,,Danfkcren,«
ei halvttgentlig Nyhcdss og Oplys«
ningsblad for det danske Folk
i Umektka,
udgivet as
DÄXISH Ll7T1s1. l)[?1;L-EOUSE,
Blait, Nebr
.Demiketeu« udlommer hoc-e Zitåns vg
Fled!g.
Iris pr. Ausgang i Te Formel-e States
Il.ä0; til Udlandct 82.00.
siebet bctnles iIorfkud. Bestilling, Be
Ging, Adresfeforandring og alt andet
angaaende Bladet avressews:
DÄNlSHLL’TH. PL"BL. IIOUSE,
Wind-, Nebr«
«Danikercn« ledes indtil videre af Past.
Il. M. Anderseth
Alle Jndsendelser — Afhatsdlin ger, kor
tere Attikler og Korrespondancer sent-es
til Haft. A. M. Anderer, Blair, Nebr.
Ilybeder sendes direkte til »Danfkeren«,
Dr. D.. Blum Nebr.
state-ed at the Post Oslec at Blatt-. Tsebsp
II second-Us- matten
Advektislak Rates made known upon
sppllceeion.
»Danfkeren«
Illver fendt til Subskribcnter, inbtil ud
ttytkelig cpfigelse moitages af Udgivekne
ss æl Geld et betalt, i Overensstemmelse
Iced De Formel-e Staters Postlovr.
Um Læjerne henvender sis til Felt, der
werte-set 1 Bladet, enten for at tsbe hos
dem feller for at faa Oplysninger om set
mrterede, bedes de altid omtale. at de faa
Ivettisfememet i dette Blas. Det vil viere
Ul Iensidig Ratte.
Lad os horc!
Saadan siger Vet innen i mig, oa
Bei foretcsmmer mig, som jeg horte det
sra alle Kanter ube i Eamfunde:: lad
os Here, hvscrdan Det gaar med Zub
striptionen til den nye Flojbngning
ved vor S.tole
Ja, jeg stut- s. gerne lade hore fra
mig, men jeg maa farfk bete fra de
andre Jndfamlete, for jea tan lake
here fra mig om Sagens Gang i der
hcle.
Jeg oil Derfor her bebe alle Dem,
der foreftaar Zubftrirstionen i hcer
sin Kredi» om at inedkele mig Resul
tatet af bete-S Arber snateit Innligt.
Jeg tan bog allere:e mehrele lib:
til Opmuntring. Vi mindes Past. L.
Johnsens Beretning fu Albert L:a,
at de der ventede at naa Jst-U i Kal
det.
Kort efter strev en Mann fta Ne
braska og bad mig komme til Der
Settelement , hvor han bor, og der
som jeg tunde komme og ,,tage fak«
for Hosteth faa stulde han stille et
Koretøj til min Raa dighea La saa
haabede de, at jo føk jeg tog far, de
føt gav jeg Slip igen. Jeg kaltete
Monden for Tilbuoet, men kunde iktc
komme Der til den Tib. Jeg berettszr
det, fotdi Dei da Diier nagen Kærlig:
hed til Sagen.
Dei er fItit n:1, at jeg Jersonlka
tan ftiaøke mig fra antre Plither c;
tage fat paa dette Arbeite. Jeg kan
bog meddele, at ieg i mit Tisiritt hat
fire Subsiriptioner paa 8100 hrex rg
haaber at faa flere. Deguken Ved jeg
om en Subfkripiion paa sitt-M Mcn
hvad der ellers er substriberet til Sa
gen nd igennem Samfundet, det saar
man den-te med at hste em. Haaber
bog, det itste lstal vare lange, fst jeg
kan meddele mete.
A. M. Andetsen,
Box 10, Blair, Nebr.
Med Summen-.
De flefte af von Leser-: hat not
høtt eller lcefi om, at Biistvp Heuch i
Notge hat strisvet en Bsog unider Tit
len »M-od Str-mtnen«. Bev at læse
sdenne sog set man tydelig, at For-fak
teren et vel tendt nie-d de aandelige
Strsmninger i vor Tit- vg med Ti
denö Tilbpjelighed til at sejle med
Stummen Men han vælger at gaas
inwd Stummen. «
J den senere Tid hat det ftadigl
sprunget oö i Øjnenh hvor tilbsjeligl
vor Tid et til at sejle med Strsmmens
Bette hat setlig vift sig under Papej
Lea d. Trettendei Sygeleje og nu tin-l
Walz-i u see- nme Nu ver —«
Paven et jo Verbeu- strthe Fittiche
fse oa det taki Hat-c als-mutig Ny
.—«hedsint;- risse W takes-L Pa
KWXTWO «- - »Ist-S Dädkfktn »’
« m met Sti- Käf sei
mer til Vatikanet, saa srnagser riet alt
fok stættt af at feile used Sirt-trugen
elle: af at kysjse Paveng Toffel.
Naar man hat fulat med Kentlavet
eller Valget af den nce Pude, saa faat
man da bestemt Jndtryktet af, at det
et gaaet tent menneskekigt (fo: itke at
stge sent veedsligo til, og det er von
steligt at forestille sig, at et Meutre
ste paa den Maade stulde kunne blive
Krisis ufejlbare Statholder paa Jok
den. Dei ten-die Ord as Pastor V.
Beck: »Paa Knæ for Bibelen, Prof
fessoren!« tan man not behsve at
minsde baade Pcver og Fyrster om.
Men det et inwd Stummen Og
bog that Bibelen overlevet mange Pa
ver og gennemgaiaet baade Jldpksver
og andre Provey og den er stedse den
samme. Der var en luthetdst Ptæst
Her i Amerika, fom ved Lejlighed sag
de: »Konsiitutionen et vor Pave!«
Men i hsjere Fotstand siget vi Prote
stantm »Bibelen et vor Pave.«
Vor Pape der, Gud sie Loh, site, saa
vi behsvet itke at besvære os med nyt
Pcwevalg. Maatte vi faa san-di ad
lyde denne vor Paves ufejlkfare Rpr
kDen er klar og tydelig baade naar den
Taler til Ttst til Lærdsom vg Formos
ning. Den lebet ikke paa Vilvspor.
W
Lillict og Log.
Nu er Lillierne afblomsetk De for i
.Aar. Egentlig er tun Løgene tit
dage.
Holder du af ,,Løg«? Maasse, mas
fte itke. Smag eg Behag er jo faa
for-Tellng Nyd tun, hoad Du føler
lTrang til og har Gavn af.
! Tillad mig dernckft at qøte dig et
!
be lt andet Spørgzmaak Hoiltet Jn
ftrument i TUTenncstelioerS ftore Orte
ther vilrse tu helft ligne —- en blød
Floh-e med milde, rene Toner eller sxt
sammelt, bulet Messinginftrument
mer« stinkende, ftragtende Lde
Naturligvig dem-S Rabalderhornet
i langt stprrse Afstand end Fløjten, o:
’,,Me5ssngmusit« hat alle Tage været
i høj Kurs blank-i Jacob ton Tnbteex
Hex-man vson Bremenfelots og Ver
Degns Beundrcre. Men Flcjzetoner
ne, teue, bløde og klangfulde fin De
er, fynker dybt ned i Zielen, taste
Solglans over Liveis Bruterier ca
kFoktrædelighedey renser Dieb-armen
’og Bitterhed ud af Hiertzt cg Vækkex
Trangen til at rckkke en trofait cg so
flid Bursch-stand dek, hror Borsiere
;hed, »Messing:nufit« Ja ,,.K.::1T«-:«tkb:
ri« tun bar en n:gati.1, osbkceft o-«
som ofieft dum Kritik at merk stere
med.
Kcm du ikke ger: din Brczek elle-.
Di: Mednsennxs te ne. :t gest ·
rkb»1n:0:ll:: Date ti-« s3«: re
Ums . Iris-? viere- Vimr kxn tax i Irr-is
ffald Zur-e være, isckr U Jst fest ei
te7t bar nier: c;.’:- n:c Of Ingri- i ri
III V-. IF Tfud
Lg sn at tu VirkeLig Ikkseri Ve:
du, k,::«rf:t? Forni Du i di, felv e:
saa Ubetydeki ig, at du Dilte fuldsich
dig forfvinre i Ma- .«;dcn, briz Du ikte
en Gang irrtellem gao et emrgift Bis-«
i Vit falske RabalderIJIrn. Og det
aaat j: dog aldkig an, at In fanden
,,S-Lorl;ed« fcm du drukner i Mcs
sen. Hvad siulde bog ten arm-.- Ber
ben saa blive til?
Jeg hold-er nu en Gang itke af
.st-jende Folt Rabclder er altid ne
Igativt cg dumt Det minder mig i
Wen genetende Grad om Blærer, der
er lige red at revne af oppustet Bind,
Ig jeg faat en uimovstcaelig Lny tII
at gaa omtring med Knappenaale i
Trsjeeermet
, Men jeg elfket »de still-e i Landet«,
;ttoend-e, varmhjerteve, trofaste, posi
stive og alvorlige Mennesiet, der hat
mete af Hyrdeflsjtens wilde og rene
Toner i Sfeelen ensd af Rabalder vg
-»Messingmusik«.
- Og dog er det som Regel ikke det
edle, varme, trofaste, fee-one og be
siedne Hinte, der Mter Mengdens
ijaktx Jacob von Thyboe, Herman
vous Brennnfeldck og Per Degn deler
sum vftest Æren, som de er Vennek
ti!
Alligevel siget jeg: Gud sie Lov for
IltftermZ Gud sie Lov, at Mennesie
Tit-etc stsore Otkester ogsaa hat andre
Instrumente- end waaldethom og
Jst-use Jesus-ON
Mk Bd
I»:3
Wewæwä Dis-:
Naak mit Øie er Mk.
(H. B. Helft)
Jkaar mit-;- Øje er tutt,
Og naar Gtønfværex smutt
Dertter Højen, hvokunder jeg fovet,
Roar i Linden en Fugl
Fra sit bladrige Stjul
Syngek enfomt sin Gravsang der
over;
Skal jeg stumre da ttyth
Vil ej Længsel vg Frygt
Banke ti«t paa min smuldnedeKisteS
Vil min Sjcel paa sin Flugt,
Raar mit Øje et lust,
the dvoele vev hvav den fvrlistes
Jo tilvisfeL Jeg trot,
Der er noget paa Jord,
Der vil drage den ned fra sin Him
mel,
Der vil mane den ned
Fra fm Hvile, sin Frev,
ch til al den fotvirrete VrimmeL
, Er -det, Rose, din Pkath
« Er det, Bplge, din Drath
Er riet Fieldenes Estyftonte ToppeZ
Er det, Zephyr, din Dank-?
Er det, Stierne, din Glans?
Alt det set jeg vet bevre hist-appe.
Eller du. ved hvis Bkyst
Jeg i Sorg og i Lyst
Fandt Den Styr!e, der ssmmet sig
v Monden?
Nejl din Vaak blev jo min,
Vel min Bane b!i’k din, H
Vi vil vandre den tto med hinan
den.
Og bog noget jeg sit —
Hvi bedugges mit Blit,
Man ved Hjemmet med Ømshed des
vvceletI
O min ekstede Son!
Tit for Bin Styld i Lsn
Mo ad Kinden en Taate sig fijælens
J tät Dsrniiqs Eind,
Pas. tin blomstrende Kind-,
er Uswirigtxeo Prasged sit Lämm
pel;
Irr-gen lokken e Trift,
Jngen snigcnse Gift
Hat bef:ni:tet, o Uftyldk dit Tem
pel.
End Du aner de! ej,
Alt Den fmilcnrse Vei,
II 1111 das-net sinv for Dine Blikke,
Er lia Etummet paa Hav«—
For Din Ufkylo en Grav —
L mi: Bam, nej Det anek du ikkeE
sk«
-«.
Du sent-er Den Magd
«
Er i fii·;en:e Dragj
-. »
Bil bereTZ ki; Aan r Dg Zmektex
Text sitt Umqe sia ika
J rskn List i Vit Eind, —
Tttx si; Spinne fiq fajt til :";tHjerte.
In ri!»bose Ti! Mob,
Den Vil dritte bit Blod
Lg nun-e . . . nei, jeg basvet ver
TantenL
Ja Lin Faker fkal ej
Kuxme let-e hin Bei
Lg i StibdrudIet rcekte dig Plan
ken!
Zorn ten vildsomme Fugl
Uden Rede og Skjul
Skal du flagre for Vind og for
Vove —
Hvem stal styre din Flugt,
Naar mit iZje er lust,
Og hvordan skal jeg trygt kunne
seve?
HTem skal styre bin Flugs,
Naak mit Øje er lutt —
O jeg Dame, der sjner ej Harmen!
Der er en over Sty —
Heu til ham vil du fly,
Han vi! kceriigt vig tage i Favnen.
Hofligycd i Hicmmeur.
(K. W.)
Horn-den mon det kan verte, at san
mange Mennester, der i Selskabslivet
indtager en fremtagende Stilling og
er almindelig afholdte, i Hjemmet er
saa Ubehagelige som vel mulig-t? Jo,
fordi dir sit-er de detes Tilbsjelighe
der vg deres Egoiime ftit st og
givet dem Udttyt i den meft usminkei
de sämt. For-di de, naat de befindet
Ig i Dienst-seh afcæsget bei VERM
peus Lied-both der i Sol-sind nnd
Andre Ist dem saa Künsten-oh i Heu
MS, at her hat de bei ille ruhig.
As man tm rittellg tun jage-: ef
M tm hupft-M Mc Gunst os
W me Brit pas den end pag stn
Fasnilies Kietlighed, faa kan man jo
net have Re: i, at del er oderfledigt
at nkiiitættt Hosiigheden osgfaa til
Hjssnmen tnen ruht-en san-« hat« Saus
for ei hatmonslst Fantilielio og for
at være elstet af sine nrermefle, vil det
aldtig falde ind i det intiinere Sam
liv at oife sig fta sin hcecsligste Side.
) Hofligbscd et jo til langt mindre
lNytte for den, som den udodes imod,
Hend for den, der udøver den. Asslaar
vi f. Ets. gerne en hsflig Bon, sau
fremt det staat i Vor Magt at opfylde
freue Sitten irre, undeus en uhpsiig
JTiltale udfordret vor Ttods ogStolt
den og fttals indtager os mod det yt
rede Onsir.
Ved Hofliglhed i Hjetnmet er itle at
forstaa, at man flal tale og opfore sig
formelt da stift, paa ingen Maade; i
lHjcinmet stal man nnde sin Frided
fuldt ad, naar tun den itte udstrasltes
saa vidt, at andre fotfotdeles. Til
lden huslige Hpsiighed høtemt man er
imodetommende og fordragelig, at
man itle paa en grov og brutal Maa
de fremtommer med sine Lnster og
Forlangender, men er venlig i Ord og
lMine ,,Et godt Ord sind-r et godt
HSted!« Og et venligt Otd adlydes
fhnrtigkte og nieget billigere end en
;l)rutal Befaling.
» Tet maa heller itte gl-:mn:es, at
Jllhofliahed meaet let bliver til Varie,
zfaa Zonen i Hjemmet, ind:n lottete
leller tangere Tid, oasaa oil gsre sig
lgceldsende blandt Freinmede. Men
hoot ubehageligt virter itte et uhofligt
Mennefte daade i Hjemmet og i det
offentlige Liv! Man set det jo utal
lige Gange Paa Posttontoretne, Baue
gaardene, hos Tjeneftefolt og Born,
hvorledes Uhefliglieden irritercr, op
røter, fornærmer. Hviltet tænlende
Mennefle kan derive oatre saa raa at
trænte sine naermefte Omgivelset, d:
Mennekiteh der sorger for hans Be
ttemnieiigheder, iom tjener, opvatter
og elfter dani, med stadig, irriterende
Ulieflighetn Ten, der er heilig hiern
nte, atrer sig selv, idet hart behandlet
sinecmgivelser, fom det pag-set fig for
hurti.
Naar nu Hoflighed allertde hof
»I;l-!cnden er en Tod« der er vanstelEg
»a: nndvaere, hdor meaet mere maa da
itle sit-interne beflitte sig paa den.
La da Hjemmet er Koindens Verden,
Er det hende, der særlig maa dtage
"Lmsorg for Anstand og gode Manc
rer i Hienimei. Hnn stal først ca
fremmest foreigaa med et godt Ets
enrpeh idet hun aldrig ladet del
mangle paa Hzsiiahed over for sit
Tyendr. Ved at stcelde og smælde
itaffer hun sig itte Respekt. Hirn maa
give sine Befalinger i sen heilig, m:n
deftemt Form, og hun oil se, at det
ikte vil date lænae, spr den samme
Tone bteder sig til alle Hafer-Z ødrige
Beboete. Hun maa heller itte taale
llliaflighed fra Tnendets Side. Hel
.Ojemmet, chllene, Boman ja, ilte
ijeldent ogsaa Mandem er en tro Gen
ipejling af Hustnoderem
Gid dog enlzver Kvinde vilde date
iig dette beoidst og gøte sig al mulia
Umage for at ndvitle eg farædle siq
ielv derhen, at hun biirer en am end
inditette Aarsag til, at der i henres
Narhed udvitler sig gabe, velopdragne
Mennelker. Hvor let meddeler ittc
rgsaa Fejl og daarlige Vaner ftg til
andre Mennesler, og navnlig Koinden
hat et fremtagende Suggestionsta
lent baade til det gode og det onde.
Navnlig for Bsrnene bliver den«
Tone, der herster i hjemmet, akuten-;
de for hele Livet. Saale-des sont del
bar det hos Mo’r, og som Mio’t hat
lært dem det, soil Pigebsrnene med
Tiden forestaa deres egen Hushold
ning, og Trengen glemmer end itte
sorn gammel Mand, hvad hans Mo
der hat leert hom. hoiltet Ansvat
hat Moderen ikke i al sin Vielen og
Ided sit Etsemreh og i hvor høf Grad
bsr hun itte bestræbe sig for at holde
sit Hus frit for alt u-st-nt, uhsfligt,
lum-oralst, og sage at udrydde alle
daarlige Vaner og Tilboieligheder
hoö dom, der er betroet til den-des
Omsorg. Naar Bornene er blevne
;volöne, vil de mangen en Gang jaate
« Ord og Tante kalte deres Forældre,
am de i hjemmet er bleven holdt til
Heiligkeit-, thi denne Egenstab aabner
ldem alle Dtre og hinter, og efer de
den i saa hsj Grad, at den er bleven
et med dere- Natm, faa aftegger de
den heller iste, naar de seh-Mr
Hiern, og de paa derei Side long-at
flac- hirn og Ijetustefolt nred et ges-di
Eisen-pet.
Den ideale M of den Mtghen
Idee tm i hierinnen-, et beteidelia ht
im end Mien af Mich-den l
LtWKI Meist-nd
FEVTSEEZ DZANOS FRI HJELP.
di som tvlvlek. sont trok st tot-di andre Nyremedchnek lagen Mach ydek dem
og som Iöiek si inmiqu de hüstek swkst Nyuo sc en ikl Provc sc Don-'s
Kiclaoy Mit-. s vlduaciekllse Resultate- beim-stet- Dosn Form-Ich
Smekseklnyggen limltstw Ilokte Ryjz og
last-de smektet even-umlen. Ilmvelse i
Leinw- os Tegn til Vattetsot tot
Iris-äu
Do hjslpek for Urla med seen olser
Bundkalkh stærk Pan-c. tot Mit elle- for
mech- og smvrtokulil Van(11mäning, dms
bcvis Ilyppiglaxl Don-IS Kiduey Pin
o lässest og buttkzscldek mlculi og Gras
l juslzwk for 11jenebsnken, deuldshed.
Hovodpiuc, Not-weidet
SAucu. IND» d. ö. Pod. 1M.—«Jeg
mmlmg Höveizskca med Dom-«- Kldaef
Pills og man tilgt-u It de var mig U
vidmsdorlig Nym-. Det- lydck muaslce
mikrkeligt nur jeg sigek st- Jeg has-de
prdvct kmskjellizo Slngs N kemediciack
udcu Resule es havdo Hunderten-,
smektck 1 Vlies-en os skoldcads kla, man
den tilseodte Prde Itzt-Mc alt. og
used doa wsko som jeg un bruget o hat
kjdbr pas Apothekek seinet- Jes ask-Use
suldstæudi hell-Ida- Dct et sicut-det
li . men si kekt osvist et dct sk- Medic-inei
f dt tin Wär-Uns Jes var Ildrig unem
fl ladttl ex be cito u bmgo Don-'s
Mär-F Ut." As R. Coot. P. 0.
Kox . saht-m Washington co., Ill
socTn RAnTmsvnckmz lu« d Z. Pobsp
1903.——«kak main-g Prüvewsktsn of Don-k
Kitlney Pills og link kjnbt time ttsskcr di
vor Apothekoc De kmk kjorc mig tot-get
godt. ch vor tin-sum ikke istiuul til CI
uillöre no pr Akbejdc Indtil jsssz lwzyndts
at- mgo usmz nu lum jcg arbeon hel
1)ni:c.so uclcn at Wvo der mindste wert
kyggen ’"— Kinn GMY
Ist PUO IVILAICIICL
INDIle On. Still-Ju. N. f
W It set-do mi- sie-I koste-. W
E omkmms.mkkoissskpuvoa«-Wm
Nu
Wc ...—-.----—-—
Im
th demn- Kakmn nd oft-I- so konnt-We- Ums
act-nd M fes-LIMle G. Aus-Im d Y )
Ws Ists III-II - sdsolstt III-»si
Hvad staat de for.
Dei fotekomsmer mig, at den Stif.
for ikte at sige Ilstih i den senere Scid
et bleven almindejig iblandt en Del
af vote Pkæster, at de, naar de hat
fsjet deteg Navn til et Brev, men faa
vedfsjet Brevet et NB., understriver
dette Eiterstrfft med to Bogstadet:
D. S. Hvad betydet disse Bogsta
ver? og et dæt tigtigt at bruge dun
i Siedet for Begyndelsesbogstavekne
tU eng egri IIaan
D. S. benytteö en gcd Del i Mu
sitken, cg de staat der for Ordens:
DM SRVU qu Talcknstx spm
betydet, at gentage fta CEegneh inen
Um nvriitteBnMrimmE Mc
ning, at man ftal gennemgaa det igen
sta’3mnri,d.v.s sia Unwrihss
ten af. Paa Daan siges det not un
dertiden, at Bogstaverne D. S. staat
for LDtdenex de t fannne. Dlttsoa i
Musitkem det famme spilles scller syn
ges isten, men dermed er deg itte givet,
at de ogsaa kunne siaa under et Brev
med Betndningem de n samme.
Vil itke en af Vom-erne, som bru
ger risse Bogftaver til Underfttift,
sige nrig, hvordan han btugek deny og
on! det et rigtigt at btuge dent paa
den Mande.
Med Agielse
N a n u d v.
Sædctig Ovdmgelsc.
i-.
Upaaugspunkt og Grundlag.
Zoxn rii fau, afgiver Zamvittizp
bed:grund1ccget itte tilstrckttetig
Grund til derpaa at bygge tet stehe
lige Liv, naar man heroed forstHn
ncget andet og mer-.- end en udoottcg
th Diclighed, rek viel vngter fig for gro
oc Bkud paa De fadetåge Lore, knen
itke berot paa en Fomndring af Billi
enk Grundretning, der er beftemt ved
Egoismen
Den fædeliges Trift, Der hat sit
Udfpring i Samvittigkxsedem et itte i
Stand til at gøte noget Staat 1
Egcigrnenå Herredsmme over Billi:n,
send sige Endre den-us Grundtetning,
ligefotn Samvittigheden itte heller
dsmmer denne,« men tun de entelte
Handlinger.
Tet hsjefte, vi der-for tunne opnaa
Ved at bygge den sædelige Opdtagetse
udelukkende psaa Samvittighedslivet,
vilde verfot tun vere, at Batnet af
hoth sig fta ydre Handlinger, som
strider mcd Samvittighedens Krav,
men vi ville itte opnaa nogen som helft
Ændting i Barnets natutlige Villi-;
esretning. !
Naar vi derfor ikke vil lade os:
nsje med en bargekltg Retfætvighen
sont Resultat af deragelsen, men!
tmver en Netfcerdigshev, der ovetgaatJ
de Stristtloges og Fatisæekneö, man
vi have et andet Uvgangspuntt ogf et
Motiv, der besidder Magt til at btyde
Egoismens Herredømme, og biet findet
vi i Daa ben, lwor der blev med
delt Batnet et nyt Liv« ellet hvot det
—- som det rsgsiaa tan udtryties —
blev genspdi. Dauben betydet cn
Grundfotandtinq i Barnets Tiber-!
fe, et absolut Brud tue-d Forti:en, alt-I
saa et Wendepunkt, hvpt den ny Lins
udsvitltng tager sin Begyndelse.
Som Gud paa sin Side medsdelet
somit det uye Liv ved Heilig-tandem
mvdtiager Batnet for sit Bot-kommende
dette vev Trun, der et nMg
for Medic-gelan af selve Banden
Gave, ja er selve Mel-tageler as den«
og den blivet der-for Udgangspunttet
fout nyt sandeligt og demev sgsaa
fodellgt Liv
, Som Udttyt fee det nne Liv, des
»ved Dauben et tndplantct i Barnets
IHjette eller — ont man vil —- i det
;Væsens dybette Grund, er Troen ilte
lblot en Ertendelfe5- og Følelses-«
tnen væsentlig en Villiesfng, et Prin
lcip, der tager det villende szrte i sin
Tjenefle, og sont Folge deraf cgsnn
maa udøve en bestenttnende Jndflt)kel
se paa hele det Liv, der ndgaar fra
Hinten eller give dette en ny Grund
tetning, der ikte tan andet end give
stg Udslagi Villieklivet
Men Troslioet er itle bsot Udi
gangspunttet for Barnet s scrdelige
Liv, nten tillige det Grundlact
hvorpaa der stedse maa Ltngges, stal
den scedelige Opdragelse lnttes, og det
sfordt vt i Troen findet det enette Mc
tid, derer stærtt not til at drtxdse Ego
listnens Magt, nemlig R er r l i n he
;d e n, hvotigennetn then er virtsottt.
! Nu ved vi, at hvad de: fremtrtrt er
sotn Bevæggrund for et leennefles
Handlinger, er en Folelfe elf Lnst ell:e
Ulnft, og Opqaven blider rerfok gen
nem ReligionSundexvizntngen og bete
riet EtsempeL vi i dort Lio giver Ber
nene, at vælle dereg Kætligbed til
Gud, at den tan blive en Grnnthetns
ning i detes Hjekte, sotn tan asgide
befletnmende Motiv eller Bedckgqxund
for del-es Villiesntringir.
« Vi man arbejde hen til, at cen Fol
else, di sauledes soget nt frettlal de,
tatt blic-. en Magt i Borneneg Hier
ter, en Mant, det vel net itte udevet
lnogen tvingende ellet uintddftaaelig
TJntvirtning paa dets Vällie, men doj
»kptt(eder sont bestemmende set del-Z
Handlinget, og sont del itte tnn lade
ude af Bettagtning uden at fortntne
Gttd og falde ud nf Trvgsktzttsnntet
tned hann
Men naar Fslelsen as Ftcrrligljed til
Gnd og Lyst til Gudz Villiie blirer
den drioende Magt i det fasdelige Liv,
den Berckggkund, der bar ten bestem
ntende Jndflydelfe pan Barnels
Handlinget, vil den ogfaa note fin
Jndvitkntng geltende pna Villiens
Ontraade, og Kerligheden vil faule
ldes blive itte blot en Fplelfes-, tnen
ogsaa en Villiesfag — blive en
see d e l i g Acerlighed
Men dernted bliver K ce t li g h e
den tillige det dillende
Hjettes Stank-bestem
he d, et seedeligt Sindelag, hvoti den
ftugtbtingende Sptre til et nyt sede
ligt Liv tan slaa sme Redner
J denne Aætltghed aabenbater sig
da et ejendontmeligt nyt Villiesltv, der
hos Bat-net svel not endnu tun er i sitt
Begyndelse, men svm det er vor Op
gasde at pleje og vætne ont, idet vt til
vejebttnget de gunstigfte Betingelsee
for dets Betst vg tilføret del Nek
ring.
Sont al anden Vcekst maa Udvit
lingsen udgaa indefta, nemlig derived-,
at Kæeligheden bliver en stedfe steckte
te. Magt, der tan udeve en afgptende
Jndflydelse paa Vtllten, allfaa bltve
en seedelig Deift, sont bestem
ntee det fra Hiertet udgaaende Vil
ltegliv i Ovekensstemmelse med Guds
hellige Villie, der saaledes bliver Bett
nets sedelige Lod.
M tun vanstelig bringe for stote
Oer for, at den Guds Kætltghed,
Batnet modtog i Vuggegave tDaaben
tan bltve en ftkdzxig Dritt og en sede
liq Opgave i Bäjneti Liv, og got vi
det teil sixtexh bltsve af den mett
ge qnstgkt nde Mtzdning for det
feedeltge Uhr-Kling
III-ers «· me De. Zeis
san PMB et stlystnosemee des
das-den« Its-met Itddel tse Ihn Inei
