,,Danskercn,«
it balvugenllig Nyhedss og Oplys
mngsblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄNISII LUTH. PUBL. IIOUSE.
Malt-, Nebr.
·Dansteken« udtommer five- Tit-das og
Fies.·g·
Iris pr. Usrgang i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
siedet betales l For-sind Bestilling, Be
using, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet txt-asiatis
VÄXlSH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blatt, Nebr.
Dunstkreis ledes indtil videre af Past.
A. M. Anderfem
Alle Jndsendellet —- Afhardlinger. tor
tete Irtikler og Korresponbancer sendes
tll Past. A. M. Anderlen, Plain Nebr·
Ityhedek sendet direkte til »Danskeren«,
Dr. D.. Malt-, Nebr.
states-ers at the Post Osiec It Eli-in L:ed..
II second-klug matten
Advent-las Rates made lmowc upon
sppljcctiokx
»Danfketeu«
Iliver lenbt til Subfkkibenter, indtil ad
ttykkelig Opsigelfe mal-roch af Udgiverne
sc alGæld er betalt, icverensstemmelie
seh De Forenede Staters Poftlove.
staat Leser-ne heut-endet sitz til Iolk, der
mkterer l Bladet, enten for at Isbe hoc
dem ellet for at faa Oplysningek om det
werter-ede, bedes de altid onttale, at de faa
Ivertisfememet i dette Mad- Det vil vers
til qensidig Nvttr.
.,.«.s!s«-s«:.
Lutheks Brcve. s
l
1V.
Luther vilbe altsaa alene paatage
sig Ansvaret for alt, hvab han ubfsrte
i benne Zag, som bog enbnu tun var
i sin Vor-ben, og som i hans egen Be
rsibstheb langt fra foranbrebe han«-Z
Opfattelfe af Romerlirlens beerenbe
Funbament, nemlig Pavedommet,
hviltet vi tan se af et Breo fra 1518
til Pape Leo den 10. J bette var
ger han sig først mob ben Bestylbning,
at han skulbe have talt nebscettenbe
om »den højeste Biftops Magt og
Nøglers Værbighed.« og han kalber
Paven for allerhelligfte Faden Der
næst folget en Retfærbiagørelse af
hans hibtibigeOptrceren, ibet han heng
viser til Aflabskrcemmernes stænbige
Praksis og Præsternes Gekrigheb fom
noget, der bevirler, at der ,,bliver talt
ilbe om ben højeste Bistops Magt.«
Vi fer altfaa, at bet er saa langt
fra, at L. enbnu vil brybe meb Pa
ren, at han tværtimob mener at have
- handlet til Gunst for benne veb at
mobarbejre noget, ber lunbe forringe
Pavens Anseelfe. Og han henvifer
ogsaa til, at han i Begynoelsen Mie
bes meb Formaningek og meb at ben
venbe fig til Kirleng Prælater; wen
ba han ingen Vej lorn herrneb ca tun
blcv spottet af Prælaterne, faa beflut:
tebe han felv at gøre Mcbftanb foer
sveb at ubqive sine Zætninger cm Af
laden, hviltet faa gav Anlebning til
den stsore Strib.
Hele benne Retfærbiggzielfe fra
L.s Sibe vifer tlart hans store Pietet
soverfor Pasvem og han striver enbog
lcengekse henne i Brevet om Anat-sat
ritlene: »Jeg lsaber bern se Lyset, hel
lige Faber, for at jeg Lan være desto
tryggere under Ebers Hellighebz
Navns Bestcermelse og Varetcrigt cg
under Ebers Vingers Slygge.« Og
tangere henne: »Derfor, hellige Fa
ber, taster jeg mig nu meb alt, hvab
jeg er og har, for Ebers hellighebs
Fsbber ..... Det gaa nu hermeb,
fom bet vil saa vil jeg ilte vibe af
anbet, enb at Ebers Hellighebs Nest
er Krisis Rost, og at th handler og
taler gennem Eber.« Ja mere ro
merst-tatholst kunde L. vel itte ubtale
sig, faa at han herveb fremltiller sig
sont en tro Sisn af Romerlirten, ibet
hart ubtaler bennes Grundbcgrne svm
sin tnberste Overbevsiöning. Men naat
L. saa et anbet Steb i Brevet ndtaler,
at han bverten vil eller kan tilbage
talbe sine Udtalelser om Aflnden, saa
viser bette, at han besinber sig i en
Gerningsperiobq under hvilten han
snart bukker frern fom Kittens lybige
Sen og frkart fom Neformatoreuz thi
ibentisicerer hart Krisii Rest sgPavens
III-H kirtelkkge Sagen faa W hart
cgsaa Hoåsekvent txt-je HA, i Falk et
WMMWMMUY
-«"iq«-nkrb«; imme M; Tit
WWMM usw«-sei
c —I
weiteren traatte fretn i al mtiteiizi
sigarded: dcg er der endnu en Dei
Diellexnstadier, der maa pagsereix
ferend dette ster. — Zaniine Tag,
fom han strev ovennævnte Vrev til
Baden, streo han et til Johan Stau
pii3, et Bren, der hat detydelig Inte
resse dekved, at det vifer, at han nu
hat faaet Klarhed over Begrebet
»Bod«, en Klarhed, som Staupitz felv
havde lagt Grunden til, idet han hav
de udtalt overfok L» at »den rette og
sande Bod begynder med Karlighed
til Gud og hans Retfærdighed«. Dette
Ord, siger L» satte sig fast i hans
Hjette »ligeso-m en Helts Istarpe Pil«,
saa at han begyndte at samtnenligne
det med den hellige Stkifts Udtalelsek,
der handler om Boden. Det er be
tegnence, at L. strats git til sin Bi
bel; hvor sandt og velgørende hint
Ord end var for ham, saa maatte han
dog feist godtgpre dets StriftmæS
sigthed, inden han« helt vilde tilegne sig
det. Og hetded hie-v han trostet i rigt
Maul, siget han, thi Ordet Bod, »som
han for ikte lunde høte uden Sttæt,«
blev nu «b-ehageligt, lifligt og trostes
ligt«, for hainz ttdligeke ftod det fast
for ham, at der »itle var noget haar
dere og strcetteligere Ord i den hele
Strift end det Ord Bod.« L. minreg
del her sit Liv i Cellen med alle dets
haatreisende Kvaletz det var paa
Grundlag af en dytetsbt Erfating, at
han nu tunde udtale sin Levprisning
over den rette Fokfiaaelse af hint Be
greb. L. fremhæver desnden i dett e
Brev, at han »ved de fortrcesselige og
lcerde Mcends Flid cg Vejledning«
lcerte det græsle Sprog, saa at han
nu sit Jndsigt i, at »Bod« paa Græft
betydet »at angte og ettende sin Utet,
naar man forst hat mcertet sin Ulnt
salighed og etlendt sin Vitdfarelse,«
shwiltet siger L, et umuligt, naarMen
neftet itte hat faaet et andet Sind og
fattet Karligbed til Retfætdighed. Lgl
han fremhcever san, at dette »ica
.smutt ftemmer overens nied St. Pan
Hli Theologi«, som han nu fnnes er
Hangt letteke og bedte at fest-stach end
iden for dar for kam. Men foruden
,at Boden nu fct hani beted ,,3inde
ladet-J kg Hiertets Fotandting« , fi!
ban ogsaa Øjnene op for, at denne
sForandring alene tunde ste ved Gudj
Naade Og ved flittig G: anftninz
irtze over sit han mere og inere Ljnen c
.kP for det betydninaåiz e i nlle de cf
Romertikten foteftrevne ydee Bed:
Weisen der tunte y:e.?. ganste met-.
nist, u:en at der bebe-setze at ftsaa nc
Inen Eindifrtandrina ha red. Tett
sttev hat altsnz ster littebiitceift J.
teresseved at rise breekereJL Psml
for Punkt txsxsnpee ftg ftetn til te
rette Or attelfe af BIten, en dein-:
;fit et case-sit Bl it for lt"«:iliik,eT--::i asp
Ikjele den ton· e ite V: ds gir: Eis-. l
i Man frrftsaac at L. Ver den-e
Jpri Mastte owtke »Ist Jer!-i::e·:s:;
angreb han Afladen; wen na szte
. Lan ved en af Revier-T irle:: Ptllssf
Enesslh Striftettolem kvis Jndflndesfc
io netcp var daferet paa digse Webs
c:e1set, eg L. tunde tort efter strire
tilTLsenceslaus Link: »Je g er ligefom
-Je:e:nias en Tvistignetetnes eg Tre
idtagtens Mand; thi daglig fotbiner
jeg Farifaeerne ved »nv,e Leerdornkne«,
sont de talder det. Men jea er mig
iitke andet bevift, end at jeg leerer den
lreneste Theologi« Og L. var sig
bevith hvil le Farer og Lidelser, der
lventeke hamz men han henviser sna i
sanirne Brev til, at Kriftus ogiaa siger
til hom: »Jeg vil vile hom, hvkt me
get det bot ham at lide for mit Raan
Styld« fArL 9, 6·) Dei-for var L.
trods alt trsftig og vel til Mode; tht
han vidfte, at Kristt Villie Var med i
alt det, der hetndte hom, vg dan kunte
sigex »J«o mere de teuer, desto mete
glad vg twftig er jeg: min Hufttu og
keine Born et der stget for (L. var
itte gift den Gan-g), mit has, Inin
Ager og alt mit Eje er bestitketx godt
Navn rsg Rygte bar de ikle levnet mig,
og fauledes hat feig nu intet andet til
bage end mit elendige svage Legemr.
th de tagse det, saa gst de mig tun en
ellet to Timet sattigetu men Sjælen
stal de dog tlte tunne tagt sta mig.«
Det vae en Lkivssilssosi, der tunde ttde
ssvæke Stotme af, en saadan maatte
det til, t Feld det stuslde lyttes at
Ofter Mariens cldgstmle, rent
neetnuge III-, Hg des staut better som
a Da- i iw scien- now-, st- g
MUWUI nun-e keus- nic
M fett- set cM Mk for at
W sit-r M straate t sitt
Wir-RU- M klare Mkant
-- , lssxdxfsz I-, « « W
xs »k:
k-·«.
s
Spor.
(,·Edd. Egeberg i »Fdlletidende«.)
Der et saa meget Sand i Egnen,
alle Veje staat med dybe, lese Hinl
fpor, og decfor et det let at folge
Fodspor paa dem, ifæt eftet en Regu
byge ellet om Motgenen, naar Dag
gen hat fugtet Grafen
Der lob nu to Spor foran Intg paa
Stovvejen, der var daad eftet Reg
nen; en voksen Monds og et Bgrns
H a n s var langt fra hinanden, fom
de er det hos en, der gaak med lu
dende Hoved og forovetbøjet, vg Bat
net maalte Bejen ud i gansie smaa
Stytter.
Fader og Søn med hinanden ved
Haandem dømte jeg.
Soa blandede Sltidtene sig, den
lille var vel lsdet fokud; han havte
itte kunnet finde sig i den langsvmme
Gangsog Tavshedem thi Fadeten var
vtft en af de taivse, maasie en Mund
med Sorg. Denne Vej fette jo ud til
Kitlegaatden.
Nu gjotde de smaa Slo sig Sowe
cekindek nd til Siden — ja, der stodjo
egfaa Violet og Zjentwst ved Bestan
ten.
Sau viste Sporene tilbage nwd Fa
deten —- han stulde del se de pæne
Blomster i Barnets lilIe Hat-nd
Jeg tcenlte mig den tavfe Mund
fmile til Bat-net
Atter blandede Spotene sig, og de
smaa vifte ud over Vejtanten. Der
maatte shave været noget detddte, sent
bar ftistet den lille: en Zugl, en Myrr
tue, en Svcnnp — —
He e bavde de store deder ftaaet
stille. Fadetens tungsindige Øjne ha:
rel fulgt den lille af Feygt for, at hatt
stulte fotvilde sig.
»So-n i Linet«, tænkte jeg, idet jeg
ogfaa ftod stille:
Føtst Este om Side, saa det ene
Pa: f:rud, bckt fra Vejen —- Angst
lws te garnle, der ilte tan folge og ille
bar de unges Æventnrlnst og maasle
ilke tan hufte deres egen —- saa Sac
net og deres cengftelige Kalden —- —
Der drejede Stien ind paa Kitte:
gaarken —- dg der sdtsvandt
netop re to inde mellem Treketne —
nu tom De fkem derinde — Monden
gil gansie tigtig foroverbsjet med en
Krans poa Armen —- han havde den
Sille ced Haanken op ad Gan-gen —
nu s.andsede re fotan en Grad, hans
Jnktxuå Grav.
Ta Lea tom tilksage fra "Zk::e::, gkt
Leg egsaa ind paa Rittezzaardem eql
fes tom da kgfaa sorbi Graden, sosn
Mascen cg Bamet harde des-at
Dir anfen jin der, U ten-: OBERON
te nernster lnfte orer een merke Jst
szrtdt i Dei frifkreene cjrus st:d«
Zerreke If Vers-ers Fvbrer — te:
" - Te ers-fee Im Modeeenk Gar-un
Ter! Lille Fnr Ue tun tre Lin-, ke:
Ase 1::1 tr Llrr sähen, Mo Deren dvdex
«.n htskeke Leu-e iste. hrcs fkulke
lxn bet — men -— Der er alli:,e:e1ne
hme rede tunqt ved rsiJTe Beme
:an rea Nebeeenå Grav:
Bitt to Ellen nede ligcer hun, fom
fette barst ril Beet-en med Zmerte.
feste Medeas Jubel i sit Hierte ever
Den 1ille, krystede ham i sine Arme,
deezzaere IIIer ep, var i Fieerligkted til
rete Tag og Nat — cg her oppe
fpringee han som pas en Lan:evej.
Glemt! Glemt! .
Faderen hat siktert haft sine Ton-ers
eed det. -
H a ns Forspot staat ved Geavens
Hovekende. og scran dem Mærlet as
Dupftcen pag hans Stof: han«-Es Hern
der her heilet tungt paa Stoktens
Haandtag.
Han hat tcenkt paa, hosrleces
bans koste Huftru blev jotdet under ej
Bæ1d af Kronfe, under Taaxet, Bsn
ogSalmesang — nu husier ingen ben
de, fer hendes eget Born hat glemt
hende. Kun otte Tage raubte hats
pace bendes Navn —- saa var det en
Lyd uten Begreb, andre Jndttyk hav
de fortrcengt hendes Skikielsr.
Der var et Vceld af Kraan man
sac- itke den sorte Jsord for Kranse
— nu et der tun en: hans egen.
Da fslee han den fn"de:ligste, whe
ste Medlidenhed med den selige: hun
fslger siktett Batneti Gang hernede,
set han- Taarer. htret hani Barm
talet., hun et ved haus- lille Seng
om Mienen, nackt han fover ind; skep
.gee ban- Pmtde sog set ham ind i An
sigtet, nagt han staat sine klare Oer
qp pm Morgen-n —- men Born-et ten
det hende its-. Naat hun sum-exkl
W, smilet hatt ikte igeu· Jlle den
eingest- Genlatlighed tun hme deute
CI as sit Mk- Bam.
Tungt, tnugende tungts l
Og naar Gensnnets Tag en Gang
Jammer — thi Mannen er af rem, der«
trkr paa et Genfnn —- da vil hun tun-(
ge Barnet i isjn Favn, tlappe hanL
Kind, naevne ham oed Navn; men han
vil se fremmed paa hende, hun stel(
føtst vinde hasm igen. 4
Den bpjede Mand hat i sit Hierte
siteget op mod Himlen. pp nie-d den
faliges Om andre gleinmer dig, saa
glemrner jeg digitte!
Og jeg tænter den afdode Huftru
ksk smiiet tit ham fka sm Hirn-net
i
i
illier og Leg.
Hat Du nogen Sinde rigtig tcenltI
over, hvad Ordet »Jndi-vid« rummer?«
det latinste Ord ,,divido« betyder
,.jeg deier«, og divisio« betyder som:
betendt «Del"ing«; men ForstavelsenJ
»in« giver Ordet den modsatte Betydg
ning, saa at ,,Jndivid·' altiaa betyder
,,det udelelige«, det, foin er indehoth
i sig selv og affluttet for sig few.
Og hvor trassende rammer itte dette
Ord! Alene fodes vi ja, alene baner
oi os Vej i Livet, alene hpster vifzrugz
terne af vore Hand-singen saavel de
fletxe soin te gode, og —- alene dpr
vi.
Jlte ei Mennesle i hele den videVep
den, selv det nærmefte, det meft spot
rende og det bedfte, tan i Virtelighe
ten bcere om end tun det mindfte
Gran af det, jeg har at bekre, eller paa
mine Vegne erfare selv den mindfte
Brøldel af det, Livets stvre Stole
hat i Fdrraad netap for mig.
Vi herer saa ofte en Fader tlagex
»Min Sen er faa selvtlog; mit
Raad dryder han sig slet itte om; han
gaar sine egne Veje.« Naturligdis
gaar han sine egne Veje; men derfor
beherer han just itte at vasre »seh
:log«. Han m a a og sla l gaa sure
sgne Veje og lyder derved ganefte fini
—elt tun Jndividualitetens uiniddel
«are cg uforanderjige Grund!ov.
Et helt Folt tan juble i Kor, so:n
Danmart jublede efter femte Juni
Grundloven og Treaarstrigen — de1
entelie Jndivid maa dcg juble i sig
ielv og for sig selv, ganfte alene.
Tusinder tan lide i Fellesstab, fom
vore sinste Btpdre led i Vinter og i
politist Henfeende lider fremdeles —
etlivert lille forhungret Barn paa fin
Moders Arm og enhoer graahaaret
Olding maa fulte, fryse rg lide for
sig selv, ganste alene. ·
Enkel-se Starer af Mennefler lan
rnøde Toden i Fellesstab og faa a:
sige i samt-ne Aandedræt, faaletes
sctn de ulyttelige Jndbnggere i Pom
peji og paa Martinique, csg saale:e5
sont oi red, det stal sie red Versen-;
Ende —— hdett entelt Mennellebarn
gaar deg sin egen L:d i there rg dpr
for sig selv, ganste alene.
En rei alsortig oa becimelia Let:ie
tan du kg jeg lære keraf —- at der-re
Vore Sorger cg Byrdcr saaledes, at
de andre liter Tet mindft inulige der
under. Hvad Ret hat egentlig du osg
jeg til at udtrarnme vrre Lidelfer frr
hver Mantis Der Jtte were end til
at lobe crntring med Srnititrf eller til
at sorgter vor Nabres Brand.
Den Mund eller Minde, der alle
Vegne præsenteter sig med Sut og Ve
tlage oder sin egen eller andres Elen
diahed, bringer Gift ined sig og virter
hundrede Gange Ernere disharmonist
end det inest fotftemte Musitinstru
irrent.
Hat du faaet et Bistit, saa bee:
Smerkerne for dig felv cg leb itte ern
tring scm en gammel Ærtetælling fcr
at dede enhver, du Hinder, om en Re
cept mcd Bigiit.
Dersokn du virlelig har neget sinnt
at tale am, noget, der paa en eller
anden Maade lan gøre andre glade,
tal saa endelig seit fra Lederen; meu
er din Mund tun en stattels Klynte
potte, gsr du sittert vel i at seette Laas
for den. »Tavshed er Guld«, siger
det gamle Ord, eg intet Steds er det
mere sandt end der, lwor man itte hat
andet at take otn end sin egen Jammer
eller andres Nederdrcegtighed.
En ganste and-en Sag er det imid
lertid, at du og jeg dog alligeveLWud
-rcete tattet og priset, stet itle heb-ver
at date alene med vore Sorger og
Byrder noget enefte Nebst ,,J stulle
lade mig ene«, stger Kristus, da han
sit til en M,faa bitter som ingen
fsr eller ftden; »das-er jeg-tue ene,
thi Iaderen et med inng hat du og
jeg vm end tun fattkgt saa dog i no
gen Grad fotftaaet gennein Selvopi
weise, hvad der Wde Ftelfereni
Vierte, da han udtalte diple Ord, saa
seh-ver di aldrtg at Use eue, hderten
ps- at leve ellee ein at BI.
Gamle Anders Stubkjær hokdt saa
inderligt as at synge:
»Saa tag mig da ved Haanken
Og led du mig,
Til jeg opgivet Aanten
Og vor i dig.
Jeg kan ej vandre ene,
Ej noget Fjed.
Der baader mig alene,
Raat du gaat med.«
Fta Wisconsins Skovr.
Ztcvklærte Hpje her med Tale stiftey
Hen over Matten milve Binde viftet,
Og Kotnet jagte bplget
For Somrens lune Bind,
Jmens jeg Stien fslger
Og gaar i Stoven inb.
Her vokfet Beet, saa msodne og saa
sahe.
Rom her cg plut, de vifter dig i
Mede,
Bespg os nu.
Her volset Løv og Eg og Elm i
Meengde,
De pranger frnutt med Drpjde og med
Længde.
Naat Aftensiygger stumre,
Min Stov er tyst og still’
Osm hundred« stonne Somte
Den tnig fortælle vil.
Her hat den rede Mand sin Vigvam
byggec
Te samme Tut-r hat for hans Hytte
styggedh
Som staat endnu.
Jmens jeg paa henfarne Tiber tæntet,
Sit Slpr ned over Jorden Natten
fænker.
Nu frem paa Scenen trævet
Min kcete Whippoorwill,
Den tin mit Hierte glcedet
Med Sang og StrengespiL
Den hat saa mangen Affen for mig
siungd.
Min Aand hat tin paa Sangens
Strom sig founget
Mod Lysets Hiern.
Der blirer vatmt og trangt nu paa
mit Kammer,
ch Lceser stundan mellem Stovens
Stammet,
THE der er selig Sknage,
Hist tittet Solen frem.
Guv gav vs Lov at bygge
J Stov et vejligt Hiern.
Der grsnne Tceppe er med Blomstet
ftutket;
Men Bornene alt mangen Blomst hat
pluttet
Lg sat paa Bord.
Den hvide Kløvet her saa frodig tri
ves,
As vilde Blomster mange claass der
give
Fctlad hin trange Stue
ca Gacens Ztøv og Røg
J Byens Myretue;
Afkæg os et Bei-g.
Her ude stal vi sittett dig form-je
Vi mod densksnhed vende vil dit Øje,
Cis-II her hat Habt.
J. C. Gundesen
Menomonie, Wis.
orregpondancer
»-« www-Wy
LuckLEsiC
Høften hat nu taget sin Begynbelse
pag Dis-se Egnr. Rugen er stadet en
Tel af Frost, Byg og Havre er us
mærket; bog lider den sildig saaede
»Warte noget af Ruft paa Grund af
»ve: megen Regn. Hveden tegner vg
»saa gebt. Majsen er i Aar noget til
»bage; tbi Zommeten bat vtktet vel
;fold og fugtig; men den set ellers
Clovente nd. J- Tilfcrkde as at Frosten
sril holde sig borie til fkdst i Septem
Lbkxz vil Massen blive gov. Dvg san
spran i Grunden ikte endnu gIre nogen
lBeregning over Hostens Ubfa!d; thi
man set jo saa ofte i Aar, hvcr hurtig
fte lrsvende Udstgtet til en god Heft
kan blive tilintetgjortr.
thssten hat været meget tigelig i
EAar. Den nye Ali-ver hat mange
Siedet gi:et henved site Ton pr. Acke,
Iri» Gtæsgangene er udmærsedr.
i Den 4. Juki bliver visi, hvad Fest
·ligk,e«-ke:ne nngaat, snart en Saga blot
her i Menighedem Vel havte ri i Aar
en lille ksygqelig Sankensomst raa
vor gamle Fesplads ved Bewies-li
igem wen Ungdommen kg en ftvt Dei
af Befkltninaen git til Byem der
Ihcwde man jo siete Forlystelset at byte
dem cg rel ogsaa en Snavs kg et
IGICS »Na-« fict de tttftigr. Ja, de
siget j-, at Blinvgrisene gst en got
Imetnknq. ,
— Med Land- og Farmhamel hat
det gnaet ret livlig del fidxkc Aar.
Her ek kommen ille saa fna iil Set
rlementet fra Syd Dakota eg Iowa.
som hat lobt opdyrlede Furcnr. Jeg
vil verfor bemerke, at i Tilfcelde af
at der flulde vckre nogen idlandt vore
Landsmcend, smn·er ked as Forholde
ne, hvor de lever, og som agter at søge
sig et eng-et Hiern, da tom at bei-g os;
her er gerne noget til Salgz ihi de
crldre Former-e begynder nu at fælge
ud og rejse ind til Smaadnerne ved
den nye Jernbane for at lage det lidt
med Ro paa deres ganile Dage. Vi
bar jo ille iaa store Fatme at vise
Foll, fom de hat paa Prcerierne, fra
40 til 160 Arres, og her lan jo dem
enlelte sterrez men 80 Acres er nu
meft almin«delig. Men naar en Fami
lie her bar en Form paa den Størrelse
og det halve opdyrlet og ingen Geld
har, ja san sidder de i Gratian mere
hyggelig cg tolig, end de gor paa de
store Forme. De har selvfsigclig ille
Anledning til at samle san store Rig
domme paa en mindre Fam; men
naar man betænler ret, icad er san
E Grund-en de store, døde Statte, fom
mange Mennester tragter efier at kom
me i Vesiddelse af her i Liset. Ja
hvis Licet her lunde forlænges ved
Hjcrlsp af Penge, san tunc-e del jo
have sin Grund; men Herren tager jo
ikle de jordiste Stalte i Betragtnirg,
uden saavidt de anvenbes til Eineles
Frelse og hans Riges Fre:n«:r:e her i
Werden.
Den ranfke Kirle her i Amerika hat
ogsaa i Aar Brug for henved slsk),(1-00
til nye Bygninger ved fm Præiteflole
-i Des Meine-Z; i Dannecirte ser man,
at Ungdommen har lcvel at tilveje
bringe de 85,000. chrnreget mon
Ungtsommem som tilhører den fIrenede
dansle Kitte, kan affe til De nne Pyg
ninger ved Præstelllolen i Plain vel
vgsaa 85,000; de er dog et stor: Flet
lal
Orange, Wis.
Forleken bavde vi Ver-« .:f vor
gamle Ven Post-or L. szxxkfcsk fto
Wem-aca- Han tom f:: at s
Penge til den nye ngniktj :-:«: Em
funters Stole. Hang Beleg rzr tun
lort —- itte ret meget nxere end en
Tag — men dcg itte riden Resultat;
thi Listen vifer allerede Erster ern ca.
150 Toll. Ester Pastor sclssrfsng enet
Udfaqn mødte hen tun ceixkflige og
glate Girere, saa han«- ,,fl."ingtrip«
gennem Zettlementet Exzesse rceret en
Glckdestur for hom. -— BE ncrrer nn
det Haaky at Vi frentczkesz per-a br!e
om gode Resultate-r fr: Jnkfamlins
nen· alle Zteden san Der m: irtkez
at reife en ft:r czq gr: Etxle st:
rrrelxrre ztirke til Aste Of (,"-.-I.:n
dort hele danfle Falt.
O
«
«
»s(
f
—- J Loxdanis nfsjnstrxe «;,.?i(:x:s7n
Militg sine asrlige III-er ;«:.! Tenö
stiore Loelfeszspladg Les i Lunge
Townfbiv. Tereg U Wer-:- T;«els«e5
tid er altid en stor Begi:cnk«e:-, sosn
itle alene træller os merk-Denn- ixd for
at se raa dem, men fra strsftelliqe
støre Byer tommer der ljele Toskan
ninger af Tilfluere
J ncefte Uge faar vi Befrig as Hm
Artillerifter af de ,,Regu1.rre«, sont
flal øve stg i Stydning·
—- Sidste Uge var her en Dei Kon
gresmedlemmek og Senatorer med
Etstmtog fra Ehicago for at se paa
det Land-, der hat været Tale om at
inddtage til Øvelsesplads for Falles
tegeringens Sol-dam- De syntes at
verre meget tilftedfe med det, og en
udtalte, at hele Pladfen syntes at væ:e
fom stabt til det paatænlte Øjemed
Dette forringer atter Sandsynlighes
den for, at vi faar Lesv at beholde vore
Hjexn her.
—·— Hob-sten, som nnlsig er afsluttet,
gav et ualmindeligt godt Resultat,
saa ter er Overflod af Ho alle Wegen
Der var paa Grund af den megen
Negn itle saa lidt Ruft paa del
»tamme« HI, saa det bliver not neb
tkendigt at gsre sig den Ulejlighed at
ltænte Hret, inden det bruges, der
som man itle vil have sine Heste Ide
lagte i Binter.
— Nu er vi midt i Hasvrehpftem
Men da det regnet hver eller htm
anden Dag« Bude del .sin state Van
stelighed med« at fqu derer-ei bietget
Der ermegen Ruft paa hartem es
-U,dbyttet bljvet not ille san lädt min
dre i Ach-nd det plejer at vere. —
Kornet staat i det hele taget godt paa
sendet Lan-d. Detimod et det ringen
og langt tilde-ge paa letet Land, da
det; ilte hat haft tilstrætteligt vorn-I
seit til at tilde-, som M elleri lande.
- U.