fleiftejlgisde san Tjele l
Livöstildring fra Reformationgtiden
J Fjerde Bog. sie-.
(Fottfat.)
Nu saa Margaret sig oni og geniendte ved de tændtc
MS funklende Lys den flønne Hal, som hun endnui
W fta sit Beng paa Borg-en i sin Barndonk se Jn sit1
Wettfd ikke Tid til at fotdybe sig i Fortidsminder thi
We fette hinde til Hæoerspladfen ved det kigt dækkedei
M, hvor et overflødigt Maaltid ventede hele Selftabet
i
samt blev Hjemfckrvsgildet, men trods Re iternes
Wfoldighed og den cedle Bin fom funklede i de juvel
sqskede Solvbægte, var dog Borgherrens tige Luneo og
Cestrrnes glade Sind Maaltidets bedfte Krydderi Dei
Ist lysteligt at se Margaret, Jde og Anna Eneooldsdat
ja- smile til hverandte og samtale muntekt sont i gale
Woge vg Knud og Kriftoffek Kruse i god Forftaaelse
stille Venstabs skaal er.
Margarets liebste Gliede denne Aften var dog at jagt
jage bei gehe og venlige Forhold mellem hendes Ægtes
Knie og Brode Ilmbrosiusk Begynvelsen spaaede godt
og Fremtiden hom, hvad denne glade Aften lovede. Dei
gis Ambrosiuå fein flere tasntsomme og ætlige Sjæle
blandt Papisterne. Han nyttede Reiten af sine Dage til
en grunoig og ubilcet Provelse af den ny Late, en Ger
Uiug han bidtil tun havve udført halvt og fom i Blinde
Islgen detaf stutde blive, at han i flete vigtige Punliek
Pult-e komme til Sandhevs Erkendelfez men naar han un
der denne in: re Kamp undektiden raadvild var ncet veo
set til-be Mem i lwis Øte tunde han da bebre gyde sing
Hjettesutte end i IJiargarets? Hvem havde hendes gove
Mit til meo Staansotnhed at vise ham til Rette, eller
heut-es fjceldne Gave til mildt at troste og husvale hom?
Saal-des skulke de atter vandre samtnen nd Sandelizze
ere og, ftyrede If en sitker Levesljerne. i kcerlig Fokening
icstettragte Helligkkeds - Krone. —
Hjemfeerdsragens Aften silde fort-e Folmer fin Lsuftru
vp i det lille Tacsrntamnten book han bavde findet ined
Knab for et Aar sit-m Aftenen for ban rev til Visfinsz
Kloster for at gæfte de Nonner kg høre en Messe-. Tcr
blege Billcke If Margaret, ban i hine Tage havre set ved
Klostekets Talegittcr, dutlede on i hans Iltinke Og iuld
saf Ftyd over JJiodfætningen mellem nu Og deiig1::J,.ro-«1
han sin glare og Vlosnstrende Huftru t-. l si» f!1ni»:e:ef!::
Arm fast om E.en: es Midjc.
Saaledes itod te tavse en Stand og san nd ever den
gut-ne, itovtranfeee Dal, hvor Gubenaaeng Bance blin
kede i Maanelnfei. Margarets Hierte ftrømmede Drei as
Kætlighedens dyiesie Rørelse, og ioet hiin mindedes, ad
hvilken fareinld Nørkets Vej hun var bleoen fett til Lst
Gliede og Frev, indtil hun nu var licwnet i sit jordiisH
Paris-dis, fit birn et tlarete Syn end føt paci sin Hiertensi
MS Højsintietlxed og Trotasthed. Hun flnngede fine Arn-e
out hans Hals og Ustalte i de pmmeste er bele sin Zjælså
dybe Tatnemmelighed.
Starke neD Deres Gudsfrygt og Kceriigbed git de LI
Dets Kamve i Mode og holdt under alle Omvelslinsger oJ
vagen Mistendelse Haabet vedlige, indtil Optejsningeni
Milde Tag ornfiter kom.
i;
Berti-Z for bans Forældres LEgteftab til Befe. Hans litt-:
sending hadde intet Held med fig eller gjorde ille stn Styl
dighed, og den iindertetning, han hjetnbtagte, var tun li
det tilfredsftillende.
Knud truede nu med selv at drage til sin Moders
Fodeland; men strats date de bløde Arme, der havde flyn
get sig otn hans Hals i Bierregrav Mose, rede til at favne
nain eg holde ham tildage. Jde oengstedes paa sitt thus
bonds Vegne ded at tænle Paa den farefulde Rejfe over St
eg falten Han. Paa Grund af Stippernes Utyndighed
dar enddg en ineget ldttere Sorejfe en langrarig og inei
fom Sag i hine Dage. Knud lod sig da binde af te Ro
senleenier, mens Tiden nmærtelig stred ben, og hans Jvcr
in Tid tolnedes
Hvad der gjdrde Jde lnnten i den Sag. nett den Om
ftændighed, at hendes Ægteflab rax blenet barnloft. Egent
lig saa hun. ganfte i Tidens Aand, en Himlens Straf
deri — en Straf for Thomas Krnfes Trab, dg fotdi hun
feer mod sin faderlige Fermynders Villie Var loben nf
Gaarde med Kund. Tenne Angekføielfe bled en Tæntper
paa hendes af Naturen muntre dg forgløfe Sind. Un
dertiden Var hendes Varnløsbed hende kgfaa til-Trost,
da der jo faa heller inaen Ardinger var til de eereløfe
Haar, sont vare bledne bendes og bendes Hugdonds Lod.
Folnier og Margaret derimdd hande de Glæder og
Sorger, fotn Knud og Jde date fri fer, da Herren havde
fiænlet dein en blotnftrende Bornefloi. Margaret faa ofte
med Vemodstsaarer paa sine Bern, idet bun tasntte paa de
.,dnrngelfee da Lirelfer, Fretntiden gernte i sit Slod til
dein. Folmer derimod opfattede itte Sagen faa mørltz
ban neerede ftadig den fafte Tro, at Lprejiningens Dag
not vilre komme. Hans Sindsligedægt cg aiade Lune
forjcg enhrer Sin, foni lidvtnodige Frænder dg uns-unde
lige Standsfckller nmnede frem. Hans Heisindetbed dg
elfkelige Maade at vcrre paa rat oft e en Genitand for hans
Huftrus glade Beundtina, da hitn tom til at fande,
tivad han Lande sagt paa bendes Brudefasrdzdag, var in
tet Mundsvejr: Tdrnene date der, nien de stat liatn iite.——
Saaledes date dmtrent leisten Aar benrundne, da
LV lieble et fdni imrde famtet Kund Mdaenien saa dybl
ne d atter beannd :e at basre bktt:1. Sotn ckett ere, fat
fis
VU
Hilzer ca LFteI Knuds beerttliae sg nnd ite Fcetd havkte
undet liantf lete ca flere ’« enner sen-; idite Teltagelfe for
ham i han: Vanftæbne, da sont nistaite he- ller itle undie
Erit Stratn des asdt. Te ma;te:: de: aa at Knud blev
itedet for Kvna Kris.?-:rn, d; krick f:ni:. tkc Fern-sit » «:na:::
Dis-: Virfen rindt iiDr der Unae Oertitt strederitk Yn:
Dest. than kleo taki ap: ERST-. rtzi ca TEJU fdkn stoan
Ia Idkftt nun-X en ::-.1! Lith tzfs di T·.::·.:- iltherthkted c-:
»k:t2:tr-:t til at
tin-Ubert iaa c: Ost-. irr Ehr-: -
adre et alcsrli,:: Fzriei ;--:«:.
H Tjele
H Nu, da Ti: in-: Ficke ist« tzsttztierz ie: ncserxtth til
Knud ren Eli-« it it: «)-"s" ian me may-Irre :- ltrrse en
bder Tdir :-;!.—e l).:: « « -
Mal-ern Den Stiern Bitt Or. Last- - -
fede bang Vei, Ia Kirqu tr-;:: r::ij:c::i1 Kun ist-Las km sitt
lsedenaanane Farerg Betendeliz sent ljan ita Vrcrftensk
Ifandru Last-et ltdttc krick rid Herel e. Vlrdebsrecets f:r
»Es-ans Moder rancrreIIE er date altfaa nn girrt-.- til
Logn, og jo mer Hin-ad dereiter tckntte oder Sagen, kec
Jinere adsprettegs del Ilidrtsh der bidtil hat«-de bdilet Eiter
iFdrtidem Te Fortlttinaer, itan tidlizaere hadde offers-ritt
sin Faders Tnen:e, iicrr den aarnle Fadeburåtcinde Eli-U
hadde allererc fat liant i Stand til at danne fig en Fort
ftilling om Sagerneså Sammenliceng, der totn Sandbrtest
temtnelig ncer. Han bar-re ftimtet Traadene i Vceven, hanz
Faders ubillige Stinfnge og Sortebroder Vigands Ram
ter. Nu faldt Stællene ganfte fra lzanå Ljne, og Forztir::
ningerne diene til Visiten
Med fast Tro paa et lnlleligt Udfald befluttede hart
fttaiå f«.lo at drage til Stotland, dpioge Greren ctf Mont
rose og ved hans Hjceln faa fuldgyldigt Bevis for, ett hans
Forceldre vare rettelig viede Ægtefolt.
Jde delte heller itle nu bang glade Tro. Hun mindr
de ham om den for længe fiden benfodede Thøger Unen
lsalls Spaadont sm, hviltet Udfald Sagen rimeligris rilke
fan, hvis den iotn for Reiten. Hun udtalte, at jo flere
Aar-s Hcevd Eril Stratn havde paa Ejendotnsretten til
Tjele, des vansteligere vilde det nu blive at fravinde hatn
Gaaedetr. Hun talte med Sul om sitt Barnløslxd og bad
sin Husbond tcente paa, at felv oni bitn flaffede sig fin
Fædrenegaard, maatte den jo i ftn Tid igen gaa tiliaJe
til haus« Fafter eller hendes Born. Knud var jo ogfaa deg
vcerre nu, da Gert Eritsen alt for flere Aar ftden han«-e
endt sit lidet hædetlige Liv, den ftdfte, levende Ætling af
Slægten vaenballs Mandsftamtne. Hendes Grunde Var
ilke uden Virgt, hvad Udfaldet fenere vifte: bun siulde fix-J
Ret og Knud dog heller itte ganite Uret, saa underligt gil
det til. Men nu fit ste at merke, at hendeg Husbond
helt var bleven enig med sig feld igen, den unge Knud fra
Fortiden med det the Mdd eg den ftcerie Villie.
»Bei er fandt nol«, fagde han« »jeg er den sidfte If
min Æt5 men vil du da, at jeg en Gang flal faenles i
min Grav, uden at mit Adelsftjold m .- Ære leggeå ned
hos mig? Den, fom sidft gaar Ud af Hufet og luttet Do
reu for sidfte Gang, hatt fe vel til, at hart gsr det med
PM«
Nu blev Jde ogfaa sig felv igen, den-des Jndvendin
get standfede, fta heut-es fmutte Djne lyfte et Sie-itde
glinet, vg nied et Kys gav hun sit Minde til sitt husbonds
Aftejfe.
Megen Art-gest sinlde hun dog dsje, medens han var
dort-. hatt hat-de tilteaadt Reisen i Efteraatetö ftp-entfal
de Tib, Stil-et blev forflaget pp til Norge, hvpr den tidlig
indttaadte Frost ntdte Stipperen til at overvintre, Jg
first nieste Foraar naaede Kund Statistik-. ngaa der
forfulgte Uheldene hum, thi Gteven af Montrosfe var fra
Wde, og hatt blev faa længe opholdt, at han fsrft efte:
et helt Aas satte Faden paa jydst Grund, tdet han« efter
en rasten lige saa ftvrmfuld hiemlomft netap luden Bin
terensftmine steg i Land passiert-but Subser
Sieben var ftor, da han- lyttelige Pfemtomst blev
nd- mvvett Hu- hptve sig alles-de heim-ej- fpk Ein-,
og Mai-stets Rette fvulmede at send, da sinnt-, iom
Inst efier WOW und Jde M ilet til MERM
M, foulckde M pp Heime- de lapfmneltgy fitiftlige
Mistwng nssmuyasdz bat-deut
i
i
i
l
Strom
.
L- »s
« L--c, ski»
Genete Jakokssdatter set Ægtestabet hats-de vieret en herber
lig Jomfru med uplettet Syste, og at hun rettelig var ble
bet cegteviet til Woge-S Lavkidfen stenbalt i Sankt Nis
niansjs Kiste ved Leith.
Dog midt i Glcedesjublen blev Margaret bleg og
leitet-e sine Heut-en
»Moder —- vot stattels, tære Moder lille!"
Der blev tys i Hallen, og paa Knuds Aasyn leite
man hans Hjerteö dybe Rsrelse, sont i Dieblittet gjotde
tiant stum.
»Gut» Herren«, sagde Falkner nu, ,,sotn har form-riet
vor Modus Sjcels Lys og luttet hendes Hierte for Gla
ten, han stængede da ogfaa Dsten for niegen Ve. For
benre er nu Betdeng Agt og Ære sont et Fnug, et Jntet;
bog vidste bun aldrig tet keraf eller følte, hvad Vanære
Bei-den tastezse paa Denke«
Mange Tanter foer Knud og Margaret igennem HI
rgret, idet Fortidens ftckbnesvangke Dage i dette Dieblit
Trog farlsi kereg Minde; nien begge vare for dybt bevcegeoe
sil, at De Dilke give Tanterne Luft i Ort-. Dog brød Knud
omsider Tavsheden.
»Te: er en Trsst«, sagde Kund, «at vi nu efter alt
:et, sein nu er totnmet til vor Kundstab, tør tro, at Fader
eilte have udslettet sin Brpde og genoprettet vor Moder-:
.-Ere, hat-de itte Dsden overraftet hani.«
Nu liavde Knab omsider faaet Midler i Hætide til
a: iuldfore ren Gerning, han havde taget i Arn, og hatt
stred ftiats til Variet.
Crit Stram havte ingen Anelsc vm ret Uvejr, ver
trat cis over hans Hoden Hans Huftru laa sya, og i
tangere Tio hat-de han itte fjærnet sig fra Hjeinniet ellek
tnartet ftort til, hvctd Der foregit i Berden. Som et Lnn
fra en tlar Himmel tom nu Knuds Etcevning til ha:n.
Den opfortrebe ham til at mode for Stongens Retterganj
cg gelte Rece for, nied hvad Ret han i sin Tid havde til:
egnet sia Tjele. Streits fisnnede han, at Knud maatte
starke staffet sig meegtige Benner, cg han blev greben af stor
Um men hans Ængstelse var bog intet mod Mareng Pi
t:e, twem ret Budftab naaede paa Sottefengen. Hun fit
Zor iin Penaegridfttzed og fm Haardhjertethed ten Straf
at gaa t-:r fra ined den nagenbe Tante,at al beut-es Entw
:«ed og Moje var fpilvt, og ined den Unsigt for Lie, at
ten rixrelsare Fabrenegaard sog til stdst vilce flipte heit
res Atvinger as Handerne
Finud begnndte da nu Lampen for Æte og Fabre-ne
--:d-i-, itte ten ridderlige tiamv meD blante Blinden, fain
In i fin llngdofn harrte biaet efter, men en Feine met
sen ca Bin-Z ca Vione nicsd Biene for Rettens Strand-r
Ein few ca manae meo baut mutte. at bang Vaatcn Vase
:J-c, Es citer Zifiutiaenz Retelseareoer rilke De Vicitcizslsino,
Lin Lande ftattet sia i Stotlano, linke Vtkret afgprence Te
««·cr, iiiictozpnxen nisten-tätig til at nobizwre txans craie
Hosclx isten i bang Tidealder bar-re Reiten ulntteliasciz
,: eint-en cjjænae Tenaang giebt ret itle Vseviszsx tlii i
.«i;-:fo:::::·«;s Eaaer gjctree alt flzittclia afhcknaiat as cis-,
·-. sc iski skkerteitingex lagst its-! Bei-spat paa den nln ie.i.::
T::-i1ancäaised, at Genete Jakobs-natur itte stratg eite:
fn .I.I.':.n:-:- Teks etler iaa inart sont ste tnnde, harde meldt
·- zi seen trank Eiterleverfte ca taget Arv ca Gier-to efter
:-.i:n, saa loni Dammes til at lnae, at det stod til Erit
Etrarn ielvtrlvte at foærge, at ban mente sia at have taget
Ziele n:ed Rette, og hvis than Vristede fig Vertil, blev Gam
:·en bene. Erit str den Ed, og elleve gnoe Mirnd fvor
:-:D hatt-, at De troere ham Paa hanå Ord.
,,Vi lwr haabe for hsng Sjcels Saligheds Styld’,
sagte Zolmer Nur-, da han hsrte Udfaltet, »at han viele
Xizi ielo ttor at have svoret med Rette.«
MeD nenne Rettertingsdom, som var en urvagelit
sankesteretstendelfh glippede Knuds Haab am nt genrinde
Im Fernrenegaard. Stett ved sin Sejr rejfte Erit Stran;
Jndsigelie impo, at Knab fjrte LIvenbalterneS Navn vg.
Baabenmcertr. i
Saa stor var imidlertid Knuds Forbitrelje over, ati
Dommen var gaaet ham imod, at han nu aakmbart tros
ieve fin Fjende. Overalt, hvor han tom frem, lcd han se
ten blaa Lobe, og mere end een Gang, naar Erit Sttam
og Knud Mogensen movies mev bei-es Folge of Spende,
rilde set være tomtnet til blodige Sammenstod,· tivis ttte
Erit, nu en Mant- til Aars og ftygtsorn, havde reget
Plavsem
Dei var Dage, da Blodet atter rullede Vildt i tin-urs
Ltlarer, og Soætdet sad lpst i Sieben Hans tcette Hjette
bittendte of Lamgsel efter at maale Klinge meb Jorgen
Zimm, og Vet var tun med stor Nat-, at hans Huftrug
Banner cg Foltner Ruds Raad holdt hacn tilbage. Dog
sejrede Fornuiten, cg Knud undgit fauledes ved en tante
les Voldsdaad at forspilde, hvad der ved mange Aars
taalrnodig Klogstab var runden hans Standsfællers Ag
telse og Trvnfolgetenå Gunst. Det stod bog muligvis
endnu til at redde, sont Knab selv engang havde sagt
og endnu mente at viere mere end Borg og Feste, nemlig
Navn og Ærr. han beslutteve da itte at opgive Ævred,
nien ved forste gunftige Lejlighed attee at vptage Lampen.
Da Hering Fredcrit fern Aar bereiten i Aatet 1559,
var bleven Konse, tog han Kund i sit Brjd og gjorde ham
til sin Foged paa Bygholnn J denne Stilling tom Knud
icvnslig samtnen med han- Naade; than san-di sanledes
Lejlighed til at fottælle hanc sit Levnedslsb vg fotstod at
vcette hans levende Deliagelfe. Knud vilde overtale Kon
gen til at lade Sagen mellem hatn og Erit Strom paa ny
optage til Domsx nien saa stot var den-gnug Adelens Viel
de, at Kongen itte drisiede sig til et Fort-g paa at tuldtatte
tolv Adelömeends Ed. Hart vilde bog gerne gtre noget,
og henrifte derive Kund til sin Kansley der gav et gebt
Rand, fotn strati blev folgt.
Knat- drpg nemlig til Tysilanb og forelagde de leerde
herrer ved hpjstolen i Wittenbetg Veviserne for sine Foc
ælvres Ægteltab. Da denne stiftete i Refomationstiden
nsv stor Anseelte, maatte dens Sinn naturligviz have no
gen Bergt. Erste-ringen falvt grinst-is nd, og apmuntret
verved «henvendte Knat- sig efter sin hjemtonist til Kotigen
selv og fit af han« staat-e en egenhimdig Strivelsse, hvori
Abends-pas heim-le opforveeves til at udtale tin Mening
ein de Witwe-bergein Sentens og cfgtve et Stsn over,
hvad der tyttes dem at viere Ret i den Sag. De leert-e
sanfte herrer me at femme Mening sein derei ter Bes
pee pg udialte, at Ægtqtabet var lpvligt Wit. Saale
,Kf ,
tingsdommem
Uagtet Ægtestabsfager herte under Universitetei,
havde det dog ttle Myndighed til at afgsre en Akvesag.
Den gamle Dom var og blev litt-klet; men at gengive M
Mand, der var ftedei som Knab, Navn og Æte, musikde
hverlen Ekllæringer fta Myndigheder eller endogsaa Kon
gens Billie; dertil vsar Slægtens Samtylle og Govlendelse
ganste fern-den. Hsjstolernes Udfagn havde Mühlstka
bog siytlet Trer paa Knuds gore Ret og omsidet, da
Exil Strom hat-de lullet sine Øjnr. og Knab fik MEV VM
retsindige Jprgen Strom at geste, lytledes Dei ved longelig
Megling at bringe ei Forlig i Stand. Ved denne min
delige Overenslomst forpligtede Knud Mogensen sig til It
frafalde enhvek Forrring paa Tjele, fom fremkeles slulde
blive hos Jørgen Strom og hans Slcegt, hrorimod Jergen
Strom tilbagegav Knud noget of del Bendergods, Mitten
Lavridsdattet havde tilegnet sig med Ziele-, godketldkk
Knud som sin rette Ftænde og Mogens Lavridiens tagte
ftdte Ssn og tillod ham at spre vaenballernes Banden
mittle.
Sau haard var Kampen i hine Tiber, naar en Mand
ad ærlig, lovlig Vej spgte at komme til sin Ret, cg han M
Movpart havde en ved Rigdom rg Slægtslabsfoebindels
set overmaegtig Mel-standen Selv i mindre indvillede
Tilfcklve end dette gie del ofte saurer-es, at Graden unal
tede sig over Sagfsgeken inten Enten, og om han cglaa
Joplevede at Vinde nagen Ret, var ten stockt indsltcenlet.
» Ofte i de lange, trangie Aar, mens Lampen ftod pau
Hmindedes Anat-, hvad Jst-gen Stram hin Dag i Hulen i
JBigum Slov havde sagt til ham om Oro cg Sonn-. Holl
’len lang og møjsctnmelig Vef. den med Orten hvilke lnl
lelige Tiber streuen, Da Svcetket lunde gelte Sagen klar!
sskmw Plejeve ka, bitter i Hu, at skqe, at ban levede i en
»ussel Tid og blandt en vanartet Slasqt
i ch maatte ban prise sin Lnlke, at lun ved Kongens
lMellemlomst opnaaede et taaleligt Forlig, og han inntes
ogsaa at have indrpmmet det. J dct hele tndete weget plu,
at han i den celdte Alder blev en gudfrngtig og fredsæl
LManU scerlig bavde han faaet stor Modbndeliglted for
Retsttætien Han blev snatt Jorodtot, idet lmn forit staf
fede sig Lonersttup (Rathlovsdal) og siden Kjelletup, hvnr
Ihan endte sme Dage. Det manglede bnm da nceppe i bin
paa Retsttastter san tige Tid pag Leiligbeb til at reife
iSag mod sine Nnboetx men han foretrnt i slige Tilicelue
felv et magert Forlig, ibet han sagde: jo mer-: af Lon,
Edes mindre af Ret!
Dei var indlnsende, at den Qprejsning, m eiter ins-J
Imange Aars nrctfokrdige Mistendelfc blev stnnd en red
iheim bnns Zeller til Tel, burde blive Umriss-n fu«-J at al
Toiol blev flaaet neb. Tei lag Desnden sanfte i Tit-Ins
Eiland at lade en slig god Att foregaa mer« innxmeliq Vase-:
dighed og Hojtiteligbed. Efter Aftale mel- Jisrgen Stram
blev sen stor Forsnmling as Venner Dis-. Fremder nfbcsldi Zum
Knile Gaaw tijelleruv ved Mai-jagen Ter ville :i til
Slutning gleite anenbalterneås sidstc Jthinzi No ten
Æresdag, der fnt learn bleo Zell-gingen til et nrt Li: i
Lnlle og Olnfeelfr.
Fkk ,
Ellevte Kapitel
Lov og Ret.
Ten, Vier er Hunden, stal bie, sigek et gammelt Ord,
Dg Sandheden beraf fit Knab Mogensen at fø1e. J man
g, lange Aar blev bacde hans vg· Margaretg Liv en Kam-o
need Bett-ins Ringeagt og ftærte Modstanderes Overmagt·
Stett maatte jaalmodigt læggeg til Sten, for Slægtens
nodbtudte Ærestempel atter kunbe blice rejst og krones
III-v sit Spir.·
Dei oatte Forunvring, at den stotske Kvindes Son,
·set i jin Ungdom baode Vist sig faa trodssg og egenraaoig,
tm i sin Mancdom udmcerkeoe sig ved stox Klogsiab og
-Sindighed. Han levede i en Del Aar med sin Husxru th
In ulykkelige Moder paa henoes Enkesæde, Harlevholm
vsd Aarhus, og styrede Gaarden for heut-e Hatt affon
cptede sig fta Vetden og nøjedes meo den Agtelse og Del
tagelse, en lille Krebs tro Venner ydede han1. Gladest var
han« naar han meo sin Hustru gcestede chkllingbøl og sad i
Hallen med Folmer og Margaret. Bilde da Lykten, som
det undertiden stete, at Kristosser Krufe og Lavrids Lu
uov med veres Huftruer tom til, plejcde Knab at sige, at
Gen pvrige Verden var ham ikke en Klipping verd. Ide,
Ihn huvde samme Sind som for oq ikke ftundede efter Hei
LQ glæideve sig over sin Husbonds Sagtmodighed og over
Des Bist-am, hvotmed han nsd sin Lytte. Matgaret
derived delte itke altid dem-e Glcrde, idet hun mente, at
M Ombed gjotde Kund ligegyldig og lammede hans
Wkkrafh
Kund havde dog ingenlunde fabt det Maal af Sy
ste. Wer han som errettet Man-o frembeles maatte
Und-. Han havde tun for Øje det gsamle Ord: Ret hat
Eis-ei Volk-, Vold hat ingeu Ret! Han indian, at i Ban
Iqi Bilde selv den klatesie Re-: mustelig fsre ham ti!
Miit dem maatte tilkeempe sig sine Standsfcelleks
Mist og vinde Anfeelfe, ftr hatt vovede det Stormlsb
VII-Iris Strom, hvillet han stadig i Stilhed forbmdede
TM miskvivlede om et lykkeligt Udfald; hun spaaede, at
inse de Oplysninget, Knud indhentede, og alle de Wir-mö
» Ists han- mästtev, date til ingen Nytte. Men om Kund
— Gib M Mk audei ved detme Sydfeh vandt han dog det,
dick is Me Ader-de han blev, des mete stytkedes hans Tto
«·— W Me- Æm W Genete von-et ved For-ruf
M mt sc hcvde tust-et afgive Ioeklaring, vilde
DI W stehet til du«-abläss
M M RMQW m den vigttgste
M Ists-M gwtilskwptland fot pa;
· cis ist-seufze W es M anlegt stasse
Tolvtc Kapitel.
Kund Mogenfkns Ætksdnn.
Knuks oq Its-es- stennc Hiern, Hchkgaarken Welle
tup (Kildetotp), lwsr De omsider havde fundet en try-;
Hann, var nllekede dengnng en gamnteL adelig og fti
Saat-J Ist-D et ndftralt Tilligaenre af nger on Eng, Ztov
rq Bemerkt-ZE- Gnatden hat sit gatnte Thon nf sme
Lilien Endjldc Plovmanditstilde og sinnt-Milde, som
smuolece i ren frnztlte Stov, der kengcmg omgav Gaue
ten. —
Siost hat«-re den von-et i chgens Eie: men Hans
Raube, fom tneget nndede at tnngelckgge, havde fundet Be
hag i Loverstrups frodige Stove og gode sagt, boorfor
han gjotde et Bytte med Anat-, der obernng Lungen
Lovetstrup og tog Kjellerup i Stedet.
Gaarrens Bttgninger rate vel vedtigeholdte kq Ba
ligen en stnn Borg med to Stemer Trnppechvle cg et
fpirtronet Team Arn-ten Lande toftet meget paa ten
gnmlc Bergs Forflønnelse; det var tillige en tummeliq
Bcliq nkses en stor Hnl rq mengte Vettelst udftyrcoe mev
et rigt Bohave, der vidnece ern Tirens Bragtfnge Det
var altsaa cn Bolig, en fri Man-d værdig i Melens
Glanspeticde.
Det var da let not for Jde Nielsbatter at tnodtage
og huse stote Gæfter, sont nu ftwrnmede til Kjellerup, nag
le optigtig glædende sig over Einen-Z Lnlte efter saa manqe
Tkængsler, andre lyftne efter at ovetvasre den sjceldne
Hsjtidelighev, sont nn ftulde fejes i en talrig Krebs af
Rigets bebfte Mænd oa Kvinber. Gressetnes Tal øgedes
resuden ved den Omftændighed, at Knngen i disse Tage
ventedeö paa Gennemrejfe til Mariager, hour han agtede
at dvæle nogle Dage. Flere vate verfor tomne der til
Egnen.
De ncermeste Slægtninge og celdste Venner havde
indfundet sig alletede flete Dage fsr den fastfatte Tit-,
fsrst af alle Folmer og Matgatet mev deres Born, detncest
Ktiflosiee Keule med sin Huftru Anna Seefeld og Lav
eids Lunen- tnes Anna Enevoldsdatter. Sau date de nu
attet alle, som vare i Live, samlede i Gliede ligesom i
gamle Dage paa Vingegaarv, og undkende talte de ind
byeves om Stæbnens Omvetslinger i de hengaaede Aar,
ivet de tatteve den algode Gud for hani vlse vg lærlige
Ferelse.
Men sels og tkedive Aar vare gaaede hen over dekes
hat-ever siden hin mindevækdige Dag, da de traavte Dan
fen i Vingegaatds Stoestue ved Anna Enevoldsdattees
Brudefcerd, og det maatte vel tendez met ellek mindre
paa dem. Ktiftosser Keule og han- huitru eee un Fall
til Aarö og bete detei holde haar med Æte; Lavtids
Lunov er vel vev Masgt, er mete ordtnap og magelig, tret
ad hyndeftolenz men de andre eee endnu trafttge og ewig-,
ogs et Poe af dem have hast Lylle til at abstrakte dekec
Ungdom langt ud over den scdvanllge Grause.
Gluttey
