,,Danfkeren,«
It baldugentlig Nyhedss og Oplyf
nenssbsad for des danste Fosk
s Amerika,
ubgivet af
DAMSE I-"«I’H. PUBL. HOUSE.
Blase, Mk.
»Wen« Meyer hoc-s Tät-das vg
Free-g.
Its pe. Iakgang i De Foeenebe Stater
Il.50; til lldlandet 82.00.
W bete-les iForskud. Beftilling, Be
Mäng, Ideesseforandring og alt ander
nngnaende Bladct obre-Hierei
.IÄN18HLUTH. PUBL. H'0USE,
Blase, Nebr.
Iebtest-n I. M. A n de rfe n.
Alle Jndfendesfer adresseres: Tanskeeen,
Blase, Nebr.
seiten-ed in ehe Post Oslec It bunin eh»
II second- Ilas matte
Äelvensssos Rates mitl- knofts upon
Mut-einst
»Daufkeren«
Ist-er senbt til Snbifribenter, ins-til nd
set-selig Opsigelse moltagei as Udgiveene
is al Gold er betalt, iOveeenssternknelfe
seh De Forenede Stateki Pein-we
Isaae Leser-ne henvender sig til Folk, der
werter-er i Blut-er, enten for at Isbe hoc
seen eller for at san Oplysninger om det
Oetteeede, bedes de astid omtnle, at de faa
Isertiefememet i dette Blas· Det vil vcre
II Ienfidiq None.
Z
Tit ,.Dansteten«s Læsetc.
M:d nærværende Numer as »Dan
sseren« overtager unvertegnede scu
den Gerning, som Aarsnmdet kaldte
mig til. Det er da ganste naturligt,
at jeg snsker at sige nogle Ord til
Bladets Lceferr.
Og det forste, jeg faa vil sige, des
er Tat for den Tillid, Samfunds
brsbre hat vist mig ved at salde mig
til en saa vansselig og ansvarsfusc
Gerning. Dei var med nogen Mod
ssræben, jeg modtog Kalt-eh men dc
jeg hat modtaget det, vil jeg ikse sigs
meee bekom, men derimod sige, at jeg
vil med de Evner og Amster, Gut
hat givet mig, fees-ge at rpgte de1
fanledes, at Bladet san løfe sin Ovs
gave silfeedsstillende.
Men da Samfundet, isse hat desi
neret min Gerning eller »Dss.«å Ov
gave, saa man det vcere i sin Orden
at jeg her udtalek min Opfattelse
deeaf.
Og det» der da ligger allerncermcs
at udtale, det er, at ,,Dst.« er San:
fundets, »Den forenede dansse evan
gelist-lutherste Kirke«s Blad. A
Samfundet er sig det start bevidst
har dets Aarsrnsde vist ved at tag
Kaldelfen as Redastse i sin eger
Haantx Dermed er altsaa Bladets
Stilling til Samfundet givet. Te
maa tjene Samfunvet og altid ar
bejde i Harmoni med Samfundefk
Opgare.
Men dermed er Bladets kristeligk
rg tirkelige Stabe ogsaa bestemt. Te«
Lan isse blive forssielligt fra Samfuni
dets Stabe i saa Henseende. Des sicr
staa paa ren srifeelig og lutheesi
Grund. »Dansieren« stal altid toni
rent Flag i saa Oenseende. Og ee1
til: Den vil paa samtne Tid spare til
sit Navn, Dunste-en. Den vil bygge
paa samme Grund, som den levendt
Kristendom i Danmark hygget paa«
Wen nd fra dette Stabe gides der
forstellige Opgaver at lese. Den for
enede danste Kirse hat alleeede tag:1
fnt paa flere Ospgaver. Nu san des
nos viere, at ,,Dsk.«s Gerning blivet
at hjcespe til ved alle disse Opgaverå
Lssning. Men dens Gerning bliver
hversen Menighedens eller det sie-se
lige Emhedes Gerning. ej heller Sko
lens eller Mission-us eller Birne
hjemmenes Geening. Den stal ststte
dem alle, men den hat desuden jin
egen serfsilte Gerning.
Spm Krisene lever vi ikse asene i
Kirsem men ogsaa i Verun, ikke
asene ei Sind-gänz enen ogsaa es
Opferdngölin Jesus bad for sme Di
sessezj itte as Federen stulde sage dem
us chw Beedety wen as han stulde be
.«W fta des ende. Saal-an ee
·Mze giewlei Sttllsng endnspu Vj
g, er BeMnshoepere web
bat-de RettsshTFeeTF Ptsg set. M
ensiee at felge meh eben-begieb
M Seid er vs et Pest-use of
s- Its Welt-eh M Gans Sud
M II et U M W blive ei
som »Jordens Salt« og »Verdens
Lys.« Her er det fætlig, »Dansie
ren« slal have sin Gekning. Den
sta! pege paa Berden, som den er.
Den stal ikke alene fremdrage det
gode, rnen ogsaa det onde. Det onde
spger Martet, og det strasses, naat
det føres for Lyset. Det gode dek
imod trives i Lyfet. »Den, der got
godt, tommer til Lyset«. »den, der
gar ondt, hadet Lyfet«.
Der et mange, sotn misfokftaar
et Blads Fothold her, scetlig hvad
litetcere Bidrag angetan Det er min
Forstaaelse, at litekcete Produkter et
gode, naat de ud fka et trifteligt Sta
de fremstiller Livet, som det et, ladet
det grimme blive stillet i Lnset og det
ophsjede, gode og stønne blive stillet
ved Siden af det. Ve dekimod den,
som talder det onde godt. Dei er
det, det er Fejlen ved den overvejende
Del af den nyete Tids Literatur
Den forvirtet Begrebetne, saa Lasten
ptises som Dyd. Saadant vil »Dst.'
afsky, men itte en fand Fremstilltng
af Virleligheden, saa det onde tendes
som ondt og det gode sont gadL
Det er itte min Fotftaaelse, at
»Dst.« sial holde sig udenfor Politik,
men vel afholde sig fta at tage stattt
Pattistade. Jeg hat mit politisie
Stude, og jeg tan maaste itte garaw
tere, at det aldrig lotnmer til Synr.
Men for Resten agter jeg at behandle
politiste Begivenhedet som Nyheder
og nætmeft fotholde mig refetetende
overfor dem. Og fortdrigt vil jeg
vise Agtelse for enhver erlig Loerbe
visning.
Saa til Slutning en Henvendelfe
til Bxladets Vennet. J maa hufle
paa, at een Mand umuligt tan sttive
et faadant Blads Jndhold. Om
»Dansteten« stal blive et godt danft
Oplysningsblad, det vil for en ftot
Del bero paa edets Bidrag. Vi lan
itte leje dygtige Korrespondentek, som
de stote Vetdensblade gir. Bladets
Venner maa i nogen Maade ersiatte
Savnet af et godt Redattionsftaö.
Striv og send os gode Afhandlingek,
sociale, ethiste, tirtelige eller teligisse.
fom det ligger for den enteltr. Eller
send os gode Korrespondancer fra
danfte Settlementer vg Menighedet.
Ved et traftigt Samarbejde stal ogfaa
caden Getning lyttes. l
Og saa et der en Ting til, J man
hjælpe os ved, nemlig ved at fau!
Bladet udbtedt. Vi burde have det!
T ind i alle danste Hieni, saa langt Vi
« nackt-. Det butde indtage den Plads»
« som norste Blade hidtil hat haft. Vii
T vil itte tive ned paa vote norsie Kol
- legaee, men lad dem holde siq ver
T deeeå egen Side, og lad saa os Dankt
« vtsve at samle dort Fall om vor-s
» Blade. Dei -:r baade vi cg re heb-«
« tjeni med.
J broderlig LEtbsdialted
A. M. Andersen. l
=
H
der lan tænles. Tenne lille Episode
our det enesie uhyggelige, vi oplevede
paa Turm
oget bruste nu majestætist as Steh
stemad og c«pad mellekn de end niere
majestætisle Bjetge. Man sil lige
strals det Jndttyl, at »Noch Monu
tains» bærer dereH Navn med Rette.
Nøgne Klippebjerge moder Øjet san
nt sige ooeralt. Som Floden, Bauen
folger, saa bugtede Toget sig frem
imellem Biergenr. Oer saa det urs,
som vi for lige ind imod et vældigt
Bjetg og siulde lnuses i et Øjeblit
men Toget smøg saa alligevel omlring
et Hinwe, og vi for videre. Bestan
dig vetslede Scenerne, faa for ri
forbi en lodret Klippevceg, sotn synteJ
1000 Fod hof, saa ind under en verl
dig overhcengende Klippemasse (,,tl)e
hænging rocl«) og saa forbi Klippe
masfer, som snntes at maatte have
tumlet sig ned over og om hinanden
under usorllarlige Katastroser. En
Klippevceg, vi sor fokbi, var formet
saaledes, at naar den saas fra Vesi,
san det ud som et Mennesteanfigt.
Den havde vittige Mennesler laldt
,,Mother Grundy«. Enkelte Siedet
havde Naaletræer slaaet Nod i Klip
perevnerne til en behagelig Afvetsling
for Øjei. Andre Steder saas der
en Bjergside, scerlig Nordsiden, bevol
set med Naaletræsslov.
Men stallels ,,Clear Creek", den
var alt andet end klar. Man lunde
næiten gtæde ved at se paa denne
Bjergsteøm, som absolut maa haoe
været en of de dejligste llare Strom-.
me, Ziet tunde Inste at hvile paai
—- at den ved Afsturnmet stulde væiej
sorvandlet til at ligne en KloaU i
Vi nærmede os saa »Jdcrho
Strings«, en Mineby med 2,500 Jud-I
bnggere. En Medrejsende sortalte
os, at der i dette County udmineredcs»
kostbare Metaller til 81,200,0(!0 onl»
Manneden. Og vi lunde not se, das
vi nærmede os Byen, at det var der
fra det Afslum kom, sotn fordrrrvede
den ellers lrystaltlare Beet. Da vi
lom ovenfor denne By, var Betten
næsten klar. Men som vi lom lesen-.
gere frem, saa vi flere Miner og nyks
Affald flsd ud i den nu ellets mere;
livlige og tiltalende Strom.
Men Enleltheder maa vi forbigna.
Vi markede, at det git stadig op ad
og op ad, og ellers lunde vi da«baade
høre og se det paa Bellen: thi der
var et lille Vandfald med sit -:jendom
melige Brus efter det andet langs
Bauen Men da vi lom ovenfor
Georgetowm blev Opstigningen for
·tcertt, cg her naaede vi den stsrlte
Rattelighcd paa Turm, ,,Tl)e «Loop«.
Om nu »Ihr Loop« er ret 8. Ber
:en5un:er, ellet om man er naaet
Jcrngere, det ved jeg ille; men jeg sp
«er mig overbevist om, at man herl
Zank ooerfor et af de største Undre,
som er udiort as Jngeniørerr. Forsi
er Banen lagt rp ad Sydstrænten of
»Ehe canynn«, saa gaar den over Bel
Jen raa en lille Bro til Nordsiden
cg vrnder del omlring z Mil tilbage
cg stedse lengere op ad Strænten,
indtil den atter gaar over Bætlen og
Barnesporet til Sydsiden paa en Bre,
som (vi fil ille Hsjden vaa den) syn
tes at maatte viere en til to Hundrede
Fod ovenorer det andet Spor. Og
denne Vro hvilede paa saadant til
snneladende Pindvcerl. at de vaa En
gelst talder det ,,spider legs'«. Ba
nen hat-de nu slaaet en suldsteendig
Lstte, og den maatte endnu slaa et
S ellek to, fsr vi naaede op iil Silver
Blume, vor Reises Maul. Men tsu
dar vi rigtignol ogsaa 9,188 Fod over
habet.
her havde vi 2 a 3 Timers Holl,
ssr Tosei gil tilbage. Fotst tilftedssJ
stillede vi Legemeis Behov need en
tarvelig Middag i en Pavillon. Ei
as de hsjeste Punktes i Rocly Monu
tains sindes der i Rærhedem Vit
Gray, men der var slet itle Tanle em,
at di tunde saa Tid at bessge den.
Den eneste stsrre Merkeligshed der var
en Guldminr. Der maatte vi need
mange slere ind. Vi fil en Isrer
met oi og saa hver et Tellelyi i
Dis-andern Saa vandrede vi ca. 1000
Fod in! i Bier-get. Der lau vi vcs
sentlig to Sing, en ,,shaft«, sont gil
ea. 1000 Fov pp og ued med Ub
gang for hvert haust-rede Fod. Og
saa visie Ftteren os en Anre, en
,,gennine sissuee dein« , ea. 600 Fød
under Jordan sein indeholdt M
SM- vg An til fra Z300 til UM
pr. con. Saat-an graver Mennesset
sig ind i Jordens Jndre ssor at finde
de Edle Metallen Odem Milde its
det ved ssrfte Meinst pas de ame,
vilde siege, at de gen-mer saa ftoee
Mute til Mennestets Unite.
H
Baade de vide Sletter og de vilde
Bierge har ogsaa sin B«:tydning, og
de sidste iscet minder underligt om
vor Stabers Almagt og Majestcki.
Vi saa itte saa lidt af det underlige,
det er givet Siabningen i Guds Bil
lede at udrette, men ved Siden of
Gnds Undervoerler minder det pnidet
tendte Ord af Brorsom »Git alle»
Konger frem i Rad i deres Magt qg
Vælde, de mægted’ et det mindstr
Blad at fcette Paa en Nældek
Da vi stulde tiltræde Tilbagetej
sen, holdt vi en lille Stund nd for
Stationen. Der totn saa en Flot
Born, -:ller rettere. de var med pag
Toget fra Pavillonen til Stationen,
o; nu opstillede de sig overfor Jurist
vognen og opfstte en dejlig lille Kon
cert. En af Drengene fpillede posi
,,Autoharp«, og san var der to Bren
ge og to Piger mere, fom hjalp ham
med Sangen. Dei var et dejligt
Modstytke til den Deklamation, vi
horte ved Jndgangen til Magen-.
Det var triftelige Sange, de fang,
og de leverede dem med Anstand og
Linde. Da de havde fanget ei Par
Numte, vantede der baade Bifaldss
tlap og Center, og da de saa var fert-i
dige, regnede det ordentlig ned ow
tring dem med Smaapenge, saa vi
og de stiltes rigtig glade fra hintan
dre.
Sau tilbage ned over S’ene og
,,Loopen«, uhl i en saodan Fort ned
over Broen paa »spider legs". Dct
var let forstaaligt, hvad man havdc
fortalt os i Denver, at et Par gamle
Folt havde sagt, at det var den grim
meste Tur, de nogen Sinde havde
været paa. Vi syntes tigtignot mod
sat, at det var vor stønnefte Tur.
Men alligevel — da vi atter siap
ud af Sncevringen, vingiven as cn —
itte romantist, men majeftætift, nagen
og vild Natur, hvor var det velgorem
de atter at se os omgiven af en fragt
bar og frodig Natur. Lyltelige an
toin vi snczrt til Denk-en hvor vi ai
ter saa os omgivne of Kendinger kg
Venner.
Saa oprandt Sendagem Herrens
Dag. Den tilbragte vi sammen med
Menigheden, i dens hyggeligetlille
Kirle Formiddag og Aften· Bi for
spgte at dcere til Velsignelse, efter
den Rande Herren gar-. Otn For
Tmiddagen præditede Past. Friniodts
.Moller, og oni Aftenen Prcedilede jeq
IVi sit det Jndtryt, at der er en rat
ilille fluttet Flot, fom samles til Sta
idighed om Herrens- Ord og Sakra
;mentet, saa vi nsd Velsignelse af at
Ivcere iblandt dem.
Deus Sondagsstole maa jeg ow
tale tned et Par Ord· Den gav Jud
tryt of to Ting —- Livlighed og Or
den.
Man forstcd, at der var intet tre
vent eller tedeligt over den. Born
maa tunne gaa i en saadanSøndags
siole med Lyft.
Qm det saa var Slutningsalten,
saa var den sten· Stud. Fr. Pe
tersrn, sotn hat vikarieret for Pan.
J· Mpller og holdt Stole i Denver
i Sommer, ftulde tage Afsted med
Bornenr. Han talte et hierteligt Otd
til dem, og saa gav de hatn et Af
stedsosser. Fsrsi git de alle op og
ofrede, og derpaa tog to af Pigerne
Ofret og oderng det til Stud. Pe
tersen. Siden gav de ham alle Hann
den til quvelt
Ja, saa siulde ogsaa di sorlave
Denver, og det var jo itte frit, uden
vi leengtes baade efter hjemmet og
efter vor Gerning der. Men baade
til Vennerne i Denver vg til dem di
Insdte i Brule og Potter vil vi sige
Tat for ql Venlighed og Gæstfrihed
Gud velsigne eder!
A, M. Anders-en.
H
Oktober scs der Negtorn at staa pat
Marien —- Det er med blandere Fo
lelser, at jeg har vandret om ptn
de gantle lendte Barndotttsstedet msd
de mange Minder. Mange St«:ds:t.
hvor man for har maattet gaa pat
sine Foddet, latt man nu køre paa
Jetnbane, og selv otn der ilte ster
san stnte Forandtinger som i Ametis
la, er der en Del sotandtet.
J det aandelige er det gaaet meget
stemad stden jeg sorlod Fædrelandet
Jeg hat hidindtil været mest iblattot
Jndre Missionsdenner. J August
dar jea med til et stort Ungdomcs
mode s. Veien. Saa stot en Stute
af unge Menneslet, der beiendet stn
Frelser, hat jeg aldrig set iblandt
Landsmænd. J Kirlen talte Pastot
Lauridsen sra Votbassr. Om Eiter
middagett Forhandlingsmode om de
unges Forhold til de gamle. Tot
slttttedes as Pastot Moe i Standerup.
Maatte Herren ved stn Helligaand
saa gjort et støtte Arbejde iblandt de
llnge i Amerika.
For nogle Dage siden odervtrtedel
jeg et stsrte Mode i StanderupH
henved 80 tilrejsende sra Harboøte
var dtagne den lange Vej detned sor
at viere med. Dei er jo het, at deres
gamle elstede Præst, C. Moe virlet.
Det er nogle ntcerlelige Mennester.
disse Fislere. En dyb Aldor og
Kætlighed prcrger dem. Her et lille
Trcrh nogle as dem dar totttne fta
Grenaa,hvot deres Fifterfartøjer laa.
De betetdede ont en Kammerrat, der
var falden oderbord og drulnet. Ved
et Samtalemøde ont Torsdag Eiter
ntiddag tom Talen paa den efterlad
tes Hustru og Born. Estet Opsor
dring ledede een as Fistetne Forsam
lingen i Bsn og tned en rotende in
derlig Enfold srentbat han de efterx
ladte til vor Fadet i Himmelem Man
markede, at Bederen var del lendt
nted Far. Hede Taarer randt ned af
de prisvede Fisletets Kinder, og de
beviste, at de itle elslede med Ord
alene, men i Gerning og Sandhed.
Ved Slutningsmsdet blev der gjort
en lille Jndsamling til Enten, og
ester Sigende indtom der 176 Kro
ner, sont det overlodes een as Ven
nerne at bringe hende.
Her i Nordslesvig er der heller it
ke saa lidt Rote, cg itie saa saa Ste
derer det Spstgsmaal loinntet frem:
,,Hvad slal jeg gsre sor at blive salig2
Præsterne Nielfen lsantnte Sied) og
Tonnesen (Haptrap) nted slere hat
Herren brugt til et stort Arbejde,
ligeledes hat Missionsftolen i Bre
llmn udsoldet ilte liden Virtsotnhed
Der Atbejdes for Tiden hen til at saa
en egen Asdeling as denne Mission
i den dansltalende Del as Elesvig,
hoiltet jeg ttret vil blide til megen
Velsignelse.
Ved at tejse omlring i mit Freer
land er der een Ting, sont hat be-;
dtøvet mig. Det -:r den eenstemmiqe
Klage, at vi som bot i Amerika sau;
sjelden striver Hiern, og den er Vcil
berettiget. Thi jeg hat talt med For
crldte, som itte har hørt fta Deres
Born i cet eller to Aar, ja nogle i
sent ellet sho Aar, ja jeg hat endog
talt med en Moder hdis Ssn ilte
havde sttidet i 15 Aar. Jeg hat
fanden Medu, der ligget og hat lia
get til Sengs i flere Aar, hvis Born
i Amerika lun meget sjelden strivet.
Kette Venner i Amerika, J, sont hat
Forceldre Fader eller Moder levende
her i det gatnle Land, glæd dog de
gamle nted et Breo nu og da, sont de
dog vilde strive hvett Fjerdingaar
hat jeg hsrt dem sige) det var da et
billigt Syste. Lad dog ille Travlhe
den, Ligeghldigheden cller Magelighe
den vcere stsrre end oi tan osre ett
halv time hoert Fjerdingsaar til den
ne Gerning. Lad es handle saaledes,
sorn vi vilde, andre stulde gste imod
os. Hvad Mein Besvcer og Sorg
hat di itle gjort dem, lad os gengal:
de det med lidt Kerlighed, imedenö
di lan. Snart vil det viere sor sent.
Og nu J, sont maatte ltese dette og
stle eder trussne, gsr Alvot as For
scttet og stritt hjem, send en lille Ga
ve i Form as en Juletast eller endnu
bedxe eno ZDollar Seddel med til den
sig nujtssxrmende Jul. Tattt .paa..ge
tære wie, der stdder herhjetnsttte
male-,i,-teange,skoor og leengselö
sulde Je- ester, ontPostbudet ille kont
met tnd med Brett fra A.
J stulle blot se hdrr glade de bliver
ved at saa en Hiler sra eder. Det
ltnnet megen Umage. Den gamle
Moder vil ttte slippe Haandem hun
leder, bedet for sit bortrejste Born.
Der-for Glied dein og got det sit-ts
Opstettelse er oste Forslemmelsr.
;» ; Jene Dixen.
Kredsmødct paa Beillystkn.
Pacific Krebs afholdt sit Mode i
Vor Feelsets Kiele i Fetnvale, Cal»
fra 2—6. Oltbr. Ved Aabnings
gudstjenesien om Fredagen ptckdilese
Kredsformanden, Postor P. L. C
Hanien fea San Francisco, og efier
Gudsijenesten var der af Menigheden
foranftaltet et Festmoaltid i et vertil
lefet Ldtole i Byen, hvoe de titul
sende bleve budne velldinmcn og hvoe
mange Taler holytesjj Lskvagen
—- Formivdag og Efietmiddag —
optoges mcd en frugtbar og læteeig
Fokhandling om det af Kredien op
ftillede Emne: »Im og Gekningee i
deres indbyedcs og rette Fothold«,
hvillet Emne blev indledet af Pastot
Andreaer. Om Sondagen —- i Reg
len altid den storeTag ved vorseKredss
moder, —- vak der Altekgang. Paz
five Øtteegaaed holdt Strifttalen cg
Kredsfotmanden peæditede over Da
gens Evangelium (ny Rælley Dei var
færlig Missionens Sag, der blev tolt
om og tagt os paa Hjettet. Om Af-s
tenen talte Prceftekne Andreafen lpaa
Engelsl) og Ostergaard Ganle
Mandagen benyttedes til at forhandle
om »Helligaandens Geerning« (ind
lebet Pastor Øfletgaaed), og om om
Aftenen Gudstjeneste mev Prævilen
af Pastor Andreaer. Tirsdag For
middag var de tiltejsende Priester og
Lægmcend en Tut pr. Vogn til dst
stille Hat-, dee deg just itte vae saa
stille, men vifte os deis hvire Tren
der. Eftetmiddagen hengil mev at
ovetvæte et Fokedtag af Pastoe Him
fen og saa Priestern-de hvoe adslil
ligt vedeseende Krediens Arbejve Ig
Behov blev drøftet og saavanne Be
siemmeliee tagne, som vi twe vil
tjene til at grundfcesle og befordee
’Guds Riges Sag iblandt oö hetude
Paa Knstem Dei besiuttedes inmit
digi at afholde 2 Kredsmsder i Aa
Jket —- i Matts og Oktober hvert Aar,
i det at vi fan·dt, at vi trængte til
sofete at viere famneen mev hveeandre.
.En Jndbydelse til Stolen i Blaik at
zsende en as Laterne heeud til Somme
iten, at bespge alle voreVirliomheder
»for at tale Stolens og Herrens Sag
iblandi os blev affendi. og vi haa
»der jo san, at den vil finde Ltenlyd
iog Velvillie paa rette Sten.
i Heeren velsignede tigeligt Modet
tfot os, og Menigheden og Wie-stehl
»lene i Ferndale, der visle os fremmede
»en magelss Grestfeihcd.
i M.N.Andeeasen,
I Krediens Selretcer.
lfn Tut til Vestens vsde
Stett-r on vildc Bjrrzw
(Zlut»l).
Vi blev fækdige med Fothanrlip
gerne angaaende Sanatoriet saa be
tidg Fredag, at Aftenen tunde bemit
tes til Ospbyggelfesmsdr. Brødrene
Past. Christianfen og Lund ftulde
rejie sent famme Aften. Saa be
nyttede de Lejliqheden til at tale
Guds Ord i Kitlen den Akten· Vi,
Zier blev Sondag over, vilde da sen
Lejlighed til at aflcrgge et Vionesk
ber· Efter Modet tog di sac- Afstes
med de Brpdke, som stulde tejfe red
10,30 Tidem
Saa oprandt Lstdag. Den Dag
havde Paftot Ftimodt Møller og jeg
fri. Men hoc-lag skulde vi benyttc
den lorte Tid bedsi? At tejse til den
demnte Pites Peat var der daarligt
Tid til. Saa var der Benner, som
taadte os til at tage en Tut til »Sii
ver Plume«. Det Rand fulgte vi, og
vi fortrsd det heller ille siden.
Der var netop Excutsion detud den
Dag, sac Reisen var under han Pris.
Taten git first litt i Nord og siden
versentlig i Vest ea. 50 Mil ud i Bier
gene.
Bed Jndgangen ti! den Canyon
(Clear Creel Canyon), fom Banespo
-tet fulgte, standsede Toget, og enl
,,netvs agent« gav os en hel Fuchs
ning om Seveetdighederne frem igen
nem Dalem Blau-di andet gjorde han
den Oemoettning, at Clear Creek ille
vatmeget klar, da Udvastningetne fra
Minerne tangere oppe flsd ud i den
sitsaa klare Beet og gjotde Vandel
geumfei. Men saa dellameeede han
et Digt pen, hvvrledei Biergene var
bleven dannede etc» noget as det
Wmetispe subsbespottelige Typ,
Til ,,Danfkeren«.
Da jeg for min afrejfe fta Amerika
lovede mange at«lade hsre fta mig
igennem vor falle-Z Ven Dansieten,
vil jeg nu forssge at opfylde dette
LIftr.
Jeg stal itte vphclde mig ved Rei
sen over habet, den var som alxnim
deligt. Jeg gis over paa den Säm
dinavisske Linies stote nye--Dgn1pek,
«Oöcar den 2.« Den e: meget at
anbesale baade for Betremmelighek
og gId Behandling.
Her i Danmart og i Slesvig hat
det vætet en meget vaad Sommer
og Hist. Til en Tid regnet-e det
hver Dag, og toldt var det ogsaa;
men nu hat det verret godt Vejt i et
Par Uger, og det meste«af den rige
Heft et biet-gen Des endnu den 1.
—. --
Hofstaat-en v
Mel.: Vlct er: liber! Erz-nd
Jeg set til Bonisten, jom fcm om Ho
sten
Staat holvt forlrcblxt i Eltkkm Jg
Elud,
Den ligner Sjcelen, fom spornt Tro
sten,
Naar Qual-It ncksten et slultet nd.
Lig denne Blomst mangen Sjæl der
findes,
Som syg og modløs i Ztriten staat
Mit Hierte bløder, naat dem jcg min
VES,
De vild’ fka Hatten i Verden garn.
Engmrg da stod de som Blomst i
Bauten,
Som Puder smaa i Guds Vingaard
sat,
J Danbens Naade genfødt og baaren,
Lytsaliggjort ved Guds Perl-:slat.
Men at, i Hjemmet der blev ej bedet
OmLys og Kraft i vor FtelsersNavn,
Og Barnehjettet blev Ltte ledet
Til hdmckom helft tog de smaa iFavn.
J mange Aar tto de Ver-den åjente,
Og Jorden blev detes Himmerig.
Den leere Ftelfer mag lange Denke,
Og Sjcelen er nu vor Jord faa lig.——
Guds Riges Perle de aldtig statted’,
Kun chs ogGuld de forstod fig paa,
Guds Randes Stothed de aldrig
, falled’.
At hvordan stal dog Tilsidst det gaaf
id fsr de, stal bott fta Jotden flytte
ket maa se detes Syndegceld,
Da vil de glade til Ordet lytte,
Naae her-en taldet i Livett Metell-.
J. C. Gundesem
ngdmssMissiousmsde.
Nazareth Meniglzeds ngdom tuddydee
linked Venuee ten net-e es tieeu til Mede.
Om Gud vtl. bllvee Medet M W. Okt. til
I. Nov. Belegeude bedes melde dem
Komme til H. P. senten,
M Blatt St» Cedse Falls, Ja.
i—