z-:
I
,,Danfkeren,«
U halvugentlig Nyhcd5- og Oplyzs
Ilingsblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivet as
UWSE LUTH l’l.«llL· HOU8E,
Blatt, Nebr.
Muster-M udtommer bus- Titsådag og
Frei-aq.
M pr. Ausgang i Te Forenede Stater
Il.50; til Udlandet ils-vix
Isdet betales iForilud. Besiilling, Be
Wing, Adresiefomndring og alt andet
angaaende Vladet adresdierek
DÄNISHLUTH. PUBL. 110U8E,
Blatt, Nebr.
»Danikeren« ledes indtil vidcre as Post
I. M. Anderien.
Alle Jahfendelier —- Afhavdlinger. kor
tere Artikler og Rotteipondancer sent-es
til Bast. A. M. Anderien. Man-, Nebr.
Ryheber iendes direkte til »Danikeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Isteked st the Post Utfiec It Blut-, Esel-»
II second-klit- matten-.
Advent-las Rates mode known upo
Muts-now
»anfkcten«
Ilivet lenbt til Subskrjbentek, indtil nd
syselig Opsigelse mottages af Udgiverne
II Cl Geld er betalt, i Lverensstcmmelie
Ied De Forcnede Staters Postlove.
Paar Leier-te dem-endet sig til Falk, der
wettet-er i Blut-eh enten for at tsbe bog
dem eller for at faa Oplysninget om det
Oerterede, bedes de altid omtale, at de faa
Ivertisiememet i dette Mad- Det vil var
Il qensidig thrr.
En Tut til Vestens vide
Slettcr og vilde Vierge.
(Fortsak;.
Dei ejendommelige i deres Liv vi
ser sig ogfaa i deres Sport, f. Ets.
4. Juki. De unge, raste Karte leg
ger da deres Dygtighed for Degen
ved at vise, livem der fnareft tan
fange og koste en vild Stud paa aaben
Mart. Studen flippes da ud og faret
af Sted i vildt Spring. Manden efter
den paa sin Ponytaster, Lasfokn over
Hodedet paa den. Saa gøtes Lasfcens
enden Ende fast til Saddeltnappen,
og Ponien strittet derpaa tilbage as
alle Kraftet saa Ins-ten trætter stg
samtnen om Studens Hals, den tadee
Vejret og faldet. Saa gælder det o:n
for Rytteren at komme as i en Fort og
faa den bunden. En Kimball Co.
»boy« dandt Prisen i Sommer. Det
tog hcm ialt 2z Minut at fange, kaer
og binde sin Stud. En saadan Fer
dighed er deres Stolthed. At ride vilde
Heste er en Nydelfe.
For Refien er der meget ftønt ved
detre Hnrdeliv. De unge Karte der
ude sna underlig friske og traftige ud.
Tet stulde ikke undte os, om der kunde
fofttes en baade legemS- og aandL
kraftig Slcegt.
Sidste Foraar havde drei-et haard:
for Kvægopdmtterne. ngle hadde
mistet fle:e, andre færre EtytkerKvæg.
Foraatet var for ftrengt, og Foderet
for lidt. Flere af dore Landsmand
var da kommen i Tanker o:n, at de
attet siulde til at farme noget mete·
Nogle hadde faaet Rug og slaaet den
af grsn til Ho, andre havde plantet
en Del Majs, og det var lyttedes dem
at avle en hel Del Foder. Det vil
sikkert hereftee blide mere alrnindeligt
at dtive en Del Landbrug scetlig for
at avle Vinterfodet for Hjordene. j
Buffalogtæsset bliver bidt alt for nærj
af om Sommeten til, at det skulce
kunne give iilstrcetkeligt Vinterfoder.
Kitkeindvielse og Mis
s i o n s m s d e.
Allerede Lstdag, eftek at vi havde
nydtIorftkstninger vg var bleven op
» varmede høs Mk. Nielsens, maatte
Pest Miller og jeg hen at se Kisten
; og befsge Past Mader Der var et
Pae Mil at gan, just en passende
Spqueretur. Vi fandt tceklig Mod
tagelse hos baade Past. Madsen og
PasisJ Th. Land, sont var ankom
men tidligere end vi.
Vi stulde jo saa strals befe Kiesen·
Den er opfstt as Sten, en SlagsKalk
, sten, trot· jeg. Det er en Stagz Pyg
ningimatetiale, som sindez paaEgnen.
Kissen ligger med Koret i Ost, og
—- ja Taan og Klolle manglee, men
faa er Bestenden til Gengen- peydet
M fes-M Husxt ek ika M
Dess- MM IS thmligk
Zweck-g W Odem pha- Siderne p;
Mksfs MVM M med Ins-et
Mist vcke seinem-on mea
« - Zwer Fett VII
spjisr betäti- faa vildc
Wir-No r Wes til bedte In
c -—I
Dei var fcerlig Vet- Paij. Madfenk
on Bebceknes isten-see Fsid «et vix
lytkete- at faa bei itcnnc isten-skiz
opført. Sirtliza to Bin-nd, en Stegs-r
beim cg en Encdleg hanc-c zijorl nxe
get for Hirten-I Opføreliex Sienas
bejoerens Nat-n sit jeg itte seit pack
Snedteeen var Julius- Melken vor
gamle Ven Og vist den ferste Dunste
Mond i Zettleinentet ,
Løtdag Aften heldt vi bei førflx
Møde i Kisten Zaa optandt den
store Højtidgdai, anda :en Der Var
toldtx men Foik kom, vift alle dein, der
bot paa Egnen eg ncgle iængere hen
fra.
Kitkeindvielfsen foregik efler de i
Moderlirien gældenre lutherfte Fee
fkrifter. Alle vi äre tilstedeværende
Præstee Deltog i Oplassning af Zwit
afsnit; Past. Lund som Krensenz For
Inand forestod Jndvielsen, Past. Mol
ler hab Jndgangsi og Slutningsbøns
nen, og jeg præDiteke over Tagenå
Evangelimn
Om Eftekmiddagen havde vi engelsk
lGudstjenefte ved Past. Leainer, Den
Tengelfb lutherfke Bræst i Sidnerxp o
Hm After-en hande Vi atter Mode
Dankt Tet var en tig og ftøn IMM
fom vist hos inange fremkaldte Fe
leiser lig rem, David udtrnttet. naar
han siget: »Jeg vil bellere bo ved Der
iceeskelen i min Guds Hus end i de
ugudeligeå Pauiunet«.
Mandag Formivvag holdt vi Hvi!.
Men saa om Eftermiddagen samleheg
vi attet om Guds Hasses Gover. Herj
blev fotft talt og funget, og saa — ja
saa hoiht Past. J. Madfen og hanc
Ttolovede Behaup. Dei var vist eni
hel Oveerafkelse for sspfivtfamlingeml
støni nogle havhe lagt Meile til, at
Madsens Keereste var til Siede. og
at han for nhlig hat-die bietet iKimhalL
Pasi. Melker .--,Fotretteve Vielsen og
Past. Lund og«jeg var Vidnet. End
nu en Gang: hiertelig til Lyttei Me
gen Lytte og Herrens- tige Velsignelfe
med paa Vejeets
« Saa holdt vi Fallesspisning, og
midt under het hele begyndte det at
«fne. De hpide Fnug faldt lengere
jo tcetteke, saa Joeden snatt var dat
tet med det heiligfte hvide Lagen
Folt var ille fti soc at hiive bange
og ialte om at siynde sig hjem, men
de gawtkg bog til Taals og hlev, og
-frart begyndte det at kiake op i Vesi,!
og det syntes, fom Snefaldet havdew
htudt Huld-D « Vissit en stsn Aften
samtnen i Kisten og sisnt Vejk at
gaa hjiem i
Ncefte Tag var ogfaa en feeeligHsjs
jtidsdag Bei-et var ket sipnneite, vi
isaa under Mpvet Solen lom frem,
Yog Sneen fvandt snart. Der stulde
vaeke Konsitmation den Dag. Stil
unge Mennefter ,,aflagde ten ged
Bekendelse for mange Wähnen « Efier
Konsikmationen var Ver Aitergana
hvct unge on ælhre Atifme gestehe
Herrens Bord i Fæll3:fiah. «
« Der kunde cel vcere tritifte Bemerk
ninger at gsre til haade Dei ene og vers
endet fo: Den, fom hanc-e Lyst til det.1
Men jeg undlarek de! saa gceene i
Gliede over det Gennembrud det gode
hat vundet ogsaa paa bisseEgne. Baa
de Kirkehygningen og Dens Jndvielse
faavel som Konfiemationen ee Uh
ttyk for dsette Gennembruv. Hvert
lille Stridi, Guds Rige got fremad
paa te fotftelljgeEgne maa glcce hvert
et Gudshatn. Til Lytte med Kiesen.
Venneri Lad nu ilte Gtæsset geo
pas Kiekeftien. Der et Sthrte tit
Vandtingen at heute i Guds Has.
At tefereee af Talente hat jeg slet
itte tænkt paa. Jeg vil tun sige, at
jeg var glad ved Brtdrenes Forli-n
delfe og seines vet med noget Ret san
siges,, at Sandhedens Oed hlev delt
tettelig. Spenden anden Salmesang
glædede Pkeestetne Lund og Msllee os
med flere Numte tostemmige Sange
Detes Stemmet faldt sinnt i Hat
mone.
Vi vil faa forlade vote Landzmænd
i Kimhall Co. need den Bemeetning,
at vi ingen ny Ahpnnenter Lande faa
paa »Dansteten«. De syntes aLe at
have den alte-ehe
Mete.
l
Kredsmødet i Vetona, Nebk«!
J Dagene fra H. Zeptbr. havde
den sydltge Nebe. Krebs sit Efteraarg
Krebs iMy Rebt Af Krebs
sens 1 Pxæstee havde, foruden Ste
dets Pjtjfh W Nth MEDC hvillet
blev føkä xsskrs ·» txstlse baadea fde
Præste sdfn Esar til Stede og fsfik
tert ogsaa af Menigheden, der havve
indbudt til- KLEMM-de Naar jeg
saa stulde give et Referat af Mødet,
Dil jeg« til en Begyikclse fixie, at TI
neii ssn Enrid Da Naaoty det Korseth
,.E;!.:t:.1:ji:s.:::, »Der entntt er Jodcrne en
Heringe-ists os. Grwterne en Titania
lxed, Talen case-a i risse Tage ken, der
itranate iaennem oa aik til Hiertet.
Lllisnigiteoen i Veto-Ha har for nnlig
saaet Littant en hnaaelia ca nunmelig
Ritte, i hvilten vi Freitag Formiddas
tiamledtg til Gudsstjeneitr. strebs
Jformarxkem Pastok J. Th.Littto, prak
Ipitete over Eis-U 14. og ertlcerede der
iefter ttrersmodet for aabnet, book
eiter Eteketg Prasst J. IJZartuLsfen hod
neltonsmen tneh nogle Orts nd fm
illkart.2,12· En Tante, fotn jeg stet
lia betratot as Aabninagtalem var en
O fororina til Kreostnodets Delta
gere om i Sand-lieh at flaa Krebs om
den Heere Jesus Krisiu5, faa viloe
enhoer faa Velssgnelfe, den Velfigneb
se, ioin Den entelte iscer trængte til.
Eiter Formidtaggmariet git Mødets
Deltaaere til et nækliaaende Has,
hter MenigheoensFolt gceftftit bemer
teoe og alle baaoe denne og de folgende
Modeoage — OmEftermidoagen blev
Kredieng Ernne: ,,.Hvao kan der gøres
for at vinde og bevare de llnge for
Gilde Rige og vor Danske luth. Kit
te,« indleoet af Unoertegneoe. J Jud-«
leoningen oa Forhandlingen betonedes
blandt anbet, at man pagsende fotft
tunoe stille bette Eporasmaal: »Hvat
stal der aøres for de Gamle?« thi hvad
hjælper Det, at Der atbejoes for at vi
ie de tin-ge Bei til Himlen, naat saa
mange Zteaek baade Fort-store
ne og andre i Hjetnmene at
bejdek paa at nedhrnoe. hoao der
muligvis var begnndt at opbygges i de
Unges Hinten Tet hat jo vift sig hee
vore, og hjemtne med for Reiten, at der
er mange Foxældrr. sont er svcett tri
stelige,har staaet i Menigheoen i man
ge Aar o. s. v» det hat vist fig, at
risse famme Forældre blev hpjlig for
nætmeve, ja forhittede, dersom det
hanvte fig, at et af oeres Born blev en
af Herrens Hellige, det vil sige, c
Sandhed omoendte sig til Herren og
itte tangere vilde nsjes meo at have
den Kristenoom, fakn lan tende med til
alt Verdens Besen, og som Vetden
oetfor er sieleglad ved og ptiser i
høje Toner. Der et sen Stags Kri
stendom, fom Bei-den aldrig prifek, og
det et den -:nefte, sotn ouet noget, nein
lig de Helliges. Dei et ven, de Unge,
faa vel som alle andre, maa have,
og oerfok sial ver til de Unge predites«
Syno og Naaoe, prwoikes om Korfeta
Fotargelie, am, at naat man vil leve
for sin Ftelier, saa blivet man ikte
elftet as Buben, eller af den gudelige,
flitkelige, titlelig sindede, tnen nom
vendte Beiden fotn hat Kristendonk
mens Stin, men forncegter dem-Kraft
Man tan lægae Matte til, at man-sie
as De Ælore, som ivtigt tale otn, at
der maa gores noget for Ungdommen,
re ril ahiolut ilte hsre om, at de selv
tecenae til Omoendelse, hoiltet ofte
net-on er Tilfældet.
Tet her-ite, saadanne tunde gste for
de Unge. var selv at venbe om til
Herren cg blire hellige Mennestet, san
skulre not nogle af de Unge komme
bag eitel-, blot De saa, at det blev Al
vor. Man tan itte fortænte de Unge
i, naar De i Hjemntene hat-er en he!
Del gabelig Snat, uoen Saft on
Kraft, og uren nogen oirtelig betende
Kraft i alle Lioets Forhold, at de saa
ttættet paaSkuldrene af alt dette Var
sen, sotn slet itte erKriftendom Hien
mene faar absolut den stsrste Judith-»
delse haade paa Born og Unge, saal
det, der stal til, fsrst og fremmest eti
heilige Hieni, hvot den Heere Jesus erj
den, der raadet i alle Inhalt-. — H
Det bleo detncest ogsaa paatalt, etl
den, fom ejet Liveti Gut-, væte ftg
Utig eller GanrmeL maa tale med, ag!
vidne for de Unge om Freisinn Det
te er vist de fleste Stevet gaaet ud af
Programmet veh Ungdomsmsderne,
otn det ellets noan Sinhe hat vertet
derpaa Man hat ellets mange Ting
l
paa Programmet haade af den ene og
anoen Steigs, naar Talen er okn at
oinde de Unge, nu det hjcelper alt sam
men intet, hverten Sangkor, Aftenun
detholdning ekler Klub, versotn Bitt
neöbytdet om den levende Jesus Kri
stus fotftunnner paa den entelte tro
endes Lieber. .Fot Gudz Rige og
Livet i Gud vindes de i al Fald itte,
hvad de saa ellers vindes for. Og
Vivnesbhrdet melletn de Unge inv
byedeö fremtommet sittert letteft og
Mitteing naat de Unge samles hvet
fee stg i Ynglinge- og Pigefotentnä
get, og itte somxnu samtnen i Uns-.
-stoteninger.
Ovenstaaende angtver omttent Do
oedtetningem sont Fothanvltngen af
Umne- ’tog, og vi hat-de den Gliede, at
s-—-——— - —I
manqu dellozz l Eamtaxen VgFarhands
link-ten
,
Lordngcn den J. bennndte Mødkt
oru Rotntiddjacn ined en tdrt Andsgt
af Iliirerteanete ud fra 1. Kran. Ell.
5., lnsiorefter Pastdr Thisted indledede
TIJteniglyedenz Cum-I »Kendetegnene
paa Und-.- Bøtn« ud fra Rom. 8, H;
,,Eaa mange, som deines af Guts-s
Aand, diese ere Gudg Bøkn". Af
Jndledningen Da Forhandlingen stal
fremde-des folgende. Menge ydre Tegn
afgirer ilIt ingen Garanti far Baute
forhold til Gild, f. Eis-. at viere diebi,
tonfirmcret, viere Teltagek i Zunitale:
og Bennernuch o. f. v» ja, itle en
gnng at tro fnt setv at være ei Gudsii
Barn, er neiget ubedrageligt Kentetean
paa, at man er det. At dritte-J If
Gudis kund, dette et et Kendetegn.
Tte Eporgsmaal bleve hetudfta frem
satte, nemlixtx H v a d d r i v e r d a«
Gilde Lland et Menneste
til ? Innr: Til at ydxnyge sig for
Gud af sit ganfte Hierte og etlende
sin Ennd og Elendighed. Deknæst:
H toter Guds Eiland et
Mennefte ben? Til Kot-seh
hen til Kcifti Koth paa Golgatbas
Hul. Hen til Guds indstiftede Su
lralnenter, til Snndsfktladelfencå
Naade. Eluttelixn H v a d fø r e e
Guds Aand et Menneste
in d i ? Jnd i Forsngelse og Tro.
Titus- 2, 10—12. Dette er noget,fosm
etlwert Guds Born vil tende til.
Bwrson hat tnærkværdigt sttndt
siildret de fand-e Guds Born og givet
Kendetegn paa dem i sin staune Sal
me: »Hvad etc de Kristne dog glim
tende smulte". han siget i et af Vec
sene:
T’«·. F » ' ’
»k
UUL
. .«,-.,"«’
its-M
De ere vel ellers- sf Adam som andre
esg bæte den Jordisies Billede med.
De vaage og saue, arbejde og vandte
Lq lide faavel sotn de andre Foetrced
J jordisie Stifte, i Mad og i Dritte
Man fee dem ej noget seerdeles at gute,
K u n, at de at Vetdens Lyst intet vil
hske.
J den sidste Linie er Forstellen an
givet og et af Kendetegnene paa Guds
Folt tillige. Verden maa tunde se
og tende, hvot Guds Folt bo og Eing
ge, ester Herrens Otd i Malact. Z, 18.
Af andre Kendetegn blev fremheevetr
»Kætligheden«. Joh. 13, 85. »At ve
te et Lys i Heeren.« Ef. 5, 8-—10.
Nath. 5, 14—-16. J Luk. 18, 7——8
tales der om at taabe til Gud Dag og
Nat, og at han snart stal stasse Ret:
Guds Aand dtiver Guds Born til
Bon. Han driver ogfaa Guds Fcit
til at betende Ovettkcedelfer for hon
Jndre, Jakob 5,16., samt til at vidne
teni Jesus Kriftus eftct udtknttelige
Ord i Joh. 15, 27: »Men ogfaa J
ftulle vidne, thi J vaee med tnig fka
Begnndelsen.« Kendetegn paa Guds
Toll et ogsaa, hvad Paulus naevnet i
1 Kot-. 4, 10——13., hvis Hovedsum
ligesotn fumlez i Vette: »Alles Sto
tsist indtil nu,« samt 2 Tim. Z, 12:
»Ja ogfaa alle, som Ville leoe gudes
lägen i Kristug Jesus ftulle forfslges«.
Terfom det er bleoet saadan for et
Guds Born. at Vetdens Mennester
tlapper een, og lceler for een, sandelia,
da er der Grund til at se sig vel soe,
efter Herrens Otd i Lut. S, 26: »Ve
Edek, nacir alle Mennesler tale vel
am Eben lige det samtne gjotde deres
Fadte ved de falste Prosetet.«
J det hele taget var der tun Grund
til at glerde sig ved at faa Loo til at
deltage i disse Dages Moder, thi Ba
funen gav en tydelig Lyd ved Samtale
og Fothandling, faa der var sittert «
not dem, der beredte sig til Steid, vg- (
faa til Modstand nwd Evangeliet, og
det er altid bedre end den Nove, dsde
Ro, thi det viser dag, at Guds Oed
og Bidneskytdet om Jesus tan ramme
hierteene endnu.
Jeg maatte reer hjetn Sendaaffov
tniddag og var saaledes itte tilitede am
Sendagen i Betonen Efter hvad der
blev mig bereitet, var der om Sendu
gen en tcet fyldt Kiefe, hviltet var
g-lædeligt, da vi paa Ssgnedagene
not tunde have snstet at se flere Men
nestee i Hirten end vi giotde. Otn
Formiddagen ved Htjinessegudstje
neften holdt Paftot Martussen Stett
tetale, hvoteftet Pastok Thisted prak
ditede over Dagens Evangelium
Dereftee holdtes der Altergang. Om ;
Eftetmiddagen ved Slutningjxnydet
peteditede Pastot Land, og Paftde
Martuxsen stuttede Medet
Sau endnu en Hiler og Tat til
Menigheden i Verona for udvist Ven
llghed og Gæftfeihed, men til de Hel
lige detude vil jeg sende Hillen i Jesu
Nat-n med Sangens Ord: «
.—»
»Lad es san ftejdig goa, otn vi end
lun er fan
Thi vor anding Haar foran,f)a:n fioie
, ttngt di Van·
Sei J der, hvilten Hast, som alt fri
gjorte stan,
En Gang stred de i Lrten for Ka
naan at naa.
Strid da tun! Lrn en Stand
Staa txi der blandt dem, i de Zaligesii
Paulunet
Hos vor Gud. Halleluja!
Lincoln, Nebr. i Septbt. 1908.
O. R. L i s e n,
Kredsens Betreten
Fra Sau Francisco.
Paftot Llndreasen fra Gaston besieg
te og her paa sin Reise til Fetndale.
Han talte ved Ungdomsfokeningens
Mede. Vi var glade ved hans Veso-L
-— Pastot Hausen holdt Foredtag i
Foreningen »Daninatt« Torsdag
Aften den 24. Sept. Hans Einne var:
Samfnndglivets Ethik. Det synes at
slaa godt an, og han blev opfordtet til
at holde Foredtag oftete. Vi glcedee os
Ved paa den Maade at tunne vcette
Interessen for Kittesagen blandt ke
msange Landsmcend i Foreningerne
het.
—- Vi Venter fnart at tunne be
gnnde paa at realifete Planen om en
danst luthersl Kitte. J en saadan
Vetdensbn, bvokLandsmcend er spkedt
oin omtring, tan en vietningstld
Mission itte drives med Udsigt til at
sainle en starre Del af Foltet uden en
egen Rittebygning.
—- Vi heb-ver henvev 16000 Pol-J
lats for at tunne faa Byggegtundp
Kirte og Bolig til Prceften. Pengene
til selve Bngningerne ventet vi at·tun
ne indsamle mellem Foctet het, om
vi tunde faa en Byggegtund sitt-et.
En udmceelet Byggegrund tan nu
faas for godt 5000 Dollat5. For at
faa Midlee til at lebe denne»Bygge
grund og delvis betale den, ndsendek
di Redebreve l»Chain Lettets'·) til
Vennet as Herrens Sag blandt vort
Folt her. Vi bedet deei om 10 Cents
ellet mete, wen bedet tillige den, der
faak et as diöfe Bteve at afsirive tre
ligelydende Beeve og sende dem til tte
Rennen Pan den Mode tan de koni
ine vidt onitring og ved saadanne
smaa Summen tan vi faa en stot
Hielt-. Vi fendek ud til alle vi tende:
wesentng mendesuden sendes der
nogle Etsemplarer til hver af Sams
fundets Priester med Bein om it sat
te dem i Gang i deres Kredfr. VI
bedet, Vennet, naak J modtager et
af disse Breve, faa lceg det ilte til
Side i Ligegyldighed, men send Ds
de 10 Cents ellee mere og fremfor alt
Ifstriv 3 Beeve og send dein videte
ud itte alene mellemDanste men ogsaa
mellem Ametitaneke og andre. Hutt:
,,Mange Bette fmaa, got en stor Aa«.
j-f--———
Diakonisse- og Hospitals
sagen i Colotado.
Ten lfde osg lKVe ds. Var Denne
Zog-Z Beityrelse samlet i Lenden Te
ioregaaende Tage havde vceret tolte
Jg ubehagetige, men den 17de tom saa
klar og hetlig, fom det tun er muligt
Vesteng Biergegnes tnnde Luft·
Streits efter Antomften til Byen
degav de fremmede sig ud for at tage
Land i Øjefyn, og det blev sent pan
Fftermiddagem for man lunde samles
Kisten til det egentlige Mode. Men
"aa bleo der ogfaa taget sat. Et Var
Invitationer til at spise til Aften
dlev afslaaet. Forsamlingen uobad
ig tun en Forfristning ud paa Afte
1en. Den arbejrede saa paa Kaisers
oerther-Vis til efter Midnat for at
vpnte pcm den tostbare Tib. As Sager
il Behandling var iøkft og fremmest
ten envelige Revision as det forelig
;ende Konstitutionsudtan. Dette
cntoges med ubetndelige Ændringer
sg Tilføjelfer. Gn Ænvring af større
setydning foretoges bog ved at for
indre folgende fra: »Minvst 10 as
soardens Medleknsmek stulle være
Redlenimet afDen forenede haust-en
uth. Kirle i Amerika« til; »Was-den
lal bestaa af 2 Medlemmer et of
icio, R Medlemmer af »Den forenede
Innst-ev.-luth. Kirte i Amerika, Z «.—.f
Den danftiev.-luth. Kitle i Amerika,
l Nordtnand og 1 Svenster«.
TilMedlem af »Boakd of Trustees«
-algtes Pastet. Chr. Peter-few West
Denmarl, af »Den danste Kitte for
l2 Aar. De to øvrige Pladser fct
n Ptæst ng en Lægmand ville forblive
satante, til de tunne besættes, naak
saftor Petersen er til Stede ved nar
te Aarsmødr.
Som Nordmckndenes Reptkksenlaal
valgtes Pasloe H. E. Hoer, Eagle
Gkooe, Ja. for IS Aus ug fu Eises-.
siernes Vedlommenke Polster G E.
Youngdahh Eolorado Springs, Co
lorado for 7 Aar
Embedslidens Længde bestemtes
ded Lodlastning, Pallas G. B. Chri
stianer genvalgtes til Besilzkelsens
Fotmand. Paslor J. Mpller genvalg
les til Viceformand Tit Kassetek
valgtes Mk. Lawrence Jensem Brilflz,
Colo. Den udøvende Kost-site lernen
digedeii til at sinde oq lobe Land, sag
snart Oel lod sig gere.
En nie-get velvillig Sktidelfe sra
Diakonisfesliflelfen i Kobenhavn ou
læsles. Ten lod- formote, at man reis
meliq silletl vil faa en Sestek f:a
Danmarl til at begnnde cg grundle
ge Arbejdet iblandt os, naat di l:
fcerdige til at begyndr.
Del vedtoges at udgide »Febe" nie:
udftyret i melag 4 Gange aarlig.
Foruden disse bleve en Tel andre
Spøkgsmaal afgfotte og Fredag Af
ten var Boatden fætdig med sine For
shandlinger.
Til Slulning mindede Formanden
om Kolofenser Z, 17. ,,Hvadsomhelst
)J gsre, del gstee alt i den Herres Je
su Navn.« Med dette Ord blev del
fstste Mode for denne Sag aabnel og
Imed delte Okd blev første Foretnings-:
jin-de flullet. Herren give, at denne
:Aposlolens Formaning altid mag flael
dybl prægel i Bedidflheden hoc- en
shvek, som et og i Fremliden knyltes
til denne Getning. Man delle dlioe
Tilfældet, da er denne Sag i silre
Hander, thi da faar han selv,vor store
Heere og Meslet, Lov til at føte angs
Med Fadens Hiler lil alle Sagens
Verwer.
Deres forbundne «
J. M a d s e n.
Selretær.
Polter, Nebr.
w
Livets Lanng
Det engelste medicinste Selftab hat
nedsat en Kommission. der ftal un
derssge, hvotledes man sittest opnaat
en th Alder.
Kommissionen atbejdek itte u: fra
de blotte Teoriet, men ftuberer ioriat
ætvcekdige Oldinges Levetnaa:e, ca
man lan hvek Dag se en hundreoaatiä
Mand slæbe sig ud af Kommissioneng
Modesal med et tilfreds Smil ons
Munden, thi han faar sin lllejliahev
godt betalt.
De anstillede Unbetssgelser bar gebt
gjokt, at aamle Mennefter spiser
gtumme lidt. Deres Føde bestaar nas
sten udeluttende af Gtøntfager sank
Æg, Smør og Honning. Pan denne
magre Dickt ftal man tunne blioe tust
Aar· Deguden forlænget Bevcege172
i fri Luft Livet, og en Afholdgmattd
hat llvsiat til at leve 15 Aar langen
end ham, der itte tan undvckre sitt
Snaps til Matten
Fotøvrigt hat Kommisssiotten girrt
den glaedelige Opdaaelse, at Meutre
ftets Levealdet er tiltagen bett)deliat.
J Oldtiden blev Mennesletg traftiafte
Atdek sat til det 35. Ast. Sau
Dante mente at efter det. 'Di? Aar be
gyndte Det at gaa ned ab Butte, Ja
det ajaldt dersor om at faa udfstt
sit Livsvcett inden den Tit-, thi sag
begyndte Aldetvommen at meine fik;
med alle sme Stksbeligheder.
J Nutiden tulminetet en Mond itte,
for han fyldet 50 Aar, og vi er det
for berettiget til at antage, at Tibe
punttet maa tunne stydes endnu lern
gete ud, hvis vi folget Oldingenes for
nuftige Levevis, givet Afkald paa Rad
og stitlet vor Salt paa Gtøntfager og
Honning.
-—-·---·-o-.-—-—
—- Ut bebe et itte at anste, at beJe
er at ville, ville dybt og inderligt, at
ville Fakening med Gud af et ydmygt,
et fattigt, et lcengfelsfuth Hjettr.
H. L. Mattensen.
«- « «
—- Kerlighed uden Sandhed er et
Lagnens nglespih og Sandhev uden
Kerlighed et felve Lsgnetn Thi alle
Lsoves sidste Lov, alle Sand-hebets sto
fte Sandhev, og hele Tilvcerelfens sw
ste Grund er Guds Kætlighed.
D. G. Monzatx
st- i · st- -
— Tro og Kerlighed et uadstille
lige, ligesom Lyö og Warme, og nd
stumme begge fka Sandhedens evige
Sol. Tro uden Kækltghed et et Trce
uden Fragt, der itte er nyttigt ttl no
get. Kætliglsed uden Tro er et the
uden Not-; det visnek hurttgt.
O.W«allin.