er 75 Celler i hver Rcetke og omtrent
40 Ratten
Der er ttussen omhyggelige Forml
staltninger for at hindre Siiydetier
vgstonfereringer underEtsamem Men
Reden gør opfindsom. Det hccnder,
at en, der alt hat beftaaet Etsameth
indtager en Elsaminands Plads og
sttivet Opgaverne i dennes Navn, men
dette er forbudt med stor Risiko for
begge Parier.
Et morsomt Tilfcelde fortælles om
en værdig Einbedsmand, der fattede
Mistante til en ung Rigmandsføn,
hvis Opgaver var saa udmcetkede, at
de stod til bedfte Karalter. Em«beds
manden befluttede at underkaste den
Unge Mand eti privat Ptsve og under
renne felv inspicete hom. Studen
ten blev luttet inde i et af de inderste
Rum, hvor han sad vg tugede overt
sin Steebne og spekuletede paa, htm
ledes han stulde slippe ud af denne
Knibr. Embedsmanden, der nærede
Mistanle til sine Tjeneke, tom nu selv
ind med Forfristninger. Som han
vendte sig for at gaa, opdagede Stu
denten noget tyndt, tinesist Papie,
der var festet paa den gamle Hertes
Ryg. Hurtig rev han Papiret til sig,
cg det vtfte sig at vckre en Besvarelse
af det opgivne Emne. Det var item
lig Tjenerne, som havde ladet sig be
stitte og fundet paa denne List.
En endnu højere Grad tildeles ef
ter en senere Konturtence indenfor det
leiserliae Palads’ Mute. De, der hat
besiaaet, modtages i Avdiens hos Kej
feren.
De, der naat helf-est. blioet Medlenk
mer af Hanlim der bestaar af Rigetiz
nicst dannede Mænd. J Hanlin op
bevarez de hisstoskiste Artiver, og dens
tknkbedsmasnd dnrlek historisle og di
ogtafisle Studien
Men ved Siden af denne er der
fotstelligeJnstitutioner,delg med klass
sifte Studenter og dels med Sparg
forstning fom Formoai.
Formerne for det linesisle Oplys:
ningsarbejde er Aarhundreder gam
mel, og Størstepatten af Rigets in
telligentefte Mænd anvendet detes
Ungdom og Manddom paa disse lidet
ftugtbare Studier.
-C.--—————
En Moder.
Ulf en norst PrckstekoneJ
For itte ket lang Tid fiden tom en
Mand til vor Tor on spurgte ester
Pkæsten. Da man sagde dann at
denne itte dar hjemme, og man spurg:
te han1, hvad han onstede, sagde han:
»Im hat Iniftet min Moder ved
Toben, on da rette Sted tidiigere rat
hendeg Hiern, sna er di tomne for at
tearave bende ved Siden af Fadet.«
Futd af Medlidenhed fagde jeg:
,,De hat lidt et haardt Tod« --—- ———
»Na ja«, sparede hnn tøvende, ,,at
mier en Moder er tnngtz men Moder
dar bleven for gammel til at tunne
gøre Rotte Hun git allerede i
Barndont, og hendes Aand dar lige
saa svag sont hendeg Legetne, faa hnn
var sig seid en Kvat og andre en
Binde. Vi er syd Bøtn. Enhver stut
de huie hende et Aar. Men da den
Tid, hnn ftulde do hos min, var ate,
var hnn for spag til at gaa videre.
Tet var tte Maanedek før hendes
Tod. Dog var hnn i sin Tid en god
Moder eg atbejdeke haakdt for at
opdrage os Botm«
Uden at se det hiertelsfe Menne
sle i Ansigtet viste jeg ham hen til den
ncermefte Præft og vendte tilbage til
min Bøtneftur. Jeg saa paa mine
smaas Ansigter og tæntte, otn nogen
Sind-e den Daa tnnde komme, da de
ditde sige om mig: ,,Hnn er bleden for
gamtnel til at gøre Nytte; hun var sig
ielv en Kval og andre en Byrde.« Jeg
bad, at jeg maatte vcrke gaaet til
Hvile, for den Dag tom . Gud forbn
de, at jeg stulde ovetleve mine Borns
Kætlighed! —
Da Motten ringede til hendes Be
geavelse, gik jeg til Kirte for at vise
den ubetendte Moder den sidfte Æte,
thi jeg fette, at jeg maatte eere hendes
Minde, selv otn hendes Bøtn ingen
Taster havde for hende.
»Hun var i sin Tid en god Moder
og arbejdede haatdt for at opdrageI
es; hun var sig selv en Kval og an
dre en Byede'·. Bisse Okd klang i
mine Sten, da hendes Kiste dlev haa
ten langs hen ad Kttkegangetr. Klot
ten ringede længe, indtil den havde
foetyndt Antallet as heut-es Ase-.
En—to—tee—ftte-fem —
hvot tydeligt soetalte hveet Sile-g om
hendes Sturm-en ved Modeeeni Btyst
og her-des Stdden om Aftenen paa
Fadetent Stil-. Setz —- ftyv — ptte
-— ni — ti — fortalte oin hendes L- -
gen paa det grønne Græs og ved den
lille Beit. Elteve —- tolv —- trettcn
—— fiotten —- talte allerede alvorlinere
oin hendes hjemlige Glieder og Lini
ser. Setsten — fntten — atten ———
talte om de jomfruelige Aar, mn den
førfte Kcerligheds Drei-m Nitten —
oiste os den lnllelige Brud; tyoe —
fortalte om den unge Moder, hvis
Hierte var fyldt af den ny fra Gud
kommende Kcerlighedsgavr. Og nn
talte ethvert Slag om hendes Liv som
IHuftrunom de Forhaabninger og Maj
?sommeligheder, gennein hville hun
maatte gaa, indtil det flog femti. —
Fra nu af fortalte Klolten om den
tærlige Moder og Bedstsemoder, som i
sine Borns og Bnrnebørns Liv end
nu en Gang vplevede sine egne Glce
der og Lidelser.
Enhver af hendes Born vilde den
Gang gerne have Bedstemoder i Hu
set. Dog hørl Klotten ringer videre:
--—- syvti —- en og fyvti — to — tre
—- fire —. Hun beghnder at blive
svag, behsver Pleje og er itte altid
saa taalmodig og til-freds. Hun gaar
fra det ene Barn til det andet og fo
ler sig ingen Steds hjemme. Hun
innerer over, at hun eftek alt Arbejde
og al Møje itle engang hat et Hiern,
hvor hun tan do i No paa sine gatnle
Dage. —- Otteti — en og otteti —
to -— tre —- fire —- att nu gaar hun i
Barndom, hun er bleven for gaintnel
til at gøre Nntte og er andre en Bnrs
de, d. V. s. hun hat ophørt at være
sine verdslige cg jordist sindede Born
til Nytte. « —
Nu ringer det ni og otteti. — Ter
ligger hun nu i sin stifte, lold og ro
lig; hun foraarsager ingen Umage
mete, hun forlanger ingen Zirkelta
hedstjenefter. Et lidende Trcet hvi
ler paa hendes Aasnn. Hendes Born
staat der indhyllede i Sorgellædekz
men bestandig rindee mig igen die Ord
i Sinde: »Hast var i sin Tid en god
Moder: men nu er hun bleven alle en
Byrde.«
Da endelig Klotlen havde hatt vp
at ringe, traadte den fremmede Præft
op paa Prædilestclen. Han læste for
siellige Affnit af den hellige Sltift om
Guds Kæklighed til den fvage Men
nesteshed og til faadanne, hois Haar
allerede ere graanede. Han inwiewe
de sine Tilhsrere til at forderede sig
til Evigheden og vælge den gode Del.
Da bøjede han sig dybt over Predi
lestolem og idet han faa paa Liget i
Kisten, sagde han: »Im min Born
doin af hat ieg altid ceret Alderdom
men, men endnu aldrig har jeg, ind
til nu msine Haar ete bledne grau,
vidft, hvor megen Agtelse og Rettig
hed der flyldes de gamle Fædre og
MIdrr. Nu føler jeg det sprit. Den
ne Moder var mig ubelendt, ligesom
ogsaa alle hendes Efterlommere, som«
i Dag er til Stede. Alt, hvad der er«
mig bekendt, er, at hun opdrog en stor
Familie og endelig fom Ente forlod
denne Stad for at bo has sine Born.
Gud forbyde, at nogen af eder maa
have Grund til at føle Samvittig
hedsnag over, at hun syntes edee til
Besvccr i de sidfte Dage. Naqr J nu
igen vender tilbage til Hjemmet, da
vcer omhyggelige for, hviltet Etsempel
J gioer eders Born; thi hvad Menne
siet sum-, det stal han holte. Jeg for
maner eder som Ven, hois Livsaften
allerede er kommen, aldkig i deres
Nerværelse at sige om hende: «Vor
Moder var bleven for gamrnel til at
gsre Nytte, hun var bleven os en
Byrde!« Nei, saa lange tan en Mo
der aldrig leve. Naar hun itle mere
ian arbefde cller sorge for sig seit-,
da stulde hun som en dyrebar Byrde
baeres paa Kætlighedens Arme af
Bøtnene og ved sin Hjcelpelsshed vcel
le alle ædlere Følelser hos dem.«
w
Vjørnfon iom Landbruch
Brev fka en dansf Tjenestekarl.
Köct medsjicssingkngler paaHotnkur.
— Grifene fttltcfodtes. —
Elekttisk Ly- i Statt-ein
Som for omtalt tjener i Sommer
et Pak danske Karte paa Bjørnsjierne
Bjørnfans Gaard, Auleftad. En af
dem sikivek til »Randets Venstrebl.«:
Aulestad ligget i Gudbrandsdsalea
ca. 28 danste Mit norden for Kristii
ansa. Man san strakö Lende den
Gaakd, da sden er helt eneftaaende
smut og hyggelig feem for alle de
andre Gaarde, man set her appe.
hvad der scetlig tiltalet as Dunste,
som er het, et Kastaldlængem Det
er en ::i-:,:e: lang, bred oa lioj Lange.
sein er L«:::ia,:t op til en stejl Butte,
san :;:.1:i nie: Heft da Bonn lan tote
ind oaa LIsteL J staslderetaaen er
der Eiriiiet)iii:i, book der er PladsJ til
en 40 Eoin, oa i det oveiae as Kerle-e
ren er estadtiiiiaöhitsz. Deine paa fort-IT
Zeit lsor sei-erne; det er et meaet tønt
Enn at se ind i denne Ztald; her er
43 steter, som allesammen er as Tele
:nartL—racen; de flaar paa Brædde
gulo, oa om Astenen er Stalden op
lyst ded elettrist Log-. De sleste ai
Koerne er broaede, Nesten hat ncermest
titulor som en Tiger; men saa har de
allesamnien Horn —- paa en Alens
Længde —, som ncesten stitter lige
i Vejret; Hornene er meget tynde, og
ude i Enden er paasat en Messing
tugle, dels som Prydelse, og dels for
at de itte stal stange hinan-den, naar
de er paa Sæteren, da de er meget
ondsindede as Naturen. Ja, Nord
msændene hat vist en meget stor For-»
tceklighed for deres Mer, de bliver;
plejet ncesten sotn Born. !
Den Renlighed og den Bestemthedfl
hvormed Keerne bliver pas-set, mai-H
selv oi Dunste tage vor Hat dybt as
sor. Hoad Mceltendelsen anaaar, er
Tetemartgteerne vist at sammenlianes
med Jerssentøerne og har tildels sank
me Ziorrelse, inaaste en lille Emulet
intere daeatiae· Ja, saadan er det il
ittostaldem men anderledes er det i
«Eoinel)nset. Renligheden er liae san
l
;stoe her som her-:- Fteerne, men det,(
de faar at ipise, er itte oidere til-l»
talende --— set med danste Ljne, des
faar om Vinteren itte stort and-et, end
linao der salder as naa Hostasnaet of
til Tider liot teartofler —- io en lille
Ernnle Mai-J, meii det er saa niem
relia lidt, saa iea tan itte se, dct aer
stort Gattin Der er oasaa dein, som
lJar sortalt niia, at den Tin, Grisene
stnlde reine-J, Var so oin Sammet-ern
naar te sit alt det Gras, de tunde
sortære; men en Gris er oasaa til
Tit-er flere Aar aamnieL for den er
ijenlia til Slaatning.
Jea bar oasaa manae Gange set, at
en Grig liar spist almindelia Sav
snmtd, som ellerg bruges til Stroelse
-— og det endda med stor Bin-gesellig
hed.
Jea spurgte cn Tag ester, hvor dyr
Massen var, siden det itte tunde betaie
sia at aioe Grifene lidt niere as den,
oa Soaret lod: for Tiden 11 Øre pr.
Ftito, oa det var altsor dnrt! Da jea
so iniirlertid itte er tonimen til Aulei
stad sor at tlaae over Jordmcendenes
Sagen lod jeg mia nøje ined den For
tlarina. Her er 9 Heile-, som alle er
Gudbrandodolerx de er itte ret store.
Te blioer som stoerne Plejet ualmins
delig godt; dereS Foder er væsentliast
tun Ho ca Haare, cnen de præsterex
oasaa manae Gange et Arbejde, soin
en stor Heft maa staa til Stamme sor.
Jea slal siden omtale dereZ Arbejde i
Matten, hoor de ester min Menina
til Tider inaa lide meaet ondt· Anle
stad hat sit eaet Elektricitetsvært, fom
saar Drivlraften fra en stor Meld
bast, som tommer oppe sra Naiv-si
spen.
Ude i Gaarden er sire Glødelainrer,
ca inde i Lcensaerne er smaa Lainper
alle Vegne. Det er et stolt Syn at se
Anlestad nede sra Daten om Astenen,
naar alle Lysene er tændL Men sein
Landmand synes vist de fleste, at det
tager sig bedst ud i Kostaldem der ser
Koerne meget fine ud med deres blanke
Messingtugler paaEnden as Hornene
Dette Lys bar kostet nhnre manae
Penaie at anlceaae, da det har vasiset
nderst besvcrrligt at faa Vandet lter
ned til Gsarden, men naar Talen er
om at saa gsortOlulestad tidssvarende,
bliver der vist itte set paa, hvad det
toster. Her er alle muliae Stags Mai
stiner; jea stal blot nævne Mastinen
til at flætte Breende med on Mastinen
til at taae Kartosler op med. Tiefe
sto er —- efter Sigende — overordent
lig praktiste. Her er en transportabe!
Petroleumsmotor, som trætter Tars
stevcett, Hattelsemastiner, slere sor
stellige Save og til Tider Dynamoen,
naar Vandstanden itte er stor not.
Og nu i Sommer stal her bygges et
stoet Molleri. som stal deines ved
Van«dteast. Ja, det var vist Asaa, hvad
her er at se paa selve Gaarden, naae
man stal tage et oversiadist Syn. Jeg
stal saa en anden Gang omtaleMart
arbejdet.
DMMisttoushim
f . 180 Iritmt Ide» stumm I. s»
Janbefalet Reisend- athentes paa Fortun-l
gendr. Opglv til hoch Ttd os ttl hptlket
s Statt-m De kommen Jst v
Et Trwk af Lco Tolstoi.
Fnr nagen TiD sie-en lom Talen i
et Eelstab paa Leo Tolstoi. En af
de titstedevasrende var en Dansl Mand,
sont er bosiddentsc i Nararltcsland og
tun en sjtTlOen Gang besøger sit Flede
land.
Da De andre en Tid havde talt
made sor og imod, men allesamnien
anoenhaandszs orn den russiske Digter,
saade Lanbsnianden fra Pskom
s »Man ved stet itte herhjemme, hvor
suennelia stor Betyvning og Anseelse
Tolstoi lxar i sit stoTe Fee-vitellina
Vinenstab og Kunst irrer ham, for
Etunenterne er hans Navn et Tegn,
og selv Bønderne inde i Landet hat
hsrt Tale om den Adelsmand, vers
selv plnjer sin Jord.
Men for Den orthodokse tussiste
Kiste med dens middelalderlige For
lnaliste og Usordragelighed er den
iyae anmle Mand -paa Jasnaja Pol
jana den stadsig tkuende Fore. Hvil
ten Mant, han hat over de unges
Eind, hat jeg ser erfaret for nn
Lin.
Jea lom til Moskva i erretninger
fpr et Par Maaneder siven, og netop
w Tage senere naht-ad den store
Ziurentersejke, sont man i officiel
Preise oa men ossiciel Pen har gjort
til en ren llbetndeliahed. Det var
intet mindre end en Ren-alte
Ida sad i anden Etaae paa en Re
sszorant i Tverstaia. Nevenfor hol
fere Etater af Mennestek srem og til
:-.iJ-e, Blenden Studenter oa Arbei
tere i Flcrna Nede til venstre havde
Posiiiet Dannet Flsaede on ryltebe stem,
ftnisncnte Illaenaden foran sta. «
Tet lnttekees iniieqlertid ikte s«or
ltozitiet at faa Fell bott. Man raub
te en streg oa fcegtede nled Stolle.
Eaa nettes et Par Signaler, oa
hUiænaDen blev pludselig tavs og stille.
J fnsende Fart red Kosakkerne op
ad waren, og Strigene begyndte
iaen. Thi bvor som helft Soldater
ne traf paa Borgersolt, stødte de dem
neb ined Lanseitaftet , unge og gamle,
Masnd oa stoinder inellem hinanden.
Mange blev senere «saml-«e«rie top as
Lttstasserne soran Butillerne kvaeste
te og blødende.
Nu samlede Meengden sia til Mod
stand og begnndte en rasende Sten
laftm Kosallernes Kommandant
tnaatte befale boldt, thi Studenterne
havtse revet et Par Trceboder ned og
slæbt Jammer, Stett oa starrer sam
men til en lille Baritade.
Øjeblitlet var alvorligt; thi Ko
fatterne — tunde man tydeligt høre
— larede dereg Gevcerer.
. J det stimme tom en lille Slcede
susentse sra højre oa standsede meb
et an foran Studenternes Barilade·
Ten, der sad i den, reiste sig og
stratte beage Arme ud mod Meengden
Han var i Bondetoste, vg Pelshuen
falIt i Styndingen fra hans Hoved,
hvor det hvide Haar og det stoke graa
Stceg vælrede srem.
Ei Var Sekunbers Tavshed, og
saa iubledie Folk i et Raub, der sor
plantede stg op ad hele Tverstaja:
,,Lelv Nitolajewitzl Lew Niilolaje
witzl«
—- Det var Tolstoi, der syg og
svag, trodsende Politiforbud og Kli
ma var ilet til Moslva ved cis-stunk
ningen om Tumulterne
Han saade tun aansle faa Ord, men
med mcegtig Stemme og stor Gestus:
stus:
»Gaa hjeml Gaa hieni! Hvad hat
J at aøte her? Vil J tjene Frem
landet, oa saa slaas J paa Gaterne,
taabeliae Born.
Lan den, der akbeider stille og usor
trødent, tjener sit Land! Gaa hieni!
Oa vor Heere vil en Gang befri og
stelle Rusland sra alt, hvad ondt er!«
Et stvarter ester gjotde Kosaklerne
belt om og ted langsomt bott. Te
havve intet at gøre mete. Tverstaja
rat tom. —«
Boganmcldclse.
»Om Amerika.«
Et Vidrag til Oplysning om For
holvene i de forenede Stater, met
Billsede af Forsatteren, Carl Fischer
hansem en as de mest ftemragende
Dansle i Amerika. As Forordetz
folgende: »Hm-r magtpaaliggende var!
det mig Me, sttats efter jeg tom her
til, at leere Fotholdene nsjeee attenk
sdez men hvot var det dog vansteligt;
tun lidt estee" lidt ttlegnede jeg mig
sitzt-se Kundstaber. , Denne ng vil gi
ve Svar paa mange SpøsrgsmaaL
fom Landsmcend ønsker at gøre sig be
tendt med, og vil være af Interesse for
mange af mine Landsmænd, som alt
er kommen ud over Emigrantstadiet.«
Bogen indeholder en klar og full
stcendig Drøftelsse as følgenre:
1. Amerika, Ilnionen.
De enkelte Sinken
Unionens Mønt- og Pengevcesen.
Pengeinstituterne.
Axnerikas Retsforholre sammen
lignede mev de danste.
Sagførerstanden.
Attieselsiaber og »Trusts«.
Religionsfokholskenr.
SiolevasseneL
llniversiteterne.
. Amerikansk Literatur.
12. Borsspekulatiom
M. Hærvcesenei.
Denne Bog, streven af en saa be
rømt, agtet og dngtig Danft-Ameri
taner, burde ejes af de fleste af vote
Landsmcend, som scetter en Ære i og
fotstaar at paasiønne »de danskes Bej
til Ros og Magi« i de forenede Sta
tcr. Det stal være os en Fornøjelfe
at tilsende enhver, som ønsker det,
denne prægtige Bog paa 260 Sider,
elegant indbunden, for det lille Beløb
af 32.00.
Fs H— p- Ess
OTHER-V
-t-x
d-—
« J— J: 4 « xzk:s.
Er det smör. De spiser, kiæmet ak Höde
separekct af en U. s. sEPARATOM
H"IS lKKE. BUROE UlI sOKGE
FOR, AT sAA sIcER.
«:-r l)«- kjnhtsr susur t-H-«r Honi- . sprer
--i-1 bin-Hirn mr smumcnctj s- e-« 1»r
. ! l'. H l·’l»!s--S(-1v;ir.«tl»r. -.-.«- (!-«n
..· »«»« « » is s« »F kms Us« vspres xsks pun. N l’rs-«!:1kI--t.
Ins-z szk J-, NO Umk- « san gis-li, sum -l(-k kunin unt-: lhj
,- IUI Lic- knvvn du bahn- stsk ad Invc de bcdske,
spshs di-: H- nmngts Unnst ki«-x?—f, at
,l Ins l l. s. sey-kamt overgaar ssle andre-.
Vngissk PJJI Ausesrikgnskss Mudtsl ijksri
Wndt den Ver(Ee-iD-kekukdett los- kcnskumnth
ggcmwmmujg im 50 ps- bittenden fäl
Lscmjc skumningck .0138 sc l!’-«;.
«s,» »«»«-- »wir-»san«- Itiwexles »Um-s EIN-os
-·.- fu«-»s« v k-«.s«-« «.«-I--r « ---·(- H--mrnl»«ss ssu Fuss-usw I-« Franks-,
Mos»«--«.««s«.m»u- H» .«« -,s..,.1« . «-1---»---k--u-«-«« nt «--1«m-I-·-1..—. H.
VixifMUNf kTAILM MACHINE c0.. Iscllows Falls. Vt.
ÅNSCÄR cOLLEcE
sen stät-sie sonskssmekiksntks Ungsomnkole i de For-m state-.
Skolens
Facultet:
24 Lærere og
Forste Aar-s
Record:
214 Elever.
Lærerinder.
liegynrlcsr sit ’.' Stark-nur ils-n 1Ts. Sespftsmlseh l"n(l(-rx-isnin;.x tillp)(1»— i ficgvcnle De
smrtssnnsnts«r: Muth-kuns- H m« ,1. Acmlciny H Aar-. s slmul »i« Aschitescsturv Lxsirh Not
mitl t0A;-r». schm« »f( minnt-»Te- mnl Pltksiiugrisphy -1 «.« Aus-« («««—«-nzs«.s-rv Hk II uktic
lZ J Aser. Erst-nd ·-i Art ('..« A ska« Dunst-Ath- chutunx, Hinshulolusnkrcwin ' Auch C ÜVU
Bis-Tim- -1 Aufs- I«-1J.;4«ncli- link-lot Iilsns(1(s—: Ä. II» li. Scs..«.)1u— du in Archi
kst tun-. (-r.s(1m-I irr-its lra Nur-»in Xstsinklsmsnt in sk "l«(-.-u-ln-1«—" (- HJtos Withnllc
(-.x;«-««;«·i«·s s-« Im S("h««1«f( unun- r(»(« nnd Plsnsnszzmphy l«x-«« ist«-« Ijngssnde Stil
liugkr. l«"»r most-new ()ply.—nin;4«r C-« limxtlnzx limnscsmhsr min- —iszs ti;
H. w« FOGHfl -x« .".. l'l"l,'.-«l«llc"1, Hutchinson. Minn· 1"(J11!. «(;.«
Flotlglcfsviidnefiithcl ongxcr furcliqgcr 1L1l1l1nfærdi«g.enj
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE.
Miu Kamp mod Mormoncruc.
ists Johan Melissu, Yaskxmsusdtkant. III Zädrr 1 ; .-ns1i«g, Pri-; lsky
Wot- Danfkkruc 1 Ammla wides.
Transin J verugt over tmnff iodtc i de yorcncdc Simin tsounspcr cr- ka
tmcrsaxm Hnnnikfsversigtoverdonskrmrtijanuuud i:)l-1se«1«it(1, jamij as Lastnr
A. M. Ruhr-mit
Puck lt)c. k Einst-U.
Den rette Brug af dcn hclligc Nadvctx
Forcdrsxg as Prof- «1T. Z. Gig, II Lin-r i III-stag, III-is lUc.
En Markcdsdag, qus og Marca.
As cn L«mdclbo. III Sideri Imle . Prisz 1(!c·
J
Den kktitcltgc Stndcutcrbcvægclm
Lkrd dinud beideka Jndcholderl)l.a.«L«euwk1»cls"e115«31tr!n i :’1n:n:j«1, i tsng
land« i3h1sminavjcn, LI«-1-beu«3iokbundcccs Immqu Ztndcntctlwmxsgsxscnszs Maul
og :"(’Idbc1, Furt im sammt-.
252 Stdn i sunilag,«1!ng 10c.
U-«
fs
Hundlok
10 Aars Vikkfomhcd.
Z Forfcndcs til g
Z allc Statcn E
Bryggct paa cvgtc gammcllands
Ulanctn Skrjv cftcr Prisliste·
Aarntcr atttages.
SELLS clTY SREWING co.
Stein-, Wh.
U G. glamegh
glaule Yamh
cssike over Banl of hutchiniem
ijice Phone Mi. Ref, Phones126.j
L hutchinfvm Minn.
krit Bimbin Enebærdritke. m m Flacke
as Lmjviuo Eitebætsiruv- Pri- 1.5 Geists, kau
mnn ttlvetede 5 Gattuan afksssunv,ve1im
zendc og fortkliteude Drit. Iilvirkro as kein
nebst-r. Lob Lamms-, den enefte regt-.
dar var-elf artedcti 15 Etat-. Tilfalgo os
von Agnus-tu Its-ve- dck its-Un Aar-Its — e
keo Rat-plag, Inn from Tores Gtokerimcu
euer ven. Agra-n- onskcs ovemxt til at. fasse
vor Entdecan oq von-c Familie-Momenten
Stvt Fokiieneslkt chntomlfaat icnvco seit
Ima otlan end-. Laut-in As (Co., 2443245ss
47 « . Kiuz e St» 6t1ikaao, Zu.
, Pianocr
os Orgler..
. Kun giv mig Anleh
ningtilatgivesplysi
.- nmgekangaaendthis
- set og Betalingsvjki
knar, og man ftat fin
« dr, at just-n hat bedrc
Vermgclserattilbydr.
s crin naak De stri
- ver hoch De Imtet,
Pmro euer OrgkL
- Carl Mut-glaub
, Min«k—.1pulks Mit-sc
mksny.
M« b( uuex Akten-·
Mmspp wuls- Missi.
DANSK sAGFøREk
H. P. Petersen,
Atl- rmsx iu- l..«x!.
Uddannct hei- i landet. men talck og Ikkivek
del dsnske spros.
Trusshss xss«it Rich As clazszss Kontos-,
200 see Buildins· 0maha, Nebr.
Alter-Malerin
oq andre nunsimalerien iaasom Puan Its-II
nun Landsiabss og Mariae-Steuer s. I. s. Obst-O
san-n oq billigt ! set-ne og sineste nimmer-De Hokus
tTube colots) oq prepated ctnvss Uns-.
Ums-Inn III-dieses paa· qunlnget M sum
s. i. v. H. JENsEN.
Si North diss- St-. counctl III-h Is.
Det Kg1.Danfke
Koululat
Upda- MHO Rost Ist-t- Müs.
pi.skMa-quUs. MU