Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 4, 1903)
«’I: J Diglcn. Fortælling of Llndeesz J. Erilsholin Jngen flulde tro, at Sonne Klot: leis og Eise Doniels var Søstre Der var dem, rer sogde, at de ønstede itte hinnnden hnerten Goddng ellee litt-ds freo, noor de lnodtess. Bist er det, at Else tom ingen Tid til Klollerens, og hcendte det en sjelden Gang, ot Sonne hodde Ækinde forbi Daniel Stnedo Der, do stnlde bun nu oldkig se til den Side, hvor Søsteren boede. Hoem der vor mest Styld i dette Forhold, Var ilte godt ot vide, men troligt er det, at dee vor Stle poa begge Sider. Else var ilte den, hun stulde verre. Hun vor ilsindet og rap mundet on tnnde btuse op for ingen Verdens Ting. Men hendes Brede lagde sig snart, og noar det gole var ovre, vor hnn liqe den somme igen. Helt onletledes lned Sonne. Hnn lod sig itte støde sor Hovedet lige strals, men vor der en Gang kommen hende noget poa Tværs, huslede hun del losnge Lg soo gil hnn og vendte og deejede det i Tonkerne, rullede del som en Snebold, der blivet storre og stotte, jo meke den kulles, lagde lidt til her og noget del-, og Sindet blev otnsidet hell bekeendl as Harme over den Uret og listel, der vor sojet hende til. Der var mete end en Ting, der stod siillende mellem Sesttenr. Sonne vor ligesom lidt hofere poa Stran. Hnn var gist med en Kloster og høtte pao en Maode med til Geist ligheden. Else derimod var bore S«medetone. Lg soo vor Daniel til tned dritfceldio, og de havde nionge Born. Tet var tun bleven til Fol tigdom og Usselhed med dem i de staat, der var dem tillejset. Eise satte ydersl sjoslden sme Ven i Hirten. Tet var san nicget, der kolb te poo lsenkse i Ojennnet, ot l)nn syn les, der næsten ingen Etunder Var til at eire sin los-. · Men i Zosterens Zjne Var Else as den Grund ncer ved at golde soe en Herning. Bilde nogen høre Gnds Ord, do sit hon not Stunde-r dertil, niente Sonne. Zelo snd hun Zøndog eite: Sand-on uoa sin sosdvonlige Ploog i Rittesiolen nedenfor Hallel ovnen. Lq lan iod der med voogne Tjne og Tren, iorigt lnttende til den gamle Præstg Tale. Hver Gang Priesten ncevnede Gnds Navn, da nejede San ne; tbi foodon stod der i Striften. sagde him, ot i der Naon slulde hrert Knæ sig bese. J Føtflningem noae Sonne neje de, scnistede Folt til hverondke, men siden iom del dem sor, at det vor en hel ton Stil. Andre mente. del vor saodon poa Embedg Vegne, ligesont noor Degnen sang Amen, for Sonne vor vist ligegodt en oprigtigslristen »Hnn Vor en Fariseeee«, sagde El -se. Men del sogde lsun ssrst estek, ot hnn on Sosteren vor blevne llvenner· Hvod der egentlig hovde gjort dem uenige, vor der vist ingen as dem, der rigtig havde tlaret sig. Else vor en Helligdog gooet en Vending op til Klolterens. Hun var itle i noget godt Humor. Daniel havde vceret snld og tosset den Dag, bondede og domine rede og bildte sin i sin Fuldstab ind. at Stuen var sulo as cheole. Qg han havde taget Bibelen ned sto Hol den sot at læse den Onde sra sig. Soo git Else, og hun tog det mind ste af Bornene nied sig. Sesteten og Monden sad i Stuen, da hun traadte ind. Bibelen lao op slaoet paa Bordet; thi Sonne var just l Færd med at loese Dagens Evangeli um sor Monden, medens hun nu og da med hol Rost indstsd de Form-ein gee, Peæsten hovde gloet as de dunk le Steder, sok Ole Klolter vor dso sog havde selv ingen Gavn of Praditn nen. Sonne var endnu i steamSondogs -pynt, lige som hun vor kommen ska Kiesen· Dei bloorudede Fortleede var saa glot, sont om det lige hovde ve ret under Mangletteeet, og den hvide Strimmel om Huen slod sont en Glo eie om hendes trinde Ansigt, der ly ste as Fted og Andagt. Else lod Bliltet lobe tundt i Stu en, maalte i et langt og dveelende Meinst Doggen og Vetstonden dekla de: det hvide chellegulv, det blonlt stinnende Bohaoe, Sengen,der var hell toppet at gode Fietdynee, og Messing tojel, det sltmrede paa Dragkisien. Og da Alenen, hun maalte med, var den-des eget hjemi Fatttgdom, vor :et, sont der af det onersktzsdenke Mast df Beltnere Ha Softerenss Eide fprang en ond Trdld frern cg lsnanekc äsende: »3er du, san lannt er Di nan ede, men dn liasaer i den Euppedase, en selo bar rede-U« --i sp Zanne bød Egsteren til Sei-de on gav sig derpaa atter i Lag med BE bellæsningen og de tilhørende Forlla einger. En Gnan san hnn ep- im Bo gen og spurate: »Du forstaar det so not, Ole?« Og da Ole nittede, vend te hun sig mod Elfe og fande: ,,Det er oin Tegnene i Sol ogMaa ne, di lckser. Lutas siger, at naar disse Tegn begnnder at ske, da vide vi,l at Verdens Ende er ncer.« »Aa, Jøsses, om den sinlde komme i vor Tid!« suttede Else. « ,,Kristne Mennester mener, at En Iden stunder nær til«, vedblev Banne »Der er Tegn not for Haanden, haa de med Pest on Krige oa Hungersnød i sremmede Lande. Og der er span et, at inden ret lcrnge skal Stjcernerne helc Verden over falde ned sra Him melen.« »Hu-ten fri oS!« ndbrød Else Da nielg og anste, »det tan da vel aldrig vcrre sandt?« Sonne saa alvorliat bebkejdende paa Siøsterm »Sandt?« gentog hun. »Jo, det dil not tilgaa altsammen, som det er givet os Ord for. Vi tan vcere suldt sorvissede derom.« »Ja, det et stonne Ord«, sagde Ole og nittede. Han harte itte, hdad der blev sagt og troede, at det var en nf SannesFortlaringer til DagensTetst. Sanne lod til at overhøre Oles Betnærtning. ,,Men indtil Tidens Fnlde kom mer, siger Lukas, stal vi vogte paa vo re Vierter-, at vi itte besvcere dem med Fraadseri eller Drnttenstab og anden Daarlighed.« Det tom cned et Sideblit til SØU steten, idet Bibelen lutledeg i. « »Um bar faaet san lidt at sraadse med«, sagde Else med Tanten vendt mod sit fattige Hiern. »Lin eller meqet, saa et det alt samtnen Guds Gover. Og er vi itke nøjfonnne oq gode Hasholdere, er der ingen Velsignelse Ved vort Arbejde.«' » »Ja, den hat let ved at snatte om JNøjfonihed som altid bar siddet ved fnldte Fade!« Blodet stød op i Elses Kinder, og hendesj Hierte flog hurtige Stan. »Hm-D er det, du siger?« spnrgie Banne rolia. »Im siaer, at du stulde vcere den sidste til at talde andre Folt Fraadse re. Hat du selv forlwærvet noget? Eller bar du haft Born at opdrage? Qle havde Midler, oq J hat aldrig haft andre end jer selv at sorge for. En anden hat itte faaet det paa de Leder.« »Du vidste so da endelia not, htm dan Daniel var, sør J lom sammen«', sande Sonne en lille Smule spydigt. Det var i dette Øjeblit sor Else, sont om Trolden alter stnt sit onde chrs srem cg grinede: »Du ligger i den Suppedase, du selv bar redet.« »Im maa vel ogsaa selv bade for d-!«, tom det hvast »Da saa tommet det Vel inaen andre ded, tcenker jeg Tror du itte, jeg forstod, hvorfor duJ leeste det for mig om Druttenftaben? En kan aldeig komme i iert Hus uden at høre Gloser oa Korejser.« Ole Motten der havde scddet on nittet i den lune Katkelovnskrog uden at tunne blive tlon paa, lwad Sam talen drejede sig otn, mente, at det var Eises Fothold til Evangeliet det gjaldt. »Ja, ja, ltlle Else, det er stønne Ord«, sagde han. »Bitte en rigtig tunde fotstaa dem.« »Ti du stille, Ole!« raabte Sonne ham ind i Gret. »Du for-staat jo it te en Bitte alligevel.« »Um, um, um,« sncerrede Ole, men han duttede dog sit gesaa Hoved og tav stille Else talte med hsj og starp Stemme. Alt det onde, hun hat-de gaaet ,igen nem under Samtivet med den raa og sordrutne Daniel Strick-, omformede sig i denne Stand til Nag og Bitter hed mod Spsterem der havde faaet sna meget bedre og blidere Kaar. Men da hun pludselig saa et Smil paa Ssstetens Ansigt, var det, som noget stivnede i heade. Hun reiste sig brat og bsd FatveL tog Barnet ved Haanden og git mod Demn. — Der var ingen, der svarede, Ole var salden i Ssvn i Ovnsttogen, hvorsta en brummende Snorten lød ud i Stu en. Sonne hat-de atter ltaget Bibe len frem og sad sttv vg stille som et Helgenbillede. Ta tflse dnielsj stod ude i »e-: iin en, Uni« lnin giirdefcerdig Blct hnn danke inættet en eneste Gran mentta t,ed, da sinkde lnm have giret gdde » Ord. For hnn angrede det jd altfanii nen.« Dei dar lzendeg fdrpinte Sindgk stes:s.ning, der havde forstyldt det hele Men der rnttes innen Haand mod icnde. De derinde san not l;ellere, at snun git end tonl. stansie dar det dem Idedst til Pas, at lum biev helt berste-. Det dar not ikke værd at merkne de res Døre for det finste. — Tung om Hiertet trasiede Else ad Hjetnmet til. Ude i Smedien sad Da niel on forte højrøstet Samtale ined nsynl ige Stiftetser, der rumstetede i Krogene. st· sit slt Tiden gik. Aar efter Aar sneglede fig nf Sted. Daniel Smeds Børn votsede til og kom nd i Verden, og da inntes Elfe, nt hnn dar over det nærfte. Naak Daniel tom med den vilde Snak oni alt det fokte Djædelflab, han i fin Drantergalstab troede at fe, var iElse tin ved at tabe Modet og gan fra det hete. Men da stete det, at der korn en lille ventig Fugl og sang for ·i)ende. Hold tun nd, sang den, lid og tnal, og dn stal fe, at der vil rinde lnfere Dage op, ogfaa for dig. Efter Regn tommer Solfkin, og af Vinterens Stød spirer Blomster og grønne Blode. Den lille venlige Fugl byggede i en lønlig Krdg af hendes eget Hierte, og den kom tun frem, naar hnn var dybest dedrøvet, for da vidste den, at der »vor den rette Sangbuntd for dens Toner. Og Tiden randt, vg den lille Fugl kdidrede ikke sin Taalsomhedens Lcete for-gebes. Der var baade Haab og Forteøftning at hente af dens Sang. Daniel havde vgsaa sine gode Dage imellem. Da ttang Hammerslagene fra Smedien med Liv on Lyft. szt gliintede af Enerdi i hans smaa, gena blan Øjne, og inedens han ftirrede ind E det flatkende Jldfkcer, hvor Jernet glødedes, dlottede han ntaalmodig de flcette, lwide Teender, der lnrede sont lyftne Novde bag det tnlsorte Skceg Sandanne Tage glemte Else alle triste Zank-en Hun git dintring med en snnte Nynnen i Sindet da gjorde fig nmnge Smntcrrinder nd i Smes »dien for at nlæde sin over den Lnft og deen dvormed Arbejdet git fra Hann l den ! Lg da følte hun, at hnn endnn Izloldt nf Daniel, cg hendes Tro paa hain levede up wann Blot bnn lod ket stemme Dritter-i fnre, tunde han bline til Mund igen. «Hvem tnnde vide, kanste tom de til ham nied et .Hcedersl)verv, for Daniel kunde jo baade lcefe og ftxive for sig og dnede langt bedre til saadan noget end Ole KlotteL den døve Drønnert, der nys senH var angt til Fattigforstnnder. Else hadde formelig Trang til at lægge sin Hannd i Daniel-J og hviste hnm et tigtig mitdt og godt Ord i Bret. Men hun vidfte jo itke, hone dnn hnn vilde tage det, og san lod hnn verke. Og Hammerslagene klang med saa lyftig en Fakt, fom sprang der stin nende Guldmøsnter af det gloende Jeru. Men de gode Dage varet sjcelden lcenge. Atbejdslysten mindstede stinkt, og da brød de vilde Drifter i Daniels Natur igennem med fornyet Stnrte. Den staerte Smed, hvis Næveslag tun de falde med en Jernkølles Virgt, blev altid den overvnndne under Brndei taget med de onde Magter, der beede i tham selv. Og Eises Hand oni Hieberens og Genrejsningens Dage sank atter samtnen som en Glied, der faldek i Asten. » Hds Ole Klottets havde Else itte vceret siden. En Sindag var hun iftsdt paa Sesteren uden for Sitten og var gemet hilfende imod hens,de men da havde Sanne drejet brat ani ’tting og givet sig i Snat med nogle Guardtonek om en Batselstads, der havde vieret i Kitten den Dag. Elfe fotnam af Udttyttet i Seite rean Anstat, at der harre rejii sie linnde Mut og Vold intellein dem· On, i «.’l«ire;ie, forn tem, life-I det sxesdse s.-a:ifleliaere at stine oder Vdjden, rn« nekren as dem havde tantt derma. Eaa dar det en balginørl Efter aareaftein at Daniel l)a:1de nie-et sic paa Vej til Nabobnen J Merket ail bnn sejl as Besen og kom sor neer til den bratte Straaning ved stirtebæk len. Foden gled. og han stnrtede ned. Der Var ikke dybt Band, men hsan tørnede i Faldet mod en Sten, og dette i Forbindelse med det lolde Bad gav ham et Knat, som lastede ham paa SygelejeL Det var underligt at se, hvor Syg dommen lunde bøje den stærke Mand. De gamle Syner og Raselyster lunde del endnu komme op i ham. Saa dan stod han en Dag op i Vildelse on bar Hovesdpnden ud i Smedien, lmor han hamrede den paa Ambolten for at faa chetcelen til at sare ud. Lilien lidt ester lidt lom der Ro i hans Sind, og der lagde sig over hang An sint en stille Alr«or, der øge’des, efters baanden som Kræsterne svandt. Han tunde ligge og se nd i Stnen med et Blit, der syntes at bede hver Tina derinde om Forladelse, og stundoin var det, som lyttede han efter Ftlangen as fjerne Kirleklokter. Den gamle Prcest, der havde faaet an om den chrandring, der var foregaaet nied Daniel Smed, saa en Dag ind til den soge. Hoad de to talte om derinde, sit ingen at vide, men da Prcesten traadte ud, var han scelsom grebet og nsillede mildt til Elte, der listede orn i Kronene med vaade Øjne. " To Dage ester døde Daniel Simed, oa Ugedagen ester bar de as med hanL Det var en Sondag — en stostllar Dag med en stier, blnahvid Himmel og et fint Drys as Sne over Marter da Henn. Sonne Kletters sad paa sin vante Pladg i stirtestdlen ved Kallelovnen De lysdnanne, biunc Line var spei dende oendt mod Vaabenhnsets Den-, bver Gang den med en sagte Klanelnd nled tilbage paa sine Hang-Alcid Hen des Blik soate Spsterein men Els-: lom ille. Tet var da helt unerke liat, snntes Banne. Oa bun spurnte sig hoislende for boss en as de nckrmest siddsende — en nammel Morlille, der boede lige ved Striedehuset· Den gamle Msorlille hande Hooedet ind bundet i en niægtin stor Zinse, rsa hnn børte ikke aodt, men da hun omsider sit Rede paa EpørggxnaaleL diste det si«q, at cum kidste Besten Jo d«,l Else hnn Var feelt nndergravet as Andendaasseberen, san hun tnrde itle vove sin nd i den rammc Kulde Svnret lød balvlsøjt genneni Kirs ken, hvor Preesten stod soran Alteret -— den gamle Morlille troede, at hnn holstede s-— oa en hel Rætle nyfigne Kvindelkoveder drejede sig forbavset om mod de talende. Sau stetnmede Degnen op med den første Saltne, oa Banne sit travlt med at linae ester Numrene paa Tavlen sot at se, om der var nogsen Bearaveli sessalme imellem. Derpna rettede hnn sig i Scedet med et tilsreds Hovednil. Naturligvis var det rent almindelige Salmer som paa enhver anden Sen dag. Sand-an Beqravelse var der not heller ilte Grund til at gøre storStads as. Et solle Fattintrevl havde Da niel Smed jo attid været. Og time ligvig var han drutlen, Fnldesvinet, da han stnrtede i Kirkebcellen, den Dag som ellers. En slem Kumpan, der itte var god at have noget Ude staaende med, havde Daniel været alle sine Dage, saa Else tun-de saamcend talle sin Gud og Staber, at hun var bleven as med heim. Men hun havde jso sat Næsen højt alligevei. Som nu sidste Winter-, da Snatlen gil iblandt Folk, at de man gen Gang nceppe havde Brod i Huset. Men Else var dog itte kommen sor at saa Penge as Fattiglassen, endda Ole han var Form-and, og hnn vidste godt, det aldrig vilde blive dem nirg tei. Vc nack: N Orts-! WI- LLE H Paul tun-, il« Vu- ku Nr »Ist-uneins Inmr It list-w Äneis ne LINIMENT. kam klIkstIurikJ km Im Trtmuls1 Iphnumennq « q »Hm III » HI- T( OUI chsl uIHtHersIshnsu rHs wiss-h . Isunli Ist-«- t ics Illl Vlrt I Vthpn Um lum « is· EIN-»Im« kslhislatossum til Tuns Tur. LEL Unn ,p.1:is? Um anr- Oimt Uns-T ums-s Hu« I. Ic XV HLsmx stlti « 11 l -., ««7 III-ins M. Wut-»H. M m-» Andre nun-: (511mln,tC-I:Iss,1 W« was-. thstr Oft-sinnt l)(1t«ht«1o·«tn.snl w I ist-WH oi wuls- tsc un -s-1-«.m?k1«111si-« Iwwhsblk An- hum- T":1HI»«-nf Pms Inn Zum-- Inlh W H but-« -sth".sh«1s«s«llm In· H« tnl Mir-il. list u iixnm N! lsr II( "Ii«N-l mnb ÄNLUJWH Flll ANH, Jka Hkl lIs»h-! Du Hm usw-»Hu kin1 »P- n l! ist .i»1«. I- r- I r n J.s1s»,sl,«mn . l« MJI »Y( J lmk Inqu !s1.1’!s.n«"TustncwsxnOst sit-In Im Muts-. :ks;lh-I N .,«««1:l! Qle AND-« H Inst-» I m-! al usw hU lussts ist«-W -1’ -.12· »Ur-l-n .’( J IN 17«:1« EH HALBER ZMTE ZUVER RYKKET VÆK UNDER MEN Vor «ril mer K()nkurc»nt", Dobaval Sen-kamt- han l slno Besitz-bisher for at tilintmgjore det- Faktum at- L". s. Appara tor et- tlen hedsde skumm(«r, prøvet korskjelllxxe spekulatio nor kot- st stylto op Sln kystencle Zygning og koksvlndende Popnlarltc-t. Den tursngte med «Kiækneslygtlghed" Narr-erset, men denne stylte blov k) kket vmk kur lang-« sidenz den Skreg der paa Op om at slsyllu Beholderen mod varmt Vands men c· S.’s sti-»rmgntesd Ums-« brsgte don til Tavshed pau den-o Punkt; ils-c Sense-te hin- weist-r ·«K01(I sknmnlng" ()pu«:kkker19f, Imm msn Lat· stodt stimme-n used f. s. men g!--! ugsaa denne Stylte et r) kket viksk nntlor den« sag ai- nlt«, hvad den nu bar at smttcs sig til et k«·l)luik". 1 or at Lasset-no- fnlclr nsi kxm for-haa, hvor Ade-n Grund det- qk kuk sc Ende-feile «k(c)l(l—sun11niog," gjocigivar vl nedciw fut- cst stykke nf en Artik(«l, der stud l "«l’l«) Kam-un Karmen-« iur 18c10 Juni Inder Ovcnskrjftpn «JIis!n·ug as ksn Unsnd se in«-nur« as l«.-oi«. l«:(1w. II. Weisung sm- wil Kansas Agu btsllgkzskolt«, nu en Hk lcksgjssrlmzens Mikthri lnsluslctumn «Andrts Jlisbmq knm 1 Tiilm op vde Axt-niser Tilldujes ligh (1 til m fuLm dlcsmämäi r m- r lelts blin- Tut-dumm sinds-I Hub-tu 1sjzt.l·lt·in(sl;p« us n ·l Hssp-s.rering seimmkisst kif alle Nrjvrithsxs « nl j» wir-im n Mc lkksn e-1·. Jes- Imkskos kuldskitsmlig H· l,"(!; killt 1.-··«n. Upsnumit le Agpmvr Lulp kolsj Mksslli gim izxjpsimsm kun fus- su onstwämäis (-n110nkurrent· Den-: er mig Ug nf Hen- (;rnndc: «l·’ur not samt-s hin-In Jlkislkon sknmmtss mschns den H- vorm for nt kin- disn Puls-e Lilskjllche its Hmlum uDon tmr sknmmuz uns-hing ils-n ist« rann sur at- give Kuh-i- isg Uns-: shsu mrzuis Hc11:11111ut1112151k,ug «s)( n im sknmmkss er tm link-Hi im sit Pl Ilpn knn Mit-o hunij uskulet tm- saixledkv at fuxolyssxsss cdviklingtsn us Unkte sliu «-A’t taltsrlsmnd an Skumnino o» til 1 vnlfsl km- vitrm Gib-im ing, c-: Pisntlisnspn I J nn« RIEMAer or nd gixe bar mor-— 1"--,I.«gugc Uele mai llisnkiyn til tin-nnd sepammren." l-’.s« Uns-U Hex-is m-Ivecsx«igss sur at over-bele Dem onl, It Dei-zu u! man bus--i).8n(1r0 Tjng st- stotte Sjg til end slne Por dcsle sur ut steige sit- Gods? Husk at U. s. holder Verdensikekorden Fos vom-» Drtailes m-- »mus« til »in-i For-id- Itsiv ejtky Rat-lob Vermont Form Nochine c0., Bellows Falls, Vi. Nei, Elfe hørte ikke til de ydmyge eller sagtmodige af Hiertet, det havde hun tidt not mækkct. Oq Ssannes Tanter qik tilbaqe til hin Sondera, da hun og »Beste-ten var blevne uen-:—. Havde hnn itke siddet derhjemme i Stuen cg bewret af Akrigskab, fordi en havde villet sure-holde hende, hvad Gudg Ord leerte? Og det Hunde fan nrwnd gereö hemmt rtødig. Men Her ten Vilde not bøje hendeg ftridige Sinn faa tmn ftt Øjnene op for al sin utristelige Handel. Pra-·Oitenen Var endt, Da atter to nedc Eatmefamen frem. Tet var et Immer i Tillwneh as de nn, fom Sonne itte kennte. Hun lytteoe efter. Den gamte Prasst sung selv med: »Den ftore Mefter komn1er, fuldtcerlig er hans de han ftp-der ved Smeltediglen og lutrer Sklvet med Flid. Det Dieblik han venter oq ngter kerrlig paa, neue kturlig hans eget Billed’ vil dnbt i Zøivfpejlet staa.« Det var da en underlig Salme, syntes Hunne. Lsg som Preesten kunde synge den. Hans blaa Øjne lyfte forunderlig milde og klare, fom han gik der op og ned ad Gulvet med Bogen i Haanden og fang: »Den store Nkester kommen som fmelter Sjæl og Sind Hsan sidder ved Hjettegruben, han ser i Sjoelene ind. Og har i Hiertedybet fit Billed tlart han set, saa glcedez Den høje Messen san er hang Gerning alt ftet.« Jngen Sinne havde en Salmse gjort saadant Jndtryk paa Sanne. Hun følte sig helt gennemryftet af de under lige Ord. De trcengte dybt ind i hendes Sind, i hendes Sjcel og blev ved at klinge derinde. Det var, som sah hun selv i Smeltediglen, hvor der flog gyldne Luer op om hende, og den store Mefter traadte ncer i sin snehvide Kappe, med Guldboeltet om Land. Men da Mesteren bøjede sig for at stue ind i Diglen, blev hun saa angst, saa angst; thi hun syntes, at hendes Hjerte var fyldt af et eneste fort Mørkr. Sanne vidste slet ikke, hvordan hun var kommen ud af Kirken, da hun pludfelig saa sig staiaende ved den aabne Grav, hvor Daniels Kiste var sænket neb. Prceften kalte, og Folk stod andcegtig lyttende med Hænderne foldede om Salmebogen, men Ordene lød med en fjern og fremmed Klang i Sannes Orest Da nævnte Præsten Billedet fra Salmeverfet om Smelte diglen, og paa en Gang blev Sonne Iydbør. — Sygdommen og Sorgen, sagt-e Preesten, var faadan en Digel, som Digteren fynger om. Og ikke manye af os undgik at komme i Diglem pna det, at vote Sjcele kunne Tutres, og Gudgbilledet i os flinne frem. Han, soin nu havde udstrjdt, var jo of de Mennefker, som havde stampet imod Braaddem men saa oar han kommen i i Diglem og da var hon bleer myg »som et Born. Prcesten havde talt med ham poa det sidste, og han havde det Haab, at den store Mesier, om han haooe stuet ind i denne Monds Hierieqrnbe shon da vilde have fundet et lille Ojlimt of sit eget Billede der inde. Bereit-en talte endnu en Stund. Han, der cllerk lunde stcm og halte og stumme i dei, Var i Don ncefien Del lnlenTe, fao let foidi Ordene fra hans Lsxlsen Folget, der bestod af de flefte of siirkeairngerne undredes saate derooer, on Horioingerens Fione blev soa rort, ot Taarerne firøcnniede ned ad heut-es Kinder. Men hun tørrede dein scrols hort, da hnn koni i Hu, at der bore oor den fordrulne Daniel Smety foni blev pnttet ned. Da Sonne gik hjem fka Kirken, haode hnn fottet en stor Beflutning. Og den Besluining voksede frem i somine Lieblik, da hun begyndte at se sig selv i et andet Lys end tidligere. Hele den pyntelige Selviflhedens Drooi oor faldei of hegnde og hun følte sig fom den qceldbundne Tjener« der baode forsomt at beteile al sin Stle Neste Don stod Sonne i Søsterens Siue. Og dsa Foitiodomnien derinde gabede iinod hende, og hun saa Elfes blege, maqre Ansigt lyse frem over de tynde Dyner, var det, som mange Røfter løftede sig fro Krogene og an klaqede hendet Hvorfor er du ikke kommen for? »Er dei din, Sanne?« lød dei ove. fra Sengen »Bei er loenge siden, du har oæret her.« »Jo, det er nok saa,Else; Gud bedre det.« — Sonne lom helt hen og satte sig paa Sengefjælen. »Men nu kom mer jeg som din Soster for Gud og Mennester —- for nu lhar jeg vceret i Diglen.« Der maotte en Forklciring iil, og den kom· . Else lyttede med vaade Øjne. Soa greb hun Søstereng Haand ogs kiykkede den. ,,Ta«k, fordi du kom, Sonne. Jeg er meget rastere i Dag, og du hat gjort mig saa glad.« Den klare Binferisol stinnede ind gennem de smaa Ruder og reiste en gylden Sky af Støv hen over Gulvet. Jngen af dein saa Støvet eller den nøgne Tomhed i Stuen, men de for nam begge, at der i denne Stand var festligt derinde. —- — Og af Or«dene, der skiftedes i den fattige Stue, groede Haab om nye og qode Dage, der stulde komme — Dage med klar Vintersol og den stille Adel glckde, der bot til Hase hoö Maine fker, hois Sind ek luiret i Livets fiel-e Smeliedigel W—