Æwfr
Hart hilflet jine Ord, som var de
sagte Demen fornd.
»Ze, Lillä«, innde ban til denkes,
»Seen dlinter sont Osnld, den denn-:
der oiz kliigdonn Hor, Ratternnlen
slznger oin Stille, den lrsrier kö, at
vor Ficerliqhed aldrig flal dø.«
»Du leider godt, on jeg trot, dn
lover sandt«, sagde hnn og leckse fis-i
ind nie-d hant.
»Tet er itke mig. men Naturen,
der lover og Lyttez dog alt, l)vad en
Mond med Villie og et fast Ønste
lan ndretie, det stell jeg gøre for at
sprede Blonister for din Fad. Jtle
Rosen med de ftiulteTorne, tnen For
glemmigejen tned de Inse, blaa Øjne
og Violen med dens blide Duft.«
Hun smilte og saa op paa ham;
han syntes, at den blaa Himmel sper
lede sig i disse straalende Øjnr.
Hnn var saa stnut, saa hvi·d, san
stcer —- den fine, bløde Oval fra
Pande til Hage, den lille Nase, den
buede Overlcebe og den faste Hage,
alt faa ungt, saa blødt forenet tned
Hals og Natte, Ztuldre, Bryft —- let
eg flant — et Mesterværl fra Natu
rens Haar-d.
La sbnn elftede dette Mesterværh
for hejt tnaafte, for blindt —- de:
havde for hanr itte Lnde eller FejL
Ost hatt fand-e hende det, det var
harn en Nord-Miglien on hin vistc
hende, hror its-r bendesj Meint var
over bank, on at den deitnndig dot
sece og fortrasngte alt nndet.
Hnn bleo hang, frivillig og rned
Gla-de.
Lg de rejite nd for samtnen at
rtxde Lvtlcn on se andre Landexz
Steinhed cg Kunst, on lwer de toni
frem, fnlnte Illijiterldesn eg list-ach
hende —- lntn var fom en ni) nd
sprungen Vlomit, der aner Nattens
Tun for at fprede den som Vellugt,
naar Eulen brnder frem.
Man floltedeg ont bende, benndre:
de dende Dg dængede hende tned
Snriger.
Hvilten Lyttens Tit-, hvilten Inl
de as Jubel — han dannede et Al
ter og løftede hende op paa dets Top
og tilbad hende.
Og han arbejdede for at bringe
hende det bedfte og rigeste; han stro
edc torneløse Blomster for hendes
Fad; thi Spens Glimmer holdt, hvad
det lovede ham: Rigdommens og
Guldets Magi. —
Hnn hadde alt,lian opfyldte ethvcrt
af hendes Laster. hun havde til-SM
ning itle engang et Onste tilbage —
Kediomheden lagde sin blytunge
Haand paa hendes Stuldre — hun
tedede sig —- han ledede hende —
deres lille Pige ledede hende — Red
somheden tvang hende ind i tomme
Drommerier, hun langies nd mod
noget nndei, nogei fremmed,hvor han
itle bandt hende fast med stn entn
delige Kcerlighed.
Ja, Guldet kom, men ille Lylten.
Han vidite det nu, at Lytten lig
get gemt i Hieriernes dybefte Grund,
at Taalmodighed, Hengivenhed,
Æresfølelse og Trostab maa bo og
bygge, hvor Acerlighed stal trives, den
er en satt og sirsbelig Planie, der
tun tan «votse, bvor Fasthed og Villie
varner den, og hvor Kilden er ren,
fotn den flydet frem i.
Han havde Villien — ja, han hav
de Villien, men man er to om at
elsle — og Liset, det sugende, for
tarende, opløsende, alt tilintetgsrem
de Liv, fra Time til Time, fra Dag
til Dag, havde ursviftet hendes Ev
ne, hendes Viltie —- Villie, hun hav
de ingen Billie —- hun gav, hvad hun
i Øjeblittet falte, og gav det da eige
ligt, sptft Kætlighed, saa Stlaphed
Liisvets daglige Slid opløite Følelsen
til intet — Ligegyldighed og derpaa
Lede.
Han splte dei komme lisdt efter lidt
en tung, klam, taaget Masse,
der votfede i sit sagte Glid —- han
ssgte at sprange den, at tnuse den,
den gav tun efier for hans Angteb,
men samlede sig very-a tæitete igen
og indhyllede dam, gjotde hanö
Stennne mai, hanö Latier unaturlig
— hans Spsg blev ledelig, hanö Bee
sen tvungent, der syntes at ligge en
Brod t hveet as hans Ord.
Og hun fangede diese Brodde,
hvassede dem og stpd dem med Magt
tilde-Ah Laugen trang dem mod han
hjette, de kamt-e, pas-meet til-die,
SIU swie hatt Wden Alles Bur
net. san ygede «dgs-iei«ltes«ined« det,
tog det med paa sine Spaseretnre og
elstede dei.
Gud ded, han tteenger til Rettig
Iyed og den Alle« elsiede ham igen.
Vg der sit Dage, es der gis Aar,
faa stod hnn en Gan-g for ham —
destuttet, tolig da kold
»T-u føler del, soni jeg. , at dette
Li v er :1ut.dl)olel.gt«, iagde hun; ,a,i"o
niig inin Frit)ed, og lad oS da ten-e
htter fot sig.«
Tct kam-te hain scrn et Slaa, end
nu tænkpede han mod den wide.
tlanime Taagemaöse, sont cmgao
rem.
»Du vil —« Han kein itle lan
aerr.
»Ja bit Lio og mit Lin ødelasa
Ostia-«
»Da dort Batn?«
»Halt folget naturligdis mig.« —
Han ønstede at gøte Modstand,men
opgav det — hvad tunde hans frem
tidsige Hjem blive for den stille Pi
geZ Hvotledes formaaede han at er
statte hende en Moder-?
»Som du vil«, sagde han; »men
hast, at Ønslet komniet ikte fta mig,
men fta dig.« »Det forbavset mig.
at du tan blive ovettastet af mit For
slag, det hat dog længe ligget svces
vende ovet os.«
,,Det hat Vet maafte. Men du maa
del vide, at jeg endnu elftet dig, at
jea beitandig hat elstet dig og sttcebet
efter at bevate den Folelse, sont bandi
as fainnien.«
»Mit-.- oa elste«, sdatede hun, »du»
talet lsieftanda am at elstc —- der:
finde- Elstov, nien itte Kastliahed -—j
det finde-: en lott Rus, men eftet
Oppaagninaen et intet — det heret
alt on its-ed Aar-ene«
Han sdatede intest, der vat intet at
ivate, nten for fatfte Gang saa ban
paa ljetide med Brede, en beftenit,
tlat Folelse af Vtede; oa fta den
Tag bleo hatt-J Ratte mete bojet,
hatt-Z Ljne dnbere oa inotlete —- han
blev en entom Mand. —- —
Oa nn san han ene paa det Eted,
hvat han badde dtomt am sin Lntte
— -olen sdillede og blintcde i Esset
mitdaasiolem Nattetaalen flog sin
føde Trille, oa Binden viftede svagt
i de tante Eiv ved hans Fad.
Der lød slæbende Ttin paa Vejen,
og shan høtte tunge Aandedtaa, en
aammel Kone tom humpende frem,
bcjet af et Ristnippe, sont laa over
hendes Natte.
»Se, aod Dag«, sagde hun og
standsede. -
»God Dag«, svatede han, ttaet af
sine egne Tantet.
»Det et svcett varmt i Dag.« Ko
nen satte Vedbunten ned og tøttede
stg over Pandm
»Det et næsten for tungt et Lats
for Dem til at beere, lille Mo’et.«
»Ja, det et itte for gamle Stuld
te, —- men hvet hat ja sit Lces at
slæbe daa.«
Hun satte sig paia Btcendet vg faa
hen paa ham med et Par tlate, tun
de Eine. »Da faa totnmet det vel
an paa, om et Brcendeknippe et det
tungefte·«
»De hat Ret«, svatede han, »der
et det, som er tungete·«
,,Nce — Brandetnippet et da itte
det svæteste, om det end et svætt not
at ftulle slcebe i sine gamle Aar —
men der er jo en, som givet os Kraf
ten.«
»De hat lastt Taalmodighed.«
»Er! got itte Bytden tunaete, end
den et til at bcerr. Men De set da
ogssaa ud til, at der hvilet en Del paa
Dem.« Hun saa statpt paa ham.
»Na ja, hvetn et fti —- jeg ttoede, da
jeg vat« ung, at ingen stulde bøje min
Nyg ——f tant og lige var den — aa
ja, den blev da magelig bøjet.« —- —
»Hvad var saa det, det bpjede
Ryggen paa Dem, lille Mo’et«t«
»Det var nu det, da han stat as
og lod mia ene med Batnet —- ja,
gifte det vat vi jo da, men han toa
alt med sig, for han vitde jo beredet-,
det stulde nsu væte saa godt i det
ftemmede Land -— jeg mente, det dart
vel, som het, men Jøsses, nei. Saa
vilde han sende Bad hieni, naat vi
stulde folge eftet —- ja, saamcend —
tejste gjotde han, men han glemte at
sende Besteh, og jeg forgede, jeg tro
ede natutligvis, at han vat d-d."
»Men det var han maaste ogsaa.«
»Na — jeg fit at hpte af andre, at:
han levede not saa godt — sog det tag.
jo Vejtet fta mig —- Gud ja, deti
git baade Dage og Aar, fst jeg tundeI
satij det —- men der var un en,
few-, hiolp mig, som tttftede og stet
Lthe mig«
»hvem vat bett« sputgte beut in
tetezsetei.
Ist-men- Intofur.kvcstel er, Sktk For
oeldninser. De. Thon-or eleettteöilltus
dre- Cmetten stebltktelis. Man et sldrig
sitt-e udm deu.
cllhlhiadttsssek nhyågelis otte pas
»Der dar ham deroppe«, saade huv
alvorligt ca penede np mcd Himme
len, ,,l)a:n, der lnqde Byrden Han
forlarer alsiria Den, sont han hat la:
itet tnnni. Hnsk Te nn paa lset.«
»Als-it mnligt, naar man tror pag
l:am.«
»Ja, naar man ilte trot, saa lan
man itke diente menen Hjælp —- men
De ier da ellerizs nd til at have aode
Zwar, Fiattigdom har han da allen
falg itte aivet De1n.«
,,«·scej, den« der forlod mig, tnnde
ilke tage Pengene med«, soarede han
bitter-L
»Bei har De nu forud for mig,
gammel og assceldig er De da heller
itle.«
Hun rejfte sig med Befvær.
»Ja, nu siger jeg Far«vel.«
Hun bøjede sig over Kvaset for at
lette det op paa Ryggen. Han tog et
Greb i og hjalp hende.
Hun ialtede.
»Der er, hvad jeg hat hos mig««,
»sagde han on lagsde en tung Pung i
lhendes Haand. ,,Gid det i nogen
Tid maa lette Dem Besvceret.
Hun stod bøjet og krum unlder
Byrden, men Linene slinnede llare
op paa ham.
»Tet var itle for at tigae, jeg talte
til Dem.«
»Im ved det, oa derfor giver jeg
Dem.«
,,3aa lud mia give Dem, hvad jeg
har, til Tat —- det er lun faa Ord,
men de bleo saat til min af en ach
Ftvinde rq har fnlat mig og lettet
mia manan en Time —- l)nsf, at
Liret leveii itke for dette Liv alene.
Fakvel Da tal.«
Hirn humpede af Sied, stottet til
fin Zwi, ca han stod ene tilbaae og
saa efter hende.
»Den, som laade Vordern forlni
der aldrig den, iom er lastet tnngt«,
aentoa han og vendte fig, »men Bur
den er der doa oa bliver ille lettere.«
Han havde aivet hende alt, hvad
lxan havde af Penae og maatte nn
gaa Vejen hiem til Byen, men han
angrede det ilte, Turen giorde ham
addi, han ligefom rettede Ryggen, for
hvert Stridt han ajorde.
Hun var stcerl, den gantle Kvinde,
iaa stcert, at hnn lnnde bringe Sink
le til andre.
En Vogn indhentede ham, den hyl
lede heim ind i Støvlyvirvler. Den
standsede efter at være kommen ham
forbi. og Manden,den eneste, iom var
paa Vognen, spurgte ham, om han
vilde age med.
Og det havde han Lyft til, og han
stod op og satte sig ved Siden af
Manden i Ageftolen, vg Manden
fmcettede med Tungen og smældede
faa smaat med Pisten. Heftene lan
tede hen ad Vejen.
»Et smult Vejr for Sceden«, sag
de han efter en Panie.
»Man tan ilte llage«, soc-redeT
Monden. » »
Der blev atter Tavshedz Manden
lørte med slappe Liner og heengende
Pist.
»Stal De helt ind til Byen?«
spurgte han.
»Næ, en halv Mil længere fremme
dreier Vejen ind til Guarden.«
«Deres Guard?« spurgte han.
,,Eeidnu er den da min.«
»Tcenker Te paa at sælge?-« Han
saa paa Monden, han havde et godt
Ansisgt og milde Øjnr.
»Jeg bliver vel nødt til det, hvor
nsdig jeg end vil —- ja, Livet er il
le faadan let at komme igennem.«
»Er det af Trang, De vil seelge?«
»Det kan man jo not lalde det, da
det ille er af Syst· Min Fa’er fit
Gaarden efter sin Fa’er,og jeg fil den
efter min; nn flulde jo gerne Son
nen have den efter mig, men det maa
vi da slaa en Strea over. Det har
vcetet trange Aar de sidste, og jeg har
laant for meget paa den —- til Ter
minen bliver jea en Fremmed, hvor
jeg nu er Herre.« —
Han sad med bøjet Ryg og smælle:
de tanleløst med Pislen.
»Hm-d er saa Deres Plan?«
»Ja, hvad flal man tage fat paa,
der er ille meget for en Landmand
uden Penge nu om Sstunder, vg- Fa
milien er stor.«
»Tungt not beil« sagde han.
z ,,Jeg synes undertiden, at det et
for taugt « Monden saa vp og ind i
den fremmedes Oan .
»En- Stabne lau man ikke leempe
imptd«, sparede han.
«Ens Skæbne — jeg mener bog,
at der staat en ever den ogsaac sagt
Monden, »ellers var det da ilte til at
beere.« «
»Unser det pas-i Bin-Den at tr-:
kth«
»Im sinkt-e its-Ine, at Den, Der tun
mini- Bnrren paa niig, ogsaa san ja
ne Den fra ins-g inen.«'
»An ja, saaksam Der er Der Fornuft
i. »Der Te en flink Stank-«
»Den er baute stint Da tro.«
,,-«x-1int en tri)!« gentoa han og saa
taniesnldt fran
»Hu-or meget skylder Te?« spurgte
han.
Mund-en ncevnede Summen.
Te sad en Stnnd tavse, sordybede
i Trinken
»Ja, nn maa De vel as«, sagde
TIJcanbem ,,sor her dreier Vesen.«
Hart sprang as og raste Haanden
frem.
»Tai for Køreturen.«
»Ja, selv Tat.«
Hnn lagde Haanden paa Vognen
og saa op, Manden saa ned niod
dann
»Im Vil kun sige Dem, at De kan
saa Pengene hos rnig til Terminen.
Pan billige Viltaar, saa De tan ret
te Dem igen.« —
»Du Gud i Himmelen, gør De
Nur as mig?«
»Nei, jeg tnener Det ng vil bjælpe
Tem. stunk ind til mit-( en as Dage
ne, saa taer Vi nærrnere deroIn.«
Hnn sagte lsaxn sit Navn, og hvor han
beede.
Der stod Taorer i Mannenk LIan
tun wrrede Dem meD Ærmet og
raste Haanden frem.
»Mot: hjem med til miq«, saqde
ban, »Da se Nonen Da Vørnene, Te
vi! Este sortrnde det.«
»Unser vi bar sknttet vor Forret
ninn, san tonnner jeg, nn maa ·eg
l:je:n.«
»Als-Ja sen tore Dem til Bnen?«
spurqte Jxlcandem soin nu greb Tom
nierne med fast Haand.
»Nej Tat, jeg gaar det sidste SM
te Vej —- Tak for Hiøreturen.« —
Han vendte sig oa gil, Gangen Var
blenen endnn leitete, Ryggen endnu
rantere, han holdt Hovedet løstet oa
saa nd over Bnen, der laa udstratt
neden for Højdedraget, som han stod
PUR
Tcn laa der i Aftendisens bina
nende Farben Hus ved Hus; hist og
her ragede de hoje Kirkespir op mod
den rødgylbne Himmel, de syntes
sgennemsigtige mvd den klare Luft
Den laa der, Mennestenes store
Myretue, hvor hvert entelt Menneste,
hvad enten det vilde eller itke, dog
var et nødvendigt Leb i det hete.
»Bei vilde være vel, tænkte han,
-orn hele denne travle Mcengde tro
ede mev den gamle, trumbøjede Ko
ne, at Livet leves ikke fsor dette Lin
alene — og idet han gik videre, med
Øjnene fcestede paa Himmelens klare
Glanz, følte han, at Livet tan have
Verdi Zfor en Mand, seZv com en
Kvinde sviger ham. —
Det gaar med ideelle Opgaver san
ledes, at den, der loser dem,altid faar
stoigetn RasmusNielsen.
DREI
Tut Bunds-It Musikantka FI
al Unndiuo Enevaksikup, VII-- ZW lau
man iilbkrkve 5 Gall-mer as en sum-, anima
cnde oq Iokiktikrnvc Iris Iilvittcs as tene
steht-k- syst- meuw, den emser regt-.
a en Islan
Qar merk-I mitter 15 Ism- Iilfalai Yes-I
umse sttucutnn Ist-Ihrs der ins-Im Ittqcmi e
rm Maiwurm faa spom Den-o Grasen-iuan
klIkk Ist-II stumm ImfcIo Inst-kalt til at faslqe
Im c Essai-krumm un von Familie-. Mediciunu
ztor status-mich Kann-unlan frndIo Mr
mm «ml»nakndk Landiu II- Iso. , 2449131
Is» J . dunst- Zi«,(sl1imms. .7.ll.
-- lron
IIIIIII
Ren-E - Mountainl
!
I
MAY
Det store sydvestssystem
Den mest direkte Line its
i
OMAHA
Kansas city og st. Louis
til Pladsek mod
ØST, SYD og sYDVEST
Kot sinnig-, Ark» san Anton-so
Tex» og alle steuer mod Øst og Vett.
Uesvcsd Dem om Underketsiss til
T. II. GODFRDY.
Passagers og Billetasenh
0maha, Neb
. TOWNSEND,
P. s- T. A» st. Luni-, Mo.
UC
I c.
BEWSER DOAN’S PRH HJELR
. Do Zorn wisset-, som tkdr st tot-di andre Nykcmediclnek lagen Hiælp zsdek det
og sont sole sig tadellos-. de hüstek stdkst Nytte of en fri Prove sc MS
I lclclaey All-. De viclaaclekllgc Resultate- beleckt-et Dost- W.
! AmettkklRyggenlindkct. lloftrs Rykxng
Leb-nie Hmertcr ovtjrvunxjcu liiwelse i
hemmen-e og Tegu til Vattorsot tot
»in-je
I Do hjtelpek kot- Urin mod swn ohn
sBumIkulJ, stwrk Fern-. kut- lidt csllus fur
weg-en og smortcsiuld Vttndlaslsiing, drast
bevis Ilypxiixzhssck Don-IS lcjdxuey Pius
oplther og hurtryddek culculi og Crus.
Iljielpcsk for lljektebaakev, Sövnlöshech
Hovedpiue, Ncrvötixitetb
» sum-. IND» d. 5. Pod. 1903.-«Jeg
modtug Prihvcüsken med Don-M Kidue
Pills og mua tilstas at de vat- mlg ttl
vjdunderlig Nytte. Det, lydek muaske
musrkeliss naar jeg sigck at Jeg has-do
prövct komkjelligc slngs Nysemediclner
udca Resule Leg hat-de R Israel-feig
smettet l Blicken og skoldendo Trin« man
den tilseadte Prdvodsko staaåsecle alt-. og
med den Ost-o Som jeg ou btuget o hat
kjdbt pas Apotheket, vol-ket- jeg It Iivo
iuldstændl liele Det et viduvclets
li Jneusl kektogvistekdot stdfedicissn
f dt sia ijkging. Jeg vat- uldkig taten-o
tl lodtll of bit-genäh- st bmge Das-is
Rückt-Z ls." Hut R coun. P. 0.
Zox , Salom· Wahl-km co» llL
Rotz-m RAnTanI-r.k1, In« d. Z. Pol-»
1903.—«.1c3gnmdmg Prijvegvskrsn ak Dom-'s
lijdney Pius og inu- kjnbt Here msker It
vor Apothckcn De but xjukt mig soc-gef
Lmld Jeg vuk nmstcn ikkc istand til II
uilkörcs nogckt Arbejde indtjl j(-g bcgynch
at tngc dem; nu kan jeg arbejde help
Hagen udun at blivc det mindste takt- I
Mkswhum Co» Dass-la N. !
M It set-do mit med Post-ou. II
Omkosmiok. ed Prüf-send MOWFIU
N us
Wo
Stu
CIUp den-s kapu- uck one-I- sc Punkt-mä- Us
ok Ists-i M PWIUDIM Co» sitt-Io. N. Y)
W M Ist-Mcpflfst·
, . sc YSAKs· «
- EXPSKIENCS
.,».». Pianocr r
, III Orglcr.
s -- .
T I KIIII giv mig Anleh
- « « mngIIIathveLplnss
! ningetaiigaaeiidejsri
I « xkk Og VUAWASIIUI copvnionfs see-.
, . qui-, og man Hat km- Ajniånnp somit-II- II skosssh niIslrIIcäcki Lin-»in III-v
s s. s « III II Ist-I » i
J » dc,at Ins-en hat bcdkk » mU HIY»I«I«HliIrilsvfinkxllv II .i(!ol-1I1II-IlhltU Iiic III-USE
. Bekmqehekak Inbpr IIIIIIsIsOIrIIIILIHi InI. III IIIi Il. il mil. molk III Nil-guts
— « . . . I « I« w ,- · « « II I .
prlys Uclllk Te Uns 7 t«l-1.FII»,I'II"III Initiin Iliifrslilnksiil Hulunmn lum
» « Num- III II-. receive
l .«. Vetk hvad De III-ker, III-Tut Its-sich with-kut- (:?«II·ue. in III-:
..I Piano eller Orgel.
« "--»C«« NWW,, Scicmssic Hmekicält
Minnen-ali- Music A sinnst-mi- rslv Musik-nnd wiss-III- ] III-»p-( kin
c·,mpsny » riIlIIIIIIII II If IIIIv k« I- III ilII i IIIIIIIL 1·- -rIII.·( sj s
W NMMA Avefu « y-:·III« tIIIir IIIIs siIIIIs. kl. Du III L) IIll I i IIsIk I! ers-.
s iIuIIIIIcassiszssssssssiiewiokk
l
M« « i BanIcht)ttic-e. 25 l· But WIISHIIIJI II
Tn I: MAIIII
ESIGNS
OOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOO
Jiliillwwl nomisii
Jiomier alimislciisilimi
Den store, Iiyc Udgaisc nch Sapphian Tillceg og Jllustratioiier.
Tit iine Tilliisg liIsImIII III di- bcdee oII nich fuldiIIisIIdigc IIOII over alte Jor
chisJ Lande IIII .!I«Igei, iiiiiiigc TIIIIIIdc as de bIsdiIe og IIIIsiI inmgiicldc JIUIIVIIIIIios
nei« iiinii Iinc Bilqu IIIIII iiIadIiiiIIc smmndkst himr ch· er gjoit Isrrniitkidk
Deus Lein-on III iiliciingct der liebste oq IiIcII iiiIdsiIIsIIdiIIe i de- Ifandiiiaviske
öIIIoII. tin iIIIId ZIIII Iii .sIIIIIditabeI· at henioie IIl, hum- Tuivl tomincr item,
eile-I hvor QIIiIILIIiiIIII Mike-J·
Tetiis Esefiitoii ei billigere Og bedrc end Iioqct ciigrlst VIIIJ paa samme Ztøk
Ieise. Lii III-Hier Ikiisrtct til folgende Piiicr icia lIrIIIIe - pcht Druck-.
X icts Find IIicd Ziipleniciih JlIIIiImIiOIIeI vg IIoII Indiat Pan rette Piabier
Inhaberin Ide1182-).6.·) Imm.
» sei-I Biiid IIdIII uilI1g,IIIeII meb Zithichiicnt 819»30 Ilclm
HI iIIo Find TIllIisgct III-Mitt, IIIdeIIIdc11826·05.
Tillcrmsi iælgcs iasiikili ioi leIU Imm.
Diiiiisli LIMI. Publ. llouse, Blain Nebr.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
.
IOOOOOOOOO0000000000000000
QOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOI
.. . ,· . -«— -«--:-.- ,.—-.--)»«;:-;-;:«xs
Fiilgende Ich Boger foreligqer nu færdige i IF
SI
DAleH LUTH. PUBL. HOU5E. IT
Min Kamp Inod MormoncrIIc. II
Afszohmi :Iiic1scII, Viksiorirdiiann 25 Biber i L IIIilag« i Iis Nic. Y
Hvor Dausscrnc i Amerika findes. T
SIIIIIOIII L ocriiqt over danik IIIdte i de ioienede Zum-I. tioIIiIIIIeI ok; ZIOI 75
byei samt nIIIIsIIskL unsin over daiiike Kirteianiixuid i Ame-Uta, sanich as «.aitor
A. M. Andern-n- '
Pisis loc. i Linimg. »
Tcu rette Btug af dcn hclligc Nadvcr.
Foredstg as Prof· P. S. Rig, III Zider i LIIIiIaiI, Wiss Nic.
Eu Marktdsdag, Zeus og Marku. IS
vLls eII LEeIIdclbo. 1723 sit-er i Liiiichg. Ptis 1(Ic. s«
Den kristcligc Studenthbcvægclfc. »
LTIsdIIIIIId III-ihrig. ssxiidiliolch lil ci. Bevirgetiensb irtiii UIIIeIiIIi III-ig- THE-Z
land, i -ZIIIIIViIIavieII, L exdciicsiorbniichg « ainiciie, Ziicduiteibeoageliuis Maat IV
oII ;I.II’IddI-l, Tmst im sammt-.
III Zidci I Jmslag, VII-z We
»-. —».-«·-. ist-Fe
·« is« N d» N II-« d« d« d« Ist IF IF d« IV IS- d- d« IV ic· IT d-· Ist N IV IV IV III N N IV df N d« d;
A NEW BOOK
The Life of
Pope Leo xlll,
ummmmgnfmälwdaw
tlieittic ;1c(ws1111t cis jlltt—
striutts p(n1tiff«s life atjd
work. including a grapltic
(lescriptiuii of St. l’eters
innl the Vatican, brilliaut
achievenients in science
v und litekature uk Pupe Leo
XllL Historical events darin-: bis auccessful pontikii
cate; political. social aml doctrinal enc)scljcals,etc.. etc.
By J. Man-km MILLER, the wen know-: Mino-. -
PrOfUSSly and heautifully illustratecl with new and
original plmtogmplm made especially for this work,
Price 82.oo, bound in extra catdinal clotb, elegavt
gold and jnlc stampingn
»g-.-.-i»«« »c,-·.-«.·-«.g-st ..-·..ss..i«.»«t.»-·..ss..4..«t..c-sr .-..-·-.--.«e-e-e..se-«I Lot
HEXE
OJJIJIJIJIJIJINJIFGIIINJIJJIJIOIAJJOOIORGJJIOJIJIJIO
Is
III
spwkkktrrrrkwrwæwNKKKKNKKKKFJ«swksw