,,Danskercn,«
ei halvugentlig Nyhedss og Oplyzs
uingsblad for dct danste Fels
i Amerika,
udgivet as
DANISA LUTH. l’L’1kL.HOUSE,
Vlaik, Nebr.
D!
.Vnuiktkeu« udkommek fis-s ;..-Zøs og
Fuan
Its pr. satgang i De Foteuebe States
I1.50; til Udlandet I2.00.
stehet betales iForikutx Bestilling, Ve
Ulin Adresseforandring og alt endet
augaaende Bladet erstreckt-:
pAlelI LUTkL PUBL. HOUSE,
Mai-, Nebr.
.Vaalkereu« lede- indtil videre IF Pasi.
I. Ic. ils-betten « sont Direktioneus
sum-nd.
Alle Jndfenbelfer —- Afhavdliuger. kor
pere Artikler og Korrespondancet sendet
til Bastsi.xlli. Andersem Rt. l, Jrene.
sputh Dakota. «
theder sendet direkte til »Dansteren«,
Dr. D-. Bleir, Nebr.
Isteked It the Post Osiec It stets-. L:eh..
II second-kla- matten
Advent-ins Rates made bonI-: upon
spottet-Unst.
»Danskeren«
Olivet lendt til Subskribenter, indtil nd
trykkelig Opfigelie moltages as Udgiverne
II al Geld er betalt, icverensstemmelie
seh De Fort-rede Staters Postlovr.
kaut Læferne henvendet sig til Folc, der
Iderterer s Bladet, enten for at Isbe bos
dem ellek for at faa Oplysninger om det
Mrteredr. bedes be altid omtale, at de san
Ivertisfememet i dette Mad- Det vil viere
til senfidig Nvtte.
Luthcrs Breve.
lll.
Men form-en direkte Citater fra
Bibelen druqu Luther oite i fine Bre
ve bibelske Tildragelser og Tantegarige
og soger saa ved at skildte risse mer.
sine egne Leb at belnse kg begrunrc
ten Sag, fom hart omharibl-JT. Mcd
Henfnsi til Brei-sites Lænqke er der
fekvfslgelig stor Forsteix iicgle er me
get forte, andre meqet hinge, men te
fleste doa Of alir iiidelig L«cen«·i:e Man
kan her epitille Dexi Regel, et ee Brent
kivori hart sckrlisg Haar Resermith ieiigs
?E!iitte, U, som kiiver liiim L-e11i«ihed
tilL ehandlinq af re itore Etriii
spørzi;!::aki., r af ftørit LGfa::,1, f.
Eis-. hine Btere til Pieezi m Brevet
til det t! ife Jiilid erst b Ost risse Bret-;
ist- berragteö scxii beitidelizxe stristli,ie
Afhatidiiiiger, Der cejcr ,i::: ine:s,ii-.1.J.r
Talen er crki Luther-J refcriixctorifkc
Forfatterftalx Zum sllcrecss Urm. e:
tet eltfua qua Reformator, it Linn-r
strioer De fleite af fine Buc, ca Te:
ligger dersor noer feist at uiirsekicsge
hoilte Bidrag Disie Bier-: gicer til Be
ftemmelsen of Luthers egen Uovitling
fra romersk Munt til evangelist Kir:
kefacer. — Som beitritt Var det for:
siellige ydre Anledninqek, scm beoitte
de, at Luther tog Muntekutten paa,
og at Der vel næpve nogen Sinne fsr
eller fenere hat været nogen Mant,
der med større Jvet end hg n ssgte a
vpfyide Kirkens Bad for derigennemj
at atbejde paa sm Sjcels SalighedJ
Men det var netop denne glpdendci
szer ogSamvittighedsfulvhed, der be
virtede, at L. sit sine Der aabnede for
Muligheden asf den Frelsesvej,somRo
mertirten anvifte. Hatt muntere sig i
sin Celle, fordi hatt fslte, at ttods alle
ydte Bodssvelsek manglede han dog
inverst inde denRetscetdighed, som det
kommee an paa, vg som alene tunde
stier de svætse Samvittighedstvalen
Men faa kotn Johan Staupitz ham til
Hjcelp og viste ham den Vej, der vifer
bort f:-a Menneftets egenNetfatdighed
og likber lige into i Guds usigelige
Naade i Jesus Kristus, og naar L.
alligevel vaansdede fig. sagte Stattpitz
til hom: »Bi! Du tun være en malet
Syndee og have en malet Fresser-?
Tto mig, det er ille Sckyggefpil og
Leg, at Gud hengasv sin Son- fot os.«
Og pas denne Mache lysnede det me
te op i L.’s Sjæh vg han fattede en
tig Tatnemlighed over-for denne
Mand, om hvem hast i et Btev fta
1518 til Kardinal Eajetan stren
»Jor denne Mund hat jeg en faa til-·
Misqu Ævbtdighed, at jeg ille ved
nagen i Beet-en, hvem jeg hellete og
sped stsm Tkyghed kunde odlyde og
filge end hand« M et Its-e M Ists
it am IWU. Mie- pei-J
Motten-g WJMOM
M Den-e W Mme meist L»
med Ebers Sieh ern den bog itle
ornsidet et bleven tnaet af egen Ret
fætdighed og nu begcetet at væte
ttøftig og glasd i Kkiiti Retfcetdighed.«"
Hatt sttivet detnæst om den falfte O
Vetbevsisning, tnange hat, »at de staat
for Gud som Folk, det et ptydede med
Dydet og Fortjenestet, hvillet bog et
lutnuligt.« Og saa strivet han: »J
-hat, medens J vat hos os, ftaaet i
denne Mening ellet tettete sagt Bild
fatelse, og det hat jeg ogfaa. Men
nu trempet jeg mod den; bog hat jeg
endnu langt fta udtcetnpet.
As sdisse Yttinget fes det, hvot
langt L. alletede nu et nsaaet. Hatt
hat gennem sine indte Kampe og Ov
levelsset etfatet Umuligheden of den
tonierfke Praxis og et nu naaet til
tent objektivt at befietnme denne sont
en Vildfatelse, det bog endnu hat
efterladt Slattet i hans Sieh som
han nu ftadig spget helt at fjetne. Og
i fastnme Btev sttivet hatt san vitaetc
»Detfot, min tæte Brodet, læt at
lovfynge Ktiftus —- ja Ktiftus den
totsfæstede, og ganfle at fette Mis
tillid til Edet felv og ftg til dam:
»Du min Hette Jesus, et min Ret
fætdighed: Men jeg et Din Snndz
Du hat ftataget miq mit og givet
mig Tit; Du hat paataget Dig, brav
Du itte vat, og gjott mig, hvad jeg
itte vat.« Og lcengete nede ftget han:
»Thi tetfom vi ved vot egen Møje on
Plage maa ethvetoe es Zamvittigg
heds Frev, hvotfot et san Kritian
NOT-« Hort et det tene cg pure Evan
gelium bog itte hetlig udt alt i di: se
Ort-; Etotmen bat taiet i bang
Brust: men nu blies et Es angeliet tned
en stille Vind tret en attet Fteb ind
i hang- Sjoei. Lg kenne Fted kom
met ftem i folgend-e Lto i et Bteo fta
famtne Aar til Gent-g Leisset: »Ari
sti Kotg« et unbelt i Den ganite Bett exi,
on enbvet faat altid sitt Splint hetttf
Zaa kait den nu itte bott, men mit
imtd ten fosn en bellig Reiitvie txt
Im den ·—- ikte i en Eøln elker Nitlk
:»1.«sel, men i et gnlcsent d. e. i e: its
sen biåceitetstcxtlinlied irelliget Hier-IX
Zeiintiriki Eises-, At L. satt Lin-IV
Ir- th Evanjelitg kegtisxcr Lin-:
Ssiiitik If Den t:ki:-::«i«.: Nrj7xlk;««::s
flette -stdc t It lsjl Sitaris-Its stir
:31s3. J et Breii 57 Tktlsx til »He-Ist
-t»a5c:in ikri xet HI:1:.,;I-.’·.iet sc: ikxe
lernt-cis e:. L:tf.:li:tsck Text Jn. Nie-n
Jiziixex »J! Ditt-: Bistszsz :l»-E :!:1 et
Jst fanthse fix-Ei It Ists-: its-Dist, fokc
P
fixitiit txt txxtsctffJJ LJ Instiner l«.:«.t-«
!E·t:le’:c:- IN. Bi5!«;«:«ctt:e: ,,.Il-: c
Zeittkcsjt er: Te cn::.1 re III-ZU
zfe fester Fxrkx Its-II «rc:«s.·.·: i Lit ct
i"s Ja Fisptszr Ist serti »Es-. -"!
«i:ricctts:lii1 (-«:rri:-.e-:.s .L:"..-:J-«. Mist
Eman i LJtJIIIJ II ksxrij :i.«:k II
Its-us « e- fr-! at nkkftere Erst-Te «
Tixfe to Ti. J m: ttte ille it ll:5. L
« «
::t nenlig en t-.-ti.s ·li.tt:i:, ::r i..
Sankt siii tilfrcdsstillet t--d Ilene »
tive net, og Detfot bebtejdet hat-.
Etasmus fta Rottetkam, at hart i
Vette Stytke væsentlig boldt sig til ost
negative uden at stille ncget positin i
Siedet, hoiltet fes af et Btev fta
1517 til Johan Lange, hset sltivet
han: »Jeg lceset nu vot Etasmusx
snen hatt huet mig dagligt mindre
Det et jo godt not, at hcm saa unf
ladeligt ogfaa lind gendtivet Mun
tene og Ptcesterne og besiyltet tetn for
en indgtcet og dotst Uvidenhed; tnen
Eeg ftugtet for, at hatt itte not nd
btetetEvangeliet om Ktiftns ogGuds
Rande, sotn han tun tendet saate lidt
til.«
Hvad Theologien angaat, fotegaat
der nu en statt Svingning has L»
idet han tabet sin Begejstting for Ari
ftoteles, paa hvetn hele den Mit-del
akdetlige Theologi havde bngget, og
Augustin faat nu strtte og strtte Be
ttfdning: hekotn sitivet L. folgende til
Johan Lange 1517: »Vot Theologi
Ig St. Augustinus blontsitet og het
sket under Guds Bistand paa vvtt
Universitet. Atiftoteles dalet stedse
mete og mete ned fea sm hishetx og
han« Fald for alle kommende Tiber et
meget nat. Alle filet en vidundetlig
Modbrdelighed for de Forellen-tagen
der beides over Sentensbsgetm og
ingen Lan haabe at faaTilhjtete, naat
hatt itte vil holde Forelæintnget ovet
tBtbelen ellet St. Augufttnus«. Augu
Ww i hvtt Leere om Syad pg Rande,
st-« hast-e tun-m det, m W fiktive-:
detmMMihsnsosetM hatt bli
m Im Cf L. W hit fomtddtg used,
atstudiet CHORUS-MADE
W M II Mut Gewand
M We- W fes Of
.
gen at komm stein, denne Sag, sont
indleder Luthers offentlige Inmitte
den. Samme Dag, soin L. opslog
sine 95 Thefes, strev han et Brev til
Kutfyrst og Erlebistvp Albrecht af
Mainz, og her angtiber han ftættt
Wfladen og hentet fta den heilige
Stkisft Begtundelfe for sit Stand
punkt, og idet han henviser til Ette
bifpens fadetlige Omsotg, opfordter
han hani til at tilbagetalde Jnsttuxen
om Afladen og »befale Altar-Idealit
kanterne at preedite paa en anden
»Form, for at der ille en Gang stal
lftetntkæde en. som ved paa Prent nd
givne Bogek vil gendrive saavel Jn
struxen som Præditenetne, edeks Hof
hed til hsjefte Vaneere, hvillri jeg i
Sandhed et meget bange for vil ste,
dersom der ille snakligen blivet tau
det Bod derma«. Her set vi, hvvr
langt L. alletede var naaet. Af Hi
ftorien ved vi, at han famme Dag
lden Bl. Oktober) opslog sine Thefes,
og nu sdtiftet han sig endog til at
strive faaledes til en Etlebisp og for
harn antyde Muligheden as en nieget
angressiv Dritt-leben hvis Rattevidde
han deg endnu itle havde Anelse onl.
Hans perfonliae Standpunkt havde
rel udvillet sia betydeligt i Henseende
til Klarhed oa Styrte, men det var
doa endnu lun en Spin, der i sig
nimmer-: en saadanRigdoni paa Mu
liabeder, at L· vilt den Gang havde
flælvet, lwis han havde vidft Bested
hernied. L. var nemlig endnu Monter
tirtens tw Sen, liviltet lommer frem
i fiere ienete Bteve ai hom, og het
ved lom han ogfaa i nogen Tid til at
indian en teinmelia utlat Melleni
stillina, hvor det aamle og nye paa
meertveerdia Maade ail Side omSide
fnart i en tiliynseladende brodetlig
Eniaheiu fnatt med Brodden vendt
mod binanren At lian saaledes til
in vis- Grad staunete Rotnertitlen
itemaau af et Brev sra 1517 til
like-arg Zpalatin: bei sman »Min
lckie Edelsinn jei bavde sorefat miss.
ille at las-ne noaen Erasmi Tit-liest
er: :l lnr jea inaen airken Grund
-.::«I It T n It san liflia, its-a behan
s san winkt-« ji jen lilnse gern-:
«««-.:3 sei «1.:nfle erizs nniazitizit onst-et
’: fIn i1«ii··-:r, jJ net-Im : «
·«:::.«. til n: le U weite sägt krii llzi
79 TTE ist- Tili«::i:le!«. L. Fässer
YDoi Tini do en til Laang tsaa den Be
winseln-, nt tiin firatk Oil bkkisse :.::
:ill«--»:k:e, s:..1 fnatt lian bar let-it der
Ei Tier al"ff.-.i, hart etid:!.:: klin. s": tise
I «.:n·-·O.-!iked, naar Talen Dzr
sit Den ,,li:l!ä;e romerste Kitte« seit-.
«":-.'JJ:-; zisexx sticd Aflnden ca Lklflaii
«s:««it.:«::er:ic dingte lian Te itærtefie
—I-x
ilsken E alt rette vilce hart ielv koste
Zins-want fein deri, der af eaen fii
Trift lxzxce indladt sia i denke Breit-,
,-a Lan dar meact ænaftelia for, at no
srsi stu::e tnene, at det varKutfyrften,
der szod baa ved og altfaa var den
eaenliae Driofieker. Dette kein vi se
af et Brev til Geokg Spalatin as
1518; her staat: »Ein Ting vil jea
melde Ern, som got mig meget ondt,
nernlig at de felvfamine Ostbgydete og
andre med dem nu hat udtænlt en ny
Ktigslift og overalt udspketek, at vor
Kurfyrste staat bag ved alt, litt-ad jea
asr,sorn om jeg af ham var bleven til
styndet til at gske Ettebispen af Mag
debura forhadt. Kette! Naad mi;
Jan og tig mig, hvad der et at gpte
lieu-ed- Thi at Fyrsten for min
Styld stulde blive mistcntt, det got
mig hjettelig ondt«· Af disfe Ord
let vi, hvor dybt det stnertede L., at
Kukfytsten blev blandet ind i hans
Sag og derived udfat for at komme i
Forlegenhed. Dette er for det Forste
et smutt Tretet i L.ö Karattet, et
Tret, der vidnet om hans stoee Kar
lighed til sit Lands Fyrlte. hvis Lyk
te tot L. vat eet med Foltets Lytte7
men for det andet vidner det otn, at
han vilde hindre, at den Stett-, sont
han nu var indvitlet i, stulde blive
en politist Stett-, the den verdslige
Magt drog Smrdet for en Sag, til
hvls Gennetniskelse L. alene vilde
beuge Sandhedens overbevisende Ord.
hatt vidste, at stulde han seite, saa
var det alene, for-di han var Saul-he
-dens Fette-inves, ja, fordi det var
Gut-s egen Sag, sont han gjorde sig
til Tal-wand for, hvotfoe han ogsaa
alene oval-d det til Gub· at bestri
tten for dam. J et Bret- ttl Johan
Staat-is of 1518, saavel sont i flete
andre stehe, bruset hcn net-w Ub
ttykket «Oudssas« tin-det, hatt lam
M for is stlmee Sud tm den« der
ital W Getreu hie-» steten her
In It en bitt-della List-ed niellent L.
o- de MMWUII Meister
M W one at me et
«-.
»O
Js
«
li)
Guds Redstab, der itie hentede sin
Stutte fra derdglig Magi, tnen alettel
fra Gut-s Aands Inægtige Fylde, «
denneAand, der daade overbeviste keins
otn, at deres Sag var Guds Sag, og
tillige fortenede dem med en uimod
staaelig Kraft i Ord og Gernina, ja
i hele deres Optræden. th. i
—.-O.-—
Aldetdomshjem.
Den fokenede danst-luthersie Kittes
Alderdomshjemssag ligger endnu aa
den til Forhandling; den træver nsje
Ovewejelie, og at der fattes afgorende
Beslutning i den. Hvotdan man end
betragter denne Sag, tan det itte
nægtes, at den har Heevd baade i Bi
belen, Kirtens fstste Dage og Noti
dens Pratsis; der maa derer daade
væte Tvang for den dg Evne til at
udfsre den. Jesu Henvendelse til sm
Moder og Johannes, da han hang
paa Kot-set fJoh. 19, 25, 26), den
doglige Uddeting til Enterne (Ap. G.
·3, 1) og Forssrgelfen as de rette En
ter (1. Tim. 5, M) vifer Guds Befa
ling rg Udfptelsen teraf, og Kirtens
Historie bereitet for os, at forceldre
løfe Born, fattige og alderstegne tog
Kirten Vare paa og omtalte dem som
dens Stastte. Der tan maafte bemitt
te:·«: Tiden og Forhsoldene er ganste
andetledes nu!
J mange Ting ftal det indrpmtnez
men med Hensyn til Livets Omftif
telser og Stindens Folger er der in
gen Forandring. Livets Otnvetslin
ger fta Glcede til Sorg, fra Sunldhed
til Svgdom fra gode til trange Kaar.
fta Unqddm til Alderdoin og fra at
viere menneflelig uafhckngig til at be
beve Medmennesters Hjcklp, vil altid
dedblive daa Jotden, sna lcknge Eim
den oq den-Z Folger findes· Kirlens
Fortet og Pligt er heller itle formt
Tret: derfsok dein-ver den tristelige
B«1rink)jcrtiqbch-sLlnftaiter: Beitr-e
lxiriti for forældrciøse, trcrn akute
HJ spita er ic! in e ca icipe da
Jlisserdssn them for re .n, is m immer
:«r:il.
Tcri i. d l;1 Zier it-: Mike i Amor ikn
!·-r list Vl! der dom: du«-um« man
’ t steti: f: r fii ei dir iti l. si: Orest
set das cui lsiitd Dei what-Ein VIII-L
E.1:iii::n:: · ««;—.V"«’eni« redet man tut nrjs
c:«criscs», ers-i der blzirdt Ist-:- Medlckxs
Bern,
mir :r Trnrizi tii ist trifteiiit VILTCr
f:«:::-:—:«;c:is., on k:!n-J«1i!e tsn dcelUiisi
iion III et s·1 rdtnt Sinn cxn der
miss« runde du«-one dexik Decke fxr
Lin-sinnend for n ikie tiilmrcr Zum
hinkt-U r; Im de nn etc i Stand til
at "7«re Js« iidaifHer der trasceis fcr
at di me czi Eplcsldz et lererdcsnsz
hie :i.
Vlldcrdkrnnsen liar fis-e iæresme
Prodcsr oa Velssgneich sont tun den
ielv taki erfare kq delt ferftkm Te
gamleg leaernlikte Eimer og Ftrckfter
og Undertitcn remted Zundhszd ef
tagen de er derfor ofie tvunczne til
Uvittsombed, der falder san tungt for
den, der hat Virtelnit. Tit er helt
naturligt, at de gamle i den wungnk
legemlige Uvirtsomhed i Erindrinaen
gennemlever den svundne Tid med
den-s Ssctger cg Glæter, fiejlslagne
Beregninger og Forhaabninger. Der
tan viere tin-gest baade i ens eget og
andres, ja endcg i deres voisne Bsrns
Liv og OpfsrseL sorn tan vcere ned
slaaende. De flefte Forældre har gjort
alt, »e- tod i deres Magi, og efler
tereö Jndsigt for dekeö Borns Bel,
otn end det stete i Ufuldtommenhed
Dei hender cgiaa, at votsne Bsørn
alemmer, at de staat i Ketligheds- vg
Tatnemmelighedsgæld til dereö For
celdre, sont i Akderdvtn Eig· Waste
Spaghed trcenger iaa haardt til deres
Kerlighed Fotetvtnmenhed og hjceltnl
Undettiden er Bornenes IlonvmisiU
Kaar saadanne, at de itte lan hjcelpe
erældrenr. Der er jo vgsaa Men
nester, lyvis Liv er hengaaet i enlig
Stilling, som i Alderdotnmen ingen
har at holde sig til. Medens de gamle
iEkinsdkingen gennemlever den svund
ne Tib, fsler Nutidenö Kaar og red,
at der snarst fvrestaar en Forflyttelfe
til Evigheden, behsver de en Arne,
hvor Karlighedens Svlstraaler fra
Gnd og Mennester rigtigt tan trænge
»ind, hjclpe at btere Byrderne, sprede
Zangen lsste Modet og bringe fand
Gliede til Vierterne J denne as
Dickelen ved Syst-den jdelagte Ver
den, er der ingen anden end heran
seit-, ved fin Kerltghed i Naadens
Eige, ved Kittens Nackdemidleh han«
stritt Kerlighedwietfomhed og dan
pelgerninger i Namens Bise. sein
san stille alle Sahn oq al Smerte i
sey syssz dem selber
W Ist IMWMIL »
Derfom nu de gantles Born illes
lan eller vil fotstasfe dem lde gamle)
Hjem og Pleje, sont de er derett iget
til og lan være tjent med, naat des
tranger dektil, saavel som saadanne »
som inden Born hat, er det da itke
Samsundets Ret og Pligt at sorge sor
dem? Swtet ek givet i Guds Otd
og den sorste og nuvcerende Kitkes
Pralsis· Der lan spptges: kan Kit
ken itle henvise dens gamle og hieni
Tlssse Medletnmet til den offentlige
Pleje paa Fattiggaarden og lignende
Stedet, hvot der ydes god legetnlig
Pleje? Jeg menet, det er nedslaaende
sot alderstegne Mennester at hlive stil
let Fattiggaarden i Udsigt pcta detes
gatnle Dage. som det ogsaa er taugt
ja usotsvatligt for Kirlen at slulle
meddele dens gamle Medletnsmet, der
trænger til et hienu at den er meget
tatnentntelig for den Behagele de
hat visi, det Atbejde, de har Idet, og
·de Osre, de hat btagt til Existen
dvmntens og Kietens Feemtne, nten
den ser stg itte i Stand til at gute
noget sor dem nu, tnen tnaa henvise
dein til Fattiggaarden. Te Maine
slek, sont Herrens Aand har ledet til
Gud. Hirten og Brugen as Naade
midletne. onsler itte at blive asslaarne
detsta i Aldetdotnmens og Svaghe
dens Dage. J Aldetdvmmen trænget
Mennestet i scetlig Betydning til
Guds Kcetligheds sotspdende Magt sra
Gud og Mennestet.
Finder Samsundet ved Gransli
ning nted Guds Ord, den sorste
og numtende Kirles Etsempel for
Zie, at det- er aldetstegne Mennesier
i dets Midte, som intet Hjem har.
ellet et efter Guds Ord hetettiget til
et andet end det, de hat-, og bestem
inet sig for et Alderdomshjerm saa
bor ingen dermed mene, at Rirken paa
ncgen Maade vil fritasge Forceldrene
sra henaiven Kcetliahed til Bornene
cg Bornene fra oposrende Karliahed
mcd Fotctldrch saa det inderlige
sffsrkkolzx fom Sud hat indplxntet
imcllein Forældte oa Bern, flttlde as
not-: E psi en txle ca hjettel e: Ma: de,
san » tat dkcne i Vrmtenhed væl«er
Earnsuntetsk xslzrerdktnglijent i derek
sfidsre Tagestedet fcr i henaivenstasr
likxlxtc at Dele staat med Warnen-V m
«t1? Vom-Sile its-Mr derei- Pliat incd
Jstrxlkrcne txt-II t: .t«:-jer::, dxr er link
III lmth Da loltt sont de Toll-arg
Tct leitet a: san reckt and-rast part
Z unsunkets Hieni. lfst sZasttstmni
lssic .t man taa End-In check-e løine el
er skillie det, sont lsjttd lkar tax-unen
fv;:t.
Tet hat tscrret spinnt om man »den
et «’l!derdcmshjem cgsaa menet et Ha
spi: al Nackt Snadom indtrceffer
blandt Hjettnnetg Beboete, taxtes dir
Vare paa dem; men Hjemmet modta
saer itke syzie sont Regel. Det vilde
Ittcrte alt for tostbatt at otdne et Al
detdomshjent sotn Hosvital, hoert hat
sitt egen scetstilte Gerning.
Menighederne maa ntt selv afgste,
sont de vil bygge oa drive et Alber
sdomshjent. Tranaen er itle lige i alle
»Menigheder. Alle Menighedsnted
slemnter kan itte sorhandle Saqu lige
ssordomsfrit og indsigtssuldt. Betrag
ster di Antallet, sont efter guddontme
slig og menneslelig Ret hat Brug sor
set Samsundsalderdomshjem da er
deres Tal saa lille at de ingen videre
Jndsyldelse lunne saa paa en Asstem-.
nin«g. Dei kan ogsaa verke, at disses
Bilde være mindre dygtige til at tale,i
tænle og slkive om Sagen, der be-s
hsver andre og slere insdsigtssuldel
Talstncend.
Dei vil sorholdsvis koste mete sor
een Person eller Familie eller en en
telt Menighed at sotstasse et ltisteligt
og hhggeligt Alderdontshjetn, end det
vilde koste hele Samsundet at siasse
dient til alle, sont behsver det.
Man tænler sig et lristeligt, hygge
ligt Hjem for dem, sont intet have
eller intet have, de kan viere tjent
med. endstsnt de kan betale alt Op
holdet kostet, og for saadanne sont red
Menighesdets cg andres Djolp lan
sca Ophold der. Set Den s. d. Kirles
Menigheder, at der et i Samsundet
Teang til et Alderdontshjent, da tan
det detved antages, at det vil yde det
til, da det vtyistnot et hævet over al
TvivL at de sidide inde med Evne til
at gennettthre Sagen. Det er muliigt,
at det- et et betydeligt Antal bemisds
lede Landsmann sont intet hie-m har,
lagen mer mantende hat at give de
ves Esteeladensiaber vq ingen hat at
tage Bare paa sig i Aldetdomtnen,
sont gerne vil-de hde state Sommer til
et Aldetdotnshsent for dewed at sitee
skg Abgang til et kristeligt pg- hyggei
list dient paa de gamle M
Ven- f. d. kath· Mtse hat holst
!
I
t
s
l
i
I
en Komite til at fordekede Den-eitel
sen af et Aldekdomshjem Komiteen
cenrer sig hetved med Forespsrgfel til
og udberet sig Spuk i en neee Fremtio
fta alle Samfutkdets Menighedet,
Pecedilepladser og andre Landsmann,
sont er interessetet i den Sag, saa
den tan vide, hvilte Forberekelfer des
stle ttoesse til Sagens Jst-Imme
Spsrgsmaah
a) anser Menighed, Peceviteplch
ellek entelt Person, at der er Tkamg
for et Samfunds Alvekdomshjems
b) hvoe mange ee der inden for
edets Krebs, s«om, saa vidt J tun
sit-um« ttcenget til et saadant Hjems
c) vil Menighed, Ptckviteplads el
lee entext Person yde til Oprettelsen
vg Dkiften af HjemmetZ
d) besvaees det fskfte Spstgsmaal
bettæftenve, hvoe Instet J da Hiern
met anlegt, i hvilien Stat, i By ellek
paa Lande«
Komiteen Instee Alderdomshjems
sagen behandlet ossentltgt iaaveliom i
Menighederne, og Sppkgsmaalene be
svatede snatest muligt, enten ossenb
ligst ellet striftligt, til dens Mel-lein
mer.
Herren lede denne Sag for os til
Vor fcelles sande Gliede for Jer
Styls-.
Paa Komiteens Begne:
H. H a ns e n.
2219, N. 26, Omaha, Nebr.
Musik« defvit ud som
Wisse-meet
,,.Ovad hat J Konger og
Ministre til?«
As et Brev frei den literckre Gren
landsetspedition til ,,Berljngse« bio
sæner Hi folgende:
Hundene er fobrede og hat lagt sig
ri! Hoile ure i Sneen runs:: km Tel
tet. Evrscpoferne er bredte nd ever
Zum-» vi kravlede ned i dem Osg Ug
ger tm paa Moden Site km Eite,
ca delikaterer oH med wrreke Jlnqmg
ferner tsmua Eixdj on Epcrt Von
Etaaprcher tTisebIttm fund-er )-:—
itfe Mr san qust i renne Quid-U Be
gernerne kuriert xil Fert.
Fomn p: limnrxer ier Lin-set en
·Z:c,73:—s-J.-1:se, fnlrst nch Inn-L f:::
l«SjrøIIl«r2!k-er211 IICAJUHsJ Isar n strens
ihn-per ca snlpei nd ffr it: spvre
lDen flrkendu Oele specixrnxfx s:
kranfkt used Ver-geh Uns-et es »Jan
denke, Warmen Vetnørende
U: Ha Af:-tnen kenn-Der Ekeen
rund: km Partien et w, Lnngbimden
toknmer frem, m Amte-.- ozs Verricqu
Wider Teltet. Man-gefe- fnufer Uns
ten End i five ;I!«.rs«ec«:er, Te: er forte,
of ernpcrrgen, czx plirrer Zornejeg
rneo Lin-ene.
»Du bar Xoret ntig at formelle mig
om Kavtlunakernes fEurcpcrernegp
Land; nu kan du begnnre, jeg TM
Ismene san Banner i ch.«
! Lg saa fortæller jeq kam om Det
FLanlx der fyldte ham meo sag megen
Respekt, »de store Kavdlunakers
Land.«
»Er det sandt, at der ogfaa findes
fattige i Ebers Land?« sporger hon
pludfelig. »Vi trot, at tet er rige
Herrer alle samtnen, saadanne, fom
vi er vant til at se dem her oppe i
vkrt Land.«
Jeg fortalte ham om de europeeisie
Stsorbyers ProletarNVarsterey og
hans Forblssselse kendte ingen Gren
ser.
»Taler du SandhedZ Kan der vir
kelig i samme By sindes Falk, der
vor of Sult, og andre, sorn har mange
Penge liggende —- Penge, der blot er
til for at føde andre, Penge?«
»Ja, Manasse.«
»Men hvad gar da Kongerne og
Ministrene? de ssulde jo da hjælpe
deres Fvlt.«
»De raader ille over Rigmands
Benge, langt mindre over fattig
Monds Sterbne, Manasse.«
Bandes over Lampen begyndie at
tret-, og m· brnggede os en stcerk Kop
The
Der var to Fing, Munasse neerede
en lebende Interesse for, og det var:
Missioneerer vg Robert Hans Fader
havde veret Misssoncr i Cumberland,
men havde maateet flygte fra sin Me
nighed, fordi Siedeti Trolvmemd
strebte hanc ester Ave-b
san vil selv nd som Mission-h
og en Aabewbqring hat vakt hanc
KalUfslelsr. Don er rede til at for
lade Mne og das me fotn hele for
at beuge nd til Wagens
Nun End-fresse se bis fes for
Wut . Rittern
