»Daan Lenf
it baldugentliz Nyhkdss og ,(V;«!ys
ninspbslad for det danske eFolk
i Amerika,
udgivct as
VÄNTSH LLTlL Pl lkL IIOUSE
Blum Nebr
.Mkete:i« udkommkr five- Tåtxsag og
Ists .g.
Iris pr. Vorgang i Te Futen-de States
Il.50; tii Udlandct HENN
Isdet betaled i Forikud. Bestilling, Be
Mäng. Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet armesqu
VÄNISIILUTIL 1’l’Bl-. HOIJSIZ,
Blair, Nebr.
«Danskeren« ledes indtil videre as Past.
A. M. Ruder-few
Alle Jndiendelfek —- Afhavdlingen kor
tere srtikler og Kotrespondancer set-des
til Basi. Ol. M. Andersen, Bann Nebr.
theder sent-es direkte til »Oui«-read
Dr. D.. Bleir, Nebr.
Daten-ed It the Post Okkiec It Risik. Isch.
II second-Ists- mutter
Ackvektisias Aste- msde known upon
Ipoliesttoa.
»Danskercn«
Illvek iendt til Subspribenteh indtil nd
trykkclig Opsigelse moltages af Udgiverne
II at Geld er beta1t, iLverenSstemcneIie
sted De Forenede Staters Postlovr.
Raar Læfetne henvender sig til Folh der
werter-er 1 Blut-eh enten for at kgbe has
dem eller for at faa Oplysninger om det
mrterede, bedes de altid omtale, at de faa
Ivertissemcmet i dette Mad. Det vil være
til senfidig Natte.
.
Fsra Subfkkiptioncn.
Enknu inte: frn De vorige Medic-m
mer cif Eusfkriptiongkomireen Eac
maa jeg felo lomme med ket Lille, jez
hat .
En lille Tut mere hat jeg giesst
Den gav itle saa gote Nesultater fom
ten fertige. Zog sit jeg tegnet nogle
ret gebe Zum-mer, sanledez tre pca
825 hver. Flere Steter traf jeg ilte
Manden bjemme, saa der er jo nok
noget i Beute. Der er i tet hele sub-,
striberet op mod 81800 i Nebrafhl
til Dato.
Lad os endelig jage fat i Forening,:
Venner, over hele Linien. Dei er en
Stam, om oi forn Samfund itte kan
opbygge een god stot Stole. »
Vi mpder Folt, som itte hat For
ftaaelse af Sagen, og ket et jo natur
ligt, at de itte tan unovære meget til
bens Gennemfeielse.
Men det synes os, at der indenfor
et saa ftottSamfund som oort mnatzez
være not. som scrftaar Den; Vigtigis
heb. ’
Som Prcefteslvle kan vi jo slet ittey
undvære den. Det et rel selvindlwl
sen-de. Men ogfaa fom Ungdomksl
stole for vor opvotsende UngdornH
ttænger vi til ven. Te vil have-Kund-)
siab. Nu for Tiden frelventerer vcrs
dansbluthersie Ungdom andre Stolen
i HobetaL og mange af disse er tent
van—tro, andre er religionsløse eg in:;
differente ovetfor Kriftendotnmen.
Vi bist tunne byde vor freuen-stre
bende Ungdom den Oplysning, de hi
« get eftet, paa en Stole, som et gen
ttemtmngt of fund kristelig, lut·l;erft
Aand og Moral.
Sagen hat oglaa en anden SidH
Bil vi holde Stole, saa maa vi, hvadl
Dygtighed og Bekvemmelighed an
gaar, holde Stridt mev andre Sto-;
ler. Og vi maa have Bygningerne
udvidede, ellek tettere, vi maa have en
Bygning mere for at kunne givePlads
for stete Elever. Thi det er forholds
vis altfor tostbart at holde Stole fee
fan
Dee er mange as vore Landsmænd,
fotn er siaa velstaaende, at det flet itke
san siade dem, am de giver 25, 50,
75 ekler 100 Dollars til en saadan
Anstalt Det man endog viere toerts
at kunne lægge en fnadan lille Statu.
Taf den Belsignelsh Gud hat lage i«
Dort Sind, til bevfte for vor Ungdotn3·
Irrtum-. i
f Sagen tun let gennentftte3, om vil
Es ; . nvgenlunsde kan date lige saa
W om at leide-ge og arbede som
IS var om at Mutt- paa Anstatt-et
Qad di htte fes be andre Sah-stri
Mmlete til seß- Use.
U.-MJ. Liede-seen
Fabre-Mission
Stiftovrovst staunt am Hotstkjni 1
Oviftcinborge Erttctriug.
Zorn fee sxntalt er Lehnkgkeocl
Helftein Holsaeinborg udtrsaadt af
Jndrexsjciszsions Veftyrelse rg hat of-«
fentliagjcrt en Ertlæring om Matt
Vekne til bang Udtmdelse. J den An
lebning strirer Jn·dre-«JJkissions Far
mand, Etsftszprovft Zeuthen, i »Kr»
Tgv1.«: !
»Denne Meddelelse vil vætke dyb
Sorg rundt otn mellem Guds Botm
hvis Tillid Da chriighed Gtev Hat-H
ftein med Rette befindet i høj Grad.!
Oan hat ikte stammet sig vedi KriftH
Evangelium, og han« den højtftilleds
Mand, hat heller itke stammet sig ped
Jesu mindste Brødre og Spfttr.
Naar han da ten-der nd af Besin
telsen, stal Han have en vatm Tat
baade fra Gut-s Born otnkring i Lan
det og scerlig fka Beftmelsens Med
lernmer for det ftore og gode Arbeite,
fom han bar ajort baade i selve Be
ftnrelsen og ved den stote Mission-E
virkfomhed, fern han hat udfolret.
Lg endnu mere end for Arbejvet stal
ban have Tat for det Objekte-tag- sokn
ban bar visj Overfor Missionem dens
Arbeit-see og Bestyrelfens Maskens
MAX
La, Guts fte Tat! Fette Hjektelsz
Eli-set itte trnkret Ved bang« lthrcx
Ieise, sorn bang-s Erklasking vifer.
Greo Oalftein Dis fremdelezs reddlire
rned at Vare re belliae «Lræ-·te!5 os
Jndkernäkkisnærersz falle-J ";Uced.1rbej
ker. Lnsaa rette taktxr vi baxn fer.
Ta jea erfarede Greci Holfteinsts Be
ftutnina tm at urtrasde afBesmke.se-k·
var min førfte Tanke Den, at jeg vis
de foae a kievaesge ham tit at feranrte
sin Bess:itnin;. Men Da tfan thate,
at han bandiede dreven af sinEamvit
nat-ein oz bad as citn itte at prere
vaa at onerxate han1, gjotve jeg intet
Forseg i kenne Retning. Naar en
Mond fe: Guds Ansigt og Ined ma
aen Zamvittigheo kan satte sin Be
flutning, kan Det itke nytte at rette
ved den« Men fvteløbig staat Grev
Holfteins Plads tom i Be«tnrelfs:n,
og intet stulde glæde as mete, end orn
hans Syn Paa Sagen maatte fcsatis
dtes faaledes, at ban atter tnn:e ind
taae den.
Jmidlertäd releg ten Fortxxsbezfe
fotn Greo Holfteincføler over-at have
Været med til at afsseoiae PaftorMJks
sen, vift ikke af nean anoen i Bestr
relsm Vi bandlede -:f:e: akocriint It
have overvejet Zagen fxr GIIOI Lin
Rat. Det Var sandelig ikle letsin ist
og det vor mev Bekretcelse, at DE a7
brsd Forbintelsen tritt Paksct Etat
sen, som vi ansaa som rkr Vsn rx
Brcder, ra hsiå Tratiahed ca FU
tjenefter vi fulctuo one-Lenden ne
oi sandt, at vi itte innre hats-He as
detledes. Gtev Helft-ein smer
»Im er innenlunte blind fck »A
netset««g ftore Ensidighed og andre
Mangle:, Im hoilte jeg — maafke
traftigere end noaen anken —- bat ur
talt mig adsiillige Gange i Breve til
Paftor Madfen". Denne hat innr
Iertiv intet Hensyn taget til Gtev
Holfteins Udtalelfek, stsnt man san
vcere vis paa, at de er fremførte paa
en hensynsfuld Maace cg i star Kast
l-ig-hed. Da Beftyretsen paa Nest
oedsnsdet indtrængende bad Paftor
Mader om at bringe »Annekset« i
Overenssternmelse mev dets Dezembe
lige Bestemmelfe: at det stulde vcere
et kitkeligt Oplysningsblad ved Si
den af Missionsstidenden fom Donat
telfes- vg Opbyggelsesbladet, og itke
som han tilsigtede, fcerligt et Demg
gørelsesblad, visde han itte vige en
Tommez uagtet vsi bog udtrylleligt
tilfsjede, at detmed stulde det itke
vcne ham forment at sitive am Hel
liggttelfen paa den Maade, som han
ttoede at tunne fotspare det. Saa
lcenge som »Annekset« tmidlettid et
Annekj til »den fahre Mtissionstidem
de«, og saalcnge der ovenovet staat
»u·bgivei af Kittelig Forening for den
iwdte Mission i Damme-M hat den
Ende-e Mission et Aufs-at for Mai-et
Wen hvorledes kan vi bete Ast-spat
Hot, M der stets-C og hvotledes
der strivei i et Mad, hvis Redattsr
Ihm i minvste Maade at tage heusyn
G, W vj yujjex og fotlangee, vil
hat-de villei lægge ct Ttyt Paa hans
Leerbevisning, tut-we vi have twgekv
at fortmde i renne Zag; men jeg tror,g
at Greg) CARL-Um ker vel maa kunnes
betragtes sont et upartifk Biene, Hil«
kunne atteftere, at Vi forhandlede med1
Passe-: Madsen i chkxighev og med«
«tor Redcbsonhed til at føje os efterl
hmm saa vidt som det var os muligt.
Te! var itke ,,-det gamle Menneste'«,
der havde Magt over es, da vi for
handlede med Pastor Madsen. Vilh.
Bett var en frisinsret Mond og kstte
ikke Missionens Arbejdere i ftkamme
Tsjler. Heri vil vi gerne ligne ham.l
Men sisnt Beet i Regelen kotte med
lese Tøjlet, saa flap han bog alvrig
Tsmmen af sm Haand. Vi vil heller
itke siippe Tømmm og verfor stal vor
Benskabsfølelfe overfor Pastor Mad
sen ikfe gøre os saa svage, at vi still-de»
tillade ham paa egen Haand og usdetH
faa meget som at spørge os bekom, at
fotandre Planes-I for det Blad, som
Missionen hat ovetdtaget ham at te-.
digere.«
Nibc Trunkser
Billedvaflere.—Tade
fvrnsleEoldsterfkrrrpede
deres Hell ebarder — Des
errknwleqlcunlestol .——Alte
Brrkditefto lerrog
-.. rqele:.
Irr rissen Ti: sit-ek: faldt ifolge
ils. Bla« Etrlladscrne i Ribel
is
T:!I:ii:tei V.1r’i:s:er7!i"r.1, Lock De hanc-e
starker i fksre Aar.
l J kzt mer«-Hist tliitrxt dkceler Ljet
vie: me kel Ig ptr re v.r:bi-1e(s:irar1i:s
riller s;:!1 et lhr Etekcsr fra Hym
krel TEI er referereke mer« bibelfke
B«-ll-.D:r. Tsife er halm Udviflede.
Tct fort t. ekle-Z at N en af siirkens
IVasrger i gamle Tage bexvte saget
Ordre til n: late Billedeme Vasle
zerf, fcrficd bzn re! helr lwgstaveligr,
re- ban lob km slruppie saalebes af,
ct der tun blco Resjerne of de tol
Billerer tilbage·
H For-prägt er Graniten ilke helt
urkdgaget Tireng Bresr Den hat
pas-. mark-se Etekcr maattct udbevres,
Hur Tct er da flet paa d: n Trache, at
, M of Etertentz Irr-ne er bleven
srszft rg Deo-at med Ec:1·.ent· Uo ;
Sen-ringen er stet roa en feude
Mande, a man tun vers et nøje Ef-;
terfrm Lan finde de udbedrede Ende-H
Terimcd hat man ilke paa lignen:e»
:r
Erde tin-met ukkevre de Tufi or!
l: WLTLen i P: llerne ou Pera-gene, soml
:e:.sle Erlkater bar brugt til at
Trade Irr-II Helle-rather paa. Der sei
nrnxi nmet tntselige Meerker fra den
Te Ikzrrdeng Tib.
Man er nu i Fee-d med at lcegkre
rsiuiv i .L)o:edflidet.
J Etext for te store, smutke
JKinkefrem som laa over de gamle
Jlrelkmcendg vg Borperez Grave er(
frsrr nu er irwmurede i Sidesiibeneg
Urkng leg-ges der smaa Stenfliser,
treu bog ikte cis-er hele Gulvet. J
Kvscrater stcl der frohes Betongujv"
og ver-over lcegges Beter-»den og her
sial de nye Kittestole staa.
Af de gamle vil man tun benylte
de saataldte Munreftole leller textere
Bænteh Der not tidligere stod i Starr
mekropen i Sidesiibene, men nu er
tomne ov i Kont, langs med Skcernr.
Dicsc gamle Stole er ret origi
nale ille mindst ved te Marter-, der
fes Paa dem. Mange af de Meend,
som hat benyttet dem, hat anvendt
en ledig Stand til at indstcere Navn
og Aarstal i Stolen. Der er AUE
tat lige fta 15 30 til op i forrige Aas
hundredr.
l Morsomt er det ogsaa at se, at
;Sæderne, der viar til at slaa op, naat
Eredkommensde stul »e starr specifi, me
shens Evangeliet oplcefres, paa Bag
sitcn har- haft merkelige Stivere, som
Stolens Eier runde slstte sig til, me
Idens lxm lagde Arme-ne op paa Sto
lens Sidelren, der et i Armthde og
flcdr. «
Kirkens nve Alter« fom bliver hell
af beruhvlmsi Granit og 15 Alen
hsjt med en mutet Baldqtim er man
nu veb at opstillr. Ssjler og Kapi
tælee, som et as forsiellig Fam, lis
gee paa Siedet, farbige til Milling.
Der et komrigi anbeagj i Knet
et Ephitasinm f Marmor over Anders
Texts-I Uebel, og et litguende over
Wen flal ogsas Miit-.
zoemiki vit »Hm cm Wac
:- MM X W
»Am ftc Kot-cis Stoppe,
III-i W M Of de fskstt W s
Lcis-asteers- si Mr Hirn-re pro-:
fesfor Äms-erg, og Museumsdirekwts
Mpllermn
Prasditestolen er die ven maket i
menng Fakver paa Guld- og Sesto
underlwgning af Makekmester singen1
Hausen. Essbjerg. Den gamle meds
tiqt Billedskcrrerarbejde prydede Pecc-;
dikestol fremttcrder nu med de For-s
dei, fem ten hande, da den var ny.
Den er et Pragtværh
Roget lignende vil man rimeligvis
kunne sige om Orgelet, naar den
samme Messer, fom for Tiden arbei
der psaa dette, faat det fcerdigt til
Juni nceste Aar. Han hat blandt
andre Kongets Navnetræk fundet
Christian den Fjerdcs, som er for
synet med Aarstallet 1635.
Orgelet tommet ligelesdes ti! at
ftemttæde med de gamle Farvet —
hvorovek der nu et fleke Lag Farve
—, og dets Iod bliver ved Anbrin
gelfe af en Btckddebeklcedning fort
ned til Hovedsiibets Guld. Orgeletö
nn Fod vil ligeledes blive rigt deko
met.
Stumm
opsamledc i Nord Dakota og
Canaves.
lLlf G. B. ElyriftiansenJ
(Fortfat.)
st. Fl«rxtnn.L11:t-.1aeit ten
s. Juli beatnnde M igsio o:n modserne i
Fluren .Uci:- :e Rejsefasll ,Pastek.tir.
Ylnlxr ca Mixs tflla Jolmfen lom s:r
sent frern til pljlinneavcslis for Toaet
Ha Erd Be nen, ca Pastorerne H.
· Danfen on U. H. Echmidt vare hin
k: ede i at tcmme til Farmidksaasmw
-sc tpaa Grund as et Tadi fald ciz en
Begkavelfe
Jmidlertid beanndte di dort Mig:
sicnizmøde i Jesn Nam. Jea Umri
tede ever Ordene: ,,Tersom du tust
:e tw, da flulde du se Guds Onlin
:«e:s.« Irren er den store Horedsaa«
tjjerninagoeien Da Fornuftdejen ca ke:
almindeliae tirteliae Eckdvaners Bei«
frre ilke tilFred med Gad, ej bell: r til .
bonI faliae Himmel Kun Trcen paal
Ostde -øns- Blod renfer fta as Sond. j
: et vz r om kenne de helliaeg dnrebares
Tro, at Helligaanden vidnede bl:and ;
ei om Forrniddaa-:n. Saa Lphold.
for Middaa Madturdene frent — I
aabne for alle Gesten Da nogle runth
i EtdrdyemFlartctn Alt git tned liv I
lig Samtale, tels am de dejlige LIng
Danke-, og Hvedemarter da om de
manae Hiern, der vare sprungne op i:
By og Omegn blot i nogle faa Aar;j
men frem for alt drejede SamtalenJ
sia for Herrens Folt om —- »Jefus«,
som Fialden til alle timelige, aandess
lige Da evige Vielsignelfer, eller, dm
man hellere vil —- om Jesus-, sotn
,,Fc-rmidleren« til alle Belsignelfenl
Vi præditede baade ossentlig cg pri
vat.
Kl. 2 begnndte Medet igen. Da
ingen af de andre Prester vare stern
mpdte, maatte jea naturligviå igen
føte Ordet. Jeg talte over Okdene
hos Prof-ten Majas-, Kad. M, 21,
saalydende: ,,Det »alt, som jeg har
dannet mig, det flal fortcelle min
Pris.« Endelig mid i Modetiden
lom baade Landtaget og Juni-ane
toget med vore forventede Vennern
Pastor Anter afrundede saa dexte
sssnne Mode i ,,Ebene,zer« Menighed
med nogle hiertegribende Ord, og vi
ftiltes ad med den Hierteerfarinq:
»Hidindtil Her:en hat hjulpet saa
vel·« —
7. Bethlehem. Dei er Nav
net paa Menigheden, hvor vi holdt
Mode den B. Juli, altsaa den næsie
Dag. Den naeemefte By er den state
bewmte Stab Bombells. Men d:n
dar i Belejringstilftand paa Grund af
en Californiatramp, som hat-de ine
get sig ind i Btten med en »Farsot«;
dag, Justitsraaden vg- andre hpje
Readösherrer mente, at Pestjlensen
var snatt paa Harefod —- dog ille ud «
fes- at alarmere de gode Formen, men
maaste tilbage igen til Verdens Ende.
hvor den tvm fra. Biowbells er elå
lers en tiivelig lille By· Kun State»
at ikke flete af vore egne Landzmænsd
nevsctte sig som Fortetningsmcend
baade i Florion Bombellö og Ren-I
mate. hvorfor lade Ametitanetne
lsbe af med den fede Bed? Men til
bage til Bethlehem igen. Ogsaa her
var en ille ltlle Flpk Mennester sam
lede tgen om det liebste, sont vt sung-«
san-les den-— End sama-gi
rende des-« Westwood-en
Hat her som st M. To Mtder Ig
et Widdcgwpdold Dgsaa her meer
teds. It mittg destqu Ret
Wse til Lethe-m Form-erlag pg
Trost. En Llri III ei
faldt ind ia:n:. sei ne
Dei i Vstkilet:e:::-. .- er
Wasser P. M. Pcierseng BIENEka
sssxn IIlenia"ese«. Pri« It TM U HVEH
tor der re en stor ca lzellig Stirn fett
enltder Præst, naar lian indiv: re til et
Sjirleseraerarbejde i en Meriikxksth
dct er Zjeele, sein er prigsat af Ver
dens Frelser vaa Golaaiaes Sie-re »
tobt med Jesu Bind. Vi liaabe at
renne Akt maa sætte reib Zpor lWU
i Peeestcns da Meniabscdens Hiern.
Isa, maa ten store Bethlebenis Stier
ne lnse for dig, Menighed, lnse ind i
hvert Hierte og Hieni, saa Frugten
maa blive et kraftigt, helligt Sam
fund ointring i Bowbellg og Omean
. 8. B e i h a n i a. Alene dette
jNarn er en aribende Ptcediten. Der
Gar det nu den eftee Mødet i Buhle
hem. Bethania er Navnet paa den
tredie Meniabed beliggende neer ved
Kong Edwards Land. Her er vor
gamle Ven rsg Broder i Herren Past.
M. H. C. Rotte Prcest i renne Menigi
bed. Jesus, Marie, Martth rg La
,zarus, ja det et Stiltelser, fom tan
scrtte Lio oa Bevæaelse i et Hjein da
en Mieniabed — bare de tunne saa
Lov rertiL
Jesus —- Lidet oa Livsinedkelerem
«Marie, den stille Elirdtaaer af Live
zstrørnnienex Manna den levende Be
Evacczelse eller Tra: lbed for Jesui- Da
Lszaruz T a :i!d:iabe:e!!, sont i
Trs , Karlialcd ca illiosdenked ov:r:
vindJr alt. Gio Rum, Belhania Me
niamy for tiefe :Uka.«;:er, Musiker ca
helliae Redeweise-z som sprndlrr nd
sra risse lielliae Ztittelier, ter, hoc-r
de faa Lea til at frennrirke i del-e re:
rez lsslstoatrdialied.
Brig oa Tat til Herren, at di dasaa
den Tan, di badde Note i Bethairia
Meniakketg Ritte, fit Lord at erfa:e.
at Jesus dar til Etede idlath sit Folt
— i sit Ord da red sit Nadverdord
si. Trinitaiis Meniahed.
Naturliaris soin en Art as Morerme
niaheot Tet har man paa zornent
melsen baake need Henan til Med
lemgantal og M niaiiedgliv. « ten det
var io cgsaa den ferste organiserete
Meniahed i Nord Dakota. Jtte faa
trrente Venner ere her samlede i den
ne Weniger runtt omlring fta an
dre Egne her i LandeL Personligt
hat jeg l;er en Dei tendte Venner fra
Albert Lea Egnenr. Her havde vi saa
Iiiissionsinøde oin Lzrdaaen den 11.
Juli. En Man-are Mennester date
foriamlede. Qmirent et Hundtede
Vogne vare lejrede udenfor Hirten.
Lenner baade fra Flaxton og Eke
nezer, Bethtehexn og Bethania, samt
fra en feinte Menighed — Sions Me
nighed, vare til Stede her ded dette
Missionsmøde i Trinitatis Menighed.
Helligaanden lod sig heller itte uden
traftigt Vidnesbytd Mariae va:e»
txt-ebne stcertt af Ordets Virtninger
saa vi tot haabe, at saadanne, som
laa udenfor Toren til Guds Rige -—i
sendertnuste i Aanden, at de blerie
ltjulpne indenfor i Fredens og Glas
tens salige Rige, Guds Rige. Lg
fremdeles, at Guds Falk blev hinlpne
til Rette baade med Heusin til Jedes
livet, Kerlighedslivet, bemerkt-reifs
livet, Samfundslivet ogVirtsomhtdå-«
livet.
10. K e n in a te. Ved Pastor H·
Hansens ihærdige Bestrebelser og ved
Trinitatis Mensigsheds Hjælp er en
Annetskirte til Hovedxnenigsth
bleoen opfsrt i Byen Kenmatr. Der
lever nemlig flere baade Dansie og
Norsle i Byen. Sen-vagen den 12.
Juli blev den nne Airte indviet. Det
var en stor Dag, stor, hvad Tilhprer
state angetan tnen ogsaa stor i Beista
nelse. Vi meet-Ieise Herrens traftige
Ncerværelsr. Qm Eftermiddagen var
der igen Mode ude i Hovedmenighe
den« sortkinsviö et Ungdomsmsde,men
der var suldt Hus baade as Unge og
Gamle og rigelig as aandelige Ret
ter at erholde til megen Bei-erkore
gelie.
11. Zions Menighed. Orts
dag, Torsdag, Frevag, Lieng og
Ssnsdag, fem Tage i Rettefslge. Om
Man-dagen due-de vi hvilez men nei,
af Sted bar det om Morgenem ncsten
ftrend vi tom ap — hvorhent Til
Zion. Zions Menighed er deliggendel
omtrent 12—14 Mil fka Trinitatis
Menighed Tut am Mandagen efter
fem Dages Mtdei Rei, ingett Ter
hed i Nord Dakota, uaat der jia l
M Ente-e alntindeltge Gudstjetieftei
eller Missioniwden Alle Mai-d its-!
pet alene vil ftre stor Belsignelfe web
Eg. Mag alle Meningdcemmee
Gerte siq det. Dei er en five Mistg
gekfe i fis seit-, nagt alle Ade-Medi
medlemma ist-der fee-u ttl Im tatest
ital Handling
I Misionisrxkn
its-» -, nexrklia
Gudstjeneftq men hoc-d mm er: dss
er en sckklig prmmtting U Lustg
nelfe for Orkejs senkte-. nam- akle
fremmoce for at modtage Lxrdomme
rg Kraft for berste at heilt-e fig oppe
gennem lägens Strabadser. Men nu
da i Zion, hvotledes gis riet der?
Tet rat jo Afsluiningsmkdset i den
lange Runde og chde of Moder i
Nord Dakota. Alene rette hat nogset
frrtryllenbe ved sig for en Heu-ins
Ijenek, vix-at hcm set: Foiket vil here
og Hierin-ne mvvtage —- Ojnene staa
lmed Taum, og Lcebetne jubie med
»Lovsange til Herrens Pris. Ta er
IDet ille vansteligt at ptcedite. Noget
Madam merkte-de vi den fwfte demg
Tnede Tag i Zions Menigbed i det høje
INorvem Saftet Ella Jetmsen var
mev os paa denne Run:rei!«e, osg hun
fang og fortalte lidt om den velsignede
erlser, om hvem hun stal bcm de
g-amle, glade Budstabet til Jaan onk
føje Tib. Ja, netop desse, at Spsier
Ella Johnsen var med oppe hos edek,
Vennet i Non Dakota, vil sitkert føre
med sig, at J weg-et mete ville elsse,
bebe og ofke for Japanmissionem Ja,
Missionsmødet i Zions Menighed var
en stot Bedettvasgelsr. Tat for Gar-st
ftihkd og Venlighed kg De aandelige
Gab-er, som vi nsd i de velsignm
Missionsmødedage i Nord Dakota.
Affted oret Gtænfen til Canada.
GottfckejesJ
I tl«illcsikaply:-ttiltg.
J det fidste Herius l-? »siii:,15jn.a«
finreis im Artitel opt: tax-ZEIT Ewig-;
listig, af hoilten ch;e:i:e c: ei sitzt-»
nxentmngt lllsdrag:
i J twer Land-Ihn er Der en fri, Uf
fenttig Stole, lsvor Barnet feist un
ldervifesz i at sttioe on those neigte
fua entelte Etrifttscgm Tereftsk
tmnmer Tuten til leaesitcrne, socn
Kinefekne leerer at lasse l::en san-»ti
dig at forstaa deres Mening. Fest-it
naar Eleer lan ramfe tllassiterne cp
ukenad, begynder t)-.1n at studete ke
rez Jndhvld.
llddannelsen er feist eg fresnniest
en Hutommelfesrpøvelse, sont itxe ta:
get Eigte paa Vet praktier Liv. Nople
of de lærdeste Kinesere tan itle strive
et Brev i rigtig Fertn til en Ven, da
te tun teilt-er Klassikerneis ok: Dipter
rasrtetneö Zprcg.
Hocrt andet eller hoert tkeIiI «.«l-::
holder Undervigningizstat:7L-.-r:n, en
specielt rertil anfat Ertlbe:5:nan5,
Etgaminet i sit Disckitt cg htioer Li
centiatgkaden, der tiliteker Mandibe
ten Abgang til en and-en Etat-nein
fotn holdes t)r-:rt tret-is Viar i Provin
senS Hovedstad. Ten holdes i en
scerlig Etgainen5»al, Ie: er Uns-get ef
tee femme Minister sozn :e:l stinkt-Ste
anlensml i Pesing. Rmchsmrne
samt-er sig gerne i et thust af ti tit
tolv Tusind, men der riskant tun ca.
tte Zufall-.
Provetne bestaar i Lpgsver, stren
ne i den tlagftste Stil tnen efzer Hil
tommelien alene. Opgaoekm indle
vetes under et paataget Its-In, cg for
at Etsatninatok itte stal gentenle
Haandsttiften,topieues L;sgave:ne,for
de afleoeres, af Sttivere.
Paa Entetejseeindens Forselstag
gaves der en ekftkaorvincer Titlndelfe
til at afholsde Etsaminer. Veo en
af Disse, der holdtes i Naniim mødte
der 18,000 Studenten og Der tunde
tun beftaa — 150. As de Lpgarer,
som gaves ved denne Lejlisgth nier
net vi: ,,Foroven ftemte Konfusins
overens nlev Himmekens Tiber«, vg:
»Alle Ting. sont er de famme af
Att, er lig hvekandtr. Hvorfor ftulle
vi tvivle med Hensyn til Mennestet,
fom om det var en enestaaende Und
tagetse versta? Vismanden cg vi er
de samme af Att."
Det btioer saa Aandioaternes Sag
ved Meister af Citater. tnnttede til de
cpgivne Sentensee, at vife deres Be
læsthed og Outommetsr.
Den næfte Grad, Hovedstadsgtm
den, tages i Peting. Her iatnles fra
6 til 10 Tufmde Kandidat-:r, men tun
850 bestaar. Kgndibaten triebee ind
i en trang Telle. hvoe han tun moa
medbtinge Sttivematerialer og de
Wedel-, han beeren Han maa tanste
tilbringe tre Dage vg to Retter i sin
isoletede Celle med et Brcedt til SE
de og et andet ttl Beet-, der et fæsiet
lPtxneiiI f.VEilI Milqtttder semres ;
.« w , ins-g; usw« its- fort-ve
u Teils lg sei-« silthauvig note-et
fes sine Kummers-new Hindert-essen
Pest-en et hast-d for Zelt med et fragt
Dewteb, pg Dtdsfalv t Teile-ne Um
ttte ttl Gicldenhedetnr. ·
Teller-le et ordnen t pries-en Der
