Glimt fm Middelalderen.
chevlebesattelser. Paa Christian
den Fjetdes Tid var man i Norden
mere end nogensinde optagen as at
soesslge Helsr. Rundt om i Landet
tøg helsebaalene stadigt verl, og
Vsddelen og hansSvende havde fuldt
op at gpre med at saa de lede Min
der til at belende. Man ttoede fuldt
og sast paa, at Djæoelen soet i ellers
slillelige Fou, og der maatte megen
Læsning og Signen til, for at saa
ham dort. Man hat sta den Tid
mange Beteiningee vsm, hvor haatdt
Falk hat solt den stinbarlige Satan
plage sig. Som et Eköempel astryl
ler vi her et gammelt Manuskript,
»Om Fku Mette Hardenberg, Rigs
raad Prele. Gyldenstjernes Hustru
som Djævelen sotulejligede 1577.«
»Hm-et den onde Aand fulgt hende
mere end 6 Uger. Jtem haver han
slaget og draget hende, naar hun ha
ver ncevnet Gud,·saa hendes Krop
sad i et blddigt Kod. Jtem hat-er
han steiget hendes Medium og Lun
geaa:e, saa at hendes Ærmer et lo
ben sulde as Blod og var ncet laben
hende ihjeL Jtem hader han stutkct
hendes Stinneben, saa de stdder end
nu udi Riftee vg Saat.
Og han blev sledse og altid hos
hende, dog haver den Almægtigste
lommet hende til Hjcelp, saa at det
lom hende sor en Nat, at hun slulde
staa op og gaa til Ballø og gacs der
nd i et Kammer, som taldes Taume
tammer, der slulde hun blive stelst.
Saa havek hun om anden Degen be
tedt stg vertil og gaaet til form-edu
te Ball-, som var tre Mil fra hendes
Gaakd kg endog der agede nmngie
godt Folt hos hende, et hun dog
gaaet slet frem hos dennem og II
sulgte den onde Aand hende, san lnm
tunde stedse se dann-km lebe paa Besen
cg hopke cver Gjckrder og Basis-:
Jtem tiigelisdey Pan den anden Eice
havek tzun set en Engel solges med
sig pnn Beten.
Der dun er krrnxnet ind i dette
Kammer, bar-It den onde Jlind dii
Pukeket munctligt Ined l;,ende, sen
mange ncdt Fell horte derpaa, sont
stode udenfcsr Toren ca scrnndreke
de dennern storliqen derpmr Sau
hat-er GlidLllmægtigste hjulpet hendc,
at den onde Aand haver intet vætist
hos hende sit-en, men hun er om Da
gen dragen derfra og bleven smal,
sund og tilpas. Jtem den Kjep, hun
havde i sin Haand, der hun git til
Voll-, havek hun lagt i Kamtneret og
ladet den der liggendes blive.«
.- «
-- —- -vs
Neiseberetning fra den Aal-bus
Slatpretter 1686. Hvis jeg haver
bestilt baade paa Rugaard, i Ebeltoft
og i Aarhus med de Fangek, jeg ha
ver havt under Handa, da noget spr
Paasie sidstleden haver tongL Maik
ftæts Ridefoged Hans Jacobsen i
Ebeltoft mig tilstrevet, at jeg vilde
tejse til hannetn, sont jeg og gjorde
og der pinte en fangen Kvinde, sont
var beflyldt for Troldom og siden i
Fængselet døde og det tvende Gange
med to Vensltuer og en paa Fingeren
og intet mere ellek anderledes og dog
belendte hun samme tvende Gange
intet mere siden ftivillig for Reiten
paa Naadftuen haver gaaet til Be
tjendelse. Eftcr Paaflcdag stittede
Velbanrne Jøraen Akenfeldt mig
Bud, at jeg vilde lomme til hannem,
som jeg og gjokde og da bestilte jeg
ganste intet hos hannem enten at pine
eller forhøre Gye Lotteis, mens en
Mond taldet Peder Kjæy som de
tog fot samme Dag, hannein lastede
jeg paa Vandet og da spontmede han
som en Gaas og ingen flete havet jeg
svsmmet for Velbaarne Jsrgen Aren
feldt. Jmellem Havren og Bygsæ
den reiste jeg eftet Jst-gen Atenfeldts
Begjæting til hannem og brændte
Gye Kolles og samme Dag pinte jeg
Blommens Moder og Peder cher og
den anden Dag ligefaa, dog de slet
intet beljendtr. Og stete det eftek
hjemtingsdommem Ongefaek tre
Uger efter stillede Belb. Jsrgen Aren
feldt mig atter Bud, at jeg vilde
komme til hanneni, sont jeg og gjotde
og da brandte jeg Blommenö Moder
og intet videke haver jeg fotrettet for
Velb. Jsrgen Atenfeldt undtagen
nogle April-Rejsn, jeg haver eftet
band Begcring reist mig til Stade.
Og mia Umage itte en Gang haver
beftilt. Der udl Aatth have-: jeg
efter Øvrigheds Begierinig svsmtnet
tee Minder, fotn for Ttolsdom var
Usiyldte og de svsnnnede ket vel paa
Vandet. Og ei videke haver jeg der
ved forrettet.
I l· Ilk
Af en Hekseprcces fta 1586. Ud
sttift af Aarhus Thingbog. For Ret
ten ftod Kaken Madsdatter, der var
anllaget for at have fotgjott fal. Jens
Laukiyem Byfogden tilspurgte hende
»«hvorledes og paa hvad Maade hun
hadde forgjott hannem?« De havde
gjort Koks over hans Hoved; der var
Z med hende, og de var alle som
brogede »Katte Tei« og det lylledes
hende som de tog ved Klinten vg tom
saa ind til hom, ligefom de andre,
»so-n et Vind ad III-um« da han laa
i Sengen. J det sidste Forhør blev
hun tilfpurgt, hvorledes de kom i
K-atte-Lignelse, da fvatede hun: »hun
fmurte sig med Ticete af en død
Kat.« Hvor de fil den chere fra?
»Fanden gjorde det og de blev til
Katte og smurte hende og de andre i
Ansigtet, saa de blev grimede alle
sammen, og saa var de Katter.« By
fogdem »Hvad de gjotde i saa Ge
stalt?« »De snakkede og bad for ham
og gjorde, at han stulde dø knap.«
Byfogdem ,,Om de havde et Bots
barn?« »Ja, Karen Nielsdatter
hadde et Volsbatn og de satte Jld
i den ene Tan, at den siulde brcende
i 3 Mænds Vold »fo: de vsilde gjøre
shannem længe i Pinen,« faa fluliede
de det ud »og gik schacht ud« og de
var tre eller fire bkogede Kutte. By-»
fogden: »Om hun havde en Dreng af
Fanden?« Dette benegtede hun først,
men paa ny Tilfpøtgfel sagde hun, at;
Fanden havde flyet hende en Dreng,«
som hed Piller. Byfogdem »Hvok-T
ledes hnn Var kommet i Tjenefte med
Fanden?« ,,En Kone i Hadsten, Ane
Rasmugdattek bragte bende dertil,
da te var samleke i Haar, livor Jan-?
den tnm til dem i cn tændt Brand,
og spurqte om him vilde lcerc »den
Funif1«, lwortil liun svarede ja; sag
sorsvcr lxiun Tand on lshristeiidoni.
cg da var hun ,17——l-si Aar gl. Knn
man undrez chr, at hun cfter alle
diese sljtixncrninger blev dnmt til »le-l
dende at last-es paa Jlden og opdrnsns
ch, on kencm Don-ed Lnd at Vom
sorbkuth «Nefc-rn!.«
WE
bin skklsom Gasficfasrd
Hintariag Nielfexn
isiuttetJ
Da jeg niter sind i Tagligflnen lon
dem, saa Nonen op incd Gibglofiet:
»Bei er sanmæno nccfien ligefom i en!
Mitte. Men hvor bar J Meilen?«»
Jeg hustede godt, ai de gamleH
Bondcrtoner havde der-es Mcrlt staa«
ende i store Sibøtter paa Hylber
langs Loftsbjælkernr. ·
«Mælten?« gentog jeg. ,,Vi har»
ingen Melk, saadan; vi sælget den;
til Andels-Mejeriet.«
»Sælger J Meelken2« udbrød hun
og hævede Armen.
»Ja, vi hat bei dobbelte ud af den
ved at scelge den.«
Hun vendte scg atter mod Man
den: ,,Hvad var det, han ialdte det?
Andels-Mejeriet?«
Jeg maatte nu frem med ei lille
Foredkag om vore Mejerier, om
Smøkpkoduttion, Udførsel o. s. v.;
men de forstod mig iiie, Ord som
,,Dsan1pmastine«, »Centrifuge« og
»Topnotering« var som iomme Lyd
i Luften for dem.
»Du snakter saa underligt« anlede
Komm ,,Bønderne snattede flet iite
saadan i vor Tid.«
De to gode gamle Venner gik sta
dig og hokdt hinanden i Haanden.
Monden gik med en egen indadvendi
Fryd og npd en eller enden glad
Tause.
Endelig vendte han sig paany
imod mig: »Du er lige saa fri og
selbstændig en Mund som Hex-reman
vden, sigee du.«
»Jo- det et jeg. Vi siddek sum-»
men i Sognekaadet, vg der hat jeg
endogfaa lidi meke at sige end han,
for jeg et for Tiden Zornwut-, og
han er kun almindeligt Medlem.«
Motten vendte sig mod sin Husttu
med et saadani Ovetmaal af Fern-,
at han ikte evnede at stge nogei.
Vel forltod han ikke, Tyvad Ordet
»Sogneraa«v« betegnede, men han
ftp-stolz at hans Batnebamsbarn sat
spaa en Plads i Sognei, hvvk han
lunde se høii.
Konen bad, om hun maatte tigge
usd i »Stegeeset«.
Derude fptbavfedeö hun ved at se
dei store, smulle Kosme med dei
blanke Messingrckveert
»Nej dest« udbrstd hun. « Jeg
maatte staa i en merk, sodet Stotsten
ved et Jldfted af Ler og hcenge Gen
den i en stor Jern-Treben.«
Hun fpurgte oIn Bagerovnen, »Ke
len« o. s. v» og jeg maatte nu for
tlare heute, hvordan vi sit Brsd og
Øl i vore Dage. Ja, det var ingen
lSag at vcere Kone i en Bondegaard
nu om Stunder, mente hun. — Om
"vi heller itte brød og stættede og tar
tede? —- Nej, vi todte næsten alle vor
Klæder i Købstaden.
,,Dog, dog!«
Efter at vi havde tigget ned i Kerl
deren, førte jeg mine to Gcester um
tting i Haveftuem Gerftetammeret og
Storftuen. Uafbrudt lød Ksonens for
bavfede: »Nej, dog!« J Storstuen
svimlede det formelig for hende. Det
·hvide Bræddegulv, de malede Bægge,
de lange, hvide Gardiner, de tønne
Nøddetrces Møbler og den store Lyk
ttone med de blante Prismer, der
blintede Ined smaa fine Fatveglimt i
det gule Lys udefra, vatte hendes Un
dren i højeste Mon og bragte hende
til Gang paa Gang at fottælle orn
sin Øverfteftue med Lergulvet, det
lave Bjælteloft, som Karlene ftødte
Hovederne imod ved Gilde-kne, de
hvide Kaltvaegge, de stoke Kister og
Stabe . . .
Endelig fette jeg dem ind i mit
eget Vcerelse, hvor de strats sit Øje
pasa min Bogreot med alle mineLand
brugsslrifter, Lovfamlinger og erste
tifte Vogel-. Monden ftcd sjceleslaaet.
Om jeg ogsaa ,,tunde" alle de mange
BogerZ Han havde tun haft tre:
»Ohne Dunste-I- Ftrønite«, «Rein«icte
Vog« cg »Grifeldis«, men dem tunde
han.
Da jeg aabnede Stabet under
Renten og viste ham Inin lille minne
logiste Samling og mine Retorter oq
Stieagensksglaz spurgte han, otn alle
Vønder nn om Stunder hadde fan
dnn nogle Sagen Nei, det lnwde d:
itte, nken man-Je Bønder lyndde vcxrct
zum Hoffnle nrgle to, tre ltinnnh on
adftilline hadde ligdfnm jeg lmnefter
gennemgaaet et ndvidet Flurqu op.
iner negen stemi csg Jurcbnnoxilcrre
s. v.
ttsxnen Nan fig nsod All-Juden
,,.f)t-a: e: M, han f.)rt«1-lter.'«
kltcnncen futtede
Ja scm furtalte jseq dem lädt ern
dore Høj- on Landbthoter Da tm
serv-ed ogfaa til at tale om vore Fa
tedragsforenipneh Hingste- cg Thre
foreninger o. m. a.
»Kon! nu ud og tig ind i Stal
den!« bad jeg dem.
Saadan to Ansigter de satte op, da:
de san ned ad de to lange Rætter fede
Køert J dekes Tid havde Bøndernes
Statde jo frembudt et ynteligt Sym
en halsv Snes tnotlede Stabninger,
der mest msaatte nøjes med Halmfo
der, stundom gammel Tagshalm, og
som derfor hen i Vintetens Leb blen«
saa magre og aftræftede, at der gerne
stulde et Par Mund til at rejse dem,
naak de havde tigget og sovet i Baa
sene om Ratten.
»Ja, de giver noget i Spanden,«
sagde jeg lidt stolt.
Hvad jeg fodrede med?
Med faa Ord fortalte jeg dem om
den nymodeng Fodtingstnaade, om
Roer, Olietaget og andet Kraftfoder.
De tunde itte forstaa, at det tunde
.betale sig at holde Meer-, nsaar de
jstulde fodtes saadan.
; » Ja da maa vi love for voreKøer,«
Jagd-e jeg. ,,Og saa vore Svin . .
tom her, ital J sel«
J Da jeg viste dem Svinestien med
snine 52 Grife.i forsiellige Støkrelser
og fortalte dem om vvre Andels
.Slagtetier, stod de atter og saa user
staaende paa mig. "
Ja. lagde jeg, der er stet stote For
andringer; Landbruget maa deines
lpaa en hel anden Maade nu end i
Hgamte Dage for at tunne tlare fig.
lSaadan og saadan maatte vi nu ind
rette os. — »Se, der hat vi saa
»M·ddingen.« s
»Der er jv et helt Hast« udbrnd
Motten.
« »Ja, vt hat Gødningen underTag,«
»fo: at den itte stal ligge og blive nd
svasiet af Regsnen. Det viaade bliver
yledet ad Render ud t en Ajtebr-n!d,
hvor det saa pumpes op i en stor
Tsnde og tsres ud paa Matten.«
’ Hex sit jeg Anccdniug til at for
tælle dem et og andet om Nuttdens
Driftsmaade, om Anvendelfe af
Kunstgsdning, s« om A«vlsredstaber,
Mejemastinet o. s. v. .
Hvor mange Feld vi tunde hsste
nu om Stundert
»An en ti, femten, tnve Felds«
Det var dog foefteeetteltgt, fandt
Motten; han havde aldrig høstet rnere1
end ir-e’ sire Fold.
»Hvad er det for en stor Induk
ninq, der ftaar?« spurgte Motten, da
ui kom ud paa Stattepladsen.
»Bei er et Damp-Tcerslevcerk. Vi
ten iærske en 100 Thr. om Dagen
kneo faadan ei.«
Jeg troede, de to gamle Mennesier
ljavve sunket i Jorden lige for mine
Fødden
Tilsidsi førte jeg dem ind i Haben
og viste dem vore Drivbcenke, den
ftore Stengroite, Ploenerne og Flag
itangen. Træerne og Buskene stoc
Isom stivnede af Undren i det rødgule
»Lys. Jeg høkte en egen klangfuld
isufen i Luften . . . var det et Sltgl
Jus Kirkeklokkens Konen faa op mod
H.»)imlen, som om hun længies . . .
; Motten sind tavs og grundebe
Jmed et stott, frydefuldt Smil oin
« Wunden.
i Atter løftede han Hovedeit ,,Og du
»wir lige saa meget at sige i Landet
isom Herremanden?«
i »Bei vil jeg ille sige,« svarede jeg.
II korte Trcek fortalte jeg ham om vor
lovgivende Forfamling. »Veb Lands
-tingsvalgene hat Herremanden megel
niere at sige end jeg; for Landstini
’k1et er de stores og riges Ting; wen
Hved Folletingsvalgene vejer en Bon
Treg og en Arbejdsmands Stemnre
»lix1e saa nieget som en Herremands
pxi vi har mange Bøndet i Foltetinget,
raiaa adskillige i Landsiingei, faa r:
Bonner og Smaafolk er nu om Stun
Der lige faa godi som de store og
riqe meD at lave Lanbeis Lone.«
»Bei ek forbavfende!« udbrød
Motten
»Ja, tei er gaaet fremad for Bon
des-standen i deite Hundredaar.«
Jeq maatie iilsiaa, at der endnu
par meget i Bøndernes Liv, som var
krezaet cg galt, Fejl oa Daarligbed
kr Der ncl of alle eqne i Bett-In, nien
i des lele vix fmre lud-de Bondefkatis
»ka hvsi slz1 nnki pp U· imm- fnkdx
.«:sl lJMPe fin. Plain-« i Enntsimdsgi
du« Eiter-. Of .sJe-.«:«-::1mnken, Finder-:
fkmdcn Ozx siebfmtibomernt
»Ist er fortsarsenre3« quiin
THme
»Es- ali Dei ten rsi sprst 021 frem
111e7x ist«- Dor fri Jcrfatnikg ist«
LUked fac. er forialte fes( liam w-.
Giraut-leisem Frihetislcvein Vidmk
dericven, rei« bar-de flabt Vilkaar fcr
en bmt ikdfolcelse of alle bygiige
Arrest-Er i"Follei.
»Bei er ikie til at fcrsiaa,« sagde
Merkm.
Uviliaarlig kom jeg til at husie
paa Carl Plouds Vers om Bondens
Forncdrelse i gamle Dage:
»Der iom en Tib, hvor Fogdens Piil
hans Ryg i Furer pløjedx
da Sult og Nød sad ved hans Disk,
og Trcellesind ham bøjed,
da han sled Dagen hen i Ægi,
og Sløvhed letted Aagets Vægt . . .«
) Men jeg vilde itke minbe min gan
le Oldefadek om Pisiem i Siedet for
idette Vers gengav jeg nogle Liniet
;af det sidste Vers af Sangen:
LDen danfke Bonde siddet nu
H Foltets Raad med Ære;
med Skulder stært og trofast Hu
han stal vor Frihed bære!«
. Motten den-die sig mov sin Huftrm
»Den Lov flal vi husie at tatke Vor
Herre for.« Saa dreiede hun sig ai
ter om imod mig: «J qlemmek vei
itke Vorherre for alt dette ny?«
»Nei, vi holder paa vore Ritter og
paa Vorhertes Ord; vi have i Afien
sungei: »Gut-s Ord, det er vort Ame
got-IS'
Som ægie gammeldagsBonde stod
Motten rolig og ubevægelig, men jeg
kunde se, der var no-get, der gik i
Bølgegang i hans Bryst. Et Par
store, klare Taarer lysie i hans Øjne,
da han« udbr-d:
,,Saa er der dog blevet nogei af
dei gamle tilbage i Gaul-dem Der
er godt Amsel-T det. Lad din
Ssn faa det eftet dig!«
»Bei stal han!« lovede jeg. Jeg
vilde rette ham min Haand, men blev
i bei samme overfaldet af en under
»lig Svimmelhed.
« hvad var dei . . .? Jeg saa nogei
«l)vidt flagre som viftensde Flor for
mine Oer og meet-lebe en falsom Be
ivcegelfe i Lasten. Træerne svajede
vg gyngede, atter suste det med beein
pede Jener i Lasten; jeg var saa
cvervældet af alt, hvad jeg hørte og
fan, at jeg- var nær ved at segne emi.
Da jeg kom til mig felv igen, var
de tso holde Skikxelfet fpksvnnvnr.
Jeg ftod en Stund og holdt paa
mit Hjette og saa mig omlring. J
oet famme galeoe et Pat Hauer indc
i Hønsehuset.
Langsomt, stakaandet, helt under
lig til Mode gil jeg ind i Stuen og
satte mig paa min Plads i Sofaen.
Jeg var fsaa ttæt, faa ttcet, mit Hoved
sank ned paa Brystet, og det vat,
som et Slør fankede sig over alle
mine Tanket. »Na faldet jeg i
Sovn,« siget jeg til mig selb. Saa
vidste jeg ikle mete af mig selv at
sigei
Paa en Gang mcetket jeg, at nogen
staat og tivet i mig. Jeg slaar Øjs
nene op og set en hvid Skikkelse staa
for mig.
»Hvot et Motten . . . ?« spøtger
jeg. Jeg ttoede i føtste Øje«blik, det
var min Oldemodet, der var kommen
tilbage. ,,Naa, et det dig«, siget jeg,
da jeg set, hvem det et.
,,Menneste bog!« siget hun —- hun
var lige faa hvid i sit Ansigt som et
Lig — »detfom ikke jeg var saa
angest, saa angest! Jeg vaagnet og
ser, at Klokken et 4, og du er ikke i
Sengen og hat itke vcetet der.«
,,Aa, Katen Lene«, siget jeg, ,,jeg
hat oplevet noget i kenne Nat, som
jeg aldtig kan glemme.«
,,.Hvotdan et det dog«fat med dig ..
er du sog?«
,,Nej, vist ilke, men det et faa ube
gribeligt, saa tent ufatteligt . . . «
Jeg maatte trcekke Vejtet langt et
Pat Gange og summe mig lidt.
»Men hvad et det bog, hvad et
dei?« fpørget hun.
»Bei et, at mine Oldefotceldte
bat vceriet her i Rat . . . ja, du ayset;
men det er Sandhed, jeg hat vcetet
tunbt i Gaarden med dem . . . jeg et
lige tommet ind.«
,,Men Jakob bog!« Jeg tun-de se,
hvor hun dirieoe under Natttøjen ozi
Klottem ,,.«to!!: Im Da aaa i Seng Da
fe- ai krsmspc riatia iil Pia felV.«
Fca Tkrca mit ever Tini-ne ,,J1,
taki Ins-J ist-time i Jena«
Dei Var mia iklc milliat at falde i
Zier-n, diin umsctckie Mo Fctestillins
xier i inin Hier-Je, jea iaa extdnti de
so htide Stilkciier for mine Title.
faa rseteii lange Zigadninaet soinge
no fem briise Taaaeflige i Lasten.
Enkelia faltst jea da til Ro, mm
blev i Dromme oed at shsle med det
stete.
Da det tog til at lysne, kom Katen
Lene og kyssede mig og ønfkede mig
glasdeliat Nntaat.
«.s)votdan var det dog med dig i
Nat?« spotgser hun.
»Ja, hootdan var det2« siger jeg
og tejfer mig op i Sengen. »Jeg
blivet aldrig i Verden klar over det.
For det et endnu i dette Øjeblik for
mig, som de to gamle hat vætet hos
mig i Nat.«
»Hat du ondt i Hovedet?« spørget
hun.
»Nei, slet ikle. Du tror vift, jeg
snakker vildt.«
»Du set faa underlig paa mig.«
,,Jeg er fuldkommen rast; men
det, jeg hat oplevei i denn-e Nat · . .
du lan aldrig tro, hvot sdet vat un
detligt!«
Hun sttog mit Haar. »Læg dig
lidt tilbage igen.«
Men jeg blev sivdende oprejsi.
»Det er ikte alene det med de to
gamle«, siget jeg, »det er saa meget
anbet; jeg hat set ud over hundreds
Aars Bondehistotie, faa lebende, jeg
va
Sygdomme fornarfaget as Mas
linqetn
Dr. Miles' Neftorative Tonic og
Ncrvinc hclbtedede eftcr cu- og tkedive
Aar.
»Na var en fnldstondiq fund nur Mund indnl
Ihrs-at ists-« da nukRegimeIt var Conn- Ren-galt
ou ceg blev ivq of Muse-jagen Den-irrt var Im tits
fsifk, spread ivq bin-Ue Dr« Mileis Mcfkoratme Iccrvine
oq Tonik i nam- Lasqer bar fort-am tin-, at riet sum
qf stcreno llvlskiomhed, oq im tun itte it e, book
manae Letqu v» bar haft miq ander Behandl ag, nnsn
le hnr vrøvet alle Sla O. DIE-:Forvoldökenlcr bialv
m aldri . Anqreba bvvedpinr. Mat. Nosckatarrh,
do edel-, ftlnnn va kroutik Tini-klun- sr alsiamcnen sat
dek i min Lod. Taffet pas-e Wes-onu- oa Tot-te er ten nn
sittdea-noch enqhsct mit lebkstn Im tm- vgqu
unat Dr. M les« Anti Pain Pillo tin-d qovc Reinlich-r
on im mit-, at Dr. Mit-IT Mit-Irr er snlnkomneJQ
Rev. OtsamVendey Sparta, Wie-.
»Im ausser at stae nogle Ooa qode Okd for Dr· Mi
lee’ Rest-statika Nervinr. Jcn var vers t tin-gewu- it
nird Snvnlssheky sitzen jeg Hist-de Foratmtlnn af El «
lina vev den nne INC, im a den Grund bar Im vusvet
for-fleuin Muster uden et vilnc bis-wen Jea hlcv sink
tctm overtalt us en p- kionsiq Ven, en Anstlpekcr, m at
tiravc Nenn-un Te« can forschte Tem, at det liar
mort mi.m·te ct qob . Nu brhøvet ieq Mr at hinw- des
kegelmmsm unsre, Inen knn lejtiabcvsvts, naak im cr
ovcknkrwo eller lpviletmvv vg im bar alt-d on Dei ved
haandm Der hat alvrig flaact feil l at mve Lin
drina.« U. ueqln, quwer as luin Free Preis-,
Millvankec, is
IllcAvovheteke feiger oq gamma-er den Irste Flusse
S Dr. Muts Lqæemtdiw Striv est-r ki qu vsn
ekvsiitrt oq d crtes vom-at. Ihre-In Dr. Ums-«
Medccatco.,cl hart nd.
bar aldrig før tænkt rigtig over, hvil
let mægtigt Opsving, Vondeftanden
har taget, jeg er saa opfyldt af . . .
jeg ved itke hvad, jeg synes, jeg kunde
lægge mig pasa mine Knce og sige:
»Gud Fader ske Lov og Tat for alt!«
Jeg tog hendes Haand. »Hm-: det
sial blive velsignet for os at komme i
Kirke i Dag!«
Karen Leue, der nu forstod, at jeg
Var ved min fulbe Sasmling. tog vor
lille Dreng op af hans Seng og kom
hen til mig med ham.
Jeg flog Armene om hans Iille
varme Krop og knugede ham ind til
mig:
»Du stal faa et godt Arvegods af
bin Fckr og Mo’r.«
itiokomss
Binctispwsim
Thpdfs)r-1’ K mark braucht bar in
lequrat dukts)rs-r1Ln-ngurcär ökvcr
»Im-. km- Umlth fmnjljäkommnr
Hm um förste1H)nj-1g. däliq matem äst«
ning ·.-· m- fri: Kulninz macäkummssn
fr»-—."pr)t11i11gar och schen gril
Sjitksi. hulvuclviirk och smde lik
I11nd« Zkksmmmr. sit jnzzem Inn-in
111-:J1-«i11 ntjsivgmilig li-« starke-r
ach resgulesmr lesfvrrkr hielka mat
k. n Unmut-n Itimule mk njurruans
filnk11um r kpnkiar Mn M och rengör
im- lfnnna an sk er xsi how-. unlin
zzir. Dr n Inilir hthcmksmnnor dä
1s13111ak-s11581111i11g. sur mag-: Hin ««1
sc --.-.h1)tnjng.ir reumattskn smcib
i-; .i1L1-«« »Hm mh rzgix n njur
AL- unknur fij1-l--1-I-ninss ihan gsll
Wut hZ Un usr i(1-r Usuär Neu xl ijing
sxh hsnv I-1x. uk AH.1 :mu:ck«rc In
·l«1--1f»tils. Hi usL Di unzsn i A- Unf
Hpskur (-ll--r" j Man-Ums Jorhssk fök
II us M«I: «s1’-1r1.:n;-ks nksxhsljiuk
UtHLm ti-1-n cui-mle Nun Islls
wsksp M L. sit-tat: m-« M zjxcjuc
L «:1;».1;.".
I
IJJ ter alt Tfulhrcfs Mask
Dntigkik kjr liess weh mcsiicin UT
Drin. Den är god ifjr es! oc’1al!a
Esusnnh Ja) bar An ÄIJHF as
l","." Izu-. CI
Fs
Lsiszchr
aOr Tei.
an ng mux A Keb
llUIclLJI WH- PUU
nxiigcnnsmne he l ri
sck ng Btlul issislzllr
knar. oc man dan tm
de,nt ins-en bsck lenke
Benutzt-ziemt umste
Lplns Haar Tie sm
vex hvad De sit-ker,
Plano euer Orgel.
Carl Rom-land
Mlnnesksulis Music
c«tnpcmy.
W Nic- let Ave-II
Minne-v«u. Mit-i
Don-T Be Poet-Eos
Tslcs Use set-sind oklklss
ROCKV IOUNTAIII Tss
Mich- only by Muts-ca Mess
clne co» Muts-am WI-. li
keepi you well- oat tust
satt-sc ein ou euch psclcsth
Pries. 39 costs- Nivok c
ln Tut-. Mccpt no sub-Os
—s«sss-s«kts«ss- Ilnss HO: III-It Akt-lallt
U sksuclusveh sou- sko dlsvos hswkodosct
Muts Mast-od. bunt-m It its st- üoa sue-to
two-sk- som XII dolbmäo
usw«-So os ånksassius..
Im Leu-ode- Isn brasos I III-met oq Its-km
Malt-h or Don-s Tlllslelo sksl Los nationng W
II use zum oprlgtlgo Mantos
’M9Kclcs 9KEIcUNIK.
Izs Its-Its stks - · NEW YOU-I
fi
VÆRDIFULDE sALVE.
Mu samsisning, Smsk Hat Im on t
e Idealin ng lass pu- Umsc
Swiges bos
F R U O I-. BE N.
97W.20. st. P womit-. N..1
PRls 250.
N Olssas salvo or udmetket tot
bund-ask bylder. gamle sum-. essen-h
skjægsop, saaro brystvortor og alle In
dko hodsygdomma
Tit enhver. sum ins-header 25 cents
ijmærimh vil vi Sende sah-en fkit.
sc YEAIS·
EXPEKISNCS
Tau-: »Im-II
bestens
copvnsaufs äc.
sammt »in-Uns a slnsnsh jin-i now-trinkt mq
qnhskly usw-»mi- ssnk um«-un frotf W must-t- ss
Inn-nistva m promile Idetlvntmhlm kaum-linked
sinnstustustlyssssnmlomlni. Jlumthtmltou Rai Ums
sent inso. Ohio-c iswscnsy lus- sccumqk Inst-onus·
kam-Ists mlusn Ihrs-nah Nimm sc h« um«-U.
Meint welch v »in-ak- cluIrw0, m t to
Seientiiie Hmeficam
A band-maon Inn-»und wookly Las-cost Cli
culatlmi uk any Hasses-two sum-nah Tot-sum U .
Satz sinn- mmithh Il. Sold by all ICIICSIIM
Mo »sama«-. Isogxgxk R
. cl- I st. wahr-«
