,,«-.- Vansfe ren,«
ei dalvugentlig Nyhedss og Oplysss
sing-bleib for det danske Fels
i Amerika,
ubgivet If
cmsli UTITHx FULL HOUSE
Mk, Nebr. '
k: Wweesni »Es-das og
Jung.
III· It. Iargang i De Forenede Stater
I1.50; til Udlandet 82.00.
M beratet iForskud. Bestilling, Be
Duns, Adressefvrandring og alt ander
Ingaaende Bladet adreöiensx
smlslsl LUTH. PUBL. IIOUSE,
Blatt, Nebr.
»Danfkekea« ledes indtil videre af Post
I. M. Anderfem
Nile Jndfendelser — Afhandlinger, kor
iere Artikler og Korrespondancer sent-es
til Past. A. M. Andersem Blaiiy Nebr.
theder sent-es direkte til »Danfkeren«,
Dr. D., Plain Nebr.
Ists-ed at the Post ofllec It Blau-. Dieb«
— second-kla- matten
Advent-mag Rates made known upon
spottet-two
,,unfkeren«
sit-er sendt til Subikribenter, indttl nd
tkykkelsg Opsigelfe malte-ges af Udgiverne
Isacheld er betalt, icoerenzstemmelie
Ied De Forenede Staters Postlvvr.
Paar Lasset-ne henvendet sig til Folc, der
wetterer t Blut-eh enten for at ksbe has
dem eller for at faa Oplysninger om det
mrterede, bedes de altid omta1e« at de saa
spertisfcmemet i dette Mad- Det vil vcere
Ul qensidig None.
DeuftoreTro.
(Hansen-Kongs:«løv.)
1.
Som Kilden sprudler frem cg gaer
fru Gan-g
cg rislet mellern Steue, roligt, stille,
—— sag fødeg ogsaa i Vor »Ele en
Sang,
som bliver mod vor Sorg enTrøstens
Kilde.
Gaa frem bin Gang cg vær tun c-,
forsaigt,
men hæv Dit Blik mod Haabetg lnse
TinDeL
Med Hat-b og Kærlizatzed du slutte
Past
den stote Tro du sikkert da vil
finde.
2.
Hat Dagen du vogtet med eriig JD
og rogtet bin Gerning med trofast
Flid,
da ganger dig trygt til Hvile2
Paa Puden du glad tan lceaqe dirs
Kind,
i Ssvnbadet styrkeå til Morgen Dit
Sind,
mens Timerne snare vil ile.
Er sorgfuld din Tanke og fva bin
Sjæl
og trcedez dit Lioshaab af Tvioliens
Ocel
din Smerte er dog at linde:
Du bebe dig træt kun, og fast jeg ved,
at som Livshaabet og en tig Kærlig
hed
den store Tro du vil finde!
Fee Kredsmedet i Bosion.
Oele MIdet var karaktekiftist ved
dejligt Bejk, mange Folk og megen
Belsignelfr. Alle Krediens Prcester
var tilstede; men der var bessgende
ykun fra BIooklyn og Maine. erdag
Fonniddqg aabnedes Medet mev
Gubstjeneste, og Pastvr L. H. Kjoer,
Keedsens Formaud, ptædikede over
« Ordet 2 P. l, 2—11, og dvælede
fertig ved Ordet vm Delagtiggsrelsen
af den "gu"ddommelige Natur. Om
Effekmidpagen begyndteDtsftelfen as
Rechfens Emne Rom. 12, 1—-2. Vev
Erim-M Behandling fremholdteö, at
W Forwaning tun geendet Guds
M Dei et tun saadanne, fom et
«Mggjørte ved Trom, og sum
Jede Livet i Gut-, der kunne fremstik
, Hefe few et komd-, heilige Sud
Mast Offee M vete et san
M Wes er at leve for sin Gut-. Dei
W Meleu en formeng Gavi
,er; thi det maa jo idog veeee
gt « M at blive feelst fta
« CI isite-e pende til-has til
Wiss-MI- si.
f
«
r H
I
ne Villise«. Dis-se Frrnraninger er i«
te nye Bud, hvnrunzer vi ftulle trockka
N-ej, det er en Naarens Farren
»at vi maa give os soin et Esset til
Iham som bragte os det stote Osser
paa Golgatha, og at han vil tage der-«
imvd, ,,endftpnt det er tun ringe«.
Han vil tillige give os Lyften og
straften Her er det ogfaa, at Vet
den stal tende, at der et stet en Finan
dring med dem, fom et bledne Guds
Bern. Naar et Menneske bliver out
vendt til Gud, begynder det fttats at
faa en aandelig Forstaaelfe, at sau
dan maa det vcere, om end Forstwirt
fen i Begyndelsen ofte er meget man
gelfuld Terfor formcmer ogsaa A
postlent »Von-er forvandlede ved
eders Sinds Fornyelfe«, sont om han
vilde sige: J have faaet et nyt Sin
delag, saa J gerne vil leve Gud til
Behag; men bliv nu ikte staaende ved
Begyndelsen; men bliv mer vg mer
forvandlet, saa J bedre og bedre sten
ner, hvad der er Guds gode og velbe
hagelige og fuldtomne Villie. J sam
me Grad som det nye Sind blivet
forvandlet til at ligne Herrens Sind,
i samme Grad vil Gudsbarnet faa
det her omtalte aandetige Stdn. Blot
vi have Sindet til at gøte Gndz Bil
lie, stulle vi not faa Stønnet paa at
gøre den.
LordagEftermiddag drøftedes Em
net »Et sundt Menighedsliv« (Ap.
Ger. LI, 31). Dei er tun trcende Men
nester, scm tunne leve et fundtMenig
hedsliv; saadanne fom vändre i Her
rens Frygt. Men troenre Msenneslser
tunne ogsaa leve et ufundt Menigs
bedsiiv. Præften cg Meniglieden man
ftaa i det rette Forhcsld til hinanden,
ellers gaat det hele galt. Præsten
maa pas-se paa, at han reler Guds
Ord rettelig og holder fast ded den
rette - or :1 as ret sante Ord, at- Ne
nigbeden facir sin tillagte Zpife i
rette Tit-» og at alt Guds Raad til
Frelse blider fortyndt Men det gast
der paa den anden Side ogsaa orn,
at Menigkxeden itte bliver ligegnldtzi
over for Ordet, saa det hverten fer
sømmes i Guds Hug— eller i Hjemmet.
Guds Born bør altid hige efter reis
uforfalstede, aandelige Mcelt, at de
tunne votse ved den. Menighedslivct
blev enddidere sammenlignet med Fa
milielivet tEs. 5). Dei fer itte gort
un, naar man er ligegyldig cre: for
sin egen Familie, bar itte Lust til kst
arbejde for dens Besinne-L eller talP
ilde om den. Tet gælcer em for set
bkert Gut-s Barn at bade det rett«
Familieanfday iaa di alte bidraaei
vtil Menighekeris timelipse ca asdntefiiss
Beistand og Witz Emer its-Je ist-.
dogte sig for at blioe et Famtiekcr
? aandelig Betidning —- et Umrkr «
Lem. Naar et Lern af en Fainif ..
blider vanartigt, kegyncer det qer .
med Nntelsesinge rngrienftad rq et
trei- rrsed at dlice en Zpektrtkelrsiagx
qu Brei-and Sacdanne es- szexg .-..
Familieforhrld irren endnu sergelizjexe
Menighedsfnrhch.
Sendag Formiddag her-Te diGudZ
tjeneste med Altergang. Undertegnede
holdt Striftetalen, og Paftok P. P.
Thoreby præditede over Sal. 5(), 14
—23. Han fremhævede, hdotledes
den ugudelige et i Sind og Stint-, ed
hvotledes han kan faa Tal i Guds
Frelse.
Sendag Eftermiddag hcwde di
Ungdomämpde, og Emnet til Drsftels
se var »Ungdom — Begejstring«.
Jndlederen begyndte med at frem
holde Apoftlen Paulus’ Liv og Færd
og seelig, da han stod over-for Fest«us,
som forbavset og med hsf Rtft nd
taabtex »Du raser, Paulus!« Saa
ledes er det altid med Berden« Tet
fein Gut-s Foll foretager sig i hellig
Jver og Begejftring, kalder den dan
ito Berden Raseri og Galstab, seto
om di beuge megen Besindighed og ta
vlet sande og betæntsontme Ord. Der
blev faa steinhart-eh at en Ungdom u
den Begejftring fortjener ille Ravn of
Ungdosh Det, der Ueber en Yas
ltng, er, at han er vaagen og apvakt,
ordentlig og bestemt i sinPaalleetming
og Opftrseh at han hat Interesse for
et euer andet jin-bist Kalb og beflü
ter stg pag at opfylde det faa gebt som
mligi. Dei samme gelber Pigen
pas heade- Omraade Herden besitzt
der Riesen fer, at den fort-meiner de
»Ist vg- att des-Z IIW
Miit DW W b
tut-sey
I— J
oa Vandel, selv om det stal stotte paa
Jortjenesfr. Den hat saaet sejl sat
paa Kristendommen, som ved den et
bleven sløv og ligegyldig ovetsor sit
jordiste Kalb. Men det, sont klcedet
enhvek Yngling i timeltg Henseende,
det maa ogsaa være den ttoende Ung
doms Ptyd i aandelig Henseendsr. Den
troenve Ungdom maa være begejsttet
sor det aandelige — for alt, hvad der
angaar Guds Rige —- og det ssrst og
fremmest. Den bot blive meget mere
begejstret sot bette, end den vantta
Ungdom er begeisttet sot Vetden og
dens Lyst. Det vi maa have, et en as
Kristus greben Ungdom, sotn dil sætte
alt til Side sor med en Paulus at
vinde det himmelste Klenodie, en Ung
dom med en Daniels Begejstting, der
frit ud alle Vegne tot betende Troen
paa Frelseten, med en Josefs Begej-·
string, sotn overfot Berdens Tät-vitel
set tøt nævne Synden med dens ret
te Navn og rast tage Afstand sra den,
cg med en Esaias’ Begejstking stge:
»Se, her er jeg, send mig!« Ogsaa
jeg vil vidne og arbejde sammen med
dit Folk for at dkage mine stattels
vantro Landsmcend til dig, tære Her
te Jesus-! Men hvorledes saas en
saadan BegejstringZ Aa, sæt dig hen
og under Bøn til Gud lces alt, hvad
der staat i bin Bibel om f. Ets. en
Manassr. Eller lass blot am den lille
Zatæus. Eller spøtg en as dem, sont
du set, der er begejftret for Sjæles
Frelse, og Svaret vil i Kotthed blive
emttent som san: Min Synd btev
mig for tung, Faderens Tragelse blev
mig for statt, Jesu Naade gsokde mig
sti, Helligaanden tændteKætlighedens
Jld i mit Hjekte, Guds Folt blev mit
Futt, Guds Sag blev min Sag, Him
Ien blev mit Maul, og jeg vilde saa
gerne hat«-: saa mange med did som
mulia. Faa vi vors Unge med part
den Maade, da vil de være Menigh:
dens Ptyd cg Menighedens Haab.
Fredag, Løtdag og Sondag Aften
blev der pkæditet as te sorstelliger
fter varmt, vættende rg vejledende.
Og Ordet bar sin Frugt, vg vi haa
be, vedvatende. Da de tiltejsende
Præster forblev indtil Onsdag, havde
vi Msde baade Mandag og Titsdag
Asten, hvok vi ncermest samtalede onc
et sundt Menigtedsliv, Emnet stn
Lordag Estetmiddag.
Kredsmøtet var i det Hele et rig:
velsignet Mede.
A. P. H a n se n,
Getreuer
s
(
s
(
s
I s- III I- 1
Fta Missionsmsdcf iWorccfler.l
l
JJLUTIU Illlcrqen efter Firedgmøketl
- « .c.. Lis! lzf lirfdgnmdets Te«
c Jcks Iiizlsn ca efter en hartn
:"-J«: Use Ei »Ic- ten rme El-: r !
Wirstinic til Läuse-steh som liaäers
ca. « eng. Mil fra Bnlton Vexteti
..:r l:-:-::ri-:c.1:.-, c: Gmen sxæl » I:
" rki cgr e.-I :.jl iq Juder j
T: Je: iir »An-Or T«:Z)«. var der
-«s.«:«.,1: Toll use, saa en Del maatie
7:«.1·.1. Te: nnd sigeg, at Der takes gokt
tin denn-.- mfe Sport-ej. Gennerrs
fnitklitsezh re: lagst mellem Blutkrei
feme, er en Time og tke Rrsartetx
men paa Grund of den sinke Færdsel
i Anlevning af Degen lom vi ille til
Torczfletz før Klotten var tætved 11.
Msdet bcgyndte Muts-, og Paftot
L· H. Kjatt præditede Kl. halv e:
spistes til Middag i Klrkens Kuij
cg de læte Vennet gav og en godMod
tagelfe. Under og eftet Maallidet
blev der stiftet Belendtstaber, og der
samtaledes baade om timelige og ann
delige Ting, medens den lille Johan
nes Bach spillede for os paa Kirkens
Piano til stot Glcede for de tilstede
verende. Kl. 2 begyndle MIdet igen,
og Præslerne Lotsen, Thoteby og
Kfær prædilede lokt og fyndigt, og Kl.
Z sluttede det bele, og i stet af en
god halv Time var vi igen paa Bei
ad Bostvn til. Aa ja, del git saa hur
tigt! Men del var bog et sisnt Mo
de, som ogsaa not i sin Tid stal vise
sig,- at del var of huren velsignet.
A. P. H a nse n,
Mghs. Prall
Bevægede Dage.
Tkæk fra Kittekampen i Norge.
Sturm.
« Yclu
Hvak Ideen den uye Fbrkyndelfe pm
Asth. et den albatmbierlige
W Wlfc ÆKSonlnY uden Gen
sit-elle- udeit nogenfomhelst Sinnens
og Ast-den« Gerning tilglver entwe»
der angret og vil væte lyvig. hvad
bevittet altfasa Metmestets Falle?
En- pg alene dels egen Unser og gode
Ists-setz tski det er ten-» sern dit gcrel
Guds Villie og angre, der saar Syns
dernes Forladeisr. Hdad var Jesu
Gerning paa JordenZ At soviynde
Gnds Alsaderlighed. Havde han in
gen anden Gerningss Jo, han besess
!ede Sandheden as sit Vidnesbyrd med
sit Blod. Hnn blev som saa tnange
andre Sandhedsvidnet Martyr for
sm Late. Jntet videte.
Se, dette er det væsentlige Jndhvld
as den nye Fortyndelsr. Men hvad
et der i den, som itte den sladeste Ra
tionalist tan vedtende sig? Hvad er
der i den, som trwver Tro paa Kri
stu—:«, Gut-s Son? Uden at have det
mindste ined Jesus at gsre, tun Ved
at tro, hdad de gamle Rationalister i
Lighed med Alaveness taldte hans
»milde Leere« om Faderen, tan en
hver, om vil angre og blive ketstassen,
saa Snndernes Forladelse og blive
Guds Bam. Jesus hat aldeles intet
med den Sag at gste uden soc saa
vidt, han blev Martyr for sm Oder
bevisnina Og at den Helligaand
stulde have noget med Ftelse at gete,
at der er noget, der heddet »Gensp
delie«, antydeå end itte saa soagt som
et AandenusL Men rette er ganste
ligetil den gainle tationalististe Dog
matit, sont den lærtes for hundred-e
Aar siden, blot i et mindre stinnende
Klar-eben end nu ......
Men- naar saaledes en ten, steer ra
tionalis.ist Fortnndelse tan søre til
Frelse, snnes der itte at viere statt
Bebov for bertil at faje Fortnndelse as
entelte triftelige Troglærdomme Tei
got imidlektid Pastdr Klaveneisu Te,
soni udi Kristi og bang Aands Ger
ning selv hat stasset sia Varnetaar liess
Gut-: stal saa tto Kristi Opftandelfe
ca Kristi Guts-darn. Aal-sagen hertik
stal dare, at man tun red en saadan
Tro tan blive dis paa Zandlieden as
Kristi Leere om den barmhjektige Fa
ter . . . . . Men hat Herreng Hosian
: clse og Guddom ingen anden Vet nd
nina da synes Trcen paa digse ing
at tunne undvceres. Eiter Stristen
bleo Kristug traftigt bevist at dære
Guts Sen Ved sttandelsen fra de
dene. Det var jo, fort-i han sagt-e fix-,
at vasre Guds Zon, at han blev dræbtz
det dar denn-e han«-z gottnndelse, Ja
deren godtendte ved at optejse ham
s:a.de døde, at Fjendekne itte stulde
inneg at saa Ret, naar Graden slugte
ham som -:ll«:ts alt levende. Men es
ter Klaveness’ nn Fartyndelse besegles
de Gud Ved hans Lastandelse tun
Zandheden as hans Leere om Fade
ren — som vistnot alligeoel vilde var-:
Jleven ttoet, da denne Læte tun var
den fulde lldsoldelse as, hvad der alle
rcde see langst spirede i saa man-ge
Braseterss da Salmers til-sinkt Og
enrnu overflødigere, ja ligesrern nied
Ligt er det, at Guds Mennesteocsrren
stulre sinde Sted uden at tret var ne
uen Gerning at gere, sdm teæveze
Isjuds Magt oa Gudsz Aætligtked
Al Etsaking viser, at man
nden at tto paa Kristi Guts
dont meget godt tan gøke Mennestene
visse paa, at der er en Fader lang
Styernr.
Nei, det viser sig, at jeg hat Ret:
den nn Fortyndelses Ftelsesvej et
Rationalismem Den Vej er det, den
talder de vantto Masset til at gaa.
Men da Kristendomtnen endnu hat
sok hvast et Tag i denne Fortvndelses
Mænd til, at de tan lomme les fra
den, beholder de nogle lristelige Dog
mek, der imidlertid viser sig at væte
uden stsrte Livsvætdi og detsot tut
staat der sont tomme Ptydelser, der,
saa godt det tan lade sig g--te, stal
dætle over den ny Fortyndelses ratio
nalistisle Versem«
Afsnittet »Kotsets «O:d« tumler
med de samme Tanter, men sra en
noget anden Side. Her er det For
sattetens Opgave at vise, at Kot-seist
Evangelium ligger over al menneste-·
läg Begtibetn og at dette maa vcere
iaa. Alle de Theorie-, man gennem
Tidetne hat opsundet soe at svrtlate,
hvotfor og hvorledes Soningen paa
Golgathccskors er stet, tager Kotsets
Mast bott: De hjælpet hverlen Troen
ellee Laut-dem Men Tanten hat en
lang-i stitre og vigiigete Opgave i at
tmnge ind i hjettets og Samt-Ma
hedens Elendighed staanselslsst bist-I
te deti Tilstand, sot tilsidst at naa til
Etlendelse as, at dette Synderdjette
medal dets Afmagt og Kvtde vg- del
te Meseti Evangelium ont Gub
Stn, spat gioede alt see os, pas-sei
undetsvldt til html-idem «
Dette er Tantenh saavel sein
Iottysdelseni vtgtigste Organe. Men
den«- ner assveetlet Mtsets Dsd soc
dekret- at site det letteee at tro, er
sen deu, der Iilde sähe des urplige
Hjexte saa stiegen Digitaiiå, at dci sich
Fare for at lainmc5. Den derimod,
der borttager Korsetg Ord og dog nie
ner at knnne holde Troen paa Krifti
Fretse i Live, han drckber Troslivet,
sont om han star Hiertet ud af Livet
og indbildte fig, at han alligevel lunde
elettrisere Mennestet til at lede.
III.
Bistop Heuch ven«der sig nu —- i
Styitet »Jesus af Nazareth« —- mod»
en Sprogbrug inden for den moder
ne theologisle Tænlning, der ligele
des viser, as hvilten Aand den er.
Det er nemlig noget ejendommeligt
sor det nyes Foregangsmcknd, at de
ncesten altid taler om Frelseren sont;
,,Jesus as Nazareth«, det vil sige, de
noevner ham med scerlig Fortærlighed
med det Navn, hans Fjender og Mod-s
standere brugte ont ham, men derirnod
aldrig eller sjaelden med det Navn,»
Meniaheden brugcr: »Herren«, »von
Heere Jesus Rristus«, eller blot »Ari
stus«. Fok den Tivs Vevivsthetz il
hvilten Jesus levede, stod han blot;
som Læreren, Rabbien fra det fertig-;
tede Nazareth, hvorsra intet godt an
toges at tunne komme, og naar Me
nighedens Fjender senere vilde give de
tristne et Smcedenavn, taldte man«
dem meo det foragtelige Navn »Naza
rceerne«.
Naar nu Theologer i vore Tage
paa ny optager rette Navn, da kan
Grunden tun verri- den, at det er dem
om at Here forst og sreinmest at se
Jesus som Mcnncste i den BelysningJ
boori hans Saintid saa hain, nemligT
sont Leereren, Rabbien, og naar detj
tommer heit, sein Profeten, nten altid
sont et blot og bart Menneste, Jesujl
as Nazareth. Ast nu tyste Nationali
ster tan gøre Vette, er der intet under
liqt i; tbi for dem er ban nn en Gang
intet andct; men at Mænd da Kvins
der,der samtidig erltærer at ville fast
holde Trer paa hans Guddom, tan
trente stg Mutiglxeden as at loårive he
le hans Inenneslelige Tilvekrelse sra
kenne og fremstille den som noaet for
sta, er ufattetigt. Thi det er ganste
nnccgtetigt, at den Jesus-, vi moder i
Evangelierne sog som Meniaheden al
le Tage har trcet paa) vaa seen Gang
Handler og lever sont Mennesle og so.n
den, hdis Seldbedidsthed sotn Guds
Sen retter langt ud over, hvad et
Mennesle hat Lov til at niene oni sig
selv.
Herran Foruedrelse, hvor sand og
dnb den end var, hindrede ham itte i
at aabenbare sit sande Vcesen som den
Fatcrens enbaarne. Men det er det,
dore Overganastheologer vkl saa osz
til at glemme ca til at nagte; ja, der
er dem, sotn endog gaar saa langt, at
de tader bang Fornedrelle fare ham
ind i en 11didenhed, sont brinaer ljarn
til at slag om sia need les Znak, elter
i en llsandfærdiglxed, sont redet liant
den snndefrig Helliahed Man vil i
alle Maader lade Jean dele Kaar
med den Tid, i hvilten ban levede.
dens Viden og Jndsigt, men ogscsz
dens Vildfarelser. Naar man opfaL
ter Fornedrelsen lmed et grcest Ord:
Kenosis) paa denne Maade, da bliver
man altsaa ilte staaende ved at til-—
slsre herligheden i Kristi Aasyn, men
gaar videre til ester Omstcendigheder
ne at gsre Jesu Ord enten meningss
lese eller usandfcerdigr. Soin Ets
empler fremssrer nu Bisloppen her
rens Brug as Davids 110. Salnte
l18. Ssndag efterTrinitatis) og hans
Ord i 2. Addentössndags Evangeli
um: »Sandelig, sandelig siger jeg
edel-: Denne Slægt stal ingenlunde
sorgaa, sprend det ster altsammen;
Himlen og Jorden slal sorgaa, men
mine Ord slal ingenlunde foraaa."
Derfor dreier Sagen sig i Birke
ligheden itle om en blot og bar The
ori eller orn Resultat-er am den theo
logiste Granstning; men om seloe
Troens Sandhed: Er vor Frelsers
Ord altid en ubettnget Sandhed eller
ej? Var nemlig Jesus een Gang be
vislig bevraget sig selv oa sagst Mand
hed, san han have gfort det astere;
hat han een Gang paa det starkeste
sorstkret, hvad der hat vist stg tun at
veere tom Overvurdering af sig selv,
er der tagen Grund til ubettnget ais
stole paa noget ak det, han stger. Alt
hvad der er iiMenigheden afjra or;
Kerls heb M den Friede-Jeva i bvfs
Mund der Mc ei ZHCJJPXI «k Astrs
pp setzen-e Hemde-Weiser fkis m
The-f Idee-man endeYIW at stern
fntese erweitet-e as den sur-same
fta Hat-erexi, futd as Rande og Sand
bed.
Slutntngen as denne Ashandltng
vptages as en mere seedeltg Jordan-d
ling med Thr. Braun om det samme
I
Einnr. Heuch indes-Immer, ni Btuune
Opfattelise af Jesu sande Menneste:
lighcd et ganfte anderleres dyb og
sinn, men han foteholdet ham, at han
itte drager Konsetvensen af sit
Standpunkt og fremstiller Jesus som
den, han er: Gud i Mennefteftittelfe.
Bkuun giver (i »Fo! Rilke Og Kul
tur« 1901) et Billede af Jesus MINI
zareth som Profeten uden Link, sOM
det religiøfe Jdeal i dets absolute
Fylde. »Jesns er fuld af Religlsn
eller rettere: han ek et Mennefte fuld
af Gud. Og han et det eneste Men
neste som dette tan siges om. Hatt et
here Meunesieslckgtens stste Prof-t
dens eneste, den« hdis Rost gentlinger
i alle Sjcele og feiges af alle dem, spm
er af Sand-heben Han bringet It
Kenditab om Gud sam FaDSL fOM in
gen fsr ham hat ejet, og va Wie
ingen nagen Sinde hat faaet UDM
gennsem ham.«
Naar Brunn flal give Fartlating
af, hvorfot det er ham om at gere, a:
Jesus blivet fremftillet i dsenne sm
næsten overmenneftelige Stothed og
Heklighed for fig, da oplyier han« at
der var en Tid i hans Liv, da han led
Stibbtud paa sin Tro og tvivlede om
alt; i denne store Nod tom han, nir
sten som ved et Tilfælde, til at tænte
paa Jesus af Nazareth Han besitzt
tede sig da til at gaa i Leere hos haxn
»fo: at komme til at leve paa lignence
Maade, som han havde lex-et vaa Jor
den.« »F Aarevis shar ieg imltset hain
foin Jesus as Nazareth, sont min Lee
rek og min Høvding, sont min Forst
i Kampen, forinden jeg lockte at til
bete ham sont min Gurt og n:in For
soner.«
Men hektil sigek Heuch, at naar
hcsn nu hat lckrt ham at lenke forn
den, han virlelig er, da er Der innen
Mcning i at fremftille hain soin en
langt eingete; thi den, der tun sendet
ham fom Menneste, omend iom et
enestaaende Menneste, et Slags Oder-s
menneste, tender ham altfaa eaenli,1
itte. En Person maa dog i Zank
hed freniftilles, som han vittelig er,
saaledes sotn Evangelium gelte de:
med Jesus, hvem de, uden at forsøae
nrgen Formidling, fremsiillei pac
en Gang i hans sande Menneftelikf
hed og iande Guddoiiiinelighed. Mexi
den modetne Theologi lagnrt si: Je
susbillede tilrette eftek sine eine-, for
udfattede Theorier i Steckt for ei
blive ved Striftens enfoldine Villers
og tommet derved —- dczi ilte fee
Btuuns Bedtommende i samme UJiaJ’
—- til at hadne i ncget niortlarli.n
eller usandfcetdigt. Men Wunden
til, at man i den nynorfte Tieolcszii
vaelgek denn-e Vef, et, at Hm iaale
des haaber at vinde Tikenk Bein
for en mere ellet mindre ideal Ra
tionaligme som Mellecnled til en
jener-: fuld Kristentro.
J Slutningsaffnitiet —— di farbi
gaar Styttet om »Troen oa Bitte-.
trittilen" —- ftemfører Bistoppen en
Del Bemcettninger af mere personlia
Att. Han et sig bevidst, at den Bog,
han hat strevet, vil væite ftatp, indig
netet og opbragt Modsigelsr. Dette
frygter han dog itte. Ja, end itte et
Nederlag vil han frygte, detiom det
tunde bevises, at han havde Utet.
Derimod vil han fretnfot alt feygte,
om Sttiden stulde munde ud i Per
sonlighedetz da vil den blive haade
bitter og seiest-T For at bidrage sig
til, at deite itte stal sie, forsitrek han
da hsjtidelig-, at han iite under
sit Arbejde med Bogen noget Dieblit
hat feeldet en eneste Dom am nogen
af sine Modstandeees GuxdsforholdL
Han tan gvdt tænte sig, at de i her
rens Øjne staat hsiete end han selv.
Tet er Fortyndelsen, han hat benet,
intet Øjeblit Fortyndeken.
Men han tan deövcme have Grund
til at nate Ftygt for, at det hele sial
lebe ud i petsvnlige Misteenielig
Streifen fordi han alt ved en Foc
rsostfeegtnittg i Bladet »Vestlandspo
sten«, under hvillen han forhandlede
meld Pastor Jansen, hat haft sqq spe
gtlig tig Leilighed til at etfake dette.
Ved denne Episode, det itte hat Leide
te Interesse for os, dvceler Bist-sp
pen deteftet tet udfstligi.
Inden Bogen ilutter. komme- Ide
fatteren endnu en Gang tilbageksttl ;
Pay or Kl veness og yder i nogle
»Es tniti fast en, Vts Mendelfh
first-er heim «Sognepuesi
Mannes- hat- fieinsat en ny Theokt
ved Stden at ellet i Siedet for den
tidligeee Beteglingstheort, en Theori,
lotn leg vil kakde Rednlartheorien.
Angelhaken fpkdt, det et ganste u
mulict at sige, hvad dee vil komme
nd af den Sange, hvori .Maves
ness nu eftee eset Eisen beste-der