1
»Danskeren,« I
C halvugentlig Nyhedss og Oplyss
singst-lud for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as »
VMSE LUTH Pl Bl-. HOUSE !
Man-, Nebr.
»Da-steten« udkvmmek ins-« Eis-das og
Zusag.
M Ir. Aufgang i Te Forenede Stater
Ihövz til Udlandet 82.00.
sahst bete-les ierskud. Bestilling, Be
Ging, Adresfefomndring og alt endet
gngaaende Bladct obre-Birmi
DÄNISH LUTH. PUBL· HOUSE,
Plain Nebr.
«Tcmfke ren« ledes indtil videre as Baft
s. M. Ruder-few
Alle Jndsendelfer — Afhavdlinger. kor
teke Artikler vg Korrespondancer sendes
til Pasi. A. M. Anderer, Blum Nebr.
Nyheder sendeö direkte til »Tanskeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Date-ed st the Post Ostsee at Mai-. Lieb-.
II second-Mag matten
Advent-ins Rates made tmon upon
tppllcstimh
»Danskcken«
Iliver sendt til Eubifrjbcntey indtil ad
trykkelig Lpsigclse mutmch af Udgiverne
ValGucld er bewir, icocrensftemmelse
sed De Forcnede Sturms Postlovr.
Nach Lerserne henvender sig tleolk, der
sverterer 1Bladet, entcn for at lobe bog
dem ellcr for at fcmL lygninger om der
mrterede, bedes de amd omtal e. at de T. a
Ivertisscmemet i dette Blut-. Tet vjl væie
til gensinig None.
Qn durdsmodel for Iowa
vestligc med»
afhuldt i lsbcnezcr Menighed vcd
Anhalt-im Iowa.
Me: Siedet-«- zslrost itsrcjxtx :»:.:c
Moder U Aha-Essen Vlf JOHN-« :.::«
der iåle sca san fra Itaxcxrr H
Lerne. La fknnt Beim Va: LET: :::-:
ligt, saa Var Meter i sc: liege gri:
besagt Lg die t oexfie Var, a: rzkgn fis
Den III rftaael fe, at Der Var ais-incl
lig Tii fredsbed meo Meter Lg ucsen
at prale tan det ogsaa not fi;c5, as
cet var et gth og velfignet Messe
Og det er Da ogsaa faadanne Messen
vi trwnger til, baate for at Der keifte
lige Liv tan faa Næring og Bewe
lelfe, og for at fleze og flere kunne
vindes for Guds Rjge.
Men Henfyn til MøDets Gang tak
følgende meddeles. Ved Aabningg
meidet talte undertegnede ud fra AP.
G. 15, 36——16, Z, hvor der berettes
am den Uenighed, som opstod mellem
Paulus og Baenabas, da de slulde
have vætet ude paa Deres anden ME
sionsrejfe, en Uenighed, ver fette ti!,
at hvek gil sin Vei. Men ved denne
Rejses Begynvelse var det faa, at
Paulus traf den unge Mand
Timoteu5, som alle Dage var
som en ægte og trofast Sen overfor
den state Apostel Bote Emner til
Forhanvling var: »Nadverens ket:.
Brug« og «om fand og falsk Lmvens
delse.« Af bis-se var Dei vifl fehlt
nævnte, der tvg Forsamlingen bebst
med. Nu er del jo oEssaa faa, at
Spstgssmaalet om fand cg falft Om
vendelse er noget, der maa gaa lige ind
paa Samvittighedernr. Men saa vor
det vist ogsaa dette Emne, Ver bleo
bebst udvitlet, faadan at Lægfolket
shavde let ved at faa fat paa det. Un
der Forhandlingen vm Nadverens ret
te Btug kom man maaste ind paa lidt;
for mange Bett-agtninsget, noget, fomi
jo snart kan sie, men fom naturligvis
ikke er heldigt. Men i sin Helhed
havde vi gode og belærenve Timer
under vote Fokhandlinger.
Om SIndagen havde vi, som man
altid har, Gudstjeneste med Alter
gang. «Stedets Præst foreftod
Alters-tagen og Past. Mengers pre
dikede over Bogens Evangelium.
Wange gbde Ord lsv saavel 3 Strifte
teilen fojn i Predikenem Sindag Ef
temiddag blev der holdt et Mede, der
,mkmest var beregnet paa de unge.
-Qer kalte Kredgfomandem Past.
,Mnxitvv vg Ella Johnson. Sidft
nebst-, sum agtet at gaa til Japan i
Zwist-wen- Ijenefte, er jo paa Rund
. njfeontteing i note Menigheder for
« Aste sig bekendt og far at tale Mis
Eng Eaa Johuspu mang
« NO W Øusiet med til
vi tkænger ogsaa aliid haardt til at
blive mindet okn den gamle Sandhed,
at det et den sncevre V—ej, Dei fører
til Himmetig, kg at det gcelder gaben
Kamp imod alt Djævelskab og ogsaa
imod alt det sine og grove Verbeug
Væsen. Der et saa meget opsrnintet
og fortroldet gudeliqt Væfen i vors
Dage, at Herren-s de sank-e troende
ttænget stadig til Øjensalve fot at
kunne se, hvad der ligget i Luftm
Der et vist mange i vor Tib, der
hejse krifteligt Flag, fotdi det kan
höre med til gob Ton-e og ogfaa under
visse Forhold tan Detale säg. Men
»fo: dem, der vil fare vel, er det jo
noget anbet, det gældet om. Lg Gud
værc faa æret for hvert Ord. vi høtte
paa Kredsmsdet om den Vej, »hvis
sidste Trin stal blive godt, ret lige
op paa Zions Slot!« Og saa Tat til
Ptæst, Menighev og Befoltning for
kærlig Modtagelfe og alt godtZ Lgl
l
(
saa som det bedfte ved vi, at »Her
rens Vienner ingen Binde møves shl
for sidfte Gang.«
J. P e d e r f e n, Sektetær.
HKiistcii og Tyik i Makcdonicul
tsp IX: rx
!
,.,,»x««-. . l
!
»
Y»
f-:
Ein-: If k...«.«1 ;:«: r, IIJH k! i
- .-. i « . « « , . -
Liesretx k.:..er -«-.:.«k ask-nie Hi are-.
Juki-It Its, IF Terms Q; ng — D
k 111 Tcm fl .ct Teil —- ts n Ur:
Ligkzdesxne itte scktrcsz njrcrfer, n!cs:.
ite Interrention r--....i Tisch
ra Je trisme Mggter til bez
fte fo: Izumaniteten Das des-Je Eise-:
og fo: it reode VII Civiltticnk Aktie.
Vi Lan ikte loenqeie denke ver. s »li
ssgt dort fta en »sich-» so xn fort fixis
effe: barbarifke Elsiennefterss Fer
Grundkætningey en Krisi, i Miit-ZU
Kvinber oq Bein itte resreiickes, er
Ktiq,fr«1l1vilken Zømmeiigbed k;
Mandigheo er fjernet, kg i bvilteri
begge Sider crerbyder hinanten i’
Gtusomheb.
Fci at kunne fsrftaa Sitz-stinke
er et Tilbagcblik alceiez nødvmddjs
For fem Hundtkde Mr siten bin
Slavek Waren La; at f. .1.e: Ved Kas
sovo i Hiertet af de cprørke TisirlisT
its
-(
f
ter, fom Verbin: Ljne i T: I, bi ei
vaa web faadan Ænaftelfr. Je : kkiis
Tag til nu bar Este-; konmserre af re
Tore tvundne oæret unter te mer«- Jn -!
iTyiterS Als-g. Kett efter Fitinkr
gen cq muliai i den Hensigt at Hul
Iificere Pariserttattatm fcm i 183sj
garantereke Dei iyikiskcs Kejfitdzknmrs
Jntegritef, omforme:e Katkoff cq ius
sisie Publiciffek red reres Welt-atm
bed rg Energispanslavismem som hie
til bavde væiet e«t blot Beste-T til ei
traftigt politisi Instrument sos
Emancipation of faudanne Sinnen
fom cndxiu sutkede under det tntkifke
Aag, kg mev det sammt for Ruslands
stprre Ære og Forsgelsr.
Udfendinge fraKomiteen i Moskow
gennemvandreve Bulgarernes og Ser
bemes Land med Livet i Heer-deine
og fottyndte Panslavismens nye E
vangelium for hemmelige Mit-notg
forsamlinger paa be vejrbidie Hemd
ter. De Mete lovende og intelligente
blank-i dem, der lyttede, fette-s over
Gransen cg uddannedes paa Propa
gandens Bekastning. Dei var tun
een Betingelfe for Kattossö og hans
rige Underststtms Velgsrenhed. De
udvalgte af dereö undettwtte Brsdre
maatte hsjtidelig forpligte fig til Pio
pagandens Tjeneste i saa mange Aar,
efiet at deies Uddannelse var til En
de, fivm Komiteen maatte Inst-.
Blandt disse unge Mænd var Peter
Stanchess og Stamm-niva spin op
levede at se deres Fedrelands Unf
hængighed Diöfe Overlevende var
tun saa af de mange, der fvrklædte
sein Bindet i Fast-Kind fortrak til
bei mateboniste hijiaud for at op
sze idem gebt-assi- M. Regt
ukdth m Ver-Eik, andre fan
M og sen-dies til Massen-Matten
XII-void hmfu Peter Stand-if
vis, fein hatt Mk Ist senkte for
Æ mig, var m entste, der siegen
M W ;
M Juki-sm- m ais
dige Opstand i Bulgarien i 1875—76.
Te undslap ligse tned dekes Livsog
Rebellidnen bled blddig undertrytt.
Det syntes for ndgle Maaneder,
saxn Bedægelsen for Bulgarernes
Exnancipatidn for nckrsværende dar
til Ende-, og Spørgsmaalets Løsning
var gaaet over i en anden mindre
Pranisi Tib.
Det var under disse Omstændighe
der, at Atmet Agha, det rhodoniansie
Heilands Herre« en mægtig Kriget dg
hengiden Folger af Prosetem grebes
af et Bsersetker-Raseri, som sdrandte
de Historiens Gang og Europas Kutt.
Han havde sra sin Rede opdaget de
Fdrandringer, som git for sig i de
triftne Landåbyen Nnar han passetede
igennem dem, lagde han Mækte til, at
de Kristne itte faldt ned for hans
Fodd er med den Serdilitet, sdm be
tegnede deces Hal ding i tidliaere Aar.
Han vidste, at den slaviste Stoleme
ster Var vnikring. staut stiult, dg han
kendte Hensigten med Midnatsmede«
ne das Biergtdppene.
Saa famlede ban en Morgen alle
sine tiltede Pdmul Folaeidende am
sia, da lia en araadia lllJ fald t han
ned tcer de dærzielde Lindgbnbsete
i Flezsnzile ca sinnend-il Jan mani
siae s nred tildorlia qutklse fdrl
thniekszle «.enk crne ern Sitlmereda
en — c: Dette :r den nn i171e Plet
Un Inten. Ten er lenkt eilst Ie:
ts» bittrem i ei has c: - Nil-in Tunaes
,f-I:!i tilez ker::nt:i!1:, sen-. RO
« -· Tal, Da L«:r!s"r:.1 tsJ17 mer Im iki
Iliokrrs III-; » ritt-J. ii Volkss
«:li-skes ssrn irr fede: Werken
-
------
: se Lenz-Einen ca .
»Im Uu d k,e:1-:i telldskh «
Listean-n jenen t :n:e iulrks ringen-.
..!sæn:, Ttdinder r-; Bern liuggedee
neb, sdm de tlnngede sin til rede-J hel
Ligxs Eslilieten sag Ell-ahnen dendte ille
til-Hase til sin Borg san Heiland-st,
idr sltcsexnes Tal laa stille i Rnin dg
TO mikr
»Ne:v York Herald« S ndvetttusne
licrrespcndent Ma cGalian —
Js bvem, csdm jeg ersarede ded et Be
isg i Lttcs same-J Dsal for 11 Aar siden)
te bulgarste Vsrn lætte at bede —
ledsnget If Mr. Schunlet, de totenk
de Staters Legationsseltetæk i Ken
stantindpel, bespgte Udaadsscenen dg
m.dde:te Verden Virteligheden. !
Rusland intewenetede, og den rus
sistityrtiste Krig paasulgte ag resul
terede i Bulgariens Emancipation.
Mateddnien ttlstodes dgsaa praktist
Autonomi i den Traktat, sdm under
tegnedes i San Stefand. Uheldigdis
blev kenne Patagtas udslettet as den
Revisidnslongres, som holdtes senerc
i Berlin, hddr Englands og Osterriges
seldii e Interesses seitede, og Dis
raelis »Im med Æte« bei-d Sta
deti for Vefdltningen i de ttistne
Vilayets. Det dar paa den Maade,
at Lssningen as det matedoniste
Spprgsknaal blev udsat til vor Tit-.
Under Krigen ydede nogle make
ddniste ,,irregulaete« under Boris
Panitza maaste Rusland stttre Tie
neste end Bulgaterne selv. Da Bet
linertongressens stussende Resultat
blev tendt, otganiserede de Maledd
niere, som hadde ment, at de lampede
for Mateddniens saa vel sdm for Vul
gatiens Frihed, sig en central revolu
tionær Komike, dg sra hin Dag til
denne hat de dg detes Efterfslgete at
bejdet med hedetlige og uhæderlige
Midlet for del-es Lands totale Fra
stillelse fra Tyrtens Regering.
For at lette Matedonietnes Aag og
for at lindte Ruslands Nederlag, sor
langte Betlinertongtessem og Sulta
nen gis beeedvillig ind dumm« at Tyr
ten ftulde sdketage grundige Resptmer
i stn Admtnistration as de Kristne
Provinser. L
Reformee, som alvrig e:
foretagne.
Disfe Reformbestemmelser blev of
mange Grunde aldrig udfstte. Des
vil vceke tilstrcklleligt at nævne een.
Sultanen hat aldrig haft Magt til at
udstre dem. Som han er stillet i
Konstantinopel under de Armen-Flan
bets Kammer, er det tun Visvom as
ham at indesmme alle de For-dringet,
som gstesx men naae den nye Gutm
nsr og Papikseeformen naae Mate
donien, faa tilsiger Visdommen en
hel anden Kurs.
Her vilve Albaneseene, (bistaaet as
hele den muhamedanste Befollning,
som et tiltaget stoelig i de sidste 2 a
Z Aattiee ved Jmmigration as Tyr
ket, som er kommen spd paa fes Bal
, »Ok
garien og Seel-sen) sige til Situaan
Repkæsentante
»Das-Im De gennemfører disse Re
fonnek, vil vi drcrbe Dem og gøre Op
rsr irnod Sultanen«.
Dei er ikke komme Ord, hvad de fe
nere Begivenheder i Matedvnien vi
ser. Reform Guvernører er bleven
mytdede ng Reformkommissioner er
bleven fængslede, indtil de lovede at
opgive deres Reformen Endog i de
sidste faa Uger hat alle de albanesiste
Landsbyer i Makedonien reift sig, for
di Sultanen med den russiste Sorte
havsflaade i næften sigtbat Afstand
fka hans Palads gav eftet for den
russisie Ambasfadørs bydende For-»
dring, at den russiste Konsul i Mitw
witzas Snigtnorder stulde lide DIES
straf.
Saa meget som Tilbageblit. Nu
om de virlelige Forholde. Sidste Ef
temar resulterede Opdmgelses- (edu
cationalj Propaganduen i en Opstand,
sont i Lobet as Vinteken paa blodig
Munde blev unverstellt De Meg
nenkse Billedet of Form-wenn soni
Mme. Balmetess, en russistDiplomats
Huftru og vor Flaades Commodore
Trnrtdnxs ,,qranddaughter«, hat stre
vet. bzr vakt den offenilige Følelse i
Russjend i en llthrætning, soxn an
tcgez for umulig i Vetmgjning af
Dunste-knei- rg Zerberneis siote Utakis
nexxtrxreiigksed srr ret tussifte Blod og
re Umge, decm Emancipation hand
koket
Iner tetkiklcx for et Lieblik den
fuäre Einkfærdiqlted af Damens
chcminzr Uåirrsnincst kmr jeg det,
soer bar fci den mriifte Sie-way regu
Xcrr sg irrkqxierh i Arbejre med a:
nur«-ane Lpfrgnrstn i re kristne
Tiäxitten LULcn riet man siges i a!
L;sriq:igk7ed, at Je Krisme var ji«-e
bei: 11ftvldiqe, at ket fersje Fejktrin
er site paa deres Eide.
(El!112s:5:«J.
ch bcdcn
Zatarias Nlelsen.
Je-: betet Raupen-J Gab i Lan faa tit
»Und mig, naar Lyfet pas det sidste
btænber,
th fe et ielsket Aafyn nær ved mit
Lg spie Tryt af vatme, godeHænber!"
Jeq beder ticst Vog, at han, som gik
Med Dødens ftote Angst hin Nat i
Haven,
Maa ftaa mig mer og minde ved sit
Blit
Om Glaner Paaskemvtgen over Gra
ven.
Bo, Jesus, unt-er mit og mines Tag,
Lys op, naar mstlt det bliver i Af
toben,
Og folg mig paa den store Flyttedag
Til et af dine mange Num sorovm
W L
Sondagsssolcn on dcns
Fothold til dsbtc Born af
kristne Famier
Pera Prof N. H. Nerberdmgs Von »Ehe
kaay of Zalvakion m :l)e!«1nlzemnUlnnclfc
Ved d'. P. Nie-Pen
Den meget alminkeZisge Betaut
ninggmaade, at Bøtnene gennem den
Digtigfle Periote af deres Lio stal til
høte Verden, Tjævelen kg Kober, er
aldeleg fremmed for den luthersie
Hirte og Bibekens Vidnegbyrtn M
Batnet for en vis Tid stulde være un
Der det ondeg Jndflydelse og saa den
onde Sæd, føkend cen frelsende Nan
rse kan naa det, er sitterlig en Offats
telse, son! stkider imod hele Frelseng
Orden· Qq dog fynes dette at være
fnaDanneå Opfattelfe, som itce trot,
at Gut lau forandre Barnets Natur
cg bringe det nd as den natutlige Til
stand og ovetsætte ret og bevake det
i Nasdesiandem Saaoanne Folt be
handler deres Born, ligefom en »For
mek'« behandler sine Fol, naak han
ladet dem lebe omkting for en Tib, og
saa med Magt tager dem og putter
dem i Selen og toter dem til.
Denne siadelige Opfattelse hat vg
saa banet sig Vej i stot Udstrktkning i
dort Sindagsftolesystem BIrnene,
døbte eller udsbte, det væke sig fra
kristne ellet utristne Hiern, betragteg
fom nogle smaa Syndete, stemmede
for Kristus og hanö Naade, indtil de
genneengaar en saadan Forandxingpat
de san sige baade neun-, hvvr og hock
ledes de blev omvendt.
Og iftlge denne Opfattelse siger
man san, at det et SIndagssiolens
ngave at fste Birnene til Omvew
helfe.
Dette fyneö at være Grundtonen,
der gaak igennem bande »The ameri
can Sundayschool Union« og »Am-:
rican Tract Society«, Institutionen
fein eilest- er fna Prisværdige, at man
medig vil sige noziet inted dem.
Tenne Opfattelse gennemtrcrnger
egsaa den betendelsesløfe Sondags:
stolelitetatnt i »Ehe International
Lesfon System«· Dette er Unver
strømtnen i den store Mag-se af fette
risk Hymnologi (Snlmelitekatur), og
det er Grundtonen i vore Countni.
State-, nationale og internationate
net. Saa populcer er denne Opfa:: ;
telfe, at mange luthersie Priester on
Zondagsstolearbejdete udevidft hatl
antaget den. Endogfaa vote kittelisge
Organen spm betende sig at vcere me
aet rene og nøje paa Lea-Ins Orman
de, tommer itte sjælden frem tned den
ne Ide, at det er Sendagsstoleng Op
gave at aøte Bornene til Kristne, sont
oni de døbte Born indenfor Hirten,
Børn af triftne Forwldie, havde været
Hedninziei, indtil re ded Sønpagssiw
len dlev Vatte ca oitivendte. Mann-J·
af rote Enndaagfloleinstitutioner Di
ser lixielek es:«, at det et Etolens Span
ne at lsde Bernene til Firiftns og ni:
lse jre j-: -r deres Lnivendelie.
Liszt di tror at denne Lpfattelfe,
eller Or n mai r l L.rie, er ndiiwtst cis
D erfo: it te lu lieiit
llaats : al dslindii elfe sra -etteri!e
tzor li, at Den tutheifte Viere et i» tet
«":«-ni tsciit anret end Mir-J eri re::c
Akte
Drei Si Ende ,,tiirten i Ojexitrne:«,
Der finde ei eilia Hain af stristj
VZZCII L, tm or mange flere kund-:
Li i! is: Zuve- Lii list-: malte-e kalt Vil
kc Li itte Ersetzt VII Pia-die ei Mediu
i Wink-satt ici s«:D kenne Itseir ikc
Te! »i:"rrTr-0»ii11ndchgn lnzia
Tetrij lixskl lis» » Bis Dein-Hi san Lilie
Tcr t» ice en mere sti iksizi Da fund Bei-Es
i jlie.:ii il)e:en, ta» Tlinksoenkigheden a
fctankerlikie Da nnatnrliae Lplic
ninnsfcksea Vitde ov-: tflediaiiereg.
that dnite Born sra tristne H;e.n
taxinan til Eendggcsstolem hvorledez
ital Elto en san behnndle dem? — Vi
taler her om dxdte Born af triitne
Forældre. Vi vil tale om de ndebte
ca dem, der itte hat vckret under
Hjemmetg tristelige Paavirtning lern
aere hen.
Die-se Born med al detes barnliae
Eaensindighed og Uro elsler i Reglen
Jesus. De steter paa harn, og ek
bedrøvede, naae de vide,at de hat gjort
Shnd imod hom. De vil gerne bede
til ham, naar man læter dem det; de
nor at han høret deres Wonnen og
at han elfter dem
Stal nuLæteren hegynde at indpren
te dette i disse smaas Hjekteiz at de er
encnu ilte Jer finan, og at han in
gen Ting hat nied dem at gøre und
tagen at sage ca lalde paa dem, ind
til de er omvendtet Lg stal die gaa
hjem fra Sendagssiolen med dette
Jndtryt, at detes Banner hat vceeet
fargaeves og tonnne, fordi detes Hier-·
ter endnu itte hat vætet forandtet.
Tor Sondagsstolen saaledeg fokvitre
Bøtnene og fremtalde Tvivl i dein om
Jer Kærlighed, ag »udflutte Ann
den«?
O, hvor sprgeligt, at Tusinder af
Bein faar deres forste Kætlighed og
Tillid udslutlet af dem, sotn har me
re Nidtærhed end Kunditabz
Nej, nei, disfe er Jesu Lam, de hac
tet hans Markte. Lad Sendagsslole
leereten arbejde i Harmoni med den
Moder, der gav disse Born til Frelz
feren. Lad Stolen indptente denne
dyrebare Sandhed i Batnehjettet, at
det et Jesu lille Lam. Fsd Lammet
fsd det med Ordets regte uforsalftede
Malt, led det sagtelig,lcet det at for
staa dets Fotbindelse med den stoke
hinde, at tende ham, at gleedes ver
hans Kæelighed, at Lende hans Rest,
og at fslge ham mere og mere efter.
En iaadan Sang som denne passer
ille paa dem:
b
e
s
i
l
l
l
I am Jouag bat 1 must dic.
ln my Frasse 1 soo- shsll lie.
Am l ready now to go.
U the vttl of Gott be so!
Men læt dem hellere at syngu
I Im Juni litlle Lsmlx
Tbeeefoe start and sey 1 sm
Iesus loves me· Jesus lese-m- me
Seuck me eveky CI- the ame.
Even nu- ms by the atme
Qg Iaadanne andre opmunteende og
glade sundeSange, fom aandee af vor
Metes Tentetnaade og Ltvsaand.
Dette trat vi et Sindagsstolens
Odem-H hvad der angasar dsbte Bsrn
If tetsine Foewldee Den buede blive
VII-neue en Dialp til at bltve tep t
dere- Daabsspagt, hjcppe dem til at
klive ftætkere og steiler-e imod Sys
stsen og gaa freut i Hellighed . Jesus
scgde ilte til Peter, at han stulde o m
vende, men at han siulre vogte
hans La; st
Af det fotcgaaende scr vi, hvot pig
tig det et for luthersie Sondagsstoler
at have Lamm som tendet Lætem
om den et sand, Lærete disk er grund
fæstede og rodfæsiede i Trom, der al
tid er keve til at gøre Regnstab for det
Haab, som et i dem, saadanne, Der cr
i Stand til at undervise. En Later,
der ille forftaat at statte den Luther
fle Kitles Leere om Dauben, butde
ille have Plads i en luthetft Spr
dagsslole.
Det er sillekt ille gebt, at Batnet,
undervift i Hjemmet, at det i Dauben
Var givet til Kriftus, modtaget og
ejet af ham og tilhsrer Inn-h vereftet
i Sondagsflolen blivet fortalt, at ind
til det etfarer en gennemgribende For
cmdting, hvillen Lærseren i tet trete
ilte lan fortlare for Barnet, itle hem
Ktiftus til, men er et uoxnvendt Ver
densbarn.
Præditenen, Konsitmationsunders
visningem Sondagsslolen cg Hieni
met maa akbejde i Harmoni. i Scr
deleshed paa faa vigtig et Punkt sont
det om Barnets perfonlige For-hold til
Frelseren og hang Falle At gis-e
modsigende ng modftrirenrse Unter
viitsnintx er en siller Maske at faa
Tvivlens Da Stepticismens chr- pau.
Vi bebst-e fund Undervisning ag
Judflvdelse i »ønd"·tt:en ca frr
at opnaa bette, mm vi kazz Und xg
god Hin-Its sg god Uksruftsting made
for Lætere cg Eleker
Zielean Ledele, Esanaem haust
fom kens Tlalstking oq Jud-»n- Wo
altsammen væte i Harmxni .ie:« ren
ne ene leere Gkunomnte — at foxe
rem, som allen-De er Jeju LIM.
—-.0-.
Ttofast stnrlighcn
Eslcn var tine finnet VI. Tein
store, gulc stunke lnn Menan Etsc
knmmcn i Oft. Ztrnalerne pit skrncith
ben over dngfprænnte Vlnrr Og ang.-,
over ttcrmnnrtety hoor Etrnnene stoD
med tunge, bnjede Als. Lastterne sann
op,fom om net var pan den ferne glade
Morgen efter Verdens -3t.1beise. Alt
under Gut-H høje Himmet var fristt
og nnt, som om det var Aar og itte
setå Ihnen fiden Solen git nen, .-:-g
alt sov inv eftet den lange Arbede
dag.
Rocrne reiser sig efter Natteleiet on
begynder deresDagngrning kneDTun
gen om det vaade Grete.
Elfe —- Hnsmanogtcnen —- tem
mer nd med sin Mæltevogn og sin
Zpand cg begynder fra ten oberste
Ende af Rcrtten nt tage, bono Der un
ter Nattehvilen er lebet neo i Yveret.
Else er oppe i Interme, rast en
akbejdsdygtig. Hun hat tastet en
garnmel Malletrøje over sig og til
tret Kjolen op, og til en af Morgen
salmerne fra hendes Stoletid ftraater
Melken ned i Spanden, menH hun
flytter sig fra Ko til Ko.
Da hun et kommen min ned i REI
len, tommer Husbonden gaaende ned
ad Ageren, wgendn sin Morgenpibe.
Han ser glad paa sin ftolte Ratte
Maltetper, paa Rugens høje Stran
og tunge Ats og paa det frodigeGrces,
som Køerne ceder sig ind i Tomme for
Tomme.
Han et en flink og dygtig Mand og
god at tjene.
Han standser ved Else on Inttee til
hendes Sang. Hnn forftanr itte, hun
tan veete saa glab, hun, der gaar i
haardt Slid fra Dag til Dag for at
fsde en Ratte Born og en dritfceldig
Mand.
Men han har netop for den Tings
Styls Respekt for Elte, og han er
glad ved at have hende i sit Brod,
fordi der bliver bestilt noget, hvor
hun er, og altid gaat Arbejvet meo
Lyst.
»Godmorgen, Elset«
,,Godtnvrgen, Hnsbond!"
hun nitter fotnsjet om til hom.
»Du fynger paa Morgenstunden.
Man siger ellers at ben, der synger om
Morgenen, kommer til at grade in
den Aftent«
»Ja — huzbond —- det er vift vg
saa sandt. Jeg haran altiv begyndt
Murg-neu med Sang, men Degen hat
ogsaa tit og mange Gange endt med
Grundt«
»Men«,fsjet hun til lidt efter, »mit
dumnr og mtn Sang hat veret mig
en gob Teresitlling Dagen igennem.
Jeg ved Me, hvotledes ieg siulve holvt
san mange Dage nd uden bett«
»Ja —- du hat altid haft et godt