»Danskcrcn,«
ei halvugcntlig Nyhedsi og Opin
nmgsblad for det danske Falk
i Zlmerika,
udgivet af
DÄMSH LETlL l’l,"1kl«. HOUSE,
Blum Nebr.
.Vauikerea« ndkommcr Hm Tit-das og
Izu-im
Iris pr. Aargang i Te Forenede Stalek
CLZUZ til Udlandet 82.00.
siedet betales iForikud. Beiiilling, Be
using, Adrcsieforandring og alt andet
tmgaaende Bladet adresjerosk
VARlsH LUTPL PUBL. HOUSE,
Plain Nebr.
.Danikeren« ledes indtil videtc as Post.
A. M. Anberien.
Alle Jndsendelfer — Amen-düngen kor
tete Artitler vg Korrespondancer sendes
til Past. A. M. Anderien. Plain Nebr.
Nyhedet sendes direkte til «Danikeren«,
Vi. D.. Blair, Nebr.
soteked en the Post Ukklec at Bleir- Lseb..
Is seccpmbklss matten
Advent-ins Rates mode httme Upots
wolle-rinn
»Danskcteu«
Iciver lenbt til Subikribenter, indtil nd
ttykcelig Lpfigelfe moltages as Udgiverne
is al Gæld er betalt, icverensitemmelse
Ied De Fort-siehe Staters Postlove.
Rast Les-ferne heut-endet sig til Falk, der
wettet-er i Blut-eh enten for at kobe hos
dem ellerka at faa Oplysninger vm der
sperterede, bedez de altid omtale. at de iaa
Ivertigfememet i dette Blei-. Det vil vest
iil qeniidig Nvtrr.
Fra bedte til vækte.
Past. Chr. Falcks necenstaaende
Kritik optager vi efter »Es. luth.
Kitletidenve« for 29. Juli 19«3.
Men han maa finde sig i, at Vj føje
lidt Kritik til hart-Zu Ten, Der Dil
kritiiere, faar ilke omme fig, om han
bliver Genitand for Kritik.
d- s- q
Fta bkdte til vierte
,,J 1892ftiftc:eSBladet ,,Tanl·leren«
: for at Verne ern enangelift:lutk)erft
Kristendom cg for at bekcempe naonlig
grundwigiansle Vildfarelsek indenfor
»Den Danfkseoangelisblutherfte Kir
le« betonte Nu 10 Aar efter bar Denk
Stiftere ten Sorg, at se den frembcrre
ftærle Vildfarelser i fine Spalten
Saaledes læfer man i Nummern for
14de Maj 1902: ,,Slkal Grunptnige
Kamp for den sank-e Lutherdom alm
mesZ Kan ncgen være blind for den
umaadelige Beman s, fern hans
Fremdeagelse af Sattamenterne og
Troens er hat haft? Naar indse
Mission nu bngaet Vaa renne safte
Grund o. f. v.« Heraf faar man te:
Jndttnl, at Grundtvigs Fretnrragelfe
af «che:1ero« er Den fanke Butter
dokn Men- nu var jo leFjrundwaz
ejendomntetige Fremdraaeie af Den
avoftoliste Trosbekendelfe kenne, at
han satte Den over Eleäften J Nr.
95 s. a. lcefer vi: »Ein-km til at lunne
tto paa Gud er bevaret i den falDrte
Slægt. Naar troende Firrwldre bærer
deres lille nnfødte hen til Vorherreg
Daub, saa er Trcen til stete, i Det
lille Barn er Tresevnen cg Bestraf
ten. Naar Troesevnen er en Ebne,
som nedatves o. f. v.« J Nr. 101
lcefes: »Det ftedfortrcevende i Krisis
Getning ligger derfor ikle, som mange
ullart mener, i hans Lovoverholrxelse,
men i hans Selvopofrelse. Ktiflus
hat ikle holdt Loven for os.« »Oui«-ig
tigheden i vort Trosliv maa vife sig
i: ingen uangtet Synd ovetfor Her
ren. Findes en sa-adan, da bil den
Spitgende itke faa Svars lpaa hvad
der er Guds Villie), men faa en Paa
mindelse fra Herren pm den glemle
Synd.« Men Guds Ord leerer os:
»va merler Vildfarelfe12 rens du
mig fta lsnlig VII-fl« lSalme 19,13.)
J Vladets Nr. 4 for 1903 lcelles:
»Was-It Grundtvig sagde: ,H-jsiole for
Ungdommen’, saa stabte han noget af
latet med dette Ord.«
M danste Lutheranete i den notste
Syst-de hat Aarsag til hiertelig at
Ast-sk- Gud, fotdi has hat fort oZ insd
sitt Samfuutd http-r Gut-Z Otd leeres
M og rent, og hvot Samfundet som
Mut mager over, at dem tan blive
. at viere saalevei Maalte vi situ
jetmh saa Muse som tm, at vil
M sel- se im Dau- Osva4
let as i stl
— Ihr. Ia le l.«
»Danft«eren«s Opgave aprindelig hat
væket noget snæver.
Den forste »sto:rte Vildfatelse« sin
bet F. i en Udtalelfe om Grundtoig.
Men det mikrtvcerbige er, at Vildfcp
relsen itke sindes i ,,D-ft.«, men i hvad
»F. felv lcegger til. Tet lan da hveti
tten vi ellek Fotfatteren, Past. Joh.
HClausem bcete Ansvar for. Thi Frem
Idtagselsen af Satkaknentetne og Tro
ens Ord betegnes jo itte som Bild
farelfe; men det om Forholdet intel
lem Troens Ord og Striften lægger
Falct selv til. Lad Punktumset staa,
Past. Falct, hvor Forfatteren hat fat
det.
Det andet Sted hat Past. Falcl
fotfalstet, saa der staat: »Saa »Tro
en til Stede, i det lille Batn er Tros
evnen o. s. v.« Men der siaar i »th.«:
»Saa et Troen til Stede itte blot hos
For-Zwang men selv i det lille Born
er Trosevnen« o. f. V. Det er om
Fotældtene cg itke om Barnet, der
sigess, at Troen et til Stehe.
Og der er ftor Forstel paa Trcen og
Trosevnen. Smi. Brorsons Ord:
»Git alle Kongek ftem i Rad
J reres Magt og Vcelde,
De mægted ej Det mindfte Blad
At fcette paa en Nælde.«
t
I
Men naar Gud hat stabt Bladet el
ler en Blomst og rcetler den til Kon-:
gerne, faa lan de bog tage dserimod.
Den udebte man jo have Evnen til at
tage imod, hvad Gud i Dnaben ret
ter ha:n, ellet vgsaa Evnen til at med
tage denne Erme. Evangeiietk For
lnndelfe forudfættet altid nogenczlagg
Modtagelsesevne hos te Mennester,
den henvender sig til.
For-neigt burde F. have lagt Meer
te til, at »Dsi.« ogsaa hat inveholdt
en Jmpvegaaelfe af det paaantete
Sgykkr.
Der ncksfte, Past· Falct findet »stær
te Vildfatelfer« i, er Pait.3tovgaardi
Petersens: »Hvorledes sindes Gut-s
Villie-« Den, der lceser Etcvgaatk
Petersens Udtalelset i Sammenhæng
sog meo et enfoloigt Re, vil ttle faa
ibet, Past. Falct hat faaet. Et Pat
jfmaa Anfptsler at Fotfatteren seZV
vil overbevise Læfeten bet;m. ,,Jesu·:
Kristus ftigjorde os fra Syndens oa
Dotens Lov, knien itte fta Aar-dens
Lov (No:n· 8, 2). Han lpstpbte os
ikte fra at tjene Gut-, men til at
tjene Gan-«
»Oprigtighed et vel en L i v s b e
tingelse for selve Liret i Herren
—- for san vidt tan man i tybeste For
stanv siet itke have Lkv i »Herun«
uden Optigtighed —, men Erfating
riset, at selv hos Herren-S Venner tan
tet til entelte Tiber eller raa entejte
Punktes storte paa Optigtiahedens
Anna Lg Btift pas Optigtigkred
mevfster altid Btift vaa Mache-:- —
Vætft i Optiztighekx Betst i Klar
hev.«
j Fakts sitt-te Besnættning et Ege
Jfrem lattetlig. Enhve:, der læser i
fSammenhænH vil se, at der itte e
,sagt andet orn Grunvtviqs eller andre
kMenneskers Ord end Hsvedsmandsen
TTML 8) siger om sit Ord: »Sigek jeg
ktil renne: gaa! saa gnar han« o. s. v.
Vi lan, opkigtig sagt, itte se anbet,
end at vor gamle Ben Post. Falct
ligefrem ek eftet at finde Stcevet i
ssin Brot-ers Øjr. »
Vil ».Ev luth. Kittetidende« vile
sos den Retfcetdighed at optage even-I
;ftaaende Redegsrelsr. L
»Dsi.«s Red. i
W- (
E Summa ;
Ved en festkig Satnmenkomst ers
tokt Tid siken blev jeg opmcertfontl
paa to ældre Mand, fom san paa en
Beenk lidt afsides fra Feftpladfen i en
intig Samtale, cg jeg, som ikke er fri
for ved faadanne Lejligheder at væke
lädt nysgerrig, driftede mig hen i here-;
Nærhed og satte mig ganske rolig neD
i det grønne vev Sitzen af rem, dog
forst efter at have rakt rem Haanden
til et God Tag og Velto·mmen. Den
,ene Monds Navn var Weder, han var
gaaet ind i de76;men anven hedLie og
var ikte kommen længeke end til de AB.
De var begge Meolemmer af den for
enede taki-· Hirte, og det var nu Sam
fundets Opgaver, de havde under
Dtisftelse. Dem slap de dog under
min Nærvætelfr. Eftet at have dess
let et Par Okd med mine gamle Ven
net tog jeg i sl Ensoldighed min Lom
mebog ftem i Haab em, at jeg ved
deune Ajlighev maasie Iande faa An
"ledning til at samle Smulet til »Dan
Tflmn«. Min Lommebog nndgit bog
Mc Dies Opmctkfomshed, idet han
udhnydm »Bei er da vel ille bin hea
sist at uwa vor Mich thi saa
F J
"tornrner ri not til at Vaere lidt for
fiatia«· ,,’.!iei»« siger jeg not iaa tørt,
,,Det er biet Tagen-J Begivenheber un-—
sder Festen, jeg aliter at nedtegne, oa
. cr er saa bejlig Eil-gen undier Trce
eriie.« EfLr en ljlle Paose siger Pier
til Lie: Hoad tror dri, del bliver til
:::ed ket Aldetdamizlijem, sein der hat
virret fort libt Forhandling om i
»Dansteren« de sidiie Par Aar?
Lle: Vær nu lidt forftgtig, Pier,
thi jeg stcler nu ilte rigtig paa ham,
der fidder bag ved os, men ellers, hdad
det angaar med Alderdomghjemmet,
lan jeg da sige saa nieget, at Sagen er
ilte begravet endnu. Efter hvad jea
ser i Aarsberetningem er ket paalagt
Romiteen for Alderdornshjemsmet at
arbejde for Sagens videre Fremrne i
det kommende
Pier: Ja, for ier du, ieg hat gaaet
log glædet mig over deite Alverdomsi
bjem; thi min Kcne beide jo for tre
Aar siden, csa ftrals efter folgte jeg
min Farin, da jeg blev ene, og tillige
»wir jea for gammel til felv at gøre
,mit Arbeits-e, Da min Farm gav rnia
iitle saa store sama-mer« saa detlunde
Bett-Je sia for inig at hyre Hierw
Jeq bar ille Bern, sotn jeg lan trsfte
,. xnia ri: D oaa mine annile Tage Si
It en ten Tid lnr jeg be et has en god
l
l
l
l
l
Ven licscsr jea betaler for mit Op
solt jiiine Jndtckater er nu ille store,
thi di jeq sit niine Eiendele realisere
»:e Da rinsat i Pena havde jeg en
M Im sein ie-« satte no i Lande-jen
Ed: :nne til J Procent Renten eg deraf
skiar Ies- in en Jl. ritt-rat af 875. Af
kenne Zum ital ieq ndrede Skat oa
lietale 5:r mit Lphold, saa Du kan
not for-ina, at ieg hat itle start at
srntte med. Nu blot denne Reife bertil
for at bessae mine Lanrsgmcrnd her
caa tiefe Egne toster mig benved 811.
La, fer du, jeg tor itle driste mig til
Hat xaae as anedsuninien, tbi jeg har
je inaen Zitterhed far, bvar lange
iea ital leve« og iea Dilre da ilte gerne
lciriine Liientlighecen til Binde paa
3mine gamle Tage.
Lie: Hvor aamrnel er Du, Piet?
Pier: J net-sie Maaned bliver jea
De 76, neri min Moder blev BL.
i L e::lke!,ia:1 tror jeg, bei lan lade
1a aste, at du tager sol) hvert Aar
If Hose: stimmen Hund, vi flal jo
Elt: have noget need os i Graden.
Pier: Nei, ieg vil da se, om iea itle
lzn ilaa rnia igennem meo de 875 aar
lia. Lilien ser du, hvis vi havae et
lmaaeliat ca roligt Alaerdsornshfem
:J Viide iezz staan mine Penae til et
Haar-I nt Hjem nie-v at faa Lpboldet
»rein ia Menge jea lever Bel, jeg har
te: nn gut nrl, hvor jeg er, men ser
tru, Der e: ingen uredlotnmende, iom
itager imcd os gatnle, uoen de selv
ksn te en Hierbei deroed. Nu den
,kasi·iäie. jea er hoc-, de tilbpd selv at
Johclse nsig mod at betale Dein 850
irr-n Aaret for mit Ovholv ca rnin
Rief-Z Deri var nu ingen Ferkel.
TJJlen Ter laa ncget baa ved, ca Dei er,
itt De har ved entelte Leiligheder ladet
issq fnrftaa med, at jeg burde opgøre
lmit Teitarnente til deres FordeL san
Tde arrer alt ester mig. Naturliavis
san skulrie te nied Glceoe opholde og
Jvleie mig indtil rnin Dsdsdag ca give
Iknia en her-verlier Begravelse. Dei tun
ke ja være godt not paa en Vis, da
man ill-: stal have stort med sig i
Graden; men set du, jeg lunde jo
gerne leve for lange efter deres Be
eegning· Men paa et Alderdomshjem
der tror jeg ilte, at nagen vilde mis
unre en den Tit-, Herren hat tilstiltet
en her i Livet, det vil sig-., naar man
ikle optetter sit Testamente til Fordel
for ncgen Arvinger, thi faa var der
alligevel dem, som vilde glcede sig over
den-s Dag, man lullede sine Oer for
befiandig. Og tillige vilde det visi
ille blive faa tedsonnneligt for os
gamle vaa et Alderbomsbjem. Der
bin-de jo være lin Land og en have
til et faadant hiern, hvor vi gamle
kunde have lidt at beslæftige os med,
naar vi et vven Senge og ellets hat
wrtForsamlingöværelse,ht-or vi tunde
sidde og tyge en Pibe Tobak og tale
med hverandte orn nyt og gammell,«
ikke sandt, du?
Ole: Ja, den Fortlaring, tm kom
mer nied der; Piet, tan jeg gebt sige
baade Ja og Amen til, men« jeg stal
stig- W at del hat lange Wut need
bette Metdmihjenh Jeg tm W,
dtt pil Muse den SW MAon spat
gutem
Bier: Spottwo- menee but ieg for
IM US site ritt-Ia
Die: set its leer ists at sogen af
de WI- iom im ten-zum
M M hass- it- M at f- et
« em- W wies n
c —-—I
langt mindre komme lil at nyde noget
gadl dekaf. ,
Pier: »Bei et nscgel langl dorte.
Mcn jeg trot da ogsaa, al du set for
lanat ud i Fremtiden. Vel et vi
ncaet sene til at handle og til at faa
aadnet dore Pengepung, naat dee er
noael, som flal gennemfptes i vort
Samfund, der lrcever Kapital; inen
saa slsve er di da heller ille, at del
laaer en hel Menneftalder.
Lle: Jeg ital give dig el Regnestyl
le, Pier. Komiteens Foemand for del
vaatcentte Alderdomshjem hat vertel
ude flete Siedet for at etholde lidt
Lplygning hos andre Nativnek, hvad
del vilde koste al opføre el Aldetdoms
bjem, og han givet den Qplysning, at
del vil lrceve en Kapital af 820,000
at opfere et Hjein for 50 gamle Men
neilet, cg eitel hday tjeg erindtek,
dlev del fsrile Bidtag til et Alver
domshjem betalt ind ved Aatsinpdet
i Albert Lea, og del er nu to Aar sidenk
ca i de to Aar et der ille indtommeL
·2»0, og du ved jo, ast del et vedtagel
i Samfundet, al vi niaa ilte degynde
paa noget Byggeforetagende, forend vi
er i Vesiddelse af Kapitalw; og lad as
nu sige, at der indlominet 8100 om
Aal-el, da vil del taae atukal 200 Aar,
feken de 20,000 er i Kassen.
Pier: Ja, del Reanstytle tan jeg
not forstaa, men jeg slal sige dig saa
ineget, at naar feist del bliver sed
laaet, a: nu flal vi bngae Alten-entg
bjem, saa vil Pengene komme rigelia
ind. Men saa lcenge Fell levet i del
wisse, er del ille saa befynderligl, at
del gaaer saa smaat med Bidtagene.
Ole: Vi faltes nu i Zamfundet en
ria Mand, soin hat Kærlighed til de
aamle Mennesier, og som Vil sige faa
Ineael til Samfundel: Jeg vil stænte
810,(")00 til et Aldetdomthem paa de
Betingelier, at Samfundel reife:
810,s»)0 lsige imod inden Aar og Daa
er oniine, faa ltcee jeg nol, der vilde
lomnse Vind i Seilenez thi del vilde
jo lilive en god Frislelsr.
Pier: Bel, jeg trat itle, del nntler
at lale om de fiore Kapitaliflek, del et
kiit bedie, di saelter vor erhaabning
til 3-maafoll, naar vi slsal have udført
Zerset, sont lrwder Kapital. Diet hat
Leg saa ofte erfaret.
Lie: Ved du hvad« jeg tror Pier?
Jeg tksor ilte, der er nogen Interesse
for et Alt-erdomslijem hverten iblandl
Prceftet eller ude omlting i Menighe
dekne.
Pier: Ja, del et maaste nærmefl
troligt.
Ole: Nu ltot jeg, del et bedsl, vi
eejfer vs og draget hiern, Pier. Du
lan jv lage med as hjem og se mine
.Herligheder,du blivee del i Selllemen
let en Tid for al se Dia am. Jeg
flal løre dig et Var Tage ud oniteing
cg besøge de gamle Setlle:e.
Pier: Ja, jeg siger Tal for Til
badet
Dagen ester git jeg ud for at besp
ge Dle og Pier cg fandt dem alter i
en ivrig Samtale, cg her sit jeg jo
Anledning til at vcere med, og en
Gang imellem lorn Mutter og slogi
vaed paa Sommer Pagen svandlj
for os, og til Stutning tatle jeg OleE
min Lomtnebog med den Bemærlning,
at i Gaat interesserede deres Sam
tale mig angaaende Alderdomshjem
met. Ole lceste den hsjt, saa vi alle
tunde here den. »J hat vel ille noget
final-, at jeg sendet den tnd til »Dan
steren«. »Jeg hat inlel deriniad«, siger
Die, ,,hvad sigee du Viert-" »Jeg heller
intel, men jeg tror nu itte, at »Dan
steren« optager saadanl nogel Saat«
Bel, siger jeg, saa faat han putle del
i Papirgkurvem
En Ven af de gamle.
Bibelkritikcn paa Retur.
U.
Spotqu man nu, om Det itte egenti
lig er den bedte Amtde om Orien
tens Oldtid, fom vi hat foaet ved de
ftore Udgkaoninger og De mangfoldige
Jndstrifter fra Samtidem der hat
Igivei Anledning til disse Theorier,
jfaa ligget Svaret allerede antydet i
;den Kendsqerning, at medens Theolo
Lgerne i Tystland for den allerstøtste
»Der ek »hiveukiiiske«, tigespm de i sms
Tid var rationalististe, saa er Arkan
Hlogetne det itte, med mindre de som
den yngre Delihsclx der ipvtigt næppe·
shsret til den semitiste Artæologs yp-·
lperste Fam, hat taget deres Parti.Z
! Efm de Erfakinget, man hat gjvrt
om den ensidigt litemte Kritits Upaai
lidelighed i den profane hist-prie, et det
sauste natutligt, at Atteolosger og
historikere hvetten beunvrer den
Metpde ellet Resultatet i Religionshb
l
I
l
l
l
·
L
(
l
l
istorien Det hat i det sid x Rothw
krede diriet kretragtet sont CAN-Iaqu
at med Persertrigene begmikkk den
paaxikclige Historie og at der fr- Ti
den føt disse tin-. ltadcs Dir-then Did
ninge dg Sag-h i dct hojeste ined en
lille Mnlighed for en ubeitemt lille
historist Kerne, Trojanettrinen f. Ets.
hat, hvis den negen Sinde et lilevet
fett, i alt Fnld itie lignet de homeriste
Tintetes cq Ennaeres Beretttinqer.
ng saa er ulæk de Folt san lidt over
beviste om den litercete Kritits UfejL
»b-arhed, at de vover at udgrave Lib
Isager og Bygninger i Troja, Tityus
og Mytene, der i alt Fald tnere svatet
stil, hvad Homer besynget, end til no
get andet, ja man gaar den og udgra
ver Bevisek sor, at saadanne mnthisle
Heroer sont Minos Paa Kreta og Mi
das i Frngien et historiste Personen
Man findet en hei Kultur i det andet
Aartusinde sen- Kristus, medens Mo
ses, efter »Bibelttititterne«, maa ha
re vceret aldeles ntnndig i Etrivetun
sten, sont man deg findet anvendt ined
Fertdighed og Eittethed i Tell el
leatnasIlktiver med de mange Bren
stnber til og fta stanaam i hvilte Kul
tnritanken sorurscttter at vcete en ligi
nende som i de bidelste Betetninget.
Til Eteempel Paa, hvilte urimelige
og falsle Resultater man tan tonmte
til ad den rent litekcer tritiste Vei,
naar intet Hensnn tages til de histori
ste Vidneibnrd, tan di anoende Mein
den fra Mosebsgerne pag en nnere
Forfntter. Det jndsle i Blick-ers No
vellcr er itte en bestetnt Gren as de
jttdste Dialetter, men blandet, dels sta
Hat-Ebenen dels fta Viborgegnen,
fandin dir-est ogsaa sraRandetsegnem
Eiter Bibeltritittetnez Mein-de maat
te man sige: »der er der tendeliae
sproglixxe Forstelligheder, det et aaben:
hart, at der et to ellet tte optindelige
Kilker. flere jndfle Fortasllinger eller
Brudstnttet, som er sammenardejdede
unt-er Blichers c««at)n, i Siedet sor
hdilten der Igsaa tidt ncrvnes en an
den Forsatten Pethillernank; sand
fnnligvis er der manne Fotfattere, on
Blicbet hat liden ellek ingen Tel deri!
Tet er heller itte vansteligt at se, at
Zonen i diEsc Fortælliitger er micget
soritelli§, i nkgle sollelizt dies-IX i
andre ille sti soc Zentimentalitet
Einninat De tan aldeles itte viere as
een Foks attet!«
Paastaneen om,«1t JEraelitterne has
optag et meget as deres Tta og Gudg- I
«nttelse fra Babylonekne, stridet ntod
det betendte Fattum, at et overvunde t
Zelt itte let optaget -iejrl1ettensl
Ilandslin met-eng renne dekimod let
tere paavittes af den overvttndtresks,
sanledes som Nomerne fra Gratetm
Den babyloniste Etabelseshiitorie be: i
qnnder saaledesz »Den Gang bleoJ
Hirnlen detovre itle nasvnt og Jotdnl
dernede itte tcldet; Tybet vat- den fes :
ste, sont avlede dem og Havets Etrp:n,
soin sødte dem;d-e blantek detes Van
de samtnen. Endnu var innen as Gu
rserne blevet til, intet Navn var ble:
vet ncevnet, og ingen Skæbne harde
trttsset sin Bestemmelse. Da opstc d de
state Guten søtst Lactntn ogi
Laclainn.« Syndfloden stildresis som
uden and-en Anledning end Bele- Vie
de, og Gudinden Ea reddek Ut na sis
tim (Nea) ligeleees uden An editing.
Gudeene er indbyrdes uenige, stælrer
as Angst som Hunde, vg samles ont
lit-napistims Osser sotn Fluet otn
Honning. Synes den ærede Lesen
at det et ritneligt at udlede baade den
mosaiste eg tristne Forestilling om en
evig Gud samt vor Bibels fskste Okd
om Stabelsen eller vor Trosbetendek
fes fsrste Artikel fta snadanne Uhyt
ligheter vg- en saadan Mangel paa
Ast-estng Dei er natukligt not, at
selv bibelfte Ideale-yet uvilligt tagek
Afstand fta en saadan Absurditet,
uagtet dereö egne Gisninget undertis
den er vanstelige at overbvde i Fan
tasteri, f. Ets. at det gamle Testamen
tes Patktattee, Dommeee vg Konger
egentlig et dabylvniste Myther omj
Sol og Maane.
Det har, sont anfert, hidtil af »Bi
bel trititete« veeret hcvdet med stor
Susstsance som bevist næsten til Evi
dens og antaget af alle, sont ovethove- s
det tan regnet tot stemmebekettigede i
disse Sagen at 5. Moseng er lavet
as prosettkt sindede Prcster itte meget
leuge sit Mag Jofiak Ttd, og at de
site fetfte Moses-get er destnittvt re
digeeede under den babnlpntste Land
flygttghed tned Benyttelse as en qod
Suec cldte Stetster, der ttte tan giee
siee Fort-eins pas stot- htstottkt Sto
Mdsiabed, men mest man betrug-m
im Mit-a og Jendeusftetstee. De
to Wind t Baums-I pg Rome, sein
Wettst- t geb Its hat knapp-mich
«
c
i
«flet·t Studentet med, hvad de faldet
Beoiserfor diese Paastande, et vift
Professorerne Buhl og Michelet, af
hville den forste meget fotsigtigt frem
drog Epøtasmaalet oin den ntzere Bi
lsellritjts Ret on llret tned det Resul
iiM sein tog itte rentud prollarnere
dess, at den haode Ret i tet vceientlige
og llret i mindre Tina, met-eng den
fidite nnlgv hat udgiret et Strift,
,,(·sjatnle Helligdoinnie i nnt Lite« (d.
o. f. Tct aatnle Testatnente i bideli
lritiil Liszt ioni aaar ud paa, at det
er herlizt i Diaaneflin at fixie, hvor
wroærdizie cg itonne Riiinee de gainle
Helligdotnme er. Jniidlertid hat
Prof. Michelet for itte lange siden i
»Norsl theoloaift Tidsflri7t« annseldt
en lysi Samlina af Kominentarer til
det aninle Teitainente, af lsoilte han
scerligt doceler ded Gunlels Kommen
tar til Genesis, hvillen han priser so:n
»lige til epotegorenre oa bngaet paa
et solidt lulturhistorist Grundlag«,
sinnt Gnnlel hat-der, baade at Gene:
fis (1. Mosebogt er en Zarnling as
ældgatnle folteliae LI riet-erinner.
hdille Santlerne liar bedaret med fix-r
Tro lab, og at digse Fortællinger di
fser den ftore Forslel incllern Israel
i
i
Religion leg andre Reliaiener. Men
dersoin Fortællingerne er Lidiaan,
san er de ilte Tendenz-d- iatnitiaser fri
;sildigste Titel-, sont »Vioell ritilien«
jbidtil saa afgjort bar ei leeret se n
for, og dersom de difer den it: re F r
flel paa alle andre Rel iaioner eg Je
raelg Religion, saa er denne it!e, sont
Delitzfh hat erllæret den for, tnn en
uren og fordccrvet lldgade as B: del-Z
iNeligion Ant. elder-:n ntnker, at lnn
selo leenae bar syntes, at de ieraelitiste
Oltidebetetninger fer ud til sat oasre
lefazam ca at den as «BiL-«eltrititlen«
graoede itote Kloft melletn Proscar
nes og tidliaere Zlceaters Tro deroed
svinder sicrrtt ind. Fdan nasdts er entnn
en ni) Kommentar til Jlioie--r-gerne,
Eteuernagels Teuteronoinintn (7-.
Moseboa), foin gaar nd im den »ne!
almindelig anerkendte Enndlsez at F-.
Mosebog ille er et irit lotnxoneret
Pregrani for Rong Josiae Reis-sinn
tion, inen indelJol:er nedatoe: reifen-is
jnridifl Tradition«.
Er eet en anerkenkt Stank-L saa
maa »Bibel tritillenz « li. «.-na ::-;smkt
ea Hooedbjorneiiem net ilirå et :'- Mo
sebog staat i flarp Medicetnirk ts. l ten
for Josias herstende Tilita nd, ickke :n
anerkendt Ufandhed. Ter liioee inz
ledes ncepre cnden lldoej end at nn
derrette Studenterne om, at bessrer-n
tiden er der noget nnt epoteaorenke
hdillet man niaa holde sia til sont den
idtte blitzende didenilttbeliae Eies
rinn, drin ined del Fori«-el«oid, at den
let lan tat-es ved den nasite Boa otn
Ginnet
Der nieez Lxerere Ve: tkrteli,:e lin
dereisttingsanitalter for del-zitte, sotn
Dæltet leere-«- Eleve:8 Forargelse ea
Harnie veo uasrbedig Tale oni de:
gainle Teltamentes rinae Vetndninky
oa der gires manae gejstliae, itte Pra- ,
iter alene, hois Bencegtelie af det
ganile Teitatnenteå bistoriste Paalire:
lighed bar stilt dein oed den trcende
Menigheds Tillid. Ja, heleigvig trot
Menigheden itle de glatte Forstwir
ger oin, at Biblen just itte et helt
trovasrdig, nien at det got itie noget.
Dei niaa oel antages, at Ailden til
Frafaldei er en holdningsloö Bestra
belse efter at folge med Tit-en, at viere
med paa de nye tysle theologifte Mo
der. Saa er det jo heldigt, om den
modetne tysle Bibellritit er blevet af
lcegs og ille langere er nyeste Mode,
men del et en sprgelig Mangel paa
Stpnsomhed ille at tunne le, at naar
den gainle Pagt, som er den nyePagts
hisiotiste Grundvold, undeegeaves, san
faldet ogsaa den ny.
Otn den i afvigte Eitetaat boldte
Orientalistlongres i hamborg bereites
det, atTonen var mindre »bidelleitist'«
end hidtiL J Danmarl hat Augu
bene paa det gamle Testamentes Tro
vcerdighed maafte vatet lidt mindre
aabne end i Norgr. J Soerrig fynes
de at vcere meft wagaaende, men nis
der dygtig og ftimodig Modftand i
det apologetisle Tidssltift ,,Facllan«,
der udlomnree maanedlig til en Ptis
as 4 Kr. aatlig.
J.S.DetchmannB-ranth
i »Er-. Dbl.«
Dee allerliebste viwe maaste vore,
naae man tun-de gsee ved Kritiketne
Wespen ved Retter-n- afrette en til
atbkde andre. Bienennan
IWUM
» Gier IS. cis-Les net-e Idee-let
M d V Wut NOW Sie-«
mix km Ie.