Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 11, 1903)
EinudtalclseafHelgeHofirup. Eis Tale, der vil vielte Msdsigelle. Ten belendte Stenograf C. C.Clau sen hat for »Hm: 8. Dag« vceret ovre paa Ry Højslole og stenografisl inter viewet Forstanderen, Helge Hostrup. En Dei as He. Hostrups Ord ved den ne Lejlighed vil filtert vcelle Rote og mode Madsigelse sra Folteslolens og Højstolens egen Krebs-. Til Underet ning for vore Lesere stal vi dersor so reløbig aengive HelgeHoftrups Udia «lelser: »Bei beghnder,« sagde HANDW ,,mev Kaid, der havve Højftole M forstellige Siedet ovre Paa Fon. Han var en højst besynderlig Steue, et Menneste ined noget ejendomineligt. Han vilde holde Højstole, som han taldte det, sor Livet. Hvis man spurgte ham, hvad de nnge Mennesler stolde leere paa Stolen, vilde han spare: Te stal leere at lede. Man skulde se at bringe dem ilidt i Forhold til de Zporgsinaal, der mødte dem i Livet, paavirie deres Ansiuelfer. Dei hele sit den Gang et meget bestemt re liaiøft Prceg. Og Hajstolen maatte vel sagtens, for overhovedet at saa sat i Besoltninaen, beannde Ined det, man kaldte en Vert telfesstole, hvor man lagde Hovedvæg ten paa at faa Foll til at here, søgte at udvire deres Horisont lidt, medens selve den positive Kundsiabsmeddelelse traadte svcert i anden Ratte. Men esterhaanden har det jo stiftet Karat ter, faa at selv de gamle Stoler, hvor man talte om de døde Knndslaber og de døde Boastaver, et bleven til Stoler, hvok man leerer aodt. Og naar man er slittig, tat der laeres meaet, naonlig paa et Vinterlursusx saadan en ung start paa en Snes Aar har ligesom en Manade opsparet Kraft; han tan snart leere en hel Del. Men naar der tales om den rette Maade at holde Hoislole paa, maa man altid hetcrnle det Materiale, vi saar at arbejde med. Vi maa holde Stole paa en saadan Mande, at vi saar diese Mennesler interesserede der for, vi maa paa en eller anden Maade se at faa dem til at here, hvad di starr, on de er mere end iilbojelige til at falde i Sonn, fnarere end til at for staa. De er saa yderst sorstelliae, de, der iommer paa Hojslole. Man tan tracsse intelligente Menneften der sorstaar, som hat noget inde. Men vi faar vg saa Falt, der staat paa ei saadant Standpunkt, at de ille en Gana ten der alle Bogstaverne. Jeg hak op levet at faa en Karl, der itte forstod, at Sptoget bestaar as sorstellige Ord; han strev al Ting ud i et." »Men er det da muligi. nu, da vi hat hast en Follestole i snart 100 Aar, som der er gaaet saa stort Ri) as, at der virlelig er Folt, der end itle lender alle Bogftaverne?« »Ja, jeg anser den dansle Foltestole sor at staa daarligt paa Landet. Vi trænger til en virtelig Reform as den. Vi gaax og siger, at di er dei mest oplyste Folt i Verden. Det tan gerne verre, at det staat endnu daarligere med Oplysningen i andie Lande. Men vor Folteslole er daarlig. Der er sor lidt Stoletid, og man tagger sor lidt Vægt paa, hvad man tan have Gavn as i Livet· Al den Tib, der nu anvendes paa Religionsundervisningen i Folte stolen, er spildt, idet det, man unverdi ser i, er en Teologi, som ligger helt uden for Bornenes Horisont. Man slsver dem ved at sylde dem med en hel Del Ting, som de itte sorbinder en eneste Tante med. Og dansle Btnder er i Reglen nogle sejge Kanutter. Det er Mennester, der gennem mange Sleegtled er ovdraane til at hange i med dereö Bestilling. De er ogsaa preegede as, at de i mange Slægtled har hast en sniever Hotisont, hat tendt faa lidt til Verden ogs Men neslelivet udensor. De hat en vis Dygtighedl men jeg trot, at Bjsrnson hat gjort os en Bjtrnetjeneste ved at talde dem de mest oplyste Bsnder i Verden. Man tan nu se Folk staa op paa Moder og stac «Vi ere de mest oplyste Bsnder i Ver-« den-« Og det er ikte heldigt. Det var meget bedie, om de sagde: Vi er nogle Fæhovedetz men vi vil se at blive klpgerr. De er nu iile nogle Schone dee, men Fortidens Arv hviler tung«t. De hat i hsj Grad den vegetative Natutsans, at fiele sig som et med Na Frygtelige Plagen didietlpendr. plagende Hitdlygdomme. Gar en Ende pas Lidelien. Mund Ointment tueerer. Fand i alle Apoteken inten, at have samme Stemning som Naturen, viere jung og trift i tungt og trift Vejr, vcete glad i lyst Befr. De føler Ineget stcerk Glæde Ved frodig Natur« Dekimod forstaar de ikke hele den cestetiste Naturglcede, som vi har, der beundret en smuk Udsigt, gloeder os over Forgrunden i et Landstab. Men der er paa en vis Maade noget meke indetligt i deres Natur-sons. De lagger sig felv ind i Naturen, de smel tek samtnen med den. Naar de en Foraarsdag gaak bag Ploven, Fute op og Fure ned, er de et med Naturen omkring dem, med Skyerne, der driver over Batlernr. Men faa er der hcendt mig flere Gange. at de, naar jeg er kommen med enGraafputv, hat spurgt, -om det var en Kanariefugi. De sendet itke de forftellige Fugles Sang, ikte de almindeligfte B.lotnster. Men naar de forst er begyndt at leere, faat de gerne ftor Interesse derfor. Husmandsspnnerne er tidt flinken end Guardmandsspnnerne. Thi de kommer paa Højstole, naar de har Trang til det, naar de ønster at leere noget, hvorimod Gaardmandsspnnerne fendes derhen af deres Forældre, naar de er langt tilbage. Pigekne er fom Regel tvitkere end Karte-m de striver bedre for sig.« Dct landflygtige Falk. Gltettoens Sanges-. ,,Hans Blod komme over os og vore Botm« raabte Jederne til Pi latus-, da han ikle vilde lorsfæste Je fug of Nazareth. Dette stete i Aaret Zo, og henimod 40 Aar senere blev der paa det selv samme Sted udtalt Dødsdom over Hundreder af de bedste Mcrnd i Jeru salem. Da reistes i Byens Omegn Kors — af snmme Slagg fom det, der haode danket Jean —- og pcm dem ophængte mnn de forste og meft nnfete as Lundetg Mcend. Sau lmardt straf fede den romersle steifer dereH Mod stand. Siden da bar en sorgelig Slcrbne fulgt dette Folt. J Miodclalderen led de Forfølgetie af de Kristne, fordi de haode tots fcestet Frelserem i den nnere Tid hat man intet Sted Plads tilovers for den fremmede Rate. Enlelte af dem formnar vel at svinqe sig op oq komme til at indtnge fremragende Ztillin net indenfor Handelgoerdenen eller paa det videnstabeline Omraade. Men hoad betyder dizse entelte mod de syv Millioner, der henslcrber deres Lio eundt om i Verdeng Jodetvnrterer — ,,Gt)ettoerne«, fom de talde5. Overalt er «Ghettoen« de store Byers daakligste Knatter, et Jndelnt le, hoor en oplyst Menneslehed hoc indespcerret de foragtede, og hoor disse udfludte sprer et Liv, der trodser en hoer Besirivelse. Og dog er det, som om dereg ftore Anlæg ilte lan standse5,-selo under Slcebnens tungcfte Slag. Nede i Dybet af dette Samfund, der lever under saa umenneflelige staat, er der dvxj stadig en brcendende Trang efter at naa frem og at faa Del i Lioets Stønhed og Los-. Blandt Fortidens Arbejdere, der tun var Fabrilejernes Slaver, tunde en saadan Trang tilintetgpres, og der maatte udenforstaaende, humant ten lende Mennesler til at hjcelpe disse Stallee frem. Men Jedens Længsel mod Lylten, den udslettes atdrig, fordi han er opdraget med Troen paa Guds store Forjeettelser. Et Bevis hecpaa er ,,Ghettoens Sanger«, den russisifødte Jede Mor ris Rospnfeldt Han lom til Berden 1862 i en polst By, og som ungt Men nesle reiste han til London. Her sil han Arbejde ved en af Byenö stoke Dankt-wollen men han havde Reiseblo det i sig og spgte derfra til Amerika. J New York arbejdede han t et Kam Procrrtsted, og her stod han i mange Aar bsjet over de latmende Masiiner, indtil han befluttede at ombytte dette besværlige Erhverv med Literaturens lige saa mejsommeltgr. Han havde allerede lcenge været Digter. Naar den dødtmtte Arbejder lom hjem om Af tenen, da satte han sig til at sirtve Vers i Jedernes underlige Fælles sprog, et Slags moderne Hehre-ist Uden Uddannelse, uden Monster svtnger hanö Sjcel sig op fra de usle Omgivelsek, hvori han lever, og ud ad i Lcengsel modFrihedens gyldne Land. Da slriver han om Livets ftore Elen dtghed, om Storbyen, hvor Mennestene ledeö sammen sont dsde Led i en Ma lstine, om den blodlge Uret, fom Ver J den begaar mod ham og hans Btødre og deres Kvinder og Børm Han sp lek sig som Talsmand for det Falt, der har lidt —- stadigt og uden Op hør har lidt. Sjceldent er den sociale Elendighed bestreoet saa sprgeligt sandt som i Markt-Z Rosenfelds Digte, men fjældent har tillige den ideelle Leengsel efter at naa bort fta Proletarernes førgelige Lod faaet et saa smutt og ædelt Udtryt som hog ham. Nu hat den jødisle Digter vundet Verdensry, og hans Vers er over satte paa alle Hovedsprog. Kun en Jede kunde gøre dette Spring, gaa fra Arbejder over til at blive en Dig ter, som sorgudes i de højeste Kredse. Saa state Krafter bot der i dette un dektrytte Falk. Men hvordan skal det rejses, hour dan flal det atter komme til at nd føre sin Part af Folceslagenes Mis sionI Selv hat det for itke saa mange Aar siden fundet sit Haab i den Taute, at alle Jordens Jødet en Gang stal samles i deres gamle Fcedkeland, sont blev sdelagt af de hergende Krigr. Denne Bevoegelse taldes »8ionismen«, og den hat Vundet og vinder stadig slere Tilhcengere. Paa den haaber vg saa »Ghettaens Digter«, og i den An lednina striver han: Studen, der sulter, og Slaven, der stønnet, Han kaldte mig frem til at synge, Og stammende stiaer da op min Sang Om Brødreneg sviende Tynge. Her stal di logre, og her stal vi tigge Oin Lov til at leve sont Hunde, Mens Kætlighed tnuger dort Hjerte fast Til Jsraels hellige Lunde. Og i stn Bog »Den jødisle Maj« — sittert en as de sineste i hele Ver densliteraturen —- fremtryller hans Fantasi den Hetlighed, der da vil am give Jødens Liv. Som et Paradis stildrer han denne Fremtid, naar Ori entens yvpige Vaar strider hen over Landet, hvorsra der i de stille Aftener lyder dænipede Toner as Harper og Luth. Han lceaaek her en Glans vg en Pragt over sine Billeder, fom tun den tan gere, der aldrig hat ejet noget Fædreland og i hele sit Liv hat sutlet ester det. Hvis dette Riae nu blev til Birke liahed, da Vilde ingen blive mere stuf fet end han, som hat sunget saa smukt om det. Men doa maa man haabe, at det kommen Tung dilde Opdragel sen blive ester de mange Aats Unver tuelse, men tangere er dog —- som nn — Udlaendighedens Aar. Amerikanfkc Millionætct. »Ein menneskcliq Kamel med eu milden Puttel.« Sau underliqt det endogfaa man foretotnme almindelige dødelige, er Dct bog en sorgelig Sandhed, at det at vaere »amerikansk Millionær« tun er en faare tvivlfom Form-jene Te ,,ftakkels« Miklionær:j1)anleer er bitte lig at beklage, faa mange Forstwi gelser og Ækgrelser, som de man libe, er itke bestaaret den øvkige Mennestei heb. Dei er natukligvig særlig de frem mede Lande, Der er flennnc ved de statkels Ijkillionccren forlængft bar Tegnere, Forfattere og Journalister taget dem til anfcegt i Karrikaturens oq Satikens chtteste, og i alle Landes Blade latterliggøres de ftore Benge mcend paa en ligefrem haarrejsende Monde. Men selv det kan Stallerne bog bcere med nogenlunde Sindng. Meget væcke et det, at forstellige Lan-des stoce Aandet, Vidensiabsmænd og folteop dtagende Forfattere med stort Ny, hat iagei sig af·Yankeeene, flaact og par teret dem med Hub og Haar, for sluttelig at fælde en knufende Dom over disse Mennesiehedens ,,Udskud«. Saaledes hat den hemmte italienste Forfattek Lombtoso for nylig udgivet en Studie over ,,Millionær-Yanteen«, hvem Fotfatteren siger folgende min dre smigrende Komplimenten Millionæretnes Psykologi viser in gen Forftel Paa dem og alminbelige Gennemfnitsmennesler, men vi«ser sna rere Spuk paa Degeneration . . . Mil lionoeternes Born er fystst og umwe ligt svage . . . Deus umcettelige Tørst eftek Penge er en indgroet, medfødt Last . . . Millioncererne er foragte lige Egoifter. der ikke er i Besiddelse af en Gnist af Samvittighed . . ·« I N O L J I· CI L · N ·:— o ’-?«z-.«?.JV." W e«-".e «.-J·«MG ·d·.O-OUO «- Os. ers OMYG BiiziliiiiiliiiiiiIiiIL GiliisIdiieisiIlIIIiiigiI Eiiitsedski iiiceiiIs m Vsiiiikeise ir: Anselm-A Gen-find Presse-»in Pein- d Anders-Im Viievræsiiiiiiix Rude tun-, IIii iisssxni Lin C- Ipiqy Schein-r I. Z Ists-me- sen, Haus III-sind — alii i CIi eii o: you c. Zuiiseieiiæi, Piewkii .-.D; Him. 0s. R. Gram-, LiesiiIeteiiiIe Eiaiøieiretien Biene, S. ·II: E. .Uekq, Rediiild, AS D. Aiiiciapitai sii,iIiI0,(I0iI, Fnldt ovbetalt og fotdklt pan 6,000,000 Aktien L Iioii-iissessiiblo. Ca. 80 Mit af Jeqiiiiiiilioiilm Moden, iioininisieiig den kigeiie i Veideii paa Mild, Tiaiiiaiiiek og Iorie Tiamaiiter. lcii 4(I0, 000 LLIIkeg Land iiied iiIIIliigeT iaiiiaiii og Niild IoIeiide iiive o I Biekie i Iiaiiiaiitiiia iiiiiItei bJiiiiieiii 70 Mit Iii ooeiiiiiisviiie Floh ei· iiiItig eilI·,iIeii)ei og Tiiisidieii as Liolcigets Lieiiddelier er deived bievei IiIeIe end ordo let f Ten laiiiIe Ziiiekiiiiig Iii xeiIiiiiiiiboiilIa iIlven, Iqu Boloqu iiii twoiiiiolleiee er iikski, da Lkaiidet hei· ei iaIi dIIbI — irIi 2 iil 15 Hob — iii de «iiidi·iidie ifie bar IiiiiiieI iidIeiie iioget iiied siiie Iinipie spiedifaber Drei-ging ei iioget de iiet iiIe Ieiidei«, og bei ei· oiiiiIeiii dei eiieiie pmkiisfe Mivdel iil ai iidviiide Dianiaiiieiiie oei Wutdei im Nin-US Saiidliiiiid Ima deiiiie Sii·ii-Iiiiiig. sei ei·ioI:Iii-I"ieii iite iiieIe eiio Ia ILlIiI iideii Spoiiigiiiaaiet om Dievgiiig blev iiiidIicriidig ioIi lIeI I Lande-L IeiIi bei var iiIe ai veiite, aI iiiiiii i Tiiinieiiiiiiia allen-de iiii iIiilbe have miskaiiei iig disie iiidviilede oII ioIlIoldSvis bin's Ma: ihnen Anlage-I veiiieI iII lIiIiIe eiI Tiebge i Liiiksoiiiiied til VIIiIi«kii, oII Aiiiiiiiei viltildeli Wiss (’i«isi·!)lII-i’i. . VIIIIiliaii Tiaiiioiid, Noth ek· sevelopiiiq Iso hiii iiii de siiiiiie oq nieii viiIdiiiiIde «iciiiiaiitieliei· i Ziid Amerika, oii iimiisie i lIeIe Beiden, iIiiIilei IIiiIi Iiiie .IZi1-iii)ei·, og hin Ioni Miae lIeIai ei cii de liediie iiioeiiiiieiit Tiibiid, Iom iioIIeiiIiiide ei· ioIelagi Liiiieiiieig Feli. Voingeis LlIIieI ei· de Iiideii deii eiieiie Tiqtiioiid Stock ivm W Itdbiibes WC det Cmeilkmlike Malt-d Peter h. Anderioii er hievei ·.."i’etIieiii iii LieiiiIIeiIeii og eI Lioiageig Lsiceprieiideiit Don hat aiibragi ei beiydeligt Bclpb i Fioiiiimgiiicig Aktien F Miliou Johiisoii, eiI IIiiieIiIIiiisi ZIIIiiieiiiiIeiiim iiied qu iIIiIiiiiig i de ioieiiebe Hinter oii tseiiiml ·Lliiiei·ikii, og foiii i eii .I Aar lIiII pioipetiet i Tiiiniaiiiiiiei iIIi·iI«iei, hat erlI veiuet et starke Anteil Aktiei og vil ioIieite Ioiii Iiviiipagiiieig Consuliinq Engineek i T ieiiiiaiiiiim Planet pIIa iiilebiies iaiiianier im erIiiiiiiilIoiilIee de IiøIiie Sieiie IIIiii ea.10.IIiii·aI samt ITIoiIeI paei IiiiIIIIIc andre Steig-J IlfdeiIieiie Im imiiiiie Hin ioieviies imci Byiciiieis IIoiiioI. v » . A · St.iiiiiiiiiiiieriie lIaI diente IIIiikiiIi iaIi, IIIiiI Foriobsreti Boloqet Meii iiIi iiii ai vil Attieriie lilive iidbiidi paa bei — aliiiiiideliqe Meitsed. Foieiaqeiidei lIIik vIIiI ftor oIi ftiIIeiiiIe Interesse iIIia Iilie Optis, iicigiei Veiiyrelieii iIidIiI iiiket hai gioii ioi Iii aveIiere dei iideiiior deii ikiindinaviike hie-Sie ijviII Zkiiiidiiiaiieiiie deiioi iIil holde det Iokipriiiig, de alleiede lIIii soiii ·LlIIielmvere, IIIII de lIedIi i Iii Ielie san iiiIiri foiii iiiiiiigi oiI lIelii iiIr ·L«IiI·eIi Itigei iIIeii. Ciiei alle «xiiieiiia-I.·Iei· at domnie IIii der iiIi biioe IioI Ziiiit oiii ’Likiiei·;iie iiieii Beiiiiieiieii ieI ioiii Iiiiii behi, at deiie loveiide senteieigeiide Iaa niegei ioiii iiiiiliqt biiiiei vaci iiaiidiiiiiuiiie .iZIi-.iidet siI lldiiqieiiie deiiil ei de bewie. FoIeiniieiikIeI hieo iai i Nin-II of :1i’ordb0ei·, og Leier III IIiiideIfeii og lIIIiisz -i-oi·reiiiiii(«I-Iveiiiiei im ·.,lIoiiie ioiii siiieIi veiiieII at ville iiiieregieie iiiI ior Zagen, iiiiaI de blivei beteiidi iiiid deii, er alle Stank-hinnen Britykelicii beiiiiae aI Ioiiiekvaiive og veiieiibte ZkIIiidiiiiiveis og III hel I ei IIi de iiieii iiidIliIdIliesiiqe og Ireiiiiiciaeiide Miend biaiidi Ziaiidiimveiiii i AIIieiiIIi lIar iaiIeI Lliiiei i ,I«oii·i(igeiidit. I eii opiiiidelige LiiIJIIiia LlIiiispiiie :')« iseiits ei im LI. Liiigiiii IoIlIeIiei til 55 iseiits pr. Miit-. Tei iiiiiidiie LliiiIIl Miit-i·, ioiii iiiii tot-es ei iiidiil videie ;)0 thiienie ei iiildi oplIeiiilie oII iiiiii assessaiile iiii Kober vil Iaaiedes Iiiidek iiigeli Omstikiidialied lIliiII aiiiiisvei eller ioIpliIIiei iil oi beiIile eii eiieIie iieiii iiieie end Kobeiiimmen RiI Prospekin iiied iiiidiiieiidiiie - oliIHiiiiiiIeI oII iiied iiiIe itliiiimiioiiei ieiides paci Liiiiiiodiiiiig Qui-II « e ogieriii lilive UiedeIei i deice louende Isoiyeiageiide beiiiIt I eiii aI I«ejliiIIIedi-ii, iiII Iiiieii bliuer iorhøjei. Kiiii ei beqiiisiiiei LiiiiIiI thiiek vii lIiiue iolqi s . LieIiiiliiig paII Linien iediiigei Iii Freisi, Motten Leder ellei isheit Ieiideg direkte iil Brazilian iiiamonii Golii anii lieveloping co. 0f tlie UIiiteil states suite 409-10. No. i60 Washington St» cchAciO, ll LlNOlS W WWXUXUW LU.L-xU5-U«Uw x Man lan forstna, at en saadan El nlle llbelsngelinlseder ille er Indrsvni il fna serderet seld din man er Iji illioneet Men renl ud saat beng sseliat er del, naar disse »;Elnller« loinnier fra alle Manier da sille Lande; Tet nor de iniidlertid. Eidst er del in cnnelsl Forsatserinde Maiie lforelli. LUlnrie Sorelli er en ineael betisdelin Hin-ist Fininlterinde lnin dar den af oocse Trdnninn Viktoria-J Wndlinais foisntierindh slnar pan sasrlig den fliilielin Jud nied Sidnn lssdwakd lwiiJ Csjassl lsun dste er, idq bendeii er faldcr Jersnr ined fastlia Virgil Tet er i en Vlrkilel i ei ansel Tag blass, nl Ukkc lcdrelli lauer :I.lk’illidnw reine under Belssnnrlina Hnn slaslrlr forst sit eael Osenilnnds LIlristdlrati HUOen fnld, sordi Uliedlcntnicrne as del heje Llristdlraki taner Bei-Kling for at indfere »Tonan »'l1«inserne« dek del ennelsle Hof ellec for at stasie dein se nerenI Teresler dcnder den strid bareT aine siq indd Pierisdnl «·Uiorgnn, hdeinl sitn kalter en sdrnnldt Vanian Iter dil dinslnnnc alle engelsle Jnler leiser nied sine gekriae ananrnte, incd Andkeld Garn-case lwiLs hirderliae Be slmbelser for at dprelle manne Bilslid lelcr lnin lalder sorarnerlia T)iellanie, da indd del aincsrilansle Foll i Al niindelinlied, lsdillet hnn laider en ,,scelfoni Bande af Beksler da Elnnns ler!« Endelin tiiaer Wir-L lkdrelli den tn pisle amerilnnsle M illionaer under Be l)nndlinn. Amerilansle Millidiicerer» strider hun, er nlinindeligdig nop dranne, doone on ledeliae. Te lender innen anden Fern-solle end at spise, dritte, sdille lenkt on rnae. Sei fta et intellektuell Elandpnnll findeg der ille saa meaen Persdnliqhed i en saa dan Penneniand soni i en slor New fonndloender Hund! Denne Saininenlianina tilsredszslils ler doq ille den drede Dame, der ved bliesen Liliesoin dekeg Hiistrner aør deres Slønhed sienpel ved at oderlcesse sia ined Jnveler og viser bete-Z slette Zniaa ved steigende Dtagler, saale des viser ogsaa Pengeincendene, al de ille besidder andre Furtiin end durs Rigdomine . . . Qa naar man ser. hvokledes en snadan Pengemands ene sle Bestreftigclse c: en Jagt esler egne selvisle Maal uden at lade sig besdære as Hensyn, Sandhed eller Priiicipet, saa maa man indrmnme, al han ille er slorl andet end en menneslelig Kamel Eil TMUNEYMHF Tet ei anqe i Linn-Inn f Cl men- soeben-d- ima nlt v I Wmi In s Muster-Nella spat-er lthto Tnltm nsqnin get og rkdder nmnstts Tit siv Nnnt klomm-n knin mer. da forlon Dia- Ti beks ver Mi- ntlsetale, sen Dn hat met-et Poe dem Walktno Womi. Striv elt Hthtline »·hnvtm:e« ognoqeboq. Duter n mie. G Anenttt ansagt-C Titel K. Wstkins Medic-l compsny. 07 Uhcvty St» Mann-. Mino VIII-es I--«H -1--H-»I-O—I--k VAFVZHWFA s--»(--v«x »O Oz med en gylden Pukkel, en chrvel og en Face for Mennefteliedenl — Mrs. Corelli flanner sanledes ikte de staltels Millioncerer. Og man maa beundre hendeszi Mod, idei en stor Tel nf denkek tuempemcrssiqe Jndkomster fiammer fra Amerika. Boger til nedfatte Priser. Vi har modtaget mange gode billigel - Bogen som itke er opført i vort Kata-« i log. Samme sælges til nedsat Pris, ? saalænge Oplaget varer. Priserne er. J netto, og Vogerne sendes portofri.t, tilt ; Oplaget er udsolgt, i den Orden, som Besiillingerne indløber. Skriv med det samme, inden det er for sent. UIst-gerne bestilles efter Nummer. 45. 30 Modulationer for Orgel eller Harmonium som Forbindelser mel lem Salmemelodier. Komponeret af L· Jastrau. Pris nedsat til 15c. 46. 26 smaa og lette For- og Efterspil til Salinemelodier for Orgel eller Harmoniutm Komponeret af L. Jastrau. Nedsat fra 50c. til 25c. "49. Minder fra Nordens Historie, af A. Fabricius, 235 Sider i Omslag. Nedfat fra 50c- til 25c. 50. Evangelium og Lov, Bidrag til Belysning af deres Folgeorden og Sammenhæng i. Guds Mund og Menneflelivet, ved P. J. Bertelsen, Sogneprasft for Sonderup og Sul drup. 59 Sider i Omslag. Red sat fra 25c. til 10c. 51. J. C. Rudolph Frimodt fom Præst og troende Kriften, af Pastor C. Krag, Prceft ved Jakobs-litten i Kobenhnvm 31 Sider i Omslag. Nedsat fra 15c. til 5c. »52. Paa Helliggørelsens Bef, reli j giøse Betragtninger af JacobPaulli i Jndhold: Kriftusbilledet, Det hellige Arbejde, Vi er døbte til Krifti Død, Bliver som Børn, De to Sønner, De onde og de gode Dage. Ene med Gut-, Hvorledes bruger du Guds Ord? Kærligshedens Krav, Det be troede Gods, Kristendommens Al vor. 177 Sider i Omflng. Nedsat fra 81 til 40c. 58. Livet i Gud, religiøse Betrogn ninger af Jakob Paulli. 191 Sider i Omslag. Nedsat fra 81 til 40c. 54. Herren og Tjenerne, Prædi.kener nf Jacob Paulli. 260 Sider i Om slag. Nedsat fra 8125 til 50c. 55. Nogle Digte af Chr. Winther. Af Jndholdet fremhceves: Den forste Elstursion, Guldalderen, Sjælland, Dansen i Sloven. 238 Sider i! Omslag. Nedsat fra 8120 til 40c« 56. H. C· Anderlens Samlede Sslrif ter, Supplement til »Mit Livs Asdenter 180 Sider i Omslag. Nedsat fra 40c. til 15c. 58. Proeditener i Advent og Jul over de nye Evangelietetfter af Dr- V. J. UWWWME VII- REME Fog, Sjællands Bistop. 108 Sider i «Omsla-J. Nedsat fra 50c« til 20c. 59. Et rigt Parti, Skuespil i to Akter af Magdalene Thorsen. 160 Siher i Oinslag. Nedsat fra 70c. til 20c. SO. Dagbogsoptegnelser af Pastor Thomas Rørosams efterladte Dag bøger. 59 Sider i. Omslag. Neb sat fra 80c. til 1.5c. 61. Diqte af Magdalene Thoresen. Jndeholder 88 fortrinlige Digte. 158 Sider i Omflag. Nedsat fra 80c. til 25c. 68. Herlnf Nordal, en Fortælling fta det forrige Aarhundrede af Magda lene Thoresen. 499 Sider i Om sla·q. Nedsat fra 8120 til 60c. (74. Kirtehistorifte Fortællinger og Sonn, meddelte af A. C. L. Grove Rnsmussen, Sognepræst for Alle rup og Davindes 212 Sider i Om slag. Nedsat fra 50c. til 25c. 66. Gamle Ali-elfen En lulturhisto tist Selvbiograsi fra 1799 til 1888, opsireven af Anton Nielsen med Forfatterens P-o·rtrcet. 134 Sidet i Omslag. Nedssat fra 80c. til 25c. 67. Jakob Chr. Lindberg, Den dansle Kirkesags Fortæmpere, Et Minde slrift af Fiederit Nygaard, med Ja kob Chr. Lindbergs Billede. 82 Si der i Omslag. Nedsat fra 60c. til 25c. 69. Stjetnehimlen. Nøgle ti.l Be stemmelfe af Stjerner, af Thorvald Kohl. Med Stj.ernekott. 85 Si der i Omflag. Nedfat fra 50c. til 20c 71. Jndianerhøvdingen Tecumtha. En biografifk Stildring, af Kriftian Østergaard, Forstander for Simo ring Højftole. 53 Sider i Omslag. Nedsat fra 30c. til 10c. 72. En Valfart til Bibelens hellige Land, religiøst Digit af Adolf Lang sted, med Jllusstrationer. 86 Si der i Omslag- Nedsat fra 80c. til 25c. 78. Ludvig Helveg. Af hcns Liv og hans Tib. Et Mindestrift, udgivet af Ludvig Schrøder, med et Minde 75. Træl af Livet i Amerika, af Bteve til Hjemmet fra en danst Rei sende. 178 Sider i Omflag. Red sat fta 50c. til 20c. 77. Tyge Brahe. En Roman fra Slutningen af det 16. Aarhundrede, af Vilhelm Østetgaakd, med Jllu stration af Kong Jacobs af Sini landg Bespg hos Tyge Brahe paa Oden, efter Carl Blochs Maleri. 374 Sider i Omslag. Nedfat fra 81.80 til 60c. 78. Digtc, gamle og nye, af Chr. Winther. 809 Skder i Omslag. Nedsat fta 81.00 til 40ci 79. Den lille Hornblcefer, et Digt af H. P. Holst med mang: Illustra tioner as R. Christianer. 134 Sider i Omslag. Nedfat fra 8260 til 81. Danish Luth. Publ. Fortse, l Blutk, Nebr