal dog
sende sin Engel og bevare vg usiadte.
Raar di tror saaledes, er vi betrieb
net fra Top til Tau, stærle og virus-d
ltaaelige;thi gennemTroen ladet Gud
sine Lsftet fte Fyldest; gennern den
flytter han Vierge. Lad saa Menne
fler stille sig steptiste og afvisende, lad,
hdad der pil, komme, vi stal dog not
opleve en Pastemorgen, og i Ratten
vil vort Hier-te itke forfeerdes.
Og faci, naat Striden er ftridt,
hedder det: J min Faders Hus er
mange Beliger —- —- at hvvr jeg er
stulle oq J vere. Der er holten, Li
det i stn Fylde, Glcden som Livsk
princip. öder godt, naar man findet
sig der —- hos’ham; vor Bette og Me
ster —- da at have betet en lille Sma
le need i IM- eget Arbejde, fort-at at
ga- i hast Zodspok dg lade hans
zsjyfe keinem dort Liv, —
, XVIII dist, st di dog ecstet
Ist esse M We tan fee hanc
IW M psIf Ja, des bliver en
NEW- »Hm W Wie-ed vi
Ja, men Binsen-! sigset en pg an
-en. Pengenet rauher den beim-stehe
Baum-. Pengene, Splvet og Gutdet,
ilhører Herren; vil han btuge hig,
ca sendet han dig ud i sin Host. Til
Jam stal du gaa om Udsendelse, bede
zam om Pengene og san vove at tro,
1t han vil otdne det for dig. Er det
Zetsind, saa et det Letfmd at tro, at
Decken menety hvad han siget. Men
Iet er heller itkeLetsindz vi hat andres
Frfaringet at bygge paa, at vi trng
kan vove at tto paa Gud og paa vor
Zfrelfek og saa gan; gennem det hele
oil han væte med os og gennem sin
Blond væte Hjælpen og Raasdgiveren
Ig Trosteren ng Vejleveren. Tto paa
Imm, og vort Hierte stal ikte for
færdes. —
Et litcmrt Stamm-L
Paftor Slnvgaakd Pietetfen i Maa
rum bar taget sig en læmpemæssm
Opgave paa, idet han hat udfendt en
Zog msd Title:1:».lian de t le
Des paa llntio nalismek
— Kendsgerninger til
Zoar«, (Fri:110dt5 Forlag, 220
- iden som fes-est e ,el uf et stort Vom
med kzscellestitlem
ElJlennefkebeden uden
Kristus.
Man sinds-er zwiltanrlia Ved en saa
strk L,-qar:, Den inne-Z at strmnie
for VInTEet red fin »Ja-ständen Dei
Den-»wer in lmrlen mer eller mindre
end et Rundslue cre: ok. en lrijifquri
Jerinz af alle de Former ca Abson
sk::-tzkcr, lwrii Menneflennden hat
srzjt at find-: Hkilc ,,:1kenfor Ltiftug«.
Fi- rfmersn bcdnder da case-a i Este-:
suif ie» lil der forelianenrse forsse Binr
U del nrk Eil tjge Llar for bam .:
fxs det udaieet »Er-It maa jo nemi
läg de te«i,:ins: Tkzxser bekundles d.
d. f. de itle tristne, mien dog teligiøfe
«Llnfkixelser, herunder Teisnte, Theiss
nte, Pantkeizme, Nationalisme ca
!lni1.1rizrr.e, endvikere — som bedu
ret —- 3piritisrne, Teospfi. Magi, te
ligiez Anartisme, tronist Stepticisc
me o. l. v» da dernæft de vetdslizxe
Jllennelletnper med alle deres »Religi
csnek«. Som man fer, et Stof, der
virlek aldeles overdceldende for Tan
ken, end sige da at flulle lunne fasa
Tid Da, Evne til at behansdle og udfo:-s
me det.
Lver for slige gigantisie Opgaver
bylder man jo ellets i vor Tid Prin:
cipet om Arbejdets Fordeling. Lak
gerne f. Els. paa deres Omtaadet bli.
rer Specialilter hver i sin Del, hveki
i sin Tit-s Periode. Men her er cn
Intelt Mand, der hat begyndt e:
Itnkle Arbeit-e, der —- om han fact
flaadz Kraft cg Tid til at fuldspce
det —- vil blive et af de meft storslaa
ede Verler, man tan tænle fig.
Alletede det foreliggende Brudstyt
le viser det. Naar man leefet det —
na det er ille af den saakaldte »Sch
lelture", den lette Læsning, sont Ti
dens avisfordætvede, ovetfladifte
Born mest yndet — faat man, dels
ved den mægtige Foktale, der formet
sig som en storslaaet Jndledning til
lelve hovedveettet, og dels ved selve
det behandlede Emne: den rationa1i
stiste Livsansluelses — de religisse
Komptomiserä — Fallit, stildret
gennetn de site TypeU Rousfeau,
Goethe, Franllin og Tolstoi, et over
vældende Jndtryl af den Meengde
Form-beider og Kildeftudier, der lig
get bagved, og som jo sillert itle vil
blive mindre for de fslgende Deles
Bedlommende.
Det et en Bog, der taget Tid at
lese, — undettegnede Anmeldee ha:
f. Els. gennemlcest den to Gange, men
hvillen Fryd er det ille at lese et
faadant Verk, strevet i Foth pel
kendte, klare, kommende vg dejliqe
Sprog der lun af og til gstt et lidt
vel ovetlceslet Jndttyl, — og det er
en Bog, der sitlctt hat taget Tid sit
kleide, og som sillert er bleven til
under megen Ben. Men det er jo,
sont om den alvorlige Syst-any book
med Herren en Tid lang tog Fors. af
sides, netosp hat veret sendt hom, for
at han, der feemfoe nagen anden nu
levende Mund hat faaet Evnen til at
lunne mestte en slig lcempemcssig Op
gave, ogsaa detigennem stulde faa den
fern-due Tid til at udfsre den.
Oper betllgt et det ttle oglaa at
le Sandheden l Jesus Kristus lsfle
sig lys sg straulende pp over de mange
dato-Imme- vaeje. søm de ringt-se
Anselm-nistet Mord- hae feel-at.
: Jesus herligt line bekrckftet setz for
Hans egen Sjæl under Udarbejdelsen
if rette Verk. -
Thi Bogen er itte strevet for »die
store Mænd5« Sinn-, hvis Stillelscr
den fremfsrer. Heller ilke for d:n
Taare interessante Pfykologis Sinkt-.
Heller ilte blot fom et»—— for at tale
med Fors. —- »encyclopcedisi Fejdes
brev til Lpgnen i Mennestehedsen«, —«-—
nei, Bogen er forst og fremmest en
Paavisning af Falliten , Tomhedeti
Ig Forløjetheden »udenfor Kristus«;
men derigennem en vældig Prediten
om Guds Ssns Herlighed, med et
sinrpt Stel overfoe al Halvheden og
et indtrcengende Kalb til alle vantro
en nomvendte Sjoele om at spge og
gribe Nanden, Frelfen og Sandheden
i Jesus Kriftns.
Hvor gerne vilde jcg ille om muligt
oed disse Linjer opfordre alle, der
bar Seins for Livets ftøtste Spergs
tnnal om Frelse eller Fortnbelse, og
som itte er nøjede mev en flygtig
Overjailelse af Dsgnets Nyheder, til
at lasse renne Bog! Den mnatte tun
ne gnrie en Gerning i ethvert alvorligi
5extent-e Hiertr.
Og lwor gerne vilde jeg itke sige
cil Den dansle Menighed: se. her er en
ftnr cg berlig Gove, Herr-en rcekler os,
til at sætte frugtbare Tanler i Be
væaelse, til at bsje vore Hierter dybere
ned i ydmng Tal over den uforsiyldte
Nandesiltdvælgetse i Kristus og til at
opflamnsse os til en uforfærdet Fast
kmlden i levende Tro of denne Slnt
pg til kraftige Angreb paa Vantreen.
Den Her-re Jesus Kristus, hvis
Navn Bogen bcerer pna Titelbladei,
hvent den er viet under Ben, og til
hvis Ære den er i·trevet,v give Fors.
Naade til at fuldspre den! Lg han
bruge den ille mindst overfor as
Prwstser til at vise os, hvillen Stett
Vi klar i Jesus-, san vi bedre lan
lcempe pna Liv on Ded mod Van
troen for denne berlige Frelfer en
sejre i hnns Kraft. Thi bnm er det
io, den moderne, nyrationalististe
Odergangsteologi vil tage fra os.
Men ,,udenfor Kristug« er Menne
fleheden fallit. Der sidder den —- som
Fors. siger — og straher sine Bylder
mev de spredte Sandhedsflaar. Thi
-—— siger Herren — uden mig tunne
J slet intet geret«
A. Fibiger i »Kr. ngl.«
W—
Stil-eile fra Tatsis og
Slibenc fra Tummelt
Ovetfat af H. C. Strandskov.
Unter denne Overslrift hat Prof.
J. N. Lenker i Juni Heftet af »Lu
ther Ltague Review« for dette Au:
bi. a. streret folgende:
. . . . Ligesom Slibene ftaTaksis
banede Vej for og udbredte Jededonk
men, og ligesom Stibene fra Spanien
udbtedte Papisrnen, saaledes hat Sti
bene fra Danmatt beredt Jokdbund
for og saaet den protestantisie Tro
og Fragt sta Wittenberg Dansicr
ne blev fra Begyndelsen af Lutherw
nere med den Ins-staatle at Luther
domknen stulde udbtedes og sve Ind
flydelse over hele Verden . . . . Paa
underlig Maade hat Gud ogsaa beugt
det danske Folk. Jngen kan bebrejke
dem, at de elsker deres geønne Dei-.
Danstetne hat givet rige Bidtag til
Udvikling as bokgerlig og teligiøsFtis
hed baade sit og skftet Reformationen.
Det er ikke et Tilfælde, at der et in
gen Dansker, som Danstere cerer meee
end Motten Luther.
. . . Stsnt Danmakk nu er et lille
Land, og sisni den dansle lutherfle
Kirle i Amerika ikke er fkoe og mang
ler Dtift til Selvbævdelse, saa bot
man ikle derfot undlade at indrsmmc
den danste Histories oq Literatur-SM
tvdning ..... J en kort Artikel som
denne er det umuliat at fslae de dein
sie Skibe alle Vegne, vi vil her dlot
fslge dem i deres Forhold til den
enaelft-talende Verden, fordi vor
Ungdom snsket at leere at tende, hvad
Jndflydelse de forfkellige lutherste
Folteslag hat soet paa den engem-pro
testantiste Civilisation. Saa tidlig
som Aar 449 efter Kristus btaate
Stibene fra Danniatl en teaftig Ub
vandretstare under Anspriel af Hengst
og Hors til England. Andre folgte
fnatt eftet oa de dannede saa de 7
Kongeriger i Brittanien, eg ,.no latet
indvadet has been able to disposfefs
them«. J det 10. Aarhundrede blep
den notdltge halvdel af England te
geret som en danlk Koloni. Aaret
1013 erobtede den danste Kong Svend
—
f.c
Bist Pfoten-ehe Eis-gratef- need Dan
Danmart. Laing striver: Der er
lige saa mange af den nnværende en
aelsle Befoltning, fein nedstammer fra
Daniierne sont fta selve Satserne.
J garnle Dage var Grænierne imel
lem de Z standinavisle Lande itle faste.
J Rigdorn, Politik, Literatur, Stole
og Kirteliv var Danmart ledende.
Atter og atter strønnnede Stank-ina
verne overtil England, ligesom de ru
tomrner til vore Nordvelt-Stater. Der
frges, at der er flere Standinaver i
Brittanien og de forenede Stater end
i sclve Standinavien, og at de nd
vandrede hat gjort mere for Verden
end de djemmesidde11de. Slandinavien
var den sidste til at undertafte sig drt
rotnerste Aag og den første til at sit
lafte det iaen. Paven boede langt1
dorte, oa Nordbnen havde en slcerlj
Uafdænaiglxedsfølelsr. Peters-Pengene?
blev itte betalt. Pavens Lnnltraalel
fres, forend den naaede Standinavi
en. Romerretten lom aldrig over CI
deren. Dunst Lov var af folleligY
Rod, dannet af Frimcrnd for Fri-;
mand . . . . Danitierne indforte danst
Lod i England, oa Wilhelm Erober
ren befalede, at ten flulre vcere gal
rende for hele Konaeriget. Demo
lratiit Sindelaa, Affly for Tyranni.
Tanlei ca Talefril)ed, ,,Trial by n
iurn«, den enaelftse Magna Charta eg
den ameritanite Deklaration of Inde
pendence er Vidraa til den moderne
engelste Civilifation fra de sofarendz
protestantifk-sindede Standinarer niere
end fra den langt borte liggende By
red Tiberflodm Der er bleoen stre
rel: .,Jblandt alle de leere Tina i
denne Verren, er inlet mere scrrt end
at læaae Mastle til, hver blinde alle
Etribenier baade i dette oa andre
Lande er for den aennemaribende
Jndflt)!s:lse, som gamcnel siandinavist
Blod ca Lland dar haft paa engelsl
Folle-Karalter!«
Havet er bleden talret »De daniteg
Vej til Roc— og Maat«. Tnstlandz
Fremtid bliver rnaafle paa Haut
Nordens Fortid har Varet der, og
dets Frerntid blirer sittert oasaa paa
de rullende Vover.
Da Amerika opto:n, var Englands-»
Belinaenltsed irnellern del ra Standis
naoien til detg Fort-el, da Tit Eng
lands Dampftibe ait foran Sejlslibes
ne fra Danntarl. Draaer man en Li
nie i Nord da Snd, deles England i
et vestligt teltisl og i et øitligt gotisk
England. Kellerne ca Britterne var
aldria aode Sofolt. Det var ira de
ostliae, dansie og itte fra det veitliae,
leltisle England, at vore Esty Englan
dere kom. Boston, York, Lincoln,
Srtoth Konaregationalisternes, Ig
Eploorth, Methodifternes Fodebyer
ligger alle i det dansle eller Istlige
England. Bote Nn Englændere er
derfor for en stor Del Danslere, fom
dlot dvcelede en Tid i Ost England
paa deres Vej til Amerila.
Nogle af vore engelite Ord stammer
fra Latin, andre fra Græil, nogle fra
Hehre-til, —- men burde vi ille med
Stolthed folge vor Stamtavle tilba
ae til England og derfra videre til
Standinavierne oa Satserne? Go
vi det itte, tjener det itle vor Patria
tisrne og Lende-m til Ærr. Var det
itte for den Frihedsfslelse, sont blev
plantet i England af Stibene fra
Danmart, og som dlev styrlet af Re
formationen, faa vilde der itle nu va
re angelsatsisle Bedrifter at vcere stol
te af. -
Oprindelsen til og Grundindholdet
at den engelste og amerikanste prote
ttantiste Civilifation hat Tennylon
hentydet til i hans sine Hadersdigt iTl
Prinseslen af Wales i Anledning If
hendes Bryllun — dan sang da blanoc
andet cgiaa saaledes:
»Statut aml Not-man nnd Varro ar- we
But all of us Dam- in our welcmne to
thee.
Alovaadka.««
Sttbene fra Danmarl saa del som
Stibene ira Spanien bar halt deres
Tib, —- tnen den teutonisle Civilisa
tion, fom hine frembragte og udbteo
te, den holder fig og bltver mere on
mere universaL medens den spanste
tatst-luden Ovarien-F Fordt Dan
mart hjekteliat modtog Reise-matte
nen, medens Spanien ihcrdigt mod
arbejdede den.
.-. ...Dem, der snlter at gsøre sip
tilkrmere delendt med dette for Ame
rildnere laa vigtiae Emne, henvilez
til iden stadigt vollende Literatur an
kaaaende Standtnavetne i vore offenk
ltge Liefestuer og navnlia til folgende
Betten ,.Geokge Washington a
Dane, the Pedtgree and history of
osege sor Genealogtcal Retzistty ans
Heraldry, 1879, New York
»The Danes and Northmen in
England, Scotland and Jreland«, by
J. J. A. Worsaal, 1852, London.
(The best work on the subject.)
,,History os Scandinadians and
Biographies'«, by O. N. Nielsen os
Minneapolis, 1900. Ttvo votume5.
»The NorseDiscovery os America«,
by S. W· Foght of Hutchinson, Min
nesota, 1901. (,,Dagen.'«)
W
Fra Sau Francisco. Cat.
Fra vor Frelsers JJtenighed, Fern
dale, Cal» hat vi saaet det svrste BE
drag til den danste lutherste Kirte,
tdet Menigheden ydede 45 Dollars og
Kvindesoreningen 10 Dollars.
Vi tatter hierteligt derfor.
Med Samsunsdets Kitteraads Bit
ligelse og i Tro til Herren udsendte
vi et Antal Kcedebreve til forstelliqe
Virtsomheder i vort Samsund, samt
til andre Steder, hvor vi baabede at
finde Hjettelag for den stoee og nan
stelige Opgave, som ligger for os. Om
Vennerne ret forstod, hdor sior Brind
ntng det har for Gerninaens Frem
gang her, om oi tan sna vor egen Kir
te snart, da oilre innen forsomme -«.t
tage sag as Kærebreoene, men vilde
gore sdet hurtigt ca med Glæde, hoc-d
de tnnde, for at det tunde bringe Det
forventede Resultat Vi renter itte
en overdreven stor Sum, thi mange
»as Brevene vil standse med det samme,
Imen oin tun en De! as de udsendte
Breve tunde gaa i sent a sets Led,
ville vi saa saa meaet, at di tunde
sitre os en Bygaegrund, og da venter
»vt i Lobet as et Aar at kunne saa oort
Teget Kirtehus med Bolia sor Præsten
Lipme og da Vil den ndre BetinaeIse
zfor Gerningens Fremgana her vcrre
Ysitrei.
Der hat været ytret Tviol akti, bvor
vidt det var tilladt at sende saadanne
Breve gennem Postoæsenei. Vi bar
sotelagt Sagen for Jnspettoren for
Postveksenet her og vist ham et Elb
emplar as Brevcne, og han havke intet
at indoende, saa vi ncevner rette til
Beroligelse i den Henseendr.
Nogle as Keedebreoene er begnndt
at komme tilbage, nogle med en Dol
lar, andre med 25 Ernte-, atter andre
nied 10 Cents. For at spare Art-eine
og Betostning kunde jo de i den narr
nreste Krebs sende dereg Bidrag hertil
i en samlet Sum. Undgaa hetst at
sende Frimwtter, men en Sølomønt
tan godt sendes ved at stcere en Anb
ning i et Stytte Pasp og tlistre den sast
og saaledes lcegge den i Brevet.
P. L. C. h
W
Indtc Missions Irr-nnd
Eiter Jndtryk im Affletingsfesten.
Dei var en uforglemmelig rig Tag
—hin Dag, da Mindest-wen paa Pa
ffor Vilh. Bects Grav afflpredez.
Rig paa Jndtryt og Tanter, ver sam
lede sig otn den Monds Liv og Ar
bejde, hvis Legeme forlcengft smal
dter hen i Stsvet —- tig paa Proven
de Ovetvejelser om den Jndre Mis
sions Fremtid, Overvejelsek ifptæng
te med Tat for det forjættende Haab,
sotn Fortiden tummer. Saa mange
Mennester fra forsiellige Egne i Lan
dct var modih at man uviltaatlig
maatte rives med ved Tanten om den
Samfslelfens Kraft, som er en nf
de hetligste Frugtet as den afdpdcg
’Atbejde.
Der var i sotn udenfot Birken en
Familiefølelsens Enkelhed og Enfold,
som naar det blotte Msde oa Samvær
LeeggetGlcede oandetlighed i spannt-—
ttyllet.
Man forstod hvetandre paa For
haand — uden Fortlatinger og Dil
ledarer.
Der var ingen Ofsicialitet over Fe
sten. Hverken kongelige, mineftetielle
eller bifpelige Repræsentanter — blot
og bari rigtig gode Venner. hsje
og lave — gansie visi. Men uden
afftukne Grænser mellem dem.
Man hilste og genhilste som Falk,
der mpdtes ved Familiefest«.
O I O
J Mitten og ved Graven lsd den
myndige Tale. Der var ingen Fam
len ellet Fslen sig for med Hændekne
som elleks saa ofte, naat en mægtig
Mund et bleven lasset.
Man kendte lebende, at den Jndke
Missions Fotkyndelse var sig — i god