Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 7, 1903)
Ei Bring i Wittenberg. LEster »Kr. Db1.«) Noglc sitt-intuitiven Blandt de Bher, hvortil Morten Luther-s Navn er tnyttet,« indtager Wittenberg den sornetnste Plads. Her levede han største Delen as sit Liv, on her« udsørte han sin Manddornsbedrist, spinnt indstrevet i Historiens Aar btgerxnied uudslettelig Strist. Wit-« tenherg er en By as Størrelse som horsens og ligger paa en flad Slette ved Elbens Bred. Den er nu ligesom de fleste andre thsle Byer ncermest en Militærby med Kaserne og Soldater. Selv det gamle, bersnrte Universitet sindes itte niere; det er slyttet til-Halle, og paa dets Plads staar en tedsomine lig Jntfanteritaserne Men Witten berg rummer alligevel Minder as Rang. Allerede i lang Asstand ser man Spiret as det ny opfsrte runde Slotstirletaarm og dets Jnsdstrist, usfaaenve as den Wie Linie i Lu sthers berømte Saline: »Eine seste Burg ist unser Gott,« som sindes paa en Frise rundt omtring Taarnet tcet neden under Tagstcegget. minder en run, hvad det er for en By, man er kommen til. Fra Banegnarden i Wittenberg gaar der Sporvogn, itle blot ned til selve Byen, men videre ad den lange Ho vedgade, som lieber sra Byens sydlige til dens nordre Ende. Endnu inden vi har naaet selbe Byen, traesser vi paa højre Side as Vejen det forste Lutshermindr. Jnde i et lille An lreg staat en mceaiig stor Eg tned en sjcelden lige Stamme og en lige saa sjeelden velsormet Krone. »Luther Egen" taldes den, og den er plantet til Minde om, at det par her, Motten Luther den M. December 1520 i Spidsen sor Wittenberas Studenier opbrrendte Pavens Banbulle. Pan Egen siddcr en Plnde med Jndstrisix »Dr. Martin Luther verbrannte an dieser Stätte am 1s). December 1520 die döbstliche Vannbulle.« Strats indensor Bnens sndliae Port paa venstre Side as Hovedgaden ligger Levninaerne as det Augustiner tloster, hvor Luther forst havde sin Muntecelle ca senere brsede som Ma temand da Familiesaden Kun den ene as de tre nuvcerende Fløje stammer sra Luthers Tib. De to andre er sorsi ovisrte ester Resormationens Hundredaargsest, an asaiverPlads ssor ei Præsteseminarium oa en Faitigfto le. Foran den gamle Klosterslpj sin des et Ztntte Hade, hvor Fru Mittel havde sine llrtesaaer. Jndgangen till »Lntherhuset« er sniyttet med en! Sandsteng - Partal, som Rathe stal have ladet ans-re 154(«), mens Luther: var bortrejst. Ved hver Side as DI ren er der i Etenen udhugget et Sattel Vaa Hiisetg Mut sidder en Tavle med Jndstrift: »Hier lebte und wirkte Dr. Martin Luther von 1508 bis 1546.« J Sturetagen bar en Forvalter, on naar man rinaer paa. hos ham, saar man en Feier med op paa sørste Sal, hvor Luther havde sin Bolisn Gen nem en Forhal. der er smyttet tned Billeder as Luthers Samtidige, Ma-l leren Lucas Cran-ach,toinmer man ind( i den egentlige »Lutherstue«, Luthers rg hans Families Dagligstue. Dei er et rummeligt Varelse med anselig Loftshojde. Gulvet bestaar endnu as de samme Egevl·anter, som Marien Luther saa mange Gange har vandret op og ned ad. De vilde sorlcengst være gaaede til Grunde, hdis itte der var bleven lagt nye Brcedder under for at styrte dem. Lostei er prydet tned malede Blomster og Englehrwes der, og Væggene er panetede. Langs nogle as Vaggene sindes saste Troe bcente ligesom i vore gamle Bande stner. Paa Gulvet staar et sirlaniets Egetrasbord, som har staaet der sivenl Luthers Tib. Den stvre Katlelovni har Luther selv ladet lave. Den er! opført as breendte Lerplader,paa bril te sindes sorstellige ophsjede Figuren saaledes blandt andet 4 Evangelister. Under det ene as de store Vinduer staar en Forhøjning as Trcr. En stsrre og en mindre Trcestol er her stillede taki ved hinanden. Her hat-del Luther og Käthe deres Fortroligheds-s sade og hersra tun-de de se ned i Guar den« hvor dereö muntre Berneslot le gede. Vinduerne er de sanintej sorn paa Luthers Sid. En Del nh Ruder er sat Atnd t Blyinsdsatningem men mange as de gainle Ruder stddee der endnu. De minde hver tsce oni Bun «den as en Trmgleslaste. Den ltlles Irr-trittst —- sorteelles der —"» blev be « wettet at Mitbe, naae hun shntes at Lusten i Stuen blev for daarlig as Lutherg mindre gode Vitiiaheden Dei er i Sandhed et historist Sted, man her staar paa. J over 20 Aar hat denne Stue vceret Vidne til Luther-. Husliv baade i Soirig oa Gla"de. Her cpløftede han sin llangsulde Tenor ag lod Sangen tone, ledsaget as stn Citthen Her holdt han Jul med sin Familie, som di ser det paa det be tendte Billede. Omtrinck det nu as Tidens Tand saa haardt medtagnc Bord beenledes acestsrit saavel hans nærtneste Venner socn de ntange frem mede, der sagte til Wittenberg, deri blandst ogsaa mange as vore Lands mcend. Ved det lille Bord lssd der Ord sra Tidens mest stemragende Meend vg her holdtes Luthers egne Bordtaler, og ved det Bord er del vg saa de sleste as hans Strister bleven til. J en Rcele Vaerelser ved Siden as »Lut«herstuen« sindes andre Luther minder. Saaledes Luthers og Ka tharina -v. Boras Rosentranse sra deres Klostertisd, detes Vielsesringe samt Luthers Signet. J et Stab ses Luthers daglige Drittetrus. Man findet ogsaa hans Bibel, forshnet med hans egne Randbcmærtninger. Ligeledes en gamrnel snkkver Predi lestol, som har staaet i Byens Sogne litte, og hvorfra Luther sørst har sorlyndt den resormatoriste Latre. Ved Siden as Predilestolen staar hans Sanduhr eller Timeglas, der som del den Gang var Stil, stulde maale Prceditenens Længde. Blandt de mange interessante Genstande, Lutherstuerne rumnier, er agsaa en Mængde Malerier, sor en stor Del malede as den aeldre og yngre Cranach Der sindes saaledes en Rcetle Protreetter as Luther og Ka tharina v. Bora i deres sorstelligstz Aldre. Særlig smult er et Billede, der siorestiller Luthers oa Katharina-I Trolosvelse Hendes Formynder staar bagved hende og giver sit Samtylte, inedens hun staat nied sm Haand i Luther43. Navnlia Katharina er ind taaende, ung og smut. Et Par starre Malerier viser, hvor naid og i manae Maader ensidig man tunde vcere i den store aandeliae Oder aanaetid, sam Nesormationgtiden dannen Det ene Billede sorestiller Arbejdet i Herrens Vingaard Tit hajre ser man de Lutherste i deres go s« Arbejde. En vander, en and-en planter o.s.v. Men til venstre gaar Papisterne i deres Præstedragter oa ask tun Ødelaeggelse og Fortrasd De rider Grene as, trceder Planter ned dg scetter Jld paa o.s.v. Det andet Bil lede sarestiller en meget stor Væat med to Staale. Staaten til højre er suntet helt ned paa Jorden. Den til venstre Pavens Krone, St. Peders Negler da Bogen need alle Helaenhi-— storierne. As andre Malerier tan ncevneij »Kat-! den 5. ved Luther-I Grav'·. Aaret ester Luthers Tød stod steiler ltarl den 5. ved Luther-, Grad azi havde Heringen as Ale ved sin Side Denne sidste var snld as Had eg vilde, at Keiseren stulde lade Luthers Lege me optage, brænde det og strø dets Aste i Elben, som slynger sin- brede Arm orn Wittenberg. Keiseren son rede: »Kun med de lebende sprer jeg Reig, lad de døde hvile.« ,,T-heses-Osptoget" ag »Rigsdagen i Worms« et ogsaa interessante Bil leder. Og endelsig stal ncevnes »Bibel ererseettelsen«. Luther sidder ved et Bord medBibelen foran sig. Ved hans Side staat Melanchton, Bugenthagetn Dr. Jenas o. sl. Man saar Jnsdtry! let« as, at han raadsprer sig med dem am Oversættelsen as et vansteligt Sted. Et Elsernplar i Oltetryt as dette Billede blev i Anledning as Fin hundredaaret for Luthers Fødsel 1883 stænlet as den tyste Keiser til alle Stoler i Tystland To meget stare Sale, ssom tan sat tes i Fsorbindelse med hinan-den ved Flpjdsre, brugtes as Luther til at hol de Forelcesninger i Hjemmet. J den inderste sindes et gamrnelt Katheder med de 4 Falulteters Vaaben, Bil leder as Luther, Melanehton og de satsisle Kursyrster. Disse to Sale asslutter den store Ratte Varelser, som den gamle Klosterbygning hat rucnmei. . Jlle langt sea ,,Lutsherhuset« lia ,»M"elqnchtonhuset«. her tin-des Min der am Melanehtom saaledes hans Essen hans Band-fah og den snævre Sena- lova hau dive. J Sogaetirten i Wittenberg, der ltgger paa en nahm Plads dag- ved Tor-pet, der er ptydet med et Pest Jmcgttge Wer as Luther og Me lanchtom sindes der lige saa betyd: ninaesulde Minder om Luther sont i seloe Lutherhusei. Her sindes soran Alt-ere: den gantle Døbefont, i hoilten alle Luther-s Born er døbte. Det er underlint at trente paa, at det estet tnange hundrede Aars Forle var noale as de forste cegte Prcestebørn, som bleo dobt her. Dobefonten er af Ertg, og den-Z Mester er Johan Bis cher sra Nürnberg Den er sorsynet tned flere sortrcesfelig ndførte Figuren Man undres over, at Dobefonten er saa nalmindelig stor og dyb. Men Fortlaringen herpaa saar man as et Billede ass Lukas Cranach den celdre,i som hcenger til venstre for Alteret.« Det sorestiller er as Luthers Borns Daub. Meerseligt not er det ikte Sognepræsten Bugenhagen, som ds ber Barnet, men derimod Professor Melanchton. Johan Vischers Diebe sont staar midt paa Billedet. Paa den brede Erts-Ran«d ligger Barneti granste niøgent, medens Vandet driver ned i Knmtnen igen. Man hat alt saa døbt Bat-net ved Neddylning. Rundt otn Fonten staar Fadderne. Det er alle tcndte Ansigter sra Doti dens Wittenberg. Kun en vender Rnggen til, isørt en sin Knabe, tantet ntcd Pelsoærh Man siger, at det er Lucas Cransachs Hustru, og at han har villet sorevige den Knabe, sont ltan nylig haode soræret Borgtnester inden. Endnu mere end Døbefonten lal der Alterbordet i denne mærtdcerdige Kirte det store Resortnationsarbejde frem. Ved dette Alterbord blev sor ste Gang ester Aarhundreders Forløb den hellige Nadsvere uddelt under beg ge Skittelser til det kristelige Leg folt. Og det var Luthers Vcert til Menigmands aandelige Gavn og Bel stgnelse· At det as hans Samtid e tragtedes som en aandelig Ridder daad, tan ses as det store Maleri, der hænaer over Alteret og ligeledes er as Lukas Cranach den crldre. Det er· et Nadverdillede. For Enden as det lange smalle Bord sidder Jesus. Hans 12 Anoslle bar Zarde t; cg 6 paa hoee sin LanaLurnL De sets oderste den dek lsele Ylnstgtet ntod Tilslueren. Der sigesky at det er Professorer sra Uni veriitetet i Wittenberg paa Reforma tienötidem As de sels nderste, som stal der-re samtidige Raadglherrer sra Mittenberg, vende tun de to hele An sigtet til. Den ene, som er Judas, slal dekre en Raadiiherre, med hvil ten Lukas Eranach altid laa i Strid Hatt er frentstillet med et hæsligt, rodskægget Anstat. Den anden stal Viere Lucas Cranach selv. J For grunden over for ham staat en kod ladt Nieder. Det er Ridder Georg, som Luther taldte5, da han opholdt sia oaa Wartbura Hart staar i Be areb med at niodtaae Vergeret nted Bin sra YtadverbordeL Og han gor destr, sor at give det til Menigheden, sorn er Herren-Z Brud. Nedettunder dette Alterbillede sindes noale mindre Billeder as samme Mester, bl. a. en Kristns paa Ksorsei. Dette sidste Bil lede viser. at selv store Mestre tan vcere uheldige i deres Kunst. Bene ne paa Kristussiguren er nentlig omi trent dobbelt for lange. Ved Siden af dette Billede sindes et, som sore stiller Luther paa Prcedilestolen. Paa den højre Stulder er den sorte Faroe i hans Præsteljole bleven noget nd viislet. Satnmenhcengen hermed er folgende. Da Kesser Karl den 5te i Aaret 1547 ester Slaaet ved Mühl berg indtvg Wittenberg og for en stor Del havde spanske Tropper med sig, lotn der en Dag en spanst Ossicer ind i Sognetirlen. Han sspurgte, hvem den Præst var, som stod asbildet paa Prceditestolen der. Og dsa han, som var ivrig Katolit, sit at horc, at det var Ærlelcetteren Luther, lom han i et saadant Raseri, at han gan ste tabte Besindelsen, greb sin Dolt og sor den til Maleriet sor at flcenge det, i den Tante, at det var malet paa Larred Men da Billedet var malet paa en tyl Egetrcestavle, sit han sor liden Fornojelse as sin Udaad Jtle blsot Forsiden, men ogsaaBag siden as den stærte Egetræs-Altertao le hat Lucas Cranach benyttet til Malerin. Her sindes bl. a. et større Maleri, der sorestiller Dommedag.l Paa den ene Side seö de tetseerdigesl Opstandelse, paa den anden Sside de ondesi - Niedergang i Flam«med-lgerne.. Hosettperssonen dlandt disse stdste er en tatolst Præst, som risver sig i sm Stalp og vsttistter ynckelig tmod. Det tan tydelig sec. at det er Malerens Bestemmelse, at date stal neb. Det er sdet kristeligeLægsfolTs Gliede over nu at vcre stuptpet sei set det pas-Mittel - . hie raiits Tyranni, sein har gioet sig getie Undsiae lldtrnt. Fra Eognetirken gaar vi til Sims lirten, der rnmnier Minder fra Lu ther-J- førfte stainptirx Tet var paa Elotstirtedøren i Wittenberg, at Lu ther Den Dil. Oktober 1517 opflog fine 95 Theseg imod Afladsen Den gainle Der er forlængft breendt, men en ny ,,These5:Thiir« af Malm er indfat i Siedet for, og paa denne fin oeS Ordlnden as de 95 Thefes opbe oaret nied ophøjede Bogstaoer. No get af det niest iøjnefaldende vedSlots tirten er de to Rætter Vinduer med Glasnialerier paa hver Side af Kitte stibet. Det er Vaabnene for de for ftellige større og mindre tyske Byer, sein git over til Reform«ationen, der her er afmalede med brogede Farver. Ved at gaa op og ned i Kirten faar man genneni disse Glasmalerier ret et Jndtryt af, hvilke mcegtige Virt ninger udadtil Motten Luthers Ger ning havde. Som Luthers reformatoriste Kamp begnndte ved Slotstirken i Mitten bera, tan man neesten ogsaa sige, at den endte der, idet hans Støv her er itedi til .Hvi!e. Luther døde som ke tendt under et Ophold i sin Fødeby Eis-leben den 18. Februar 1546; men hans Lig blev ført til Wittenberg ca bearavet i Slotskirten, hvor hans Ven, Dr. Bugenhagen ider selv bot ler lraa Alieret i Sognetirlen) holdt en treibende Ligpræditen over ham. Luthesg Gran findes lige teet vedPræ diteitolen oa betegnes ved en Metal plaee i Gulden Ligse overfor ved Ydermnren finde-s Melanchtons Grav. statgtirken i Wittenbcrg er for noale Aar siden bleoen undertastet en nrundia Restauration Den blev paa ny indoiet paa Reformationenå Meer tedaa den Bl. Ottsober 1892 i Ober vcrrelie af den tysteKejier med et glim rende Folge af Fnrster og Geistlige. Ved FeftmaaltideL der efter Kirteind Vielien holdtes i Luthers ganile Bolin. udtalte Kejierem ,,Vi Evangelifke liager itte i Fejde nied noaen for hans Trog Stute-; men Vi holder fast til Deren paa Evangeliets Bekendelse.« »J; Trosinaer nie-es der inaen Tvang; her er Hierters frieOverbevisning ate ne det afaørende.« Trods denne Ub talelfe Var der adstilliae af Luther-Z tyste Rennen sein itte kunde glcede ssg reds hin Fest. Thi den prøjsiske llnionstirteg Pratrsig levner itteHiev tets frie LVerbeviSning om den rette Firistendomsopfattelfe noaen Minder lig stor PladQ Oa i selve Slotstir tens nuværende Udimnltelfe er der Vidnegdyro oin, at det er den proj iiite Unions-rieth foin her er gaaet i Spidien Ved Siden af den gamie itore Søilercette i Stibet fer man en mindre Rcrtte af Sei ler, fom tjener til Fedsmtter for en Del Marmor Villersitøiten De forestiller Reforma tor-erne. Men i disses Tal sindes oasaa Zwinali on Calwin Det taaer iia ganite viit lidt meerkeliat nd i Motten Luthers Slotstirte i Witten dera, naar man bete-knien at Luther overfor Zwinnli on bans Folt i Rad iverstriden hat tunnet lade sia afpregfe en Ytrina som dsenne: ,,J har en anden Aand end vi·« Wittenbera er iom sagt nn en lille taro-Stier By nied tarvelige Onigivelser. Men det lon ner sig at betone ken. Thi ud fra nenne tarvelige By med de fattigeOm aioelser git i det setstende Aarhundre re den meegtige Balge, der kaldes Re iormationen, on hviS nieeatige Virt ninger meertedes belt cp til Norden, Wittenbera var den Gang et aansdeligt "’.,1rændspuntt af sørfke Rang. Fra he le dset nordliae Europa, ogfaa fra Danmarh git Strptnmen den Gang til Luther-ei Præditeftol og Melanch tons Hisresal og vsi glceder os endnu den Daa i Dag over det Los, fsom i Eine Tiber uditraalere fra Witten l«erg. Jnaen Danst, som hat Luther og hans Gerning tar, bør reise denn: By forbi. Dei gjorre mig ondt paa mit SpørggmaaL om der tom manae ranste rejsende til Wittenbera, at faa det Sonn »Nei, nien manae Som ftere og Nordincend.« Maatte ogfaa vore Landsmcend, som talder sig med Luther-s Navn, vife deres Kcerliqhed til ham ved at bei-ge Arneftedet fori hans Kamp. Det vil itte fortrydes. l — -.·..., ....... L Vogt Dem for Kataabssalvey im lud-holder Kritslllty l eiMvam lv III-et sit IM Immeiante u os ruht-Inl- Gsssmsw mrm det JEA: EIN MADE-« sich-se W» Useslsisuss » THE u Z.Eg ovkntkokn H·E««vkn Tkmpkalsun ’ Da von-« Skmkaldiii «l(onkurrenter", Oel-Mal Soparntor (’-0., tundt slg LIMle unsrvnnclssn i dssn Sol-is cgers Preuss nf selig sppumusrer nf innikjelllgt Fabrik-W wd Kansas A rleultuml ("»lls«g(s, sum dssn oflicltslln Bulletltk N».123, u( glwt den 26xlcs dan Wiss. vlsem liar do for nd nfbode Bla get as H Saa knuSisnelis JEAN-rings Samlstst en Bullkstln at· deros one-is Fabrikat. sum fusspglvos at var-re undertegnet at fleu Htudmmsn l dmne surgagcsr do at- glve der Udscsende af, at Denkmal lkke var Sei-i frysxdellg slugem som den olliclells Bulletin viser at den var, nemllg sotn folger: Oiennenunitspröve frs skummet Mclk krs Oel-Nil .048 « « « U. s. .033 U. s. overgaar Oel-Nil .0l5 Vlsende, at De stul sopsrator ofterlod 45 Procent more smorkedt l den slsrummesde Mikllt end Enle states. Voro Sankiililte «l(onkurreamr" erklwrsr ogsan l denno oplavede Ballen-« at L·. s. tllswppedos pas 89 Pund Mwlk vod 70 Grade-r- Tem Hat-ur, o at Oel-oval sog 80 kund. Enhver ijerltm der rugcsr en ’. s. So samt-, fed, at Ths U. A. Ulsmppess lklce pas 80 Fund sc g Mælk vod 70 Gra der, og at sllgg Erklikrlnger er tremsuo som Porsog pas It stand-e den hurtig voksende Populurldet sc , U.S.SEPARATOR, Vl gjør folgende Tllbud tll enhvsr Mejorlmsnd, der onslrer nt kjobe en Sepurndon Vl sil. opstllle en L. S. so perskur l lsans Mejesrl og gar-intere, in den lkke vll tllstops pps nu 801’un«l Mnellr ell·-r to Gange 80 Pund nk MElkl od Honrlitlom vod 60 Graden-i korndsax at hsn vll betale tot ruft-ren, lnsls den lkli(- tl st-0pppi-,. epaDez bcstte Anmriwwr tllraador lkltn Separorlng vsd 70 Grads-r: mrsn lnls Mssjksrlston furestrækker dem-, ksn U. S gjore drit, nnar den er rlmlg lndstlll(«t. U. s. Sppurinor skummesr rtsnere end nogtsn anden So pnratipr l Hund«-lich wd ksnhver ’1’emI«-rntur, fra 70 Grkdder til 156 Grade-h »nur drsn isr rljzttkz lk-(istillkst. Den osslctello llullcstin No. 123 km lcnnsns Agricultuml Colle-ge, date-set 26do Miij 19(l3, est-kl-i·.r(«k, Sk U. s. overgllc alle andre ved vae rne af skummet Mællc og i dct minclste tot-le Tab. The U. s. separator holder VerdensiRekorden. Vermont Form Nocnine c0., Bellows Falls. Vts ÅNSCÅR cOLLEcE sen stät-te ssnskssmesiksnskc Ungsomsskolo i de Possen. States-. Skolens . Forste Aar-s Facultet: Record: 24 Lærere og 214 Elever. Lærerinder. liegynclcksil U slxuhsimr s1(«nl"-. stsphsinlseh lvmltsrriqiing tilst«(1·-— i fidgpndp De purttsnnsntssr: l tsllpgiutts H Aus s. Acutlpnsy tl Auf-. Hishi-til us Alchitm tut-«- sÄnrn Nur ».nl H Aus-u Hishi-til us ( tsntsntsrro innl Plitmnurithty U L« Aufs. («»n—(-H·:ns)rv uf Mit-sc -’..' Lsxiir« b(h--«1(-sArt tLAisr-,l)(«I-IU-tiisI«Jctstt(-iss).HuslmhlI11n;.2—8!.»1k-,L Ankl. («jvil Sprvirk tl Äisku l«-s1,s.;s-n-lt- tun-los tilsttwlcssu A. H» lä. Hss« li. Nu» ·1;x H. sc in Archi t«-(1nns. (-r;«1ur-«t(-rns- im Nur-tm! Ilmitrlnstsnl ist«-I- ·1.t-n--ln«s.—" («cf!iiic:11«s wjthunt tsxunsinulinn »L- im Srhsml Hf stimmt-rn- isnd lentigmphy lust-— jniHirinande stil lnsgcr l««--c tut-finish- ( )1«1)"-njn;.s»(sr isg Ring-ist« lsvtnrmltsr nnsn sig til H. W. FOGHT, Ä-«—-1’I·(«««isk«"ksHutchinson,MinI-1. E Mc »so-T Popuxan «v »se- , F,Æ Mo St rxcs ro Im- ««. »Ur-»am. Im must-is »w- mir-: wosms Same-N N..t. 28 JOHN s-r.. usw rot-im Fur sale hzs l).-xxtsn Lum. Futt« H()csi«:. Hain Xebr -..--------444 OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOQVGQVQV fsss Illustrer not-disk sss Lammsnlmnssesistkon Den store, mkc lldgavc mcd Supplcment, Tillæg og Jllustra Honor Tct Ime Zum-g l-i«s1m11sni de bedin- okxmcst fnldsxwudizxcnun our-. atjc Im den- Lande oq ilitqeL nmnqks Instudc as de l)cds·:k og nuss1 nxnmuixxk J;«.;:«-:-«—.1:äo ncr samt nne Filum pau Inaba-me Inn-midn. hnm der cr mon ÄsmnstudiL Tmc Lcknkon er nvrtjngct dtst lwdsus og mm iuldsmsndiqc i de stanrnnamftc FAme Un mnv ihn as Auumitabcr «.11 hcnvous ni, hvor Eviul !o::«.:::u. stun, tut-r hum sphwning onjch. Tcnc Vefnkon n lnllmms ng bebt-e end noqcl um«-H Fast-Z Ma faxtrxrti Zier-s mit-. III urtqrr »Um-tu til folgende Fuhr um Hugo Zusamt vamz s MS Bund med Luplcinent, Illustratioan og Acon Indsat part ic::«3 Bis-Wirk intmbcmk erc11825.65 nenn. J Ieic- Bind udcn T111c1-q, mcn nted Supplemrm 819.50 netw. J jun mGn Tillung writin, mdbundcu 82(·).65. lelquct icclqcs iasrifilt fox-81».(I«nr1m. Dunislt Luth. Publ. thust-, Mast-, Nein-. . OOOOOOOOOOOQLLOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOO(0000000000000000 OOOOOOOOOOOOOOOOO OOOQOOW Stomktct Tilbud til nyc Abbomtcutkr. Nur Alma-unter tun nu saa »Tansskrkn« so »Von-»V- sor ci !-,r1tAaI· for 81..")0. »Am-den« er kt nut, iini illustkcrct Maa IIsdstlnd mcd rigt Judlsoltk »Tansscrcn« cr drt enrstc to Gange om Umu notommkndr Noli bebt-w for dct danfkc Full i Antekifa. Senkt sum mkd Bestillixm von de to Binde til psniih cum. publ. homo· mais-. net-k. Pianocr I. pq Orglcr. . tun giv mig Anleh ningttlaegiveOplyss ningekangaaendesllrii et vg Deutung-Botti aar, og man ital fin de,atiu en her bedr Bettnge iek attilbydr. Dplgs staat De stri vek hoch De Imm, jano ellet Or el. III Ists-s III Ulnnsspolis Music cis-spat , W Neun-I uns-» Naseweis III-. Tut Luni-ins Euch-notifie. Jst-a en Flusse as Las-din- Encbærfikuv, Prlo «.5 Gent-, tun man Most-ehe 5 Gouv-in- af en ins-v, rechnu scnde og ftp-stiftend- Drit tilutkkci as rene nehm-. K ob Luni-ist« den eile sc Exe. dar um«-« aktiven 15 sum-. Iil at O ob vors A must-. Find-O ver lagen-Agra i — e re. Ra olaq, san from Dete· Guten-Imm esur den. A mut- oufteo one-alt M at fette vor Muhm- ruv oq vors Familie-Reduktion Rot Forli-neues Agentoviltaarfmdes stit vaq otlap end-. Lamms Eva-« 2448s45s . Kinn e Ce» Chteaqm Zu. II Modus-seh ma- ski unt-i how-used idssh Nin-next bestritt-. It ils Ok csn III-U « ask-»I- som ts- holt-Mo anvan ne stutzig-ask un- Isuwsp m v- i sie-me onus-III des-km et vom Tut-! s Uhu-sowo sc use gilu optici-o Ist-Ist WIØKCIG RIEMANN ! Ia Itth OF- —s f- III III-s