Scedclig Opdtagelsr.
(Estck »m. Obiz-)
Barnenaturen.
For at faa en godHøst udvælger den
dygtige Landmann sig ilte blot godt
og spiredygtigt Sædetorn, han under
søgek ogsaa den Jordbund, han stal
dyrte, at den, otn den ille er velslittet,
lan blioe bearbejdet paa den mest pas
sende Maade og derigennem blive saa
modtagelig sont muligt for den Sced,
der slal nedlcegges i den.
Saaledes tnaa ogisaa den omhygge
liae Opdrager erhverve sig et indgaa
ende Kendeslab til den Hjekteager, han
stal have unt-er Behandling.
Hvor ptisværdig og nsddendig den
gvde Villie end er, sasa er den dog ille
tilsttællelig· Vel siger Okdsprsoget,at
en god Villie draaer et stott Lre5, og
der er sillert ingen, der vil bestridz
detteL men pi lZUsler ogssaa, at Bjsørnen
i sin Jder for at befri tin sovende
Herre for en Fluc, der havde anbragt
sig paa hans Rese, greb efter en stor
Trællods vg flog itle blott Fluen tnen
ogsaa Manden selv ihjel, og det nag
tet dens Villie var sa«a god, sont den
l:mde vere.
Slal det lylles os at udsve —- itle
en dødbringende, men en levendegø
eende Jndslydelfe paa den opvolsende
THE-ZU man vi leere den at tende.
, Til Opnaaelfe Beruf vil det sitlert
not være at ille ringe Betydning at
læse gcde Bogen der bepattdler het
henhsrende Spørgsmaai. og sont tilli
ge lan date i Stand til at vælle vor
Interesse for saadanne, men det er
dog mere frugtbringende at studere
den opvotsende Slægt paa nærmere
Hold, nemlig saaledes sont vi under
vort daglige Samliv med Bornene i
Hjemmet totnmer i Ver-ringt nted den.
Slal imidlertid dette Sarnliv spre
as til dybere Kendstab til Dornen-z
maa vi vcere i Besiddelse of Kerliahe
dens Gnldnøole til deres Hinten den
Trylleinagt, der faar detteg Dpre til
nt springe op sorn af sig selv.
J samtne Grad som vi elste Bot
nene, vil vi oasaa interessere os for
tent Da indlade og ined dem, on des
mere tillidissulde vil de — mindres
liare sotn de er — aabne dereg Hier
tcr for o:-, oa Betinaelserne er da til
Stede for en srugtbkingende aandelia
Paavirlnina, under hvilten vi Vsil faa
Lejliglied til at gore rtqe Erfarinaer.
ca disse er adflilliat inere Vcerd
under Ovdranelsen end not saa meaet
Bcastudiutn, saa vist soin Mennei
sle t u n d s t a b er nosxet andet end
Psnloloai. Man lan udmærlet godt
tende Efcrlelivets Virlsomheder og
Lade oa end-da være en daarlig Mens
nestetender, fordi man rnangler Men
nestelundslab.
Det kommer doa ilte saa nteaet An
paa at ttudere en hel Mengde Born
paa en Gang soin at leere det enlelte
grundiat at tende, og det vil ogsaa
vcere Veien til at læte andre at tende.
Det er acnnetn Kendstsab til Vorne
naturen, at vi taar den rette Opfati
telse nf Barnet og leerer at vurdete det
fom en selvstændig Storrelse ille blot
i Fort-old til note-nennen ogfaa i For
hold til Livets scedelige Magter.
Vi stal nemlia voate os for at rin
aeaqte Bottich for det fsrer til, at vi
enten sorsøntmer eller fortcelet det, og
beaae Dele et liae forlasteliae. Vi
maa lære i gansle anderledes Grad at
vurdere det til detg hpje Bestenmielse
og at respettere det sont et Mennefle,
der vel not i Grad, men itle i Art
staat tilbage for os, nltsasa toin et
Mennefte, hvig Evner va Krafter tigs
get ii Soeb, men ellees hat de samme
Mulighedet som den volsne.
Selv om Bat-net i flete Henseender
staat tilba g e for den voköne, fol
ger itle dekaf, at dett ogsaa flulde staa
under hom.
Som dets Mustler ilte er ist-notie
de eller usvede vg fom Islge derat
heller ikte i Besiddelte at deeei fulde
Kraft, befindet ogsfaa dets aandelige
Evner sig paa et mindre fuldtamment
og uprsvet Stadium. i
Dets Forestillingsltv et.
fauledes ftæth hegten-set — sont det
var sdet for den grimme Ælltng, der
troede, at Andegaarden var dele Vet
den —- tnen samtidtg er det -i Bettv
delfe as en udpeesget Modiageltghed
for ydre Jndttyl og en statt Trang
til at Ige sit Foteftilltngstnsdhold en
Trank-, der bl. a. giver sig Udslag i
det- stadige Svtthrnanl og Lyft til
at se Billet-en ltgelom dets Foeesitli
Its-get ndntæeler sig ved en ljetlden
seisthety der hat til Jäge, at de stet
tet dvbeee Spor on bit-ver mere varige
cg bett)dningsfuld3, bl. a. detved, at
de afgioet Ztos fot kets lidlige Fan
infi.
Naat hettil tommet, ttt Batnet ikte
et i Stand til i højete Grad at udøre
Kontrol ooct de Forestillittqet, det
dannet, tnen totrttintod et ydetst let
ttoende, indser vi Itøtvendiglteden af,
at det noje vaages over det EigentpeL
vi og vote Osmgioelset givet det, at
det ilte flal svælle i Stedet sot at
tjene til Stette fot detg fcedelige Op:
dtagelfe.
Vi matt netnlig vel l)ttske, at tnedens
det staat i vot Magt at give Butnet
Anledning til at danne en hoilten fom
helft Rælte af Forestillinget, as tyvad
Art disse sna end et, faa et der ingen
mennctstelig Mngt,det igen fotmaat at
udslette dem —- si den Grad et de,nant
de een Gang hat saaet Plads i Be
vidstheden, blevne Barnetss aandelige
Ejendont.
Batnets Følelset gaat ofte i
en Retning, det et vor san aldeles
tnodssat, at Inan talet ont en Bøtnenes
Vetden i Miodsastning til de voksnes.
Det katattetististe for Batnets Fol
elsesliv et, at det et saa untiddelbatt,
og sont Folge detaf betinget as de
nættneste ngivelset og bekundet itte
dlot Mennestet nten ogsaa Dyt og
livløse Ting.
Ogswa her gceldet det, at flal Intel
serne Uhpikkc fix -i en Retning, der tatt
kjene til Streite for den soedelige Vil
lie, maa det vaages over, at Otngi·vel
setne et tene og gode.
Endelig hat vi Villieslivet,
der hovedsagelig lcegget sig fot Dagen
gennetn en Rcelle fotsiellige Dtistet,
som ncetntest tnati ppfattes sont uvil.
taatlige Villiesytringet i Msodsætning
til de mete viltaatlige, der dates as
et mete udviklet Beoidsthedsliv, og
som detsot soteløbig tun viset stg sont
svage Spitet. det manglet Fasthed og
Modstandsltnft ooet fot ydte Pan-E
vitlning. ·- is-- « s
Det, der i denne Fotbindelse, hvot
der et Tale ont sædelig Kamltetdaw
nelse, interessetet os tnest, et dog
Villieglivetg Gtuttdtetning, og hvad
det udøvet bestemntende Jndflndejst
pna kenne.
Villieglivet nttet sitt i sine sitttplexe
Former nentlig meget tidlig hos Bat
net, oste endon ptta en ftetnttædetth
Munde, on det et detfot as Vigtighed,
nt di et llat oder, i hviltet Fothold
dette staat til det5 hele Natntliv, hvio
di da vil gøte os Hand otn, farntidiq
tned at di odet og stytlet Villien, ct
tttge den i qode Krwftets Tjenefte.
Dei et tlatt, at det itle altid lan
vate devidste Forestillintttt tned dettil
tnmtede Folelset nf Lnft ellet lllyst,
det tun vctte bestettmtende fot Vatnets
Mille-sonnigen eftetsotn Forestillnth
livet hos det, som vi satt, befindet sitt
pna et tneget udviklet og begtættset
Stadinntx det tttaa altscta bntt detg
Villiesnttinnet dæte ndget andei, der
ttttnste untiddelbart et Bætet as disse,
og th tan itte urkte andet end en
lthttna ellet Begcttin—n, det hat sit Ut
spting direkte fta Batnets Natur
gtund, oq sont altsaa blinkt bestem
ntende sot dets Villiesliv.
Men hetaf folget, at Villien befin
det sig i Afhængighedsfothold til hele
Vettnets Nattttliv, og at den alletede
paa Fothanttd et bestentt i sin Grund
tetnina
Villiens Afhængsighed ttf Batnets
tnedfødte Natur tnctct den itle opfat
tes sont en absolut Bestemnselse as den,
hvnd der vilde vekte det satnnte sotn en
Ophotvelse af den, og Opdtagelsen
vilde da vckte ttntnliggtjotL —- Af
hængsigheden tnaa tun opfattes sont en
Begtænsning af Villiens Ftilted, tnen
her-of folget da, at slal Villien dra
ges i en anden Retning ean den, der
et bestentt ved de natutlige Ttlstyndel
set, man det ttæde nye Motivet til.
Den Grundbegæting, det scettet sitt
Ptceg paa alle Villieslivets enkelte YH
tinget og saaledes bestemmet tiefs;
Grundtetning, et Egoisme ellet Seh
visit-v, og den givek sig udttag ittef
blot i dets Fothold til sig selv, mens
ogsaa over for detö Omgsisvelset.
Gennetn den Streben, det leegget
for «Dagen, hat det til Formanl at til
ftedsstille tin Naturs Kran, hvad en
lten saa disse et as Zlegemlig ellet fiele
;tig Akt, qtesea m vie Gewinst-destil
lelse, og det opnaat det gennem Til
sredsstillelse as de Dritter, hvotigen
nem dets medfsdte Natur indvittet
paa Villiesltvet, og sont t Modswining
til Begettngen et af en mete legems
ltg Att.
Egoismen htret sig paa forskellig
Munde, men vt tun dog sieer mellem
tte Samt-formen ver ttllige betegnet
tte Tttn i betet tndte Udvtklingx Be
gcetligheden, hvorigennem Barnet spsl
at tilfkedsstille den selvisie Na«turdrifi
cller den sanselige Naturs Krav,
Hcvmod, der lægger sig for Dach hog
ket, ist-e blot i Form af selvgod Be
siuelse as sig selv, men ogsaa i Form
If Egenvillie, Egenkcetlighed og Her
stefyge, Uretfckrdighed og Had, smnh
Løgnen eller det selviste Hiertes Til
bøjelighed til, efter scym dets Begon
lighed eller Hovmod tret-ver det, at
stusse sine Omgivelfer I
Tenne Tilbsjelighed hos Barnet til
at sage Tilfkedsftillelfe af sine selvifte
Dtifter vifer sig altsaa at vcere en
onsd Begæring, der hat sin Nod i Ar
vesynden, og den vil i sine mere addit
lede Former ytte fig i Fjendstab over
for Gud og Mangel paa Lydighed
over for de soebelige Krav.
Men M maa bog erindres, at selv
om den onde Begæring hat Nod i
Born-cis Hierse, hat den endnu äkke
faaet den Magt otzer bette, fom den
senere vil fact, om ille Villien dkages
i en anden Eetning og tages i suspe
lige Mugters Tjenefte.
Kitkcns Enhed.
NuslandssvatvaaPatriatkenthen
«k-»i--s31!
»Kr. ngl.« antydede fotleden, at
Rusland nceppe vilde komme Patri:
arlen Joatim i Mede, naar der var
Forslag oin at bane Vejen for en
Farbindelse med andre Kietefamfund.
Det hat vift sig a«t vcere kigtigt, og
Ruslsand hat endda svaret meget af
visende. « XII-JEAN
Regeringsbladet i St. Petersbotg
Ihak nemltg ossentliggjort den tussisle
,,allerhelligste Synode«s Svar til
Patriatten. J dette Svar udtales der
fprst, at da den ottodolse Kikle hat
givet Aflald paa at holde Koncilier
saaledes som den romerfl-tatolste
Kitte, saa hat de tettroenbe autoke
fale Ritter inaen anben Form for
kllteninagudvelslina end Breve. Dette
er lett-et mod en Tanle, der hat var-!
rel oppe, oni at holde et alinindeliatt
vsterlandfl Kirlemøde Zaadanne hart
man kendt fer. Det sidste af Arten(
var Mødet llzlsll i Moitory lwcr Ra
ltolniterne blev fort-einle: men san
danne ttonciliei Vil Sltiigland altsaa
itle mere have, fordi der derved lan
upftaa en Maat udenfor Russland, Dei
ljar Vetlwninki i kligfifle Ritteforlych.
Ztrivclsen fortfcetter med at iidka
le, at paa Grund af De modstridenke
Zissster er der meaet Daailiae lldsiater
til at faa noaet nd af en saadjn
Btevvelislina niellem tlirlernen Dszt
man her erindresz at Ritglaiid5, Gra
lenlanDcs, lltunicenienis oa Zerbiengs
Ritter er ,,autotefale« oa viesentlia
politifl ledede Den billasarifle Natie
naltirle endelia bar for sen Aar fiken
faaet fia en ,,Etsarl«, dei- liaaer i
aalien Feine med Patriarlen oa er sat
i Ban af band Selvfølaelia bar For
handlina her tin Vanfteliahed.
lkndelia lonnnser vi til ten Vei, Pa
triarten vilde jcevne til Forbindesfe
med Proteftanter oa Ratolikten Her
tan Rusland flet ille være med: De i
forudfattede Meninaer forblirende
llatolitler oa Protestanter staat nn
til Daas fjendtliaere end nagen Sinde
noerfor den ofterlandfle ortobotfe
zeitle. Gainmellatsolitlerne er niere
eg niere kommen under proteftaittiit
Jnkflybelfe oa fierner fia tervcd sra
det ltlrundlaa de tidliaere lyaoke til
fcelleH med den ortodolse Kitte.
Den allerlielliafte Synode tommer
da til del Resultat, at en Kalender
refokm blivek det enelte, det tan nytte
at fokhandle om. Det er endda ilte
meaet, Russland her vil vceee nied til.
At indfsre den faataldte ,,n-y Stil« til
Bekegning af del borgeelige Nytaar,
er en Mulighed, som itle er hell ade
lultet. Men at antage den« arm-ori
anfte Stil (»som fleke vtdensstiabeliae
AutoHtrier holder for urigtig«) ogt
betegne be stote Hsjtider eftee den,l
det maa Synsoden anle for saa fuld
standig udelutket, at ingen Begann
delse behpver at ging.
Jstke en Gang Alma-merkst ek dek·
altsaa Usdsigt til at faa modeenisetet
Der er nemlig ogsaa gaaet Politik i
den. Det, at Paasten fejres Paa en
egen Ttd l de oetodolse Lande og i
Delse af Ungarn, Siebenbtlrgen, Gali
zien og -But«otvlna, lbeteagster Rusland
fom et Middel ttl Polltist Jud-Undele
der itte maa forstcettses.
De toneilbegeistrede Blade i Rus
lansd var for Neffen vgsaa fee den-ne
loldse Steaale Vom omhyggellge i at
fort-Golde sig, at Mkdet til de
ftwsttlte Rasselnikere masatte blive en
Jahre Sag«, fom et faabant Kon
ciliuni itte maatte have Ret til at
dlande sia i. Ragtolniterne, der tæls
ler flere Millioner, er nu stcertt split
trre i Seher, men nprindelig er det en
aauirneldaag Retnina, dzr itte vildr
aaa nied til noale Ændrinaer i Ri
tualet, soin Kirtemødet 1666 grd
lernte Det dar for vrre Slene urt
rneligse Smaating at lade Kirtecen
drina paa. Der er sensere bleoet mete,
men det, at der itte i et fcelles Kon
cilium maa tcentses paa almindselig
llndeksøsaelle as deres Forhold til den
ortrsdolge Ritte, det viser, hvor af
ajort Østens Kiete er splittet i Isolie
lirter, der onster sig adstiltr.
WH
Den glade Perr.
I
) Hvad stal han gere. !
i
—- - »o.;,u.3-»,
»Verden·5 Gang« inreholder føld
»Und-e ondstabssulde SerberiBetraats
ninger af Forsatteren Gunnar Hei
berg: s— .«- s-. »s
Dei var slemt at Vase-se Kong Alex
an:er. Men det er heller itte godt at
oaere Kona Peter. Peter vi.l;de gerne
ocrre Konge. Men det tunde itle gott,
lade sig arrangere, uden at Alexander
feist blev ryddet til Side.
Peter blev Konge.
Og efter Naturen-II Orden bind
da Peter vcere gladz «-·«’·«««·"«
MM Ist har han itle Lcsv til, sor
can stal vcere bedrøvet, siger Europa.
Han hat at vcere streng og ilte glad.
Og han stal vcere streng mod demsin
har ftasset ham den største Glcede i
hans Liv. Han stal straffe dem, siger
sqropa Og vel at mærte, Europa si
get der forst nu· For steats han var’
bleven enstemmtg valgt til Konge, bieo
han hiertelig lhtonstet af det samme
aamle Europa, lylonstet med ast have
faaet sit taereste Ønsie opfyldt
Han blev hilset hjertelig veltommen
i Monsarlernes Ring, liae fea Czaren
til Fyrsten af Lllcontenegrso, soxn lml
dede ham med det privatpublile Ub
raaln »Lee-: min -3-viaerson!«
Lssicererne oa Politilerne i Sardi
en valate ham enstemmia til .ltonae,
eiter sørst allefammen at have oærek
srniae om at slaa den forriae Flonae
illjeL Da nu ftal han straffe de en
steinmiae Zerbch ferlanger Europas
uforenede Stater.
Den nloralsle sitzt-Horden lradcr
det, fiaer Czaren, efter netop uled sinc
hvidbehantlftede Finare at have tnib
set Zandet vcet af et Dohunent, son«
mod Tro oa Lade undertrutter Firsx
land.
Jca aaar nemlia nd fra, at Flejserc
altid oniaaag Blasl nled hvide Hand
fler oa altid bruaer Sand for at faa
Blaltet til at tørre.
Den moralste Retsorken, siaesx
England oa stanaer sine lanae Tasn
der, llvori der endnu fidder·Brertød.
Den moralle Retgorsdem siaer den
alade Marianne, visende sin lille Fod
med de smaa Sto med den røde Flet,
som har siddet der liae frift helt sra
Ludvia den ·lli.’s3 oa Marie Antoinet
teS fuatiae Tiber.
Den moraler Retrsordm siaer »le
arand cavoral«, under hois Knebel-I
tean ret aanste Europa oandrer srixI
Nat til Nat.
Oa om det nu er Italien as anden
Rana,ssaa laster de den moralfle Reiss
orden i Honedet paa Holla Peter. Llcr
litesandt i Belarad ------ hoig di har no
aen Gesund-i i Belarad —- har saaet
Order as lttuftao den Tredies Oster
sølaer til at holde sia borte fra Fest
liahederne ved den ullskkclige PeterIJ
Jndtoa i sin Hovsedstad.
Nu er der jo en Mulighed sor, at
dctte Nummer-, sotn den europceiste
Ksoncert hat sat op paa sit Program
for Anledningen, bare er en gammel
Operettemelodi.svm itte skal tages saa
alsvorlig. Det er bare en let Musik«
som, naar den er blast, saa er den
blcest — hen i Vind og Beit. Mau;
bar jo htrt stsigt fer. Men i alt Fald
hat de spillet dst ny Medlem af Ka
pellet, Peter, et slentt Puds. Slal
han eller flal han itte strasse Op
hasvsmænsdene til stn LytteZ
Vil hasn lyde mit Raa«d, saa stal
bhan ikte strasse sin Lyttes Ophavs
wend.
For det istste, fordi dett vilde voere
san steckteligt asseksteret· Dernaest
for-di de forenede See-here tansle vilde
genere sig stig, at han vilde komme
til at angte det. Og endelig sordi,
nasar han hat meet Konge en otte
Auges Tit-, saa vil han fortwa, ai
de kronede og uttonede slet itle egent
lig hat talt til ham.
Det, sde sagt-e med Rhsten i Stem
men, var date noget, som dere- egne
ilttderfaatter stulde here. Det var:
dare en Jndpræntning til dereS egne
nf den aamle Sandhed, at er der no
get, som mest af alt ligner et Ezele
mord, saa er det at berøve sig selox
fit Oderhoved. Det var bare en lo-J
lal Varsel til geres egne Underhooe
der. Men for at det itte ftulde se ud,
sont om de tcentte paa sig og fire egne
Jnteresfer, henvendte deAddarslen til
Serbien.
Hvad vil den glade Peter gøre?
Bare han nu itte handler oderilet.
For ellers oil let det Øjeblik tunne
int«trcrsse, at det vil blive for sent for
ham at einste, at —- da var Peter
af Vejen.
———-E—
Træk af Heurit beens
Karatter.
-««--sk--- ———-· »Is
J en Studie over HenritJbsem sont
»R:vue bleue« har offcntliggjort, for
tællcr Georg Brandes, at han i Aa
'r"et 1891, da han var samtnen med
not-sie Maler-e i San·dviten ved Kri
fticnia, tilfældig fit at vire at Ih
ifen bxede alene i det dervcerensde Hoteb
Ha at hon cg hans Verm-er «derpa-a be
fumsrg gt indera den trættetcrre
Wir-; m en Mirdan Inst Isng
Jldfem fom attld var msenneskcsty,
Hist-»ich Indbydeslem faa spurgste han
mistrcsish »Hvor mange Splfegæstek
vil da være der?« —- ,,Ni.« ——— YJLS
spiser aldrig i sasa stort Selsiab.« —
.«Det er bate KunstnereÅ fagde Bran
des, »og der vtl ingen Snyltegæster
’toinme der; man vil spise i Deres Ho
tel, saa at De hehr-ver hverten at gasa
nd eller tlæde Dem særlig fint paa.«
Endelig famtyttede Josem og Ryg
tet sptedtes da hurtigt om, at man til
hans Ære foranftaltede et Feftmaal
tid. Natuslixwis vilde alle være til
Siebe der. Ubetendtse viste Brandes
tilbaqc; ,,men det var ham umuligt
at tilbsaerife Familien som selv
elstoccrdiq txarde modtsaget ha-m«; han
Verfor ian tilbage til Jbsen og med
delte renne beste-rent, aIt rgfaa en
Dame ønstede at vcere til Stede ved
Mitidaaen »Bist stal itte fle«,
fvareie been rasende. — ,,Det er en
livlig og ttdg nnd. Frue.« — »Jeq.
li'er hderten de livlige eller de kirrte
nnae Fruer.« ——— »Der stal tidliqece en
Gang bade litt hendes Tante rizitig
got-L« —— ,,Tet er nrget ais-ost, hun
tnsi kornine.«
Den fzftsatte Dag bankede Bran
des i ttjole dan Jbsenizi Dor. Josen
ser forbavfet paa ham oq bliver iaen
d::d: »F ttjole?« rauher han. »Weil
jea bar fo inoen Kjole.« — »De tan
jo komme i Fratte!« ——— »Er Damen
ter?« —- «Hun on nogle andre Da
mer.« ——— ,,Hvor manae er der i des
l)e!c?« ——— »:32 Personer.« ——— »Bei er
ForrasdcrU Te saade ni — jeg tom.
mer itke.«
Ved denlig Overtalelsse lyttedes det
endelia Brandt-Hat faa Jbsen incd sin.
Mcn den xjamles Anfixil var saa
strengst, at intet illienneslc vovede at
tale i: Ord, da hcn viste fig. Mid
dazsen lseayndte sag istsncnde Lold, at?
man fandt det nodvensdigt allerede ved
Fistcn at dritte Champasgne og holde
Talen til Mre for Dipteren
Allerede eftcr de førfte Ord afbrsød
kacn Talcren, inen denne —- det var
Brandes- selv — bad ham respett
fnldt at deute med sit Saat-, til han
Erst-NO talt til Ende-m Brandes ded
blisn at fanurxenliztne Besten med So
len da alle Stiernerne. Mezi Jbscn
lod itte til ast scette Brig derpaa.
»Bei rar en Tale,« sagde han, —
»Inod briltet manat oa meget lod fia
indvendr. merk ieg vil itte gore det.«
— ,,Gør det alligeivel, Messen dest vil
være os megct tcert«. -— »Im vil itte
det,« gentoxt Jbsen med hæoet Stem
me. En Herr-c, som sad ved Siden
af en henrivcnsde Situespillerinde, tog
Oedet og fagde: »Min ftønne Na
boerste beider mig udtrytte en Tat fra
Damerne ved Tseatret sog sigse Dem, at
der itte findes Rollen som de hellere
spiller, end de, sont er strevet af Dem.«
»Im striver ingen Roller« —« spa
rede Dr. been vredt; —- ,,jeg frem
stiller Pers-onu, og jeg arbejder al
drig for nogen som helft Stuefpiller
Heller Stuespillerin .«
i Om den Virtnir.sg, som hans nogset
bidste Humor maattse frembrisnsge, syn
tcs Jtrsen selv itte at gøre frg det
ringefte Begreb, thi da Taflet blev
hoc-det, sagde han nsaivh »Det var en
m:get vellyttot Festt« Den var i
Sandhesd yderst »vellyttet.«
mem. SM. Udtlet, set-e i Haben at
enhoer Art sieblikkcllg Rai-ret- fulbstcndig
hell-reden Ton-VI Oitmem. J ethvert
Apothek.
Speciellc
Exkurfioncr
Tit-sdag den 4. og
Tirsdag den is. August
Rundrcjfe
fka Wicago til Siout City, Iowa.
-
s10)0000
sum Land-fegen indbnteI.
DWU Llchsi us opbnrkede Forme.
J« til z- tontam, Reiten pas lang
»Tid. Land-et vil bejale for sig selv.
Noli en Faun, hour sit-Even Alfalfa,
YWujs ng alle Elagci Romsorter gror
i Overflødigk)cd, og hvor Fremszang
Ikr sitker. Her et den siDste Lejlighsd
lM en Manto nie-D fmaa JJkidler. .«
Kom oq fe de heilige Hjem eg bo i
en Nan, som i D-: sidste TM Aar hat
yqircl en scor Vlol boert Aar.
I Asnms Bonfcn,
172 Washington St» tsljitagm Jll.
AlT FOR THE
Dort-ed sue-es Venae og tusku distbrctu Vor
-. .
wes-mu- -«gk-m te qer .«"" »Um Im Wn
stmwnsn medmnitts Labomtuuunt nusd
WA T K l N S ’
Vogetabb Anodyne Liniment
xsq So andre Ajhmstervrckvamtet alt ggmm
LIUi PUNI- fsk THIle Iusinoek as Fa
milins bin-Jn- den.
sss a« Dom ei cis.
Streit-on Its-» 4 Aprl Mk-.
Esdfkv innkd da isg i ita-»
Vortllkstsilksdk SEV,s-1 M; tsk s
tusftiu Ins-IV as Kalt-m O ok
lmo, Da mjn num- is1«De. M saa
nd s- m et List. Im xxik lssem . g
tig 2 Z Pomossen ou for Af- s
hu tnukns 1im naa M mit Arbcj .- — j
dem-M . Inst-de its-·11no11cr- » · » . .
n- Wuilms Ann- v r Uutimenh GJJLFZHRLPU
-s(«1- om Ist shllcw hstsnnq «
87»t-«1s:.,’klnsfis, J o h « O c» is Uns n.
Zhiv Hm 2L2(1«ki1wi· «.Lnnu- Tut-m- atsd Copk
V« rl«' HW ill. Exoisi I. Ernter fut.
II» J. M- LU- i«iuo" Mel-. ((ø.,
67 Lin-Im »Es-um Wunsch-« Mist-!
Al. G. Haut-eg,
Yanslk suec-O
cisicc over Banl of Hutktntsfcn.
since lenc IM. —Ii’cs, Rhone l·3(i.
HutdiinIrstL Minn.
Damkws tsuonslnrm,
«- ssssst »O THTTRTRTFRT
HI- Pro"prkt Anr» V1·oofltnt, N. J»
unbemer sinkst-two nslusntcts ncm Jst-Hun
gtsnde. anmnl tun-d Im nq til lyoutrn
Zum-In List.s111nn-1.
I ' s; « s l l
Eliltlsk LM te
senkte-J frit
til alte Mand- sotn ssrinrr til Heidelbusqs
Mcbikal Instituts Et. Pant.
Ernd Tons-« Ins-tun m Justiz-ins tndithm thun-t, oq de
uil Icndc sur-:- wu.Ininxr,«O-1«ttn Nnnur T I« uch
Inevrntsk llvqtft tm TsnI. Tst lslnnsr THIS-most at
fort-tunc let. Ists txt-sung ttnbvkstlth sit nndr Fri
nmtc1.
Ena xudt sum nomt clettriff Vtrlte inrden
jusisslhssg Nicht-m Jnnttnh In(-1- m Kapital us
Instit-um » n-: no su- oq Inn-sti- Inrdicinsscs Instituts
klitikdtstsft n M lmstsfasnhst Tnstnhpt as d tit- fustsinligc
ist«-Inn kunnte Ver-txt i r nt l! Mc- tsa unt-sten- deies
nunmerqu hsllsuswnms straft Tist ku »Ist-stro
ksninnc Mut-« nl qinmnis Tcsn Enndtnsd rq Untie.
n« Hei want-has Masnh c: nnlm Jnmnnst Einst-ai, LIM
kmft u.; titldft Invia IJJtundknnL Ist nett-redet humak
Modetsmatiomh Landes-Mc Lamm-v Umn
aeu, net-ou Astrwttclir. Bat-trottie, spiaieuse
Moor-am Umstandes-Inse- L-ves-, Inve
pg Kspaiinadommh almindklla Jus-klein
tatst Ast-vertan o- massqe and-e Fonds-many
Dust rr værkn tm tzku til M) svr sntnset Drt htivet
hin-thust alssotnt trn of Weit-T Epet«in·s«ften til alle
druc. sont beut-ver oet nu- storc Htslbikdelfeznnddeh
Cu-!tkicitct.
,,Lcd i attcn Aar, cndclig helbkedet«.
Tilskkwks1,·i:«s(. For t- Aar smen makrksdc ieq de
ssrfte Emnrtomsr tma Westnwakthssd. iom sent-re tu
voldtc nna nsmcn Etcsndmlnsd ou Lidcli . Im has-be
Emertksr iannsn ou nva Inn-sae- nvi elofe Netter.
Im manalcvc deren-am sic« over umn- Aandtsevneh
’faa tm ultid var unvtdm stiller i nvad cea soketog rat-.
I Im tmr bringt Denselben-a Mssvical Institute elektkos
liman Vclmntslinq onttnsnt ti U ter, Im im unser mlfl
irlv tot attcsk at unsre likslvt det, oq at være ftlsi er
Iværd alt, lpvad en Mann ein-.
s Basltct imka me pqa VIII-h Inen et Ortes
Husk Eienbotn Irr stcsdse nven at Te betalet en
Cent. Dessen- fknv I Tag ein-r bet soktrinlige »Mutte
Chkmic VEIIHrtL vanvette Vl.cd. Adresse:
Heidelberg Messe-l lnstitute,
- kifth taki Rohr-m Streu-. sTc PAUL OWN.
Don-T Be Poet-km
filt- Usi ists-sah III
IOCIW UOUUTAIII kss
MIC- cssl I- Why
clta cc..ydl:slsoh Wis- c
Its-p- yms Isoli. ds
-.-.:: etc-:
ts- Is leis mode sont
Cassius-»so- tlst0« Jst-W M «
