Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 14, 1903, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    er der aldeles intct at indvende iinod
Milliaheden af,atL-·srindkmgen am den
tnn er dedaret ins-J en af de state Fol
leatter, Semiterne, lcenast, oa renest
hos diese-:- hedraisle Gren, Da af den
nes Sind ifær hos Jstaeliterne, der
holdt fast derved, da de andre flatt,
uagtet JsraelitterneSFlertal irselig og
idelig leflede med eller naesten git op
i Afgudsdyelelir.
Om Professor Delitzsch« Kejser
Wilhelm og den thste Theologi hat en
Jndsendek i Jyllandspoften strevet et
Pak Artiller, der synes at gaa nd fra
tvivlsomme Forndsætninger, navnlig
at et Fritcenletangreb paaBibelen tan
betegnes som »Religionskøte«, fordi
det falder i Traad med den tyste Kei
sers ejeblillelige politiste Tendens,
med hvilten det sandsynligvis not
harmonerer. om de anmassende tysie
Jeders Fotfcedre tunne der-ves- noget
af« den Glans,der omitraaler dem som
Guds ndvalgte Folt. For os danste,
der i den tyfle Kejser altid føtst maa
se Oveehovedet for den Nation, fom
plagek og forueettee vore Landsmænd
i Sendekjylland, vilde det nationalt
set vorte sie-ne Sorg, om Overhovedet
for Plaaerierne var en hiertelig og
ndmng Leisten end om hans reliaiøie
Tro et af mindre ledig Art. At han
hvetten harAandsftihed eller Tro not
til at agte Grundsætningen om at
lyde Gnd meee end Mennqitenh naar
Menneftet er steifer Wilhelm med den
panskede Nceve,er vist en afgjott Sag.
Dei er saaledes ganste let fortlarligt,
at han tan se med venlige Ljne paa
en mal og blattet Halvtristendom,
om hvilten det sittert tan stsnnes, at
den itte vil tnnne were en Magi,
med hvilten der maa eegnes.
En faadan spagfcetdig Religion et
den i Tyftland meget udbredte Natio
nalisme, d. d. s. Tto paa, at Gud hat
stabt Versen og tildels ftyier den,
men at nogen historisl Aabenbaring
giveg itte, Jesus var tnn et ineget
dngtigt Menneste, en meget dis Lee
rer, der del hat talt niange »pragtful
de Ord«, men tnn er opftanden i fine
Bennetg Minde, ligesoni andre Men
neftet, saa at det del tan aaa an, af
Henfyn til ,,Fanatiterne« at tale oin
hanz L-pitandelfe, natnrliavig uden
at ointale, i hvilten Betydning man
tager den. Det fdtstaag let, at for at
bane Vejen for den Religion, maa
man helft tillcrgge baade det gamle
ca, det nne Testamente en faa litetcer
Optindelse, at deeeg historiste Usands
hed et ncrsten given
J den fvtfteHalvdel af forrige Aar
hnndrede pinle og tlcmte de vantto
Theoloaer det ny Testament-» paa alle
Maadek for at gøre det npaalideligt,
ins-n noaet eftee i JJiidten as Aarhnw
drecet dar diese Vlngreb oæsentlig
afilaaedr. ’2lnarel·ene dendte sia der:
eitek ined Welt-hausen som Feier mod
det gatnle Testamente og nddannede
-—-—- ellee git nd fra —- en Theori om
dets literære Oprindelse, der gjorde
dct af nied dets historiste Paalidelias
bed, hvilten Ihecri taldteö »Bibeltri
tit«, da man natnrliadig itte vilde
vedtende sia Tendensen, inen ajcrde
Fotdrina daa at deines as stcer, lit
tetaer, tritiil og videnslabelig Inter
esse, meteng man tillige ,,nddydede«
Jstaels Historie (d. v. f. gjocde den
flad). Theorien om Mosebøaetne set
nd, soin folge-: Ældst ital 5te Mo
sebog vate, bevidst opdigtet omtrent
7—800 Aar eftek Moses, hvotefter de
4 førfte og Josvas Bog blev sammen
sat i Babylon ca. 100 Aar seneke ef
tee celdee, flere Gange omarbejdede
striftlige Kildet. as hville de eeldste
var Davids Tib, medens den defini
tive Redattion paaoittedes af haban
niite Gudesagn og Kultur. Antallet
af Kilder til Molebegerne, hvilte Kil
·der man stadig ,,opfindet flete ai, er
for Øjeblittet ca. 5 ststre og nogle og
tyve mindre· Man hat fokspgt at nd
give »Mosedpaeene med dist- Bilde
steiftek«, trntte med sorstelliqe Far
rer, den saalaldte Haeletinbibel, om
hvillen en Tilhænaet indes-mitten at
det er umuligt at læie om en Begiven
hed i den, saaledes at man faar et
sammenhængende Jndtryt, hviltet
et saa tnulende for Theorien, som
man vil forlange, da man jo netop
stulde faa videnstabeligt Lys, naae
det guddommelige Lyö hlev finster
Man eetndte, at de saataldte Kildes
isttifterxitte ’ee Fund-as hidtil nkendte
Oltidssttiftee « sellkt EMIMMI TT M
Styttek as de« UMWOOIM«MM
det- tettifle »Am-spu« sinke-Messen
Matten-l fort-eilte MettttteeeieJ at
M Kritik er kent liteece og alve
- les itte htstoetit, hslltet fedfte er sandt«
’ - meet paa en ein-sen Rude, end de ene
- ner. Stet, at noaen anioa, at de bi
sioriske Bereininger i txt nnIeslamen
te forsi var optegnece del llmde Aar
hundrede efier Leisten-J oa arundeke
paa celdre Slrifler, as hville dog in
gen var asldre end del femte eller
sjeite Aarhundrede eerr Firmen-, mon
dei saa iile i høj Grad vilde svækle
Tilliden til Bereiningerneg historisle
TrovcerdiahedZ Men det gamle Te
stamentes Kritillete erllæter, ai deres
Tro er saa sasi, at de asrer dei langt
l)øjere, end man lande, inden del blev
,,uddybet« af den nyere Kritik. For
Resten antager da Kritillerne i bedrel
Overensstemmelse med deres Theori,
at Palriarlernes Tilvcerelse er tvivl
som, Moses Historie i Ekøj Grad til
digtei, og at der forsi efter Davids
Tid bliver Tale om egentlig Historie,
dog saaledes omdannel, at Israel
for det syvende Aathundrede wesent
lig dyrlede Afguder, og at det var
Profeterne, der sprst slassede Troen
paa den enesie Gad,
J. S. Deichmann Branth
i »Kr. Dol.«
Pave Leos sidsle Digt.
Det var stonne Ord, der stod i
dcite Digt, disse neinlig:
»Den, der i Ære og Magt saa hsjt
over andre hat raget,
Mon ej den straffende Dom haardere
venter paa hom?
Se under Smeriernes Jag da straa
ler det lifligste Billede,
Qg til din bange Sjcel da lyder et
trostende Ord:
Hvi belymres du saa, og hvi vil dit
Hierte du plage?
Hvi fotny den Sorg oa Tvivl, sorn
din Livsdag hat fyldi?
Krisius et naaderig ncerl Han horer
den ydmyges Bronnen
O! du, som angrer og lror! Se han
han vil sleiie din Synd.
Dei er Ord, som ille er til at lage
feil af. De udialer baade Its-descr
lendelfe, Anaer da ydmyg Zorn-si
nina til Krislus og ingen anden. Og
hvorfor ille glckde sig over saa llare
edangelisle Ord. selv naar de lommec
fra Paoen i Rom, ja saa meget mete,
naar de tommer fra den Kant, hont
sra man saa sjældent set noget af
den Slaas. Ja, slulde ille netop vi
edangelisle Kristne glæde os over, at
der as Paven paa hans Dødsleje er
peael for den store Masse of medfor
loste Mennester paa, at Gerningen in
tet forslaar til Trost imod Synden,
inen Krisius alene. ·
Men der er oasaa noaetsvemodigt i,
ai del var bang sidfie Mai. Hvad oni
del i Siedet lJadde oæret bang sprste?
Hvor lanat anderledez havde det ille
darei, om den bøjlaerde og høji bega
vede Mand haode begnndt med at pe
ae paa oa forlnnde for Gejsiliaheden
oa Follet i Romerkirlen, at ielo de
bedsie tommer til lort med selv deres
bedste Gewinan Selv Paden maa
som en Syndet lrybe iil Korset, oin
han vil venle Salighedl Ja, om han
badde beayndt oas fortsai med en
faadan Fortune-elfe, da lunde di fuldi
ud have glcedei os derover. Nu maa
man frygte, at »Den sulkende Sjcels
Nattetanler« dor med Leo, oa Romu
lirlen vedblivee med at leere Syndere
at troste sig med gode Gerninger,
Bod, Ofre og ved Helgenernes For
tjenesier.
Dei er nceppe aliid sandi, hvad
Otdsproget siger: »Naar Enden er
god, saa er alting godl.«
i
-—-——--———·.-————
Dct støkfte.
As n-—n.
A: ftnre Stibet i Vejr og Bind,
Naar Rot-et er brudt,
Lg Zkrrqet forftudt,
OF Ecjlet er sonderflængct,
Dei Wider jeg stort
IF nrandigt girrt,
Ton, ket jeq ded,
Zom er endnu stotte:
»A! ftyre sit vilde, ubændige Sind
Og holde fin Vtede stetige-M
- At viele sin Ame, sit Bord og Tag
Med en fothms Ven
E Og vev Mildhed igen
Heim inderljg til sig binde,
s Dets lcjldet« jkg stort
-" Og edelt gjort,
Dog det jeg ver-,
Som et endnu stotte:
»At binde sit hjetm ulmensde Nag.
Og vinve sin Vitteste Matt-X
Lilt state nted Tillid paa Himmelenå
Gud,
Warst ljan linker dort Titaab
Ha US findet med Haab
ca af Itaenafel oa Fate tidftiet,
Tot lalzet jea stott
Oa priseiia ajdtt,
Den, det jea ver,
Zorn et endnu stotte:
,,«.Ilt bie da stole og taett holde ud,
Naat han stjulet sit Aasyn og tiet.«
Saa dcemd det vilde, btusende Sind,
Saa hold ej igen,
Men got dig din Fjende til Ven,
Saa haab, hvot du ej Udvej tan skue,
Ja, da hat du gjott
Noget giodt og stott,
Og tun et jeg ved,
Som et endnn støtte:
»Lut Himmetigsglæden i Hjettet ind,
DenGlæde, det blotnsttet bathaveng
Tue.«
Fra Mam.
tKottespondance til »Kr. Dagbl.«)
Meens Klint, d. 5. Juli 1903.
Meens Geogtafi fottjenet at stri
deg om. Vi, der sad paa Stolebæn
ten sot en EnesJ Aat stden, sit at
lvide, at Møen et en lille bitte Ø paa
«4 KvadtatmiL det adstillesz fta Fal
Hstet ved Gtønsund og fta Sjælland
ved Uldssund dg hat en lille Kob
stad, sont heddet Stege. Men naat
man tommet en Tut hetned ,set man,
at Møen et tneget mete end den lille
Øz het et i mange Henseendet det
ftøtste, Danmati hat at epvife, som
jeg nu stal fottcelle lidt otn.
Jntet andet Stcd i Danntatt hat
jeg set en saadan Ftodighed sont het.
Møens Hvede- og Kløvetmattet tan
faa Tandetne til at lobe i Vand paa
enhvet Landntand, man let i disse
Tage et Vetld as duftende Filøvethø
her paa Len, oa Heste staat tøjtede i
Gras, der gaat dem op til Bugen,
sinaa Fialde blive helt botte i det
atønne, belaende Gtaezhav, oa paa
den deftlige, steckte Halvdel af Øen
kostet Landmanden 20 til 25 Fold
En Innre Land paa Møen tostet
ist«-i sit. oder en Bant, medens en
Tonde sjcellandft Jotd notetes til
»Im Kr.
; Men Møen hat itte alene sine Klos
detntattetx den hat tillige fm enestaa:
end-: Vjetaean Oele den ostliaeSttcet
nina af Øen — Bjetgene taldet Mo
enboetne den — er saa bundfotstel:
lig fta hvad vi elletg et vante til at
sotstaa ved dansl Natur. Munte
bjetg ved Vejle hat matt taldet »det
danste Schweiz«, tnen med Utette.
Dei danste Schweiz finde-H tun het
Pan Mom. Her et det mest battede
Terrain, man tan tcente sia, da lanat
tnere hattet ca stejit, end man nnstet
fia, naat man hat ttavet tnndt en
halv Dass. Battetne et sternme, naat
man et til Fddg da stal odad, oa
man inne-J, te et endnn vierte, naat
man sit-der Pan en lille Eintritt-hanc
med te taite Heste sot da sial ned ad.
Ftexnined som man et, lutter man
nviltaatlia Ltjnene, men Møenboeten
——— vor eistvcetdiae Brett da Kust —
ladet rolia staa til, og et lhstiat Pi
Istestnceld hen oder Heftenes Øtet sen
det as ned ad den stejle Batte oa om
de statpe Svina i en Fari, der et ab
solut ntøenst, og vilde faa en Jnde
ellet Sjcellændet til at daane. ng
langt mete hattet, end Møenboen beh
det sig om. Jeg staat med min Viert
paa en as Battetindetne ude paa hang
Matt. Vi er attstilllge Hundtede Fod
tret Hadfladen, som et Generalstabs
mætte udviset, og det yppigste, tnest
btcgede Blomstettæpve btedet sig set
vor Fod. Men ingensinde føt et jea
kommen til saa levende at tcente paa
Gl. Teits Stildtinget af ,,de sde
Orten-M sont het. Matten, vi staat
paa, dhttes itte; min Viert foricellet
mig, at et Pat Heste ilte vilde tun
ne ttcette Ploven igennent det lang
agtige Gtønsvcer med de alenlanae
Rnddet. Amt-get vil itte æde ghldne
oa sptaglede Blomstet, tun Faatene
taget til Tatte med dem, og dem et
der ogsaa stete, løsaiaaende Flotte af
her i »Bjetgene.« Nei, det et sandt,
Faatene et itte de eneste levendeStab
ningek hetnede: en Date tejset sig
lige sotan os, siddet et Øjeblit abe
veegelig som sastgtoet til Jotden og
fettet saa as Sieb i viid Fatt i en»
vid Bue uden om os; og sea SM
btynet staat en meegtig Raabuk pg be-«
tragtet di opmcttsomt med sine state
tlate Dim, san tontmee jeg uviltaatis
ltg til at gste en Bevægelse -·- est
det sntutte Dyt et tyst bott sont en
Bind. Og endeltq dugotmr. As
- dem eier »Bjergene« en righoldig
Eamltna i alle Stvrrelsen Jeg hat
i Levet as to Dagse haft Fornøjelsen
at state paa fire af dem; og de er saa
talrjge, at ver hver Sommer dræbeg
mange Paa enhver as Gaardene her
i Omegnen Den rige Vitdtbestand
her i iBjergegnen er just tkte noget,
Bonderne glaeder sig over. For der
er saa mange Dyr, at de vfte gør be
tndelig Stabe paa Rugmarkerne ved
Vintertide, og alligevel drister ingen
sig til at styde dem, for Jagtretten
tilhører Herren til Klintholn1, og der
vaages omhyggelig over, at den ikle
træntesz man behøver tun at gaa
udenfor og afstyde et Gevcer i Luften,
og snart vil en hel lille Heer af Stud
fogeder have Fcerten as Krybstytter.
Og hvillen Udssigt har man saa il
te her i Bjergene. Jeg staar paa
Kongsbjerg i ,,Bjergenes« sydvest
lige Rand — og hele Øen ligger nd
bredt svr rnig svm et sorstørret Korn
hvorpaa alle Enkeltheder er satte af.
Bolgende Kornrnarter, idyllisie
Lands-Wen gamle minderige Kirter
og en Meengde Vejrmøller —- hver
Mand hat sin, hvorpaa han grutter
Kornet til sine Svin og Kreaturer
— danner en stadig velslende, bro
get Billedrcet’ke, hvori sidste Billede er
Stege paa Øens modsatte Punlt. Og
saa ud over dette Miniature-Land
stab paa alle Sider — Havet, den
blanke, blaa Dstersø, det Han, der
sna mange Gang hat genlydt as Dro
net fra de dansste vg svensle Stin
lanoner. Det ser ud til tun at være
en 10 Minutters Gang vorte, men
det tager over en halv Times rast
Gang, inden jeg har tilbagelagt den
terrasseformede og snoede Vej og
staar ved Siden af det lille Fyrtaarn
paa Øens sydøstlige Hjørne. Men
saa har man jo vgsaa Lønnen dersor:
Iet Bad i Dstersøens Vover, der er
Jas en anden og bedre Slags end
JStrømbadene ved Strandvejen.
! Allerede lcenge før vi tomrner til
Y«Bjcrgenes« vestlige Rand, har Jord
bunden, hvorigennem Kridtet vg Kal
ten brnder srem vg sarver Battetvppe
ne l)vide, sortalt os, at vi ncerrner os
Klintelonaens Perlads. Oa, en halv
Times Gang gennern den prægtige
Klinthvlms Stov fører os til det
mest storslaaede og betagende i danst
Natur.
Der stal vccre stor Bernefest ude i
Klintetongens ganrle Rige i Morgen
(«Mandag). Vi venter dersor med Be
strivelsen af selve Klinten til næsie
Brev.
Mads Thomsen.
W
Bogamucldclfc.
IDcn rette Brug af den helligc
Nadverc.
txt-requ of P. E. VigJ
Terms lille Vogt, bestaaenlsc Of sk
ZiDer, er sont alt, hvad Post-or VU
stkiver, sasrbclesz inkjausendh printqu
zrq klar. Tct DilDe sittert ockre otm
fteligt at manij le Nr er for
alexnt, Imar der paa Zif- Zirer stal
qiveö en toncig m asgte lutltersk Frem
ftillinxt af Ratsperan rette Brug.
Men Fremftillinkusn er itte alene
tlar. Der Haar cn dnb llnrsserstrøm
af Varme gennem zitarhedseth oq
ooeralt masrteszs Forfattzreng inderliqe
Hiertesorhold til De Tittzx,l)vorom han
taten
Der findes« i Denne lille Bog noget
Jodt baute for vife oq enfoldith Jn
11en Vil fuktmte at got-I Bekendtstab
Ist-D ren. Faus i Tanish Lutbcran
Publishing Honfe. Pris: 10 Gent-L
(rs—-y·«)
Wurm-L sent-L lldstet, nlooi when as
enhvetxslrt ofebljttctia tmhrch fultiitasndig
belbrebtm Toner Linnan Jx erhvert
Apothek·
VÆRDlFULDE sALVlL
- .s Bittens-u es II
stukuvsetätlksrök III pu Mut
swlgcs bo
R U 0 L s’E N.
01 WFLC st. IT Vorm-. U. I
PKIS 2sc.
. .Vks M Sslvo or nehmt-et m
’ M. bylclsn kunnte un. denn-h
W kund snomto Illo Is
cn h Osmia-me e
TU sahst-, som lasse-set 25 cum
ists-Orten sit vi senkte sslvsn tru.
THFTZWJ
. X K « s
Iris Lands-II Enebækdrlstc m en Flasc
as Lukwino Euehcksimw Pkid «-5 Gent-, san
man ucbeteve 5 Gouv-Iet- as en tun-, helft-m
Lcnve ou forftiikense crit. tuvirkeo as eene
nehm-. K ol- Luswins, den enefie te te
har vcketi attedeu 15 Ams- tilfalqs äs
vore A knien-. Mut-es der singen Agenii e
re· Ila olaq, san spag Tores Grasen-non
euer den. Ase-net Inst-s- ann-alt til at set-e
vor cuetmmkuv oq note Familie-Medicina
stot Jortienefiez Diesem-rinnen ieudes seit
pas print-sende. Luni-M C co» 2448-45
47 .Ktmz e St» China-, Ill.
Haidlijc
10 Aatsk Virkiomhcd.
Z Fotfcndcs til g
Z alle Stufen E
Bryggct paa ægte gammcllands
Anmut-. Skriv cftcr Prisliste.
Agcntct antageet
SELLE clTY SREWING co.
Steine, Wis.
U G. gamegk
Ymtilt xnege.
cfsicr over Vanl of Dmciiikstcm
ssjice Phone 161. Ref. Phone 126.
Hutchinsom Minn.
DÆMissionshjm
130 Prospekt Ave» Brot-klun, N. J»
anbesalcs. Nrjiende nfhentes pag ijlaw
grade. Logivttl hvnb Tid og nl hvilten
Station Te kommen
, lron
Xssp Mountain
Reute.
Det store sydvest-system.
Den mest direkte Line fra
OMAHA
Kansas city og St. Louis
til Pladser mod
ØST, SYD og sYDVEsT,
Bot springs, Ark» san Antoujo
Tex» og alle steiler mod Ost og Vesi.
Haku-end Dem om Underretning til
T. F. GODFREY,
Passagep og Billetagent,
0111aha, Nebr
l-1. c. TOWNSSN1),
P. ö- T. Ä» St. Louis, Mo
DANSK sAcFøREk
H. P. Petersen,
Att()kney at Lea-.
Wiss-met her i badet. men tsliis og skkivek
det Jan-sie spros.
Triissscs pxiii Ricli Cz clapp’s Kontor,
206 see Buildin3. 0mshs. Nebr.
Alter-Malerin
oq andre Kvnstinalerier. sanfin Votum-, M
samt Radstein- og MariaeEceiier s· i. I. ists-N
iimm oq billigt. s Liebste oq sineste iaippktekcde Sonn
fluvi- coloks) vq prepqted csnvss hemmt-.
sestilltiiqek moving-s pai- Iegiitiigeftil Alten-main
Ohi- «.JENsEN.
St North stiv st» com-all Klass. Is.
Don-T BE Poet-Tot
TM the Istsqliie·oklklssl
ROCKV IOUNTAIII In
’-. Msse only by Msillsoss Miss
s s; eine cis-. Mist-am Wls l·
s keepi you well. Our its-i
« iner ein on each psclks
Fritz-. »;, cer. t- Nov-i
in diJlZ lkcspt no sind-s
MISIIOOTIIIIIO III-· FU· IM stockt-II
f-, fu«-· sosf RGO-»u- «v »s
« ÆFÆÆÆWHFW
Mo Irrt-S ro s»«· Au- wmfmwu smmmxss »w- »Es-:
WOIRS cAMch Nul. 26 JOHN sT-. NCW XVIII
Fur satt-« hx luxtsu l-1«t«n. Pun» II()Usk«:.131;iir,Xi»-1)r
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Illullkekel IIoIIIisli
ex- Jk oIIIIeIsIIlIoIIsseläsIlZoII
Den store, Ich Udgavc med SuppchIIeIIt, Tillæg og JllustratioIIer..
TcI IIIIe TillIIsg licsIIIIII III di- bchte og mest fIIldIIIIsIIdngs IIIIII over alle Jon
VIIIIH Lande Im III-gen IIIIIIIIIe EIIIIIIN III de bcdilr Og Ins-II IIIIIIgsIIlVe JUIIIIIUIIO
III-I« samt IIIIc LEIlIIq IIIIII numme IIIIIsIIIIdeIp hum der cr IIJOII FIcIIIIkrIdL
TcIIc Ost-»Du III IIbIsIIIIgIII bot ln»dIII- og IIIrII sIIlbsIIIIVIqu I de ItIIIIdiIIavIske
im«oq. HII »und Zkal III .IIIIIIbI"tII’In-I« III l)rIIsoI-I» IIl, hoka TUIUI IOIIInIcI IIeIII,
cIlII hvm ijnshninzx Mike-L
JIsItIs WIIIkoII II Nin-Irre nq lsIsDIII IIId IIOHICI eng-»Ur VIII IIIIII faIIIIIIc ZIOI
slsIU H I - sixesi J—sIII«I IIl I«01guIdI-13III·III« IIIII MIIIIII LIMqu natur
J« Ist-J VII-d nscd jin-leinan JuxtixraIIoIIcI Dz; hcan IIIdixIt paa IIIIc Pladiri
i III-IIl)I·IIIt sIdIsII 825135 III-Im.
»’x seis- BIIIO uan TIUIIFL IIIIsII III-d LIIIIIIIIIIIOIII 819..30 IIcIIo
Z IstI 3-IIID, EILlIIsIIIII II1«I!IIII, I:IdeIIIdI-1182(«).l«).·).
Sulqu Why-esIIIIIIILIIcsISltI.(-»I1clto.
Diutisli lmtlr. Publ. llonse, Blatt-, Nein-.
OOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOQ
M .M WMM. KEFEMV
EIH Wotografk -Jllbums; ;
d K«
"MO(
HO..OOO...(OOOOOOOOOOOOOOOOZ
OOOOOOOOOO OOOOOOCO
-«’· U« UU I«—-«·’« «" «’· «" I· ««
5.FXxJ-kxkF-GJ-K -Z.FLXFCLIZ.FUJ:FUs-Iusdcc
II Fine Jllbums. As
WW
W Billige PrisenzN
Hk
Vort nye skandinaviske Album med Porrrættek as
den danske og svenslce Konge litograferet paa fmt
celluloid, poleret som Elscnben, og indbunden i dtst ü—
neste Sillceplys med forgyldt Kamme og Dekoration.
Der staat paa en Opsats og hat en skusse til Ford—
grafier. Der hele tager sig sint iog elegant od
Dettc Album er en Pkytj sfpr ethvekt Mem
-KF·QFOFX·
Prisen er nedsat fra s7.50 M S4-oos
VI
Danish Latb. Pab1.ll0uso, Blatt-, Naht-.
) No
S