Imsskeret1,«
CI Sckvngeaiiig" cy- hedss og Oply-·
Ifugsblad for det danfke Folk
i Amerika,
Udgivet as
DAleB LUTH. PUBL. IIOUSE,
Blatt-, Nebr.
«Vasikereu« udtommcr sing Eå.-Iaq vg
Fkkdw
Iris Ir. Nat-gnug i De Forenede Stater
III-M til Udlandet 82.00.
Ist-et betales iForskud. Bestilling, Be
Julius, Adresseforandking og alt ander
Ingaaende Bladet adresiercsx
DÄNISHLUTIL PUBL. HOUSE,
Blair, Nebr.
«Danskeren« ledes indtil videre af Past.
s. M. Audersew
Alle Indiendelier —- Afhandlinger, kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Bast. A. M. Anderiem Blatt, Nebr.
theder sended direkte til »Danfkeren«,
Dr. D., Blair, Nebr.
Isteted se the Post Osiec at Blatt- ssed..
I Menschhei- matten
Advent-ins liste- msde tuown upon
sppltcseton.
»Danskeren«
Ilivet Iendt til Subskribenter, indtil nd
txt-selig Opsigelfe moltaaes af Udgiverne
II al Geld er betalt, i Oderenzftemmelie
Ied De Forenede Staters Postlovr.
Paar Læserne henvender sig til Falk, der
wettet-er i Bladet, enten for at labe hos
dem eller for at faa Lplysninger om det
Mrteredr. bedes de altid omtale, at de faa
Ivertisiememet i dette Blut-. Det vil væte
til qeafidig Nvttr.
»Im danfk- amerikanfk
Højskolc.«
Under ovenftaaende Titel udgiver
Paftor A. Th. Dorf, Forstander for
den danfke Høiftole i Nyfted, et Tibe
strift, fom vi tkor at burde gøre vore
Lasere opmærtfomme paa. — Zom
Motto paa Bladets Fort-we tanden
Aargang, Hefte Nr. L) sind-es digfe
sire skønne Linien
»Dort vi stcevned fra Fædtes Land
og spredtes for alle Binde.
Dunste Hierter endnu dog
tan
en Vej til hverandte fin
de.«
Et danst-ametitanfk »Hojskoleblad«
— intet mindre — er det, Paftor
Dorf forspger at give sineLandsmænd,
og derfor stal han viselig itte have
Utah
Hvokfot stulde det være utcenteligt,
at »dansteHjerter« her i Amerika tun
de finde faaledes Bej til hverandre, at
vi, ligefom der hjemme, tunde faa et
stott, helles-, levedygtigt og tin-Straf
tigt Hsjsioleblad for alle Dunste i A
merika? Hvilten umaadelig Velsignelf.
vilde et saadcmt Blad itke have i Fol
ge!
Dumhed, Mistanleliggørelsr. Mis
undelse og Selvforgudelse, die-se
Aands- og Hiertelivets svorne Fjen
der, hat yntelig sdelagt flete Lins
værdier for Standinaverne i Amerika
— ikke mindst for os Danste —- end
alt Amerilas Guld baade over og un
der Jorden nogen Sinde lan erstatte.
hvad om vi blev enige om snareft
muligt at slaa disse lede Trolde ihjel
vg lade Lyfet, Renheden, Kraften og
Hierievarmen rytte ind i HsjscedetZ
hvem vil vcere med?
—- e.
At tanke Siælenc.
Efter Tidsskriftet »For bonI-ame
rikansk Hsjfkole«, fern vi i Dag bar
omtalt andet Steds i Bladet, tillarer
vi oZ at gengive folgende Artikel af
Paftor N. P. Gravenaaard:
ch pas cN Gang cem »Es-EVE. Tät Vccis
ikke af de kenne; men jeg sunde ikke
lade være med at falde i Tanker det
net-.
Dei var tte Mænd, der gik bag ef
ter hvetandre. Den forrefte var høj
og svckr med en lille Pullel paa Ang
gen. Den mellemste var lin mindre
af Beist, meet med en ftsrrePuktel paa
Ryggen. Han pegte Fingre at den
forteftes lille Puttel og grinte lidt.
Den bagerfte var en lille Mond med en
unmsdelig stor Puttel paa Ryggen.
Hain reate Fingre ad den melletnste og
stjnte over hele Ansigtet. Neben un
vei sivd ve: m indem Vittighev om
Neu-seitens Evne til at se andres
Heil pg gtre Gtin med dem.
Es Ting var felles for bis-se —
de ktogede Rygge. M stal ikke pege
singt- ad en saadan LegemfejL Dei
- et ttm de sama og lave Sjæle, der yst
« Setz tun dem et der ogfaa mangc afi
Verden. Derka er der al Tid nol til
at rege Fingre og got-e Grin.
Tet er et ftort Gode at have en rant
Rng da stkerte Etnldrcu Tet er væid
at sige Etaberen Tat fer. Men det
er itke det sterste. Tet størfte, et Men:
nefte lan eje, er ikte den rante Les
gemsbngning eller det tøde Guld, men
en rant Eitel.
Den Læae, der med Held tunde ran
te de trogede Rnage, dilde man betrag
te fem en itor Mand, en af Zlcegtens
Belaørere. Man vilde prise det Ar:
beide i højen Sty. Og disselig —
det var Pris og Ære dcerd.
Men hoad get man ded de Meinte
sler, der arbejder med Held paa at
rante SjæleneZ Kalder man dem
Slcegtens VelgprereT De er det i
Sandhed — endnu mere end de for
fte. Mangfoldigc Mennesker peger
Fingre ad deres Arbejde og rcelter
Tunge ad dem; men derved gider de
sig selv Atteft paa, at de høret til de
smaa og lade Sjcele; thi det er tun
saadanne, der peger Fingre og tcetler
Tunge ad dem, der arbejder paa at
rante Sjcelene.
Jeg hat lige.læst Bogen »Violin«
af Fru Bücher-Staufen Tenne Boa
er noget af det veesirigefte i den danfte
Literatur, og dens Forfatterinde er
maafke den as alle nulevende danfte
Forfatteke og Forfatterinder, der bedft
forstaae den Kunst: genneniPeefcen a:
rante Sjcelel
thun ftildter i Violin to Brsdre, den
ene en Krøbling med en Puttel vaa
Rd aaen den anden en Mand med rant
ita da ftærte Ekuldrr. Kreblingen
er et riat begavet Kunftneraeni, o-;
genncm sin Kunst bat ban vundet en
ung Kvinde, nied bvem lian er trolesoeL
Saa kommer den stærte Brodes. La
en skøn Tag epdager Krøblingen, at
hanå Trolnvede er kommen til at elfte
hans Ver-den Han sdørger hende da,
om det er, fordi ban hat en troaetRyg,
at hun er bleden ted ai harn Og tom
men til at elste Broderen. Hex-til
spat-er bun? »Nei, men han hat en
ranlere Sjcel end dul«
Slcegten burde give sin faVIefte
Laurbcerlrans til den« der bedft mag
tede at ranle Zjælenex men — den gar
hain en Tornelrone on et Kore. L:
saaledes er det efte endnu. Man ter
netrsner stiftend-drunten stpnt den
hat dist, at den incegter at tante Eise-—
lene. Den er og blider den ftcte Mast
i Slcegten.
Der-for rnaa Kristendommen vcete
den Grund, hvorpaa en dieteliza ra
varig Bevcegelse, der bar til Maal at
rante Sfælene, maa heile, ca bnerfra
den maa hente fin Kraft, sin India
hed og sit Heut-.
Den danfte Hsjsinle ftaar vaa denke
Grund. Lg den staat fom en ene?taa
nede Bedagelse, tet med fiort Hefe
hat feemaaet at tanle Sjaelenr.
Halvfjersetnes Mcend med Brandt-.
i Spidsen vilde here-: ret dankte Falk
til ftorte Ftihed eg Lyttr. Te bruate
itte Udttntket at rante Foltetx men det
var alligevel noget i den Retnina, d:
paastod, at de vilde og tunde are-Rit
sten:onimens Hjcelv. Men hvad blev
Bevaegelsen til? Rantede den Festes-«
Blev der Mond med Mod og Kraft,
Kvinket med trofaft Kerlighed oa
Livsglædez Nei, der blev »trcette
Mand« og «gl:edeslofe Kvindek«,prce
get af Livslede og Slaphed
Oni denne Retning tan det siges, at
den forsumpet og endet med at Inste
IFrihed til at raadne op — ogsaa for
Dpden, og Glceden ftyr, niedens Haj
stplebevcegelsen lrævet Ftihed til at
leve og viele. Den givee Livstnod,
)Livslyst, Ftejdighed og Glcede — med
et Ord: den ranler Sjcelenet
i Tette et den sidste Mennesiealdets
historiste Kendsgetning i Danmatt
Stal det blive set og samlet uden for
Landetö Gransetk Stal den danfte
hsjstole faa Pris og Ære fom en vel
signet Institution?
J Europa er man ved at yde den
danste Hsjstole dens velfottjente Ros.
Man lonnnet nu fta flete Lande til
Dantnatl for at studete denne Stole«
hvis hovedapgave ilte et at fylde ho
vedet med Fagtundstabee, inen at ran
te Sjalenr.
Saaledes i Damnart —- i Europa;
men vi er i Amerika. Dei stoee Ver
denshav ligget tmelletn. Lampen for
os sbliver like mellem htjstolen og
hat-Inferno Markt-, men mellem
MW på Materials-M.
f M soff W Mc velfvdtede pg
Eseliltdte Anker fass noget af Fede
L Winke-so i atjiie
IF meet-« esse-i fees-te Cis-i- diess
tm
VIII-Bisses eitel-Lyttang
Mias- Iied is me Wt
IIIng stal fertig be
sk
svares af Forækdrse hvis Ist-it
at gaa ind i Ungdomsalderen. Er det
not for eder at se eders Born vokfe op
med rante Rygge til timelig Velfiand,
eller trcevcr J rante Sjceles J sidfte
Tilfælde vil J føle, at J trænger til
en Hjcelp —- en ærlig og trofaft
Haandsrcekning, og en saadnn til
byder Højfkolen.
Jeg vilde anste, at det maatte blive
et Samvittighedsspsrgsmaal for vvrt
Folk: Vil di tornekrone og korsfcefte
Højskolen ellet vi vil opelfke den fom
en mægtig Hjælp til at rante Sieh
nes Og dette Spsrgsmaal burde ikke
dulmes ved et Antifebrinpulver eller
drutnes i et Glas Kognat
Og saa endnu et. Vi er i Amerika.
Vil vi være Amerika-Z Velgsreres
Vil di berige Amerika med den dansie
HøjftoM
Amerika hat i mange Maader været
en Velgører mod os· Mangt et ungt
Var hat bygget sig et hnggeligt Hjem
ved Hjælp af Amerikas Guld. Mangen
ung Mand hat banet sig Vej til en
ftemragende Stilling —- jo, Amerika
har drei-et en Belaører mod os.
Hvad om vi nu for Alvor stilede ef
ter at gengælde dette? Hvorledes kan
vi det? Ved at elfte den danske Hef
stole saaledes, at vore ynare Krafter
bliver grebne deraf og mulig faar
Luft til at virkeligaøre Højftoletanten
i det amerikanfke Falk paa det engelfte
Iowa
Amerika er et itort Land med mange
eige Milligheder og mange gode Krier
ter i Virksomhed, men ogiaa med man-;
ae kroaede Sinn-. Fremtidenå Ameri
ta Vil trænge haardi til en Stole, dekj
med Held kan jage den Opgade op at
ranke Silrlene
Amerika indtaaer allerede nu en
fremragenre Stillina i Verdenshiftw
rien. Det bar manae aode Betingel
fer for at blive Folteneg Leder i Ud
viklingen, da jeg alceder mig ved den
Iante, at det fkal blide det; thi jeg
elsker ret Land, hvor mit Stsv sial
itedes til Hdile og mine Born leve ef
ter mig. Derfor tænker jeg med Kret
ligtzed dg Glaede paa dets Fremtid.
Men jeg ser det godt: Skal Amerika
bli:e Folkenes Leder til Velsignelse, da
maaSjcelene rankes i den unge Slægt.
Hvad orn di giorde as det klart, at
vi tunde give en Haandsrretning der
til. Ja, hvad om det nu var Guds
Villie med os, Guds Opgave til os?
Om det nu var den Maade, hvoepaa di
flulde bidrage til at bygge Ameritas
Fremtidz
Men saa maa vi elste hsjsiolen
frem i vor Bsn og vor Barm og give
den gode Haar at arbejde under; thi
tun hvad vi selv elster, tan vi bi
brinqe andre Karlighed til.
Amerika kan glimte en Tid ved sit
Guld. Men hvor megen Velsignelse
det ital blive til, og hvor lcenge dei
fkal indtage en ledende Stilling i Ub
viklingen, det vil altsammen bero dar-,
bvcrdan Amerika i de kommende Dage
vil blive i Stand til at rante Sjcelene
i den unge Slcegt.
Amerika sparet itke Stolegang paa
tin Ungdoim men det trænger til at
leere den Kunst gennem alt Stolen
bejdet at rante Siclenr. Den Kunst
forftaar den danste Hsjstolez det er
dens specielle Kunst. Med den kan vi
berige Amerika. Vil vi?
—--.-0-.-—--- I
»Mod Stimmen-·
!
I Ja, faa hat jeq da ogsaa lceft den
Irned Rette meget omtalte Bog as Bi
Yfkop Heuch i Nokqe, som bckrer Titlen:
QMod Strpmrnen«, og fom i tott Tid
Her ankommen i 5 Oplag. Jeg toller
sHerren indcklig, forvi ogsaa jeg sit
JLov at lasse kenne Bog, og jeg vilde
Honsiz at alle ovre Prcefjet og Dinge
Taf vote Menighedsfolt med vilde lese
ten. J Sandhed, Venne Bog beerer
sin Titel, ,,Mod Strsmmen«, med
Rette; thi den gaar lige Stik imod
den Strom, der i vore Dage som al
drig fsr med tivende Furt gaar ad
helvebe til og tiver saa mangen staf
.tels dyteksbt Sjcel med sig. Denne
YBog er et mægtigt Vidnesbyrd for«
Heerens Sag, en manende Rost fta
Gud i denne Vetdens Orten, der rau
Lbet Guds Folk op til Aarvaagenhed
over for de sine, daatende Toner, der
sotn en Afgcundens Musik lydet fra
Tibens hurtigilende Strom under
deni Lob nedad imvd Fotiabelsens
Zule. Alle Guds Folt filet det sit
tetk, at vi behsvee at være narvaagne
og paa aundelig Bis siemme Arme og
Ben imod tot itke at blive revet mev
af Tibens Sie-m der flynger tg bugs
tet ftg tsndt i Syndeni og Bilds-stel
feng Kroge og Krumningersog foni
fiekse gaar nedad og nedad. Dersom
itte den tcere Heuigaand stadig dreo os·
imcd Stromniem vilde Tidens rivendi
Strom let rioe os med sig baade til
falsl Lære og falstLiv, og di vilde blirl
fortabte.
Denne Bog tommer ikte med nye,
hidtil nhorte Læresætninger; inen der
fordnber sig paa en velsignet Maade
i de ganile og dog evig nye Guds
Ordg Leerdomme og tilbageviser de
um« falsle og ufande. Det er saadans
ne Bogen vi trcenger til. Vi trcengei
vigielig itte til nye theologisie Speku
lationer, som tun vil lede os dort fra
de gamle Stier og gode Veie, ind i
omend sinc, saa dog falsie Lærdommr.
Vi trænger heller itte til Avigfefder om
den rene Lceke, om haarfine theologier
SporgsmaaL om tunftige Spidsfini
digheder, som altid endet i menings
løst dogmatist Pindehuggeti og tusind
tunstagtig Haartiøveri til Slam og
Stade for Herrens Sag.
i Nei, men vi trænger til at fordybe os
’lnere i Guds Ord og vor Kirtes Be
ztendelsesstriftey tilegne oL deres Jud
hold bedre i Trer og Betendelsen,
praktisere deres Læte bedre i dort Lin
og forioaie den bedre fra falsie Brodre
inden for Kirlen.
Tet er ret, Bistop Heuch got saa
acdt da arundia i sin Bog: »Mod
Etromnten«, derfor cr det en Belsiigss
nselse oa Vedertdcrgelfe at leese den.
Jea flal til Slut citere et lille Stut
te af Bogen under Llfsnitien ,,Trcen
oJ Bibel!ritiken.«
,.«.’lldrig har del Gnds er været
nstt for en were flcknaende, tnufende
ozi spottende Kritik end Evangelist, da
Lloosilene forst fortyndte det i den jet
Difle og bedenste Beiden. Ten rene
Taarftclb Var det for LUienneitenr.
Med Heninn deroaa talrer Paulus sin
Fortnndelic Tenne Præditensz Tant
ftab, og ieloe Evangelie:: »Der daar
lige fra Gud«. Men merktes der der
for nogen Ænaflelfe for, at de Viies
Biedom flal gore Troen umulig, de
Forstandiges Forstand gpre Ordet til
intet? Langt fra! Apoftlen hviler
aanfte trngt i Vikheden om, at det
daarlige fra Gud er visere end Menne
iternes Bis-dom, og at det behagerGud
red bans Prcedikens Daarstab at gote
dem salige som tro, medens han vil
odelaegge de Vifes Bis-dont og tilin
tetgore de Forstandiges Forstand Og
iaaledeS git det jo. Sejretigt bevidfte
Guds Ord sin Magt og ornftabte Hier
’tetne, medens hin Tids Kritik og Vis
dom forlaengst er glemt af alle, som
itte stooer den op af gamle Bogen
Hvad det gælder om i en Tid, da
Videnstaben behager at mestre Biblens
Ord, er at den troende Menighed gor
fig det fuldt ud tlart, hoad det bar at
betyde, at Striften er Guds Ord, —
hvorledes hver ttoende er kommen til
Bist-en — hoorledes Krititen stal
modeg og hoor siæbnesoanger det tan
blioe at ville insde den paa en Mande,
sorn ftrider baade mod Guds Ltd og
Troens Besen.
Vistnot burde de, som have lidt
Erfaring og lidt Kundftab, vide, at
»Vidensiaben« Gang paa Gang hat
gjort sine Resultater om igen og dog
stedse, naar den om nogle Aar findet
noget Nyt protlamere dette med sam
meUfejlbarhed som for det nu opgivnr.
Saaledes erindrer jeg fra min Stu
dentertid, at den Latdefte af de Leer
de, Tysteren Professor Dr. Indi
nand Baar, havde bngget et aldeles
marteligt System, i Kraft af hoiltet
hele det nye Testamente var falst med
Undtagelse, saa vidt jeg erindrer, Aa
benbaringen og entelte Smaaftytter af
Pauli Breoe. Og denne Bygning var
faa sint teentt oa tunftigt opfert, at
troende Theologer fortvivlede om at
rive den ned. Men nu 40 Aar eile-,
—·- hvem sporger nu efter Baue og
hans Tubingerstole? Nu er den hele
Beveegelse tun et Blad i Theologiens
hist-orie, og de, fom i vore Dage an
gribe ny testarnentlige Strifter, gsre
det paa et gansie andet Grundlag.
Trot du den hellige Strift som Guds
Ord, hoorledes stulle du da ftygte at
Mennester stulle tunne gsre dette Ord
til intel? Var det muligt vilde derved
Bevifet oære levetet for, at Striften
itte var Guds Ord.
Thi dette maa paa Grund af sit
Ophav tunne virte med en saa uoil
taatlig Sandhedens Mast paa enhver
Samvittighed, fom givet det Jndgang,
at Hiertet faar en Vithed zim Ordeti
Paalideltghed, som ingen- menneiteltg
Mel-Welle lan tsve. Spm hundeni
Gsen mod Mannen, sauledei et Bi
denIabens Unsreb paa Guds Ord
Sandhed. Larm og Forstyrrelser. ja
nun-gen Gang sca, at en tkoende Be
difbkeffe as Sanssehsettikkeif 7 faa
FØtens Lyd, det kan Krititen volde.
sIsjien naac den isudelig hlidct trat,
»oplyset Guds-Otdet Jotdlivets dunk
«le Nat lige llart paa Vejen til Himlen
eg fptek trods al Kritik hvet en Sjal,
sont ttoende folget dets Ledelse, ttygt
til Salighedens Hjem".
Tette faat vcete not sont en Mund
smag af Bogen; inen jea tantet at
mange dekigennein hat faaet Lanafel
eftet mete og verfot felv vil lceie hele
Bogen. J. S p e.
Ttufant i September 1903.
Danebo. Engene, Oregon.
Det et dog niætteligt, at vi aldtig
set noget i »Dansieten« fta Danebo.
Folt i Østen tæntet naturligvis, at
Colonien Danebo et helt spillet fal
lit. Hvotfor sitivet du dog itte? saa
danne og lignende Udtalelset hstet jeg
saa tidt og ofte, naat jeg vandtet i
hlandtVennetne hetude. Nuvel, Grun
den, hootfot jeg ilke hat sitevet for,
et denne, at jeg hat itte godt tunnet
affe Tid til at faa det gjott. Desuden
mente jeg oasaa, at en anden tunde
vaete liae saa ncet til at gote det. Det
et jo sætlia en ttavl Tid nu, da oi
et lige i Tatstninaem faa het et Liv
oa Vittfotnhed over alt, og stønt det
hat varet tøtt i Sommer da iFot
aatet, saa givet Sceden doa et abwar
tet aodt lldbntte. Listen Madien for
talte mig, at hans Hthe aad op til
47 Bush pr. Acke, oa det et endda
femme Folt,iotn mene,at det et noaet
daatliat Land i Colonien. Dei pas
ier dift itte. Ha et der tnaafte itte
hofted saa meaet af sont nndetTiken
for; men faa et det i en aod Prie, da
ret blivet btugt en Masse Ho ved
Minetne oa i Stovene ved Tsmmet
dtiften. Tet kostet fot Tiden 10 a 12
Ddllats pr. Ton, og andre Ptodukter
et i en fotholdszvis god Pris. J Bnen
et der oasaa Ttavlhed, da der blivet
opfott en Mangde nye Bngninger.
En ny ,,Planing Mill« blev opføtt i
Fotaatet, hvot to af vote Landgmænd
et i Fortetnina. Dens Firmanavn
er »Eugene Planing Mill Co.« Tet
et for Tiden 11 Mand i Atbejde,
Størstepatten Tanstetr.
Frugten givet et godt Udhytte i Aar.
Patettaeetne er faadan ladede med
Fragt, at Grenene tncetket af. Ligele
des var det en Mangde Kirschen
Svedflet og Æblet et det ogsaa Ova
flod af. En nh Fabrik et anlagt,
hvot det gstes Btug af de Æblet, som
faldet ned, og dem, som itle tan gem
mes. De bliver nu ladede til Cidet og
Eddikr.
Sker der ellets nagen Ftetngang i
Kolonien? Ja, det stulde jeg mem
Nu stal jeg fortaslle lidt om, hvad der
et stet, hvad der stet for Tiden, og
hvad det maaste stal sie i en nett Frem
tid.
J. P. Nielsen hat for Tiden et
stott, sint Hus under Opfstelsr.
P. Jensen hat bygget en Etage oven
Paa sit Hus.
Chr. Bertelfen hat saaet en ny
Stald, og den et itte af de smaa, den
ststfte i Kolonien Ligeledes hat han
faaet sit Hus fotftpnnet.
James C. Jensen hat bygget ny
Stall-.
Peter Johnsen hygget helt nyt has,
Stall-, «Gtanary« og mange andre
Bygninger.
Henty Petetsen Luis Lytte, Willie
Nielsen, Bernhard Petetsen og Jes
fen hat alle bygget nye Stalde.
N. C. Christiansen stal i Feetd med
at bygge has.
Jenö Elgaard et ded at faa sit Hus
macetx — saa J ian da se, at det itte
et saa helt dsdt hetude i det fjetne
Besten. Menigheden hat tobt Prieste
holig med 9 Aeres Land og et ved at
faa den maiei nu. Vi hat jcs haft
Pteestestifte, siden jeg sidft sitev, idet
netnlig Pastot P. L. C. hausen et
reist til San Franeiscs, og Pastot P.
Rastnusseth Patliet, Cal» hat over
taget Vitkfomheden het. Vi et glade
ved ham, og de et godt tilftedse
ihlandt di og menet, at Klimaet het
et fuldt saa godt sotn i Califvtnia,
da di et fti for den.tsttende Vatme,
fotn de hat vernedr.
Me. Chr. Pilegaatd fra Easton,
Cal» var het i Bei-g hoc Mk. Ven
titsen og Pastot Rasmuösem hatt
tilhtagte en Maaneds Tid iblandt os
og vat meaet godt titfteds med Mi
maet het. Tat iot set-get
Fell ersitte saandolige het sont-s
demede i« California. LIM- pizhaedet
sitt-It godt het. Bis-hat ille nsdig at
vcre bange for at ftyse ihjel, ej» heller
not at hitve hagte ellet stegte, ogssksnt
Oregon hat Ry ist«-at het et saa
med, hvad vk her-er fra Osten og andre
Steder.
Helbredstilsåanden her iblandt os
er uvmcerlet. Her er ingen svgr. Folc,
sont tommer her fra then med neb
brudt Helbred, hvor de ikte tttnde
taale at arbejde, lan her arbejde som
unge, raer Fell. En Mand fra Shd
Dakota kom herud; han fortalte, at i
Bherne der par Hospitalerne fulde af
syge. Da han lotn her, vilde han un
derspge, hvotdan det havde sig her
med Vette. Han fandt ogfaa Despi
talet her i Byen Engene og fotespurgte.
hvot mange Patienter de haodr. Ja,
de havde een. Hvad Shgdom lider han
af? sputgte han. Han hat brcetlet en
Arm, var Svaret.
Naturligvis avler vi ikte Rdsinet
her og heller ille megen Mass. Men
vi lan da heller ille have al Ting. Vi
havde for nylig en ,,Jce Cream So
ciable« med Underholdning gioet af
vore unge til Fordel for at faa Prassteg
boligen malet. Vi havde Festen hos
Berntzens og tilbtagte en hngaelig Af
ten sammen med Sang og Musik og
Deklamation· Det et saa stønt, naat
de unge og de garnle hjcelpes ad at
harte Byrderne, for dem hat vi nu
ogsaa not af. Vi har jv en Tel Geld
endnu paa vore Kirkeejendamme, men
,,tvmn1.er Tib, lommer Raad.«
; Foll er ved at hlive bevre kendt med
jhinanden her i Danebo, hvillet sterlia
viste sig forleden, idet bet fctfte Mate
stab blev stiftet iblanvt es i Kolonien
Det var Danielsm en ung Svensler
fta Nahm-Kommen Vi enstet til
Lytlr. Saa vidt jeg lau forftaa, er
der not slete, som hat taget famnte
Beflutning.
Pastor Rasmussen hat været en
Tut ude vev Kyften over de høje Vier
ge for at vevligeholde den Wirksam
hed, som Pastor Hausen begvndte der.
og det fvrunderlige vat. at han kla
gede sig slet itle over den besvatrliae
Reise. Han reiser atter veruv paa Ler
dag. Paftot Rasmussen hat few holdt
Stole for Bot-neue i Sommer paa to
forsiellige Steder i Kolvnien oa har
derved spatet Menigheden for Laster
løn, hvillet vi siger ham Tal for. —
Vi hat bedre Kittefang nn, siden de
unge samles omlting Orgelet. Karen
Hausen sit dette sat i Gang, for hun
tejste fra os, og Marie Madsen fort
sætter. Platfokmen et bleden gfort
ftsrre nu, saa der er bedte Plads til
dem deroppr.
En fstgelig Nhhed hat jeg at med
dele, netnlig at Hans Haner og Ou
stru begge paa en Gang mistede Far
ftanden og maatte derfot sendes til
Ashlet, hvorfra Haufen forleden tom
tilbage sont Läg og blev begravet paa
den danfte Kirtegaard. Konen er der
fremveles, og der er tnaafte lin Haab
am hendes Helbredelsr. Hansens var
af de fsrste, forn bofatte sig i Kolc
nien. De hat fern Bern, som nu er
omlring iblandt Landsmænv. Den
ældste er henved 12 Aar, den mindfte
omtrent 1 Aar.
Humleplulningen er nu ved at tage
sin Beghndelse saavel som Pcererne
vg Svedsternr.
En ny danst Farretning er ved at
beghnde i Eugene, iset nemlig Strie
dermestet Peter-sen agter at bosctte
sig iblandt os. Peterfen hat fsr va
ret i Racine, Wis.
Pastor P. L. C. Hausen aflagde os
et Bei-g fotleden, da hanö Bei faldt
herigennem paa en lille Fortetnings
rejse.
»Mod Strömmen.« -
As J. C. Heuch.
J en Tid fotn vor, da Nyrationa
listnen baade i Europa og Amerika
faa aldeles øjensynligt er »Abs
strsntmen«, der endog paa sine Siedet
mie: nied at blive en Flcdbekge af
aller farligste Art, mca alle alvor
läge Kristne sige Gud Tat for
den Mand, den norsle Bisiop Heuch,
der hat strevet »Mod Strøtnmen«.
Da Paftor Spe netop i Dagsnumme
tet as «Dansleren« hat en Artikel om
Denne Bog, vil jeg nsjes med at sige:
Jeg lendek ingen bedre, sandere og
sundere Bog at anbefale vor Tid end
netop ,,Mod Stummen Les den,
studer den, og lad den befrugle Dit
Tause- og Hjekteliv; men vogt Dig
for at lage den til Jndtaegt i en or
thodvksistist Partistrisdigheds Inter
esse. Forfatteken vilde sillert meget
beklage, om delte siulde ste. »Mo!
Sttsmmen«·-foreliggek netcp i disse
Dage i en ny, meget smuk Udgave i
Danish Luth. Publ. Muse, hvor den
faaeö til den billige Pelz 81.00
small indbunden. Tidligete Ptis hat
vctet 81.65. « (x—-y).