(,«x:)tlstl.)
»Tai spxriser s.m,« tekbLev Fetzen, «so:di sent-:
Mczjenscn er let i Gaazke st: at triebe cder til Regnstab
eller blive Werber-sitt km han ha: 11tet.«
Det gav et Sæt i Max-en, og Etit sprang ep, sIm o:n
han dar bleer stutten af en Bremse.
»Hm han Svende i Folge?« spurgte han hastig, »clle:
tommer han uden Ledsagetse?«
,,Hvorfor tillod du,« kaabte Matten, idet Aarerne paa
hcndes btede Pan-de svulmede, ,,at den Vanbyrding fi!
Abgang til vott Has? Hvor soelod du ham?«
Jotgen svakede, at Knnd dvcelede i Urtegaatden og
seist vilde vide, om han var silter paa en sømmelig Mod
tagelse, hvorester der fulgte ny Verdesudbrud fra Marens
Side. Da Jøtgen endelig tom -til Orde, aflagde han en
omstaendelig Meddselelse oin sit Mode med Vanbytdingen,
idet han dog strebte at give Knuds Opttceden et noget mil
dere Auster-g, end det i Virteligheden havde haft.
Exil Stram børte i Tavshed og mcd stor Annwei
sonthcd paa sm Sen-Z Fettallinax wen Maren asdtød ham
oste med Viedesudbrnd, eg da l)nn rat til En:e, saade hun:
»Da lej deg tct Lasset i51e, eg du var andelig i
Meistde min Con! Sen dil ten cknikdlearl srctndeleji
lnsic ljer :-::7l:i:ia U dsn Hutte-in ins-: dit Lin. Her er
l11neetataare,b«srit! Leid cis i Ost Tasnle (««3-1aJ-Is:c::dene.
texts-: dem m i litten-Irren ca lage teil neixc lxam der.
LETci lJiszc ti !.«;«n i Li-:::rz1.»i:::: rzt knse l).1:;1 i Ps-·ge
,.«s
qu ,.»..f . »-«. « .k- -
,.-.«-« c« u J. .«’ ijT««t-I, «:«..7’
A
til-:J"«-:l)««:«s!v-JD:«:·-.:s.’1(·:cfificctspiz
litt O.".««.:1I U stig- rxer l5::·,« Jus-te Ljstctest
liksik1. »Es-at er ist-fest ch der (»,J::1:!D xrcd Linn-In ;’
Heerer c-. l,-a:1 link lixrrstct III-geh sie ifelxsr tilscgksi
du Hm Lejkc, Griäj«
»Ich dcr ,J:eiscs:!« nkkszsrdfxrrssrst sa«r!nj15i1:k
wdntey Illig-der! Liil J lsryde ksxt Ird, edeesz Sen gar,
th sollt bktv Ilkkdksaet i geb Tit-? Ja dirs J, at sen til
sandc Knutx at stnlke san blive sagst af Grunde meI Stam,
dilde ij gaa nf Gacrde nxed l)a:n. ZU sjaar ved mit Led
vg sveerxker nn, nt lade J ham gtibe og lasie i KældetenJ
saa dil jeg dele Fangenstab med han!."
«Efle: dette ildbrnd ai addel Hame, som qjorde Maren
kenntlich men ingcnluttde staixisuld, fulgte negle Oseblitch
Tarsheku
»J maa vcere billig, Moder,« saqu Jørgen, »rg tasze
paa, at hat Ftnud end husetet paa vor Grund, sont dksg var
han«-z Faders set en statlet Stand sit-n er han cpvotset i
den Teo at vaere sm Faders wgtefødte Sen rg rette Ar
ring. Saa troe han ogsaa pcta fm Moder-?- Ære.'«
,,Pytl« uddrød Maren ca slcg Knips esed Fingern-:
lige for Ncesen as Ingen. »D-:t hat han bundet dig ged
trcenie Taube naa Akrmet.«
»Don er en cetlig Fiarl,« svarede Jørgcm »eg til
stod, at rel havde ban intellem Standes tvidlet, dcg vste
han sin Tro af den Kilde, som hat det teneste Vand —- den
Oderbevisning, hans Modees k,ele Fee-ed stadig havde ind
gydt ham eg alle, der lenke hende. Den er, at hun er og
attid hat bietet en dndig Kninde.« ·
«V«:d min Helg:n!« ndbeød Mann, idet hendes Har
me atlek dlnsiede ep, »nu fristeg jeg snart til at anste, du
hellere havde faaet en Rift af Knuds Sværd, end at han
siulde med tleste Ord hare kostet din Teo paa dine egne
Forældres Æte.«
»J mistyder mine Ord,« sparede Jørgen sindig.
»Man hat Æren frelit, naar man bandler Uret uden at
vide dere«f. Faak Knud saa indtrced:, eller vil J dise
ham af?«
»En brydlom Sagt« fagde VII-til eg rollede paa Lei
bcenlen; »det tytles mig dog llcgeit at lad: hatn tomme on
snalte ham til Rette. Gaa du helft til dit Kammers, Ma
ren, mens det staak paa!«
»Se, om jeg goes« sagde Mann, satte skg i Hyndei
stolen oa greb med Handeene i Sidelcenet sont om hun ven
tede et Fotsea paa at blive strebt bort med Magt.
»Da beder jeq dig tasmme din Junge cg sare med
Lempe!« sagde Erit lidt tød i Kommen.
»Tale vil jea ellek tie, som min selv tylies bedsti«»
svarede Mann, direende as Harme. »Ist-indes ere J beggeI
til Hsobe,-bande du oa Jørgem Var jea saa sandt eu;
Mand, der stutde ilte blive lang Sack« wen Rnud Mosca-I
sen vilde alt nu have hast Beile un! Hcand og For-. Nu»
er jeg tun en Kvinde,« vedbtev Max-en werdende, »og man»
finde mig i nieget, dog ittc i at visess as Einen, wen-J J
soehandle med min Brodeeg Stensiedion orn Arrest-Heu
til min Fædrenegaakd, sont du aldxig dar totnmen til at
eje uden min, Erit!«
»Nu, nn!« fagde Erit Stram i ftor Vaande, »in
nu dine Taarer og slaa dig til Taalst Gak faa og hem
Knud l)id, Jeraen!«
»Du maa tage Gett med!« taabte Maren eftek den
bortgaaende Jøtgen »Lad ham samle Svendene her nede
i Gaatden!«
Jskgen kyftede utaalcnvdtg paa Hovedet, all dort ca
vendte lokt estet tilbage med Kund og Gert Eritfen, som
i Melleentiden havde aktgeet Knud ved at stille en Vagt
ved Urtegaardslaagen og oed jædnltg at ligge ind til ham.
' ’·'!Md«traadte ssrst ind, standsede vg saa sig em; han
lob-statt lobe tundt i den gamle hetlsvs devg et Sul.
san- Bltt tæstede sigk etkaliäkMHbanchastetx der sad
pg have-de nij i w- ies-um« Sept, hyptshquchcm kaut
vant til atsfesstn Fader sidde, og hope-net pedes-tildde
vtlde have vertet for hane Modewa hun veret agtet
son- hans rette Ente ogxcitetlevekfte. Dette Syn btagte
hanc Dlpdspt Kog, vg« det-svae-ha"m umultgt at bitt Ryg
fve Waren. den« vendte sig mvd Crit Stram da bjjede
How« « O . . l -·t «-.- Qui-u
sksw --;.-«.----.»---..«,--» ,2 - - - ,-- Ok- -«-,,» ,- --.- k- » ----..
s «’« U Hjei ·i « ils « i f: O
fki «f In« ;-t. Xej ixaixr tu ic- E·.«.i". «-J-«.:"Ii i i-«j.:. csidk
.)"s-- Uctl its-s ivsti LIMILL Trt vix-« Je stritt-» Crit ·.Jc:s.:k
Ital«
cstil :::i«:r:kc fasten ct .51«.::d tolle sxka bel, rg IJT
l:.:r:::eke JJiaresU ii.:ei for nrgcn of detn lutide spare, led
lsctt siti strattende Nie it here. Hati ha vde taget Plasi
paa ten Bernh der strd red Brrk«:t, lagt sin lnyrtere Nirve
paa Vorbei og lasnet siii spidse Hage til Haandeii. J
denne ejendommelige Stilling stirreIe han paa Knud nied
et drillende Blil og sagte:
,,Foiserg er bedre end Efterscrgl Crit og Maren
ventede sillerlig, at du lom sor at give dem Haandlys!«
Saa lo han, og Maren steinmede stingreiide i nied;
men Eril vedligeholdt sin Alt-im cg Slanirsden steg Jor
gen op i Kinderne.
»Kommet J nied Fied, Knab Mogensen,« sagde
Eril og rejste sig, »du være J svellomiiieki og tage Siebel«
»Helst bliver jeg staaeride « sag de Kund. ,,Jeg er
ille kommen for at bede om Gæsleoeiislab, cg en venlia
Omgang inellein eder ca mig er plat uimilig, mens J hat
min Fadreiiegaard ind e, som J med Urctte tilratiede eder.«
i »Tjele er i rette Dauben tiniizy « svareke Eril Strom
»’reipaa taki J stole! J saadc f«r, at J loininer ikke soin
Tiiizileh dertil maa jea spare, at aiche J rek, nraatte J
are xti iiJTti Beher. Edersxs Fabre tra cis alt rsrliat lisokk
kr: ra itim III eher-J Mrtcr de.,t lexi u. cenl c ja Siiknitia
Strick-. t:a i:c.«.«sr ca eiidiiii er Hals-Ihn ei (-ri«.:;rd. l::i-.
tax-Jos- ·-:-i i"s«-.,::i ::.·:--:;» at tlJpse csx 1:»;!e set at icje ts.
,« l—«««—tl« f!»-»’ . t l .. ».-- -» -.».«
-a --I (.... ken» lies- .sJ-.r«k.r »f..i i r -:-...7- .-. me«
.. .. r-» ( ... ;.«« - ki. . . ..—.
»Hu ! r: zi. Hi r--.» ai -«i.i e lj:«. cis-« ««»,»-.
-«."s..«T-«fc i-» As "- Us-« t« . .
......Ii.-. i s » sie U ) » »e) lJ.« ;
- . . .- -. » .—.. r «·
li. «is1L««it-s»i.. —X,«·..» I
« ,
s
.
s« . t« « ’ «
a Or ..ai sc» iikdsx lc
. « « «
I Fa »rei« k. c.
US
usw-en itcd ckl
.;-.ic;.e:.«
»Wie im tier J"-:«s:«e:i!« s kitid Da tetidke sca.
mehr l:in"; ,,lar iiie raiaa du et Ord it ti:iz:«r inia mcdks «
,Ie: an gre: inig,« scarexe Jetgei ,,«:.t j J sa: e dii
l;id.«
,,Nii,« saaie Flnizd ired løftet Paakey ,.tet vike J,
Erit, ca ten Kvinde Da den astiile Gast liist kenne, at e:
end Grilo oq ironiie Store alt for eiser, Ærrii intet, aiveki
der krg Mand, Der tirnte aansle det modsatie. Saalech
lxænger jo det eiie i tet antret, at iiied Tsrle taae J mig
Æie oa Tltasn fta Da» aørc niia til Iiirels «JJiai«-d.«
,,T :i:ia Vicoet l)id, zsisr gen!« raab. e Maria itted arrsa
Rot. »lad den Karl keri lcrse sin ec-.n Elain rg saa
palle sig hersra!« «
Kund niltede til Jorgea, snm git rg lziirtia lom iixeki
med Vretet, soiii lxan ralte Knuku Denne Udfoldeke Los-·
tumentet, traakte lJen til Vinduet oa læite del sindig ca
omljiiggejia igeiikiem, iiieitcniz Jeran stod hoå lzam nrcd
e:i merk Mine, Eril vandredc urolig ro og neI i Hallen
rg Crit-sah cg l,vislede til Marm. stand læste V:-:vet
rolia til End-. Han sliftede drg Farre, da ban lom til
:-et Sied, hrcr liaiis Moder var laldt: »den Kvinre, som
iea haver hos mig,« ved hvillet Ord huii seertegrieres st
Slegsrcdlriiide.
»Nu,« saade Knuix ji«-et han ail l;en til Eril Stram
ca ralte liarn Brevet, »Faker-J Sjæl staat for Guds Dom
liol oa har der aslaat Reaiislab for ket, han strev. En
Sorte-Moden en arg Stall, rar med til den Gerniiig, kct
har jeg ntærlet as min Mkkers Ta.e. Haii lever endiiu oa
Hinter siii Dom! Doa staa: dct stiebet. cg havre J lendt
det Bren, forinden J tra Tjele. vilde iikg have tcrnlt, J
var en retsmdig Mand. Nu kerimrd gjordc J det frrTn
ten, ca se: derfor ille i det en Verolige.se for ever-J- Sam
vittialzed, saa at eders Geruhig soin det same-, er reist-er
diggjcrt. Jlte heller unter J min Fakers Ente eri aod oa
rigelig Frrsorgelse, meri pengegribsh som J ca cders Hit
stru er, græininer J ever over ten Aslortning i ket ranrdt
Gros, i-: iscr erJ aeilte i mine Øjne en Danncmand, hveni
iea lati agie, men en ærelos Karl, nebersakldig domt vcd
sme eaiie Geriiinaerf
Kiiiid smed Breret paa Vordet, red livillet den sw
fckrt-«’re Eril stod, drejede sig om paa Haken og sagt-c til
Jsørgem
»Vi liiiide viere blevne Venneic Jesracm havde ille
derive Mond og hin tivinde været dine Foraldre. Dra
nii lende vi sremdeles ille lsikiandem iet tjeiter laake dig oa
iiiig bebst!«
Terima gil han lanasemt oa strlt iid as Hallen niens
Gcit tirr edee seter via-n nied ei diisnn sorbavset Blit. rks
Mai «2ei næsteti lvalte .J .f zzoibi.r !s-:, saa hiin ille liindk
saa et Ord frem.
Dr a fil lnm N Oiiib ale Te oa det as Jøracn ,l;vi-T
Karlizslkid til Sans- »Hin die blev rsill ied Laubs kran
kende Ord: saa at liansz lortsrariae Venftab for lzans Sit
stendebarn drulrsdoe i cpiiatig Forbitrelse.
»Na lieber jei cfker hart for at lræve ham til Ren
slali,« raabte lian rg Partei til Døienz inen Gert lieb var
iMarens Opsotdring ester rg geeb liatn i Armen og hold-l
hani tilbage.
»Ved min Heil-ens« raubte Masem »du flal nii ille
mvrdes for mig af ten Spydslari. Erit, byd Jørgen blire
herl«
Der opstod nu en heftig Drdvetsel Jørgen maatte
bog give sig rg weget mod sin Billie rpsættessin Herrn.
»Es-la J est-er kam, Gert pm J saa sy es,« sagt-e
Gelt-Stroms «Se til. at liaii itle tsver her pa Gaarden,
men- saa-est diagn as. Lad IaaTHestene jahle paa ny,
hg Svendene med eher, og naaef er ade, akGaardein
saa rtd et Stylle eflec hani ag, om fern-vent, ssrg for.
at han sanfte forladee vor- Grundk "
, »Da gsr ieg gerne og Mitgl« raubte Gert og var t et
Nu ude af Ballen-—
Jmidlerttv var Kund gaaet ned til Henning og Beat,
. x--...
-....-.
denke ;;:i::":ej Hanf-: see-Her sta ten III Jst sie
hopeksxkt vor i Stand til at Winde-L strack, rg cse txt-site
lxan sein Varn redet lsaa l;-:ns since. Denn-e TIDZFJOCED
lrwnlete ham rybt, ist«-er sordi Jcspek ingenttxnte Var
treengente. Han saa i den gamles Frasald et Unt, bound
arideligt Ver-is paa, i hvillen Grad Bett-en og LyklestT
lzavde rendt ham Ryggen.
Den gamle stulete til Knud og lettede paa Otten;
men Knud standsede lun et —Øjeblit, saa ham i Øjnene uten
Genhilscn og red saa dekfta. — Gid han havde beugt
Stand-Jord, sagte Jespek siden til tin Søn Mads; det
Blit vil j-2g mindes til min Dødedag. Dog hvad tunte
jeg gsxe andet end blive i Gaarden Vi trenne itke vcerc
hinanden statuten —
Fnld af Brede og Nag ted Knnd i Stridtgang ad
Besen til Foulnnt; nten idet te kam op paa Bakten, kaabje
Henning:
,,Nu totnrnee Gert Eritsext efter cJ Iscd en Hoden
Sventse!«
Ztnud blev munter m rendte sin Heft. Hatt drcg sit
C-t:::-d, Beut oq Oennina pietde stmts det samt;·.c.
»Hm en tiendek« Habt-: lutnd ,,Lad dem ts:nn::
. - » A- . ' « . « » . »'« s«
,e:«...:..1 »...«s.n rg .,tr1t l-ez«:)..de at .::e cradl'
III detke spat iet, sassds ftxsxktt
s »
»Hei : sterkexte cpl L ca : Je sek: les pca kert i E .
c i
« ...k · ».....- -..--.««. s s
,,:.: «.:..e nkm k«.;.«».«.s,1»akc « I ei l«
l
(·I A- - .. ..« t.-.« « . « -- .
»Ur ask » ton te, aanspf («-«, e..(«: ted .::...kt«: Ztnxtz
« sth blioe fti-.:ti«et ind ad t·,«s.-..ndvette:1.«
»I:t slai du iitc note ::3·tr:si:i3« mal-je Cert sndscnke
,,L«’cnt ra OWNER-»F saadc Fin:1d, ,·a::1 niJ text
Karl as Befest! Jez gider itie rate ved l)an:; n:e:1 slaa
tust nseI Fladenl«
Heftnina gav seiest Werts Heft et Prik nted sLn Ftlinac,
saa at ten spram til Eiten m nær havde kastet fin Ret
ter af, og Juckt-Z llappeke Tent i Hændeme cg taabtc:
Ot;«,1!
»Mit nn lsxtt til .L«-!!fc!« mal-te »in-M »Da lrrb bag
Manns Skcrtl Bring du saa Fasier Hilsen cg Tal, at
l;-::.1 u .dtc mig Ledsagelse pag Vejkn:«
»Dieses-Hm bar-e dia, du Søn af en Strass« raabie
Gcrt ca trinke med den lntzt ehe Haand, hvcrpaa Hatt
vendte sin Heft cq red skyndscrnt bersten
Den ultnvike Aiflekshilsen vitde ristnot lxate stifket
Knab til at i«-: efter sin Fremde ca rette ved dam, Havte
der ille i det stimme lydt Hovslaq baa lum· Hatt vendte
sig i Satteleri cg ndsiødte et Gliedes-and Det Var Firl
mee Ruh let-sagst as site Svcndiy sont strats derpaa
standsete sm Heft liae reo l)ans. ·
»Ved nein Oelaenl« sagte Kett-tu »dig rentede jeg
mindst as alle at se her tsaa dette Sted.«
Folmer havde Armen i Bind og hans blcge Aussatz
f rre tyksete vaa et langrarigt Stett-Hm Wen hans Øjne
funtlete af Livsrned
»Viel mødt, Knud!« sagt-e han Innnteri. ,,Dog tyl
tes det mig, at jeg hat endnu wes-e rg bedre Aar-sag til
Ferundrtna ers-r at trccsie dia saa tcrt red Tjelc. Var
ret de Tjele Spende, der fcegtede nyss saa bravt need Hek
leneZ Den lange Rytter, sont nu red, lignere aale Gert.«
Knud fort-alte nu, hvcr han hat«-te vcrret, og hvad
der denne Tltregenstnnd rat beendet Harn.
»An-ad, stnud!« udlwd Felmer ca truede ad ham med
den ventite, frilte Oaand »du e: entnu itle voiset fra
Ferlen og tan itte støtte dig selv. Lad nu den Leg vcetc
endt og Erit og Maren cede derez Nadvere i Fred paa
Tjele. Misund dein itte at sidde i det sodede Røghul,
det er set Tikenl Oder styrer du nn din Fiaas?«
»Sei sige du tntg!« svatede Knud, som aldria vrededcs
hakt Jolmer m var Vant til hans spøgende Maade at talc
sine Vennct til Paa. »Hvor aater du dig l)en?«'
»Im rirer ad Himmet til,« svarede Foltner. »Im
blev led-red te Nrnner rg ræd for Fasten som vilde gøre
en Papi7t as mit, saa and lutherst en Mand, der nogen
Tid bandete Padent Kg den topragede Bat-Hat pinte
mig grurnt nted calre, Purgerpulver cg Klosterlatin.«
»Da er du reden nogct as chen,« svarede Inn-tu ,,t)Vi-3
· n lonmter m MattaaeJ ca agie: dia til stjeltinglyøl.«
»Im lrengtes3, Hund« sagte Folmer bewegen »ei
tee at ride .an;s,s kenne So, Ved hbis Bred jezri vandt det
stclteste ca chlesiis Vierte, der stcg t rrgen Jornfruz Ver-st«
»Und sinne diq fo: de Ord, J«olnter!« saade Knud ca
-atte lmm sin Haand »Im sttygter jeg saare for, at
tzun itte er dta verrd.«
»Ei, hsvilten Snat es det!« speiset-e Fotmee og tvana
fig til at smitr. «chr ltdcr husi i sit Kloster-M
»Hut! lider tun alt for rel.« fvarede Kund, »du hun
gansle glemmer Jorden over Himmclen.«
»Er det Tilsceltket,« saqde Folmer med Alver, ,,burt«e
ni lade Lende med Frev. Drei tientee jeg, at den Himmel,
bun siuet op til, er som et lavt Loft. Fortæl mig nu alt,
hvad du ved om hende. mens vi ttde, og saa folget du
mtg til Kjellinghøl og blirer der, faa længe du tyster. En
af mtne Spende et«sendt fotud t Gaar onjarivaret gamle
Both ad. En Besteher og et Stab cod; gammel RTHjitstl
lover jeg dtg til Nadvete oq en gvd Wtsstedseng til Rattean
" »Im vtloe være en Taube og utatnemmeltg, sagde ·jeg
neit« udbksd Kund, og verpaaeed de alle Syd paa over
heben ad Kvorntug til.
—
I«.»-«i ;-:i Eixexiieiide
.. , . . Ei !.·.-«e; i-:·i:«« ems
.e (7 «.i i Jll: Jvkg
« f : .":·.· :«·: ::..«:: .·.-".·.».z-e, s:::; !«.c.i knei
i i « - - III, e··i·is,·i«« cf t«,·7:i":e,k-.e.s::ts Bande.
.·;: « .L. :;--·-: ;.·.: -...«s«"i- it i cif herzes Cis-Jl. Htm .
jss :«.·! f·:: .«i:·«·k«s.-Z..Ti;—i ii;:·.::e::i ; aiciszsiieip Singt-erng
J« izsi »tr! ixzixi l»«—.·:v"cs ie::1å Bil l:e et, rilke hun ved at
iliie L ziicliz Ziehen it:,i i BriarenJ rppige P: ag» have kuns
d,et at spitz e::: i lien es Hulomnsielie vare falmeke.
Hinter-in ji«-der sdulniende sit Leie nu, som den
(·-i’an«; des fr i:gtl)a:e, red sin celdgciinle Natur mætlelige
Dalstrizg nenne-n hvilken den lebet, er bebygget, iem det
licir vætet det allerede i den graa Heisenold, maner i
Aaitiisinder; men Naturforholdene ere undergaaede flete
Forandringer, især den, at SkoveneTJ Omraade er blevet
meget mindre. Den Vandringsmand, der i vore Dage«
gcefter den lade Borgvold, som viser det Sied, hvox Ru
dernes Borg engang laa, hat ikke mere derfra del Sitte for
Zie, foin for tre Aarhundreder fiden mangen sniuk Dag—
frydede Folmer Rud, naar han fra sin Borgtinde saa nd
oder Dalen — et Had af Trcetoppe, sin bølgende deckte
te Miene mrid Nord, hvor nu Hiermind Skod kryber i
Sliiil, meti sein ten Gang strakte sig lige ned til den Eng,
i links Stin L’Li:gen liia. Mod Syd hædeke sig det lisje
Briirisbjnrkx il e nrximt eller sparsernt dæklet me) merk
Lii«tii fern i iore Dase, inen ispit ctorens smaicigdgtemt
sijcrtel f: ii dei: .»-ro rii ncei ten liiie til dets Tinde Din
nizxezi cs ircgtizie I der nriiillef e c Vil di. og HE!
sie-: teii f::·diiliik::de siike: iii ect.n:ii, kzxrce Fclnin
istnTE skisedrrsel s » eii Te irsei:l;:d, irrti iitexk e::d ezri as
«·i,".«..? :.«:ii.'s«l:.e- :.:i ils-. :c la :«.
J s« s D « ;:«.«««·:, Terz« lex ic Je »l:.«;i: .««jes"ie’·s«"
««i:-«,"!i: i T.l.« ,?·-id ::.:-«:c »Dei- i Inst-cer cl « lixfi
Ists-: ·-·.f:: :::s«), f::::ks·:t ist«-. ·-.«s.2:«.,«·: e ei ir-. infe
·i-«e:-e .«-«"i.::e;·.««·k::«, :E:t i so Ii Ili« ·i-i eis» deti
klar-. Pia-Je l,-.i·: Cl i: « zii dirs-et til iift : i tran
lcjicex eh Tib, Ertei: first fe::e:e Heer-ei siii tZl Lin cel7c jijk
Nict rifz txcxt fast Zlasitiscdx Iris-set stixiese isietv
« »Ein-Ü ic. ·« Ti::l.·, Tl li«::’.«.« Eis-VIII I:«:.·ke fest eer i Lan
-,t «te edeiicxaitch
Esejipx k: crtti c Elisucer te: Llot ««.: Hist-, indiil de nied
...c nirise zctl kri«:»t:e:3;« rg dtirel etc etxieies e sande Giid
i1«.«:d Messe, Tanz-» nich re rii Zwist ringt. —— Nii ra:
Sandlkedsfakleti dde :itl;isr tcen Li, rg red siri il re Flam
me iirrbLe de i it lioiji itge d: tiiange flink ile Skygge«·, nie-i
knien —— lkrsilsct Feiiner Rad deg var saure langt fra ai
ville indriiiriiiie —-- tilinjctiziorde den en ster Pait of Sam
fund :li::l3 Roincntit cg cf dej dansle Folkz ældqamle
Eiendonine.igl«,e«:ci·. Papisierne Vase treds dereks Kitte
laiiri Frisdnrere fe: Drinilified esg Folleliglied, iiien de Lu
tliekiie tirds der-es danile Prccdileii rg Salmescing uden at
vide det Modstandere of gammel diinit Follesæd
« leiret 1523 luvde itzt rigtignck denne Virkning ikie
viit sig pnii nagen frentherilende Mai-ide, dth dar fciate
lanotfral Saales-er rnre her i Giidenaadalen Bønderne
i Hiorthede, Hieriniitd rg mange andre Skgiie got-: Pa
piiier eg redbleo at dcere det i deres Hinten seid eiter at
den ni) Kirieflit var indfø:t. Vergl-Irren Paa Kiellinglitl
rar da cgfiia i deres Øine ganske det, Margaket hat-de
taltt l;a:n: en leer iritcrnlende Mand. De gamle flog
Kors- for fig, itaar de saa hain scerdez i Sik oben, paa Jagi
cller Paa Acen iised sine Baade, mens de vandrede til Otte
sang i Hiorthede Ritte. Endnri trete siævt fiia de da til
den lnejsende, rede Borg, fra kivillen der udgik Magtbtid,
soni de waalte lyde, uden Hensyn til at Burgherren dar i
Kirlens Band. Derom bked Folnrcr Rud sig dog kim
lidt: hin ni«de Ret ra Skel nird fin«1’·«««»t·i7h"« » beste
ingenlunte til de strenge Herr-er, nien heller ikle til dem.
der bøic fig for Mcengdens Luner.
Tex- havde vceret sior Glcede has hans gamle Festu
moter eg niidcerende Husholderfte og blandt Bdtgenz
ødrige Tyende orer hans Hjemtonisi efter saa lang en
Fircioærelfe og oder at ie ham vende tilbacie, ilte soin Krop
ling efter sit Stint men soin en del Mand. ch dist
dct sig fnart at Hjemrejsen havde void-et den syge Am
State, Verfrr lian san fig nedsasiet til at holde Stuen
i nogle Iliieiz ine:i·3 Knud tunilede fig paa egen Haand pein
Borgoolden, i Stdn-en on Pan Adern Linn havde ogiaa
dvælet halre Dinge i fin Værts og Vens Selfliib og haft
lange Siiintaler ined heim baade om de derdslige Sag-T,
der liiri dem begge paa Hjerte, og oin nandelige Tini-.
Folnier sircedte itle gaiiile iiden Held at vcrkte Knud til
Eftertanle oii indgiide liain Kcerlighed til det resie Evange
liuni og Luthers Likrez iiieii der flulde nie-Je end Samta’er
til at tceiiiine den vilde Natur, der scia ofte dingte Knudz
unge Blod i Kog.
En friiiil vIdriiarsiiften sad de samiiien i ket Innen
liiiniiier, friil idiss Vindiie der dar san siøn en Udiigt ned
iid deii frodiiie Dai. Den dalende Sol spredte lii mild-e
Siin over Hieriiiind Stosvaase, iiiedens Briikkstsiærgs
Linde kiin itkeiiedes af Solstraaleine, oii dets Side vg
Fod lcia i Simiiie Bliinl oii irift find den biede Strgm
nenne-n iisii grimme Eva der priiniiede nied Baarlilomstet.
oii siiinlt tiiiiedes Aaens Minde dek, lidor den oinkring
Briinszsbjæiiis F:«d slaar en Bunt. Knud sad ved det nabne
Viiidii oii itirrede tavs iid over Landstabet, inedens Folmet
icid inde i Knmnieret og snittede daa en Pind til et Fugles
but, idet lian iløjtede dertiL Dtoslen flog i Hiermiiid
Skov, og dens fangne Stalbwder i Folmer Ruds Bin
ivatede. Buret hang ned fra Taatnkammetets lade Opti
ving, og Fiiglen, som sad deri, var Folniers Yndling.
Gamle Bodil havde under sin Herres Fraværelse paget
den og den øvrige Fugleflok med Omhu og Trostab, pg
vingede Smaavenner havde nu i Folniers ufrinilligt Optik
ftand stasset hanis pehagelig Ttdtort Hele Floikens M
mi- histiee fka Nehmt-ern tii hvinkt Date-i
nahm« II H , » » «
:«.« .-«··2!:i««,«"7 · · " « (thNccttkI)
«Jls"s-«
—
t
stelle-: :c i He »M« i LItsZ «- ne. «"«· fi«
l
L
aqks ,-—
«I O«
o
0) »das-i en tout-« hsit pack Sinn-, de Tiluavn Steinen-— . "
fette blank-i »eines-ein nobilttaitz danke-K
