dyskeccwx -
»VAU5kekM« UdkOMMkk hvek Grde OS FUng TirsdagS-mdgaveo »Danskeren« kostet tun 81.50 per Aal-Sangs
Nr. 71. Plain Nebr» Tirsdag d. s. September 1903. 1218 AM«
Opstanden iMakedonien
griber om fig.
Sultancns Tropper sich at vætc
flaacde paa flere Hold.
Protlamation om almiudelig Reis
ninq Itdftedes.
Unber TI. Sept. betettes fra Sonn,
at Jnfutgentetnes Generalstab hat
over hele Malebonien ubsptebt en
Ptollamation, hvori ben anmobet om
hele Befollningens Bistan og peger
paa, at Revolutionistetne itle tampet
for Magi, men for cnenneslelige Ret
tighebet.
Der betettes om flete Slag fta Di
ftriltet Debrr. Tyrtetne angteb Re
volutionisterne veb Landsbyen Dam
behi, og begge Siber leb store Tab.
Albanesisle Treppen som pasfetebe
gennetn Kilschero-Dalen, nebslagtebes
af Revolutionisternr. Tyrtetne pro
vebe nylig at lage et Pas. som hold
tes af Jnfurgentetne i Flobbalen Sa
tefla, men be sloges tilbage meb stort
Tab.
Et specielt Telegtam frn Rila næt
veb ben lyrlisic Grænse figer, at et
Bub et anlommet bet meb et Eisetns
plat af Protlamationen af alminbelig
Opstanb. Dolumentet er abtessetet
til »Von Brøbte i Matebonien og
Anbtianopel« og beghnbet med at M
onftc bem meb be heltemobige Stag,
be allerebe hat levetet. Protlamatio:
nen fortsættett
»Bevæl1net ltm meb vor egenStyrle
imob et mceatigt Kejsetbømme, imob
hjerteløse Fjenbet, meb ebers hojte
Haanbs Kraft og ebets Aanbs Magt
hat J tyftet bet habefulbe ottomansle
Herredmnme El hnnbrebe Tusinbe
af Sultanens Soldatet og en utallig
vantto Pøbel vil mobfcette sig ebets
Fremgan«a· J hat oftet alt paa Fri
hebens Alter. Ebers Landsbner er
nebbrcenth ebets Hjem plynbrebe,1
ebers Bøtn magfalterebe og ebets
Sollte og Hastruet volbtagne. »
En Ratte af hellemobige Kakmpeh
hat staaet imob i Lampen og fatvet’
Fabrelanbet meb betes bhte Blob,
men J hat meb stotte Niblætheb onl
fattet Lampen. Ebers rhgenbe At
ner hat fthrlet ebets Manbsmob:
Bornenes Strig og Kvinbernes Kla-«
get hat optntt ebers Sjæle. Fta
Fcebrelanbets Brhst ftemstob ber nye
Kæmpet til at tage betes Plabs, som
falbt.
Ftihebens hellige Fng vaiet stol-»
tete over bet lære Fæbtelanb Ebers
Fjenbet forstummer overfor ebers
Heltemob. Tyranniets Kraftet er
ubtømte. Nye Tiber er tomne. Eet
mete helteytobigt Stag, og Aarhun
btebers Tyranni vil falbe til Jorben
i Dobslonvulsionet.
thhebens Morgen grhet alletebe
over Maleboniens Horizont og ventet
paa bette Slag for at stinne i sin
fnlbe Glanz over bet maledonifte
Land. Beteb jer da til bette Stag.
Var paa ebets Post. Lampe-IS Tinte
flaar. Kann-rauben Ftiheb eller
Deb! vil brybe Slaveriets Ltentee og
bringe Retfatbighebs Seit.«
Undettegnet:
»Im den oberste centtale Regeting.«
London, 4. Sept. »Dam) Mail«s
Koteesponbent fottceller i et Telegtam
fta Monastir Bl. Aug» at hatt havbe
gjott et mislhjtet Fotspgz paa, at
ttænge igennem den albanestsle Gesen
-sel«insie og naa Atmensto. Han teuer
des meb Dsb og blev toungen til at
venbe tilbage under Vogt Han gi
vet abstillige Provet paa thtlist For
terdeti.
anbyggetne i Atmensio masfakw
rebes, fst en eneste Jnsutgent bessgte
Stebei. anbhggetne i Byen Revol
tas noer veb Flotlna nebslagtebes,
mens de var paa Bei til Florina, ef
tet at be havbe ooetglvet sig og vat
satantetet Frlhebss —
1
J Florincc, fortsætter Korrespon
denten, er Jndbyggerne under stadig
Frygt, og de er af en bigot Græker
hindket fra at fl:). Han befalek dem
at blive i Byen med det Resultat, at
de vilde Soldater myrder dem i Sm
sevis. Europceerne i Monaster deri
blandt Konfulerne, befindet sig i en
Tilftand of stor Ængftelse. Mange,
deriblandt den italienfke Konsuh et
nylig bleven insulteket af Soldaten
Dct lykkedes.
Mr. M. C. Kramp, den dansie Au
tomobilist, som sammen med E. F.
Fetch hat foretaget Taten pr. Motor
oogn fra San Francisco tværs over
Kontinentet, ankom den 17. August til
Bussalo, N. Y. De to dristige Rei
sende havde mange spendende Æven
tyt at bereite, og de vare begge ved
godt Held-red. Dekes Rate fra San
Francisco til Tenvet streckte sig over
1,783 Mil. Men fta Denvet havde
det vcetet umuligt for dem at holde
Maaleinsttumentetne paa Vognen.
Den berste Tut var gennem Sand
Irtenerne i Besten, hvor Motorens
Kolvand jcevnlig fordampede, og naar
Sandet var 130 Grader nannt, vg»
Atmosfæren noget lignende, var det
ydersi vansteligt at holde Mastineriet
i Gang. Det tog hele dets Arbede
evne til at drive Automobilet ned ad
Balle i det blode Sand. ’
; Lüudsmaud list-.
» Arthur M. Engelfted, en danst
»Mand, er død paa Montreal, Can»
Kommxme Hospital, 52 Aar gammeL
Hin havde været sygelig i flere Aar
og haode forinden sin Død henligget
paa Hospltalet i flere Maaneoer li
oenoe as en thresygdonn Den afdøoe
var en bramfri og tilbageholdende
Mann, vel lidt af alle,fom tendte ham,
og haode non end itte set siq i Stand
til at arbejde sig op til nogen fremras
genoe Stillirig, bar han bog ved fm
Vandel og«tlrbeijorriheo opvift et godt
Etgempel paa, hvad de Dunste i Ca
nada er anfete for. Engelstedg Huftru
døbe for 4 Aar fiden, og han efterla:
der sig tun en Son, 16 Aar gammeL
Engelfteo var en Halvbroder til den
for et Par Aar fide-n afdøde Professor
Engelfteo i Kobenhavn
Selvmord pqa ,,Hekla«?
En i New York boenbe fvenst Kob
mand, Charleg A. Flinh fom havde
været paa Besøg i Hjeinlandet, og var
gaaet om Bord paa ,,Hella« i Krifti
anssand for at vende tilbage til Ame
rila, er sprungen over Bord, efter at
Stibet var et Dsgn ude. To Passa
aerer, fom boede i Kahyt kommen meo
Den forfvundne, melote, at Flint itte
havde harret i sin Ksje om Ratten.
l Der blev ftrats anstillet Guts-vg
zningey men Soenfteren var oa blev
jbortr. Jngen havde set ham springe
lover Bord.
J New York Blade blev der fremsat
Rygter on1, at han var blevet myrdet;
men der findes ingen fom helft Grund
for noget saadant Rygte.
Daan Snedkerqrbejde til
Amerika.
En Mand, der er bosiddende i Phi
ladelphia, var forledexi i Landöbyen
Iäeoiitslev i Handerreb og kom bl. a
fä ind for at se paa Snedter Mel
fenö Mtbellager, hvor der stod et So
vetarnmermsblement, fom HI. Mel
sen i Binter sit ftrste Prcemie for
paa Uostillingen i Fjerritslev.
Mehle-mutet der er et enestaaende
fmutt Arbejde, vatte Amerilanerens
Beundring i faa hpj Grad, at han
strats tobte det for at føre det med sig
over Atlanten hjem til sin Lejltghed i
Philadelphia.
ffCisolumbia ønsker at vide,
men Uncle Sam vil
ikke sige.
Videte Underketninget er tablede til
Mr. Beaupte, den amerikansie Ge
sandt i Bogota, gentagende Regel-in
gens Holdning angaaende Kavalier-t
taten. Statsdepartementet paatagek sig
fuldt Ansvar for Mk. Beaupres Re
pmsentationet til Bogota-Negeringen
angaaende Traktatem og hans Atti
vitet i den Retning tiltrwdeg af Pre
sidenten og Minister Hag.
Beaupres sidste Jnftruitioner siger
hom, at Prwsident Roosevelt vil ikie
indgaa nogen ny Forhandling mev
den tolumbisie Regeking, sotn vil ind
sttcente Handlefriheden under Kaval
loven. Vor Regering vil itie lade sig
forstaa med, hvad den vil gøke i det
Tilfælde, at Traktaten fotkastes.
Dr.Hettan, den tolumbifke»Charge«,
vil blive sputgt om Sand-heben af,
hvad der siges, at han hat tritiseret
iBeaupres Foretagsomhed i B.ogota.
iDen antydede Herrans Kritik var itte
Hvel antagen i Statsdepartementet.
i
! Dunst Jugenistu
Jngeniør Axel Rath, en ung dansi
Mand, begyndte ifølge »Dannebro·q«
den 25. August paa en lckngere Op
maalingstur af de canadtste Pacifit
-bc-nets Liniek og Stationer paa
Straf-ringen Montreal — Quebec.
Jngeniør Rath tom til Canada for
P- Maanedet siden og sit sttats An
sættelfe ved C. P· R. Selstabet, som
altsaa allerede hat betrcet ham denne
gansie betydelige Opmaaling.
Eu farlig Mand.
l
Wafhington, 6. Septbr. Folgendes
autoriserede Uotalelse er meddelt
Pressen i Anledning af Fotograsist F.
M. Benqueö Arreftation i New York:
,,Det var ikte Statsminister Han,
som trævede Benques Arrestation i
Anledning af hans Trusselsbrevr.
Mr. Hay faar en Mængde Trussels
breve, men bryder sig i Regelen itke
om dem. J dette Tilfcelde faldt Bre
vet i Hænderne paa Embedsmænd i
Statsdepattementet, som fandt det
mistænteligt Benques Truglek var
itte rettet særlig mod Hay, og man
ansaa dot itte for fandsynligt, at han
wilde reife til Washington for at nd
fste dem. Man ttoede senere, at da
han var san nær Stifter Bay, vilde
han heller rcjse derben. Af denne
Grund fandt man det sifteft at under
ssge Sagen.«
Reiter du til Ungdomsmädet il
Callendch
Hvis sau, da vil jeg give dig et Var
vejledende Vinl angaaende Reisen.
Kummer du vestfra, da tag enten Illi
nois Central Bauen til Tara eller
Chicago F- North Western til Grund
Junction. Fra Tara og Gr. Junction
tag Chicago Rock Island Bauen til
Callender.
Kommer du fra Nordvest, da tag
Gowrie E Sibly Line af Chicago
Rocl Island Banen til Sommers.
Alle, der lommer Ist- og notdfra,
taget til Fort Dodge og detfra til
Callender med Chicago Rock Island.
Fra Syd eller Sydtsi lommer du til
Callender med Rock Island Banen.
Der vil vcete Vogn i Collean og
Smmnets paa Tmsdag for at spre
de tiltejsende til Bestcmmelsesftedet.
Kammer nagen senete, da bedeg de
underrette os om Tid og Stett-, for at
vi tan tage imod dem.
Kom nu tigtig mange baade unge
og gamle. J vil alle blive hjettelig
vellomne. (
,,«J hellig Ptydelfe tommer ditl
unge Mandstab til dig sum Dug af!
Morgentsdens Modetslst
l M.C.Jensen-Engholm. j
Shaw og de 840,000,000.
De offentliggjorte Efterretninger,
at Regekingeng Deposita i National
bunter stal i vcefentlig Grad for-gei,
erklceres af Finansminister Shaiv at
vceke ugrundede. Minister Sshaw af
gav den Z. Sept. folgende Fremftili
ling:
Jeg beinærter nogle Avigberetnin
ger, fom gaar ud Paa, at jeg er i Færd
nied at for-ge Deposita af ossentlige
Penqe til et Beløb af P4s4),s)s)ls,t)0«.
Det er sandt, at jeg hat 5154(),s)0(),0()0,
fom tan beponeres, dersom Omstcen
dighederne hereftet sttilde gøre saa ftor
en Forsgelse ønslelig. For munte
rende bevilger jeg tun Ansøgninger
for smaa Summer, som hat vceret
»on file« for fleke Maaneder, og
digse indstrænles til Agerbrugsdi
stritten
Fonografen for Retten.
Beboerne af et Hus i London følte
sig højlig generet af en steckt Støj,
sont en for nylig i Nabolaget optettet
Fabrik gjorbe, og befluttede at an
lægge Sag mod Einen. De henvendte
sig til en sagtnndig, Elettwtetniteren
Silvanus Toinpson, der med en Fo
ndgraf git op i de forftellige Gitager af
Biene og hos shver entelt Leier optog
dgn generende Støj nied sit Apparat.
ishr
paa« gav han Mode for Reiten med
ide forstellige Valfer og satte dem i Be
vagelse for Doinniekm Og fra Fo-:
nografens Valser begyndte det at
ftampe og hamre og hyle og pibe, saa
Dommeren og Retspersonalet tilsibst
var nær ved at gaa fra Sang og
Sainling. Da Fonoqrafen derpaa
tav,« og Klagerens Sogfører vilde be
nynde paa en lang, velforberedt Tale,
ftandsede Domnieren ham. Fonografs
valserne havde jo tnlt højt not til at
give Klagerne Ret.
Til Chieago.
Via Nortlnvestern Line enlelt Bil
let-z Prig for Tut og Retur i Tagen-:
2·i·—27. on 28. Sept. med Retiirgyli
dinhed til J. October. Stor Fest i
Anledning af Ehimgos Hundredaats
dag. Hilft Dagen
Blair, Nebr· Vl. L. G o o d r i c h,
Ttt. Agi.
P5.00 Vonefteel, S. D. s5.00
Jl· September fpeciel Udflugt til
Bonesteel, S. D., for 8 5.0() Tut oq
Retur. Billetten gyldig til 15. Sep
tember. Tag med Eftermiddagstoget
oq fe denne »Jndian Reservation«.
Ytu hat De Lejlighevem
Plan-, Nebe. A. L. G o o d r i c h,
Tit. Agi.
Venlig Henstilling.
Kære Guds Bern, glem ikte Prok
steenterne, hverten i edeks Bpnner ej
heller med edets fmaa Kerligshedsgas
ver. Send eders Bidrag til Kas
sereren, Rev. P. P. Thisted, Staple
hurst, Nebr. Og J, Leere Prcestebrs
dre, som hat faaet den lille Bog »En
Guds Mand« til Fothandling, vil J
itte not sælgie dein snarest muligt og
indsende Betalingen, da Kassen tran
ger til Pengene?
Med venlig Broderhilfen.
P. H. Mille r,
Formand i Præfteenketomiteen.
Bekendtgökelfr.
Da ieg staat-i Begreb med at bei-ge Fami
lien i Caliiotnia, oil ieg meddele Venneri
Sainfundet, tom macite kunde pnike nagte
af disse imqa Byger (02 Fokmllinget), at de
et It faa,iOmflag iok 20 Cents og ind
bunden 30 Cents. Desuden en paa 24 Si
bet folget med for 5 Geists. Henvend edek
tit C. P. Fische r, 2714 C. LI. St»
thnneapoliD, Minu« vix-til mig, Th- Lunt,
Pleandey Cat.
Udlandet
Balkansituationcn.
Sanitlige Magiets Flaader et rede
Patis, 5 Septbr. Dei meddelegl
officielt, at i Betragtning af de tilta
gende Uordenet i Tyrliet og de abso
»lut fortvivlede Forhold, som raadet
overalt i Sultanens Rige, vil en
fransl Estadre blioe holdi Rede tilTje
neste i tyrlisle Farvande med et Zie
blits VarseL
« Regeringen hat tuget denne Beslut
ning eftek en Jndberetning fra den
lfranfte Amlbassadør i Konstantinopel
lom, at del var snsteligt at have Krisis
Jslibe forberedt paa alle Muligheder.
! Lignende Forberedelser er tagne af
Italien, Loitrig, Rusland og England
IFonidf fætningen er at disse Esladrer
loil famarbejde i Tilfælde af en Krise.
i J det føkste Kabinetsmøde, som
holdtes i Dag efier Sommerferietne,
gav Udenrigsminifler Delcasse en
Overfigt over Stillingen i Tyrliet.»
Der er Grund til at tro, at Delcasfe
et underrettet om, at de forenede S-·ta
ier ille tillaaqer Beyruth- Affceren
nogen ndcrligere Veiydning, inen at
Veraf itle iølger, at den amerikanfke
Regering agter at talde Estadren til
bage eller vil aphøre ai folge Vulkan
krisen med nfvckllet Opmcerlsomhed,
for faa vidt amerikansie Borgeres
Siklerhed angaar.
Opwret er i det hele uforandrei.
Den franfle Konsul i Monaftir sige!,
at Forholdenc der er bedie, men den
franfle Konsul i Salonila meddeler
derimod, at Tilftanden der er meget
vcerre. Saaledesi er det gennemgaa
ente. Stillingen er i det hele taget
flet ikle forbedret.
Estadrcno Instrukscr.
Washington- D. C» ö. Septbr. —
Hviiz den amerikanste Legations oa
de amerikanste Konsulerg Sitlerhed
træver det, vil IJtarinefoldater fra
Admiral Cottong Eftadre blive land
satte i Tyrkiet, muligvis i selve Kon
stantinopel. Dette bosluttede Statss
Vepartementethyndigheder i Motges
efter Lorrvejelse as Minister Nish
mannsJ Jndberetning, som var temmeg
lig futuroligende. Det Verlies-, at Ad
miralen vil naa til Beiruth i Dag el
ler i Morgen. Han vil rimeligvis faa
Ordre til hurtigst mutigt at afgaa til
Routtantinopel tst Skib vil sandsyn-s
liavis bltve efterladt i Beituth i Be:
traatning af Ovcrfaldet paa Viceton
sul Maaelgsem
Minister Leifhmann siger i sin Ind
beretning til Statsdepartementet, at
de cutopceiste Magter hat landsat
Marinesoldater i Konstantinopel til
Bestyttelse for detværende Legationer.
Statsdepartementets Embedsmæn.d,
som i Begyndelsen var tilbøjelige til
at mene, at Præsident Roosevelt havde
handlet en Smulc forhaftet, da han
beordrede Esladren til Beituth, ind
rømmer nu, at hans Ordte itle alene
var sbetimelixk men at den rimeligvis
hat reddet mange i Tyrtiet værende
Ameritaneres Liv.
Statsdepartementet siger, at Bal
tantrisen fremdeles vil blive behandlet
paa samme haandfaste Maade, som
Praesidentens Assendelse af Esiadren
antyder. Admiral Cotton vil faa Jn
strukser til at opttaede paa en saadan
Maade, at den tyrkiste Regering maa
forstaa, at hans Krigsskibe itke er ude
paa et Paradetogt Flaadedeparte
mentet venter med Spænding paa
Jndberetning sra Admiral Cotton.
MinisterLeishmann underretterDe
vartementet om, at Vagten om den
amerikanste Legation i Konstantinopel
i Betragtning as de urolige Forhold
er forstærlet i Lighed med, hvad der er
gjort for de andre Legationer. Den
tyrktsie Negering kaudede selv til dette
Skrtdt. Sultanens Regering hat-.
samtidig sorsikrct Ministeren, at den
vil gøre alt for at beskytte Udlændin
ge i Tyrkiet.
Leishmann sorholder sig
qsventende.
Konstantinopel, 7. Sept. Te sor
enede Staters Minister Leifhman fo
retager sig intet Sirin i Anledning
as Attentatet paa Konsul Magelssen,
men asventer Begivenshedeknes Udvik
ling sra Portens Side.
J Henhold til Udtalelser as Chekib
Bey, tyrkisk Minister i Washington, er
en Note as folgende Jndhold sra Wa
shington tilstillet den tyrkiste Rege
ting: ,,Porten vilde have sorhindret
al nuvcetende Uoverensstemmelse mei
lem de sorenede Stater og Tyrkiet,
dersom den havde opfyldt sine i sor
rige Aar indgaaede Forpligtelser, og
dersor er den ottomanske Regeting
alene at dadle for det nuvcerende For
shold mellem de to Landle
J samme Note erklæres ogsaa, at
de B.estyldninger, der af Chekib Bey
er stemsatte i Washington mod ame
rikanste Missioncerer og gaaende Ud
paa, at disse stulde ophidse Arme
nierne mod Muhamedanerne, er
ugrundede.
De sleste Gesandtskabek er under
stæri Bevogtning as væbnede Maiw
ser ska de respektive Landes Vagt
stibe. Kun det tyske Gesandtskab et
bevogtet as tyrkiske Soldatet, sordi det
tyske Bagtskib »Loreley« for Tiden
krydser i det sorte Han.
Stcnmingcn i Bulgarien.
Sopbia, Bulgariem 7. September.
J Henhold til paalidelige Efterretnin
qer fra Varna blev der i et nylig af
holdt Statgraad paa Slottet Euxino
grad, hvor famtliqe Miniftre var exer
vætende under Prcesidium af Fintst
Ferdinand, vedtaget, at Bulgarien
stulde Vedblive at hcevde den strengefte
Neutralitet i det maledoniske Spøtgs
1naal, og at der fremdeleg skulde taqes
de meft energisle Forholdsregler for
at forebygge alt, hvad der i nogen
Maade tunde bringe Forftyrrelse i
Forlwldet til Tyrkiet Krigsmini
steten stal især have udialt sig meget
stærlt imod Tanten om, at Bulgarien
erklcerede Tytkiet Kriq, først paa
Grund af de enorme Udgifier, en fact
chn Krig vilde paaføre Landet, og
dernæst fordi Stormagterne aldtig
vilde tillade Bulgarien, selv om de-t
gik sejrrigt ud af Kainpm, at høste
Frugterne af en saadan Sejr.
,,Skulde derimod Tyrliet angribe
Bulgarien«, erklærede Krigsminifte
ren, »du lan den mobiliserede Del af
Hceren holde Stand mod Tyrterne i
de førfte Dage, indtil hele Armeen bli
ver mobiliferet, fra den tredie til den
iolvte Dag efter Angrebet.« Han ud
talte fremdeles: «Bulgarien vil al
dkig erklcere Keigenx men bliver der
etllceret det Kriti, vil det uden Frygt
modtage Udfordkingen.«
For kraftigft mulig at betone Bal
gariens fredelige Hensigter blev det i
samme Statsraad besluttet, at der
sial erllækes Krigsket i Burgas, Kos
tendil, Philippopolis og Sophia,
saasnart der viser sig de sprste Symp
tomer paa Gtcenfeuocden.
Endelig udtalte Statsraadet, at
Stormagterne snart vilde indic, at
det makedonisie Spørgsmaal er abso
lut uløfeligt uden der-es Mellemkomst.
Den Fenligste By i Vordem
Antagelig vil Trondhjem vcete selb
stteven til dette Prcedilat. Det kostet
fra nu af 2 Kr .at fvytte paa For
touget. De første »Spyttesvin« —
saaledes lyder det smagfulde norsie
Udtryt —- var to celdre Borgermænd,
der under en Samtale paa et Gabe
hjsrne tillod sig at overttæde dei nye
Forbud, og de maatte steaks bpde
med en Lotto-te wer. »M- -