Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 9, 1903)
fig. Han betegner felv sit Stand punkt fom en uklar Sagen efter no get, fom man flimten Saa for. tynder han da nu, at »Jefug ved as holde faft ved Kcerligsheden til Gu: og Menneftene under alle, felv di foærefte, Protzen vandt ftore og af gsrende Sejt i Slaegtens Kamp mo: dei onde og detved btagte en ny Noa dedag over Jorden. Thi detved beug te han os Pinfeaanden, fom fcetlix holder Jer Kurs op og detved vifei Vetden baade dens Synd i hele denk Ondftab og Guds tilgivende Naade i hele dens dens Storhed. Thi intet i Verden ftiller baade Synd og Rau de freni i faa statp og tlar Bring ning som Jer Kors. Detved kal det Aanden Verden til Omvendelfe og Tro, Syndsforladelfe og Baruc taar.« »Gennem denne Theotis Taagc stimtet jeg en Mulighed for, at Paftot Klaoenefs tan ville ophøte med at tildanne Strifterne eftet Kultutmen neftenes Behov og ianfle leitete end mange, langt mere orthodoxe Theo loger komme til Ertendelfe af, at alle Theoriet er graa fom Taagenz af dem tan el'er ftal der ille naas frem til Klarhed over Guds ftote Frelfes gernina, der aldtig tan falteg af Tan ten, men alene ertendes og tages til Hiette af den til fand Frelfegtrang vatte Samvittighed.« Eftet endnu at have taget under Behandling en anden moderne For "foningst·l)eoti, fom tan tildeles det betegnende Navn: »Forturnettheori en«, og hvis flriftmctssige llniuligs hed sog-es godtgjort, fluttet Bogen ined folgende Udtalelfet: ,,Forthntnertheotiens«Dodaaer ten der itle det littelige Naon paa Ra tionalizmens Tidsalder. Han synetz itte at vide, at den heddet Ftafal dets Tid, den Tib, da Guds Ord et fotfvundet af hans Hug, —- Men neflelætdommens Tid, den Tib, da man ved allehaande viltaatlig For tlating hat forhntlet Biblen faaledes, at manae ninuligt formaar at se Gut-H Hetlighed i Jer Ktifti Aafyn -— MotalismengTid, da Livet i Gud, nied hoad dettil hom, anfes for u fand, affeltetet Inak, medens alt tommet an paa en Pligttto Opfyl delfe af ille altfor ilde Getninget. Alt dette fynes hin Mand itte at vide. Detimod siger han med ftor Sit tethed: »Den ny Tidsbolge lan intet Menneftebud holde tilbage, lige faa lidt som Knud den Mcegtige for-man ede at holde Flodbolgen tilbage ved sit Konaebud.« Deti hat han dist ncl Ret. En Strom, fom fptet nied ftg de allerflefte af dem, fom fynes at udmærte fia ved Lærdom, Dtkgtighecy ja Fromhed, fnnes vanftelia at stand fe. J al Fald ved jeg meaet del, at denne min Boa itte oil fotmaa at ftandfe Strominen anderledes end en Spann, fom vil dceinme op for en tivende Eli-. Men Herren i Himlen tan sige til Sttsmmein »Vcnd om, Dine ftolte Balger flal lægge sig!« Og det state Fall, foxn Herren endnu hat i vott Land, ftal fatnle fig i en dtægtig Bon om, at Herren vil lade os beholde Evangeliets Lys og lade Menneflelcerdommenes Taage svinde. Kunde jeg have naaet at dringe den levende Menighed til at fe, hvillen Fate vi befindet os i, faa at den vaagnede op til Aatvaagenhed og Bin og mindre let lod sig fange ved fagte Ord, da var mit Arbejde itle fvrgæved. Jeg vidfte ilte ret, hvotledes je-; stulde flutte. Jeg saa jo llatt not, at paa Heiderne et Udvillinaen i de fidfte 10 Aar gaaet mete og mere dort fea den evangelier Tro henimod Ra tionalismen i dens nyete tyfle For mer. For min Dei var jeg detfot ilte i Tvivl om, at jeg butde flutte med en traftig Fotmaning til enhvet, sont ded, hvad evangelisl Tro og Trosliv et, om at vogte fig felv og advate andre for at befnceres af den nh For Ihn-delfe, det ttods al sin Fromhed og alle sine sagte Otd med Nsdvens dighed fsrer over i Rationaliömens Forneegtelfe af Herren, hand Gewin get og hans Otds Sandhed. Men lVansieligheden var den, at den ny Fotkyndelfe endnu tkle Hase naaet Mut-let Den er ·paa·«Odet’c sangen, men et endnu· ifdrcnhi«zfaa niegen Keiltendom, at det ladet sig gtre at paavife en betydelig Fotstel mellem den— og den state Nationalw me . . . . . . . Men faa tommet den Mand, jeg nu fidst hat besteeftiget miß med, og taabet ud i Wenig-he den rned en Kraft og en Afgjotthed, sein ieq tkle felv ejet stotte, at Ita sk tionalismen er den ny Tias Maal. Han siger nemlig: »Hvad vi venter, er rationalt Missionsarbejde, ta tionel Menighedspleje vg en tationel Theologi, den rationelle Kristendoms Tid«. Lægger Eder dog dette paa Sinde, alle J, som saa gerne Yvil drømme am Fred og ingen Fate: Her kommer en begeisttet Tilhænger af den« ny Tib, vel forsaren i alle dens Stkistek og Tanlet, og siger det saa usw-behal dent, som Sptoget ejer Ord for, at det, han og hans Meningsfællet ven ter, er den rationelle Kristendoms, Tid. Og det gennemfsrt paa alle eraader i Missionsatbejdet, hvor altsaa den modekne Jesus as Naza reth stal forkyndes i Stedet for var Herte Jesus Kristus —- i Wenig hedsplejen, som altsaa slal drives paa almindelig religiøst i Siedet for tri steligt Grundlag, i Theologien, som aflægger de sidste Hensnn til, at den skal tjene Kristi Menighed. Sig saa ille, at det dlot er mig gamle Mand, som med hcese Ugleslrig opslræmmet Menigheden. Nei, nu maa den troende Menighed baade blandt hsjt lultivetede og lultursat tige lade denne den nv Tids Mond faa Lov til at gete, hvad han nahen batt vil, banle det ind i eben hvad vi styrer hen imod. Lad disse gteje, ingen Tvivl eftetladende Ord llinge i Edeks Hierin-, hver Gang J derer de sagte Ord, hvotmed man vil beda ve sig selv og Menigheden. Ja, kom mer i Hu, at det stcerteste Ord, den svceresce Dom, sont fka trisleliat Standpunkt lan fældes over den ny Bevceqelse, i denne Bog itte er udta lt af mig, men af en af den ny Tids egne Mcend. « Vil blot Menigoeden forstaa, hvnd der trnek den, vil Fasten endnu lunne undgaas. Thi da gaar alle tkoende i Bod og Bøn til Herren, vor mislun delige Gud, og beder ham om, at han for sit store Navns Slyld vil lade IS beholde evangelisi Missionsarbejde, evangelisl Meniahedspleje, og en evangelisl Theologi, og aldrig lad: den evangelisle Kristendoms Tid od høre iblandt os.« U, l Udviklingen. IDeL der er, og det, der føl a e r e f t e r. lTale af Johan Skjoldbotg.) ! Naar vi set uo over Foltet Da ladet Blilket flandse Ved der Punkt, der be teaner den største Hofbe, hvortil Vaan Vllmneliv bar hckvet sia fra en ligesom nnderspisl Tilveerelse, saa standscr vi forft oed Ojaardmckndene Te er for re st i Kultur ca Mant. Te hat are bet Etat eng Nor. Hin-J man trenlssk fia dennc Stand under Bill-ever af en Statut-, san staat benne Staer pna et folitst Fokfmlke, slarpt oa flasrlt ud i vor Tidg Herisont. lSlaarbmandSstanden lsesidder med Rette Denn-e Magt og vil versblioe at gøke del, saa lcenae den fotholder si; aaben og modtagelig for de demokra liste Tanler udefra Det er med faa »dem en Magt som med et højt Tra Tel fordrer ny Rodslud for at blom stke i Magt og Kraft. Faak del dem itte, Vil det trøsie og raadne. Se til Estrup. Han stod som en Eg. Han svingede sit Jernscepter og hersiede med Myndighed. Men dette Stykesæt havde ikle Rod i Folletg Muld. Sau faldt del en Dag. Thi alt gaar eftet Love, som ikte ladet sig trodfe. Ligesom Bsndekne hat Arbeitseene i Byekne haevet sig — ved deres Orga nisation. Dei bsr glæde alle, fom el sket sit Foll. Jeg ved godt« at udc paa Landet fynes man, at disse Falk hyler og vceller sig i starrte Ord. Der lan vceke noget om det. Jeg trot, at Arbejderne staat ved et Vendepuntt. Nu gældet del for dem om mete Kul tur. Men disse steckte, ideligt gewag ne Ord er notwendige som et German gangspunlt. For 30 Aar siden var det akkurat det samme med Jens Busl vg Stren Kjær. Nu heddet del Kapi talist, Storbonde o. s. v. Den Gang hed det benennen-, hundehuL Trie heItzZE v. Det, der den Gang im pdneje eg vatte Menigmand til Ef tetian del var ikke saa meget selvei den politisle Betragtninq fqm den Kendsgekning. , at en Bpndemand tun-de tale saa voldsomme og haarde Orv til en Mond med Baand om Ka stellen. Okganisalionetne hat veret e« mcgtlgt Baaben i »dann Almues A beibe for at hcve sig op. Sidst kom mer nu Hirsmcendene. De har lige fom fort en underjordisk Tilværelse Nu fcetter de Ryg mod Ryg, og saa brceller de igenneni. Tiden er til det« Foraaret er kommet. Husmændene har felv lagt Grund for Bevcegelsen — ved Arbejdet paa deres Lod. Der begynder den. Jeg lender mange af disse jydsle Hirs mcend, fom har fvrvandlet gold Hede til frugtbare Dafer, ryddet Sien og banet Vej. Jeg har gaaet i en saadan Husmandshave paa Heden, hvor det var at gaa fra det ene Stifte ind i det andet, som fra det ene Vers i en gannnel Foltevise over i det nceste. Det er disfe Fell, der er Rydnings mænd og Vejbrydere. Den, jeg her taenter paa, var desuden et saare fini Mennefle, taktfuld, vidt interesseret Jeg lendte en anden Gang en, der var meget grovere. For en Stank er hvervede han sig nogle Hedebakler, og her tog han fat med en Kæmpes Kuri ter. Til Tiber var han vild og gal af Fuldsiab eller overvceldende Kraft. Dei haendte, at han i Sommernatten sparlede Dynen af sig, sprang ud, sat te sig i den bare Sljorte paa Studen og red ud mellem Hedebalterne, bro lende fonI en Tyr. Han var en Blat, der burde tildannes. Men med alle fine Scrrheder gjorde han et Arbejde, for hvillet man tager sin Hat af. Hirn shører til en Rate, som har nd videt Danmarts Grænfer. Den har haft den krumme Hals, Livgmodei, Udhvldenheven Den har haft den Villie, hvormed man hugger sia Bei aennem Livets Urstov. Den er et Plus til von nationale Liv. Dei er en rig Glære ai se vort Folt fornnet ad den Vei. Husmandsvevægelsen rr da san at siae opstaaet ved M a s: sen-H egen Berat. Saa er den bleren fremhjulpen aennem Lovgio ninggmagten, Landboforeningerne og Pregfen Og nu tcenter den paa at; organifere fig. J den Anledning er der noaen, fom taler onn, at digfe Organisationer vil stelle Stel. Dei er tanteløs Tale· Sagen er, der findes jo ei S l e l, ielflabeligt, lvmmunalt, vi lender det alle. Husmændenes Niveau Liqaer larere end Gaardmændenes. Men Bevcegelsen vil just udjeevneSteL lene. Den ital vcelke Husmcendene,ihi de flefte af dem sover endnu. 7—8000 af dem er maasle med. Dei er dem, ver faar Prcemier og reisen Dei er dem, der er he r oa der; de stand-er i alle Gader sorn Tordensljolvs Solda ter. Hnsmandsbevcraelfen er vel set i al le Partien Gaardmcrndene siger: Jea elsier din! oa Socialisterne raaber: Fiom i mine Arme! Jea tror, der er sie-gen opriatig Kærlialied paa beage Eider. men jeg trvr oafaa, der er en Zinnle Vereanina i alt dette Frieri. Tbi Hugmandsbevcknelfen er io poli« list tall en aanfle velhavendePige. For mig aælder det nu blvi om at faa Hass mrrndene i Drift. Hvor de vil heu man de selv bestemme, og de selv vil bedst tunne vcelle deres egnr. J Hirsmandshjemmet er der sundc Forhold. Der leerer Bornene, at de faar ingen Ting Uden ved at arbejde derfor. Der findes et socialt tempere ret Verlie. Men samtidig siger jeg tilHusmæw dene: Glem itte Leertesangen over je res Kornagrr. Jorden maa ille sluge jet. Saa tabes jo den Menneflelytle, som er Meningen med det hele. Dei er Meningen, at Jorden slal skabe Grundlaget for et tultiveret Mennesle liv. Husmanden slal ille gaa paa sin Toft som en Ko, rede Grees alle sine Dage og do som en Stud. Paa de smaa Lodder er der ille knngi til Stel« let. Faren er, at den lille Maaleftol stal overspres til Husrnerndenes Blil paa alle Livets Forhol·d. Dei gcelder at se ud over Stellet og holde Bindu erne aabne ud til alle Tidens Neul ser. Vi er for Tiden inde i en Art vind stille B.relte, hvorfra vi roligt lan stue tilbage over de Jdebevcegelfer, deri de sidste Slcegtled er gaaet gennern vori Falk Om dem alle gcelder det, at de ltil en Begandelfe var Genstand for Foragt og Rost-fel. - j, Se iil Grundtvigianismen Det var Mag-inne Ascer til-de Hatt-, Girnle, Himle og alt fligt Det var en antiftailtg Beveegelse. Den hat-de nag te Stolen sont stulde nappes. Nu er set den fineste Form for Krtftendom her i Landet ,og til disse frygtede Sto ler sendet en Guldstrsm fra State lassen. Nogle ilittige Standinaviste M« Wand og Kvinder til at akbeidc for os isin egenHjeiuitavn,ogiaa nogle tilat reiie for os. —- Stadiq Piave for Vinteren eller ior hele Aue-et. — Aus-Hut pr. Dag. — Paalidellgt Firma med stor Kapital. Zvelie behsves ikte, men maa have gode Au l)eialingek. For nceriueresplysuinger sknv til H. MILLER, Mgk., 334 Dearborn str. chicago, IE Se fremdeles til B r a n de s i a n i s m e n. Brandes var Fanden feer Han var desuden en Jede, hvis Hjerte itte tunde slaa i den rigtige danske Takt. Han fremkaldte yderme re en Rette liderlige Digtere. Sta ten satzdex Han stal slaaes neb. Han ital intet Embede have. Nu tommer f. Ets. J. P. Jacobfen, en af de liderlige Digtere, i Oplag ef ter Oplag. Vi giver hans Boger fom Bryllupsgaver til voreSønner og Do tre. Og da vi Tkulde have en Mund til at udtrhkte vor nationaie Kultur over for Tystland, hvem gjorde det sau? Var det itte netop denne Jøde Georg Brandes? Og Staten, der altid kom mer rendende bag efter, den gav ham 6,000 Kr· om Aaret som en ren Hee derselan End Socialismen. Min første Fore itilling om en Socialist var faadam Det er en vikd Mund i rød Blase og nied en stor Reverhat paa Hovedet. Paa Benene hat han store Støvler, rer tan vade gennem Blod. Om Livet Laster han et Loederbcelte medKnive og Pistolen ng i Haansden leitet han en grum Øtse. Med Vildskab i Blittetf aaar han frem i Landet, higende eftcr at tløve Mennesters Hoved med sin Its-t. Dette var en barnlig Forestilling, som jeg havde va til at have, fordi -jes«, var et Barn. Men votsne Men nester hat itte Lov til at have den, for de tan undsersøge Tingen og selv erfa re, hvad det er. J Beghndelsen sagde man om So cialisknem Det er en Pøbelbevcegels2, der lugtet af Rendestenen, den man slath neb. Siden har jeg set Oberster og Kammerherrer og slige fine Folt gaa godt i Spcend med Socialister baade ved det ene og det andet. So cialifåerne fpiser endog til Middag hos Kvngen. Nu er der ingen Ting, der pugler. Naar Folt hat stirret paa en Ide bevægelse i 25 Aar, faa endet de altid med at indrømme: Ja, den hat jo sin store Berettigelfe, og det hat vi ogsaa altid sagt. — De har Potker, har de. Nu er de naaede til at indrømme Socialismens dens store Berettigelse, men naar der saa bliver Tale om A natisme, faa siger de paa den gamle Mauer: Ner—ee, det er jo noget for fætdelixit unget. Anartigmen synes dem cudnu et vildt Uhhre, der staat ude i Horifvnten vg geber san frygte liat, at Orertæben naa’r til Himlen, mens Undettceben hviler paa Jorden. Se doq paa, hvorledes Anartismcn i Rusland har grebet en Del af de mest cedeltaentende og idealiftiste Na turer. De ofrer Formuer for deres Tro, de gaar i Peter Poulsfængslet for den. De mener noget med det. Vi har godt af at erindre dette her i vort lille Grpdland, hvok det ri ver og rykker i os, hvis vi stal af kned 5 Kr. til Demokratist Forening eller 25 Kr. til et Forfamlingshus. De: maa være noget ved Folk, sont saetter alt til for deres Jde. Det, vi stal til Livs her i Landet, Mødre. Muts ekle-r anl liest-redet illc. Dvls dkt morden Dildr faa Bin-n verd- Senqcm Des alka en lonfritu Itikinet Mars-m both-n vq leg llal Grube ever en Aus-is ; unu( vau m knkel Ocemmssbchmdlium sont heim-ruhe ! nnt Bank og mangc andres, MAS. G. sum-Ism Isnx l). Nmk - Dame. Ine Skandinavifkc Farmcr svhlsntes til at bofams fia t Motnland, book de kon hle « uve Farme um- red tu- stork Markt-disk m ! bcln -«sliqtåli1nanlmooekalc Pnfnn Lsn nasrmkre Un Irrtum-w Womit-Um Hort m-, hoilkr icisdrø ab rit, ftriv pas Dunst eller Norik til H. SADSNHOOP. seck·y stste Bot-il of lmmlgk., letimore, Mä. Oratis for svage Mændl Elektkiik Nie krit. M Icmlgsts stolmlslw halte l Versteck For at sichs tote vme Jena-)- Slecstklc Reitp » indføke dem alle stetjer. ltvnr de et säumte-sendet vl esnlnser. Aom Ort-enger dort l. et us til-se Haltet absolut uclen W glkt km Mmltiisxekem Des-te et et nobelt Tillmd as olidt Fik nm. send tu en Pengez riet e Belu ek ncmltc en »we- ! lenc et Oe lesltkaft. er tkect n- ned » qui-eh littftlos os net-vom link mit-tot Uns elommeng lede og Isli ves- fok tidllls Fam -npl. lidek De as l( ygsmekteh clsak iik ’m sløjelse oit stocken-ostwan og t tust of at des-le Las em« ach-n NyUe. - ltgn De mivtshelbte et vch at bkuUeJeksey Blec Mc Zelt. VI vecl- It De vil blive hell-steckst n- an ljefsle vokt Relte M andre. o- Malt-des vll vl bllve erstattet for von fklvllllge Udlws Vl mer-et netoky ins-d vl St ek. send ot Oetps Navn n Adresse nie( Postmsthe II letet vll live ist-am Dem statt-. IERSEY sPEclALTY c0., 320 A Veldoa Bös.,1eksey city, N. Y det er det lachandcde cg almueagtige der ytrer sig i Tilbøjeligheksen efter a. tilkitte Vinduerne og laase Dørene foi Tidens ny RørelseK Lad os lutti dem ind i vore Stuer, lad os lade derr paadirte os, faa vi -:rfarer, om de iktt har Bud ogsaa til os. For et san dant Kulturliv sial Lodden give vori Husmænd det materielle Grundlag. Og" nede under Husmandsbevægels sen staat den egentlige Lønarbejder Han og hans er daarligst stillede, ox hans Tid kommer ogsaa. Det hævei sig altsammen Lag for Lag, og vi sicu ikke høre op, for hele det danste Sam fund er kulegtavet. Dei er herligt at føle sig i Summen hæng med et .Folkeflag, der stiger. Det ægger ens Msod og Lyft Jeg vili de ikte være nær saa glad vesd at til høre Adelen, thi den høter til de Lag, der fynker. Bøger til nedsatte Prifer. Vi har modtaget mange gode billige tBøgey som ikte er opført i vort Kata log. Summe sælges til nedfat Pris, saalcenge Oplaget vater. Priserne er netto, og Vogerne sendes portofri«t, til Oplaget er udfolgt, i den Orden, som Vestillingerne indløber. Skriv med det samme, inden det er for sent. aIBøgerne bestilles efter Nummer. 141. J. M- Thiele, Thorvaldsens Bio grafi. 1., 2., B. og 4. Bind Første Bind indeho"lder: Thor valdsens Ungdomshiftorie 1770—-— 1804. Efter den afdøde Kunst ners Brevvelsling egenhændigeOp tegnelser og andre efterladte Pa pirer. 271 Sider i O«n1slag. Andet Bind indekyolden Thor valdsen i Rom 1805——1819. Med et Portræt af Thorvaldsen. 441 Sider i Omslag. Ttedie Bind indeholder: Thor valdfen i Rom 1819——1839. 617 Sider i Omslag. Fjerde Bind indebolder: Thor valdsen i Rom 1889—1844. 285 Sider i- Omslag. Alle fire Bind i Omslag nedsat fra 810.00 til 82.40. l42. Schneider, Ludsvig, Forstander for Folkebøjfkolen i Aslov —- Ole Peter Holm Larsen: En historisk Fortcelling om det gudelige Livsrøre hos det menige dansie Foll i dette Aarhundrede. 252 Sider i Omslag. Nedsat fra S1.45 til Mc. 144. Gamle i Grunde. Fortællinger af Jens Slytte. 181 Sider i Om "flak1. Nedsat fra Mc. til 40c. 14-·). Venner of de lristelige Forenins ger for unge Mænd Udarbejdet paa Grundlaq af Bistop K. Krumme ebers »Lebensbilder« med enkelte andre Tilsspjelser af rand. theol. H. L. Larsen. 100 Sider. Nedsaj fra 40c· til 15c. 146. Om Slabni.ngen, med et Tillceg om den hellige Slrift, af Dr. Claus Harnis, Sognepræst i KieL Paa Danft usdgivet af Laut-its Christian Ditlev Westetgaard, Sognepræft til Si. Hans Kirle i Odense. 132 Si der. Nedfat fra 40c. til 15c. 147. Fangen paa St. Michel. For tcelling af Mad. Eng. Bersier. Med et Billedse af St. Michel. 265 Sider. Nedsat fra 81.40 til 40c· 148 Engene og deres Pas«ning. Ai A. H. Andersen, Lan«din-spettør. 32 Sider. Nedsat fra 15c. til 8c. 149. Jeder og Kristne. En Osverscet telfe af Rabbiner Lichtenftseins Bog: Jededom og Kristensdom Med en indledende Afhandling af H. E. Mcyling, Sogneptcest. 92 Sider. Nedsait fra 50c. til 25c. 150. Til Overvejelse, i Anledning of Prof. Høssdings Bog om S. Kitte gaard, af N. Teilen. 83 Sider. Nedsat fra 20c. til 10c. 151. Guds NiaaIdr. Tanker i stille Ti.met, af S. M. Masfftvøm 95 Sitzen Nedsat fra 60c. til 10c. 152. Palcestina. Af C. C. J. Ktvhn, Sogneprceft for G. Aabye og Aa sttup Menigheder. Med et lKort over Palæftina og et Grundris II Jerusalem. 95Sider".« Nedsät fka H «80c.«tilT1MI« " « J t· 1535 Spinandslid. Gove·Raad,hen « tede freisLisvetts Ktlde, til Opmuns tring dg Bejledntng for unge og gamle Ssmoend Efter Dr. Reh hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137 Stdn Nedsat fra 50c. til 20c. 154. Oni Karm. der lom paa htji steten. En( Fortælling, af Antoi .o·I«l-chs TAKE n I st( s Horn-sur »Hm-c on vasrfns sumhkn en still Dok mrmnungis Ftnsnn Inn mer« Wurm-IS ver-III Ir Milde-. .'-2 Msutjmnichts-um- indhksafiensk WATKINS« Vogetshlc Anat-sym- Lin-want lk t lpeclsns sur Nenn- Hin-r »k. --l))k Aldkig kendt nagst beste. Wimplsnsmn All , ·« MJJ WH: sog hat lnum Wamns Amt-laue lemme Linn-sent Tot Fort-stehe nq Lamm-d, r 1 Vcl » lut bcdsih Im ringen Linde Inn krum. » V M Indem-y Eis-lar- mob absolut Gar gut-; Pas vau Wollme Bonn Um unsvaslme Aar-n fra von »Um-, 000 medirmsse Lohnranan ga iantcrrr oq give-r Art-lut, nm on sfes. Drrsom lIan Mr tmr bringt Trin. ftrio tm mer Frietksknunm as Gattin-' come Doktor G tkoot Boot Juk- : lttftrerrde Zwei-. The J. R. Wat kinsMedicslcc 67 Use-» St Winons Mino l Nielsen. Andet Oplag. Med Ti telbillede af Anker Lund. 45 Sideu Nesdsat fra 20c. til 15c. 155. Nye Digtninger, af Ghrisiian Winther. 290 Si«der. Nedsat fta 31.60 til 50c. 157. C. H. Spurgeons Liv og Ger ning efter »The Life and Labouts of Pastor C. H. Spurgeon« af Post. R. Shindler ved C. Schlegel Med Fororsd af Paftor Grooe Ras mussen 158. Formaaende Venner. Lyftspil i fire Akter af Wilhelm Malling. 183 Sider Neidsat fra 60c. til 40c. 159. Tuberlulofen hos Kvæget. Bi drag til dens Bekæmpelse og Be grcensning. Af S. P. N.Andetfen, Torwege Anbefnlet af Bestyrelfen for Fyens Stiftspatt Selskab. 28 Sitten Nedfat fra 15c. til 5c. MO. Kortfattet Gødningslcere for l den praktisie Landsmand, af F. Kramp. 32 sSid-er. Redsat fra 16c. til 5c. 161. Højskoleliv i Tredscrne og senkte Aar. Manddomsminder af Anton Nielfen 171 Sider. Nedfat fka 80c. til 85c. 162· Filososisle Overvejelser. Min dre Afhandlinger af N. Teisen. » 85 «Sider. Nedsat fra 40c. til 205. 163. Om Hans-, der kom paa Hofsta len. En Fortcelling af Anton Niet sen. Fjerde Udgave. 56 Sitten Nedfat fra 20c. til 15c. 164. Mellem Protestanter og Katoli ker. Sskizzer fra Kirkelivet i Tosk lansd og Elsafs. Af Fredcrik Ny gaard. Med 12 Billeder. 216 SE der. Nedsat fra 90c. til 40c. 165. 200 Menuer. Sammenfatte og Udgione af KarenPetersen, Has bestyrerinde. 112 Sitten Nedfat fra 40c. til 15c. 166. llganda, et kristnet Land i Hiertct af Afrika, af A. C. L. Grove-Rasmnsfen. 96 Siden Neb sat fra 50c. til 25c. »«167. En Aargang Prædilerner i Uh kaft af Niels Lindberg. 108 Sider. Nedsat fra 55c. til 25c. 1.68. Ved Midsommertid. Folke livsbillede i site Handlinger af Pe der R. Møller. 208 Sider. Red fat fra 81 .00 til 50c. 169. Landsbylio i Tredi«verne. Baru domsminder af Anton Nielfen. 258 Sider. Nedsat fra 81.0 til 40c. 170. Jødefollet i Nutiden Et Fore ’dckag, holdt i Odense den 20. April 1893, af Lic. Theol. A. S. Pont sen, Slotspræst. 84 Sider. Neb sat fra 14c til 10c. 171. Om Ligbrænding. Et Fore drag, holdt i Odenfe den 25. Jan uar 1898, af Harald Stein, Bcksiop over Fyens S·tift. Scelges til bed fte for fattige Stolebørns Bespisi ning. 28 Sider. Nedfat fra 20c. til 8c. 172. Laura Kieler: Silhouetter. 144 Siiden Nedsat fra 75c. til 25c. 173. J Aarenes Lob. Digte af Max tshilsde Levetzau. Med Forord af Paftor Vilh. Beck. 58 Sitte-. Neb fat fta 30c. til 15c. 174. Til min Son, den unge Stu dent. Mesd Forord af Bislop s. Stein. 45 Sider. Nedsat frasse. til o-» 175.J. Gut-eines Frembmd og Stifte posuliett fremftillet af Dr. med. c. Engeler. 48 Sider. Nedfat ft« Doc. til 10c. 176. holt Bødteren og band Felle fange oed Motten Estesen. M Billet-. 71 Sitten Nedsat ft ZOc. til 10c. Deut-b Latlm Publ. Evas-, l stetig Mir.