· eine m
Livöstildring fra Reformationsstiden
M
H. I. Eis-m.
g .T E —
J Fjerde Bog. E
(Foktfat.)
Inn blev da et føjeligt Redftnd i tun-« Hemden eg
efter dang Lnfle flestede hun for Mark-latet oq sitt-ehre at
tilfnipe TnJ hendes Yndest. Dette lnltech hende for en Tel
ved den ädiiqe Andagt hun bar til 3t1.3. tnen dog endnu
were re: sin Ttiqtiglied i Lægekunsten »F sit neje Kendftnb
fil de r::e:·-;·:«.fte llrterss Egenftaber. Margare: strædte med
th: JTLT I: ils-Ists iiq en Jndsigt, foxn den-sang U der
neckten :«»e:: Even-er sandte-A i en bwztndjektig Kdindeg
Heeneser t:: tte dlioe tji iier Trost sog andräng for de fat
tige s:;c. ri- ums-: inge, knen sont i dorigt ikte ganfte fett
tedei i tmsline Inder oplært Joxnfrn Te: Vin
oltf.. Z: Ton itellesz Fixerlikwed til den«-isten der intu
tede ket: .s.««.-:, mijfinredsr llnzifofter on Den Flasle drobe
- u. at zuteile
ne oder Max
s«
fulde Setz : . kiinanken Ton cnr sei inqt
Lilan 7!;::.·-·.· rate du«-Idee nennt III-Hemmt
sparen Txcrttcnod nimm lkin lkere Jtettefcktrelsek for
In Pfcerd ":-«.: Ttoldloinee aq Sonne-tin Pia-geirrt haode
doq samt Essen Cis-added for liende nnlcdz liende i liendee
sttvbelise .«i.:e:doni cq zjrxirrse fix dei: iinnttiqe Ulejligkjed
clt tae:::.«.« -:«:: neixdeizs candelige Bild-inteler- Saal-Wes
vor Je: Trzrsiz ictri Falkner Rud nng Kinde omtalt ined
letfnktsleF T::::«ikrinz.i U Harme.
LE; r site tcentt ded tsnalkiinmende Lejlinhed
at Texas rette Penle til Mitte, og daa det dar der.
skninle xicnri Jung-In sont nu fette bani til Marie Hottc·
Den il Te :«:". i te til «··l·llaalet, men nærmede siq del lebende
Uagm den Tante at bortføke Marzuret alletede i nogen
Tid hart-e Retter Ltiod hos nam, følte lsu sig dcg nu lisge
Foni ode::;:.7«;ile:, da Omflcendiglkeretne faa dlndfelig nn:
kserstøtxixe Tanz ftætte For-fast Driitig og nden lang
Qvervejese Hunde han lagt fin Plan, trnffet fine Fordere
delfet In flunet Pagten Ined Jotnin lsjixerkes: men nu, da
han Flit i Stdreng Stilbed, meldie fix-» ten roligere Efters
tante op. d : keldere Oderlæg.
Han satte sig i Grægfet under en Bog, bensant i
Grublen If- Fennemløb i Aanden bete den lang-e Vei, nd
bdilten Ist-. «-.":r Aar bade-e nxkrmet fiq irrt Maul, ded hdili
let kian ritt Jtolr Jo inere bnn tætttie oder del bele, des
jilbøjeliIexc kkev han til hdiekten at se Gudg eller Tjtkde
Putz- Fknker beri, nsen en nbøjelig Sie-ebnes Bart J sam
E « Inn Tun-I entsi- Billie ciz«i"·s.ek’se entidek leing
» sc fix-z: gudernrneline cisg inemxeitelipe Los-e
. » - ..«:1 fix-« at Verre et uflnldisgt THIka E er: ·;.:.i:e
fuld Man Hændet, som feiede ham fee alt Thisan Hnn
var akssag nn net-stinken i del Møklh ltdok its-ins Rand-E
fmsnde, Ists-. Viertelese Bild-, for længe siden liaode himan
den fnldftxrxdige Vantro, book end ikte den solt-gelte Une
.. ;e Forstel pas godt og ondi. Jngen Mcnneste
;:.:se Den ienende Ro, sont Ein stenlede sig i Bi
«· - e, menk han fad ene sog zituinende i den tat-se
r, livis Bud Gnd indgnesxre i e:kidett Men
, ladet indtil del sidfte sin accegtizie Rest bote,
elfenk stcetle III-ne faldeh som Reiche-L for
» z- .e:ne5 Und; inen i dette Läcbiit un den, on
--....:ere—:s- bang gore Engel VII fkrcemmet bott«
:2".De alene hans Dre, on bin Ema-De til den-J«
s " Tiere sagt-e darn, at tun tned llddolden
. tijjkbed bavde strcebt til et Hin-In hdox den Hajeste
jordiste JLIEelse Vinlede binn. Hvad Ist skn Koindes Tnd
endet en: Tisdrstandighed og taabeii,; Halssmrrighed dg
hvad next-e denke-I Sul, Grund og still-let at fixie? Jlkc
merk en: i: Batnö Steig og et Butsu Sorg, inart stand
set en kncrt nlemn Nase JJtargaret fors- dar i hang Vold,
vilde Linn Extctt finde sig i sm Steran :-; han hadde Guld
og Selt- nct til, at de i lang Tid tunde nyde Lidet. Hvor
Umge, Dei räjde han itte nu plage fig into at udregne. En
sagte Stemme hvistede i bang Hierte, at det itte var sagt,
at den Kæxjighed, i liviå Trostab og kaigtighed han un
dertiden Feinde iøgt ssn Retfcerdiggørelse, dilde vare evig.
Den Afftn, hvormed Margaret l;avde afvist heim,
ttydrede : Eilig nu hans Elftov med Oadets og Hævnens
bitt-erstere Gift. Teods den Trygbeix han havde ladet
Lfyargatet Te, folte han godt, at hang« Ztilling i Vigsing
de blive mislig, niaasie ganfte uhdledar. Hvis Mar
gakzj . røbede dam, vilde hun med Broher Aindeofius til
Form-Dz- Hftelle del magte at styrte tun i Fordcetvelsr.
HHMH Wsde for, at det alleeede var stet, og stat Tcendek
Las HMM »j) at tcenke sig udvift of Istsostrtet med Spot
l W Stam; Hm den Tante at vige forn den ydmngede og
»forsvinve sta stygge dar ham endml utaaleligere. Nej,
«Wd han HAV- spxsesat fig, maatte fuldbyrdes. ·Den
zispm Rme qu hoc-m han var en Bederstyggelighed
see-De bitten komme til at Fingte sin Drtlttghev- vg W
Mk F· jenes for Tine Fsddey tiggende om Noaadezmen
Ha WH- ikk hüp- Imihiri. J en saa letfeerdrg Kvintkes
Was-sont Elsebet Gyldenftjeenes vilde Murg-stets turb
P Smkhkd htng Geustand for Spot; Landslncgten one
H til enhsee Tid til fals. Naae Margskek flkst I hm
IVde Semer ver lsben of Landet, hvem vilde
D seien teo paa heut-ei Ætelt Bleo tet va levnet hende
- - »den Udvej end at flutte sig til hom?
VI kmm wpkudighedekue tæntes heldigete til
« as dank Leidwesen-, end de for Dieblitlet vate?
«ng hqm kaut dorte, paa Veer ap til Lend
« Pan Abt-wisse Mariae vidlte, at Bisp Styge var
« « J . Mag-d havde nemlig sagt til heade, at hau
Hexka Vispm i m vigtitz og hemmelig Sag.
Wiss-,- pstmvfncneu af, at Siygc
E W W Diele- i :an Wie Sue
"«,w all-IF andre-tm t Apis
M sagen-IM- dc Mk- psa
W Meiste-, W des lis
EEUUFIUIL Uc-' , -’
Mist-E txt-et reiste-st- Mys
sspsk W mis
rsättigt-fettentust-nat san denke leitet nd of Klosterei, helft
atem, et Foretagende der ded Matis Hjælo tunde udfstes
paa en saare simpel og natuklig Rhode-; men det kunde
ogsaa strande Pan en eller anden ufot..·dset Hindring, en
as disse tilsaeldige Handelsn, der ers Stæbnens Viert.
Han var io Fatalist og troede paa Ztcebnens Gunst,"ja
han meine allerede i Aanden at se det Inktelig suldbyrdet,
iom maatte oa stulde ste.
Da han reiste sig for at oandre oidete, var der itte
Ztygge af Tdiol ellek Vatlen i hans Ziel; hatt folte sig
sast i sit Forscet da fuld as Handlettaf:. Han fotlod Sti
en eg git ind i et tret Krat i Rye Sonderstory indtil han
naaede en Sammel, hul Eg, sont allerede i lang Tid hadde
væket Genimestedet for alt hans Mammon J Vissing
baode ban spillet den inttiae Tiggerbroders Rolle, og da
hansjs Felle i Klosteret itte fremd-ed noaet sittert Osemniested
band-e han snart nnddtakiet sin indosxstdszkiae Lcedetscrt
Nonnernezs thtyfizieiited sa ftinlt den per i Ztoden Lite,
iscer nnnr Inn om Ratten forlod Maria Horte, hovde bnn
været oaa Etedet on overtndet sig erri» et hatt-.- Etat var
oel aemt. fLan fandt nu ogsaa Sækten urort i theets
hole Stamme Hnn tostede ten ud, nodiiede ten snt inldte
i den Reiten as den Zum Biissen du«-de u: oet tra: n Licedetsf
sertten d! eo tuna not; Eisen den day-e et stiertt Hnandtag,
on en LUcanJ J band Legeinkstyrte dar den liten Vatistei
!igbed.
than tisiede sitt da med ssn Borde nd ai Ehren ed
nænnede sia den Tal, i hoilten Marki Hntte LU. Han
badde oalat Tiden heldiatx det var den oatnie Middago
itnnd, i boillen Bontsernk sjceiden taxes-ei- nde, nien ligge
hjemme i Middagisboilens fode Sevi. Boten 'o Mdtc»
haardt, men Vigand inærtede det itte, i: ;fuldstirndia var
hang chel erstaan as en eneste Tante. Don ilede tnn for»
snarest at totnme i zitterhed oaa Lipliais anttedast uden
for boilten Trolddomsifrnqt holdt VNL «
De iiidne Hornruder i Zinnen-J Bin-knien sont oed de:
res— Ugennenisiqtiahed sittede Hetsen s-.·r, at neaen tnnde
tigne ind i Hutten, hindkede oztiaa der-er selo sra at jagt
tage dem der nærntere sia Hutten. Vidand nit lndlest
ona sine Zan daler on naaede sag ledes Toren nden at hun
maertekse det. Hut Po et r..st Tna t di·-7i ina den tille Pind,
med hoitten der oar stopoei for Filinten sløi of og Toren
git op. Hnn litev oed sin bratie Jndt æden bilset nied et
dcempet Ettia, der dog itte totn fka Its-« nti sie to, irren fta
hendes Barnebani, liden Gertrud sont onr det eneste Ie
oende Rassen en fort Kat nndtanen Hetien malte oni stg.
Hnn sad oaa Lug i den iille Forstue mer« Hienderne under
sit Fortlasde da blundede, da Vigano :-e: iin dratte Ind
træden stræintnede herze Hun oak en toloaaks Mai-. lille
og spintel cf Betst og med et bleai ot snnelint Aasyn
Hendes stete, blna Ljne hovde et blidt Ia dromniende Urs
trnk; doa talte dnbt Tungsind af oendep Blit, der sonteg at
tctte Lende-z Trcellelios stidelser og mode oin zutedlidenhed
Vigand havde oer set bcnde nden at lceaoe snnderlig
Mætte til bende: men i detie Licolik txog oendes fromme
oeniodige Blik dani, ca det ennieliac tidttnt ontte bang
Harme. Han itodte tsende itblidt bo::, da bnn stillede sig
foran den indre Tor oa rnftende of Steckt, mumlede, ot
Oldemodet its: znodtsa noan i :ljt«ddaag—stnnden. Hatt
aabnede Deren oz set-. lige for siq tust-Te Mari, siddende i
sin Hnnrestot oa russende- oder en till·: Vunte Sokdoenoe
sont bun lfxstxke Verre- i Find meo at :a-lte, men nii hurti:
sue-n ned i den haltet nnd-ne Bord-stufe- Iret hnn tiätasteke
den ittdtrædente et ftn Blit.
Bis-Tand bsgode oite set Mart fide-: feinere-z i sit ildtoke
Ztcsr t den blas-i »t- dmelztkoje oq tned den fedtede til cedeH
bue sont en tæt Ra ninie om det aufme, tnntede Ansigt T It
tosend-e tit fre. den-des Jena« rindeside Zink, Hokieitcesrix
den spidse Hoae oq de finalle Bester on; ten tandlesse, ind
faldne Mund ztao bende et ot:dt, afftssettende lloseetike.
Vinnnd dar doq san fortkolig meJ ttendeg stoßede
inre, at man itte stutde bade Irren at Innet as Matt
tunde indzkyte ban Afftn on doa dar de: Titfasldet Hart
var til Mode, soin oni ban forst i deite Oiedlit ket fil dZi
nene cp for, hoilten Led, gammet Hets nun var nt se tit
Hdilten Zone-» Hed as kxain on titsnnetadc.ide Ijtodsigelse, at
han sonst opirredes oed Synet of tsjertrudss fromme Aa
snn og nu itte mindre ded at se Hetsenzi l de Fies. Die-se
Sindåwrelsek udspkang dog of den samme Milde. Link
sdtn han i Vatnets tenc, fromme Bist nat-de ment at lasse
en Jtettescettelse oder den sotte Strendielsdaad dein n.1
oilde udove, snaledes stillede Hetsensk frastodende Aasnn
ham ret for Zje, book sort den Dand dor, tit« boilten hast
bavde en stig Hicklperste nodig.
Han satte den tunoe Ledetsæt sen sia og lnttede Bo
ten, idot Mart nied anbenbnr Odertustelse og et tounqsnt
Zmil udbtod:
»Jh, cekncetdiae Faden er J 1.cki vqtdt ritbage sra
edeks lange Reise?«
,,Sorn du ser, Mari!« svarede Vigand Hatt stod
Sternen for Dosen og git sm! hen til Bokden hvor hatt
tog Plads paa Bauten lige over for den gomlex »men
Tand for Tunget Jlle nagen levende Sjckl maa san Ny
om, at jeg i denne Stand hat gcsstet dis. Kanne of siole
paa den lille Djtevleunge med de spefdende wink, du hat
hos dsg? Jeg hat psgtige og nsddendtge Sag-r at tale
med dsg one. Send- Barnet dort. soc at hnn itte tut-er ved
Dukat«
Mart yndede Elle at modtage Ort-m i sit eget has
og Wiede: «Mmttenaade er tik lsden Bot-det« Dog, idet
huu tvg siu Gest wjöte s Diesen og soc W spendie
ftittende Mit vg be dybe sey-tin i hans Bande, stjnnede
hun, at lsm itte m geplagt ttl at tagte Politische Hnn
reiste sig verfec, Mpetk »den til Dtten og raubte n til
Mad, at hjm siulde san nd paa heben og stydte Fastenr.
»Im er titstsg,« sagt-e Bist-nd met hat Rost, »sie
mig neiget at deme, bkiver det end tun Band etlet Volle,
men strac«
,,,ha hat« to Matt med strattendse Rost, mens hun
satte W Uebers Stden og ftimde oaa Pisa-tin »Alle
til Mund-M, ssa saar jog give mtn Grii RostrttetsL
M et tkse kais ern-, sont J sei ded, at htm jo met at
M Tit-M pas den W Ironie-: baade fka Sen og
MW sinnt-»ed- huu heu til et Dogge-steh hdotaf
W Ist-s n sie- Teeeionde og gtt med den nd t et mtrtt
Ihm das Wißt for at ostapps Ollet Den aalme
steigt-se net-te et Zug-Mit pas yet-wie hvok Vigsuv
trage-de et Var Solvsægresos niossle See-trat Mk
setz Jndre udvifte i det hele storre Velstand og mere Hygge,
Iend Hyttens forfaldne stre lod formale Væggene vnre
ldcrltede af Ledertapetstumpeh sont Mart hat«-de tiltigget
ssig i Klostrene, Helgenbilleder prydede Beeggene, oa Alto
jvesengen tvlllmede at gode Bolfterdnner og Puder. Der
Hvar innen Mangel Pan Bohave, og den store, fremde
Jslngne Dragtiste rutnmede sillert ille alene Klæder og Lin
lned, men tillige en Slumv Meut. Vinnnd vidfte, hvor
spennegridst Heler var, og stonnede, at en rigelig Gnve
jvilde være det sitrette Middel til at ainde her-des Hielt-.
»Han nvttede da hendes Francerelfe til at aabne Izu-dersel
ten ca udtoa ni den en vckrdifnld Arntring nf Guld, sont
»han stnl til fin.
« Da lxnn rat vendt tilbnne on barst-.- snt thanden pnn
Bord-ex areli Viaand den. inden Mart lunde ratte ham et
Bann falle den for Mund-en ca tomte den til Hælvten
Ena drog lian et dnbt Eut oa solle nxeks Velvnere at den
stnrtenre Trit liavde tilvejebrnnt Lineaxrnt mellem Les-reine
og Ejæl ca aennidel lnnn det vante Eelcllerredentme Mnri
torn doa liae fuldt med Bæaeret, satt-: en Treeballe med
Baadasrt paa Bord-et oa ten alter Piave i sin Stol.
»Und nn here, irrdasrdiae Finder-X iaaxe lknn, ,.l;oil:
let ttfkinde der llar fort eDJr til niån rkitae Histte Da lwad
J pniter nf aiin.9«
,,Jtte Trolddoni, Mari,« sparen-e Viaaixd nred et
itnrnrnelt Zmil, »itle llrter, Balke, tells-It itle ltlotleitrnd
til at :::.-.ne Ente Vlander af ttrpnpeiu tun en Haandöraets
ninn til at Inane en fnaer Jotnfrn lud.«
..tfj, ej!« ndbrod Mart ca bceoezssr sine araa, bllstede
Tiettbmm »l«ar Piben nn den Lud? Nu, Elflnd er sont
ELIio1a:-ndna; den fnlder fnnrt nnn en Hndentorm fnnrt
raa si: tltosenbloniitie."
.,:l.ltiitnd ille tnine er!" innre Bär-nnd on» paatoa Ha
Plntsielia en hellin Mine. »Jea hat nnaet af stor Viglixl
bed at fige til Jotnfrn llJtnraaret niii Efristebam Ist er
til Denke-J eaet Vet, at del ster stratsz ;a i nl Hemmelinlted
Tn tnaa stnffe bende hid nlene on inten Afterr«
:l;ltari san paa Viannd med et fctitende Blit. Hnn lon
sna anenk til fia cg ridsede nted ssn thst i låtniofanret
,,Tet er itle lel!«
»Jo, iaare let!« fvnrede Bin-nnd barst, »naar Sanen
tnnei vna den rette Mande· Hnn link i« nu sin Gang hos
dia: vnr nun itte her for en llae siden for at ltente llrler
til den inne Zeller lenken, on tom httn itte den Gana ndea
Ledsaaelfes Hirn aaar io nn hell trnnt olntrina, vasrnet nf
ket Hellinltedgslin der oniigioer denke«
»F ftnl vide, Falter Vinnnd,« iiicde Mark nied ct
im Blit. ,,at troede jea end lcrnne itle not Helliabed onTnd,
lur den Jomfrn maafte rotlet nIin Lin-Hm Hirn er starrt
i Blanken, na den-des Vlil brinaer en til at slælve.« »
»Gatnle Tanbe dn er, TUiari!'« nkhrod Vignnd on lo
trinnaent »Alle-raste nor Jonifrit Mcsraaret oni lidt en»
Helaen as digI Nit, derom teenter jen. at den, der flal til;
Ist-einerse, man liae ina nerne tende, sosie trat-IX i
,,Jomfrn I.lknrnaret«"«. fande Mart im unentet FastheTi
,,l-i.s.r tnn ajort ntig aodt, on tnl itte til tnia oin Helvedek
Jea her-er mit Paternoster on Vlre trcdg noan Bester i
Ltiiiil:,;.«
»De: niaa U nasse Inia,« ioareke Bis-nnd Da fnn M.:ri
ink- i Ofen »der ital iri Pia af Tjasoelettk Meer, nien oafaa
:f lllnlte m Tzrtrad i Jette Lin. Jea bar for lange fide-l
san-et me;:t at oide csa lisar din Belfnsrd i inin Haand Dog.
Escad er rette mad din Eiælg Velk sei-s l;ar Manten sit
lese Da binde, lwad du full-! del red. ca stillt-e txoaen Tvidl
solle din tillmae, lid trnat Pan min. Illt er dia furnd til
Jioet Da iea Ocelter dia med ntit sllnfoarR
Tet sted at lasse naa Marie— innrede Blatt-n, at VE
,:«-Jnds Hentndtiina til hats-is stundflcls tin flere nf krellt-es
Livg scrte thrmneliaheder irrt-nnd denke «!ln«aeit: mikn Zlnts
gingen ai inne formastelsizae Tale niordz lende rolia. Lin
!·snn end itte troede ona Gncy troeke nun dna paa Prce
iteonclre Da san ist-ki- i Vinnnd en Trotz-Hund der var hende
;oerle·aen. Margaretö Ungdom Elønlied ca Veruns
zsodhed danke virtelikt gjart Jndtrnt vaa liendes forhckrdede
Vierte, nien Frnnt for Elendes egen Sitte-then loalte renne
aode Folclfr. Hun luttede sit Hierte til oa foreftillede fia
felv, at lnin maatte lioje siq for Nettendigheden Ten
chroelg Mant, der nu fad oa stirrede tsna hence, var den
iterlefte Part, on hnn sit da bære Aufs-»nur fon! hnn felv
fande.
»Na itle ntndelia Tale langer,« ndluod lnm med et
srzrlt Blit, men med ufitlet Rest: »oi man helft springe ·:
net! Hvordan vil J have det gjort, Ia lmor ster bliver
gnin STan
»Viel san, Mari!« sag-soc Vigand ej nitlede. »Na irr
skn dig tejv igen. Du ask nu, spm jen «)s:oer, og im trttal
To Ting lræver jeg af dsg: forst, at dn sendet Gertcud
ined Brev til Vfgsing cg stkiver deri, at du linner til Sengå
af Sygdom og onftet Jomfru Morgaret i Tale nlene og
inden Aftien, da der er non-L der tnnger din Stal, og som
du onsler at sige heade. Endvfdere iral du sit-als, nnnr
Gertrud er vendt tilbnge, gaa bokt med Bat-net os- overlade
din Bolig til min Raadfghed frn nu as og til i Morgen
oed renne Tid."
»Ved Jomftu Maria!« udbtod Mast og flog Kot-S for
sig, «hvillm Missgerning vil J mt Here-, ViganM Er J
forst dorte, faldet Stylden paa mig, og ieg fnar bode for
det, J gjorde.'
« »so-g socrger dig til ved min Hetgen,« sagt-e Bignnd
og san Mart fast ind s Dieb »nt ingen Misgetning stnl
blioe uvftrt het. Du er fravcrmde og oed nf tntet. Ger
trud man du pnabyde Tat-they at hnn intet siger om min
Normelsq hart sinl tun afgive Bresvet til Postsofteren og
da steckt tle tilbagr. Nu stist til Beutel og vis, at du er
Penneu san mægtiz som du hat Oed fort«
Men Mart rtrte sig lite; hun bleo stoben-de smed Hen
derne stottede til Stellen og stirrede pan Vignnd med et
forstenlde, mistcnksomt Blit. Nu tog han den gyllme Ring
ftem og lob den Ædelsten, der var i ten, funkle for hel
fend Ding-. ,
»T« hvillen Sum var-derer du demut« spurgte hnn
med et homende SmiL »Mot! den Illc er sine bunt-rede
Golde-i sna oel werd mellem Beodret Den er din, Mari,
lwis du vll ltfoe mig.«
'Dies vllle sig to rode Pletter paa Marts gusine Kinder,
og heut-es Der flsd Lon. Aldrig var der blevet budt
hende san kosteltg en Gove; hundrede Gylden var i hendes
M vg g Messen rned en sian der-as
sank hnn tildage l Stolen og sag-de nfed rollend-e Stemrne:
»F faa da have eders Villie. J Frbels Karl!«
Hun flirrede paa Klenodiet med et funklende Blit.
vejede det i Haanden og mumlede nogle utndelige Ord, af
dvilte dog den i alle hendes Trylleforrnularer insdviede
Vigand harte nol til at staune, at det var en Besværgelfe,
ved hvillen hnn vilde afvende alle ftarelige Folger af den
Handel, hun havde stritten
»Na er Ringen signet,« sagde Vigand med et speist
Smil; »den vil bringe dig Lylke. Lsnnen sit du forud,
Mari! Gsr nu fluts din Styldighed oz leg Haand Pan
Verteil« —
Da Brevet dar stredet og ombundszt nied en Traad,
hvis Ende Mart forsealere med Bots, blev Gertrud dirs
taldt og sendt med det til Visfing, eftet at hun førft hart-Je
faaet den strengeste Formaning til at holde sig tun-J or
strals ile tilbage, ncar Brevet var afleoeret til Worts-stetem
Vigand ncerede en haardnatlei, hatn seTv itle rigtia fer
klarlig Mistillid til Barnet: tnen M.1:i tendte Gerirnds
store Fingt for hende og tviolede der for itle i mindstc
Munde om at blive punktlig adlndi. Linn fit oasa an Rek
. « rer en Tinte, iør Gertri J
sauer viste sig forpustet i Hnttens Dei og meldie, at Bzei
Hort Var bledet rigtig aileveret, og at Preisesteren haore ::
Hvet ftrats at give det lil Jomfrn Mai-geret.
! Vigand horte mcd dlnsfende Kind en funllende Bist,
at Lnllen fremdeleg Var ham got-, ca sog-de saa til Markt
l »Na man du ilte blive der lanan men giv mig, for
Itsu ggan den :l-’tand-drant, jeg har zxiret dig i Genmsr.
TTn bar da ille .!arret Inia for r:n?« .
»Na-ei er en l ro li«e-n::ss.erste« innre-de Helien tneI
Irnntkt ishr-de- »Nui tenner iea zog ,ai J lcenge forud nun
share over-tagt det,J bar for.«
J »F bist-: onde Tiber,« sdarede Bin-Inn »n:aa en for
"ful«at Tiggerbroder altid der-re rede til at ftifte Harn. Sel«
ndbrød han tilfreds, da Mari ai et Ram i Altoven frem
tog Tøjet, »der hat ni Tiefen, Hofes-sey Vamien, Stoc
lerne Baretten og Soærdet s— nu Mari, der er en Gruben
zi Leje for mit Adel: tlrnd ca nu bort nied dia!"
« Dog tøvede Mari en Stund. niensts hun rodede i sin
Dragliste og ital Penge og andre Saaer af Vatdi iil fig,
sont om hun trentte fig den Mulighed at maatte rømine IneJ
ket samme. Jniens sanrtalede hun ined Vigand. Lille
Gerirud, sont nu blev alemt, tittete nennem Diørfpræts
ten og lyttere med dlegnendse Kind til de Ord, der fal:-t
melletn Munlen ca den gamlr. -
Qmsider dar Mart iærdig oq maxtte af Sied.
»Lylte pna Reisen Mari!« sagt-: Vinand, da hnn
humpede nd of Huttens Der. »Im slnnner, det er di
Agt at drage dort for en Tib, og deti handler du ret. In
her nol at bjrerge dig med for din vorige Levetid."
»Held er bedre end hundreds Mart,« fdarede Mari,
idet hun standiede oa dendte sig mod Vigano »Im gzo
gerne to Gnldens Vckrd for at vide, ltrorlereg J on jeg ers
itedede oin to Solemcerler.«
»Ha, ha!« lo Vigand, der iiod i Deren on taslede et
spejdenke Blil ned ad Daten, »nn tilftod du« at at DEJI
Kunst er Vctnmagt og Logn Jeg bar starkere Tro Urt
min Magt og llarere Syn end du: jektf spaar on siger di;
fornd, at inden to Solemrerler er ieg m-. en til manqe Måig
herfra i Silterhed, ntens du siddcr et Lied, lwor Tini-Hi
len monne bade din. on insser min Guldring med list-Urz
taa:e:.«
,,Diasvelen have l)nni, itle min!« innsnlete Mars is;
flog Kots for sin. Hnn hnmtsede rafsere, end man ftnlke
have troet, hen ad Stirn nied Gertrnd lag eiter fu« VI
qand blev ftaaende og faa efter rem, inotil de date af·21«-:k.s.
Snn lnltede han Hyitens Der on ichs ind i Fisni:1-.ere?,
hvor han aiiprte fig sin Klosterdragt.
»Der ligger Tiggerbroderen!' ndlrød han, idet Eis-i
smed Sortebroderlutten ind i del merke Rum soed Siden
af. »Mei! den fule Slojtjortel viere alt Hylleri og det
gamle Trællesind ailagt8 Nu ital jea strcrts vise mig i mi:.
fande Stiltelse, en fri, re del Mond niere lig end man-! .
sont fsdtes til at kaltes saaledes.«
Da han havde fuldført Omllrrkninqem gegls ban
Mal-is Spejl og iagtkog lange og rned Tilfredshed sit eget
Billede, der i den ny Heini viste sig iaa nnderlig fremmeo
for hnns itirrende Blit. Smul og anielig var han at te
til i den llædelige Dragt; et tilfreds Smil lruseee hanz
veldannede Lieber, og hans niørle Lin-: funllede, da dem
satte Spejlet heu. .
. »Jeg er hende jæonbyrdin,« minnt-see han, »vi ere foin
ital-le for hinanden, og Strebnen bar tnærlet hende til sit
blioe min Ejendont. Noar hun konan og staar Ansigt
til Unsiat med mig, slal hun fande, at ingen nndgaar fin
Sctdnel«
Sjettc Kapitel.
Bruder Vigand ftriftetn
Time- efter Time gil, og endnu dvaelede ngand i
Matig Hytte og ventede Pan sit Ossek. Snart fao ban
kyttende i Hetgens D-: med hvet MLVL TPEUDL st«
sprang han op og gis uv i Forstuen fu: at spejoe gennem
Kighullet i Dpkem indtil hang- Øjse blev blindt of at stim;
men der tom ingen Margaret, og bog var Solen nu sin
Nedgangncr.
Jntet sctter et Mennesies Sjælskkaft paa faa haakd
en Pksve fotn at vente i Lateslsshed. Tusinde utaldede
Tanket met-de sig fot at nedbryde Mode! og form-m Haa
bet, og den tiltagende Spending ftemtalder en Pirrelighev,
som endet med fuldtommen Stoppelfe. Selv den vises o;
frommes Taalmodighed guckt sjælden sejrrig ud af denne
Pr-ve; men for Synveren med det onde For-set i Hjektet
bliver Ventetiden en Forsmag paa Pinen i Heil-ehe Kam
pen mellem den onde og den gode Engel-, som fyntes nd
fcgtet, tagek fat forfka, Samvittighedens tvalte Rest la
det sig atter horc, og Angestens Demoner reife hvislende
deres Hoveder. Trods den nandekige Tortut, Vigand
gennemgik, indsaa han bog, at hviä Matis Bkev havde
gjort sin Viktning og Macgaket overhovedet kom, var det
meget heldigere, at hun fsrst indfatcdt sig saa sent, naat
Mortet faldt paa, og den Time nærmede sig, da han turde
vente Johan Geer-des med Rytternr.
« (Fortfættei.) «
-. «..s«--s-..-.-eh--J--.-« ·«-.-- -- -. ·...«. I 44