Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 23, 1903)
Vl. For Bistop Heuch er hele denne Betragtningsmaade ei skændigi For rerderi mod Keiftendommen. For del fsrste hat ingen Religiøsitet uden den lriftelige det ringeste Værd for ham. For det andet elsisterer der for hani ingen anden Kristendom en den, som hat fundet sii Udrtyl i dei kirlelige Leerefystem og dets Formler om Tre enigheden, Keisii to Naturer, Forsc ningen, Retfærdiggørelsen, o. s. v. Kun den levende Tilegnelse as hele dette System med alle dets versenk lige Dele er Kristendom. Saa lan ge et Mennesle ille i levende Tro har iilegnet sig dette System, vil, mener Heuch, dets naturlige Egoisme tvin ge det til at tilfredsstille sin religiøse Trang, ille has den enesle sande Gad, men hos en Afgud, som det egoistisie Hierte danner sig felv. Han vil da siy og fly Kriftus for ille at flia In Egoisme dømt af hom, og han vll mere og mere indsnøtes i Egoisme. Førfl naar det kristelige System er blevet Liv og Kraft i hans Jndre, bliver han løst fra Egoismen, saa han lan finde og tjene den levens de Gud. ,,Sandheden er den,« siger Heuch, »at Forslellen melleni Reli gion og Kriftendom er saa ftor som mellem Trer paa en Llfgud og paa den fand-e Gub, fom mellem enGudsZ dyrlelse i Egenlcerlighed og en Gelds dyrlelfe i Kcerlighed sokn mellem en Jndbildning om at leve i Gud og dei virlelige Liv i Gud.« Slarpere lan Modfastningen ille 11dlrylles. Dei første SporasnmaL jeg her bil give Lceferne at overveje, er dettet hvem af os to gider del virlelige Lin Rei? Med andre Ord: viser det sia i det virlelige Lin, at de Menneicn sent i Enfold frnater Gnd eg slkke det onde, date er Egoifker, faa lcenae de ilke er naaede frem til ndgen rig tig Forstaaelse af Kriitui57 Te cerede Lcesere faar døimne der om, hver eiter fin Erfarina For min Tel er jea ille i TvivL Jeg har lendt gamle, fom var volsede op under Rationalismens den rationalis stifle Kritik bavde deldigdiH ille fas stet synderlia Rod hos dem, men den rationalistifle Gudsftngt havde de leert i dereg Barndom, dg den band-: de ovei Livet iaennem. Te havde stolet paa Gud Fader og frygtet og elsiet hom. J denne Tro da Gudsi fkygt havde de baaret Linde-Ameis ler med vidunderlig Taalmodighed cg fuldsprt Liveis Pligter med vids underlig Troskab. Og denne havde itle gjort dem egenrelfærdige. Med Troslaben var Jdealet ftadig volset dem langt ever Hovedet. Fordi de nes Ideal laa hoff, var de felv smaa. Jngen modiog derfor ydrnygere og villigere end de Evangeliet om Guds Naade i Jesus Kristus, da det lod dem i Mode i deres Livs Aften. Jeg har ogsaa blandt yngke Foil irusset adflillige, hvis Livsudvilling omirent er den samme. Dei er Men nefler, fom stolek paa Gud, taalmo tigl bietet deres Trængsler og sam vittighedsfulgt vpfylder deres Mig ler. Deres Forsiaaelse af Kristens domtnen er— liden, og den Krise, Bi sioppen lræver som Gennemgang til Kristendotm lender de ittr. Af dem, som mener sig at vcere kristne er pro fesse, kaldes de gerne ,,snilde Ver densbsrn«. De tør ofle heller ille regne sig selv for mere. De spler saa inderlig godt, at de ille er, fom de slal verke. Dei er mig altid en Gliede at sige til disse Mennesier: »Tro. i KcerIighed er slor nol til, at ogfaa Kærrlighed er stvr nol til, at ogsaa du faar doere hans Born. Tro det kun, for du er dell« Jeg gaar al drig ind paa at behandle disse Men nesier som Afgudsdyklere og Egoi sm. Sandelig otn Vistvp heuch felv gør del i Liveiö Vielelighedl Dei er bare i Siridenö Hede, man begaar slige Uhyrligheder. Jeg vil derncest spsrge: naar vi set paa det virlelige Liv, hvorledes staat det da til med den Frigjorihed for Egoismen, som efter Bistoppens Mening sindes hos dem. fom lever og aander i det lrisielige Systems Jeg synes, ai del fer nol saa dank ligi ud med dem. Havde Bistrsp heuch Ret, da maatte Præstestanden viere den mindst egoistisle af alle Stender. Jngen Stand hat dog be stæftiget stg saa meget med del leiste lige System og levet sig saaledeö ind i del fom den. Men Historien giver fBist-ritt hench Ret, da vilde det »dem Folt i Norges Land lyse fremsor an dre ded sm Frigjorthed for egoistist Selvsyge; thi de lever srem sor an dre i det kristelige Læresysiem, og de har gennemgaaet den Krise, Bist-op pen trieben Jeg slal vaere den sidste til at ncegte, at der sindes Slittelser iblandt dem, som lyser ved ren rig osservillig Kcerlighed til Gud ca Mennesler. Men de er itle mange. Og orn dei vatte Falk i det hele tan umuligt siges, at det udmcerter sig sremfor andre i denne Henseende . . . Ja, Bistop Heuch tan sitze, hdad han dil, men den Religiøsitet og Pligttrostab, han redrtcerer til Af gudsdyrtelse oa Egoisme, sætter vi i det daalige Lid meget stor Pris paa Nu —- Bistop Heuch lender ogsaa valte Folt, som »hat leert at snalle om Synd og Naade og Guds Ger ning i Hierterne«, men alligevel lia ger udensor al Moral og tun har in dvast Frygt for Fortabelse, og som derved ,,bringer Evangeliet i Banry.« Han tender dem, og han er ille nan dia mod dem. Han talder dem »hyt lelste Naabespoitere«, og han vil, at det »slal bantes ind i disse Sjcele til Samvittiahedens Opvcrtlelse, at de er Gudsbespottere og intet andet.« Bislosppen bør dog itle slaa alt for rast til. For det andet bør han, snr han slaar til, lidt nøjere overveje, hvor denne moralste Yntelighed stri rer sig fra. Kanste Forlyndelsen har knoan Styld. Jeg Paastaar: For lyndelsen har megen Styld. Disse elendiae Mennesler, Bistop Heuch Vil slaa ned som Gndsbespoitere, er ser en stor Del Born af den Forlnndelse, han hceddcr som den ene rette.« Sluininaen af Pastcsr Klavenesirs’ ZVar paa Bistop Heuchs Bog meddes ler vi nedensor i mere sammentrcengt Form. Den persanliae Krise, Bistoppen lrasder som Betingelse for sand ca lebende Kristendam, Da ved hvillcn den entelte faar sit »Gutes Snndia hed at se i deth fnlde Hirsslighed", denne Fortdivlelse oder sia srlv, sont det er Prasdikcnenå Lpaade at frem— lalde, lan inaenlunde siaes at verre den eneite normale Ves, som alle slal aaa. Den bibelste Pædaaoai i des hele oa store viser os noget andet.J Oele det garnle Testainenie, »Fort-erse relsen for Ftristendommen i Israels Fnlts Lov, besth itle i en uafladelia Prcedilen dni Hiertets Fordærvelse, nren sornennnelig i, at der blev gi vet Jsrael Love, ved hvilte alt toni til at dreje sig om de entelte Mig ter da de entelte Fejl og Overtrædel ser. Aldeles det samme viser os Jo hannes Døderens Prcedilen til Sta rerne orn« hvorledes Omvendelsen slulde foregaa, og Herrens Svar til hin unge Mand, der spnrgte hom, »hvad han stulde gøre for at arve det evige Liv. l Dertil tommer, at det heller itte er psytologist muligt at virteliggøre »dette Arav sor de sleste Mennesler. sMan udelutter derved for det første HBstnene baade sra Gud og Kristus. EMen derncest lader det sig heller itte lgøre at stille slig Fordring til unae Mennester i 16—18 Aars Alderen eller til ældre, som i aandelig For stand i Grunden er Born. Kun et Liv i Last vilde lunne lcere diese umnndige, hvad der her er Tale o:n. Det er dersor dgsaa meget betegnen de, at Bistoppen finder det »megct vansleligt at afgøre, hvad der slapper og dnsser Sarnvittighederne mest, enten et Liv i Last eller den ordincere Slitteligheds Egenreisærdighed.« Ai suggerere Børn ag umyndige Sande strat oa Fslelsen as bundløs For dcrrvelse bringet selvsølgelig ingen virielig Snndserlendelse, men tun en indbildt Omvendelse, en Simoni vendelsr. For en stor Meengde as dem —- om end itte for alle — der hat været Under en slig aandelig Velsignelse; thi en Fortyndelse, som sorncevni overser de enlelte Fejl dg Feiltrim og samtidig med, at den træver as Begynderen en Selverlen delse, som tun den modne og ersarne lan have som Sluistenen paa en lang Livsudvilling, opekster nødvendigsvis scedelig Slaphed og sarisæist Stin versen. Men desuden har hele denne For tnndelseöretning en anden uheldig FIng Alle de, der ille er modiage lige sdr Suggestion, sordi de er alt for nøgterne og cerlige, tan ved den feres ind i et aandeligt forlrsblet Liv. Paavirlede as denne Fortyndelse de bedet til Gud og beuget hansdtv slyt det onde og soget at gøte Gub Billie; men fotdi de ille hat german gaaet den Krise, de hat høtt, ,et nnd tendig, tot de ikle tro. De gaat ox venter. Aar ud og Aar ind gaat d det, usilre og bange og ventet paa at Besøgelsens Time stal slaa ogsac fot dein. Men den kommet aldtig. Enien blivet da detes aandelige Lit fothutlet, ellet de blivet ttætte af det hele og vendet Ktiftendommen Ryggen. Mange gøt det samme ogi saa af den Grund, at de giennemsluet Hulheden i hele dette Versen. »Dei, som sta føtst af mete end noget andet btagte niig til at btyde ined den gamle Fotkyndelse og for søge nye Banet, vat den ovetvcelden de Følelse af, at Fotkyndelsen pas dette Punkt vat umulig og vitlede sotdcetvelig.« ,,J Aandens sont i Naturens Betden et Bækst Livets Lon. At fotnoegte denne Lon, saa man vendet op og ned paa den hele Udvilling og ktcevet af Begyndeten den etfatnes Modenhed, det stet ille uden Skade og Fate sor Sjcelene og Samsundet.« Til Slutning gaat Pastot Kleide sness los paa Billop Heuchs mittle lig Stilling til Theologien. Bistop pen et necnlig ikke alene en Mod stander as den tationalistisle Theo logi og den modetne Ovetgangsthe ologi, inen set ovethodedet ined Mis tillid paa ethvett Fotsng paa for Tanlen at ville tetsærdiggøte og kla te Guds Ftelsesgetning. Gøt den dette, ovetsltidet den, eftetBiskoppei-., sin Kompetcnce, sdtdi Gudg Gewin get ovetstiget al menneslelig Begri den Dg detfotsalene lan tros. J sin Bcg havde Bistoppen siillet sig sae ledes f. Els. oretfor Herrens Ord i Math. 24. Kap. om ,,denne Slceat. der itte stal foraaa, førend det sie alisanimen«, og ovetfot det nne Te stamenies Fremstillina af setistiffot sonniin1. Itlaveiiesg beendet nn, .1t det er det sainnie soin at fotlanae, at leeolagien illse stal taknle. Men for et snadant sttav kan den ilte boie sca; thi nant den theologiste Widerr siad inaa tctnte over det, det et thens Jnkhold, gør ten iite dette Væfeniliat ellet alene for Tænknin stean Sti)ld, men oasaa for Zamvits tighedeiis. Den niaa ftemfot alt søae en Løsnina paa de Probleme-L ket i den Form, hdati de fdteliagcr i Viblm synes at komme i Konflelt Ined Satnvittiahedens Dom om,l)vad der tan tillceages Gud. Dei et dette, tet hat vcetet Dtivttasten i alle The ologiens Fotsøg paa at klare — Dg for Samvittighedens Tanket tetfæt tiggøte —- Ktisti Fotsoning, dette, at den ene ustyldige og hellige stal lide sot og biete de mangeMillionets Syst desttas. Den Stilling, Bislop Heuch indiaget til Theologien, et detsot, okn den end et Ptceget af et vist —- For tvivlelfens —- Heltemod,ganste uhold bat. Staat Guds Otd og vor Sam vittigheds Dom i Sttid med hinan den, da tvinget Samvittigheden ois til at soge, indtil vi findet en Lies ning, hvotved den fotmentlige Mod sætning opløses i Hatmoni. Det An gteb, Heuch reitet paa Klaveness’ Udtalelset i Foredtaget i Lund oni Kristi Kotsdød, berot paa en Migl fotstaaelse, fotdi der i dette aldelcs itle var tckntt paa at opstille nagen Fotsoninastheoti. Klavenefs vil ha ;ve Lan til at fotholde sig søgende ca isporaende og til med Tak at modtapc lethnett Glimt, han opdaget, der kan inste Lys over det stote Spøtgsmaal Men sotøvtigt bygget han sit Haab for Tid og Evighed paa den Barm hjettighed, der bad for dem, som tots fcestede Hetlighedens Herre. «Biskop Heuch inanglet Forstaaelse af den Sjcelens Trang, som hat slabt theoloaist Videnslab og et Dtivtraf ten i den. Han lendet vistnot denne Trang paa en Maade. Han siget joc »Vi maa have en Fotvisning, en vott hele Besen, saaledes ogfaa vor Tan le, tilftedsstillendeFotvisning am alt. hvad vi af Hjettet trot.« Men strals der viset sig en Konflikt mellem Tto og Tante, kostet han Tanken paa De ren, snieldet Døten i Laas og siget: .,Ctedo qvia absutdutn.« Dette gene tet ham ikte det tingefte; thi han et en ndptcegei Steinningens ca Hand lingens Mand —- ikle Tæntningeiis. Og det, han selv get og befindet iikl vel ved, det ltævet han, at alle andre Kristne slal gete, scerligt alle Theolo aer. Gst de ille det, et de Nationa listet ellet paa Bej til at blive det. Men paa den Maade blivet alle Ti , heite: at- sterbe en hele vort Versen, fauledes ogsaa vor Tanle, tilfredsstil - lende Forvisning am, hvad vi trot. Men det et kverordentlig betegnende for Bisiop Heuch: han slutter sin Boa kneo at fortcelle os, at »rationel« er ensbetydende med ,,rationalistisl«. Hans Bsog er saaledes et Angrev Paa Theologien og en Dom over The ologernr. Angrebet er ofte heftigt, Donnnen ofte ophidsende. »Menig heden« kaldes til Baaben. Den sial itke taale Theologernes Fornccgtelser. Den ital rejfe sig og værge om sine Helliadommr. — Hans Ord vil ilte falde døde til Jorden. De vil falde tasndende ned i mange Hierter og øge den Migtilled til Priester oa Theolo der, fom altid hat fnlgt den religiøssk Vættelfe i vort Land. MangenPraesi vil faa det at føle, isaet de, som fid der borte i stængte Kruge med en sncever og trang Pietisme omkring sig oa seger at staffe lidt Lys og Luft. Navnlig bliver det flemt for dein, som hat den Mistante paa fig, at de heiter til ,,de nye Forlyndete.« Lin nu nogen af os Priester faar lide lidt ondt, faar vi ikte llage for meget. Hat vi noget at far-: med, som vi felv tror Paa, faar vi gøre os fortroliae med, at endnu hak. aldrig nogen Sandhed siaaet Rod og staat Vælst her i Berden, uden at dens Beerere hat maattet lide for den« Vcekre er det, at det vatte Folt i Lanvet vil have lidet gcdt af paa den Maade at faa sine«Ensidigheder sink kede an net-rede. J den Henseende vil Bistnp Heuchs Bog gelte ftor Stabe Jea vil vog ilte lade dette vcere mit sidste Ord. Gansie vist er Biflap Heuchö Vog en trangfynt Baa. Paa fine Zieder et den ogsaa tennnelig smaatftaariet, som der, hvor han la snenterer over den Behandlan han hat litt i »Veftlandspoften«. Var tet nn noaet at snaite onl? Endnn fierc Ztesrer er Den nretfckrdiax den ender saalspeg med et Anakeb Paa en Vefts landizprcest, som i forstaaelsscslnis Uretfckrdithcd soger fin Liae. Allwe vel er Der noget ved den, som tiltaler. Den er Dpa ncget andet end alt det LirelagsegnaaL som fra orthodor Zit: hat furtet os oni Lrene nu et War Aars Tid. Den er en Manns ftekrke Tale af en stærtOverbeviInina. IN Tale undlader aldria at aøre sin Virtnin·a. Slønt den itte har rel ket min Overbevisnina paa et eneite Punkt, er der dca nogei i den, fon ien beholder tilbage efter at have laat Bogen fra mig. Det er ligesom et Nap i Frallen, et Raab ind i Drei: Vegt Dig for at rolke ved den Grund volb, som er lagt, og ingen kan losg ge nogen anden: Jesus Kristusl H. Norges Heft. Ktiftiania, 2den Oktober. — Ter bar vceret usiaaret Korn at se lige til tet sidste, og der er staaret adstillig umoden Hat-te. Paa den anden Side er Byaget i Almindelighed btagt i Hus, tildels ogsaa noget Hame. En cg anden hat trceslet lidt; det er dem, Hiss Ida M. snyder, flliutfnstcstnro köst lkkooklzsss Bot-it txt-il Akt clukx «0m fu«-flinken I Illmsnhst vlllo hostå spor- uppmttkkssmhot på der-s hol-a- sä skuuc Ii usva list-s lycüligs hast-un inmi ksk och stimmt-. ach om do vlllo nimmst-k nmms fault-kon- skulls cis sinnt m dok Ioromai receipt lcko Hundstern-nor tå mängs Rufes-Um dotikksdltlcir. «l tät-pl Wian »Ist mln todt-sum Idkcs slog tmn Nessus-'s Ma- of cskoul ach Medic-M- slsekscfsughi. lag gjonh sum Inn satt-. ach iag Mk sIl onak Its-ek honum Mk otl aytt lli. mou ükokhtlngsck holt-. och dont-I entsagt tks mdnstiok stt hots mig." , Wink of cardui sit en regnlemfc nk nicmunmiunom tut-minnen ocls Tit-en bin-Inha-nsvsävkxmslc tunik Mr Crit-nim 1nk«r. Ort kenn-nu- fiörminsxkstih lind-Ihn l-:’t’.len, Mr oft-I I).«ikoitt11uitsle. org-zel huniltsn msh qmirtinm msnstrusuium Ist-Mailands nk ItI«)-li-t«1ifr-:t. hvitgnt orh Hätte. M-! iir en Musik-iliisx-»1·q.jIIz-11 till qvinn.1, under hxskvan«!(——kip. est-r lirsrnkiijnq oph und-st- likslijriimxlringssth Drt oita hkstnker ctt Eilskssll litN Ins-n tin sdtlinm Its-m. som fürs-! varit darn· läss. All- npuuskare tillhamlshälla il 00 As .-.kor M Wink of cardui. It Kot-net fbldet meget got-L Our-be indkøbte udenlandste Havresorter ur tales almindelig, at de vil give m fmuk Kornavling og et stort Halm udbytte. Uagtet det nu vifer sig, at der et sttillig Ager, som ikte er bleven helt moden, vil dog Aatets Kornhøft blive en god Middelshøst. Potetoptagningen er begyndt, og det vifer sig, at Udbyttet bliver got-t. Poteterne er som Riegel store, vel ad viklede og gove. Paa Oplandene meer kes Tørraaddenheden hist og her paa Knolderne. ,,Skand.« Lattcren fik en brat Ende. En Hotelvært lagdse Mcerke til, at flere af Turisterne forsøgte at spife deres Middagsmad saa hurtig som mutig, faa de kunde naa Baaden, der stulde sejle om nogle Minutter. Hart tæntte, det vilde væte morsomt at narre dem lidt. Han gik derfor uden for Huset og efterlignede ved sin Pi ben en Damppibe saa udmærket, ut HMcendene sprang fra Bordene og lob nscd til Banden. Værten lo baade høth og længe, tilTaarerne stob hcnn i Øjnene. Mao selig kom en af Tjenerne løbende ind cg fortatte hom, at nu var Baaben fejlet, men Mændene, som havde spist i Hotellet, vare løbet af Sted i sac dan Hast, at de ikke havde betalt for Middagen. Da lo Værten ikke mete. »Kr. Fkbl.« Bøger til nedfatte Priscr. Vi bar modtaget mange gode billige Bøgm fom itle er opført i Vort Kata log. Summe scelges til nedsat Pris, faalænge Ovlaget vater. Priserne er netw, og Boot-me sendes portofri-i, til Oplaqet er absoqu i den Orden, sons Bestillingerne indløber. Skriv med det samme, i«nden det er for sent. UBtsgerne bestilles efter Nummer. 220. Man ban lomme? Jnteriør i en Alt. Af Anna Fijernlf. Opført første Gang ved Festforestillingen paa Daamartheatret i Anledning as Kvinderncs Udftilling fra Fortid oa Nuiid 1895. 30 Si.der, i Omslag« Nedsnt fra 20c. til Ic. 221. Luthers Fastepræ·dilener. Neb sat fra 65c. til 25c. 222. Foredrag og Optegnelfer af N . J. Termanfen. Med Forord as. Ludvig Schrøder. 99 Sider, i Qui-i flag. Nedfat fra 40c. til 20c. 223. Bernhard Severin Jngemanns’ Digterstilling og Digtervært, as« Jens Nørgaard. 195 Sider, i Om slag. Nedfat fra 81.20 til 60c. 224. Kampen mellem Jeder og Krist ne. En historisl Redegørelse tillige med en Levnedstegning af Jstaels Ven, Stefan Schultz, af H. C. My ling, Sognepræst. 194 Sider, i Qmslag. Nedfat fra 81·00 ti.l 50c. 225. Fra det attensde Aarhundrede. Af Chr. Arentzem 193 Sider, i Omflag. Nedsat fra 81.00 til 35c. 226. Striften og Ovetleveringsen, fremstillet i deres evangelisle Sam menhceng, af J. Paludan-Müller, Provft og SogneprcesL 817 Sider, i Onislag. Nedsat -fra 8200 til 40c. 227. Jndividnalisme og Socialisme, eller hvorledes det dansie Samfund for Tiden arbejder. Af Fr. Krebs. Særtryl af »Fyns S«tiftstidende« fra 27. Januar til 4. April 1872. Nedsat fra 81.00 til Boc 228. De himsmelfle Ting. Kristelige Betragtninger, af Emanuel Bahn, Ssogneprcest i Ulsø og Øste-regede. 175 Sider, i Omllag. Nedsat fra 31.00 til 30c. 231. Den dansie Kirlesags Forli-em per Jakob Chr. Lindberg. Ei Min destrift, af Frederil Nygaard. Med Jakob Ehr. Lindberas Billede. 82 Sider i Omslag. Nedfat fra 60c. til 25c. 232. Om Striftcmaal og Altergana i deres strisftmcessige og kirkehisiorZ. ske Fsorhsold til hinanden, af Jakob Holm, Sognepræst til Vadum. 19 Sider. Nedsat fra 10c. til Sc 238. Vor Heka Jesu Kristi Gen losmst. Bibellcesninger over Mai thccus Evangelium, Kapitel 24 holdte i Adventstiden 1887 af G. Gøtzche, Ssogneprcest i Fredericia 69 S«ider, i Omslag. Nedsat frc Boc. til 20c. 5 1; pag over Atlanlsrsn S accon lass-las Ich VII CAILE PAALIVSUCS cllMlllJ LWE BTJIIZ LlLlclLT 1840 Til sllallllinllvieit s page, 5 Malen he pksqtlultlo dobbollpkcpolletlo Dsmpsltlhs LUBANIA,0AMPAM, III-IMM- » so dukllqits Viimoslllvo l flu- Yokksleccpool sum-. Vs but-Use cum-ou Dann-sub UMBRIA, HRWIA, HALBER-Essen sc NXS Unholds-Weltalls kisxmppvsmptlllhs sAxllIlA, NEMA. smmiåkl Ists-« Do lo Mit-Its Osmpsklhs rings-Mosis Instit-et Both-h fr- UEW Volks Uns-I. M sOsION Uns-P BRUNO Nov. 7 cum-WA, now. 14 WEKWI »W- 7 UMZKIA, Nov. U ruf-»du- mm es ULTOMA, Nov. 21 STRUAIA, Doc. 5 sAXONW Nov-II specielle state JalesExlcarsioilen kks NEW Yofllc ums-Z « fks Zosfoklllmlsq« cAMPANlA. Doc. I HERle Vec. s Speciellc Bekocnnnelighcdet for Zdir Illasfr. Brit-me Kot-nich mcv 2 I is Eovcvladsc l lwlsr paa Lvrrdckllct Oder »Er-H ndslnrrt nule v itenk Surinzk Bund og forslnnsl nnd udmkrrllsde Sengllirdm Wachstums-, ZtsciL Valmtllmfse tsq fülasdfrh Saht-, Hirn c· for Masdns ox Dattel-. etc , l lnscr Rahm. ils-ver A Cecina lmr sul cglsll Evisciah ffor vg nun nie-Til, Spiiclannucr incl- Tampvorki, The ug Kasse Unser ell· , etc. To Promenqdevladfe. en vaa tust aqlme Dass for Art-g i tmult Vkir, oq en ftol Jst-los Pan Lock dccllet Veslmtit mod dllcqn oa Vintn Monats-Welch flvrt tu llrkwnmlclsqL Ei Sturm-rette for Tetka- kleannl ndsmsen oq med rt packen Plane for chdlc Klasse Passa qenskg lcdrlltfllsude Afllrtmtlrlfe. Usoettmsssellge Vetormmelithder for alle ist«-sich nusn i Ewtdelt-—Il)ed Trlsdik Oele-Sie Ist-it Veng elf Scnallwver fuk Trcdic dllassr Pas sagt-sen llqcsna fric Evisc og Drittel-oh hvillc holdes mu- af Komvcmicts Tit-mer- · For alle andre cplncsnlngkr lcnvcnd Tom til dort Lokal Llnenlcr rlllsr til f.6.Wlll1lllG,-«gk» seit-bors- ss Isndolplyclslcsqa 2134. Det kristelige Liv. Prcedikener over Sondagstekfter af Apostlenes Breoe. Af E. Mau, Prceit i Kjel lerup. 378 Siider, i Omslag. Neid sat fra 81.40 til 25c. 285. Livet efter Dødm En kort po pulær Ovieroejelfe af de triftelige Dogmen »Den evigc Fordømmelfe« og »Bei eoige Liv« i Forbindelse med Trren paa Osmvenbelfe efter Døden. 82 Sider, i Omslag. Nev sat fra 20c. til sc 226. Danmark, Preussen rq Prager fredens Paragraf EI. Af Vilhelkn Birledal. 27 Sider, i Omslaq. Nedfat fm 15c· til Sc. 237. Den kristelige Visbed eller »Tro ens fulde Forvisning«. Af Otto Møller. 101 Si.der, indbunden. Nedsat frei P1.15 til 80c. 2-0;9. Giv min, min Son, dit Hiertel Vrcediken af Ludviq Hofaclen Un qivet nf »S. J. M. Soendfien, Sog nevrceit til Jellinqie og Hoden 16 Cis-m Nedfat frn 4c. til sic. 2-1!). thdorlekes stulle di opdrane vore Vern? Letfattelig Opdragelsesveis ledni-s.ig, Udarbejdtt af »En Krebs ei Lcerere«. 68 Sid-er, i O«mslng. Nedsat fra 20c. til 10c. 2-1-1. Nhesite Syltebcg for Middcsl itandslmshsoldninger, med- over 100 Anvisninaer. 48 Sider. Nedsat fra 20c. til 8c. 242. Vlandede D-igte, af Ernst von der Recke. 192 Sider i Om«flag. Nedsat fra 80c til 25c. 243· J So-mmerferien. Lyftspil i fire Alter, crf Vilh. Mallin·q. 162 Sider i Omslag. Nedfat fra 75c. til 40c. 2-«4. Danske Syn oq Minder. En folkelig Julegasve til Venner i Nor den af Vilhelm BirkedaL 248 Si der i. Omflag. Nedsat fra 81.10 til l 25c. 245 Nutids Sspørgsmaal oq et Sini ke af det Dunste Folls Levnetslob . En folkelig Julegave til Venner i Norden, fra Vilhelm Bitte-dol. 259 Sider i Omslag. Nedssat fra 81.15 til 25c. 246. Et Stylle af Danmarks For tids-Krøni.ker til Vehov for Nati den. En folkclig Julegave til Ven ner i Norden af Vilbelm Birkedal. i 271 Sider i Omslag. Nedsat fka i 81.20 til 25c. 1247. Danmarks Stigen, Falld og be I gyndewde Reisning i Midaldsrren. l En follelig Julegave til Venner i l Norden, frsa Wilhelm Birkedai. 284 Sider i Osmflag. Nedsat fra 8120 til 25c. 248. Overgangs-Tiden i Danmart fra Msidalder til Nyaarstid En «foltelig Julegave til Venner i Nor iden frsa Vilhelm Bsikkedal 308 Si der i Omslag. Nedsat fta 81.20 til 25 sents. 249. Særligt og Alment. En fol telig Juleguve til Venner i Norden im Vilhelm Birledal 284 Sider i Omslag. Nedsut fra 81.20 til 25 Cents. 250. Nyt og Garn-welt. En foltelig Julegave til Venner i Norden fra Vilhelm Birkedal 243 Sideri Omslag. Nesdsat fra 81.10 til 25c. Dante-b Luth. Publ. IIoase, Mai-, Nebr.
