Den flolste Jloinlle Imu Tjele.
Livsstildring fra Reformotionstiden
of
H. si. Evan.
t —
-—-7;s- Tredie Bog. sk-—
(Fortlat.)
Anud soo Kotigen komme og overlagde, otn itte Lie
blittet nu vor for hom til ot træde frem og tole sin Sog.
han hat-de nemlig opgiret sit oprinbelige Forsæt ot goo
den sædvonlige Vej, som vilde være en of de følgende Dog-:
at fremtrckde poo Tinge med sin Fordring og sin Klage.
Web Hove fondtes ingen, hos hvem hon turde vente Hjcklp.
Crit Strom og Moren vore vetsete der og Slægten Strom
i det hele toget i ftor Gunst. Knudi mente do, ot han snatest
vilde noo Moalet, noar hon troodte dristig frem og i
Foltets Paohpr stemsplede Crit Strom som en Ronsmonb
og Statt. Dei vor forvovent, men itte ilde udtæntt. En
Ltig tæt Appel til Kongens Retfcrrdighedsføleltie vilde
mooste itte blive gonfte uren Fragt. Dei var Kongens
Hiern, han mootte vinde, Bevislighedet hovde han ingen
of. Dog hvad Knud dumdristig hoc-de foresot fig, mislyt
tedes ganste i Udfsrelsen.
anvenven, sont stov foron hont, havke nemlig endnu
Mistillid til ham og soo i hani en utolig og ildesindet
Person. Kunde han"itte være en Stimond, lejet of Papi
sterne til at overfolde og myrde KongenZ Do nu Kongen
atter ncermede sig, holdt Bysvenden Lije meb Knud, og itte
sao snort gjorde Knud Mine til ot bryde igennem Rett
terne, fsr hon atter lhovde Bysvendens Pite for sit Bryft.
Do hon vilse finde den til Sive for ot bane sig Vej, sprang
et Por of de hosstoaende Svende til, og der opstod en TU
mult, sont endte med, at Knud under hsje Roob blev trcengt
tilboge of Overinogten.
Trovs fm Ophidfelse cg Forvirtingen omtring ham
havre Knud bog Blittct hæftet voo Kotigen og hans Om
givelser. Hvod han der blev vor, underrettede hom, lige
soo godt fom Ord, oni hons Sogs Haobløshed. Erit
Strom hovde nemlig fooet Øje pao hom og oobenbort
gentendt hann Knuv soo, at hon hastig troodte hen til
Kotigen, blcttede ærbødigt sit Hoved og hoistede Hans
Noote nogle Ord i Bret· Kotigen standscde, foo strengt
og fortstrnne poo sinnli, løftede ligefom of Medynt paa
Stuldtene kg git soa videre. Knud fit oltsoo dcg et
Blit of Kotigen, men det vor et hvast. F
Nu rot Rongen borte cg alt forbiz men som Knud’
stod der, blugsenoe of Forbitrelfr. felte lhon ci Slog poo
sin Stall-eh og da hon san sig o:n, ltod hons Freude Thr
ger for horn.
»F Herren-Z Novn, Knud!« sagde han, ,,er ket rig.
og stulle vi mode-Z her? Hvosd hor du for, siden du vætter
Tumult poa Hans Noodes Vej hans Hntdningsdag?
»Det er godt ot se eders Aosym Thøger,« svarede
stan i itor Sindgrørelse; ,,jeg mærter dkg nu, ot een
Froende teures ved min Foders Son«
»Hm-r lider du, Rund, og hoor færdes din Moder
og Salter?«
»Er finde lunt i Bissing Kloster, bebe deres Ave kg
synge deres Vigilier for ot iri Faderg Sjæl of Stcersil
rens Pine, alt mens Sorkebroder Vigond er hios dem on
lcrgger Ved til Helvedcs Jld, at Vigilierne soa lyde des
startere.«
»Und nackte te arme Krinderl Lg du?«
»Im bar itle blioende Lied, fcerdeg snnrt hist, fnnrt
her; femme Tider ligger jeg i Ztove on StinL til andre
hnr jen Ton tret Hemden men itle mit met, al Den Stank
ter part Tjele sidker en kltøver on Tho. Jeg vil itke ils-sitz
føt jeg faar ham reget ud of Reden.«
»Wer tin Mund,« sagte Thoqer og san fiq um« »Im
Vers mere om ten ZEan end tu trentcrx dsq er itte her
Sted eller Tid at tnle derent. J Tag er jeq ltindr-et, dn jen,
flal til Hang Mundes Vord; nten tom til nriq i Korsbrodres
gaard i Mcrgen Felctten few ilæt, faa Ville vi tale et·Al:
vors Ord med hinanden.«
Knud trytlere sm Frcrndcs Haand en lovede at give
Mode, lworefter re stilte5. Da han retpaa git for at soge
ud af Byen til sit Herberge og le til sin Heft, opdagede han
Jotum Vintapper, sorn med fm Dotter stod tøvende pna
Trrvet. Barbnra saa idelig hen til heim og hviskede til sin
Faden indtil denne git Rund i Mode, hilste harrt og fande:
»Heru» vcere med ers-Ir, Knud Mogensem ftilles her
vore Vejel Slulke J dog være til Sinds at qøre cis
Falgestabdg trckde ind orer min DortærsleL scm J ved er
itte langt herfra, satt vilde det være mit ringe Hus en
Ære og volde mig og Tatter stok Glæde.«
»Don Tat, Jolum!« svarede Knud venlig; »men min
Heft er opstaldet hos Motten uden for Santte Mogens’s
Port.«
»Ei,« fagde Jotum, »derfor ved jeg let Read. Om
J pnster det, stal min Stalddreng heute eders Heft og
Reisetsj. Ebers Faden hvis Sjcel Gud naadse, undte mig
i tin Tid god Søgning Und J mig nu at beværte eder til
Gengcelsd som en ret Gælt uden Vederlag."
Batbara stod forventningstld7 hendes varme Blit
eg blussende Kinder bad endnu mere indtrængende end
Faderens Ord, og Kund tog da med Tat mod det venlige
Tilbud. Snart var hart hos Joturn Virrtappers cg iaa
sig bæntet i hans Dagligvcerelfe, et hyggeligt og lunt Kam
mer, fsom laa bog Gastestuen og var en Helligdom, i invit
ten shans betnlende Gertter tun ljælden sit Held til at
trccnge ind. ·
Jotum gil nd og ind for at passe ftn DAH men
Barbara blev hos Anat-, sprgede for ham ved Mnaltidets
og tredensete hang Bot-ger. Hun var vatter at se til i det
»der-gebe Stsrt, med det blaa chedes Livsiytte frmt om den
lmase Mtdjez den1 lsvtde qulthg over den svulrnende
Barm og den fines Ptbetrave one den hvtde Hals. Dendes
eige, brune Haarstetnsinger rned tbundne rsde Stlkebaand
» - spare otdnede sissigt dg smasgfuldt, hendes Bevægelser vaeei
yndefukde, og hendeö Ver-sen teetteltgt. Som en Obstes-ds
iornfrtt, hvts Fader holdt thlteent og Wege, havde
s hun vtftrwt en viö Utvungenhed og Irihed t sin Munde at
veeee paa, men hendei Betten var dog full-kommen Ismene
ltgi. Det vtlde have hat-met Jde Mel-deuten sont nu
E—
git bleg ca sorgfuld eaa Hol:negaard, havde liun tunncst
se ind ad Ruden til Knud oq jagttage, hoor del han hande
det i Barbatnsj Selstab; hun vilde snnrt have tydet Var
baras Blille paa den rette Munde og stønnet, at Knud var
i Fore. , J
»Ei, Barbara!« udbrød han muntert og drat sin
tønne Selstalsetinde til. »J et jo nu bleven en aditadig
Jomfru med nøviste Lader og er itle lcenger den Vildtat,
som da vi legede Stjul bag Vintønderne.«
»Aus give Forstand,« svarede Barbara rødmende,
»dog til de ferneste et gladere Sind.«
Da fer J itte tungsmdig ud,« mente Knud, »snareft
sorn kunde J, bød jeg eder op dertil, lade den Leg beginne
paa ny.«
»Ho, hat« lo Batbata; ,,det lunde vcere lysteligt nol,
knen dog lidt upsassende nu og tunde stade mit gosde Navn
og Rngte.«
Knud lo med, men snatt blev Sumtalen mere alvorlig
eg fortkolig, i det mindste fra Barbaras Side, idet hun
fortalte om sin Ungdoms Heendelser siden deres sidsteMøde.
Knud hørte paa den smutle og livlige Fortcellerste med
Glæde, men gjorde itke Gengceld og betroede hende intet
om sin egen Stilling, soin han mente hævet over hendes.
Dei var ham slet ikte paafaldensde, at Bsarbara itke fikt
tede ham ud, eller at hendes Fader, som nu tom med en
Kande Rhinstvin og en Tid holsdt Knud med Selslab,
ikte vifte det ringeste Tegn til Nysgerrighed. Dei anede
lun lidt Kund, at de begge vidste alt oni hans Kaut, vg
at Batbara med Kærlighedens hele Egoisme fslte sit Hierte
danke med lidt Haab ved Tanlen om hans mislige Stil
ling. Som He. Mogens Løvenbalts ægtefødte Søn og
Hetre til Tjele vilde Knud have staaet hpjt over Barbara
Jsolumådatten nien mon hnn itle turde hæve sine Øjne til
en adelig Vanbyrding, fordeeven fra Gaiatd og Golde-?
Rigtig not var Knud itte nformuende, fnarest velstaaende:
men Jotum havde tun eet Barn og evnede at give sin Tat-«
ter en gcd MedgifL At, ftattels Batbara lendte tun
lidt den haardhjertede Yngling, hun ødslede sine Smil og
ømme Blikte paa! Adelsmanden var hani i Kødet bauten,
som i Klæderne Haaren, hans Hu stod til at genvinde den
tabte Ære, og hellere vilde han dø end foretage sig nog»:t,
der lunde stemple ham som Vanbyrding. Kun stjulte
Slcegtsftoltheden sig bog hans jcevne Vcesem naak han var
i godt Lune.
Knud git sent til Sengs eg hvilede blødt paa Her
bergets bedste Bolstre, over hnilte Barbara med egen Haand
havde bredet de fineite, med Kniplinger tantede Lagener.
Han var lidt tung i Hovedet af den megen Vin; Jotum
Vintappers stasrle Rest og de blidere Toner af Barbarag
vellydende Stemme genlød en Stund i hans Dien. Han
tcenlte utlart over denne Dags Heendelsev og undrede fix-i
over den ærlige Vintappers Tatnemmelighed; menlmn
minderes tillige, at hart til sidsi havde spøget vel dristig
med den smutle Barbara og ranet et Kys fra heade. Han
faa da Jde i Aanden for sig med et ftrengt bebrejdende
Blit og nngrede sin Brode. Hvad var den lille sie-blind
jonifku for hnin iniod den fribaarne hsjsindede Jsde Meld
datterl Detudeiver date dog hans Tanler itte meget klare;
thi uagtet det dristige Rin til Hnlsdnlngen tun havdevöldset
ham en Ydmygelse, havde ban endnu den famme lebende
Følelfe af sin egen Kraft og sit høje Mod. Han fattede itke
ret Forholdenes Overmagt og sov ind med den Beslut
ning itte at bøje fig, men freindeles lcempe mod sin onde
Skæbnr.
Undet Kapitel.
J Korsbridtegaard.
schannittskr Ftlostcrch ogsan taldet Korgbredkennnrd
Inn i Enntt JQI binde, ilte lnnnt fra Port-In as stimme
"J-’nrn. Tet var en itor Bnqninq nied site satnnienbngnede
Længer on band-.- en hvcklvet stitte med et sirsintsistyte
Vllen tht Zentn. tfn stot cg keldyttet Oave stratte sin fra
Ftloisexet ltqe ncd til Spen.
J dette stonne Kloster, as tyoiltct der nn itte er andet
tilbnxte end Spor as Grnnren, som er snndet red tligrad
ning, hndde Jolsonnitterscrtenen i hen rcd site Hnndrede
Aar hast sit Paulun Ordeneng Finli var Unsindelig
tret hellige Land-J Tenno-bring eller at indsamle Bidrag
der-til og pleje soge. Den var belliget Johannes- Toberen
og havde sit Navn af heim tnen da Duen, den Demg
aands Symboluni, er et Minde om Døberen, on Bill-ede
ns den høtte til Ordenens Jnsignier, taldez Oordenensz
jjUtedlemmer ogsan Duebkødre, tnen dog oft-est Rom-broer
Hsctdi de sont Korssarerse bar et ottetantet, hvidt Korg paa
dereg sorte Ltdengtcpper. J Klosteret var der et lillc
HospitaL hvor Muntene ydede snge Pleje, men Gndiztienei
sten holdtks tillige ved Magt med Sang og Messe i Hirten,
mens nu og da Oedenens Diebe Ptæstet pscceditede paa
papistist Vis.
J dette Kloster havde The-get Løvenbalt vcmt st:
stn 11ngdom, føtst som llngbrodet, senere sotn Munt oq
viet Prwst, og derben blev i Aar-et 1525 Hans Tavsezk
sendt sra Antvorstov Johannittepsilostet for nt onwendcsw
«ska tin-e tættersie Meningsek. Peder Jensen, en tlarhovedet
vg veloplcert Mant, var den Gang Prior sor Korsbkødrc
gnatd i Viborn, cg til hans Onthu overgaves den unge,
begavede Mant. Han havde begnndt stn Bane som en ivrig
Papist og lidenstalseltg elstet Klo«sterlsivet, men som itte
havde tunnet modstaa Motten Luthers mckgtige Bettelleu
hed. Han var netnlig for Klosterets Regning bleven sendt
til Tyskland for at uddanne sig ved dette Lands hemmte
tlnirersiteten nien var, utilsredsstillet red de spidgfindng
tiktelige Lærdomme, sont der soredroges, dragen til Wit
tenbetg tvckrt imod sme soresattes strenge Fokbud og havde
.det hørt Luther.
Dette Besøg blev afgjrende for Hans Tavsen selv og
sot bang Fedreland, hvis Luther han var udset til at
bltve. Hverten de strenge, tlostetlige Bodsstrasse, han
maatte udstaa pack Ant«v-orstost eller nu Prtot Peders For
mantnger og Ttusler magtede at tue hom. J Samtaler
med stne Ordensbrsdte og fva Ptceditestsolen udtokdnede
han sin Fotdtmmelse as Kawliternes Verthellighed eller
uttistelige Retsærdtggisrelse af Gewidmet-, san detendte
med, at hqn blev kostet t Klosterets FængseL Dog selv
sra Feengflets Gitter fortyztdte han med"urotkelickt3ZeM
mod den stote Saan —- Retfcstdtggnelse af Tro. J
saa lanqe Tider haode nu denne Erangeliets Kerne og
Frelfens fand-: Klenodie oæret formortet af menneftelig
Paafund, at Ordet i Priorens og Munlenes Dren lød soni
Gnkgbespottelse. Efter en treaarig forgceoes Strid nied
renne stærte Aandens Kæmpe udstødte den forbitrede Prior
Hans Taner af Klosteret, og denne lastede da sin inner
pellicum eller Ordensdragt og stadfceftede deroed sit endelige
Brud ined Katolicisinen.
Han forlod dog ikte Klsosteret ganste alene. En Or
densbroder — tun een —— var bleven vunden ved hans
Forkyndel«sie. Denne brød tned de gamle Vildfsarelser og
blev udstodt tilligemed Hans Tavsen. Denne ene var Bro
der Thøger, som nu bleo Tavsens tro Støtte i Reforma
tionens forste, utolige Dage, delte Fare og Msøje med ham
og præditede som han for Viborg Borsiere Han folgte
Tavsen til Køsbenhavn, men vendte dog snart iilbage til
V·iborg, hvor han siden med Sasdolin og Sksønning byggede
videre paa den af Taofen lagte Grund-void- Det blev
senere haus Lod at blioe lutherst Vtæditer ved Domini
taner-.Kirten. nu Sondersogns-Kirten, i hvilken Stilling ’
han blesv til sin Don Hans lille Søn Pedek, der allerer-:
var født, stulde i Fremiiden tlcede Biborg Bispesiol fmn
den tredie luthetste Bist-op. Men for Tiden var Familien-:
Viltaar usitke; Thøger og hans Hustru levede i diese trange
Tider tun sparsomt.
Han havde dog faaet en Fridolig i felve Kokebrodre
gaarden, frsa hvilten han i sin Tid var bleven usddtevit
Prioten og de fleste Munie havde nemlig unter det lu
thetsle Rote af Ftygt for Borgetnes Voldssomhed forladt
Klosteret og vare itte siden vendte tilbage. Hospitalet
stod tonit, og i det øde Kloster var der tun nogle faa
Mante, gamle Mcend, der ilte tunde losrive sig frei der
Stein hvor de havde tilbkagt næsten hele deres Liv. Udcn
for Klosteret havde de hvetken Fee-endet eller Venner mere
og vare itle i Stand til at tstasse sig Livs«o·p«holdet. Te
levede nu af Almisser, da al anden Jndtægt var ophørt
med Priotens Flugt.
For disse den fynkende Kirkes Veteraner var det en
stor Velgerning, atThoger flyttede ind. Som fordums
Korsbtoder mente man, at han havde et Stags Ret dertil,
on der var i diese Uftersens Tider itke taget nogen endelig
Afgorelsse med Hensyn til Klosterei, som forst senere med
sine itte store Ejendomine blev et verdsligt Len.
The-get indrettede sig altfaa saa hyggelig som muligt
ien Krog af den ode, tummeligie Bygning, pteedikede nu og
da for sine Tilheengete, og de gamle Man-te fandt Ly og
Tilhold ved hans Arne.
Det var et underligt Syn, de tilbageblevne Kors
brødresMunle nu maatte se ——— en Vugge med et Barn i
en Klostercellet J Begyndelsen forargedes de derover og
ftyede den til Barnetammer omdannede Celle. Jkte en
Gang BarnetsFader selsv tunde i Begyndelsen gansie værge
sig imod dienne Folelfe; dset stødte ham at se en Vugge gaa
og høre Vitggevifer Paa det Sied, hvor forhen tun lød
Banner og angerfulde Butte, og hvot han selv havde levet
i aftetisk Strenghed Han tom ikle saa let over dette Bjerg,
Bruddet paa den hellige Ed, ved Ihvilken han havde afsvoret
LsEgteslabet og Livets naturlige Glæder, og da hans usrn
havde oæret Nonne, var Edsbruddet dobbelt. Dog gao
Modertærligheden efterhsaanden Hustruen ftadig starre
Klarhed og Siyrke, hun sit lettere Bugt med sine Tvivl
end hendes Hussbond og oandt mangen Sejr over ham i de
aandelige Tosetampe, de udfægtede i al Kcerlighed med hin
anden under site IØjnr.
Mild, fredsckl og forftandig, som Anna Pedersdatter
car, lyttedes det hende ogsaa at forsone de gamie Munke
med det usiyldige Bam. Det varede itte lange-, inden det
toin af sig selv, at en af disfe affceldige og af Tidens
EIJtodgang bøjede Oldinge vcennede sig til at udføre Baruc
pigetjeneftem da Anna itte turde teknte paa den Don-dila
diglJed at hold-: Tl)ende. Den lille, tillommende lutherste
Biip havde den sjocldne Stæbne at blioe vugget i Søvn
af tkonmgede Mante. Det Var højft pudsigt at se de
gamle for-ge nied Barnet, naar det vaagniede, og straks efter
gribe Roseniranfen for at afbede den Synd at have thr
tegnet et Bam, der var avlet i Forbandelse af en men
fvoten Munt og Nonne. Ved Samlivet med Thøger,
Anna og det lille Barn sit efterhaanden Rosentransen
stadig lcengere Hoile, og de angerfulde Bønner blieve ftadig
siaeldneke.
Tirgdogen cfter Ijlidfaftessøndag -om Morgenen vors
Zagerneg Stilling i Korgbrødregaard netop, som ovenfor
fortali. Thnger og hans Hustru havde boldt der-es Mor
genandagt og sad nu ved dereg Dante, af hvillen de gamle
Flor-Ihmer Fljeld og Spren, sit deres Part, niedens Bro
Ægtestabet og Livets naturligeGlædser, og da hans Hufttu
der Martin vugqede lille Peter Thogetsen med silter Ub
sigt til nt faa sin Madlyst stillet, naar de andre havde
ipift. Frevelig sad de samtnen, Paspismens tto Tilbcrngete,
der date f» gamle og sløve til at bryde med der-es Fortid,
pg den frafaldne, hvis underlige Lod det var bleven at
lasmpe mod den Leere, han lige til sin Mandomsalder
havdse redlendt ssg og forfvaket. Jntet Ord blev fra nagen
nf Eiderne kalt, fom lunde saare Modparten; thi Thøger,
fvm fra Præd—i·lestolen udflyngede fnysensde Verdesord msod
Papiikerne, øvede i sit egct Hjem lriftelig Tokerance. Deiie
Trin vsnr fcelleg for de dansle Reformatorer; de vare strenge
og pdlemisle i deres Forkyndelfe for at trænge igiennem
med den, men milde i dered Siedet og personligt Samlvem.
Misdt i Maaltidet hørle de Portkloklen ringe; kort
sxfter lob baade slcebende og faste Fodtrin i Cellegangsen, o·a
den gamle Guardin, Broder Povel, aabnede Døren fsor
Knud Mogenfen, der studsede lidt ved den ejendiommelige
»Fa:11iliefc2ne, han pludselig sit Øjne paa. De andre grebes
Taf en lignende Overraskelfe ved at se hom; san stccrk en
Modfcetning dannede hans frisle, ungdommelige Aasyn,
hans sn1ulle, llædelige Dragt og hans statelige Holdning
til denne Gruppe gaml«e, lrogrygsgedie Munke i luvflidtel
Kutten Thøger i sin grobe, daglige Dragt og Anna i sin
tarvelig-e, sorte Rlædning eg med det hvide Lin tcet sluitet
om sit Aasyn utsen mindste Prydelfe, streng og ætbar i sit
stre. Cellens nsgne Bergge, des plumpe Bohasve, del inwe
lige Masaltid og »den gamle Munk, der sad ved Vuggen og
brummede en Vuggevise, oplyste bedre end mange Otd
Knud om hans Freudes Kaar. Et Smil for over hans
Leber, og Thpger chv det vat, men vrededes ilke der-over.
Han saa paa Knud, og tænlie, at hans unge Freude
var bleven en fmu«t, ung Mand, og at hangSksnhed
var af den mandiae Art, der i Særdeleshed tiltalte haus
Det Smil mindsede vm hans fagre S«øst«er; thi Knud havds
ligesom Margaret arvet sin Moders smukt formede Mund;
men den faste Hage, den brede Pande og Linenes blas-E
Farve stemplede hatn dog som en ægte Løsvenbalk.
Thesger bød Rand veltommen med uftrømtet Vierte
ligheds, men dvg med en Vcerdighed i sin Holdning, der
itte forfejlede sin Virkning. Knud rødmede over den FI
lelse af Ring-eagt, der i det første Lljeblik haddsesgrebet hom.
»Von hjertens veltommen som min Husbonds Frei-n
de,« sagte Anna, der i Dag for første Gang saa Kraft-.
»Ha: J itle alt fpist Dante, gør vort Bord — rings et
det, i Sandhed —- den Ære at tage Plads og nhde m
Stefuld Grød.«
Knud kvm lige fra det vverdaadige Maaltid, hivott
med Barbara havde bevcertet han1; men der var i Armut
Aasyn vg Vcesen saa megen Rsenhed og Fredfcelhed, at
han itle kunde sige nej og smuligvis krcenle hende med ei
Afslag· J denne nøgne Celle og ved dette simple Bord
«fandtes neget, ssom fasvnedes der, hvor han tom fra. As
Thøgers vg hans Huftrus Væsen og Ord mærkede Kund
ligefom en Luftning fra en højere og renere Verden pg
følte sig et Øjeblit baade ydmhget vg fængslei.
Da Maaltidet var til Ende, førte Thøger sin Gceft ins
i sit Løntammey sder var den famme Celle, han i sin Tid
havde haft som Ungbtoder. Der fandtes intet andet Bo
have «i dette fnævre Rum end et Bord, fuldt af Bogen en
plump Stol og en Løjbænl. Thøger basd Knud tagt
Scede spaa Bænken, selv satte han fig— i Stolen og foldede .
sine Hændeln
»Hu i denne Celle,« sagde han, ,,har jeg i min pa
pistifte Udlcendighedstid bedet mange brcendende Bønner
og fægtet med chrvelen, der i min Vildfarelse paafstte
mig svare Anfaegtelser. Han hat vel ikte sluppet mig den
Dag i Dag! Den Gang var jeg en Afgudsdhrker7 nu er
jeg en Mesfedræber og en af de vaerste, saafvm jeg blev
Forstegrøden af Herrens Udfaed her i Viborrig ved Hans
Tavsen, min Mester og Lærer, hvem Gud sign-e! Jeg
burde vaere start, Knud, og dog er jeg mangen Gang svag.
Jeg vil tilstsaa for dig, at nu, da Herren i sin Naade hat
undt mig jordist Lykke, og mit Hiertes Vansmægten eftet
Kæriighed er bleven maettet, tyttes det mig, at chevelen et
mig ncek not fra den ansden Side, saa jeg nødes til at
stride haardelig for ej at hildes ganste i jordiste Baand vg
blive sløv i Herrens Tjeneste.«
Knud lendte vel itle endnu til den Stags Anfægtel
ser; dag- gav han et forstandigt Svar.
»Om jeg tsør sige det,« fvsarede han, »da tcenket jeg,
at Korsbroderen i eder endnu ilke er ganske død, men levet
ep ian has disse gamle, tvpragede Munte og inden disse
Klostermure J eders Sted vilde jeg stifte Bolig.«
»Saamcend!« fagde Thøger smilende. «Jeg valgte
denne Bolig as Red, og jeg hat den for inter; jeg faar vel
holde ud her til bedre Tider. Da du sidst gscestede mig, var
jeg Ungtarl og tunde nøjes mied et lille Kammers has
Jotnm Vintappers — retslaffens Mand, han! Han og
hans Datter have ej glemt dig; de have flittig spurgt til
dig.«
,,Jeg tommer ligc fra Jotums,« svarede Knud rpdi
wende, «·vg har shaft Herberge der denne Nat.«
»Eje sel« udbrød The-gen mens Knud sad og legede
med sin Hu-e. »Dog nu til dig og din Velfcerd, min Ssnk
Med Sorg hørte jeg i sin Tid om din Faders Dad, og
jeg hat hart en Fugl synge oin de særse Hcendselser, du fst
og siden har masattet prøve, scerlig om den Sph-.skarl vg
Stall, som udgav sig for din Morbrodser og lotkede dig i
Leding, saa at du stod en lort Stund paa den fsejle Side.
Dog kan jeg trøfte dig med, at din Fart til Aalborrig ilte
er bleven altnindelig kundbar, hvasd der er en Lhkke.«
Knud mckrlede af denn-e Tale, at Thøger ikte vidste
noget om Drabet paa Thomas Kruse og falle sig itke fri
ftet til at fortaelle om denne estcebnesvangre Tildragelfe,
hvorfor han tav, medens Thøaer vedblev:
»Im tan melde dig, at Landsknieegten undflap fra
Drahninaen i Aalbrrrig eg nn er i Bisp Stmge Krum
pens Vrød som hans Indem-tust To slønne Stalle have
der fundet hinan-den!«
»Ej!« udbrød Kund, ,,da kunde diet lhfte mig at gæsie
den Bisp sog opgøre mit Regnstab med den fule Lands-«
tnægt.'« «
»- Mele- « -
»Lad du dset helft blive og bets til, at du oq ban ingert
Sirt-de mødes tierel Du sagte i Garn-, at du havde ligget
i Stove og Stjul —- bliv mig ikte til en Løbeslytte,
KnurW
»Nu«, svarede Knud tilbagcljoldenh ,,en stor Pati
of Vinteren hsar jeg dvælet i Mariager hos Folmer Rud,
der endnu maa holde Stuen og er lidende af srt Saar.«
»Bei glædser mig at bnre,« sagde Thøger, »dem-e Sel
siabsbroder tan du itte finde. Lad os- nu tale om det,.
hvoras din Fremtids Lytte afhængeri Hvor stiller sig
bin Moder i den Tort, at hun nu staat stemPlet som Sleg
sredksvinD-e, og i, at Erit paa sm Hustrus Vegne har tagsetv
Tjele?«
»Utænkelig v—el!« svareke Knud harmfuld. »Min
Ære ved jeg bjerget, siger hun, og Mennseskenes Klasser vg«
Ondsstab bryder jeg mig ikte om! Nu Vil jeg kun have
Ære for Gub, end-e mit Lin som Lckgsspster i dette Kloster
og dyrte Herren, Gudzi Moder og alle Helgene til min
sidste S-tund.«
,,Hsm!« udbrød Thøch »rg din Søfter!«
»Margaret tcenter som Moder, men tror bog itke pack
hendies Ære; hun mener, at hun er et Stegfredbarn, og
at for beut-: er tun det tixbagc at sijule sig for Verden og
give sig i Kloster. Brorer Vigand styrker hende deri, Hek
ren strasse ham bersorl«
,,De Munle og Nonners Rcevestreger fattcr jeg helt
’vel,« sagve Thøgerx »wes Fingre klø efter din Modus
Mammon. Du ved vel, at bin Fader hat efterlalvt heade
og eder alt sit Løsøte, saavel tyve Tusinpr Gyldens Verw
»J-eg ved det, Hans Thordsen hat underrettet mig
der-m thi Moder har gjort onpt qu at uvvælge hom, en
usrels Mand, til sin Lavvcktge. Dog, det bot J Mie,
This-geh jeg tager itte en Hvde deraf, al den Stand jeg
derved tilstnar at være en Slegftedssn. Og saa hat jeg
min Modus Æte for kcer til at hansdle saalodesx selv et
hun mig desuden dyrebar, handler hun end, sont var hu
fra Vid og Samling.« . · «J
- - (Fottfccktel«)
