En fotfulgt.
Af M. SteibkoL
Ude ved Havet, hvor Slæegaarden
afløses af den milelange, aabne
Strand, boede Jonas og Lass. Jo
nas var gift med Lats’s sztek Ma
lene.
En mer Hoftnat, efter at der flere
Dage havde blæst en Storm af Syd
Veft, hortes et Novstud fra Hat-et lige
udenfcr Hufei. Jenas og Lars for i
chedekne og sprang ud. Henimod
Dagningen tom de tilbage, satte no
get fta sig paa Loftet og git til Sengs.
Da det bleo lyst, saa Folk, at der
km Ratten var strandet en stor Jagt,
en Hollandsfaret, udensfot »Dau-l
mandkhelleren«. Vragftumper, Kisterl
og Rundholte stang omkring i Land-«
spen, og Ligene af tre Mund laa op
styllet paa Stunden
Ten Morgen var Jsonas og Lats
itte de første paa Strandingsstedet,
stønt de boede det nckrmest. De tom
sprit, eftet at Folk langvejg fra havde
taget Haand om de døde og paabe
gyndt Biergningen.
To Aar git sin vante Gang. Lyt
ten var med dem, og de var anset for
at vcete velstaaendr.
Men eftet hvett som Tiden gik,
blev Lars mete og mete indesluttet og
tungsindig. En Nat sorsvanvt han,
og nogle Dage senere blev han fundet
i Lands-en udenfor »Danmandshelle
ren«.
Ter kom meget Drivtpmmet paa
Stranden den Tib, og man trceve, at
han havte været ude for at bjerge i
Land, og at Seen havde saaet sat i
ham og ta’t ham med sig ad. —
En Tib eftet kom Jonas hjem fra
Seen, scrsrossen vg gennemvaad,
llagede cret svcere Stik i Btnstet og
git til Sengs. Dei blev værke med
ham Dag for Dag, oa da han havre
ligget saalebes en Uges Tib, kalt-te
han sin Kone til sin:
»Je; maa tejse nu, Malene, og jeg
Ihar ikke Kaknge igen«, sagde han. »Na
knaa tu hente Præsten, san snart du
kan. Ter er noget, som mnger paa
min Zamvittigben og for jea hat
faaet Oet fra mig, faat jeg albrig
albriq Frev. s— Men shtlde jeg komme
min — san vil jeg jage den
Straf, sen hat sottjent —
den bist for Levetiden den, Malene.
Larg stcd for tnig i Nat on sagde, jcg
stulke ges-re bet, og seg vil.«'
Om liDt for Der et fremmely for
fckrdet Udtrnk ein-ersome «)lnsint, og
lsan th sig til at famle og grade nd
over Tynm
»Væt! - vcrt meI Dis ePenac -
Fej dem vcet, Male-Ie, der er jo en
vano Haanv imellem dein. -—— —-- —
Se, th: han sttckkter Armene op. -
Han jumrer fia oa beder om Hierin
s— Eaa blaa en Mund, han har.
Nei, nei, nei, Latr-, lad ham bare
liaae. Søen grejek ham snart. --—
Slog du darn, Lars7 --— Ja, sag stal
vi vcere läge om det. --— Huf. —-- Saa.
— Tag saa Kisten. Han tonnnek ikke
cg tmver den. -—— -—- —- —- Kunde
jeg date faa mig tejst op, saa var det
over, men han lcrggek den Vaade
Haand paa Brystet, saa det stitter
som Knirr. — —- Opgøt, Opgør! —
—— —- — Malene tommer Prcesten
snart? Tet sit-er med mig, og jeg
tan itte gaa ud af Tiden, sliq scg er.«
Men Prassten tmn iste, thi Mal-ne
havte Este sendt Bad ester band Hun
sendte heller ikte Bad eftek Slcegt el
let Naboer, men vaagede hele Tiden
alene red SygelejeL
Jvnasi talte for det meste i Vildclse.
Han saa de sammt Synek on stred
med den lolbe Haand til anden Dags
Asten. Da dsde han.
Af Jonas’s Synet oq asbtudteOrd
i Dsden havde Malene faaet Vished
sor, hvad hun lange havde anei. —
Som hun nu sad sotan Sengen, hvot
Jenas laa saa underlig stille og al
vorlig, stittede en endnu sircetteligere
Vished paa hende fta de merke Krage:
»Na staat hans arme Sjcel for Dom
men, og han sit ikke Forladelse og
Iked, ssr han gis ud as Naadens
Tid.«
Da Jonas var begkavet, hentede
Malene sin Ssster, en gammel Pige.
til sig og levede stille og mest for sig
selv. Folt undeedeö paa, hvot Sor
gen tog paa den starke None; siden
Jenas var ded, var hun ikte at Lende
igen Dun kunde sidde timevis og
stsrte ned for sig paa samme Piet.
Naat hun gis ad, saa hun sig saa un
derlig hastigt tilbage, standsede som
metsder heit, saa sig tundt og satte
M-Sptang, naae hun stulde videre.
«
Nu var det samme tungsindige og
sorstrcemte over hende, som der hante
Verret over hendes Broder Lars det
sidste, han levede.
Saa kom hun en Dag aldeles for
tumlet, satte sig paa Hug veo Fed
derne af Soster sin og sagde:
»Im den Dag, Jonas blev sat i
Graveu, har der vaeret noget hos mig.
Hvor jeg hat gaaet, ude og inde, Dag
og Nat, har jeg hprt neiget gaa ester
mig. Aa, at jeg itke hentede Prcesten
den Gang! — —- — Men Jonas
tunde jo staa det over, og saa havde
de fort ham assted, saa vi aldrig havde
set hakn mere. — — —- Nu er der
ingen paa hele Jorden, som er saa
ilde saren som jeg, og aldrig can jeg
saa en glad Time mete, hverten her
eller hissei. — —— Det er ham, som
er hog mig -— han ait ilte bort i
Frev, og Naadens Tid er ude for
ham.«
Saa Var det en Høstdag, Malene
ait ud over den store, øde Myrslette
langs Stranden. Vind og Bejr og
salt Søraat har sviet Grces og Lyng
bott. Der er bare nogne Tuer, Gran
sten og lange Stengcerder, saa langt
man tan øjnr.
Alt stod vaadt as Regnsstvcet og
Søsalt og saa trosteslssi ud, lig et
gammelt Ansigt, som grad· Taagen
stod tyt sorn en Væg i Horisonten, cg
det begyndte at blcese med tunge og
taatolde Guss, der langvejs sra kom
vandrende ind over Havet og jagede
soran sig store Taagebundter, blceste
dem ned mellern Tuerne og pel) ester
dem gennem Stengærdernr.
Lands-en sgede og rodede i den
raadne Tate, som havde ligget i
Stranden Sommer-en over, vg der
ude paa Odden stod »Dann1andshel
leren« sort og vaad og saa ned i
Dragsnget.
Malene trsb samtnen og fres.
Trcet oa sørgrnodig git hun udover
men bojet Hoved on taentte sig dybere
oa dnbere ino i dette evige samme,
som atdria git nd as hendeg Sino.
J umaadelige Vcelter tom Taage:
massen ind fraHavet, listede sig langs
Jorden, ftangte stklfcerdig Synstred
sen paa alle Kanten slca samtnen over
den bedrnreliae Slette oa svøbte sia
saa tat om Malene, at hnn tnapt saa
Vejen foran sia.
Hnn ftandsede —- - leer var han inde
strenat sra alle Einer, Himmel, Jord
oa Han stvd i et ---— va her var
inaen Tttaad til at slippe bott. Zoin
Stov oreo Tote-reden tcrt forbi Ti
nene, Fa alle de tusinde Fnua var
tDaae oa Timer af Naadens Tid, der
Jhavde tiltwrt Mennesten sont aldria
mere sit dem tilbage La af ten state
Eztirkeaaard vaaanede de døde Da iom
jsom araa Srna-irr as tallose Heer
«-starer for at indhente en eneste as de
finatende Eimer-. Msen Even tom
lfossende ester ca rnllede over dem sine
Franke, jung-;- Lialaaen. Nandetimeri
tne sløj dort, Da en usiaelia Be oa
Jammer steg on oa fnldte Rummet
Jlige til Hinnnelea
Es Da hnrte hun det aaa lige bag sta,
starken end ellerg, oa hun selte, der
stod en has sig, som hun ikte tunde se.
Da strea hun: »Zum-If Er det dia,
som er hos rnia, saa lad inig saa se
dia eller faa et eneste Orv fra dia,
saa dette tan faa en Ende«
J det samine saa hnn en blea Stit
ielse, som tndelia lianede Jonag, kom
me frem bag en Sten. Han lostede
Haanden on stratte den nd efter hen
de. Da satte hun paa Sprung —
lnb, lob i en sanselng Angst, løb sra
Radselen og Usaligheden daa sig -s-—
men Haanden var efter hende, det
fette hun — lanag Jorden tom den,
tojede sia lang ca bleo laenaere va
langen, jo vildere hnn lob —- og nu
— naaede den hende og greb hende om
Faden. —- Foden blev tung som en
Sten, det ignede genneni alle Lemtner.
lHun vidste itke as sig mere og tum
lede overende rnellem de mange Tuer·
Da Falk nd paa andre Dagen
fandt hende, sad hun paa en Sten og
nittede og vuggede og talte med sig
selv. Paa alle Spergsmaal svarede
hun meningslsst og sorvirret. Hun
blev bragt hjem til sin Soster. og da
hendes ene Fod var og blev lam hele
hendes Levetid, laa hun for det nieste
til Sengs.
Hun hvistede bestandig med Vase
ner, som hun saa alle Steder, og
strillede Aar ud og Aar ind paa en
Genstand, som antog de forunderlig
ste Former, men aldrig blev farbig.
Stundom vendte Forstanden tilba
ge, oa da sad hun dageth i merk
Tavshed med taarelss Graad i det
blege, rynlede Anstat. Sau lunde
thun med en Gang iltppe Arbejdet,
=
»
lhun sad med, ta sig meb begge Hirn
der om Ho’det og sukte faa ufigelig
sorg"f1t1dt: ,,Aa, den, som kunde dø
vel!«
Ungdommcns Opiang.
ch vil ud a«f den halvmøtke Stue,
dens Luft er saa søvnig og stungz
jeg vil ud, mine Krwftek at bruge
og ove, imens jeg er ung.
ch; vil bort fra de stimledc Tankey
fra alle de søvnige Ord;
jcg vil verke, hvot Hierterne banker,
hvor Aand der i Ordene bor.
Jeg sil se det, nIaar Knopperne btyde,
og here paa Fuglenes Kor,
paa de tusinlbe Røstrr. der lyde
om Kap, der hvor Fremtiden grot.
Jeg vil pkøve Prinfcssen at bin-de;
jeg trot, Lyklen findes af den,
der vil agste paa Summen derinde
—- som ved det, at Gud er vor Ven
Jeg vil bygge paa Hoer min Hytte,
med Viuvvet mod cht som msod Østz
thi Troen vg Duer stal knytte
Forening i Menneskets Btyst.
Aflioldsiagens Beiytming
for Fall-cis Frcmiid.
J Tilflutning til Blaa Kors’Som
metmøde i Vejle afholdies et Diskus
sionsmøde, hvottil scetlig Priester og
Missionaerer var indbudie, i Byens
Missionshus oin
Afhsoldsfagens Beiyd
ning for Folieis Fremiid,
iet indlededes af Pasior A. Schacl,
Fløbenhavn Han beayndie med ai
niinde oin, ai der for en halv Inei
Aar siden i England udlom en Bog,
som først blev irylt i faa Elzemplm
ter, inen senere er bleven irnki i man
ae iiifinde Eigeinplarer, dei er en Boa
as Benjamin Frid. Den er oaiaa over
fai paa Dansl, ea det er en megei
lcererig Bog, soin enl)oer ian have
Tiniie ca Gliede af at lasse.
Foriaiicren ialer iiic osn siriiiens
dom, men føaer ad historisl Vei ai tsi
ie, ai Vei er Neiiaioncrne, der hat
daarei Mennesiene freniad, Da han VI
ser, ai :I.Iiei:::eficne i irisine Lande
qaar i END sen for lldviil inaen. Dei
Garnqer samtnen nied, at al Moraii
arunder ssa paa Religion, Da ai men »
inefieliaiffremiirirt ilke forsi oa frei-i
Inieit lieror paa inielleiiuelle, men paa
tmcralsie oa reliaiøie Eaenskabee
; Han niener, at lsnaelsimændene
Hiiaar under Franlilnurndene i For
iiand, men over dein i Moral, oa der
for aaar de frem i Tal Da Maai,
rnebeng ren franfke Rate fnarere lan
sigeiJ ai aaa tilbaae.
Gladsione hat faai, at de Folh der
ital besiaa i Lampen for Tilvcerelsen,
sei dem, der hat de hsiefie moralile
ifaenfiabey da bei flal blanki andei
ivise fia deroed, at de ariindigi for
Iinaar ai udrndde Aliaholen
Lad 05 icenie as-, ai der oin et bald
hundrede Aar ille lasnaere driiiesJ Qll
iohol her i Landei, vi vii da faa en
Følelie af, ai det vil beinde en first
Zum ai Lylle for Fellei, ai dei vilie
ist-re en piokinderlia Liiltr. oin vi iun
De ica Den frnqieliae Fjende riornk
Dei, oa oin inanae ai de Ebnen der
liaaer bral iunde komme i Armen
reife
Men man Vil siae, ai deiie Tanie
elsperimeni er en Utopi. men det er
ilie Tilfceldei.
Ooerdibliotheiat Lange bar værei
ei Aar i Ægypien, og han befandi
sig der i et Land, hvor der flei ingen
Dranlere sandte-L
Ægypierne et ei Fall, der i manae
Henseender staat under os, men det
viset sig dag, at de kan udrydde Drit
letiei, og hvorfor stulde det da iiie
ocsaa lunne lylles for os
Gansie vist havde den grceste Old ’
iids Vismcend næppe villet tro, ai
Slaveriei kunde ophæves, men Tiden
hat visi, ai det godt lod sig gere
Her i Landet iroede Godsejerne i fin
Tib, at Landei vilde gaa iil Grunde,
om Banderne sit detes Ftihed.
Men Landei staat dog endnu den
Dag i Dag, stsni BIndetne for lcengsi
hat faaei detes Frihed.
Hvorfor sial vi aliid se pa-aF-orhol
dene fra den ille ideale Side?
Dei sial vi ilke, og vi sial derfor
ogfaa se lyst paa Afholdsbevcegelfen.
Hvis vi nu vil spørge vm Mit-lerne
»
1
i Kampen for Afhold, maa vi voete
optnættsom paa en Grundform-L det
bestaar deri, at nogle vil atbejde fot
Jltcadehold, andre og derundet Blaa
Ktts fotlanget fuldftætxdigAfholden
l;ed, fot vi maa neinlig dort fta Drit
teslitlene og Banedtikket«et, det er et
Hooedpnntt i Kampen Intd Dtutten
siaben.
Vi tunde nemlig da faa fotfkellige
Fotbedtinget til det bedre, f. Ets.
Jndslrcenlning af Udsalgsftedetne ved
Lootestemmelset.
Vi maa gaa med til den fuldsteen
dige Udtydsdelse af Alt-oslyolen, ellets
vil vi altid behiolde Dtutken«slaben.
Er det gode, som Dritte-stillen
bringet os, saa stott, at« vi for at be
holde dete, stal finde os i det ftygte
lige Onde, som Dtulkertfkaben med
føretI
Det et Htoedsagem
Det et jo ganste samoittighedsleft
at holde paa Drittestitkene, hvis de
itte medføter noget Go"dt, og hviltet
Gode medføtet de, ja, det et det, som
Afholdssagens Modstansdete stal sige
os.
Hvad tan der del siges til Fotsvat
for Dritkestilkene2
Liegetne sagde i sin Tid, at Alto
holen var ged, de havde endogfaa for
søgt at faa Taleten fed ved Hjeklp af
den. (Muntethed.)
Leegetne hat nu slaaet fuldftcendig
om — heldigvisz de vil neeppe not nu
anbefale den sont Medicin.
Ansete Lceget menet, at Altoholen i
alle Tilfækde — selv i smaa Dosfet —
get Stude.
i Brendevinen holder del nu nceppe
imange paa, men de vil dsog gætne be
iholde f. Ets. Rødvinsem det gider,som
de siget, en vis Festivitei.
! Men ttistne Mennestet ftal itle
»tomme i en munter Stemning ved
’Hja:lp as Alkohoi.
Festiditeten ladet sig næppe fortda
te vaa den Maade.
Tet oil Vist blive dansteligt at siae,
lwklte Livgvaetdier vi gaar glip af oed
at udtydde Alloholen.
Vi maa tnnne komme ud over detie
Sttidsspotasmaal da blive eniae om,
at di ftal have Vanedtiltetiet bott og -
blike totalaflwldende.
Men naat denne stote fotteliae
Stanip stal føtes, hootfot ftal man da
liempe aennem Blaa Kotg?
Jo, hvis det et en Follefaa, oa
Gladftone hat Ret i sin Paaftand,
tilde tet rette en Standsel, om det
itte vat de Kriftne, tet tog denne Sag
op, ca fette den iaenneni.
Dei vilde vcete et Nedetlaa fot o-:«,
om det om 100 Aar sttilde fiaes, at
Altoholen et ndtnddet, men det vat«
itte ved Illeniakkedens Hin-lex
Dei tan nu heldiaois itte stack-, for
di vi hat Blaa Kors.
Men hettil kommen at der et innen,
der tan for-: denne Sag faa gcdt ftem
som netop Flienighedem for lnn naat
ttiime Illenneftet taaet Atdejdet op,
blioet det til Ftelfe for Mennestet.
Der aaeldet om at faa dir-se Meu- ;
nestet, det et bleven Dtutlenstabeng
Oste, til at høte Otdet, og det tan I
ste detved, at de tommer i Fotenins
gen, hdot det et inuligt at faa dem »
i Tale.
Men di stal itte btot udspte et
reddende, men ogsaa et bevatende
Jltbejdr.
Man hat i Amerika fotsoat fund-—
strendiat at fortnjiie Eala af LlltohoL
oa noale Siedet er det aaaet godt,l
andre daatligt.
Om Fortnndtingerne for Salaet
slal betyde noaet, afheenget sot en
itte tinne Del af, hvotliedeg Foltetg
Sternniira et for Afl)oldgfagen, og det
tommet ogsaa an paa, om et Lands
Raboftatet hat indføtt Forhindtinget
for Salgei.
Hooedsagen et, at vi faat Lajet aa
ben for, at det et en Foltesag, noget
stott, fom vi ved Gudg Hjcelp stal se
at gennemsptr..
Deteftet tog Diskussionen sin Be
gyn'delse, hvotaf folget Referat i
Morgen.
Wlflsl
WAMMSo »Im-o
Te Inn altih twus Im-- nan
Tv lan m » stimmt If
»Wan Man-tm "’- m « It 1
usw«-( Wiss aniimstt c A »si»
kn! lIt-is·k1«’1«n muss ’.»- tm
nnd’» im Innt In ksxi «s1i.«.
)«nlmrs1lm"unn H R s-d«
staut-nun Lan lvsptslksu Inn
in Won- Tskhs1«I---uusi«y,
Walkinef »Ou«sN-« w Un
vitlma I« Wile zah
hnki«- II s! Her cnlwu Vlknxs
«- LH m t Tau
«Iln« J. N WINkInx Msshi ial
Nun-· »n»
«s—·«’l-.burlkst «Wm»..s· U nn
ua aiYsrket
man-e Einigkeit tut-et at Bewus
kinqer lvsek m- ai Als-cle.
Un daarliq Nyg got Dein kummerfuld.
non ikkc unsre glab med uafladelige Rygs
smeklen
Smettektie i en daatlig Nyg
Hat sont oftest sin Aal-sag i syge Nyren
Toa11"s Lidney Pillö hellsredek fyge Nym
Te hat gjokt mangt et Hjem lykkeligt.
tät-s hvad en tahiemmelig Mond siger:
Mr. C. A. Moc, National lsrpreig But-,
boende i Abdotsiord, og iom daglig rejict
melleiu der og Llhland, Wis» sigek: »Mitt
itom jeg ilte led haartt not til at blive
taldt egent,ig stig, var ieg iom mange andre,
der er aiiiat ved Jeknbanen, p’aget en hel
Tel af en umg, dunip Sinn-le i Lasnden og
en cioiktiom Tilstand af mine Not-en Ub
iondringen im digse Lrganct havde et una:
tin-ligt lldseenbe; ieg var i det hele taget nd
nialtet, og dajeg faa et Avettisiement om
Toaii’s Kidncy Pius-, forswfsede jeg mig
sit-ais en Mill- i Warnek Bins. Apotel og
dingte den. Eiter nt have taget nogle faa
Toiig. iorsvandt Smerten im miii Ryg, og
eiter en fort Tid fnngercde mine Nyxer not
malt og inndt. Jng befindet mig tsaa godt
iom jcg nogenlinde bar gjorl, og ieg lau Ined
god Zamvimghcd onbeiale Inans- Kidney
Bill-Z til alle, der tmngek lil et iaadant
Mit-tel.
Fu lti Prpvc ai dcnne fortrinlige Nim
nchicin, der helbrcdede Mr. Mee, vil paa
For-langende blioe fmdt pr. Post hvotioms
helft i de Form-de Stater. Strio til Fasten
:i.iiilb1iisn(5o., Bitii-.lo, N. Fi. For Salg i
alle Apoteken
Bøger
til
nedsatte Priser.
Vi hat modtaget mange gode billige
Bogen som ille et opført i vott Kata
log. Summe scelges til nedsat Pris,
faalcenge Qplaget vorer. Priserne er
netto, og Vggerne fendes portofrit, til
Oplazqet er udsolgt, i den Orden, sotn
Bestillinqcrne inoløber. Striv med
det samtnen, inden det er for sent.
rEIN-gerne bestilles efter Nummer.
156. Allernyeste Konebog for unge
Husmødrr. Jndel)oldende: 240
Anvisninger, som Beiledning i at
loqe, boge, siege, sylte og nedlægge,
indflagte m. m· 100 Sider. Nev
sat fra -«35c. til 10c.
157· C. H. Spurgeons Liv og Ger
ning efter »The Life and Labours
of Paftor C. H. Epurgeon« cif
Post. N. Shindler ved C. Schlegel
Med Forord af Pnftor Grooe Ras
mussm
lJHx Formaaende Rennen Lystfpil i
site After as Wilhelm. Mallin9. 133
Zider chfat fra 60c. til 40c.
lIs). Tubertulosen hos chkgei. Bi
dmzt til dens Bckæmpelse og Bei
arængnitm. Af Z. P. N.Andersen,
Tyrlasqr. Anbefalet af Beftyrelfen
for Fnens Stiftkpatn Selfkab.
238 Sider. Nedsat fra 15c. til 5c.
1k;». Kottfattct Gcsdningslcere for
den praktisle Landsmann af F.
Kramp. 532 Sider. Nedsat fra
Nic. til Ic.
losl. Højfloleliv i Tredserne og sencre
Aar. Manddomsminder af Anton
Nielfen 171 Sider. Nedfat fra
Stic. til HEFT.
1632 Nilofofiste Overvejelfer. Min
dre Afhandlinqer of N. Teisen.
M Biber Nedsat fra 40c. til 20-:.
istsL Lm Hang, der kom paa Osøjflm
len. lsn Fortcklling of Anton Nieli
len. Fjerde Udgave. 56 Sider.
Nedfat fra 20c. til 15c.
164. Mcllem Proteftanter og sie-toll
ler. Slizzu fra Kirkelioet i Trist
lansd og Elfafs. Af Frederil Ny
gaard. Med 12 Billeder. 216 Si
der. Nedsat fra 90c. til 40c.
165. 200 Menuer. Sammsensatte
on Udgivne af KarenPeterscn, Hug
bestyrerinde. 112 Sidet Ne«dfat
fra«40c. til 15c.
166. Uganda, et lriftnet Land i
Hiertct af Afrika, af A. C. L.
Grove-Rasmusfen. 96 Sider. Neb
sat fra 50c· til 25c.
167. En Aargang Ptædilerner i Ub
laft af Niels Lindberg. 108 Si«der.
Nedsat fra 55c. til 25c.
168. Ved Midsommertid. Folle
livsbillede i stre Handlingek af Pe
der R. Motten 208 Sider. Nev
fat fra 81.00 til 50c.
169. Landsbyliv i Tredisvernr. Bam
domsminder af Anton Nielsen. 258
« Sitzen Nedsat fra 81.00 til 40c.
170. Jødefoltet i Nntiden. Et Fore
drag, holdt i Odense den 20. April
1893, af Lic. Theol. A. S. Pont
sen, Slotspræst. 84 Sider. Neb
fat fra 14c til 10c.
c
171. Osm Ligbrcen·ding. Ei Fore
drag, holdt i Odense den 25. Jan
uar 1893, af Harald Stein, Bistop
over Fyens Stift. Scelges til bed
ste for fattige Stolebskns Bespis
ning. 28 Sider. Nedsait fra 20c.
til 8c.
172. Laura Kieler: Silhouettet.
144 Si.der. Redfat fra 75c. til
25c.
173. J Aarenes Leb. Digte af Ma
ihilde Levetzau. Med Fotord af
Pastor Vilh. Beck. 58 Sider. Neb
sat fra 80c. til 15c.
;174. Til min Son, den unge Stu
dent. Med Forotd af Bistop H.
Stein. 45 Sider. Nedfat fra 25c.
til 10c.
175. Tændetnes Fremden-d og Stifte
populært fremftillet af Dr. med. E.
Engelsen. 48 Sider. Nedsat fra
20c· til 10c.
176. Holt Bødleren og hans Felbe
sanqe vesd Motten Esiesen. Med
Bi.lledse. 71 Sitten Nedsat fra
30c. til 10c.
178. Om Kendsiab til Vildtets Spor.
Fondng ved den første nordiste
Jagt og Fjerlrceudstilling af C.
Berner-Schilden-.Holften, Hofjcegek
meftek. 39 Sider. Nehsat fra 35c.
til 15c.
179. ,,En Opgaaensde Sol«. Skuespil
isire Handlinger af Magdalene
l Thotesen. 222 Sidek. Nedsat fra
; s1.16 til 25c.
I180. 30 Sange sog Krigsvifer til
l Brug ved Vaabenbrødre- og
i Medaillefeften. Samlede af Lm.
i
Petetsen. 44 Sidek. Nedfat fta 10c.
. til 5c.
181. 12 Taler for Børm Samlede
af Sira Lind. 56 Sider. Nedsai
fta 20c. til 8c.
182. Den gejstlige Død. En Forml
ling fra den katholsle Præstestand
af Emil Martioi. Authokiferet
Oderfættelse af A.Kierulf. 271 Si
der. Nedsat fra 8135 til 50c.
183. Den blinde Evangelist, Jens
Sørenfen, Dyrholm Et Minde
slrift udgivet af Jal. Heilm, Prcest.
59 Sider. Nedfat fra 25c. til 10c.
184. Als og Sundeved, en historist
Besirivelse ved S. Harris. 60 Si
der i Omslag. Nedsat fra 20c. til
5 Cents.
RI. Apoitlen Panli Brev til Ephe
serne nsed en lort Udlceqning af R.
L. Beil-sieh Præfi. 60 Sider i Om
slnq. Nedsat fra 8c. til Sc.
ist Frei det brede Lag. Fortcel
linner og Stildrinqer, af Peder R.
Moll-en 196 Sider i. Omflag.
Rediat frn END-O til 50c.
187. Lutbers Venner. Kirkebistori
sie LIE:1tidZ-3ki,xzer, fra West-Tusk
land og Elsas-Z of Paftor Fr. Ny
ganrd. 27 Sider i Omslag. Neb
sat fra PUZO til Mc.
188. Prcedikener holdte i Hospitalets
og St. Knuds Kiste i Odenie af
Lndvig Helden, Dr. theol. og Phil.
Med Forfatterens B-illesde. 412
Sider. Nedsat fra 8190 til 50c.
1K9. Om Forspgene paa at grund
lcegqe en religionsløs Scedelærr.
Et Foredrag af N. Teisen, Adjunlt
ved Odense Kathedralftole. 43 Si
der i Omslag. Nedfat 30c. til 20c.
190. Smaabørns Bibel. Ny Ele
mentarbog i Kriftendomslundstab.
Mesd en Del Billeder. Udgivet af
Adolf Lanqited Med et Forord
of Pastor thm Blaumijller. 55
Sidet i Oxnsiag. Nedsat fra 30c.
til 15c.
191. De ti Bud. Krisieliqe Fore
drag fra »Betl)esda« of J. Schaus
bpe, Sogneprcest ved Garnisons
Kitte. 244 Sider i Omslag. Nev
sat fra 8120 til 25c.
192. Hans Adolf Btorson og hans
Brødre. »Det rate Kløverblad fra
Randrup«. Livsftildringer og Bä
drag til et Tisdsbillede ved John
Hausen, Sognepræst for Gislev og
Ellested· 812 Sidet i Otnflag.
Nedsnt fra XUIO til 75c.
193. Richard v. Faitmantn Æven
tyrbilleder, Autor. Ovetsættelse ef
ter Originalens 19. Oplag ved E.
Kraft, med 44 Jllustrationer af
CarlThomfen. 215Sider iOmflag.
Nedsat fra s1.70 til 50c.
194. Kristelig Hitsven. Daglig Las
ning knyttet til de nye Evangelietet
fter af A. C. L. Grove Rasmussen,
indbnrdes Grundforhold. Ei histo
risl-dogmatist Fotspg af Fr. Wilh.
Andersen, Provst og Sogneprcest.
255 Sider, i Omslag. Nedsat fta
sLSO til 50c.
Danish Luth. Publ. Heu-o,
VII-T Nest.
