Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 29, 1903)
Den stellte Jlttittlte tttttt Tjelnl Livsskildring fra Resormationstiden Cl . u H. F. Ewald. ZU · — J Fjerde Bog. Es-—f (Fortfat.) O Han var doa ntkrded at opgive Ævtet, da han ende lia, sont Soletts stdste Straaler sltttteö bit-g Stddaasette, saa Margaket ncrktne sig. Hans Hjerte bantede as djasrelft Frnd, da hatt blev var, at hun tottt alene. Med lette ca hurtige Stridt git hendes statelige Ztittelse, indhyllet i den stde dg hvide Novicedragt, hen ad Stint, itte ttlig en Due, der dlindt flyver mod Heinens Rede. Hendes Aasyni blttssede as den raste Gang, hun standsede et Par Gange sog saa sig tilhage, tnen git saa ttdett Teden lige tnod Hytten. J sammt Dieblih httn naaede Døretn sprang Vigand ittd i et Brændselsrum ded Eiden as Forsttten og stjttlte sig der. Margarets Hierte bankede as den httrtige Gang oas as Epcenditta. Hun var paa Flngt sra stt FænaseL Klo steret, og ilede ntt ad Leeres Mølle til. Maris Brev hadde givet tkente det onsleke Paaitttd til at slippe dort paa ett heldig Maare og ttden at ttdstrtte sisg for at dlive forfulat. Httn priste endngiaa sin Lntte, fotdi den sødttiae ca es terladne Pottsnster sorst benad Llstett hadde aivet heitre Bienen Texts-ed gar lxttn falden paa at bede Abltedissett okn Tiltadsclie til nt tttrde blide otn Ratten hoc- ken sit-ne, gantle Kdinke da dankte link t)ettde. ledediose Mart-te hadke rigtistnok ajtort J:tddettdittaer, ttten da Mut-tatst ntt danke nttndet ttele heitre-J Lilltd, var httn tttldcn ttl Fetze, deg Pan stet Bill-Jan at to Ltealtrndrc ledsaaede Jpliargnref til Hinten Disse- ttdeltsontne Ledianere dleo LUthraaret let t.tit, iTCS lztttt det, txdnt EtEett ltnj Je as ftct Beseit, httdte nie-et Tettt Tillatselse til ttt dettzte tilltxnte til Sltostetet Tetr-: tzjsrke r: ttelkere end Ferne, da et List-old ded Rattetize i den first-Te Ttoldtdinceg stttrdte Otttte ittacttlttnde sc«reto": dein ltpiteliat Llliarzttret ist-d cent siae thdbediiiietn at inn! need-re las-et dem nan, sotri Orte-;- Jiastdatelke i Hintenl tttn ailte dclre staieli,t ilro, tsren at lntn ttteget wittert-, at· te stttlkse :«i;:ettte lkenxe rett ttæstc :l.l«!c-ta»3n. Te: Ur ntt txcttdeszs Plan, eiter at lntn krank-e tilbrakttl neale Tinte-r tos— Matt dkt ttdet lnsttke Trost, ttd set fnrite Tentam ttt ile til ;ti!)e. Her tettrte ttttn en Bank-e, Orts-J snge B.tttt tntn link-de hellster-»st, on sont l)ttn haatteke let a: san til at tete ltetrde til ’.challett. lstt Stett fnldt s:.t liettdes Hierse, da tnttt faa sitt del innen ice Mart-J Hinte der, da t-:tn trandte tttt ttted Tat til tsjttd ind i Zittern —- da htttt til sitt Fortiadfelie sattcst ten tettt dg sttati c;td.tttere, at der ittaen LUlari laa i Altoden, ja at endna Zenqtlcrdetne date matte Jdet tzttn flog Hernderne samtnen as Ferttttdri!n, lxnrte httn Deren galt baa ved itzt. Da nun cendte stg ons» saa lyttn til sin Forstxtdelse ett lsøj Mattd i verdizlia Traat og med Edeerd ved Sitten for sin. Httn stirrede Paa den fretntnede, getttendte Vignnd da sattt need et Stria otn i Maris Stol. Der lpd inan Velsignelse sra Vignnds Lieder, uagtet den alletede sdædede hant paa Tun-gen, saa stcert er Vattenö Magt. Blodet brttsede t hans Aarey og Lidenstaben asorde ham i det snrste szeblit stum; mett han sit Bugt tned Staunen i sit Jndre og nærmede sia Markte-tret tned et mildt Aasyn. ,,Zorscerdeg itte, Margaret! Der slal intet ondl bltne dig tilføjet, hdis du snjet dtg ester ntin Villie. Enartt ril du satte alt og itte være vred paa mit-» men tatnetns tttelig.« »Mari«, udbtad Marttatet nted stacldende Rost og reiste stg brat. »in-or er htttt?« »Httn ek itte hietntne«, sdarede Vigand, der nu seitd totnntett havde gettvttndet sitt Fatnina. »Jtte hun, tttett jeg taldte dig hid.« »J, og itte Mari?« sputgte Margaret, idet hutt tog Brevet sretn as ftn Bann og diste hatn det. »Mari«, sagde Vigand med et Sntil, der isnede Matt-s garets Blod, »gjorde og stren, sont jeg bød hende.« s Margaret sank atter ottt paa Stolen, stjttlte sit Aasyn i sine Hande- og brast i Gtaad. Det dar Fortvivlelsens Taaket, httn ttdgød, men de lettede dog hendes Hinte. Vigand havde imidlertid studt Slaaen for Deren og git nu atter hen til hende. »Nu ville vi ilte blide sorstnrrede, og di tunne tale trygt og uhirtdret med hinanden.« Matgaret reiste sta nted blussende Kinder, og hendes suntlende Blit viste, at tiendies Stolthed og naturlige Mod dar vaagnet i hele stn Stnrte· «.5)vad vit dette sige?« sagde tsnn med bydende Rost. »F hvad Hensigt hat J lottet mig hid, og hvortil denne Jndesperrring? Er J rasende og gal?« »Margaret«, sagde Vigand og git teet hen til hende, »det dil stge, at nu er Timen kommen, hvorefter jeg i man ge, lange Aar inttede, den Time, da du maa folge mig og blive min.« Han lagde sin Haand paa heut-es Stulder. Hatt rev den bort og vilde tle mod Diren for at sly; men han greb hende med Jerwhaand, drog hende til sig og tryttede et brendettde Kys paa hendes Leber. Hun sled sig sra ham med et Steig; Heetten, sont dat tede hendes Hat-ed, saldt as, og heut-es eige, brune Haar ruuede ned og ombølgede hendes blttssende Aasyn. hendes stolte »Der lnnede, og hun saa sig vildt am, sont ottt hun legte en Kniv eller et andet Forsvarsvaabem Da hun intet sandt, sant httn atter om paa Stolen og var en Asmagi neer. Dog sit hun Bttgt med den Svimmelhed, der i et Yojeblit omtaagede hendes hinne. heut-es Blit festede stg paaVoldtmandens Aalyn og sengsledes as bang suntlende Blit sont Ittglenö as Stangens. »Wer stille«, sagde Meinen-, sont stod foran bende med torslagte Arme, »og itte sasa vild, er du end saure dejltg at stue seld t din Harme. Jo mindre Tauttnotx des vierte Kaari Frygt nu ingen Overlctft as min, Margarett Dog er det mig teert, at vor Pagt strats blev stadseestet med et cyl. Det Kys vtl betende paa dine Leber og ntt og alttd ftge dis, at ntt er du mini« »Gut-i hellige Moder!« sagde Margaret og saa opad used Wintolelse t sit Blit. »Sttg herned med alle der esse Ingl- osi set tntg as demte Mit Vol-UT F -I »Eii from Ven!« sagte Vigand i en spottendc Tone. »Mein det nn ined Enntte Peter dg Eanlte Pdvl eller med Sanlte Ladrentiiis da Sanlte Spreu og se, oin de itiaic lieriied for at frelse en knilisl Jamer Nei, paalald du saa liellere de jordifte, til hvein du dog hat størst Tro, inen foin dn l)idtil dragede. Hvad mener du om Sanlte Knnd da Santte Folmerk Men disse Helaener erse ulyt teliadie ille til Siede. Der bliver da liin til Rest Sanlte Vigand Hvad om du iiaataldte hans Medlidenhed og undlod at slcelde lzani for en Djævel?« Vigand leeste i Ninraarets Blit, da han needniede Knnd dg Fdlmer, at Haaliet blussede op i hendes Hiertez dersor sagde han: ,,’Fotstaa mine Ord ret! Folmer Hausen drog fra cheer Mølle for sent Daae siden, Knud og Jde aarle i Gaar Morges —- de ere alle bortei Den holdt du san lange for Nar, niin Dritte-, saa du felv blev nareet.« . Margaret bled dedbleg, og nogle tunge Taarer faldt Jfra hendes Ljelaag, niedens hun tnugede sine foldede Hern der mod Brystet i »Grced du tunl« vedblev Vigand; «l)idsig Graad tor res fnart. Den Dag vil komme, da du ler. Snart vil du viere i Sadelen da langi herfra; nien Ventetiden vil jeg nytte til at aøre din Sjcel fortrolig nied det, som kom 1ner. Se ille i mig en Voldamand, foin vil lrcenle dig, men en tro Ven, der inod din Villie frelser dia fra et uml saliat Liv, dig, Elegfkeddatterem paa hdein Verdenå Rin geaat hviler. Med Kloitkenes Magi er det snart sorbi, on hani, du t«1«nler, er din Ven, ledes nn ved dig dg hat rendt dia Ri)a,gen.« « »Bei trdr jeg itle«, sagde Margarei ined inat Rost; »der er itte Enndlied i din Mund « . ».i)"lere, end du ieenker«, fdarede Vikiand.,,1u har. lnn een Ven, han« som nit taler til dia oa sont vil strecke efter at baie dit tredsiae Hierte eig diiide din Hil, lidad dn enaaiiq stal tnike niia for. JDn ital nnd-e liøviit da femme lia Medfaii, Jliariarei, en ils-Inne, at dn itle fuldt i slme Hand-In Nu iaetier ic: iiiiq l,er Jaa B«riitexi, saa at Bor set er iinellein i:. Hat da rolia paa det, jezi liar at sizie Dia. Man-gen tilgini striiiede dn for mig, inen als-risk« Or riatia, limi: Lea fiildt del led. Nu dil jea strifie for kli, · en Ilsrcy rin nuaiie apicr rinnt-: !i In ket ital ille iiiiimk e ;·-aa Spriatialied, da ilte en Fdld i mit Lisette st..l daue; fljnlt for dia « Hin talte nu lau-sie da tiedlidlks ende, irrt l)«in—:« Inbe Nøst fnait lot die-nieset dzi enridrns ia, fnaii linke-etc fixi»l naar Eideiiftaleitz Etorin reJ l)a:n tien LUtataaret fad der med dødbleat Aasnn ca Handeme fdlde de i sit det Hiin harte foin den, der ilte linker, Dg dcg dnllede jener-: det, sdin knn liendes ndre Lre idntes at liade diiiatlei, dp i liendeiJ Hi ilomiikelse, liddr i rdet badde cedt sia ind ioin Le m-:y"ngel i en Bl oiiisietliind. Flnn ninldtoininent dg dunkel: dpiattede him, lidad Ali-and saake oin Forli-om, om den Rinaeiiat da Spot, lian oite liadde doiet af hendeg liedeiiaanane Faden oin den Trostal1, lian deenaatet band-e dist incid sin Velgerer, oin den Hann, Iolmei Rudf tadia tiavde vift inod hani, oa oini alle de bitte ig lrasnlenke Ord, han band-e niaattet deje af! sinnli, slet Genaeeld for manaeaarig, faderlig Endlich Jtle mindre spildt dar hans Stildring af haan brændenke Rærlighed oin hdillen han fagde, at den var opstaaet ishanes Hierte reden hans egen Zlnld, en Trift, nedlaat i hain usi Staberen selv. Saa lcenge havde han strifiet liende da læst i hendes itønne Eine, indtil hendes Billede stod und slettelia pro-get i bang Hierte, da han elflede hende højere end jordist Vindina, Aste da Liv. Dog trodg al den Bitterhed, hvormed han siildrede det, han mente at burde brenne og al den eile-denke Veltalenhed, livdeined han udi malede sin dybe Lideiift«1b, talte han doa for døve Tren. Margatet nnttede dette Pusterum, da han ldd hende i Fred da tun streebte at gyde Ledets Gift i hendeiz Sten, til at’ iamle sine Tanler, gendinde sin Fatning og ftnrke sig ded Von. ; Men ilte faa snakt legte han at indvi liende i sine YPlaner for Frenitidcn, spr hun daagnede til fnld Sainlinzi dg med Aandsncervasrelie lyttede til hvert Ord, han fande. Hnn sik at vide, at hnn i denne Nat, one faa Timer, maal: te folge hain, og at del var hans Aat for altid at forlade Daninarl. Han nævnede Landslncegtem ille ved hans rig tige Navn, inen soin John Craigengelt, da iøgte at ind bilde hende, at nu følte han sig overtydet om, at den frem mede Kriger virtelig var hendes Morbrdder, og at man havde ajott ham stammelig Uret. Han bad hende se -:t Vidnesdyrd oin hcns gode Hensigter i hendes Frcendeiz Nærvcerelse. Sluttelig underrettede ban hende om, at linn itle vilde blive uden lvindeligt Selflab, da en rigtigndi ulrsttelig, inen adelsbaaren og godhjertet Kvinde, Fru El scbet Gyldenftjerne, der nn var hendes Morbroders Tro lovede, i Selilab med dein agtede at deage nd as Landen Saa fotivivlet var Margarete Stilling, at hun itle tænlte over, hvorledes Vigaiid var kommen i Last med de to, i hvis Selstab hun stulde fsreg Vort. Hun tæntte lnn Gud være lovet, at seg ille bliver ladt ene ined haink Landslncegt og ilet Kvinde eke dog Mennesler dg ville maasle sotbatine sig over mig! —- Hun aandede derfor lidt friere, og da hendes vedvarendse Isavshed dpbraate Voldsmandem og han forlangte at høre et Ord ai hend:, iagde hun med en Fatning vg Ro, soin bagefter undreee hende felv: »Jeg er i eders Magi, Vigand, og maa følge eder, det see jeg got-L Da jeg nu sinder mig i min Sie-ebne oxi itle gørModftand, maa J unde mig lidt Hvile, for vi draae bort.« Den Tale huede Bigsand godt, yg han gil udenfor og satte sig paa Vogt paa Bænlen ved Daten, hvor han lyite de, om itTZ Johan Goekdes og Ryttetne nærmede fig. Af tenen var nu allerede langt seemslteden. Men Margaeet blev efter hans Bortgang siddende isom lammet, og det feygtelige Sindkopter og den starke Spænding esteefulgtes af dsdelig Mathed. Denk-es Nekr værelse i Maris Hytte alene og under saa sitællelige Om stcndighedee syntes hende at veete noget uvirkeligt, en wed som Dtsmz men naar Vigand rette sig uden for Hytieey vaagnede hun Wende til suld Klarhev vm det neervætende og ndgsd bitte Tom-et De Sandhedsvtty Folmee i sin Tid havde talt til hende, sit nu en luugende Bergt; hans Advarsleez der havde viit sig at vcete i fuldeste Maul grun dede, genlpd i bei-des Sten, pg hendei engstede Sjcl svai rede nnd et Wahl-sit for silbe! H ch git hun itte i Rette med Forsynet, fordi hun uden egen Skyld var dienen siedet i iaa stor en Nød. Henres Tro paa Guds Retfærdighcd og Barmhjertighed var itkc roktet, hendes Haab om Frelse envnu ikte udsiutt Hun sank ned paa sine Knæ og hab indseräig og længe til jin Gud og Fretser —- for første Gang i henkes Liv glemte him Jomfru Maria og den hete Stute af Helgenen Men inden hun tom til Ende med skn Bøn, umwoge Vses hendes Taute, hendes Hoved sank ned paa Stolen, foran hvitten hun var tnælet, og fauledes liggende faldt htm i Dyb Simi, som ftyrkede hendes Legeme, idslettede nogle angeftfulde Timer af heudes Liv og maaste fketfte beut-Es Sjcel fra Vanvid. Syvende Kapitel. Guds Eine. Medens Margaret inde i Heisens Hytte, nedfunten i Glemselens Nat, nød en Vedertvcegende Sonn, led Vigand neenfor alle Helvedeg Kvaler. Ratten stred frem, men alt bleo stille, og end ille den svageste Lyd meldte hang Dicki peres Komme. Tusinde uroliae Tanler plaaede ham. Stulde Landg tnaaten have bindt sit Ord og svigtet nam? Nceppe innligt; xlri derived vilde den pengegriste Eventyrer aaa Glip af sin lsalde Fortjenefte Man Margaret ilke bleo saonet i Skla fleret, oa vilde de itte komme mandgstærke derfia for at lese l:ende? Meri- end een Gang tæntte han paa at aaa int» i Hinten ca udspørae liende am de ncerrnsere Omstasn dizilrerer Ved derive-J Bortgang fra Ftlofteretz men saa nn kscriiae Tijioosiaelfer tunne forenes i ei menneiieiiat Die-ich at sen famme Mand, der ilte veg tilbasge for et fralt Ftdin til-JO, ilte nasnnece at fe«»riti)rre sit Lfferg Sein-» Emm ca iirattelia stod han Da ftirrsede lien for sij. hintente Ta rciszsleke det i Hnldebnitene Uienc lriat fra l)a!n, Da han for sammt-n. Var Oel Not sDttxeisiI Han saa Deinen, oa Det foretem dani, at han itäxnis en 3tittclie, ioni mit-c sia. Han sprang der ’-::«. ioni en Tiger, mcn ared tun Den ternme Luft. Ton tclde Etsch lind lmm paa Panz-en, da lxan alter rsr rendt til-sage iil Drittens Ist-. Han sicd der nred t.»:--::a.;:i: Arme oa stärkere op sur-II ten itjernetlare Hikn :3:«I, mer-is Ratt-eng højtidelige Etiblzed anaitckse l)am. Hm lmcede diese blinkende «3tjeri«-.er, stumme Vidner til trink-:- sarte Baad. Te smiteg at Date soin Und-J Lin-U Dei ircneiikttende saa ned naa ham oa Untede liam i huan ehe Nedaærdigelfe Hang Hierte blco aieliet af en vild Txoriz ca i vanoittia Harine leistete han fin lnntthc n l«.ZI-l ;,I«’ : « « e. l Linie-mindert liled lJInI nzi iiiidl)-:slki:lia, oa da han i ke: satzun- saa, at act Das-ede-« iaa ret maatte viere lanat oder Mit-nat, tcg han Mad- Iil «ig og aalniede Torsn iii Kammer-et Her zog han sin Vadsckt Da raadte til Mar garet, at han flulde tomine nd. Med et Steig Vaaanede hun og sprang op, først for oirret; nien snart tam hiin til fuld Ftlarhed om sin stral telige Ztilling. Lanafonit traadte hun ud af Hyttens Dar. Hendes Knce rystede under hende, men da den svale Morgenvind lølede hendes Bande, og hun, efter faa lange at have været indespærret i et sncevert, tvalmt Rum, ind aandede den friste Luft, folte hun sig vidunderlia styrtet. Hun saa op inod Guds majestcetisie Himmelhvælving, og de blinkende Stiernek vare for hende som Venneblitte, der tilfmilede hende Trøit og fænlede Fred i hendes ængstede Hiertr. »Din forracdersle Stalt af en Morbroder hat sveget mig,« sagde Vigands dybe Rest taet ved hende. ,,Vi maa gaa herfra til Fods og opsøge ham og Fru Elesebet paa Linaa Laden Slot. Kun en lille Timeg Gang over Aa ien til Stigballevig ligger Fislerens Piani. Vi gaa i den og ro over til Baues-. Rom nu fluts!« » Men Margarei blev ftaaende og stirrede op mod Stjer nerne, som blintede til hende og indgød hende nyt Mod. Hun tunde itte tro, at denne Niddingsdaad stulde find iøresx det maatte tunne lyttes hende at bøje Voldsmandens Hierie. Hun traadte da nd af Hyttens Der, faldt paa Knce for ham, areb bang Haand oa bad hain med Ord faa bøns lige og ydmyge, forn aldrig før var-: tomne over hendes ftalte Leeber, at lade hende fate. Hun foreftillede hain det usle Da umandige i at flcebe en vætgeløs Koinde bort mod hendes Villie og lod ham vide, at hun aldrig vilde fblive hansx før vilde hnn siege Dieben Hun mindede heim zum, at der levee en retfcerdig og alvidende Gud, i hvis IHændek det er strastteliat at falde, og fom ofte ladet den lmeit sijulte Niddingsdaad blive opdaget og ftraffet. Hinl sten frygielia Genaceldelse ventede hain itke, hvig han-S FVolesdaad blev røbett Endnu tunde alt afvcergeg, og hans IHicklperes Udeblivelse var et Vink fra Himmelen, en nati ldig Henstand, en Udvej til Frelfe, fom blev ham tilbudt. iHun tilfvor ham oed alt, hvad shelligt var, at hvis han lod hende gaa med Frev, skulde denne Nats Handelser blive leviat ftjulte, og han vilde aldria rejfe nagen Klage imocs .ham. De vilde da stilles: men hnn vilde bede for hans Sjæl fom for en Pens· »O, Vigand!« udbrød lnm til sidft, »J var bog i lmange Aar min Leerer, Striftefader og Ven? Var jeg jeder ilte altid lydig og herng Naar ttænlede jeg eder eller handlede imod eder, før J felv ved eders Letsindighed tvang mig dertii? En ond Aand maa veere faren i eder nu. — Faa et and-et Sind og vis Barmhjertighed!« Hendes bløde Stemmes bæoende Klang og de dejlige Øjnes dunkle Glanz, mens hun bad og bønligt saa op til dam, syntes et Øjeblik at afvcebne ham. Han holdt tavs hendes Haand fast i sin, og hun selte, at hans Haand stælvede; men snart viste det sig, at han attek havde til lutlet sit Hierte og forhcetdet sig. Hans Svar robede, at han havde overvejet, om Klogstaben itke bød ham at lade hende gaa. »Nej««, fagde han, »og attek nejl Jeg er itte en sau dan Taube nu at slippe dig. Du er en Kvinde, du Vil rsbe mtg og fladre; inden et Par Timer vil Rye Bsndernc viere paa Benene, der vil gaa Bud til Øm og Visstng, snatt vtl en hel Heer viere efter mig, og Ulvehundene jage mig som et vildt Dyr. Du er snild, Margaret, men du overltstee mig tttr. Nu af Stedl Der er Stim; vgaa nu fee-m mtg og bei-g der nippe Bettl« Margaret reiste sia i st::m Jortoivleise ca att. sont iljian bod. Jret han gred Liedersastten og fnlate dende, horte han attcr den samme Rai-ten bag Hlsltelnrskem og det feretoin ham, at han saa en Stiftele der sneg sig bott. Dog, nn oar der ikte Tid til Forsølgelse; han maatte ind i Zinkens Stjnl og strælte snarest at naa Banden. Margaret stred rask foran ham, eftert)aanden med stadig hurtigere Stridt, saa at han fit den Taufe-, at hun Vilde slt)gte. Han sprang da frem, greb hende i Armen og standsede hende. ,,Gaa itte hurtigere, end at jeg tan vinde med!« sagde han med blugsende Aasyn og et funklende Btit. »Jeg bærec ther i min Haand en tung Byrde, da denne Sirt rummek ihele min Formue. Skulde vi blive sorsnlate, og du vil tdrage dig det til Natte, saa at jeg nødsages til at veelge intellem dig og mit Mammon, taster jeg Sælten og geiber eig. Vi ville nu leve ellev omkomme med l)inanden!« De gik nu atter videre, og nu og da talte han til hende. Hang Ord vidnede baade om hans frygteliae Sindsopr-r, og om at hendes inderlige Bøn om Medlidenhed, som nu, da ten itke var bleven hørt, havde gjort hang Brode endnn ftørre. tynaede naa hans Samvittighed og ceggede hom, saa at han snart itke vidste, om han hadede eller elstede sit Ofser mest. ,,La·de Dig fare!« sagde han med hces Rost, »sor at du tunde lobe i Arme-ne paa Folmer Hansen, og J stulde i Fryd og Gammen haane den stotteng narrede Mager brokerZ Nes, deraf btider der inte ! J te tit kenne Stran jnnters Lyst, men for min egen Mund har jeg geint dig nu i syo lange Aar.« Margaret, som forst ljadde gaaet bam ser hurtig, sagt nede nu ftadig niere sine Eiridt for at lrcette Tiden ud. Zinnen unr, at Fartrsieslelse aer lyendes final-lese Stil lina og den cheletval, han-J dilde Tale dolcte denke-, ow sider lammede lsendes Lea-ster. Ta de Vare tomne op isna Hoseerne og havee naaet en naan Pifriz i Skoven, sant lsnn am paa en Vindfcelle, der laa riet Stier-, og sagde, at hun itte var i Stand til at aaa et Etriet didera ,,3tød nu helft ederI Edaerd i mit BAUER tilfojede hun med bleansznde Kinder aa inat Nest, sc alt farbi, og seg blider viesetig itle Falkner NndsI Quinte« ,,Jl), lwilten Enak3« sagde ban, idet Tun teg Plads ded lsendes Eiee og slap dsn tnnge Fast. »Tr: stal ikte blide han-:- oa dog lede! Lin lille Haile faar jeg nnde dig, for at du atter tan blide frist og stark. Terpaa ile oi ltidere, og snart stal du Viere paa Linaa Laden blandt lnstiae Venner. Der stal Bargfogedens Fee-Ente diste op for dig med Vildbrad, og du stal faa sad Bin at dritte, som dil give dig lnstigt Med. Du stal aslaegge denne grimme Ligseert as en Zintte og iferesis stonne Klar-der, saa at tin blioer oig selo iaen, san sager, sotn Du for var at se til; oki jeg stal sznnkte Tin Hilks og dine Oænder med atsleitz Finder og tostelige Ttiinae Lin inria Sei-— renter dig, esa saa rire di glade nd i ten diechrden Da Irr-se Edentyr." »Ob« armi Da ni«sel":,« oedblev ban, i:et band Blit, funtlende med federaatig Glanz-, l)vilede pas Margareth dødblege Aast)n, ,,oar itte hidtil dit, ligesom mit Liv! Hville Taaber vaee oi itte, naar vi jog ester Hellighed og kun sandt Trældom og Ydrnygelsel Og din stattels, svag sindede Moder, som synger sig has i Vissing og deroed me ner at vinde Salighed hisset —- ha, Margaret! tror du paa dette Hisset2 Er der et Liv efter dette? Nes, alt endes i Graden! Ondt og godt findes heller itte uden i vor egen Jndbildning Lyst og Gloede; det er godt, Pines ondt.« Margaret hørte han-s Stemme, rnen tnnde itte mete opfatte Ordene. En dødelig Mathed faldt ever hende, Ig hvor haardt hun end stred imod, saa sant dog hendes Øjelaag til, og hun sov ind. Den Søvn varede knn et Minut; men i dette korte Spand af Tid foresoceoede hende i en vild Drøm Minder fra hendes Barndoms Leesning om tristne Kvinder, der bleve bortførte af Saracenere og slcebte i Trceldom. Opvaagningen stete brat, rg bun stønnede gysende, at Virkeligheden neesten var vcerre end Drom men. Hun følte Vigandg Haand paa sin Stulder. Han stod sopret i en lyttende Stilling; hans Blil var spændt« hans Kinder blege. »Jeg hører Hovslag!« sagde han. »Eller stuffer mit Øre mig?« De lyttede begge i Tavshed Margaret tunde søle sit Hiertes Pulsslag Nu horte han tydelig, at en Rntter korn jagende i rasende Fari. Hun sprang op og udstødte et højt Steig; men i samme Nu solte hun Vigandg Haandi paa sin Mund. Med et rast Tag smed han Lcedersættete bag Trcestamknen, greb hende med sine stasrte Arme, løstede hende op og løb med hende ind i Stovens Tntning saa let« som hat-de hun veeret et lille Barn. Dog, nu lød Hestens Hodslag gansle user. Et hojk Raab meldte, at de vare opdagede. Margaret saa to Mænd til Heft ile hid med Lynets Fari, og den ene havde en lille Pige foran sig i Sadelen. Hun hørte atter et højt Raub og gentendte Nestern Hun san en Hests gnistrende Øjne og stummende Bidsel tcet ved sit Hoved og folte, at Mun len slap hende. Hun sank til Jorden, hvor hun tat-elende blev Vidne til et -Skue, der sit hendes Blod tkl at«stivne af Nædsel Folmer Rud sprang as sin Hest og startede med fun llende Blikte og dtagen Klinge niod sin Dødsfjende, hvis Svcerd allerede blintede i Luften, medens hans onde Oer stød Hadets og Fortvivlelsens Lyn. Sværdene krydsedes,. saa det sang i dem. Bigand veg tilbage, men sprang atter frem med endnu større Kraft og gjorde et rasende Udsald. Spidsen as hans Sdærd Var tun en Tomme fra Folmer Ruds Hierte; men Folmer undveg Stødet, tog sat paa ny, og i samme Øjeblik, soin Bent Tue ilede hid for at komme ham til Hjælp, jog han sit SveetO gennem Vigands hpjre Arm. Med et højt Strig trat Bigand Armen til fig, lod sit Berge falde og singtede, idet han med et Spring satte ind i Stovens Tyining, og Bent soer ester heim. . Margaret solte sin Haand greben af et Par smac, shaarde Barnehænder, en start Arm lagde sig om henLdeD Midje, hun saa et elstet Aasyn tcet ved sit og harrte en dyn bar Rost, stælvende af den dybeste Gliede, sige: »Margaret, Margaret! Gud viere tattet og prisetF «Hendes Syn dættedes som af et SM, hendeö Vierte Slag standsede, og hun sank i en dyb Afmagt. « : Gortsættey Wunmhed er en Kraft, Dem-ging ex m s« .4)«-.