IV «
»He-du « erson,
it balrsugentlig Nyhedsi og Oplyss !
nmgzdlad for del danske Folk i
i Amerika,
udgivet of
VÄNISH LUTIL l’l"13L. HOUSE
Bleir, Nebr.
.Danlkeren« udkommer five- 3533015 og
Fuan
Iris pr. Aargang i De Forenede Ztater
III-M til Udlandet 82.00.
sahst betales iForskud. Bestilling, Be
Ging, Adresseforandring og alt andet
angaaende Bladet adresserssx
VÄleHLUTIL PUBL. HOUSE,
Blaik, Nebr.
«Danskeren« ledes indtil videre af Past.
A. M. Anders-m
Alle Jndlendelfer — Afhatsdlingen kor
tere Artikler og Korrespondancer sendet
til Past. A. M. Aal-ersah Plain Nebr.
Nyhedek lendes direkte til »Danskeren«,
Dr. D.. Plain Nebr.
satekecl at the Post Oslec It Blatt. Seh-.
II Iecondsklss matten
Advettislns Kntes made kopfs- upon
sowie-then
,,—Danfkcreu«
Illver lendt til Subfkribenter, indtil nd
tryktelig Opsigelse moltages as Udgiverne
II al Gæld er betalt, icoerensstemmelie
Und De Forenede States-F Postlovr.
Rast Laserne heut-endet sig til Falk, der
werterer i Bladet, enten for at til-e hos
« dem eller for at faa Oplysningek om det
werterede, bedes de altid omtale, at de faa
spektisfememet i dette Mad- Det vjl viere
til qenlidig Nvttr.
Hør her!
Formanden for Indfamlinqsfcgen
peger i Nr. W If »Tnnfleren« Na,
hdor let di kunne indfamle den Zum
vi behcve til vaørelse af Fløjbnk1:
ningen og maafte vetale den lille Re
stance af Gæld ved Ziden af. Leid di
alle fom en synge med i dexte —- Ind
samlingåtor, saa have di Summen.
Hør her:
20 Personet hver 31 0 .......... I 2,·«I00
100 » » 5:) .......... 5,»00
100 » » 20 .......... LIMI
200 » « lo .......... 2««i)0
200 » ., 5 .......... 1 000
Tiliammen.... SILWO
Salg af lle Horn Stole ......... 2 out
Qui-m
Tre Betalingsterminen 1. Nodbr.
1903, 1. Jan. 1904, l. FROva 1904.
Venner, lad os handle efter dette
Fingerpeg, san have vi alt, hvad di be
hsve. Saa bliver Jndsamlingstoret
til et Lovsangstor. X.
.-——-—
Meddelefe.
Brooklnn, N. 2).,19. Aug. 15103
Kære Pastor Christiansen.
Guds Frei-!
Tat for alt! Om Gud vil, gaar
jeg om Bord paa ,,.Hellig Olasv« Kl. 2
i Eftermiddag. Herren lede os alle.'«
h. H a n s e n.
II O sf
Vennexz fslg med i Fort-Im at vor
Bruders Rejse til Moderlandet maa
lylles til Herrens Æte og til megen
Belsignelse for Mission-en i Utah.
G.B. Christianer.
Luthets Btede.
Ill.
Jdet det tene Evangelium Dag og
Nat oplyste Luthers Vej, kunde hcm
med god Samsvittighed sige: »Jeg hat
Mkcmdt en ny J!d; men dette get jo
altid Sandhedenö Ord, det Tegn,
som stal modsige3. Daarernes Dadel
--vil- jes itke beyde miß sm, Mr blot
Krisis-s vil væte min naadige Gud.
Nun ham er jeg rede til at bpje mig
for i mit Embede fom OkdelsTjenee.«
Deti feste vg san-di L. sin Styrke,
nemlig at Kristus og hanz Ord alene
var hani Besteht-U for hviltet han
under alle Foebobd bsjede sig som den
W Autoritet uden at lade sig for
vitte af pavelige og tirkelige Magtbud,
der alle viste tilde-ge til en forplumret
es meet Alt-, i lwillen det sande
.. Mem ste M til at ligge paa
— IM, W pg werde-tm af
CZM W VI Müssen tun
TI- G M Miss- siw how
,- i W; L. vidste at
«"I0 It »Mit-e hlev hast
f W es W Det
« Mosis- i et Qtev fes
: ICI M til IMMM
M M Ue mis til en
«W M Jst-, U
· « «- We it
vi« ; — r« -. —- - insxk —-,«.s
»Z. tCzI —D, .T-liiLE-«« l».l.«·."«L.«.: .
Wien weben-: L. itle Dilte nis: et
Heinrzosed i Hei ·: grikc til thidrxzset
if siii Stets-Z in var linn ko: ittc —
hoert Jstld pas things Damit ende
Ei itn punkt - titilbøjelisz til at ins
minne, at tun unberlipen rat pp
trinkt for lieftizit en Voldsontt Overfcr
nne .-.li0:ixandere, hviltet Vi tnn se af
et Breo, sein er date-set den 1.. Lttlsr .
lkils Un reitet til Kardinal Tloi n
Knjetanttez kin sttiver han: »Ein
betendet jen Da herved, at jeg —- fern
man figet —- lmr bist ntig alt for
ubeiteden og heftig en for lidet ask
bødig mod den overste Bistops Natur
Lg omendsiønt der hidtil er givet miq
stor Aatfan,—iaa indser jeg dog nu, at
det havde sønintet sig vel for mig, om
jeg haode fort min Sag Daa en inn
igete og letnveligere Munde og nieD
itørre Ærbødighed end stet er og itte
»dann foaret Daarerne efter den-s
»Daarfkab og derved gjokt mig til oeres
Lige. Hviltet nu ret got tnig ondt,
og hoorfor jeg altsaa bedet om Rande.
Lgfaa oil jeq ntt og da fka alle Pras
ditestole give Foltet dette til Kende . . .
Je; vil kqfaa tned Guds Hjcklp neces
ter fozie at forbedte mig cg at tale
.:t:derIeDe-:s.« Ja, ban lover enqu ilte
mere at beran Ltlfl adgsagen on falt
Hl Kiendiq holt- siq i Ro, hViI LIJioki
lstiriterne vil note Dei samme.
Alt L. tunde gøre en llndfknldninn
irr fen unrertiren vel store Heftinbed,
ten i on for sizi itke itndre os, kels
iordi beftiqe Naturer i Renten ban
efter er tilbøjeliae til at ungre bei-es
Heitigked, cq Delg forTi det jo maa
nære enbver Firiftens Bligt at innrem
me sine Fejl en søge at runde Bob der
nanx men at L. Derimod endog kund-:
lcve for Fremtiden at fotholde ssg
belt passiv —- ganfle vift unter viele
Betingelser, rette maa med Rette san
os til at stubfe libt. Men hertil man
for det fptste bemerktes, at eitet fi:
Kentftab til Modftanderne tunde L.
Vcere temrneliq forvisfet vtn, at hine
Betingelser itte blev opfyldte, san at
han uden Risiko tunde stille hin besin
gede Passivitet i Udsigt; men fck det
andet maa vi fremfot alt erindre« at
L. befindet sig i sin Gastingspetiove,
i sin Udvilling benimod Reformato
ren, fasa at den Sag, sont han nu var
indvitlet i, langt fra stod klart for
hain med alle dens vidtrcettente Kon
setvenser, havde den derimod Vet, var
Det vift saldet L. avstilligt vansieligete
at totnnie ftem med ovenncevnte Und-s
ftyldning for sin Heftigbed, da hatt sa-:
sittert for den vilde have sagt en ver-«
ientlig Begrundelfe i Sagens state
Betyvning, hviltet han kgsaa got i
avftillige fenete Btevr. Ogsaa i et
Brev fra Begyndelien af 1519 ti
Kutfyrit Ftedetit af Sack-sen lot-er
han at ville lade Sagen falde, fact
frernt hans Modstandete Vil fotholde
sig kolige, medens han i mosdfat Til
fælDe spaar, at Striden saa fstst for
Alvot vil btyde ad, da han endnu
hat hele sit ,,Ru-fttamtnet« syle Ja.
lhan lover endog i dette Been, at hcn
vil sitire til Paven vg undettasle sig
ham og betende sin Heftighed, vg at
han itke med denne hat villet ttænte
»den hellige totnerste Kitte«, samt at
fortlare Grunden til, at hatt »som et
tto Born af Kitlen hat betcempet den
gudsbespottersie Pia-litten, som hat
vatt saa ftor Vanæte vg Fotargelse
kg fremtaldt saa megen Spot og Bag
talelfe blandt Follet mod den tomersie
Kirte«; og dernceft lovet han at ville
udgive et Blut-, der stal »formane en
hvet til i Lydighed vg Ærbitdighed
at folge den hellige rsometste Kirte.«
Mete Lan man da itte forlange of
L» Knæfald for Poren og Propa
ganda for Roma-litten Det et jo
-SRMN UB af del seie, i vgfot sig
altsasmmen konsetvent nd fra hans da
vætende Standpunkt, sont han io selv
betegner ved at kalde sig »et tto Born
af Kirsen.«
Men allerede i dette Btev kein-mer
han med en Ytring, der ladet ane, at
den nye Tid er nær og fom — det
kan- ikke ncgtes —- bringer L. i Mod
sigelfe med sig selv. Hatt sttivet nein
lig eftet wt have omtakt Muligheden
af en Domstoh sammenfat af »lctde
pg itpaetisie Mm«, og hin Dom
hatt few sinlde undetkaste sig ellet pg
sas spellete til Baden, at han stysiet
for, »O Pape-I me vil tgale upseu
M, es at ieg heller like vil tssle
M M«
; Ustesivldeckquek,«i2«uu
Oes- k W at a- W
i— —
; et Bres, ton! bei-i site-I en xllinanedz
l
til s:«e:r;i Epalatim bei
s,.:.ir: «11:re—e::«sli-:ck nu nianske
unt Li.ls.::.«iii til, nt dennc Sag,
i . . - - .
isiss li:-t:l er Lieder! die-yet ligetom i
en in dil dlise til ranime Illvo·.,
"t I»i!tet iil Detcxnnxe Tct rsxnerfte Ty
Unni i!:e. Nu inangler L. altiaa
dLst Anledniirgem Seinen i sig selo
see neiten noli-ei frein til fnldftasndig
sllaclyed des-:- t«,am. Tettc tmder ogfan
irexn i et andet inniiidigt Brev, hvoe
linn steiner: »Im Hat tikt sagt, at
bidtil bar ieg tun leitet ined dem:
men nu dil det dlide til Alvor, en
det baade mod den ronierfle Pave og
det romerfte Hovmod.« ngaa disse
er udtalet han i Anledning of Ecks
Optrwden, hvilken Mond altfaa som
den ndke Anledning faar Betydning
for Reformationens Gennembrud.
JJlen fel v om dette nu var meget mer,
havde L. dog endnu itte bos sig selv
fattet Beflutning om det endelige
Brud med Romerlirten, hdiltet lan
fes af et Bren, sont han nogle Uger es
ter send-te til Pade Leo den 10. Han
onfdrdkede forft her Paden til'i »Ari
sti Eted« med »sit faderlige Lee« at
lirtte til bang Ord. L. udtaler detnæft
sin Sorg over, at liang Virtsomhed
er blecen inizforstaaet, idet ban bedid.
net, at ten ier itet ,,af hiertelig Hen
qivenbed fcr den romerste Ritte« Han
striri er inn, at hnn itte tan bære
»Ede Z: Hellis deJZ Viere«, fom han
itte ced ,kworle:e- itan ital dlive be
frie: .cr, ca n n ilte dil tilbagetalde
fine Elrif:e:, del L« fcrdi det hat flaaet
an bei san man-ge i bank- Fadeeland,
ex Pelz fordi lian derded oil stade den
mirs-erste Mitte-I Mie.
Untier dil altinn endnu ikke give
ZILD m laden eq Romettirlenx met
pag :en unren Eide vil lian heller it
ke tiltngetalde Hvoeledes sial han
nu komme ud of rette? Ja, i dette
Bred frerntominer allermindst Tanten
orn et Brud med Rittern thi han
ftrider: ,,3aa beoidnet jeg for Gud
Ia alle hans Zlabninder, at det al
dtia bar dæret og heller itte den Das-;
i Tag er min Villie vaa nogen fom
helft Maade at angribe den romeefte
Kirles og Edees Hellighedg Magt el
ler red nogen som helft Reuter at
tilfoje den Stadt Jeg betender seit,
at denne Kirtes Magt et højete end
alt andet, og at intet, hvilten i Him
«e:! ellet vaa Jorden Lan fotettckktes
for den, naar alene undtages Jesus
Ninus-, som et Heere over alle Ting.«
Detnæst lovet hcn igen at tie stille om
Afladen, naat shans Modftandere vg
saa vil gote det, og ved ,,ossentligt
Strift at formane Foltet til at cere
Ren-vertiefen med fandt Alvot«; og
til Slutning udtalee han det Haab, at
.,denne Toedragt hetved med Guds
naadige Hicelsp omsider oil blive stand
set kg braat til Hoile«. Og det var
nu virlelig L.s fulde Alvor at gote
sit hettil; han strioee netnlig nogle
Dage efter til Kurfytst Ftederit af
Sachsen: ,,Gud ved, det var mit
fulde Alvot; jeg var vittelig glad over,
at nu stulde hele dette Spit, saavidt
det stod til mig, have Ende.«
——th.
" Spinnen.
Folgende Historie fottcelles af en
Bock, soin i den sydafritanste Ktig
stassede sig Abgang til Fjendens Lejr
under Foregivende as at vcere dsvstum
og fortlcedt fom Krcemmet for at nd
fotste, hvotvidt en vis Position var
del bevogtet eller ej:
Sttats da ieg var kommen indenfot
Fjendens thaa«de, tom en Rast-amti
ttop springende hen imod mig. Jeg
var tlædt i sædvanlige Bondellcedet
og havde min Sei paa Ryggen.
»Hm-r stal De hen?« raubte Spit
nanten, som anfsrte Treppen, og ted
lige ind paa mig.
her var den fskste Prove. Alles
Øjne var rettede paia mig, da jeg tog
en lille Tat-le frem og streo dekpaax
»Jeg et dsvstunn Hvad Instee
«De?«
Ltjtnanten tog den og strev foIi
Spar:
»me et De, og hvoe stal De henP
Jeg opgap da mit Navn sont The-i
mai Dyke og sagde, at jeg hat-de Bei-l
tet i Zeiten« som jeg vilde sælge til
Soldatetnr. Ofsieeten bad verpac
pm at se mit Pat, og jeg oplyfte ham
da sm, at man havde ftiaalet det sta
ntig nogle Dage fix-, da ieg blev over
faldet dem betragtede Inig tut-kons
sonst pg gar mig beim spielt-II til
at ssa vtdere
; Läge sotan mig fa- ies Lein-, os«
)lEs.-: bog nis; satlzite Lojtnanten san
nat Je sen fslte Heitean Wust i Lllntten
Pan Inkg. -—
F List efter liiev jkge fort frem for
»den tumtlmveli:-: Lssicer.
»He-r er en d32s1um, sont mangler
Pe::«,« sagde min Leds.i,-.er til en Os
siee:-, sont Nr defterstiget med at
str:;se.
,,«tll«l rigln«, senrede denne uden at
se en on da thaten lutteke III-rein
rendte lmn sig halot imod mig Og
fande:
»Man lidt til Eide, saa steil jeg
stinkt viere Rettig-«
Hans Tone var stødesløg on Besa
linxien san natuelig, at jeg selte, hom
ledes mine Mustlet ufeivillig bevcegede
sig sor at esterlomme Opsordtingen.
Haode jeg nu blot lestet pna Foden,
vilde seg have væeet soreaadt.
Men da jeg altsaa itte gjotde nogen
Bewegele begyndte han fteals at
spnrge mig nd, og mens Tavlen git
sra Haand til Haand, teaadte en Kap
tejn ind. Ofsiceten vendte sig strals
mod ham og sagde:
»He: hat vi faaet Tag i en bev
stnni. Jeg findet det mætleligt, at
siegen tan finde paa at give sig til at
viere Firwinmer i bis-se Tiber. Hatt
since, at lInn bar haft et Pag sen
Pullen on at man hat taget det fra
darn, da lxan for et Poe Tage siden
blev overialdet Ze, der er Bind
nletter sma non-J «llr:n.«
Hart sngde det saalede5, at lian nie
sten var Deo at fange mig. Zeig var
eilligerel paa inin Post on san lwerten
til beste eller denstre. Jan tog han
Tavlen on sagte, at jeg tunde san
Lov til at galt orntring i Leseen til
Zoldaterne eg gere Foeretninget til
nieste Vagtstifte og da asgive Rapport
til den nceste vagthavende Lsficer.
Jeg sit mig lidt Froloft, folgte em
trent Hnlvvatten as Varetne, eg Zol
Inteene gjorde oste Leier med mig. En
Gang, da jeg laa vaa Knie soran min
Zwi, var der en, sorn fyrede en Pistol
as lige for Leet paa mig; men jeg
var forderedt.
Endelig stod seg foran den omtalte
Position, som jeg tun fandt nieget
daaelig bestyttet. Streits estek tom
en Pattouille og sen-te mig til Genera
len. J hans Telt var flere Ofsieeter
foesamlede. Næppe havde jeg asgivet
inin Rappen-L fse en af dem, en Liege,
begyndte en halvt hviftende Samtale
cned Generalen. Jeg foestod, at det
gjaldt mig. Ester en Stunds Forli-b
sagde Generalen gansle ligegyldig til
mig:
»Sei dig ned og lad mig hete,
hvad du hat at sige?«
Les-gen sitserede mig slaept, men jeg
fotandtede itte en Mine. —- —
,,Sid ned!« tordnede Generalen.
Jeg stittede ufravendt paa hans
Sabel, sont hang paa Teltstolen, og
rsrte mig ilte, sst han svingede sig
rundt i Stolen og gav mig Tegn til
at komme nætrneer. Jeg kalte heim
da Tavlen og gentog nein tidligere
Fortlaeing otn Possen
Det san ud,som om Generalen var
tilseeds nied denne, nien Segen, soin
var en starpere Jagttager, var over
bevist otn, at seg lsj. than eesste sig
pludselig, git tvæes over Gulvet hen
til mig, tlappede mig venlig paa Stut
deten og sagde:
»Wer saa god og eæl Jungen ud!«
Jeg maatte bide Tendetne samtnen
for itte at eftertomtne Opsordeingen
«·Staa ilte der og glot« sagde han
detpaa. Jeg tog Tavlen og stud
,,Hvad Instet Ossiceken? Ttor Of
sieeren, at jeg et Deseet-r?« —
,,Jeg trot, du er en Bedtagee!« sag
de Lcegen yderlig sorarget, medens des
andre lo af hans mislyltede Fort-g
ispaa at nat-te mig.
, Sac- blev jeg fpet i Arrest. Der var
sen anden spr mig, og jeg lenkte, at han
Hvar anbeagt der for at saa mig til at
Hohe mig. Da Dsten var lultet estee
Hos, toin han hen til mig og sagde:
« »Ja san, hat de fanget dig ogfaal
Sau ldnnnee vi vel til at ds sam
mens«
Jeg gsoede Tegn til hom, at jeg var
dsvstunn
»Au, lom itle need den til mig; jeg
tender dig not. Jeg et soll-endet og
Spion og blev ateesteeet for et Poe
Dage siden, vg i Morgen stal jeg
bange-X
J neesten to Timet holdt han det
gaqendez til Slut dlev han tret og
lod nitg veeee i Fett-·
Pan Stdn tuede fes itte tcnte den
Nat. Jeg vtdste, at W entstantte
net-, sg vitde anstlse ydeeltgeee soe
fsg es sanfte rigtts —- henteaid Mid
ian essen ie« um seit-. u fesse
sites Oe- Iss es- sen M we Its
iuri i Tret· Tet var Lassen og nogle
Eis-waren Ei Tieblit bereitet iasgdc
Lægem
»Sigt im tigtig!« og iza fyrcdes en
Bis-Sie af lige over mit Hadern Men
jeg lod frem«deles, som om jeg sev,
indtil man tog og rustede i ,mig.
Ved Middagstid næfte Dag blev jeg
atter fort til Gesten-dem Han tog
Iavlen og strev paa den, at jeg stulde
faa min Frihed og set Pas· Dervaa
tatte han miq et Papir. men sagbe
saa et Zekund eitel-:
»Jeg glemte vel itke at sttive mit
Navn under?«
Rolig lagde jeg Papiret sammen og
"puttede det i Lommen uden at laste
Jet Blit paa det.
Tette var bog itle den sidste Prove,
jieg blev ftillet paa. Han fette mig til
ITeltets Dor, vinlede til Stildvagten,
»at jeg lunde passen og yttede, idet
ljeg gil:
»Tai af til Venstke, saa undgaar
Te Grøften.«
Jeg gik felvfplgelig til hsjte og
fortsatte den Vei·
) Tte Dage ester var Stillingen vor.
Wahne Co» Nebr.
Tet er io ttnt at te nraet i »Dein
steten« fra Manne Co» Nebr. Grun
ren er da itte Den, at der man Tan
ftete bo ber. llnkertegneda fom et
t«1l:et If »den notdlisze Nebr. Kinde-«
til ·Uiigfion-:svrckst for Ltkanne Co»
ltar beugt i Erfaring, at her endoafaa
bot manae M bestemt Untal tait
jen itte naives men jea dar Navnene
daa ever W Familicr bosiddende i
Manne Un. Ter findes- entda noale
cntelte ilere spredte ein-trinkt Noale
as note Landgmcrnd dar doet her i ca.
ist« Aar. Tet er io tedeligt, at de i
diese manae Aar saa aort fom slet in
aen danft prasitelia Betjenina bat haft.
Jngen tan vel undtez over, at vort
taere Falk under faadanneForhold hat
tabt al Interesse for Rittern Dog,
her er —- Gud fte Lov — nagle faa,
sont anstek at et titteliat Arbejde tun
de tomme iGang og fortsættes iblandt
dem. Jeg hat beanndt med at holde
reqclmassige Moder paa site sorftellige
Euren
1.) J Rinsite, hror de tyste Lu
thetanere velvilligt hat ovetladt mig
deres Kirte til 91fbenyttelfe, 2) Her
Mit Syd cg oft for Wonne, Z) setzt
Mil Nord for Winside og 4) fjottenl
Mit Nord og Veft for Minsidr. Disse
sidftnævnte tee Steder holder jeg MI
derne i Stolehusr.
J timelig Henseende et vott Folt
ber, saa vin jeg ded, alntindelig godt
ftillet.
Vi tom hertil omtt. ved 1ste Febr.
d. Aar. J den forste Tid boede vi i
Byen Wahne, Hodedstaden i Wayne
Co. Da jeg blev lidt tendt med For
holdene og saa, hvok vote Landsmann
boede, blev jeg snart tlar over, at
Winside uden Tvivl vilde være det
bedste Sted at bo tot Missionen het,
da Stsrstedelen af vort Folt bar her
otntring. Den lfte Juni flnttede vi
saa til LE—inside. Nogle af Farmerne
tørte velvilligt vort Tsj her ned.
WTinside er en trivelig lille By paa
ca. 600 Jndbyggete. Kirtebespgene
hat tun været faa endnu i Forhold til
de mange Danstere, fom bo her. Tag
ived Guds Naade bliver det not bedte.
! Kette Trost-stende, vi synes dog at
siimte, at Daten begynder at aabne
sig her; men bed nu meget med os, at
mange Hjertedare maa blive helt aud
nede for Frelseten, at han den Ætens
Range maa drage ind med sin erlse,
Lytte og Velsignelse. Herren, vor
store Overhytde, give os mere as sit
Zindelaa. faa vi i Sandhed mete
tunde yntes over Foltet.
Karlig Hilsen til alle ,,Danfteren«s
Laesere.
Fritz Andersen,
Winside, Wahne Co» Nebr.
Gast-u og Stamm-,
Fee-no Co» Cal.
— Studag d. s. Sept. bliver der
Missiontmsde her i Menig«heden.
Pastvt P. L. C. hausen fra San
Feanctcco hat lovet at væte tblandt
es den Dag.
— Jeppe Schmidt fta WtsneD
Rede» der totn med sm Familie heetil
for et Psat Maanedet siden, hat ttbt
en 40 Acres Frugstfakm lidt fyd for
Oleandet. Ist-einsamen er W, og
alle er entge am, at Schutt-di hat gjptt
en qod handel. It er glasde ded, at
Schmtdts bltvet Glaubt as.
—- To Ejendomme htr Ved Eusion
er ogsaa i den sidste Meaned tomne
i Danstes Besiddelse. En ung Mand.
A. Entebplle, Tømrer af Profes
sion, hat tobt 4 Ackes lige veft for
Kirlen og Højslolem oig agter at arbei
de ved sit Haandvært ker. Han et
en Prceftesøn fka Danmakl. Rasmus
Beck, kommen fko Nebr. for nylig.
hat lebt 10 Ackes her, fom han alle
rede hat overtaget. Entebølle betalte
8450 iintet Hus eller Brpnry Landef
beplantet med Vin:iruer), og Beet te
talte 8150(). lnyt og gIdt Hus). For
dem, der muligvis tasnler paa at neb
scrtte sig hetude i Statut« er det vard
at ovetveje, at Vet betaler sig at lobe
opdyrtet og beplantet Land, selv om
Kobesummen er stotte, frem for unp
dyrtet, vilbt Land. der forst stal be
handles og beplantes, cg hvot man
maa vente 2—3 Aar, sprend man tan
faa nogen videke Jndtægt af Lan
det. —- Dette tun til Oplysningx thi
jeg lau og vil itte made nogen til at
rejse heult-. Hat J det nogenlunve,
hvor J ek, bliv saa, og glem itle at
talte Herren for, at han giver Eber
dagligt VIII-!
— Nu er Arbejvet meo Fetstnetne
omtrent fotbi for i Aar; Farmerne
et tilfredse med prten —- og met-Pri
sernr. Rosinhøften staat for Toten.
— Vi hat talt om ogfaa i Aar at
sende nogle Tondet torret Fragt til
vor Stole i Blair og Bornchjemmene
i Elt Horn og Waupaca.
M.N.Andreasen.
»Gamlc Wollc.«
Dei der var bede end Kaution.
En Retteiiiontseitt fri Ei nen fer
iæller i ,,Lstsj. Flkbl «
J Gammelssinqen dor a.-.m1e Wolle.
Zorn ofiest er han seiH at »Halte op«,
inen hat han førit faaet ·.l.Iin::Den paa
Gled, er der ingen, som be:re tan for
iælle end garni-: Wolle. Vi hnvre
hart saa meget km den gamle ziffer,
at vor Lyst iil at here hasn formelle
var bleven vatt. Men Vatioinhed
siulDe der til. Martece ban sprit, at
man viloe have hain pag Gier-, var Vier
syv Zegl for haan Mund.
Eaa en prcegtin Zenintcraiien sad
vi oppe i Klitterne og saa Solen gna
luenve nev bag Vesicrhavei. Gamle
Wolle var ogfaa uke at tage sending
as Vejret. Vi tommer i Znnt ined
shain Han hat-de tjeni mange Penge
ved at sprænge Buch oidsie vi, og
Samialen vrejere sig om Sprcrngniw
ger. Lidt effer lin taler gamle Wolle
sig op uden selv at mærie det.
»Ein en Gang tom A jo cgsaa til
Thisied, der fiulde rcrre Auttion pag
et ftort Vrag. A tsnoer 233 Krone-:
pna det. Men en af Byenss fiore Mand,
som not ilke faadan plejer at blive
overbudt —- hørie A fis-n sige —,
siger strats meget afgsrendc »Dan
drede'«.
»Im og tyve! siger A.« —- «To
Hundrede!« —- ,,Fem vg tyve!« —
»Tre Hundrede!« — »Im og tyve!«
— »Fire Hundrede!« tordnede han.
Men A blev ved meb fem og iyve og
ban med sine hundrede, til vi naaede
setsien Hundrede vg fein cg iyvr. Saa
blev Vraget mit·
»Nun De stille Kaution?« raubte
Auktionarius rsd i Kammen af Ær
greife over, at A havde bth med.
»Meh, det itor A Da ille!«
»Im stille Kaution! Er De tossei,
Mand, vil De gsre Nat af os?«
»Nei) saamcend, det hat A itte
Lenkt vaa at gere.«
»Ja, hvad er MeningeM Kendep
De ingen her i Salen, som vil kontin
nere?«
»Bei iror A siain iste, nogen vil.«
Og saa kiggede A rundt omtring vg
sagde san: »Næh, scia vidt A san se, er
her ingen Bekendteres Ansigier.«
«Men bei er jo uforstammeU hvor
iør Monden byde os bet? Sau maa
Auktionen gaa oin igen!«
Lige som de nu stulde til at begynte
for fra paa historiem gaar A hen
foran Vorder
»Ja, undstyld,« siger A, ,,men in
den De gaat videre, vil A gerne be
iale, lwad A stylder. A bar ikte gvd
Tiv til at blive her lcngere.«
«Betale7«
»Ja, beg-ribeligvis. Plejer man itte
at betale her i Thisted?«
»Mein hvorsor sagde De ille der
stritt-W
»Das De spurgt derva Meer
prade Og saa trat A Tegnebog
Den pp og bei-alte mine setsten hun
drede og fern og iyoe Kroney og fee
sit AK
