fig. Han betegner felv sit Stand
punkt fom en uklar Sagen efter no
get, fom man flimten Saa for.
tynder han da nu, at »Jefug ved as
holde faft ved Kcerligsheden til Gu:
og Menneftene under alle, felv di
foærefte, Protzen vandt ftore og af
gsrende Sejt i Slaegtens Kamp mo:
dei onde og detved btagte en ny Noa
dedag over Jorden. Thi detved beug
te han os Pinfeaanden, fom fcetlix
holder Jer Kurs op og detved vifei
Vetden baade dens Synd i hele denk
Ondftab og Guds tilgivende Naade
i hele dens dens Storhed. Thi intet
i Verden ftiller baade Synd og Rau
de freni i faa statp og tlar Bring
ning som Jer Kors. Detved kal
det Aanden Verden til Omvendelfe
og Tro, Syndsforladelfe og Baruc
taar.«
»Gennem denne Theotis Taagc
stimtet jeg en Mulighed for, at Paftot
Klaoenefs tan ville ophøte med at
tildanne Strifterne eftet Kultutmen
neftenes Behov og ianfle leitete end
mange, langt mere orthodoxe Theo
loger komme til Ertendelfe af, at alle
Theoriet er graa fom Taagenz af
dem tan el'er ftal der ille naas frem
til Klarhed over Guds ftote Frelfes
gernina, der aldtig tan falteg af Tan
ten, men alene ertendes og tages til
Hiette af den til fand Frelfegtrang
vatte Samvittighed.«
Eftet endnu at have taget under
Behandling en anden moderne For
"foningst·l)eoti, fom tan tildeles det
betegnende Navn: »Forturnettheori
en«, og hvis flriftmctssige llniuligs
hed sog-es godtgjort, fluttet Bogen
ined folgende Udtalelfet:
,,Forthntnertheotiens«Dodaaer ten
der itle det littelige Naon paa Ra
tionalizmens Tidsalder. Han synetz
itte at vide, at den heddet Ftafal
dets Tid, den Tib, da Guds Ord et
fotfvundet af hans Hug, —- Men
neflelætdommens Tid, den Tib, da
man ved allehaande viltaatlig For
tlating hat forhntlet Biblen faaledes,
at manae ninuligt formaar at se
Gut-H Hetlighed i Jer Ktifti Aafyn
-— MotalismengTid, da Livet i Gud,
nied hoad dettil hom, anfes for u
fand, affeltetet Inak, medens alt
tommet an paa en Pligttto Opfyl
delfe af ille altfor ilde Getninget.
Alt dette fynes hin Mand itte at
vide.
Detimod siger han med ftor Sit
tethed: »Den ny Tidsbolge lan intet
Menneftebud holde tilbage, lige faa
lidt som Knud den Mcegtige for-man
ede at holde Flodbolgen tilbage ved
sit Konaebud.« Deti hat han dist
ncl Ret. En Strom, fom fptet nied
ftg de allerflefte af dem, fom fynes at
udmærte fia ved Lærdom, Dtkgtighecy
ja Fromhed, fnnes vanftelia at stand
fe. J al Fald ved jeg meaet del, at
denne min Boa itte oil fotmaa at
ftandfe Strominen anderledes end en
Spann, fom vil dceinme op for en
tivende Eli-. Men Herren i Himlen
tan sige til Sttsmmein »Vcnd om,
Dine ftolte Balger flal lægge sig!«
Og det state Fall, foxn Herren endnu
hat i vott Land, ftal fatnle fig i en
dtægtig Bon om, at Herren vil lade
os beholde Evangeliets Lys og lade
Menneflelcerdommenes Taage svinde.
Kunde jeg have naaet at dringe den
levende Menighed til at fe, hvillen
Fate vi befindet os i, faa at den
vaagnede op til Aatvaagenhed og
Bin og mindre let lod sig fange ved
fagte Ord, da var mit Arbejde itle
fvrgæved.
Jeg vidfte ilte ret, hvotledes je-;
stulde flutte. Jeg saa jo llatt not,
at paa Heiderne et Udvillinaen i de
fidfte 10 Aar gaaet mete og mere dort
fea den evangelier Tro henimod Ra
tionalismen i dens nyete tyfle For
mer. For min Dei var jeg detfot ilte
i Tvivl om, at jeg butde flutte med
en traftig Fotmaning til enhvet, sont
ded, hvad evangelisl Tro og Trosliv
et, om at vogte fig felv og advate
andre for at befnceres af den nh For
Ihn-delfe, det ttods al sin Fromhed
og alle sine sagte Otd med Nsdvens
dighed fsrer over i Rationaliömens
Forneegtelfe af Herren, hand Gewin
get og hans Otds Sandhed.
Men lVansieligheden var den, at
den ny Fotkyndelfe endnu tkle Hase
naaet Mut-let Den er ·paa·«Odet’c
sangen, men et endnu· ifdrcnhi«zfaa
niegen Keiltendom, at det ladet sig
gtre at paavife en betydelig Fotstel
mellem den— og den state Nationalw
me . . . . . . . Men faa tommet den
Mand, jeg nu fidst hat besteeftiget
miß med, og taabet ud i Wenig-he
den rned en Kraft og en Afgjotthed,
sein ieq tkle felv ejet stotte, at Ita
sk
tionalismen er den ny Tias Maal.
Han siger nemlig: »Hvad vi venter,
er rationalt Missionsarbejde, ta
tionel Menighedspleje vg en tationel
Theologi, den rationelle Kristendoms
Tid«.
Lægger Eder dog dette paa Sinde,
alle J, som saa gerne Yvil drømme am
Fred og ingen Fate: Her kommer en
begeisttet Tilhænger af den« ny Tib,
vel forsaren i alle dens Stkistek og
Tanlet, og siger det saa usw-behal
dent, som Sptoget ejer Ord for, at
det, han og hans Meningsfællet ven
ter, er den rationelle Kristendoms,
Tid. Og det gennemfsrt paa alle
eraader i Missionsatbejdet, hvor
altsaa den modekne Jesus as Naza
reth stal forkyndes i Stedet for var
Herte Jesus Kristus —- i Wenig
hedsplejen, som altsaa slal drives paa
almindelig religiøst i Siedet for tri
steligt Grundlag, i Theologien, som
aflægger de sidste Hensnn til, at den
skal tjene Kristi Menighed.
Sig saa ille, at det dlot er mig
gamle Mand, som med hcese Ugleslrig
opslræmmet Menigheden. Nei, nu
maa den troende Menighed baade
blandt hsjt lultivetede og lultursat
tige lade denne den nv Tids Mond
faa Lov til at gete, hvad han nahen
batt vil, banle det ind i eben hvad
vi styrer hen imod. Lad disse gteje,
ingen Tvivl eftetladende Ord llinge i
Edeks Hierin-, hver Gang J derer de
sagte Ord, hvotmed man vil beda
ve sig selv og Menigheden. Ja, kom
mer i Hu, at det stcerteste Ord, den
svceresce Dom, sont fka trisleliat
Standpunkt lan fældes over den ny
Bevceqelse, i denne Bog itte er udta lt
af mig, men af en af den ny Tids
egne Mcend. «
Vil blot Menigoeden forstaa, hvnd
der trnek den, vil Fasten endnu lunne
undgaas. Thi da gaar alle tkoende
i Bod og Bøn til Herren, vor mislun
delige Gud, og beder ham om, at han
for sit store Navns Slyld vil lade IS
beholde evangelisi Missionsarbejde,
evangelisl Meniahedspleje, og en
evangelisl Theologi, og aldrig lad:
den evangelisle Kristendoms Tid od
høre iblandt os.« U,
l Udviklingen.
IDeL der er, og det, der føl
a e r e f t e r.
lTale af Johan Skjoldbotg.)
! Naar vi set uo over Foltet Da ladet
Blilket flandse Ved der Punkt, der be
teaner den største Hofbe, hvortil Vaan
Vllmneliv bar hckvet sia fra en ligesom
nnderspisl Tilveerelse, saa standscr vi
forft oed Ojaardmckndene Te er for
re st i Kultur ca Mant. Te hat are
bet Etat eng Nor. Hin-J man trenlssk
fia dennc Stand under Bill-ever af en
Statut-, san staat benne Staer pna et
folitst Fokfmlke, slarpt oa flasrlt ud i
vor Tidg Herisont.
lSlaarbmandSstanden lsesidder med
Rette Denn-e Magt og vil versblioe at
gøke del, saa lcenae den fotholder si;
aaben og modtagelig for de demokra
liste Tanler udefra Det er med faa
»dem en Magt som med et højt Tra
Tel fordrer ny Rodslud for at blom
stke i Magt og Kraft. Faak del dem
itte, Vil det trøsie og raadne.
Se til Estrup. Han stod som en
Eg. Han svingede sit Jernscepter og
hersiede med Myndighed. Men dette
Stykesæt havde ikle Rod i Folletg
Muld. Sau faldt del en Dag. Thi
alt gaar eftet Love, som ikte ladet sig
trodfe.
Ligesom Bsndekne hat Arbeitseene
i Byekne haevet sig — ved deres Orga
nisation. Dei bsr glæde alle, fom el
sket sit Foll. Jeg ved godt« at udc
paa Landet fynes man, at disse Falk
hyler og vceller sig i starrte Ord. Der
lan vceke noget om det. Jeg trot, at
Arbejderne staat ved et Vendepuntt.
Nu gældet del for dem om mete Kul
tur. Men disse steckte, ideligt gewag
ne Ord er notwendige som et German
gangspunlt. For 30 Aar siden var
det akkurat det samme med Jens Busl
vg Stren Kjær. Nu heddet del Kapi
talist, Storbonde o. s. v. Den Gang
hed det benennen-, hundehuL Trie
heItzZE v. Det, der den Gang im
pdneje eg vatte Menigmand til Ef
tetian del var ikke saa meget selvei
den politisle Betragtninq fqm den
Kendsgekning. , at en Bpndemand
tun-de tale saa voldsomme og haarde
Orv til en Mond med Baand om Ka
stellen.
Okganisalionetne hat veret e«
mcgtlgt Baaben i »dann Almues A
beibe for at hcve sig op. Sidst kom
mer nu Hirsmcendene. De har lige
fom fort en underjordisk Tilværelse
Nu fcetter de Ryg mod Ryg, og saa
brceller de igenneni. Tiden er til det«
Foraaret er kommet.
Husmændene har felv lagt Grund
for Bevcegelsen — ved Arbejdet paa
deres Lod. Der begynder den. Jeg
lender mange af disse jydsle Hirs
mcend, fom har fvrvandlet gold Hede
til frugtbare Dafer, ryddet Sien og
banet Vej. Jeg har gaaet i en saadan
Husmandshave paa Heden, hvor det
var at gaa fra det ene Stifte ind i
det andet, som fra det ene Vers i en
gannnel Foltevise over i det nceste.
Det er disfe Fell, der er Rydnings
mænd og Vejbrydere. Den, jeg her
taenter paa, var desuden et saare fini
Mennefle, taktfuld, vidt interesseret
Jeg lendte en anden Gang en, der
var meget grovere. For en Stank er
hvervede han sig nogle Hedebakler, og
her tog han fat med en Kæmpes Kuri
ter. Til Tiber var han vild og gal
af Fuldsiab eller overvceldende Kraft.
Dei haendte, at han i Sommernatten
sparlede Dynen af sig, sprang ud, sat
te sig i den bare Sljorte paa Studen
og red ud mellem Hedebalterne, bro
lende fonI en Tyr. Han var en Blat,
der burde tildannes. Men med alle
fine Scrrheder gjorde han et Arbejde,
for hvillet man tager sin Hat af.
Hirn shører til en Rate, som har nd
videt Danmarts Grænfer. Den har
haft den krumme Hals, Livgmodei,
Udhvldenheven Den har haft den
Villie, hvormed man hugger sia Bei
aennem Livets Urstov. Den er et Plus
til von nationale Liv. Dei er en rig
Glære ai se vort Folt fornnet ad den
Vei.
Husmandsvevægelsen rr
da san at siae opstaaet ved M a s:
sen-H egen Berat. Saa er den
bleren fremhjulpen aennem Lovgio
ninggmagten, Landboforeningerne og
Pregfen Og nu tcenter den paa at;
organifere fig.
J den Anledning er der noaen, fom
taler onn, at digfe Organisationer vil
stelle Stel. Dei er tanteløs Tale·
Sagen er, der findes jo ei
S l e l, ielflabeligt, lvmmunalt, vi
lender det alle. Husmændenes Niveau
Liqaer larere end Gaardmændenes.
Men Bevcegelsen vil just udjeevneSteL
lene. Den ital vcelke Husmcendene,ihi
de flefte af dem sover endnu. 7—8000
af dem er maasle med. Dei er dem,
ver faar Prcemier og reisen Dei er
dem, der er he r oa der; de stand-er i
alle Gader sorn Tordensljolvs Solda
ter.
Hnsmandsbevcraelfen er vel set i al
le Partien Gaardmcrndene siger: Jea
elsier din! oa Socialisterne raaber:
Fiom i mine Arme! Jea tror, der er
sie-gen opriatig Kærlialied paa beage
Eider. men jeg trvr oafaa, der er en
Zinnle Vereanina i alt dette Frieri.
Tbi Hugmandsbevcknelfen er io poli«
list tall en aanfle velhavendePige. For
mig aælder det nu blvi om at faa Hass
mrrndene i Drift. Hvor de vil heu
man de selv bestemme, og de selv vil
bedst tunne vcelle deres egnr.
J Hirsmandshjemmet er der sundc
Forhold. Der leerer Bornene, at de
faar ingen Ting Uden ved at arbejde
derfor. Der findes et socialt tempere
ret Verlie.
Men samtidig siger jeg tilHusmæw
dene: Glem itte Leertesangen over je
res Kornagrr. Jorden maa ille sluge
jet. Saa tabes jo den Menneflelytle,
som er Meningen med det hele. Dei
er Meningen, at Jorden slal skabe
Grundlaget for et tultiveret Mennesle
liv. Husmanden slal ille gaa paa sin
Toft som en Ko, rede Grees alle sine
Dage og do som en Stud. Paa de
smaa Lodder er der ille knngi til Stel«
let. Faren er, at den lille Maaleftol
stal overspres til Husrnerndenes Blil
paa alle Livets Forhol·d. Dei gcelder
at se ud over Stellet og holde Bindu
erne aabne ud til alle Tidens Neul
ser.
Vi er for Tiden inde i en Art vind
stille B.relte, hvorfra vi roligt lan stue
tilbage over de Jdebevcegelfer, deri de
sidste Slcegtled er gaaet gennern vori
Falk Om dem alle gcelder det, at de
ltil en Begandelfe var Genstand for
Foragt og Rost-fel.
- j, Se iil Grundtvigianismen Det var
Mag-inne Ascer til-de Hatt-,
Girnle, Himle og alt fligt Det var en
antiftailtg Beveegelse. Den hat-de nag
te Stolen sont stulde nappes. Nu er
set den fineste Form for Krtftendom
her i Landet ,og til disse frygtede Sto
ler sendet en Guldstrsm fra State
lassen.
Nogle ilittige Standinaviste
M« Wand og Kvinder til at akbeidc
for os isin egenHjeiuitavn,ogiaa nogle tilat
reiie for os. —- Stadiq Piave for Vinteren
eller ior hele Aue-et. — Aus-Hut pr. Dag.
— Paalidellgt Firma med stor Kapital.
Zvelie behsves ikte, men maa have gode Au
l)eialingek. For nceriueresplysuinger sknv til
H. MILLER, Mgk.,
334 Dearborn str. chicago, IE
Se fremdeles til B r a n de s i a
n i s m e n. Brandes var Fanden feer
Han var desuden en Jede, hvis
Hjerte itte tunde slaa i den rigtige
danske Takt. Han fremkaldte yderme
re en Rette liderlige Digtere. Sta
ten satzdex Han stal slaaes neb. Han
ital intet Embede have.
Nu tommer f. Ets. J. P. Jacobfen,
en af de liderlige Digtere, i Oplag ef
ter Oplag. Vi giver hans Boger fom
Bryllupsgaver til voreSønner og Do
tre. Og da vi Tkulde have en Mund til
at udtrhkte vor nationaie Kultur over
for Tystland, hvem gjorde det sau?
Var det itte netop denne Jøde Georg
Brandes? Og Staten, der altid kom
mer rendende bag efter, den gav ham
6,000 Kr· om Aaret som en ren Hee
derselan
End Socialismen. Min første Fore
itilling om en Socialist var faadam
Det er en vikd Mund i rød Blase og
nied en stor Reverhat paa Hovedet.
Paa Benene hat han store Støvler,
rer tan vade gennem Blod. Om Livet
Laster han et Loederbcelte medKnive og
Pistolen ng i Haansden leitet han en
grum Øtse. Med Vildskab i Blittetf
aaar han frem i Landet, higende eftcr
at tløve Mennesters Hoved med sin
Its-t.
Dette var en barnlig Forestilling,
som jeg havde va til at have, fordi
-jes«, var et Barn. Men votsne Men
nester hat itte Lov til at have den, for
de tan undsersøge Tingen og selv erfa
re, hvad det er.
J Beghndelsen sagde man om So
cialisknem Det er en Pøbelbevcegels2,
der lugtet af Rendestenen, den man
slath neb. Siden har jeg set Oberster
og Kammerherrer og slige fine Folt
gaa godt i Spcend med Socialister
baade ved det ene og det andet. So
cialifåerne fpiser endog til Middag hos
Kvngen. Nu er der ingen Ting, der
pugler.
Naar Folt hat stirret paa en Ide
bevægelse i 25 Aar, faa endet de altid
med at indrømme: Ja, den hat jo sin
store Berettigelfe, og det hat vi ogsaa
altid sagt. — De har Potker, har de.
Nu er de naaede til at indrømme
Socialismens dens store Berettigelse,
men naar der saa bliver Tale om A
natisme, faa siger de paa den gamle
Mauer: Ner—ee, det er jo noget for
fætdelixit unget. Anartigmen synes
dem cudnu et vildt Uhhre, der staat
ude i Horifvnten vg geber san frygte
liat, at Orertæben naa’r til Himlen,
mens Undettceben hviler paa Jorden.
Se doq paa, hvorledes Anartismcn
i Rusland har grebet en Del af de
mest cedeltaentende og idealiftiste Na
turer. De ofrer Formuer for deres
Tro, de gaar i Peter Poulsfængslet
for den. De mener noget med det.
Vi har godt af at erindre dette her
i vort lille Grpdland, hvok det ri
ver og rykker i os, hvis vi stal af kned
5 Kr. til Demokratist Forening eller
25 Kr. til et Forfamlingshus. De:
maa være noget ved Folk, sont saetter
alt til for deres Jde.
Det, vi stal til Livs her i Landet,
Mødre.
Muts ekle-r anl liest-redet illc. Dvls dkt morden
Dildr faa Bin-n verd- Senqcm Des alka en lonfritu
Itikinet Mars-m both-n vq leg llal Grube ever en Aus-is
; unu( vau m knkel Ocemmssbchmdlium sont heim-ruhe
! nnt Bank og mangc andres,
MAS. G. sum-Ism
Isnx l). Nmk - Dame. Ine
Skandinavifkc Farmcr
svhlsntes til at bofams fia t Motnland, book de kon
hle « uve Farme um- red tu- stork Markt-disk m ! bcln
-«sliqtåli1nanlmooekalc Pnfnn Lsn nasrmkre Un
Irrtum-w Womit-Um Hort m-, hoilkr icisdrø ab
rit, ftriv pas Dunst eller Norik til
H. SADSNHOOP.
seck·y stste Bot-il of lmmlgk., letimore, Mä.
Oratis for svage Mændl
Elektkiik Nie krit.
M Icmlgsts stolmlslw halte l Versteck
For at sichs tote vme Jena-)- Slecstklc Reitp
» indføke dem alle stetjer. ltvnr de et
säumte-sendet vl esnlnser. Aom Ort-enger
dort l. et us til-se Haltet absolut uclen W
glkt km Mmltiisxekem
Des-te et et nobelt Tillmd as olidt Fik
nm. send tu en Pengez riet e Belu
ek ncmltc en »we- !
lenc et Oe lesltkaft. er tkect n- ned »
qui-eh littftlos os net-vom link mit-tot Uns
elommeng lede og Isli ves- fok tidllls Fam
-npl. lidek De as l( ygsmekteh clsak iik ’m
sløjelse oit stocken-ostwan og t tust of
at des-le Las em« ach-n NyUe. - ltgn De
mivtshelbte et vch at bkuUeJeksey Blec
Mc Zelt.
VI vecl- It De vil blive hell-steckst n- an
ljefsle vokt Relte M andre. o- Malt-des vll
vl bllve erstattet for von fklvllllge Udlws
Vl mer-et netoky ins-d vl St ek. send ot
Oetps Navn n Adresse nie( Postmsthe
II letet vll live ist-am Dem statt-.
IERSEY sPEclALTY c0.,
320 A Veldoa Bös.,1eksey city, N. Y
det er det lachandcde cg almueagtige
der ytrer sig i Tilbøjeligheksen efter a.
tilkitte Vinduerne og laase Dørene foi
Tidens ny RørelseK Lad os lutti
dem ind i vore Stuer, lad os lade derr
paadirte os, faa vi -:rfarer, om de iktt
har Bud ogsaa til os. For et san
dant Kulturliv sial Lodden give vori
Husmænd det materielle Grundlag.
Og" nede under Husmandsbevægels
sen staat den egentlige Lønarbejder
Han og hans er daarligst stillede, ox
hans Tid kommer ogsaa. Det hævei
sig altsammen Lag for Lag, og vi sicu
ikke høre op, for hele det danste Sam
fund er kulegtavet.
Dei er herligt at føle sig i Summen
hæng med et .Folkeflag, der stiger.
Det ægger ens Msod og Lyft Jeg vili
de ikte være nær saa glad vesd at til
høre Adelen, thi den høter til de Lag,
der fynker.
Bøger
til
nedsatte Prifer.
Vi har modtaget mange gode billige
tBøgey som ikte er opført i vort Kata
log. Summe sælges til nedfat Pris,
saalcenge Oplaget vater. Priserne er
netto, og Vogerne sendes portofri«t, til
Oplaget er udfolgt, i den Orden, som
Vestillingerne indløber. Skriv med
det samme, inden det er for sent.
aIBøgerne bestilles efter Nummer.
141. J. M- Thiele, Thorvaldsens Bio
grafi. 1., 2., B. og 4. Bind
Første Bind indeho"lder: Thor
valdsens Ungdomshiftorie 1770—-—
1804. Efter den afdøde Kunst
ners Brevvelsling egenhændigeOp
tegnelser og andre efterladte Pa
pirer. 271 Sider i O«n1slag.
Andet Bind indekyolden Thor
valdsen i Rom 1805——1819. Med
et Portræt af Thorvaldsen. 441
Sider i Omslag.
Ttedie Bind indeholder: Thor
valdfen i Rom 1819——1839. 617
Sider i Omslag.
Fjerde Bind indebolder: Thor
valdsen i Rom 1889—1844. 285
Sider i- Omslag.
Alle fire Bind i Omslag nedsat
fra 810.00 til 82.40.
l42. Schneider, Ludsvig, Forstander
for Folkebøjfkolen i Aslov —- Ole
Peter Holm Larsen: En historisk
Fortcelling om det gudelige Livsrøre
hos det menige dansie Foll i dette
Aarhundrede. 252 Sider i Omslag.
Nedsat fra S1.45 til Mc.
144. Gamle i Grunde. Fortællinger
af Jens Slytte. 181 Sider i Om
"flak1. Nedsat fra Mc. til 40c.
14-·). Venner of de lristelige Forenins
ger for unge Mænd Udarbejdet paa
Grundlaq af Bistop K. Krumme
ebers »Lebensbilder« med enkelte
andre Tilsspjelser af rand. theol. H.
L. Larsen. 100 Sider. Nedsaj fra
40c· til 15c.
146. Om Slabni.ngen, med et Tillceg
om den hellige Slrift, af Dr. Claus
Harnis, Sognepræst i KieL Paa
Danft usdgivet af Laut-its Christian
Ditlev Westetgaard, Sognepræft til
Si. Hans Kirle i Odense. 132 Si
der. Nedfat fra 40c. til 15c.
147. Fangen paa St. Michel. For
tcelling af Mad. Eng. Bersier.
Med et Billedse af St. Michel. 265
Sider. Nedsat fra 81.40 til 40c·
148 Engene og deres Pas«ning. Ai
A. H. Andersen, Lan«din-spettør. 32
Sider. Nedsat fra 15c. til 8c.
149. Jeder og Kristne. En Osverscet
telfe af Rabbiner Lichtenftseins Bog:
Jededom og Kristensdom Med en
indledende Afhandling af H. E.
Mcyling, Sogneptcest. 92 Sider.
Nedsait fra 50c. til 25c.
150. Til Overvejelse, i Anledning of
Prof. Høssdings Bog om S. Kitte
gaard, af N. Teilen. 83 Sider.
Nedsat fra 20c. til 10c.
151. Guds NiaaIdr. Tanker i stille
Ti.met, af S. M. Masfftvøm 95
Sitzen Nedsat fra 60c. til 10c.
152. Palcestina. Af C. C. J. Ktvhn,
Sogneprceft for G. Aabye og Aa
sttup Menigheder. Med et lKort
over Palæftina og et Grundris II
Jerusalem. 95Sider".« Nedsät fka
H «80c.«tilT1MI« " « J t·
1535 Spinandslid. Gove·Raad,hen
« tede freisLisvetts Ktlde, til Opmuns
tring dg Bejledntng for unge og
gamle Ssmoend Efter Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
Stdn Nedsat fra 50c. til 20c.
154. Oni Karm. der lom paa htji
steten. En( Fortælling, af Antoi
.o·I«l-chs TAKE
n I st( s
Horn-sur »Hm-c on vasrfns sumhkn en still Dok
mrmnungis Ftnsnn Inn mer« Wurm-IS ver-III
Ir Milde-. .'-2 Msutjmnichts-um- indhksafiensk
WATKINS«
Vogetshlc Anat-sym- Lin-want
lk t lpeclsns sur Nenn- Hin-r »k. --l))k
Aldkig kendt nagst beste.
Wimplsnsmn All , ·« MJJ WH: sog hat
lnum Wamns Amt-laue lemme Linn-sent
Tot Fort-stehe nq Lamm-d, r 1 Vcl » lut bcdsih
Im ringen Linde Inn krum. » V M Indem-y
Eis-lar- mob absolut Gar gut-;
Pas vau Wollme Bonn Um
unsvaslme Aar-n fra von »Um-,
000 medirmsse Lohnranan ga
iantcrrr oq give-r Art-lut, nm on
sfes. Drrsom lIan Mr tmr bringt
Trin. ftrio tm mer Frietksknunm
as Gattin-' come Doktor
G tkoot Boot Juk- :
lttftrerrde Zwei-.
The J. R. Wat
kinsMedicslcc
67 Use-» St
Winons Mino
l Nielsen. Andet Oplag. Med Ti
telbillede af Anker Lund. 45 Sideu
Nesdsat fra 20c. til 15c.
155. Nye Digtninger, af Ghrisiian
Winther. 290 Si«der. Nedsat fta
31.60 til 50c.
157. C. H. Spurgeons Liv og Ger
ning efter »The Life and Labouts
of Pastor C. H. Spurgeon« af
Post. R. Shindler ved C. Schlegel
Med Fororsd af Paftor Grooe Ras
mussen
158. Formaaende Venner. Lyftspil i
fire Akter af Wilhelm Malling. 183
Sider Neidsat fra 60c. til 40c.
159. Tuberlulofen hos Kvæget. Bi
drag til dens Bekæmpelse og Be
grcensning. Af S. P. N.Andetfen,
Torwege Anbefnlet af Bestyrelfen
for Fyens Stiftspatt Selskab.
28 Sitten Nedfat fra 15c. til 5c.
MO. Kortfattet Gødningslcere for
l den praktisie Landsmand, af F.
Kramp. 32 sSid-er. Redsat fra
16c. til 5c.
161. Højskoleliv i Tredscrne og senkte
Aar. Manddomsminder af Anton
Nielfen 171 Sider. Nedfat fka
80c. til 85c.
162· Filososisle Overvejelser. Min
dre Afhandlinger af N. Teisen.
» 85 «Sider. Nedsat fra 40c. til 205.
163. Om Hans-, der kom paa Hofsta
len. En Fortcelling af Anton Niet
sen. Fjerde Udgave. 56 Sitten
Nedfat fra 20c. til 15c.
164. Mellem Protestanter og Katoli
ker. Sskizzer fra Kirkelivet i Tosk
lansd og Elsafs. Af Fredcrik Ny
gaard. Med 12 Billeder. 216 SE
der. Nedsat fra 90c. til 40c.
165. 200 Menuer. Sammenfatte
og Udgione af KarenPetersen, Has
bestyrerinde. 112 Sitten Nedfat
fra 40c. til 15c.
166. llganda, et kristnet Land i
Hiertct af Afrika, af A. C. L.
Grove-Rasmnsfen. 96 Siden Neb
sat fra 50c. til 25c.
»«167. En Aargang Prædilerner i Uh
kaft af Niels Lindberg. 108 Sider.
Nedsat fra 55c. til 25c.
1.68. Ved Midsommertid. Folke
livsbillede i site Handlinger af Pe
der R. Møller. 208 Sider. Red
fat fra 81 .00 til 50c.
169. Landsbylio i Tredi«verne. Baru
domsminder af Anton Nielfen. 258
Sider. Nedsat fra 81.0 til 40c.
170. Jødefollet i Nutiden Et Fore
’dckag, holdt i Odense den 20. April
1893, af Lic. Theol. A. S. Pont
sen, Slotspræst. 84 Sider. Neb
sat fra 14c til 10c.
171. Om Ligbrænding. Et Fore
drag, holdt i Odenfe den 25. Jan
uar 1898, af Harald Stein, Bcksiop
over Fyens S·tift. Scelges til bed
fte for fattige Stolebørns Bespisi
ning. 28 Sider. Nedfat fra 20c.
til 8c.
172. Laura Kieler: Silhouetter.
144 Siiden Nedsat fra 75c. til
25c.
173. J Aarenes Lob. Digte af Max
tshilsde Levetzau. Med Forord af
Paftor Vilh. Beck. 58 Sitte-. Neb
fat fta 30c. til 15c.
174. Til min Son, den unge Stu
dent. Mesd Forord af Bislop s.
Stein. 45 Sider. Nedsat frasse.
til o-»
175.J. Gut-eines Frembmd og Stifte
posuliett fremftillet af Dr. med. c.
Engeler. 48 Sider. Nedfat ft«
Doc. til 10c.
176. holt Bødteren og band Felle
fange oed Motten Estesen. M
Billet-. 71 Sitten Nedsat ft
ZOc. til 10c.
Deut-b Latlm Publ. Evas-,
l stetig Mir.
