«
,,Danskercn,
If halvugentlig Nyhedzs og Oplyss
uingsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄMSH LUT11. l’l’lkL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
»Musik«-M udkommcr fis-i Zins-as og
Fcedng.
Iris Ir. Ausgang i De Forenede States
Il.50; til Udlandet sztth
Uebel betales lForikud. Besiilling, Be
Mäng, Adresieforanbring og alt ander
angaaende Bladet adresjereN
VÄNISHLUTIL PUBL. HOIJSE,
Blatt, Nebr.
»Danskeren« lebe-s indtil videre af Paft
A. M. Andersen.
Alle Jndsendelfer —- Afhatsdlingen kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Past. A. M. Anderer, Blair, Nebr.
Ihheder sendes direkte til ,,T«anskeren«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
sure-ers st the Post Omec at Blatt-, stet«
II second-Uns matten
Advektlslnc Rates made kaon upon
spplicstion.
»Danskeren«
Ilivet lendt til Subilribenter, indtil nd
tkykkelig Opsigelie mottaqes as Udgiverne
II al Greld er betalt, iLverensslemcnelje
Ied De Formeln Staters Pofllovr.
Paar Leser-ne henvender fig til Falk, der
« mrterer 1 Bladet, enten for at ksbe hos
dem eller for at foa Oplyszninger am det
werteredh bedes de altid onnale, at de faa
Ivertisfememet i dette Blau Der vil være
til genlihig Nym.
Lssktdagcn.
»Da Moses iagde til ai Zim
els Borns iljsenigbed faulede2:
rette er Der Lip, fom Herren be
falete ssgetide: tsqer af, boao
ever tilde-ten en Lssergaoe til
Herren: hoer, fom er oillig i si:
Vierte, Guld, Eølo og Rebber.
Og De tum, Lleasndene saavel foiii
Kvinderne, hcer, Tom var cillig
i sit Hinten (2. Mos. Zö, 5, 22.)
Kcete Zamfuncivenneri nu nærs
mer vi os igen :. 1. Evndag i LE
tobet Maaned, del-. -Zisnoag, Der er
fremhævet som en Mindedag om
Sammenslutningen af De to Erim
fund: »Den d. ev.-lutb. Kirle i
Nordamerika« og »Der d. co. luth
Kittesamfund i S!lmerila«. Denne
Sendag der for bestandig oil minde
om Sammenslutxiinigs-Begivenheken,
et jo tillige henlagt som en bestemt
Osserdag for vor Jndtemissiow
Vi tro, at Vet var Helligaanden, der
sit delte Sammenssumingsvækl gen
nemfott til Herrens Ære og »Sie-le
nes Frelfe«. Vi tro fremdeleå, a:
Helligaanden er Hovedleveten blandt
os til Frelfervcerkth videre Gewiesn
fttelse rundt omkking blandt vott
tcere Zoll, at Herren-S Gerning i de
Aar, vi have tilbragt fammen, hat
trods ildevarslendePtofetier og Dic
velens Angreb og vore egne Btpst cg
mange Daarlighedek, ikte desto min
dre sitedet fremad fta Sejr til Seit.
Vi tto endelig, at Helligaanven —
om vi itte ville bebt-ne ham eller
modftaa heim, eller udslulte ham —
vil vcere med os i vort Arbejde, bacide
paa os selv enteltvis, i Hjemmene,
Menighedetne og vote Seminars
virtsomhedee. Baade vote Erst-rin
ger og Herrens trofafte Forjættelser
forsileek os bekom. Det, fom det gekl
det om, det er, at vi baave i Menig
heds- og Samftmdsarbejdet staat
samtnen i ,,en Aanv og een Sjael« i
enfoldig Tro til Herren og i et seid
kcett Arbejde i Krisis indetlige Kerk
lighed.
Ei stott Atbejve ligger dsa for os,
baade paa Missiknetnes —- Stola
nes — Kerligihedggerningeenes og
Literatrkvieksfwhedornes kOmraadr.
Men merk dette vel, Embedsbrsdre
og Menighebet og Vennet, det et tun
paa det Billaar, at vi lade Demg
aanden made, lede og drive os, at vi
kunne Ive et Velbehageligt Arber
for betten til Verklele Omvendelse
og helliggttelse. Hoor Herrens- Aand
faar Lov til at made, der blivet —
Liv og Kraft, Los og Tak, hellighed
es Birksomhed, Redebonhed til at
lide og stee Offewillighed til Herrenö
ftp-es Seit zeemme pas soeben.
SIUMUI lsd mig sdq sige til Ven
net Mk Ue Linie-: lad us un pas
W W esee Dege lege
»ei- fiEh Wh- Oavk pe- vors
. s site-. Ui ver inde
i
BevcrgcdeT enge.
Trost af Kiilekeimpen i Norgr. ·
l.
Ved den tieiidec7i11idelige niederer
Konkerence i London boldt Postve
Thv. Klareneis, Medudgiver nf Man
nedesftriftet »Im Kirke dg Kultur
og Præst i Cl)riftinnia, et Foredraki,»
sont vatte en betnde lig Lpsigt. Vedi
sit Jndbdld on tildels cnfaa ved sini
Form koni det ikte san lidx dem tværgs
ai de Tanter og Eynsmaader, der el-:
Terz« var raa ende oeo dette storeMøde
Det blcv i mange Mundes Medets
Hovedbegivenhen for faa vidt det satte
Eindene i stærk Bedægelie og affodiH
ivrige Diskussioner for oq iniodi
Mnnd og Mond i»7!ellem. Men sain i
tidig sit dette Foredrag en didere rckk i
tende Betydnin9, kdet de nne Tand-J
de kirtelige Fresnfkridtåimænd « tNorae(
i leengere Tid bnrde girrt glasldence
med Mund og Pei:, her badde siassxt
sig et samtnentrasmt on tdncift Urs
trnk. Hrad die-se Foreganggnicend,
til bvikte, foruden stladenefs oq den
anden lldgider as »Fo! Kiste og Kul
tur« Christopr Brunn, exifaa man
denkenneei flere antre Veæster O-; en
telte tyeoldgiste Professoren energiii
atdejder for, er »er! nv Fcrinndelfe«,
afdasiet for Nutieenk Mennefter med
derez særlige Lamce on Lcjaver of.
frein for alt med dereg fakkkige Zin
lin§ i der Tids frenftredne kulturelle
Liv. Hdsrledee renne nn Fortnndelie
If de: gamle Evangelium her fornse
fis-» under ddre Tages Knar, on trockd
den bot indebolte for at komme Zeu
:iden": Mennefler net Dza dinde Dein
for Kriftendcmmen det var Jndkwl
det nf .Kladenefs’ For-ersteig. Ta de:
nu dar rette, de: iaa at sige brenne
Bægeret til a: finde oder, Na een
Gang Eggende en udiiordrende Ved
sine radikale Kran om Notwending
den cif nt indslaa nne Brie, on smndai
kbetifk tiltræftende ved sin vamxe Un
detstwm of forftaaende Kæriigbed til
det moderne Menneile oq red ielre sin
Forstaaelie of Tieen- Besen. bleo det
Anledningen til en Kamp, der dei:
alle interesseeede i wende Lejke eg
dctte Ldmærkfomlced lange ud oder
Note-es Gewissen Tette daeldine
Sammenftød mellern Kirkemcknd, ei
hvilte ingen — i det mindite foreløs
big —- Vil seloe Kristendommen til
Lins, er noget af det interessannite
og meit fang-denke i Nutideng Kir
keläv, men vers-let tillige om, at dei,
der senere vil Inmxifefxere sin, naaz
Princiderne komm-er til Orde eiter
hele dexes Rætievidede, vi! qcbenkure
ftørte og farline Modfcetninztet ene
dem, der foreløbig linger for.
Vi man da beennde vor Stilkrinj
If den noefke Kirlekanrnp med en
Fremitillinq af Heredtaneerne i Fila
veneis’ Fotedraa lernte i »Im Kiete
dg Kultur« 19018.·Hcfie).
Han begynder rncd at cpeaiie des
Spotgsmael: Hoster gaae vor-:
Mænd ikte i AirleZ Svaret er;
Hos mange er den teligisse Sans.
pac- Grund af Fotholdene i deres
Hjem og under deris Opdragelse, al
drig bleven vate, even under Livets
Gang eftethaanden evalt og Visnet
hen. Dette gældex f. Eis-. om de fle
ste inden for den i san mange Mondes
iotssmte og vanrøgiede Arbejdetbe
folening. Men mange andre gaar ie
ee i Riese ai —- Peineip, og det Mund
for hdis Kataltcr og Livsak
vor i det hele man maa bsje sig. Dei
te et bettenkeligt og rummet en stor
Fari, daade for dem seid dg for-L ir
eens Fremtid. Te foragtet ieke Re
ligionen, neegiee heller ieke Teer pas
Gud eller Keiitus, de ncegter Metho
dedei intet ei det :eligi-se, hat endog
Respekt for Religionen og angribee
hveeten Kirkein Kitlelætety Gudttje
neiten eller Presieitandem men de
mageer ikfe det religisie og derive
veelget de ioe Tiden at holde sig ijeeni
fra det altiammen.
Disie Mund er i Besiddelse as en
vis Dannelie. Og denn-e detet Dan
nelie er, iom det gioer sig af stg ielv,
moderne. Men mer det betænlet, i
hvileen Grad vor Jidt Dannelie mere
eg meee dlivee almen Meduse indi
den eiet Insindet ei Midlee til ae bee
dt sie —- emucm populcte Steine-.
Fonds-as pg Bis-der o. i v. —i
M dedete Indie, inieset dee,
M fertige dee deiner in Kitteut
Web-, am W Denn-Ue sie-r
M II, et den« Meere holder
s- m- ei« enge- «
i
!
i
«i
i
11ægiete. Dei er de ingenlunde alle,
end itle Stetftepnrien of dem. Lad
diZ Drpde paa at sætee oszs ind i de mo
derne Lljiennesterszs lkele Stilling. Te
er med i alt, hoad der roter sig
Nntidenz stcerle pg komplicerede Kul
turlio: i Ethvervklivets umaadelige
lldditling, i den mangeartede Kunst,
sons. link-er del m:!elige Mennefkelid
langi nærmere end tidligere TiberLJ:
men frem for alt nærer Nutidsmen
neskct sin Aand need Nntidens Videni
sind »Lg her bar ni den Faltoe, soxn
bar den liefeste Beiydning. Dei er
Nasid-ens- Vidensfnd, fom bestemmer
Nutideng Munde It lernte og fple pas
ce( del i en Retnin.3, sont got det ikke
lidet vansleligi for Nutidens Mennei
ster at rnodtnge reliniøö Baavirlnine4.
Nntideng Videnslnb bar nernlig stre
det de to Ord: lsmpiri lErfnrinsgl
cg Cansalitet Ulzrsagslovew mer
nndfletielige Tra-: ind i den almene
Versinken Ist ntodetne Mennesie
vil ind til Virtelixlsedem og det ten
der innen anden levliq Vej til den end
Erfnrinnen Hdnd del ikle har er
faret fon: Wirkeliklselx elkisterer ilte
for det. Lg den Lirlelinbed, det bar
erkoren er en nnfdrndt og uafbrndelig
Ratte .1f Llarfnner on Virlnin;e:,
fxim nejnznig innrer til hin-raner J
denne Heerde ieler est sig selv sdm et
Led; Tro pan en levende Sud fes-:
derer Wonner, kssir ille let ved at finde
War-J i en sank-an Beoidfthed.«
Tizse modern-e dslcennester staat de r
for : san - mer Tllkinder user-sinnen ned
rder set Kunden-.- Wirte De swd e:
re: de ideliqie en kezfommelige Ringen
sdxn der lnder rcsrs Tiden og dens«
V-.1nar:. Te finde-: det :neerlelänt, nt
Feirlens pllkænd nennunnaaende er fast;
wngfreläne fcr nlik moderne RoreLser «
Den frie didenk etc-enge Forflxri11n.
Jrernftridtet daa dct religiøfe, poliiistei
In Sdcinle Linn-Ide, og den frie Un
derseaelse nf Biblens on de littelige
Tentnerg Inst-hold Kirlens Mand,
since man, nsjes endda itle med ci
fcrbolde frg wnnsteligez men te get
Modstnnd mod nlt rette. »Gann paa
Gang dar det geniaget sig, nl den
ihrerdiafte Modstand mod Sandsredey
Tom Virenflaben fragte for Lnier, el
ler mod politiste og iociale Reformen
forn Tiden lrævsede lom frn den kir
lelige Eide. Gang efter Gang san
man Kirlen lckmpe ihcerdigt for dei
destIaende, flsnt deite anbenbatt var
nrmstuttent eg randNnM
Tertil lommer, in Zielen-: sonde
lige straft ilke ee slkndetlig refpektind
nndende Medens den nlmindelige
Litteratur hveet Aar frembeinger
Werken sotn lasses hele Verden over,
fler fliigt omtrent aldrig pnn Theo
lonäens Omraade. Nutideng Kirle
beider de! tun til nogle faa middel
madige Forfattere vg en del Mangde
Bog-: esg Besserung-He hvis Produk
ter ille udmcerle: sig ved at verre
nandfuldr.
Men intet af alt detje er deg Ho
vedsagen. Hovedfagen er Foklyndel
sen. Den lan det modetne Mennesle
ilte beuge. Formen og Preditetonen
gsr sit. Men det er Jndholdet del
modsce Mennesie ifcer viger tilbage
for. Hvad er da det?
Forli er der de trinitarifle og krista
logisle Dogmer Meeren om den tteeni
ge Gud og de to Natuter i Christus-L
med hvilte Nutidssmennesiet jtle lan
forbinde nogen fornuftig Mening.
Og tcenle lan del nu en Gang ille
lade veete med, ogsaa over det reli
giøse. — Endnn vansteligere hat del
om muligt med ni sinde sig til rette
med den leistelige Foeloningslekre og
med Leuen om Seliggsrelsens Orden.
Dogmet om Kristi stedfoetteedende
Lidelfe tan et Nutidsmennesle pausie
ligt forene med sine Begteber om Ret
og Retfæedighed. Og dette et alle
rede uheldigt, fordi en Tidsaldetö Be
greb om Ret og Retfaerdighed udgssr
dens ethifle Ideal. Men der et des
uden paa dette Punkt noget, sont al
mindelige Mennestec ilke lau klare.
»Bei ene Øjeblil derer de i Fette-n
delfen, as Frist-IS hat giott og lidt
alt i deres Sied, faa de selv ikte stal
geee noget for dereö Feelse, siedet end
at tw sig stelste ted Miste-h Dei
neefte Øjeblit hsree de, at de ans ta
ge sig i Ast for at Menge sig selb
Ftelsen er flet ille saa lige til, for as
feelses maa man gennemgaa en Pto
eet, fom bestaae af en Reste Led
Opvekkelle, Dmvendelse, Reichsge
telh Ruf-helfe Helliggseequ Delte
san beseelen almlndelige Alme el
lex fromme eelkglife Meintest-e for
N Wange ei Wie M tcsiet vev
W Wie ins-den« fee-s pg
W W Hieb se Here-Es Jst
det da underligt, :.t mange form-cel
let at unddtage fis Pine ved at holde
sig dorte?
Det, der her tonnner til Sym, et et
Sdælg mellem Kultnren og Hirten.
Kultnten et ftadig gaaet frem, medens
lKitken et bleven ftddende fast i det
17. Anthnndtedes Dogmatit og det
]8. Aarhundkedeg pietistisie Lins
ideal.
For at belyse dene, ftemdtages et
entelt Punkt: Læeen otn den helligc
thifts Jnspitatiaxk ,,Jngen bit-en
stabelig Theolog hhldet leengete den
gamle, metaniske Jnspitationstheoti,
(d. e.: at de helligeFotfattete vat uper-·
fonlige Redstabee fot den Helligaand,
on at ethvett Otd i Sttiften dat ind
.blceft af Gud). Videnftaben —- alt
isaa Knltuten —- hat fot bestandig
ngott det af med den. Men Theologien
hat ikte magtet at stabe et nyt Inspi
tationkdogtne, som hat formaaet at
slaa igennen1. Theologien vatlet og
famler. Folgen et, at ten gamle Jn
spirationstheoti, stont opgidet af The
ologien, hetflet i Menigheden, i For
tnndelsen og i Brtneundetvisningen
og paadtaget stadig Hirten Besiyld
nina sor, at den leeren hvad den ikte
længete ttot.«
»Der et en nedoendig For-bindel
se mellem Kitle ozx Kultur. Kitten
tan hvetten tcente ellec tale uden at
hente Methode Fig Form fta Kultnren·
Hentet den dem itte fra sin egen Tids
Rultnn hentet den dem fta en sor
gangen Tidsaldet5. letitten Meg
nede sig den antite Knltuy hentede fta
ten Methode og Form og en Fhlde of
Tantet,fom den stncltere sammen med
Evangeliet. Tetzned gao den Tiden
dens Kuliut tildage sont en ltiftelig
Vetdensanftnelse, ket etobtede TidetL
Reformationgtiteniz Kirte gjvtde no
get lignende Ved sin Tids Anltun
Humanismen. Tct et gjott Fotsøg;
Rationalismem den spekulative Theo
logi og den Retsshelsle Theologi dar
faadanne Fort-g; men ingen af dem
flog igennetn. Ten, som var ncets
meft ved det, var I sin Tid Ratt-walks
men. Den var ostlelig ncet ved at
etobte baade Hirten og Tiden. Men
Kitten besindede sitz faa paa. at den
her var ved at ofte selve Evangeltet
paa Knltntens Alter, og den tyltede
fotfoetdet tilbage til den Position, den
havde indtaget, set Rattonalismen
brsd ind. Der Hat den siden ftadig
holdt sig. Det t.·;-ftelige Liv i det 19.
Aarhundtede hat vætet Reaktion;
Reaktionen hat haft sin Beteitigelfe «
og htagt sin Velsignelsr. Men man
levet aldtig ufttassek paa Reaktion.
Livet tilladet ittc Tilbagesttidt,men
ttcevet altid Fremfttidt. Fotdi Kit
ten hat levet paa s·teattionen,hat Kul
tuten gaaet sin Gang uden den, og
Folgen et bleven en tiltagende
teligiss Jndiffetentisme
blandt Tidens dannere.
Hvotledes stal nu Kitten mode;
denne Jndissetentiszirch H.
(Fottscettes.)
Flaitcn.
Da jeg var enTteng omtrent 7 Aar »
gammel — fortckllek Benjaminffkanh «
lin —- var Der sen Tag fremmede hos
mine Forælo:e, og re gav mig nong ·
Robbetftillinger, tom jeg vor wege: »
glad Dev. Seneke paa Tagen git jeg
hen til en Legetcjgbutit for at lobe
noget for min Rigkorm men paa Vei
en mødte jeg en Treng, fom frem
btagte nogle traftiqc Triller i fm .
Flsjtr. Denne Lyo satte mig i Hen: «
ryttelse, og jeg tätpr heim alle mine
Penge lot Flsjten, som jeg da ogtaa
blev Ejer af
Glad lsb jeg hiermit-, git flsjtende
gennem alle Stuekne og var til stor
Glæde for mig few, men til Steckt
for hele min Familie.
Mine Ssstenve fit at vide, hvilten
handel, jeg havve gjort, og de sagde,
jeg havde givet fire Gange saa meget
for Flsjtem som den var værd. Der- -
ved tom jeg til at tænle paa, hvor
mang-. gode Ting jeg tunde have faaet
for Reiten af Pengene, og da de siden
lo ad min Daatsiab, grad jeg af Akt
gtelfe. og alene Tanten om min baut
lige handel gav mig mere Sorg, end
Flsjten gav mig Glcedr.
Jeg tan vog f:iteelle, at denne
Modgang siden bles til Nytte for mig;
thi saa ofte jeg vitt fristet til at ksbe
unyttige Ting, lagdc jeg til mtg selv:
»Du maa ilte girse for meget for
Flsjten!" og saa sparede jeg mtne
Penge. Da jeg blev state, tom jeg
nd l Bett-m og naak jeg lagde Meerle
til Foltt Dandel og Wandel, teenlte
jeg tidt ved mig sele: »Hm-r giver dog
ilte mange —- mange —- Mennester
alt for meget for Flsjten!«
Naat jeg saa Mennesier ofte Tid
og Arbejde, Frihed og gode Dage, ja
maaste endog ofke deres egen Dyv og
detes gamle Vennet for at tilfreds
stille veres Ærgærrighed og opnaa
Yndeft fra Kotigen ng Hosset, da sag
de jeg til mig selv: »Den Mand giver
alt for meget for Flojten. Undertiden
faa jeg andre, de: for at vinde Falte
imdeft lastede jig ind i det politifte
Livs Tummel, harrt-ed de fotspmte
deres egne Sagek og psdelagde deres
Velstand. ,,J Sandhed, de giver alt
for meget for Iløjtcn!« sagde jeg til
mig felv.
Undektiden saa jeg getrige Folt,fom
for at strabe Penge samtnen gav Af
lald paa Livets gebe Ting og paa oe
Glaeder, som man tan nyde ved at
gøke gebt mod andre. Jeg saa dem
give Aftalb paa Medmenneftets Ag
telse og Venstab for at samle jordist
Guns, og jeg maattc sige til mig selvx
»Fattige Mand» ou betaler alt for
meget for Vin Fløjte!«
Jeg hat ogsaa insbt Folk, som for
tomme Fornøjelfets Styld glemte at
Tanne deres Aaan og udville deres
medfødte Eimer-, jIJeg saa nogleMen
nester ofre Helbred oa Sundhed for at
faa deres haarligfte Lyitet stillet til
frebs. ,,Vildledte JJiennester«, sagde
jeg til mia selv, »F beredet jer felv
Smeric i Siedet for Glæde; J givek
alt for megei for ceers Fløjte!«
Hvis jeg mødte Falk, der haldt saa
meget af smuite Klemm smulte Mob
let oa fmutte Hufe, saa de for at til
fredsstille Forfccngelighed gjotdcheld
ellet Evede Bedraaeri, esg derive end-je
detes Tage vaa Futiiggaarden eller i
Fængseh da fuitebe jeg ved mig sele
og sagte: »De betaiet Fløjten dyrt ——’
meget dort!«
Kort sagt, jeg iarftaty at en iiok
Del ai den meiikiefkelige Elendigbed
hat-de fm Athaq deri, at Fall faa
Iaarligt forstod It vurdere Tingene
Ig Forholdene her i Beiden, hvotfok
Ie saa saake ofte tam til at give alt
For meget for derez Flsjten
Den bakmhiektige
Sau-antun
inVandring blev .nitLiv her panotd
llf Fald on Farer inmier
Z Studen, hvor Rengers Konget bor,
Jeg ovslog mit Lje til Livet.
Zaa Dng jeg frexnad i Morgenslcer
Nod Palmefmdenz Tinder,
book Lief paa Linet nedad ser,
llaar Zangen for Lyset bortspindet.
Eaa rig jeg dtog fra Barndommens
Hjem
Baa mer end Gulvcl hint tobe:
Nen statlei jeg fein ad Vejen frem,
For btai jeg laa flogen lildsdr.
Du fandt mig, Herre, paa Gradens
Rand,
Da hrer mig angcn venbte;
Nin Frelselz mit Livs Samaritam
Nin Nod og min Jammer du entste!
Folgens Nat, U Tautekne randt
lled over Rinden sca stride,
Bu, Herre, re dybc Saat fokbandt,
Ulens trolig du Fad ved min Side;
Jeg hvilte Hovedet i dit Slsd
Lig Barn ved Modethjette,
Zom Oliestrsmme Trosten flød,
Dg Lindring jeg sandt i min Smerle.
flu i Dit Herberg plejes min Sjnl
Ned Nachens Penninge wende,
Dem stænled’ du Inig mev vii Fort-ei
Fta nu og til Tit-eines Ende
D Tat, du stote Samaritam
Som vilde Vetden geste,
Du fremmede her i Stsveis Land,
Som laldte dig Mennestetö Neste!
N in Neste blev du« da i min Nod
Jeg trængte til vig faa laute;
Nin Neste du bliver i min Dad,
liaar flogen jeg ligger paa Baum
Og er du, Julien min Neste her,
hvor jeg pas Vejen futler,
Saa vil du del ogsaa vcete det,
dvor Palmen i Lyset sig vuggetl
Bandernr.
I
Folletingsnmnd, PaltvtBjekte stri
oer i »Got- Amt-übende« Ssntmg
den 30. August:
Man steil aldtig generallsete, del
oil sige omttent losn: man stal ille
state alle over een Kam.
Man stal f. Els. ille sitze: Bsndetne
er sasdan ellet saurem. Min gamle
Ven Hostrnp i Ri) e: jo nnlig kommen
paa glat Js med det. Det er iaamænd
sandt not, alt det, lian har sagt, baadc
det daarlige, han ferst sagde, og det
gete, han fiden fagdr. Zagen er na
tntligvis den, at eer er noget as al
Zlags i Bondeftanten akkurat som i
alle andre Standes
Der er nogle Lenden der er damnxe
da sovniae — atturat som i andre
Stand-en Og der ee ncaie Denker-,
der er tloae rg vaagne — atturat fein
i andre Leander.
Tet untrer mig itle, at Heitrnp tan
ssae et da anket nedscettende ern Bon
derne. Men det andrer mig, at en
forstandia Mand tan give sia til at -
»aeneraliiere« —- at sige noget Im en
hel Stand under eet.
Naturliadis s-— ittan tan not i al
Atmindeliatted tale din, at -:i1. Stand
»-— f. E Bontekne — er a:ae: frem
ad eg i tret hele og store staat gedt i
Forhold til tidliaeee Ti::r·
» Tet er jo tun glædelkat, ca lznad
der er aladeligt, hat man Leg til at
alæde sig over. Jea hat i alt Falk
alcedet niia oder dei — isin naar jea
har lnft Besoa fca freminere Lande«
For noale Aar siden backe jea Paa
Sorø Hajitote Beleg af en unaarjt
Landbruzxktaneidah soni var lwer for
at stitkere Landbau-g Da Oejildier.
Oan var et lnirtkast Hex-er ca leerte
at tale ret aadt Dansi. T-: di izilas
tei« ad paa et Tnzstiie i ,,lfae«aana«,
saade lian: »Ja, dette er ni: die Herre
:niinner, men bis-or er die Ben:-:x?"
-— La saa dar del Halten iireliiltence
Vers-ten han saa; tnen det tilde lxan
alliaeoel neeften itls tro.
For nylia hadde jea Beleg ai en
its-Inst Priest, oa tsan harte endnu
vansseliaere ved at tro, at den Beute,
di bete-ate, dar ,,-en alniin:elia Bonde«.
Tette er fandt loa aladeziatip nten
det er naturliadiö liae saa iath tesa
feraeliat), at der er manae Denker,
der staat langt tiidaae i manae Maa
der.
Tet er sandt, at man tan trassse en
Forsamlina ai Banden der tan føxe
en dnatia eg saalia Forl)andlina. Mcn
det tan naturligois oafaa ste, at d.r
i en iaadan Foxsamlina tan blive
orodlet ret artigt -— hvad der ogfaa
tan sie i en Forfamlina as andre
Futt. Jea hat saamatnd dceret til
Etede ved et Mode af lutter ,,ftuderede
Folt«, hvor man lasnae lnattece frem
og tilbaae oin en ret betndningkles
Formalitet, saa ai der tun bleo tre
Knarter til at drøfte selde Sagen. .
se
At ja, hvad er vi Menneiterl
Vi er itte eet note nagen af o
itte en Gang de ftp-ste, fern han siger,
Henrit Jbsen, et eller ander Ster:
«Men de er rigtig store, r-: store?« Og
derive er det naturligvis en Fute,
der ligaek for os alle oa Bonderne
faavel som andre, at di tan blive
«ftere« ved de rasende Ord, der siges
om os·
Folt hat nu saa tidt sagt til min
lille Pige: »Du er tigtignot en stor
Pige«, at det arme Barn trat det suldt
og fast og uafladelig benævner sig
sselv toni »in-re Karen«· J Dag blev
det til ligeftem Stothedsvanvid.
Hun oa jeg fulgtes ad nd at vande
mer. tVi et nemlig i Bespg paa en
Guard, og saa inaa di naturligvis
gpre Nytte for Fiten i denne travle
Tid). Da vi ncerniede os Køetne,
sagde ·hun: ,,Jeg dil itte gaa nær hen
til Meine, for saa bliver de bange for
mig.«
Wette Hovmod var som saa meget
Hovmod i denne Werden startt blandet
med Frygt;« man putter paa sin Stor
ded, fotdi man indstst inde hat en
Folelfe af Svaghed, fein man vil
holde nede.)
Lad es tun blive ved at rote Ban
deene — og lad dein sont andre for
nuftiqe Mennestee «selv trætte de tre
Fjerdedele fra.
Lad os veere enige om,« at de og vi
allefanimen et ganlte udmaettede Men
nestet, men at vi dog tunde trænge
til at blive noget bedee.
Lad es alle snlte dem godt Vejk til
Heftarbejdet — men isten at de m
fsle sig fniaa over for den herre, de
reader for Beje eg Bind. Detved vil
de allerbedst blive befrtet for de Be
tymttnger, dee nu Jvm Fluee fvteeee
om i dereö Sind.
W
J ve c uden Vizdom stader tun
hvor den tret at gerne. Lad Kætligs
heben opsiamme dtn Jvee, Biddommen
danne den, Stadtgheden befælte den!
Den viere alsdende, agtsom, umwin
delig, hveeten lunten ellee Mitwle
ellet feygtsinn B e e n h a e d. -
l
