M
r
i
Peter Fielsttup hsemtommeu
fta Amerika.
»Polititen« strioer d. 12. August:
Vi havde i Gaar Lejlighed til at
lhilse paa Or. Jjelstrup, der netop var
vendt hjetn fra Bremen og Amerika
He. Fielstrup syntes gansle usoransdret
De ameritansie Laorbcer havde syn:
ligt itle paavirlet hans Optræden og
endntt mindre hans Humor.
Vi bad harn sortælle »Poliiilen«s
Lcesete et cg andet om Reisen, og
han sortalte:
»Jeg tog jo egentlig itte til Anre
rita for at gaa paa Tourne. Jeg har
Familie betonte sotn jeg vilde des-ge
og Besøaei oar for mig Hovedsagen,
selo oin jeg nol havoe tcentt ntia Mu
ligheren af at komme til at optræde.
Miit Reise udvitlede sig nu imidlertid
paa en hel anden Maasde, toet jeg
sttols ved min Antoinst til New York
blev inodtaget af en Krebs af Danste,
sor hoillen den udmceriede og højtbe
gavede Redaltpr af »Nordlr)set«, John
Voll, var Midtpunlt John Volk er
sætlig atriet som Redatiør, men han
er ogsaa en sortrcesselig Striespiller og
en begavet Foriatten Dei styldtesis
vistnoi harn og hans Medarbejder ved
«Nordlyset«, Magister Clemens Pe:
tersen, at der i den dariste Koloni i
New York herster en levende Interesse
for dansl Teaier og Kunst. Jeg havde
egenilia flet ilte Felelsen as, at jesg
befandt mia i Amerika. Die-se Dansle
talte vort Eproa ined fulolornmen
Korreltlsed ca interesserede sig for de
samme Eporgsmaal, der i Hjemlandet
interesserer de dannede Sattrsiindglaa.
Jeg følte mig omringet as Venner, og
de besluttete at iejre min Antonist med
en storre Fest.
Da jeg irnidlertid gerne Vilde ind i
Landet, saa sit jeg Festen opsai til
min Tilbaaetcmst, og ester noale Da
·ael:s Lpliold i New York, som jea be
nyttede til at se mig om i denne inter
lelige, aansle europæiste Lljiillionbt),
reiste jeg til Niagata da oersra til
Chicaao, hoor jeg bleo inodtaget as
A. Arn Haufen i»Sorte«), der er en
as de inefi anfete Tanste i Nordameri:
ta. Hart ierte mia ind i Foreninaerne
:g rtræientereke niig for de ,,Proini
nente«. Han fendte mig uo til sitt
Soiaerføn i Orntl)a, Redattprczephus
Neole, i itvis Orts sea tilbraate en
saerdeleg behanelia llae, og nu indleb
rer fra alle ifane as linionen Antrieb-:
nirtger til irria oin at Mira-de Bla
dene, sont mode omtalt mine Fore
stillinaer i Ehicago oa Otnaha, va:
ineget oeloilliae, og desuden tror jeg,
at jezri privat lsavde gjori et gunstiigt
Jndtrnt, hoad der er as Betydning
mellem re Tanste i Amerika. J en
reisenke Fkunitner ser de soruden
Kunstneren tillige itte bloi Menneslet,
men ogsaa i dette Menneste en Slags
officiel Lliepræsentant for Hjeinlandet,
eg det er i den sioste Henseende, de
stiller de stotste Fordringet Dei vi
ser os, hvilten Pietet de ncerer sor de
res Fodelandn
Vore Landsmcend i Amerika er for
bleone Danste; det er dersor dobbelt
sorbavsente at se, med tyvilten Henaii
venhed de otnfatter dekes amerikansle
Hjemland Te har egentlig to Patria
tismer, og det asr dem itte soagere i
Eisistenstampen.
Jeg optraadie altsaa i Omaha og
Racine og dereiter atter i Chicago, og
overalt havde jea frildt Hus og Bi
salo. Ei Par Siedet blev der as de
lolale dramatiste Foreninger i en Fart
indsiudeket et Stylte, hvori jeg med
virtede, og jeg maa sige, at jeg var
overrastet oed det udmcertedeKomedie
spit, der blev præsteret i disse Klubber.
Naturligvis spillede de lidt stærlere,
end vi spiller paa Teatrene hjemme,
men det morede ogsaa mtg at slaa
ind i den uvante Tempo. ,Nol er det.
Overalt, hvor jeg opttaadte, haode
ieg et velvilligt Publikum men see
eller eiter Forestillirigetr var det rig
tignok en uomgcengelig nsdvendig Be
tingelse, at jeg stulde holde Tale. Dei
var mig noget uvant, og det lylledeö
egentlig sstst, da jeg leerte at tale
sra Leveren uden Forbeeedelsr. Saa
gjorde det Virtning.
Ved min Tilbagetomst til New
York asholdt de Dansle den tidligere
omtalte Fest i Teutonia Hall. Rese
ratet as Festen syldee halviredie
Spalte i »Roedlysei«, og De vil der-as
se, hvor mange Taler der blev holdie,
og Sange, der blev sungne, samt at
jeg tilsidsi sit overrakt et lunstnerist
Tre Udssteh sont teuer Beamte Liv.
Koleea Irrtums-m Dys enteei on Diarebor.
De. Fort-ler- Qteaee o wild Strawberiy
vil altid taa Bugt need dem.
udfott Adelsbrev, som Skuespiller.
Btevet blev·ovekrakt mig af Fritz
Schumann, og jeg gav Svar Paa
Tiltale. Dach efter var jeg af Ab
votat Fischer-Hausen inbbudt til en
Fkotost paa 40 Kuvertet, og da jeg
endeltg ogsaa hat-de vvtraadt i Perth
Amboy, hvor der lever mangeDanfte,
tog jeg hjem med et of Btemertinjens
Ekspressiibr. Mellem Passagekerne
var John ForfelL der havde vætet i
Amerika og sunget for Soensierne.
Han optraadte ombotd og havde en
ftor Sutces. Te rejsende Amerika
nere ønsiede ogfaa, at jeg stulde give
et Numer til Bedste, men jeg undfloa
mig, da de itte forstod mit Sprog.«
Stuttelig sagde Fietftruxn
»Jeg hat set meget og leert meget
i Amerika. Slet intet fandt jeg, som
jeg havde tæntt mig det. Men hvad
jeg senest stal gtemme, er bog den
Modtagelfe, jeg sit blandt Lands
1nce.nd. Desvækte tan jeg ikte gøre
noget for dem igen. Det er faa sat
tigt at sige Tak.«
Sau vidt Fjetftrup, der ved Af
steden trat et elegant Ur i Guldkapfel
op af Lommen.
»Er det en Erindring fra Ame
kita?«
»Nei. Det er et Ur, jeg sit for
cetet af Mattinus, da jeg reiste det
ovek. Han er bog lige godt en flot
Mand!«
Oxk den udmcetkede Stuespiller tog
Hat og Stol. Han skulve i Tivoli
med Familien.
L -.44
Stort — ikte stott.
Stitse af Kappel Bøctun
Jeg tørte en Akten fra Aalbotg
med Jltoget fydpaa og var alene i
Kapeen Det var mig icnidlektid itte
mnltgt at falde i Søvn Bognen rul-:
lebe on taftcde sig san stasrti. on jen
var nn en Wann kommen til nt lntte
til den tnnne Omnten demeke frn
Ztinnerne.
Men Da det var for møktt til It
læse, fttatte jeg mig pan Vænten on
dosede i tells-e Latinen. Jeg tasntte
paa, hvor Dejligt Det var, nt man san
ntnnelint tunde spreö bott nennetn
Luni-et, on jeq tattede i mit stille
Zino den Mand, sont baude opfundet
det tcere Lokomotiv. Jeg smilte ved
Tnnten om, lwordnn de reifenbe fna
nd i De nnmle Dage, nnar be stulbe
slnnde fin -—- oq twokledes de vile
segne, bois de fm Veresz Post-Mete:
tgier tnnrse se Jernhesten rufe forbi
sum et flvntigt Nattesnn on sittekt
drage sin refsenbe til Reisen-z Maul,
for De gammeldags Størrelfer fra
Ltoftsstøretøjet havde fnaet dereHTnns
let sninlede — Ja, sitlen en Opfin
helfe-, hvilken uhyre Opsindelse er itte
alt det nied Jetnbanenl —- Det er da
endelig noget, fotn er stort — fom er
absolut ftort — nu i vore Tiber, da
alt et stott, og intet er ftott —- —
Satt blev Daten redet op, og en
Mund tom ind.
»Aah, om Forladelse, forftyrrer
jeg?« sagt-e han hurtigt Hnn hande
for Reften en herlig, tlog, tlar Stem
me.
Nu sav jeg ret op. Deren var
hugget i, og Toget rullede igen af
steb ud i Ratten.
Den fremmede gjorde sig det meget
betvemt. Han tog Hatten af og trat
op af Kavajlommen sin Reifehue.
Detefter ftablede han sit Reisetckppe
op i Hjøknet som Hovedpude.
»Generet det Detn?« spurgte han,
hvoreftet han lagde sig ned, og alt
blev et Øjeblit stille; tun det winde
lige Rilke-rat, Ritte—rat fka Hin
lene hortes.
»De tan maaste itte fove i Toget,«
sagde den fremmede og saa over paa
mig.
«Nej!« (
»Da vil scge. De msangler Vorl
sen,« sagde han og stntlte. ,,Jeg hat
Maaneder tgennem itte faaet enden
Ssvn end den, jeg tunde faa i Ku
peerne. — Men stulde De Inste det,
lad os saa faa en lille Passiat. Naak
jeg er her hjemtne i vort gamle Dan
marl, hat jeg ligefom Fette til hver
en Ttd —«
,,Jeg sad og silofoferede lidt«, sag
de jeg, »aber hele vort moderne Be
fvtdringsvæsenz at tænle sig, at man
lan fare af Sted med en Fart af
otte Mit i Timen eller mere — det et
alligevel noget ftort —«.
san havde tettet sig op. Jeg saa’
næsten angst paa hom.
»Stort«, sagde han, »et- det bitte
lig noget start for Dem? — Er De
saa gammel,« atDe var med, da Jeru
lbanen ttte etststeredet Nei, natur
i Dig- 1nwr tan ca Jemfsanetør
l nasre next-it swit for Iernxsp
»Im Lan Hm ernJe Eainnænlia
ninaer «
« « ««. » « .J « I X
..3ti..t), »w«i!:«.e:ilia:««iiger. Ja,
i
se
wettle neu Det er ,,s:ort«, de: er
Jet, Ihn-. bit-der n:est ini«:—·«:-rna: as alle
lTlTs i vor-e Instruktion Ine: Lpfin
reiser Ia Leids-tun ca Etrani Da
Basziertlana Leut ,,fwrt« er non-It
nlitsre Ter er itte 11:e«1et, der er
start for mit Jerndanen er iea op
vetset nien Ten er itke nsat stort,
inen noaet ihnaikelia felvfølaeliat,
sei-n itte er from-, end at jea, naar
sen tører tato TI·I«’il, atxeleih itte fer
nnkrer tiiianen tnn entfer, Den kerte
feinen Elfter Tetearasenk Tetefe
nen.’ — Zia ins-« mener Te eaent
Ii«11:s:aet, naar Te siaer ,,smrt«.’ »
,»«a, InenTe tan Ia itte nasate — «
beqnnDte jea.
»Ja, jea kan n«1«ate, oa jea vil ncra
:e.« Han saa nassten vreot paa
mir
,,1et er ritsannn In stert, maafte
niia. Tet has itte ajert mit Inn
Daa Livet diitsere ahead Folk tnl
cer sxnaat ca stert, lietnker niiq intei.
Nu ftal jea siae Tem, Irr-ad der er
ftort for Inia: thi jea baaber, Te Vil
here en Historie Vase saa and, en
tsiaaret har selo tobt Den i Alls
quk «
»Te reiser inegetk«
»Ja, jea dar omtreni vasret Ver
ten rundt.« —
»Men vil Te Zwe: Tet Var Den
Mana, at W sent tiaaria Trena stod
en Zondsaq tsftertnidriaa san aneoe
itte hvar jezq sinkt-e befrille. Eaa hit
ter jea Daa at hente niin Bue o·a
Wit, oa efter at have stjaalet en Etext
penaal fra twttepiaen aaar jea nec i
ILtoanstnret tilxslrbeidsoeanen »Ja stial
jnoaet af Den fiirnec Zniprelie pes.
t.Lsi-ateiie, oa ine: ret satte jea Zion
txeniaken fast. — Jea lskeo sanfte heb
It FJPIeCeL rn j«a Var f«rrcsi«i, rseks at
sc Den f«1i:!fe, blanke NnaL fern tun
Ie aesre Eta:e, inefxen Estade, Our-r
ken tvin, on jea beannaie li iefpni at
We inia ixovervindeli7. ;1.7«’En Bne
zsir fis-Un Ja fu«-. An irae ji«-l M
«a-isp-:na""«
Ten its-sinnend- :«rnfte sit-. tcizsaret
xa tax-« et »Die-Mit Tct ftsa Its-, saIn
Un iset Lizeu tun nuehjaelist n: far
ta"11e.
Oan s·!«rfte starke T)t««·-at"t:thr. Ter
eiter snzilie inn ts)11n;1eiit.
,,.?e!rf«slaeli.1ftnibe jea hine
Tiunin i Lrpen«, fnare tran. »Ich-«
pilrse ftr.«tL— no isaa Jantein psg tmars
indet tan en lille Drena Iwane a:
stnDe efter end Rufe-, fonl er endnn
mindre. Jea par itte inere inodia,
end at jea tasnte:, im Var benet as
hin-J en Hare han«-se s-at sia til Mord
nasrae nioo rnia. TUien Fualek ---- — -
Jea niinnes erkenn, lworleseiz je,1
nlntsselia Dersnke i Veanstnret fau.
Halle ’J·I«’arterne for inia, saa Entstin
Inet Da dttnaen Da onstdiae Jlare af
Jstløner --— Da inia felu runtende ne
»Hier ret altsamnren. -- Jea trot,
lnnderliat not, at net-up i Dette Tje
blit, jea ftub trennt til at mise,
Ilioad nntliat var, forstod jea førfte
klsstana i mit Lin at Landftabet, Nu
ttnren er dejlia: j«1, Vet er underline
«--s Eiætealad fit jea fat i en Ener,
Wandt den mn Livet Da satte inin
Folbetnin Veri. Lg faa Drnq iea
nd over Markt-me
s Jesa bleo efterhaanden faa al«id, at
Ijea aerne tunoe have brølet liae i
tstnerne -— men jea var jo Jersaer
Med hastende Fjed ait det. Jea
mindesz endnu, dunklere-I Eulen den
tstann var vea at date, oa Marien
blev tod. Hvor var Det dejtiatk Rast
ait jeg, aennein Korn oa alt — tln
jea vidfte fo, at en ceate Jceaer oknd
see intet. Jea traadte i Havre Da
wadetae aennem Ruft-km der var hej
som jea feliz, stadig listende fom en
Tiger i et Junaletrat«, stadia med
Haanden paa Sirengen og en Gang
itnellem stottende sjælealad til Waa
len, Der var faa rasende spids, at
den maatte knnne gaa igennem alt.
—-— Ja, det er virtelig underliat.«
Den frecnmede havde fat fig op
wgttMllY UULTUR
lulmpcc as »mu
liet bkuqer tun ,
WATKIN8’
OTANDAKD
REMEDIES
que chekeaaina
dass Ist-neu tm
von mevteme
botaeocftumuth v - -
ouin It ei et! »
ven. Sktiv estectkt ps,«Ws-»sssk«
Athl. teils-Mai
»dem-gr- oq Mittelma- Unkenn
wad tot sue Cvgdoatmc ios Men
voller-o TM
Inein- dlcick co
bLtbertv se Wlnnns Mlnn
s
inen s«-et er ««li«ieoe1 itte ftort fer «
og nu saa han stadig ud ad Vinduei.
»Der Var, som om han var bange for
sin eaen Foricelling.
»Der fle jo Firager da Siader op
da en Gana en Flok af sninmende
Vlaerbeng eller Vagtler, eller hnad
Let Var. Men de var for lanat
dorte, indiil endelig —- ja, hvor jeg
mindesz bei —-s jeg iraadie just ud
af Ruamarlen, da da fløj en Lærle
op. en Laerle, foin — kan jeg nu
forftaa — allerede havde sat fig iil
Leje for Ratten. J en ulmre Angst
joa den bort —- rnine Øjne ftod vidt
aabne — jea skød — oa i nieste Nu
—— ja, Tilfældet vilde det —— faa jeq
Fuglen flaare voldsomt med Winger
ne, aaa om paa Siden, idet Pilen fad
fast, da endelig ligesom modftræben
de søae Jordm -— Saa blev den
ligaendr.
Hoein styrtede vel frem? — jeg!
Ih, do·a. Maac iil Held! Jea
drømte i samme Nu om at styde alle
Mariens hundrede tusinde Lærker;
bannt saa Benene samtnen paa bei
døde Dyr og stirrede ud. Jeg var en
Elrak for Mariens Dyr. Mine
Eine føgie liae til Synskredfem
Jea beherskede Eanen. Lærken hana
ved mit Beelte — d. v. s. Snoren —
oa jea dtoa bdrt over Egnen, med
Pil Paa Eiernaen og Kinder, der
Var tonme i Brand.
Nu havde jea Vist Ver-den« jeg var
Jceaerk
Men faa sanl Solen. Jeg turde
jo ikle blioe hjemme fra og styrede
Farben hjeinefter, ftadig bild, stadia
fpejdende -— Hundreder af Fugle
fløj op. Snese af Gange fiød jeg,
inen rainie aldrig,oa da jea koni hieni,
levende mia selv, at ncesie Sondag
stulde jea beaynde fra Morgenslun
den --— stod min Fader i Porien.
,,.S«)nad har du der?« Han pegede
mee- ndstrakt Finger paa Lauten
ker liana paa min.
»Im bar verret en Jceaersmand«,
friarede jen: thi jeg var ikle bange
for niin Faden
ffader ioa da Fuglen og holdt den
op for init Anstat.
,.Eer du Ljnene?«
Jea fiirrede. »J- !«
»Sei du, de staar u: af Horn-re:3«
»Ja!«
»Es tu vio, lzoerfor -——«
Jea svarede iite. Nu bleti jeg rsarm
i HoVeDeL
»Im flal siae dia dei«, saade Fa
der, ,,det er af Zwei-te Der an
bar lidi. Tet led Ved at siae ffaroel
til Marien, og det led, fisrdi Irren
ioin — altsaa Beden, det uar ta.
Dei led, fordi Livet ftrøinmeoe but.
-—— Kan du nn iaae Dnret oa be
arave dei? For den Lan-te er der
iniet andei tilbaae end netop at raads
ne bori og blive til Mulo. ---- Du
forfiaar det vel ——.«
Jo, jea forstaar det. s-- Zaa gis
han.
De hedesie Taarer, jea noan Sin
de har grade dem aræd jeg den
Gang. Jea var ncer ved at faa ondt,
naar jeg faa paa det lille Dyr, der
snnteg mia mindre og mindre —
og saa de Lijne.«
—- Den fremmede tav lange.
»Je·q bearavedeDyrei. Jea begra
vede det i Haven —- og jeg har aldrig
glemt det. Da Vinieren kom, og Fro
sten kom, saa Jorden knagede, da
aandede jeg Hut paa Ruden oa stir
rede nd. Men hver Gang mit Øje
faldt paa Siedet, hvor Lærken var
begravei, da var det, som oni Taarer-·
ne kenn igen. Jea vidste, al det lille,
glade Dyr nu bloi styndte sia at bli-»
ve til Muld og glemme sig selv. Jeg.
syntes, at det maatte fryse endnu -—
derude i Frosten.« «
Den fremmede iaendie igen en Ci
garet. — Han saa ilke paa mig. ;
»Siort og iite stort«, sagde han;
— »det sisrite, jeg har gjort i Livet,J
det er, at jeg har studt en Lærke.s
Jeg elsier Dyr, men jeg lærte det
den Dag, som jeg alligevel forbander
— ja, et dei itie underligi? Hvad
er et Mennesie2 Jeg hat døjel meget,
for jeg san ikke paa Gaben se noget,
der fmager af Plageri mod Dyr,
uden at jeg Ijeblikkelig blander niig
deri. Dei er Leerkens Stle —
Leeriens Øjnes Skle. —- Jeg iror
ogsaa, at jeg derigennem hat gjort
adskilligt godt — —- Lcerien har hum
net sig.«
Toget sagtnede Forten.
«Saa,«nu stal vi holde. Jeg stal
af. Jeg gaar over Hamborg til Sy
den. —- Farvel, Tat for Selstab.
Maasse De findet mig overspcendt.
Men sandt er det for mig, at hat jeg
i mit Liv gjori noget, som er sinkt,
saa er det det, ai ieg hat studt en
Lærkr. At de fleste Mennestek vilde
glexnme den Sag igen, er mig lige
gyldigi. Jeg er mig selv, og jeg er
ikke de fleste Mennesker. — Hat De
cnaaske følt Dem fristet til at le?« —
,,Nej!«
— ,,Tak, Fnrvel!«
Jeg san den stemmede paa Penn
nen. Det var begyndt at regne. Han
var høj og slank, højere end De sleste
Mennesker, jeg har set. Endnu en
Gang hævede han Haanden og Dinke
de, og saa var han dorte.
Men jeg stod som i Drøtnme.
Stort — ikke stott! vilde onste,at den
Mond en Gang vilde tkcede ind ad
min Dør. Det blev ogsaa noget stort
for mig, at jeg en Gang i mit Liv var
samtnen med den Mand, var det tun
en halv Time — paa Reisen en Vin
ternat — for mig, ornend jeg aldrig
hat set ham siden.
Ved Eksamen.
— Professoren (lille og tør) til
HEkgaminanden (robust og trastig):
’ »Man jeg udstrcekker min højrc
Arm. for at koste Dem til Jorden,
hvilke Muskler sckttes da i Bevcegel
fe?«
Gksatninandem »Lattermuskler-s
ne, He. Professor-R
Elinatljrak EITH. ’
Venner og Raboer vil vise Dem
hvotledcs.
Gan til Rohen as Sygdonnnen.
At gnide en svag Ryg san maaske lindre,
Men det vil ikkc ltrge den,
Te maa naa Rohen — Not-erne·
Toans Kidney Pius gaar direkte tit det
Nækket Aarfagen, sjernet Smekten
Te hell-redet tiuige, hvilm Tusmdek af
Menncstet vidner.
Mr. Alsted Christiansen, 947.8511ronStn-et,
Nakinh Wiss-, tigerx »Im var bewtrret af
foage Nnrer en tork Tib, saa da jeg bot-te
om Toatss Ridney Pius-, git ieg sttatstil
Robinsons Apotek og sit en Its-ste. Iet glas
der mig at fige, at de gjotde mig meget godt,
og at jeg trot, de et« san nyttige, sont de paa
staas at unsre-. Nngfnterter, sont de fleste
Falk hat, naar Nyrekne er nde as eren. var
Itfe tneget tydelige i unt Tilfælde; men mine
Nytcts Funktion var ivag og uregelntc1sssig,
og diste Okganer ndfkilte im Urenhedemei
mit System, hvilk«et natnrligvis angreb mit
Helbred 1 Alinindelighed. Doan’s nidney
Pills satte nnt Liv i mine Nym, og jeg hat
nn bedte .s·5elb1«ed, end jcg hat haft i lang Tib.
Eslfki Ptvve of denne formntige Anre- -
Medicin, der helbkedede Mc. Christianseth
ou paa Foklangende blive scndt pr. Post
hoor sont helft i de forenede States- Sktiv
til FostersMilbucn Co» Bufialo, N. »U.
For Salg i alle Apoteker. Pris 50 sients
»t: IRS-ste.
..N»I Iif ( f
.;- i «-’, s, .
."(
J
V kak N
käx
-· :- s
s-· .
«
-
s( - -.
G
ü»
kzs
k
If —
-
tm»
Kränkka
il.
trizä
.. p
.’:t
AK
L»H.-d.
'.
l
-m;1x
f’
zi- «.l«"
Est- p
—I:Ln.i·z.
ZRFXFTN7XYYYXZ
.-s..s«-.,-v
THIS
. stenmiige i sine Udtalelser ()m, at Mitskinen give-r god Til
· lredsstillclse og er lige saa gnd og bedre end Maskmcr, ln"()r
ymaskmer L
Billige Frisch - .- as .- øs Code Maskinen
»Dein-kenn« Nr. I er i alle
Maader en g0d, solid og .
billig symasliine Den syer
hurtigt og uden Stoj, bar 4
skusser Og er al· Weste Kon
struktinn Der gives 107Yv
Aats Garanti paa Maski—.s
nen.)nl1ver Kober vil bli—c;»
ve fuldt tiltieds med en sau— ,
dan Syniaslcine, og sliulde TM
den iLLe viere till·re(lsstillen-k»
de. lcan den tilbagesendes
»Damäecen« Nr. l. Ple slü.75.
PMB-« O
»l)awkewn« Nr. 2 er abso
lnt den bedste Symasliinev
der taln«iliercs. og den Lan
maale si;x med livillien Sum
hclst Maslcinc til langt ltoj
erc Pris. Den liar tilligc
den For-del ist-m im- »Dan
skeren« Nr.1, at den Lan
luLLes ne(l.
—W M
..l)anskeken« Nr. 2. Pri- sls.75.
Trasnrbcsjdct udtnres —- efter Kober-eng (-«lnsLe — i Eg
tllu X· alnmldthtth s
Xi slcnl sscrne bist-are alle Sporvsmaal mcd Henszn til )
diksx XI isliiner og give ()l)l)snin»er frit SLriv lcun til os ssz
()» vi xil gixe nicrmcre Iorlclaring. Beløbet bedes sendt ;
med lchtillingcn
Til linanna i nte Priser maa Kober-ne betale l ragten til c-»
«·: sieres nasnmste Ic«.1nl).·mestatiun 1 r mten er 95 Ccnts for Hi
inu- Jul) Nlil ug betales xed Und-tagele H
r «
symaskinen »Danskeren«.
Ousnctccaemle Vises lllustratiuner afde forsliellige Model
ler rass) misskinen »l)ansL-eien".
lkniic Szwmaskine som fabrikeres specielt for 08 al· en at
de storste l«·al)rilcer i· Amerika, liar i en Ruslclce af Aar staaet «
sin Prøvci Ilundrcder as Landsmænds Hieni. Ozz alle er en- . —"
for der torlanges indtil den d()l)l)elte Pris. Maskinen hat« lmj s
Arm. Det trie Rum under Armen er ZHXO T()mmer. Saa det
svzkreste ArlIejde Lan med Lethe-d liaan(ltcres. Maslcincn er
lahrilceret al· de allerbedste Aslaterialen hat alle moderne
l-«uibcdi«,inger alle l)ele er Hnt afpudsede og nnjagtig tilpz is
scde og alt muligt Ilensyn taget til at furcne st) rLe med
ljnLclthed og til at gøre MasLinen letlobende og lurcbygge . :-"
Vuliglieden tor at komme 1 Uordcn.
II V Hver Maslcine gamntekes for 10 Aar. E V
Symaslcinen hat« selvtrædende slcyttel, seh-s aettende Naal
og automatislc Spolevinde »
Med livek symaslcine følger et sæt ai· de nyeste for
bedrede sta Ilapparaten Apparaterne er nøjagtig tilpas
scdc til Pressestangen er fabrikeiede helt at det bedstestaal
Pole-rede og somikleke og uden Oele as Messing cller andet
)lodt Mctal og uden loddede samtnenføjninger. De bestaa af:
Futter-, Tuclceiz Kinder-. Braider Foofsp Under Braider sllde
Plato. shirring slicle Flute, sire Henmiers af assorterodc
storrelsetx Quiltety Thread cutter. Poot Hemmt-i- og Keller-.
Mcd lum- symaskine folget desudem 12 Ninus-. O Spolcr
Olielcande kyldt med 01ie. stor og lillc Binnenng sonde
der 10 Aar-s Garanti- Cektifikat illustrcret lnstruktionsbqg F
Vi overtager Risikoen om en Mas Linc liliver beskndissct g«
under Tmnsporten. og vier ogsaa villige til at tillmgelpet titles
l engene og godtgøre I ragtudlæg. hvis en Købcr findet- Kla- E;
E
;
slcinen utilfrcdsstillende og anderledes, end Vi liar tremstillet
den. —
Til 01)l)sning for dem der muligvis ilclce for-staat lnson
for vi skklgcr disse Masliiner saa enormt billigt slcal vi h --«
mærke at Hensikzten hermcd er at at ertere lnr »l)anskerer «
og skaiTe den stadikf Videre og vidcre U(ll)re(lelsc. lichsom dct .
samtidig er os en Glæde at kunne sorsyne Folk med nogct - .
virlcelig godt.
Adr» ,,l)anskeren« Blaik, Nebraska.
