Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 14, 1903, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Danskcre11,«
is halvugentlig Nyhedss og Oplyss
uingsblad for det danske Foäk
i Amerika,
udgivee as
VÄMSII LUTH l’L·1kL.HOUSE,
Blatt, Nebr.
.Dauikeren« udkommer Eis- Tit-Das og
Fiel-Hm
still-r .Uargang i Te Forenede States
II .;50 til Udlandet s- ) .00.
shdet betales iForskud. Beftilling, Be
Mäng, Adresfeforandring og alt andet
angaaende Blut-et Wasserst
VÄleHLUTkL PUBL. HOUSE,
Plain Nebr.
»Danfketen« ledes indtil videre as Past.
U. M. Anderfen.
Alle Jndsendelser —- Afhatsdlinger. kor-l
tere Irtikler og Korrespondancer sendez
til Past. A. M. Anders-m Plain Nebr.
Nyheder sendes direkte til ,,Danfkeren«,
Dr. D·. Blair, Nebr.
sateked at the Post Olliec It Blatt-« Isebq
egecomiiklss mutter
Äelvektiskak Rates made known upon
sppllcttiotx
»Danskeken«
Illver lendt til Subskribentet, indtil nd
trykkelig cpsigelse mottages af Udgiverne
ss al Geld er betalt, i cverensftemmelie
sed De Formel-e Staters Postlovr.
Naar Laserne henvendet sig til Folk, der
werter-er i Bladet, enten for at Isbe bog
dem eller for at faa Oplysninger om det
Ihn-tende, bedes de altid omtale, at defaa
Ivektisfememet i dette Blas. Det vil vers
Ul sensidig Rotte.
En lille Substtiptionstur.
Jeg Haode bestemt at besøge vore
Menigheder i Lincoln, Hampton og
Staplehurst. Men fra Lincoln sit
jeg Afbub. Past. Llsen blev ilte
hjemme, saa jeg maatte udfæte mit
Beseg der til en anden Gang. Tu
ren gik saa lkge til Hampton, hvor
jeg havde lovet at vcere om Zondagen
Unterlig not skulde Past· H. Han
seit og jeg, Menighedens forer t:
Ptæster ins-Des Der, uden at ten ene
vidste neget om Den andens Komme
at sige.
Tet var en fløn Sandag, vi til
btasgte der i Deres konne Gudshus
Formiddag og Aften. Sætlig om
Form-iddagen var Kirken godt flet.
Jeg sial ikke fortcelle faa meget, men
Dog et Pat Enkeltheder.
Tet glædede mig at modes med de
samme gamle kære Ansigter, fom jeg
saa sprste Gang i Efteraaret 1874, og
som jeg samtnen med steh-se flete hat
ins-di i Guids Hus saa mange Gange
siden. Der maa not ligge noget af
den samrne Kerklighed til Grund for
de ftadige Bespg i Gut-s Hug, fcm
David udtalet for sin Del.
Men det glædede mig lige saa me
get at lægge Mætke til, at ncepspe no
gsen af de unge fasoneves, uden fau
tanne, som var flyttet til andre Ste
«dex. Jeg Vil faa flattc dizfe Pa: Be
Mcertninger wes at give baade de
gamle og de unge Det kendte Gud
Ord som et Tankesprog: »Salige
ere de, som hme Guns- er og be
vare det.«
Om Fotmiddagen holst Paftok H.
Haner Skriftetale og tjente ver-Nab
verbordet, og jeg pradikew Om As
tenen fortalte Past. Hausen omssit
Des-g i Utah, og jeg talte nogle af
sluttende Ord.
Lige et lille ka af, hvad Past.
Haner fortalte. Mormonerne ladet
sig baade dsbe og vie for be dsdr.
En gammel svensi Kone, som i fm
Ungdsom havde tjent en Grevefamilie
i Sverig, havde fortalt, at hun havde
tin-di as det for Gut-indem thi Gre
ven var ikke god ved hende. Saa lod
; hun sig dpbe for hende til Mormoxn
Men det var itte not, hun maatte
have en anden Mond for Evigheden,
zog san lob den gamle Kone Grevinden
vvie til en Siena Men hun gjorde
set-a lden Bemætkning, at hun var ikie
steter paa, at Grevinden synies om
Partiet
« Wen det var jo Substtiptisonen, jeg
julde fortælle am. Den begyndte om
« Was-vagen. Pasi. Land sit sine tykke
M- forspeendt, vg de hlev ritt bedre
Das end sedvanligt Dei gik
seit- kedt Substripliouen naaede ·
, JACO. Reste Morgen tegneve
III-zähe km vi id« Summen
Eil M II Hi LM
»
ttiedt Ved mit ierite Befeg der. Te:
Var jo tun ei lillt Zetnkaii Qlfdzrr
niede, wen k: »Hu-Mes- tue-s tkm
andre veJ Bett agt:«.i- -: as Uns-:- er
rg fællc Bot-. ca Fang Eiter Mo
det fik je1 i en los -:und fuhf tri
ret blandt de tilitedeeærenre this
Paft. Thisted lovetje at fortfætte der.
Ogsaa der i den« lise Dienighed aaves
rer godt Haab one tu Del meee
Der blev ingen Anledninsg til at
komme omlring o beiøge de enielte
Familien da min zTid var tort, og i
den samme torte Tsid regnet-e det saa
ftcerlt, at vi varitatnemmelige for at
blive under Tag.
Hermed en lærlig Hilfen til Ven
nerne i Hampton Vg Staplehurft.
A«. M. Anderer.
Semelen
opsemtede i die-d Dakota es
Campa.
(Af G. B. Christiansen.)
1. Airejse· Et velfignet Ung
domstnøde havde Di her i Omaha den
5. Ju.i. Samtaleemnet vak« af prak
tisk Natur. Dei løp saalede5: Hvot
Tledes stal trcefde Unge iaa Feitnos
»dighed til at vidne ein deres Frelscr?
JDer bleo sagt Hle faa gode er til
JLns og Opmuntrina i renne diatige
Sag Tet er nemlig en digtig Sag
at være en frejdig Betender af sin
tcere Frelfer sont siegen Hvo der
stammer sig ved mia og renne Ord,
ved ham vil jeg og staut-site mig fcr
Zmin Fader og de helliige Engle llnge
HMenncsker ftratelige Tanlek Paa
lden and-en .—. ide salige Ord dikfe
Ord nemlig: Hvo , fptn teot' pasa mia,
af hans Liv ital; sont Strifien fige:,
finde levende Bands remnke Unae ksg
alrre irrende Menneitee,
del til, at vi, hvor vi staa, tunne fast-!
des sont levende Vidner om den over-;
vaettes Glaede cg Zalighed, scm dil
bade erholt-i den Troen paa Jesus-T
Kristus. En stor Fare truer ekederd
Guds Born — ringt eller gammelt —
den Faee nemlig: at aitolnes i ten
hellige seen at tade Fristbeden i sit»
Trcglid, at slaa af i det aigjarie rei
densforfagende Forlwld Os, Trog
iøitenldh at«faa enhoer Sevtirtrina
ud ai Einer-e! Ei Vgrilo i renne
Henfeende blev lagt here til II
dort Ungdcmsmo:e. lft Mere a
den Karakter er nieset reliJo:en:e,
naae man stal ud dea en JJii:iT:t-.E
reife Det er et feist Lust fra Nan
texts Werden E
2. Gennem quva og Miit
neiota. To Steer, et i h:er as
Dis se fremrazende c- ate: i rot itcre
Unirn,l1ar for tnig tifcsrglexnvielize
Minder, elle: til to Pest-riet af ziit
Liv her i Amerika izxntåer fkk et Pic
Siumpee af Historie-, som Vil blive i
nein Grind-sinkt saa lieu-Je fr» i ruin
»,«
»v»
e
Takte Vate, tet er Czumsik shka H
Ubert L:a. JJFHZ szs jspl z;
EIUnsxil Bfuffg festite Sana. Pair
H., sont :enGa:1-3lee:«i Osmia —
til hackn tom jea sra MEmeapc
tig —
iil rnig andraglxke CI:I«.cii cl
Iowa. Her var Passe-r .H.H Unze-er
Nebraska var Hovexsaedet Her til
b agte jeg 3 Sommexfetier som Elec
og 43 Aar sont Præfi. D: t var ejensj
domntelige Dage, de Dage. Af
meget« rg ,,de mange«, sont Hi nu i
vore Dage lunne nyde og faa Beste-z
af — det dtsmtefxsi ikle en Gang om
knieeten sovende ,«ellet vaagne. HOin
nogen havde peoftzieret den Gang om
»Bei dansie evangeltsl- lutkersie Kir
lesamfund« og »Den forenede dansle
evangeliw lutherksle Kiele i AmerilaC
at saadanne littelige. Foeeteelier vilde
finde Sted faa has-de di uddktisttx O,
er det mulith Dei vat aandelig fak
tige Dage, de Dage, erholid til nu
— Eue Ptæft paa« -««Omraade, hvok
man tm ee sinkng 25. De Bei-g,
man den Gang fix vqe af enåtenlelt
fvenst Press, fom kam paa Gennem
reiste Jst fra og vest nd for at sage
eftek de man-gesoensteEmigrantee,fom
stxfmmedesind til Nebraska og Kan
sas. hope glade og talnemsmelige
vare vi ilte ved et saadant Bei-g af
en frensst aansdelig Br. eller et gansle
enkelt Gttds Bat-n fra et eller andet
Stein Dette beteagtede vi sont store
Gunstbevisningee as herren. Nu
diese de feist den-de Beide — man-I
IeM —- W Meister —- man
.. THE-Wange Ware
. «—.. spukte-Wle vg
.. « Wes-e sc mode
- " « . Vierter-me
ist-· les- W ti- eu 25 eeee
set THE-in ist«-J senkte »a«
k
eg (5)’:1d-les«.mer.T:ct Tu det?
« s: !
Bin Bli: Les H, Illbekt Lea,
set er for nxiJ en Lunte List Blet Pan
Erste In it itiin zre Uns fta Do
kei til L: Dei benee.:: er jezt mit st
l,s:1e i thisert Lea og tilftskenDeLanVH
egne til en af de stemxeste Periodek i
mit Liv. Te ,,snv llge1«, sokn mange
oil erindre i 1887 — da Herren git
sin underline Gang ind- i Hierter,
Hufe, Hytter og Kitte, og hvor det
sienne Ord i Højfangen fandt Gen
tlang i mange Hinten ,,Vinteren et
fortt, Regnen er fremfaren, Mom
ftesne ere sete i Land-et, Sangens Tid
er kommen, Turtelduens Rost er hørt
i vort Land, Figentreeet hat frem
studt sine smah Figen, eg Vinftotten
staat i Blomster og duftet; ftaa op,
min Veninde, min Stønne«. Ja,
Troessøstende, da jeg foet med Jl-d
besten gennem ehers stenne By. fle
mine Tnnter hcn crer disse mange
dyrebare Naisdeetfaringet fra found
ne Dage. Herren-Es befceste sit gode
Vckrt i ever og iblanvt ever indtil
Kkifti Dag! »Begyndt er itte endt,
det man du vide, som hat Din Jesus
leth — liv ved at sttide'«· O,
Præszebesdre cg Heerens Vennet
rundt Imtriren lad den Tone med.
Kraft komme til at inde, men ud af
et Hjek:e, Der feler den dybefte Med
mtt me: Var-irr JJIenneflek —: »Der
fpe fatter et endet Sind og vendet
on at eceks Sucher mna Være nd
slcttede paa det Vedertccegeliens Ti
te: mag komme ira Herrens Ansigt.
Bekend Keistendornmen med bin
M:th, neen frem set alt —- lev
den«
Z. Et lille Ophold i
M inne a P-o lis. Naturjigvis
mzatte Prcesten og Prwftefruen holde
fee sont sætnan1i3t. Men, hvad en
ke: Prcefu Hiern er cig nun Verke, det
er et Herberge, en Laie ier vejfarende
Bdneringkchnd paa deres jordifte
Istenmnering. Tat fcr Bereitw
Zece i Eseri geeiifrie »Die-n sit-s
trierte ice iegernlin Hviie, wen ogsaa
er ten Annsgtxdile, scm vi ned i
-c::!t:!e km Hierteanliggende og
HEfz.t.D:-1irkfoinl7eket.
4. Pan Nil wautee Sta
ic n. t«.1ffters51n::e med Brodet
sen-:- Titem Med Digteren ftod
tjan i Bexreb need at sige om ilte i
te, sag i Handkin«a: »Je-g man uk
——:«1:-.Jt ud i den vie-e Bett-Mc Tet
;i.1l:t Jus-new, Eemg og Kame
LGde, fr::::f:r alt Latng fette-Zen
::s:r. Ja, re uiyttelige i AftitaS Her
ren tote tote Hiertet til Vyb Med
-r-.t, itttrrlig zinrlighed, Joch-n cg
Vixte til Detes Fretse Jeg fotehoth
Br. Titei en, et tun tunne udret te mere
Tor Fsscx sei-In rne .,er hjemme end ved
et rixse tk til Dein, an han f. Ele.
Hintre txt sttnk xsaa Den Mande, fotn
stets-netzt i lfit exrrn deloig eilten
Jeyccx kek sit reife runct i Wenig
Ieserne ir-: at net te cg opelste
" Itxkik eI til « irzemsptonem Br.
Bären-It sie-sie Les til rnin var: Hat
Festen nn itke Brng for mig ude tma
Iliiisionkrtzartzn, saa tommer jeg
hier-i at gpre den Gewinst Mit fidste
Ltd til vor Ven var bette: »Se, jeg
er med eker alle Tage indtil Beiden
Enee«. —
5. 525 Mil. En Dag og en
Nat, feiern man naat Maalet: Ren
ntare, Heredftaten i e. Dai» et Dan
mart. Her er Tib bIade til Dei-v
tnngeti af et og and-et cg Rattehrile,
om man ellers tan hvile i en mal
tiende og slingrende Jernbanevogn.
Blau-Ist andet eæntte jeg: ret er en un
» detlig Rande af Herren, at han hat
. speget for ikte alene, at saa mange
danste eee blevne samlede pcca et
Steig og der i den torte Tid hare
faaet sig ret udmættepe Hjem, men
ftem for alt have faaet sig anndelige
hieni: ordnet-e Menighedsee Af ina
danne eee der nu fem. Hvilten Lytte
for en By eller et Settlement; hvor
der er —- en hellig Samling as Men
nester, og Guds Ord forkyndes rent,
og Sakramenterne tettelig fort-altes
Belsignelsen hetaf spotes tydeligi
Noer Dakota.
(thtsættes).
Et keisteligt Studentermede
i Juki-m
coetessppxtdance til »Mittel. Dust-UT
x ...-.....
vIOICIIOIIILIIbletpseeesyethiak
" Gibt-Itzt JEAN-USE M
Whntilpaewdtwsodes
W ist« Wirst-eleg
WOWMHÆM
« UMges
Isallajxixiz lxxoi den sitt sie Fri
lirte h r en Misofi nsstaiivn, länger
ca. Z eri.e: like ULE L itzt Veit for Ma
Dr.... .Uc ::ii:«o.r.n Mr. Maclean erf
en riktsorn Teltager i thdejdet is:iel:·
letn Studenterne da havde indbudtlj
zexn til at afholre Mode her. Etenti
der tne ed ined at itasse Plads til sag!
mlnge :!J2eitnester, trdr jeg bog, at Vi
alle, da Vi 2den Paastedag stiltes adi
og reiste hvee tsil sit, tunde tatte Her-i
ten for de velssgnede Dage, vi havdex
faaet Lov til at tilbtinge samtnen it
denne lille sydindifte By. Her hat
ftaaet inangt et Slag i gamle Dage
intellem Englanderne og Muhameda
netne —- her blev ogiaa i Paassteugen
gennemteernpet mangen en Kamp —
mangen en Kamp, hvot Jesus vandt
Seit i de unges Hjekter.
Modekne begnndtteSxtcrttotsdagAf
ten; men jeg tunde føtft tsomme det
ned Paasteløtdag, da jeg hwvdeGuds
tjeneite her i Kirten Langfredag.
Eitetmiddagsmsdet var lige fotbi.
da jeg Lordag Akten naaede Wollu
jabad eiter en tedelig Reise i et af
Lot.1ltogene. De fleite af de unge var
gaaet ned i det udtptkede Leie af
Pollaeflodem der loher lige fotbi Flo
den tse Ot. Høiers Missionstott).
Her lau eller spadserede de unge din
tring i anagurpek cg saintalede.
Hvor var der doa dejligt dernede i
FlckenZ Man masrtede stet iiie noget
til den lumte Luft, der hvilede inde
over te snoedte Streben En feist
Briie blaste fra Havet ca bkagte Ko
lighed vvenpaa Dagens stcekte Here,
fna bei var intei Unber, at die unge
var inet herned i Stedet for at op
holde sig i de smaa Stolestuet, hvot
Mederne holdtes.
Jeg tom snart i Samtale med fleie
af Ztudentetne. Nogle af dern tend
te jeg her fta Madtag, og det rarere
iite længe at blive tendt med de andie
oaiaa. Dr Samtale dreiede sia gan
fte naturligt om Moderne. Alle var
de enige om, at de havde haft nogle
ganfte velsianede Timer samtnen, vJ
at M ddei i det hele var bedre end det,
der irr tcAar f.den akaoldtesz iCheng
leput
Kletten « stulkeAfiennmdet begun
de, iaa di tnaatte bknde op for itte
a: komme for sent. Mødckne hold
tes i den en af re to Missiongsioler,
det finde-I i Bhen. Det ra: lädt lum
inektt derinde, ickkligt nnar man toin
fxa den frier Luft nete i Floden;
nIen da vi fit fmttet en Del af Been
tene ud i ten aabne Gaatd. ihntes
vi, der var saa heldige at faa Plads
bed, at det var helt rast. —- Men
It! — vi ftulde itte ret lcenge have
Lov til at nyke Friheden her; titsi li
geiotn « lledet stillde til at Legnnde,
toin der n: gle iennneiig st: re Sten
Tnvenoe ira Geden, rg da vi itte stet
tsce ctn at iaa dem i Lieder-L inaatte
csi ilnnescmit inttrætte ind under Ta
get Egen Sie-sen liagscr mid: i en
Hinduamkz ca jeg tænler, at noale
af Nabcerne, de: hat snntes at de:
ilev for nie-get med alle diese Finder
bar faaei Dr enae fra Gaben til at
taite Stenene ind
Jeg vitde pnste, atjlliiiiionsvenners
ne tunde have set den Forfamlina ai
unge Mcend. Det Var io i en For
itand Blcrniten af den ttiitne Ung
kcsm her i End-Indien Tet var de
bedite im koett Ccllege, der af deres
Aamineratek var udvalgte til at mode
iom Beleg-rede ved Moden Der var
Liv over Zangen, cg nian tunde fe,
at de »vat med« i alt, hvad der blev
sonnigen Man mærtede, at det var
dem om at gøre at faa det meft muliae
nd af disie Daaes Sammet og de
mange gote Ord» der blev talt.
Mr. Edward C. Cakter, Y. M.
C As Reisefettetær i Nord-Indien,
talte den Aften over Emnet: »du-son
ligt Arbejde«, og efter at han havde
sluttet, sagde entelte andre lidt om
det famcne Emne. Alle sde unge sad
under Msdet nied der-es Reich-get og
giotde Optegnelset, de stulde jo aflceg
ge Regnstab til dekes Kammetatet i
Collegetne for alt, hvad de havde op
levet vg hsrt.
Eiter Aftenmsdet havde vi vor
»dinnet". Bi sad alle ned paa Gul
vet med vor Bladtallerten med Ris
sg Cakth soran os. — Vi beugte itte
andre Redsiabet end vor htite haanky
og naat man first er nvgenlunde vani
til denn- Maade at spät-m, er dei
Jordans-ade, sur let det sank --1’elv
Im det n: »Und Sigm-M —- alt
lau M md litt Speise spifemed
H g pe. Deterdetsodedtddenm
, Je Mc paa, at man san altjdj
sh- tittet m at hope Gräser-d
Inditne «ded das-den« W
M W its-I- m st- M W
k»EsG Dien« den maatte net-, ca det
ask :gt·.:.i he lt itdZZicektet, fietliat nagt
man dral tigeligt irsed Band til. jlii
ne indiste Brodes derimcd der iad
rsd Siden af mi» st.tn es slet itie, at
Oa: rnen var for ttcetl ss de rn- vant
til det. Det var fotnpjeliat sank-Des
alle Tit sidde fammen, vi tunde Pcm
denne Maade dele meget niere tned
binandem end hvis vi Europæere
fkulde have spift oppe i Missioncerens
Bungalon Ogdaade alvoklige Ord
og fornøjelig Slæmt led »Wer Bor
dene«.
Den næfte Dag var Paafledag.
Ten begyndte med Morgenandagt
paa.Tamulsl og Telegu, og detefter
var der tamulstGudstjeneste med seel
les Altergang. Missioncer L. P.
Lotsen preditede ped Gudjstjenestem
ca ri havde en velsignet Paastemorgen
der i det lille nanselige Stolehus i
Wallajabad.
« Om Eftermiddagen havde Mr. Ed
’dy, Y. M. C. As Reifeselretcer her i
Syd Indien, Bibellcesning over Ko
loiensetbrevet. Der var Fort og Liv
over denne Bibellæsning Studen
terne var i Foeoejen bleven anmodet
lom at focsrede sig paa det ctylte,
ir. Eddy vilde gennemgaa, — og de
. Haatte hclde for, da han begyndtc.
Dei var ille helt lett: ZpørgsmaaL
han tom med, og han slao dem ille,
for han sit Svain Mr. Eddy et Ame
ritaner cg hat sin Nations praktisle
Gteb paa at holde Bibellæsninger.
Jeg er vis Paa, at blev der holdt
mange at denSlags tundt om i Dan
matis llngesJJiEndS:Foiteninger, da
vilde Bibelen Væte en mere elstet og
tendt Bcg iblandt de unge, end Til
fceldet vift et.
J Tiden mellem Eftekniiddngs- og
Llftenmødet var vi igen nede i Flor-en
ch oak her samtnen med L. P. Lat
fen og en ung Mand, der hat tagct
iin B. A. Etsamen og nu arbejder
som Evangelist i Londonner- Mis
sionisfelstabetg Tiesefte i Erobe. Han
er et otceatigt Mcnnefte, darin for Je
sus ca saa udvitlet en Petsonlighed,
som man sjeeldent træssek beende
Hat-de oi date mange as den Slagz
unze Mænd, da saa det — san vidt
O lan se —- lnser u: for Guds RiaeLi
Sag i Indien, end det gør nu. —
Men de tommer. Der er ved at op
votfe en ny Slægt ai dannede, unge»
Ncrnd beende, fom der et Kræster i.
Gttd give osis Mist-innerer Visdom ca
Ftærlighed nol til at lomme dem il
Die-de paa rette Mande, saa de tan
faa Luft til at tage et Arbejde op i
Herreng Vingaatd.
Ved Aftenmødset —- hvor vi ian
blev tralteret med Stentaft — talte
Mr. J· Lovell Murtay, Y. M A Il
nne Selretcer i Bangaiote. Hanl
Saat e Benneng Betydning tæt ind til
Irre Hinten Eftet at han havde
takt, faade enlelte af vi andre lidt
tret det famme Emne. Hvot var det
let at tale het, man tncektede, at man
iaooe baade Hjetter og Zier, det var,
Tom om enhvee var bestemt paa at
Dille have alt med, hvad der blev sagt.
Lied Bonnempdet bageitee nioertei
de man, at Guds Aand havde rekt
zsed flere Hinter; der blev aslcgt
mangen en Betendelfe om Luntenhek
i Bøn oa bed t fta mangt et cetligt
Hjette: »Heru, læt mig at bede.«
Vi var dygtig tkætte om Aftenen,
oa efterat vi javde spist vor Aktens
mad, ssgte de flefte af os til Hvilr.
Manna-z var deEsidste Dag. Klot
ten hetud eet stulde de fleste of os
meo Toget, saa Formiddagen maatte
benvttes godt, da vi stulde have to
Moder, et om Foemiddagen og et
»Faecrlmpde« ved Middagstid.
Jea er qis paa, at de unge itle let
glemmet Fotmiddagsmsdet, hvor den
indfsdte Sekretæe for Y. M. C. A«
Mr. Azatidt og Mr. Eddn talte om
de unge lriftnes Pligter ovekfor deres
ilte triftne Landsmann SærligML
Eddy sit Naade fta Gud til at tale
til dem om det stvke Ansvat, de son:
unge dannede Mænd havde overfor
deteö hedenste Bude-. —- Jeg ttor,
at der var mete end en ung Mand,
der den Formiddag tog den Beim
ning at ville vie klesit Liv til Mis
sionsarbefdet i Siedet fot at vclge en
,,god Levevej«.
Assiedsmsdet begyndte Motten 11
og stulde viere festhigt Motten 12
ellee lin over, set at vi tunde komme
flds not til TM. d
Ver http tagen Taler lioldt
dette Mike wen en fee en tom
uns- fretns es gsv et tvet thue-does
fein den kommt-lie, W havde at-«
ivet dem: ; )
l »sttd w mis- Its-de til at ce, et .
ist M-M,«gt lass-m en aan
- «i .
I
Kristen, tun hat leoet mit Lin hath
meo Jesus-. Dei er min Beflittniitg,
at jeg tned hans Hjælp Dil leoe belt
nied harn i Freintiden.«
»Jeg et gennem disse Moder kom
men til at fe. hvor haarligt det staat
til med Vpnnen i mit Liv. Jeg hat
set lin af, hvor megen Velsignelse jeg
cr gaaet Glip as vev min Luntenhev.
Herren give mig Naade til at vaste
mete tko i Fremtiden.«
»Jeg tkcede, at jeg var en Kristal;
men Gut-s Eiland hat i visfe Dage vilt
mig, at jeg itte var omvendt. —- Nu
ved jeg, hvad det er at væke en fand
Kristen.«
»Gut) hat i disfe Dage visi, hvot
lin jeg hat gjott af personligt At
bejde for Sjæles erlfr. Jeg hat ille
vieret et Vidne, som jeg bittre iblandt
mine Kollege-Kammetatek. Med Hek
tens Hjcklp stal det blive anderledes i
Ftenitiden.«
»Jeg et kommen til denVished gen
nem disse Moder-, at jeg stal give hele
mit Liv til Arbeit-et for Gut-s Rige,
— og det er min kalte Beslutning med
Herrens Hjælp at gsre det.«
Saaledes nogle af Vionesbhrdene
—- slille og toligt blev del sagt; for
nogle tneb bei med at holde Graaden
tilbage. Vi andre sad stille og tatlede
Herren for dette Bevis paa Guds Ar
bejde.
Til Slutning gav hvet af os Euro
pæere de unge et Afsledsord med pas
Vejen. .
Mit Affledsotd tog jeg fra Josvcis
Bogs fskste Kapitel, Herrensz Lkd til
Jossva: »Von lun saure frimedig og
stærU Jeg pegeve paa, at vi unge
netop trcenger til Fkimodighed for i
Sandhed at lunne staa fom Vidner
paa den Plads, hvor Guts hat tat os.
Mange vilde føle, naak De lom hjem
igen til deres Kollegek og Stolek, at
Djævelen vilde gsre alt, hvad der ltod
i hans Magi, for at forhindre Dern
i at udfste de Beslutninger, der ved
Gut-s Aanvs Arbejde var tagen under
Mist-eh — da gjaldt dct om tun at
være frimodig og steckt, sont Josua
var det. Jetichos Mute faldt, fordi
han stolede paa Herren. Saaledcs
ital ogsaa de mange Mute runet om
es falde, thi vor Gud er den samme
som Josvas. —- Vi stal tun voete
faate frimodige og ftærlr.
Sau sluttede Mr. Eddy Modet ich
Bøn og Velsignelse, og vi stiltes.
»J hellig Pthdelfe lemrner tit
unge Mantsstab til dig, som Tug as
Morgenrødens Moderslsd« lPsalme
110, 3).
Joh. Bittmann,
Mantos
Bibclkritikeu paa thun
«3rofe:ss:: i setisitifl Ilrlwricxh Te
liizfcfy hat holst Fonan i den txt-Tes
Ftejscrsantiliecs chrockrelfe rn-, sit
baute Jecetom rg Ftrifteiixrrri er iiks
sprungiie as Den babixoiifke Elteli;i:i:.
ist-m bet limde ociiteg, lsleo Zank-:
get Ver lldginelsen modtcget as PUTI
lilum meo Henryltelfe Og Beim:rii:g,
stærtt stottet af en tejserlig Ilk:.i:·-3lie,
lom er det interegianies.e ved Zagen,
Da de to sniaa Pjecerg sagliae Jn:
lkcld er temmelig tmibt rg eginitlig
ilte give-: uoget nyl. men for ex: Dei
bestaar of sckdvanlig rationalistist
Tellamation.
Vantroen er jo nødt til at henoife til
en naturlig Udvilling for at fokilnie
ten ovetnaturliqe Aabenbaringg st
tindelse, og bar da ogsaa gjort sig me
gcn Flid hernied. Saaledes inente
Voltaire, at Ktiftendommgn stammeke
fra Kineserne, fordi man paa bang
Tid tendle saa lidt til dem. Da man
fondt hinvuisle Veretninqer om den
bibelste Oldtid, maatte naturligvig
de første være Kilom; men Det var
itie anvet end Bibelhiftorie mer« hin
duifke Navnc, ladet as jefuiiifie Mig
sionærer. Da man senkte lærie ask-p
tist Religion og Aandåliv at tende,
stulde dette være Kilden, hoiltet man
selvsplgelig fandt bestyttet vod,atJJlo
fes var oplært i ægyptist Bist-nnd
Parsismen hat ogsaa til Ticer faaet
Slyld for at have frembragi lriftne
Troslcerdommr. For Lieblillet er
Tuken kommet til Babylon; vi stal si
den se med hvot liden Ret. Jmidlm
tid et der natutligvls altid ogsaa er
llge Fell med en strsbellg Its-IS en
Miqu Aben, Aji«-m fpwrcligescseds 7«
dexxskidslls opdukleute Wanst-nd .« om,- « ·
ais-sit n- d. los-MUSng leerdeMænd
kommen-pas des unt stehst Johanna-F
og Kristeudomszkklisesom de hebe-Ists
Religion-r et ndsptungne as mutm
stellg Zeus-klug es Mgtntng. An
tagek vt derimpv en aprindelis Aa
beantiug l Ubert-s segyndelse,saa