Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 7, 1903)
,,Danfkcren,« ei halvttgentlig Nyhcdss og Oplys« ningsblad for det danske Folk i Umektka, udgivet as DÄXISH Ll7T1s1. l)[?1;L-EOUSE, Blait, Nebr .Demiketeu« udlommer hoc-e Zitåns vg Fled!g. Iris pr. Ausgang i Te Formel-e States Il.ä0; til Udlandct 82.00. siebet bctnles iIorfkud. Bestilling, Be Ging, Adresfeforandring og alt andet angaaende Bladet avressews: DÄNlSHLL’TH. PL"BL. IIOUSE, Wind-, Nebr« «Danikercn« ledes indtil videre af Past. Il. M. Anderseth Alle Jndsendelser — Afhatsdlin ger, kor tere Attikler og Korrespondancer sent-es til Haft. A. M. Anderer, Blair, Nebr. Ilybeder sendes direkte til »Danfkeren«, Dr. D.. Blum Nebr. state-ed at the Post Oslec at Blatt-. Tsebsp II second-Us- matten Advektislak Rates made known upon sppllceeion. »Danfkeren« Illver fendt til Subskribcnter, inbtil ud ttytkelig cpfigelse moitages af Udgivekne ss æl Geld et betalt, i Overensstemmelse Iced De Formel-e Staters Postlovr. Um Læjerne henvender sis til Felt, der werte-set 1 Bladet, enten for at tsbe hos dem feller for at faa Oplysninger om set mrterede, bedes de altid omtale. at de faa Ivettisfememet i dette Blas. Det vil viere Ul Iensidig Ratte. Lad os horc! Saadan siger Vet innen i mig, oa Bei foretcsmmer mig, som jeg horte det sra alle Kanter ube i Eamfunde:: lad os Here, hvscrdan Det gaar med Zub striptionen til den nye Flojbngning ved vor S.tole Ja, jeg stut- s. gerne lade hore fra mig, men jeg maa farfk bete fra de andre Jndfamlete, for jea tan lake here fra mig om Sagens Gang i der hcle. Jeg oil Derfor her bebe alle Dem, der foreftaar Zubftrirstionen i hcer sin Kredi» om at inedkele mig Resul tatet af bete-S Arber snateit Innligt. Jeg tan bog allere:e mehrele lib: til Opmuntring. Vi mindes Past. L. Johnsens Beretning fu Albert L:a, at de der ventede at naa Jst-U i Kal det. Kort efter strev en Mann fta Ne braska og bad mig komme til Der Settelement , hvor han bor, og der som jeg tunde komme og ,,tage fak« for Hosteth faa stulde han stille et Koretøj til min Raa dighea La saa haabede de, at jo føk jeg tog far, de føt gav jeg Slip igen. Jeg kaltete Monden for Tilbuoet, men kunde iktc komme Der til den Tib. Jeg berettszr det, fotdi Dei da Diier nagen Kærlig: hed til Sagen. Dei er fItit n:1, at jeg Jersonlka tan ftiaøke mig fra antre Plither c; tage fat paa dette Arbeite. Jeg kan bog meddele, at ieg i mit Tisiritt hat fire Subsiriptioner paa 8100 hrex rg haaber at faa flere. Deguken Ved jeg om en Subfkripiion paa sitt-M Mcn hvad der ellers er substriberet til Sa gen nd igennem Samfundet, det saar man den-te med at hste em. Haaber bog, det itste lstal vare lange, fst jeg kan meddele mete. A. M. Andetsen, Box 10, Blair, Nebr. Med Summen-. De flefte af von Leser-: hat not høtt eller lcefi om, at Biistvp Heuch i Notge hat strisvet en Bsog unider Tit len »M-od Str-mtnen«. Bev at læse sdenne sog set man tydelig, at For-fak teren et vel tendt nie-d de aandelige Strsmninger i vor Tit- vg med Ti denö Tilbpjelighed til at sejle med Stummen Men han vælger at gaas inwd Stummen. « J den senere Tid hat det ftadigl sprunget oö i Øjnenh hvor tilbsjeligl vor Tid et til at sejle med Strsmmens Bette hat setlig vift sig under Papej Lea d. Trettendei Sygeleje og nu tin-l Walz-i u see- nme Nu ver —« Paven et jo Verbeu- strthe Fittiche fse oa det taki Hat-c als-mutig Ny .—«hedsint;- risse W takes-L Pa KWXTWO «- - »Ist-S Dädkfktn »’ « m met Sti- Käf sei mer til Vatikanet, saa srnagser riet alt fok stættt af at feile used Sirt-trugen elle: af at kysjse Paveng Toffel. Naar man hat fulat med Kentlavet eller Valget af den nce Pude, saa faat man da bestemt Jndtryktet af, at det et gaaet tent menneskekigt (fo: itke at stge sent veedsligo til, og det er von steligt at forestille sig, at et Meutre ste paa den Maade stulde kunne blive Krisis ufejlbare Statholder paa Jok den. Dei ten-die Ord as Pastor V. Beck: »Paa Knæ for Bibelen, Prof fessoren!« tan man not behsve at minsde baade Pcver og Fyrster om. Men det et inwd Stummen Og bog that Bibelen overlevet mange Pa ver og gennemgaiaet baade Jldpksver og andre Provey og den er stedse den samme. Der var en luthetdst Ptæst Her i Amerika, fom ved Lejlighed sag de: »Konsiitutionen et vor Pave!« Men i hsjere Fotstand siget vi Prote stantm »Bibelen et vor Pave.« Vor Pape der, Gud sie Loh, site, saa vi behsvet itke at besvære os med nyt Pcwevalg. Maatte vi faa san-di ad lyde denne vor Paves ufejlkfare Rpr kDen er klar og tydelig baade naar den Taler til Ttst til Lærdsom vg Formos ning. Den lebet ikke paa Vilvspor. W Lillict og Log. Nu er Lillierne afblomsetk De for i .Aar. Egentlig er tun Løgene tit dage. Holder du af ,,Løg«? Maasse, mas fte itke. Smag eg Behag er jo faa for-Tellng Nyd tun, hoad Du føler lTrang til og har Gavn af. ! Tillad mig dernckft at qøte dig et ! be lt andet Spørgzmaak Hoiltet Jn ftrument i TUTenncstelioerS ftore Orte ther vilrse tu helft ligne —- en blød Floh-e med milde, rene Toner eller sxt sammelt, bulet Messinginftrument mer« stinkende, ftragtende Lde Naturligvig dem-S Rabalderhornet i langt stprrse Afstand end Fløjten, o: ’,,Me5ssngmusit« hat alle Tage været i høj Kurs blank-i Jacob ton Tnbteex Hex-man vson Bremenfelots og Ver Degns Beundrcre. Men Flcjzetoner ne, teue, bløde og klangfulde fin De er, fynker dybt ned i Zielen, taste Solglans over Liveis Bruterier ca kFoktrædelighedey renser Dieb-armen ’og Bitterhed ud af Hiertzt cg Vækkex Trangen til at rckkke en trofait cg so flid Bursch-stand dek, hror Borsiere ;hed, »Messing:nufit« Ja ,,.K.::1T«-:«tkb: ri« tun bar en n:gati.1, osbkceft o-« som ofieft dum Kritik at merk stere med. Kcm du ikke ger: din Brczek elle-. Di: Mednsennxs te ne. :t gest · rkb»1n:0:ll:: Date ti-« s3«: re Ums . Iris-? viere- Vimr kxn tax i Irr-is ffald Zur-e være, isckr U Jst fest ei te7t bar nier: c;.’:- n:c Of Ingri- i ri III V-. IF Tfud Lg sn at tu VirkeLig Ikkseri Ve: du, k,::«rf:t? Forni Du i di, felv e: saa Ubetydeki ig, at du Dilte fuldsich dig forfvinre i Ma- .«;dcn, briz Du ikte en Gang irrtellem gao et emrgift Bis-« i Vit falske RabalderIJIrn. Og det aaat j: dog aldkig an, at In fanden ,,S-Lorl;ed« fcm du drukner i Mcs sen. Hvad siulde bog ten arm-.- Ber ben saa blive til? Jeg hold-er nu en Gang itke af .st-jende Folt Rabclder er altid ne Igativt cg dumt Det minder mig i Wen genetende Grad om Blærer, der er lige red at revne af oppustet Bind, Ig jeg faat en uimovstcaelig Lny tII at gaa omtring med Knappenaale i Trsjeeermet , Men jeg elfket »de still-e i Landet«, ;ttoend-e, varmhjerteve, trofaste, posi stive og alvorlige Mennesiet, der hat mete af Hyrdeflsjtens wilde og rene Toner i Sfeelen ensd af Rabalder vg -»Messingmusik«. - Og dog er det som Regel ikke det edle, varme, trofaste, fee-one og be siedne Hinte, der Mter Mengdens ijaktx Jacob von Thyboe, Herman vous Brennnfeldck og Per Degn deler sum vftest Æren, som de er Vennek ti! Alligevel siget jeg: Gud sie Lov for IltftermZ Gud sie Lov, at Mennesie Tit-etc stsore Otkester ogsaa hat andre Instrumente- end waaldethom og Jst-use Jesus-ON Mk Bd I»:3 Wewæwä Dis-: Naak mit Øie er Mk. (H. B. Helft) Jkaar mit-;- Øje er tutt, Og naar Gtønfværex smutt Dertter Højen, hvokunder jeg fovet, Roar i Linden en Fugl Fra sit bladrige Stjul Syngek enfomt sin Gravsang der over; Skal jeg stumre da ttyth Vil ej Længsel vg Frygt Banke ti«t paa min smuldnedeKisteS Vil min Sjcel paa sin Flugt, Raar mit Øje et lust, the dvoele vev hvav den fvrlistes Jo tilvisfeL Jeg trot, Der er noget paa Jord, Der vil drage den ned fra sin Him mel, Der vil mane den ned Fra fm Hvile, sin Frev, ch til al den fotvirrete VrimmeL , Er -det, Rose, din Pkath « Er det, Bplge, din Drath Er riet Fieldenes Estyftonte ToppeZ Er det, Zephyr, din Dank-? Er det, Stierne, din Glans? Alt det set jeg vet bevre hist-appe. Eller du. ved hvis Bkyst Jeg i Sorg og i Lyst Fandt Den Styr!e, der ssmmet sig v Monden? Nejl din Vaak blev jo min, Vel min Bane b!i’k din, H Vi vil vandre den tto med hinan den. Og bog noget jeg sit — Hvi bedugges mit Blit, Man ved Hjemmet med Ømshed des vvceletI O min ekstede Son! Tit for Bin Styld i Lsn Mo ad Kinden en Taate sig fijælens J tät Dsrniiqs Eind, Pas. tin blomstrende Kind-, er Uswirigtxeo Prasged sit Lämm pel; Irr-gen lokken e Trift, Jngen snigcnse Gift Hat bef:ni:tet, o Uftyldk dit Tem pel. End Du aner de! ej, Alt Den fmilcnrse Vei, II 1111 das-net sinv for Dine Blikke, Er lia Etummet paa Hav«— For Din Ufkylo en Grav — L mi: Bam, nej Det anek du ikkeE sk« -«. Du sent-er Den Magd « Er i fii·;en:e Dragj -. » Bil bereTZ ki; Aan r Dg Zmektex Text sitt Umqe sia ika J rskn List i Vit Eind, — Tttx si; Spinne fiq fajt til :";tHjerte. In ri!»bose Ti! Mob, Den Vil dritte bit Blod Lg nun-e . . . nei, jeg basvet ver TantenL Ja Lin Faker fkal ej Kuxme let-e hin Bei Lg i StibdrudIet rcekte dig Plan ken! Zorn ten vildsomme Fugl Uden Rede og Skjul Skal du flagre for Vind og for Vove — Hvem stal styre din Flugt, Naar mit iZje er lust, Og hvordan skal jeg trygt kunne seve? HTem skal styre bin Flugs, Naak mit Øje er lutt — O jeg Dame, der sjner ej Harmen! Der er en over Sty — Heu til ham vil du fly, Han vi! kceriigt vig tage i Favnen. Hofligycd i Hicmmeur. (K. W.) Horn-den mon det kan verte, at san mange Mennester, der i Selskabslivet indtager en fremtagende Stilling og er almindelig afholdte, i Hjemmet er saa Ubehagelige som vel mulig-t? Jo, fordi dir sit-er de detes Tilbsjelighe der vg deres Egoiime ftit st og givet dem Udttyt i den meft usminkei de sämt. For-di de, naat de befindet Ig i Dienst-seh afcæsget bei VERM peus Lied-both der i Sol-sind nnd Andre Ist dem saa Künsten-oh i Heu MS, at her hat de bei ille ruhig. As man tm rittellg tun jage-: ef M tm hupft-M Mc Gunst os W me Brit pas den end pag stn Fasnilies Kietlighed, faa kan man jo net have Re: i, at del er oderfledigt at nkiiitættt Hosiigheden osgfaa til Hjssnmen tnen ruht-en san-« hat« Saus for ei hatmonslst Fantilielio og for at være elstet af sine nrermefle, vil det aldtig falde ind i det intiinere Sam liv at oife sig fta sin hcecsligste Side. ) Hofligbscd et jo til langt mindre lNytte for den, som den udodes imod, Hend for den, der udøver den. Asslaar vi f. Ets. gerne en hsflig Bon, sau fremt det staat i Vor Magt at opfylde freue Sitten irre, undeus en uhpsiig JTiltale udfordret vor Ttods ogStolt den og fttals indtager os mod det yt rede Onsir. Ved Hofliglhed i Hjetnmet er itle at forstaa, at man flal tale og opfore sig formelt da stift, paa ingen Maade; i lHjcinmet stal man nnde sin Frided fuldt ad, naar tun den itte udstrasltes saa vidt, at andre fotfotdeles. Til lden huslige Hpsiighed høtemt man er imodetommende og fordragelig, at man itle paa en grov og brutal Maa de fremtommer med sine Lnster og Forlangender, men er venlig i Ord og lMine ,,Et godt Ord sind-r et godt HSted!« Og et venligt Otd adlydes fhnrtigkte og nieget billigere end en ;l)rutal Befaling. » Tet maa heller itte gl-:mn:es, at Jllhofliahed meaet let bliver til Varie, zfaa Zonen i Hjemmet, ind:n lottete leller tangere Tid, oasaa oil gsre sig lgceldsende blandt Freinmede. Men hoot ubehageligt virter itte et uhofligt Mennefte daade i Hjemmet og i det offentlige Liv! Man set det jo utal lige Gange Paa Posttontoretne, Baue gaardene, hos Tjeneftefolt og Born, hvorledes Uhefliglieden irritercr, op røter, fornærmer. Hviltet tænlende Mennefle kan derive oatre saa raa at trænte sine naermefte Omgivelset, d: Mennekiteh der sorger for hans Be ttemnieiigheder, iom tjener, opvatter og elfter dani, med stadig, irriterende Ulieflighetn Ten, der er heilig hiern nte, atrer sig selv, idet hart behandlet sinecmgivelser, fom det pag-set fig for hurti. Naar nu Hoflighed allertde hof »I;l-!cnden er en Tod« der er vanstelEg »a: nndvaere, hdor meaet mere maa da itle sit-interne beflitte sig paa den. La da Hjemmet er Koindens Verden, Er det hende, der særlig maa dtage "Lmsorg for Anstand og gode Manc rer i Hienimei. Hnn stal først ca fremmest foreigaa med et godt Ets enrpeh idet hun aldrig ladet del mangle paa Hzsiiahed over for sit Tyendr. Ved at stcelde og smælde itaffer hun sig itte Respekt. Hirn maa give sine Befalinger i sen heilig, m:n deftemt Form, og hun oil se, at det ikte vil date lænae, spr den samme Tone bteder sig til alle Hafer-Z ødrige Beboete. Hun maa heller itte taale llliaflighed fra Tnendets Side. Hel .Ojemmet, chllene, Boman ja, ilte ijeldent ogsaa Mandem er en tro Gen ipejling af Hustnoderem Gid dog enlzver Kvinde vilde date iig dette beoidst og gøte sig al mulia Umage for at ndvitle eg farædle siq ielv derhen, at hun biirer en am end inditette Aarsag til, at der i henres Narhed udvitler sig gabe, velopdragne Mennelker. Hvor let meddeler ittc rgsaa Fejl og daarlige Vaner ftg til andre Mennesler, og navnlig Koinden hat et fremtagende Suggestionsta lent baade til det gode og det onde. Navnlig for Bsrnene bliver den« Tone, der herster i hjemmet, akuten-; de for hele Livet. Saale-des sont del bar det hos Mo’r, og som Mio’t hat lært dem det, soil Pigebsrnene med Tiden forestaa deres egen Hushold ning, og Trengen glemmer end itte sorn gammel Mand, hvad hans Mo der hat leert hom. hoiltet Ansvat hat Moderen ikke i al sin Vielen og Ided sit Etsemreh og i hvor høf Grad bsr hun itte bestræbe sig for at holde sit Hus frit for alt u-st-nt, uhsfligt, lum-oralst, og sage at udrydde alle daarlige Vaner og Tilboieligheder hoö dom, der er betroet til den-des Omsorg. Naar Bornene er blevne ;volöne, vil de mangen en Gang jaate « Ord og Tante kalte deres Forældre, am de i hjemmet er bleven holdt til Heiligkeit-, thi denne Egenstab aabner ldem alle Dtre og hinter, og efer de den i saa hsj Grad, at den er bleven et med dere- Natm, faa aftegger de den heller iste, naar de seh-Mr Hiern, og de paa derei Side long-at flac- hirn og Ijetustefolt nred et ges-di Eisen-pet. Den ideale M of den Mtghen Idee tm i hierinnen-, et beteidelia ht im end Mien af Mich-den l LtWKI Meist-nd FEVTSEEZ DZANOS FRI HJELP. di som tvlvlek. sont trok st tot-di andre Nyremedchnek lagen Mach ydek dem og som Iöiek si inmiqu de hüstek swkst Nyuo sc en ikl Provc sc Don-'s Kiclaoy Mit-. s vlduaciekllse Resultate- beim-stet- Dosn Form-Ich Smekseklnyggen limltstw Ilokte Ryjz og last-de smektet even-umlen. Ilmvelse i Leinw- os Tegn til Vattetsot tot Iris-äu Do hjslpek for Urla med seen olser Bundkalkh stærk Pan-c. tot Mit elle- for mech- og smvrtokulil Van(11mäning, dms bcvis Ilyppiglaxl Don-IS Kiduey Pin o lässest og buttkzscldek mlculi og Gras l juslzwk for 11jenebsnken, deuldshed. Hovodpiuc, Not-weidet SAucu. IND» d. ö. Pod. 1M.—«Jeg mmlmg Höveizskca med Dom-«- Kldaef Pills og man tilgt-u It de var mig U vidmsdorlig Nym-. Det- lydck muaslce mikrkeligt nur jeg sigek st- Jeg has-de prdvct kmskjellizo Slngs N kemediciack udcu Resule es havdo Hunderten-, smektck 1 Vlies-en os skoldcads kla, man den tilseodte Prde Itzt-Mc alt. og used doa wsko som jeg un bruget o hat kjdbr pas Apothekek seinet- Jes ask-Use suldstæudi hell-Ida- Dct et sicut-det li . men si kekt osvist et dct sk- Medic-inei f dt tin Wär-Uns Jes var Ildrig unem fl ladttl ex be cito u bmgo Don-'s Mär-F Ut." As R. Coot. P. 0. Kox . saht-m Washington co., Ill socTn RAnTmsvnckmz lu« d Z. Pobsp 1903.——«kak main-g Prüvewsktsn of Don-k Kitlney Pills og link kjnbt time ttsskcr di vor Apothekoc De kmk kjorc mig tot-get godt. ch vor tin-sum ikke istiuul til CI uillöre no pr Akbejdc Indtil jsssz lwzyndts at- mgo usmz nu lum jcg arbeon hel 1)ni:c.so uclcn at Wvo der mindste wert kyggen ’"— Kinn GMY Ist PUO IVILAICIICL INDIle On. Still-Ju. N. f W It set-do mi- sie-I koste-. W E omkmms.mkkoissskpuvoa«-Wm Nu Wc ...—-.----—-— Im th demn- Kakmn nd oft-I- so konnt-We- Ums act-nd M fes-LIMle G. Aus-Im d Y ) Ws Ists III-II - sdsolstt III-»si Hvad staat de for. Dei fotekomsmer mig, at den Stif. for ikte at sige Ilstih i den senere Scid et bleven almindejig iblandt en Del af vote Pkæster, at de, naar de hat fsjet deteg Navn til et Brev, men faa vedfsjet Brevet et NB., understriver dette Eiterstrfft med to Bogstadet: D. S. Hvad betydet disse Bogsta ver? og et dæt tigtigt at bruge dun i Siedet for Begyndelsesbogstavekne tU eng egri IIaan D. S. benytteö en gcd Del i Mu sitken, cg de staat der for Ordens: DM SRVU qu Talcknstx spm betydet, at gentage fta CEegneh inen Um nvriitteBnMrimmE Mc ning, at man ftal gennemgaa det igen sta’3mnri,d.v.s sia Unwrihss ten af. Paa Daan siges det not un dertiden, at Bogstaverne D. S. staat for LDtdenex de t fannne. Dlttsoa i Musitkem det famme spilles scller syn ges isten, men dermed er deg itte givet, at de ogsaa kunne siaa under et Brev med Betndningem de n samme. Vil itke en af Vom-erne, som bru ger risse Bogftaver til Underfttift, sige nrig, hvordan han btugek deny og on! det et rigtigt at btuge dent paa den Mande. Med Agielse N a n u d v. Sædctig Ovdmgelsc. i-. Upaaugspunkt og Grundlag. Zoxn rii fau, afgiver Zamvittizp bed:grund1ccget itte tilstrckttetig Grund til derpaa at bygge tet stehe lige Liv, naar man heroed forstHn ncget andet og mer-.- end en udoottcg th Diclighed, rek viel vngter fig for gro oc Bkud paa De fadetåge Lore, knen itke berot paa en Fomndring af Billi enk Grundretning, der er beftemt ved Egoismen Den fædeliges Trift, Der hat sit Udfpring i Samvittigkxsedem et itte i Stand til at gøte noget Staat 1 Egcigrnenå Herredsmme over Billi:n, send sige Endre den-us Grundtetning, ligefotn Samvittigheden itte heller dsmmer denne,« men tun de entelte Handlinger. Tet hsjefte, vi der-for tunne opnaa Ved at bygge den sædelige Opdtagetse udelukkende psaa Samvittighedslivet, vilde verfot tun vere, at Batnet af hoth sig fta ydre Handlinger, som strider mcd Samvittighedens Krav, men vi ville itte opnaa nogen som helft Ændting i Barnets natutlige Villi-; esretning. ! Naar vi derfor ikke vil lade os: nsje med en bargekltg Retfætvighen sont Resultat af deragelsen, men! tmver en Netfcerdigshev, der ovetgaatJ de Stristtloges og Fatisæekneö, man vi have et andet Uvgangspuntt ogf et Motiv, der besidder Magt til at btyde Egoismens Herredømme, og biet findet vi i Daa ben, lwor der blev med delt Batnet et nyt Liv« ellet hvot det —- som det rsgsiaa tan udtryties — blev genspdi. Dauben betydet cn Grundfotandtinq i Barnets Tiber-! fe, et absolut Brud tue-d Forti:en, alt-I saa et Wendepunkt, hvpt den ny Lins udsvitltng tager sin Begyndelse. Som Gud paa sin Side medsdelet somit det uye Liv ved Heilig-tandem mvdtiager Batnet for sit Bot-kommende dette vev Trun, der et nMg for Medic-gelan af selve Banden Gave, ja er selve Mel-tageler as den« og den blivet der-for Udgangspunttet fout nyt sandeligt og demev sgsaa fodellgt Liv , Som Udttyt fee det nne Liv, des »ved Dauben et tndplantct i Barnets IHjette eller — ont man vil —- i det ;Væsens dybette Grund, er Troen ilte lblot en Ertendelfe5- og Følelses-« tnen væsentlig en Villiesfng, et Prin lcip, der tager det villende szrte i sin Tjenefle, og sont Folge deraf cgsnn maa udøve en bestenttnende Jndflt)kel se paa hele det Liv, der ndgaar fra Hinten eller give dette en ny Grund tetning, der ikte tan andet end give stg Udslagi Villieklivet Men Troslioet er itle bsot Udi gangspunttet for Barnet s scrdelige Liv, nten tillige det Grundlact hvorpaa der stedse maa Ltngges, stal den scedelige Opdragelse lnttes, og det sfordt vt i Troen findet det enette Mc tid, derer stærtt not til at drtxdse Ego listnens Magt, nemlig R er r l i n he ;d e n, hvotigennetn then er virtsottt. ! Nu ved vi, at hvad de: fremtrtrt er sotn Bevæggrund for et leennefles Handlinger, er en Folelfe elf Lnst ell:e Ulnft, og Opqaven blider rerfok gen nem ReligionSundexvizntngen og bete riet EtsempeL vi i dort Lio giver Ber nene, at vælle dereg Kætligbed til Gud, at den tan blive en Grnnthetns ning i detes Hjekte, sotn tan asgide befletnmende Motiv eller Bedckgqxund for del-es Villiesntringir. « Vi man arbejde hen til, at cen Fol else, di sauledes soget nt frettlal de, tatt blic-. en Magt i Borneneg Hier ter, en Mant, det vel net itte udevet lnogen tvingende ellet uintddftaaelig TJntvirtning paa dets Vällie, men doj »kptt(eder sont bestemmende set del-Z Handlinget, og sont del itte tnn lade ude af Bettagtning uden at fortntne Gttd og falde ud nf Trvgsktzttsnntet tned hann Men naar Fslelsen as Ftcrrligljed til Gnd og Lyst til Gudz Villiie blirer den drioende Magt i det fasdelige Liv, den Berckggkund, der bar ten bestem ntende Jndflydelfe pan Barnels Handlinget, vil den ogfaa note fin Jndvitkntng geltende pna Villiens Ontraade, og Kerligheden vil faule ldes blive itte blot en Fplelfes-, tnen ogsaa en Villiesfag — blive en see d e l i g Acerlighed Men dernted bliver K ce t li g h e den tillige det dillende Hjettes Stank-bestem he d, et seedeligt Sindelag, hvoti den ftugtbtingende Sptre til et nyt sede ligt Liv tan slaa sme Redner J denne Aætltghed aabenbater sig da et ejendontmeligt nyt Villiesltv, der hos Bat-net svel not endnu tun er i sitt Begyndelse, men svm det er vor Op gasde at pleje og vætne ont, idet vt til vejebttnget de gunstigfte Betingelsee for dets Betst vg tilføret del Nek ring. Sont al anden Vcekst maa Udvit lingsen udgaa indefta, nemlig derived-, at Kæeligheden bliver en stedfe steckte te. Magt, der tan udeve en afgptende Jndflydelse paa Vtllten, allfaa bltve en seedelig Deift, sont bestem ntee det fra Hiertet udgaaende Vil ltegliv i Ovekensstemmelse med Guds hellige Villie, der saaledes bliver Bett nets sedelige Lod. M tun vanstelig bringe for stote Oer for, at den Guds Kætltghed, Batnet modtog i Vuggegave tDaaben tan bltve en ftkdzxig Dritt og en sede liq Opgave i Bäjneti Liv, og got vi det teil sixtexh bltsve af den mett ge qnstgkt nde Mtzdning for det feedeltge Uhr-Kling III-ers «· me De. Zeis san PMB et stlystnosemee des das-den« Its-met Itddel tse Ihn Inei