title, og i Slyggen af den ligger min
dre Kirler rg flere Klostte det tect
-byggede Vibotg rundt. Blandt fre
delige Borg-etc og dutnallede Banner
særdes lnappellcedte Munle i Meng
de, nogle i aslegraa Kutter og med
bete Ben, andre i hvide Dragtser med
fette Kapper over ellet need et paa
syei hvidt Kors, alter andre betet-de
i Haanden ei Kors og blaudt disse
»Korsbrsdrene« ThsgerLøvenball og
Hans Thausen . . . Men Tysi Hvad
er dette? . . . Der til venstte staat
jo hans Thaufen hsjt paa Graabrø
drelirlegaard. En Gravsten er hans
Predilesiol vg »den rene Leere«
firsmmer i detagende Ord fra hans
Leber; og de rives med, de fribaarne,
viborgsleBorgete; de flaa Vogt orn
darn, da Bispens væbnede Svende
ville grike ham —- der er rei nn
Slui paa Papismens Eneherredsm
me i Viborg; i Hans Thansens Spor
giver Adel og Bokger og Bonde sig
Lutherdotmnen i Vold og paa Mo
dersmaalet lyder Evangeliei herefier
i Vibota Kirker
Enteltvis og llere i Folge famlel
sig her i d:i ombygaede Domhus 56’
alsvorlige Mcrnd af alle Samfundss
lag. Dei er de jndsle Provinfial
standen hvem den enevældige Lands-:
sader værdiasere at tage ined paaRaad
om Land-cis Llnliggender. Du lyiter
iil de af Alvor og gensidig Tillid,
Karlinhed til Sagen, Kruge og Fee
drcland prceaeke Forsamlinaer. Er
del ,,Konaens og Folkeis Manns
vor store ca navnlundine Reiglærte
A. Ørftelx du ins:ner at hete, eller er
dei den erhie, tordjcrtcdc J. F.
Schaum eller maaske den fribaarne
Sallingbobonde Ole KiklZ — —- —
Dei myldrct medFolk i alle Aldere,
Mel-nd og Avinder, stor-: og sniaax
men fleft er der af Jensei, siovie,
raste Ungersvende i Memng
Maalei er Lejren ved Hold. Vi
borg ligner en B-iiul)e, alle paaBenene
i sær ivrig Bedagelsr. Og Glceden
er Fallesgods; den staber milde Smil
paa Oldingens Kinder, fugiige Var
og foldede Haknder has den gsamle
Æble Morlille der paa Gadehjsrnei;
sden lydet velgstende til dig gennem
Barnets anel og Ungdommens Lai
iet — alle, alle ere glade, naar Kron
ptinsen er hos os svrn lommanderen
de General i Lejren. Ser du harn
der forude »Mit kil Vesi, mild og
venneferl sorn altid?« Pan hans
Vink agie de alle, de hsfesie Ofsirerer,
de tingkeste Un«derdefvlingsmænd,
stlv den lille Tambur derbenne, hvis
Trommestikler i Dag danfe som af
sig selv; og i Rællen staat Jens stovi
sog stet. »Godt deg, at jeg lotn i
Lejren i Aar!'« ......
l
!
l
-—-.-0.--—
tsyklistrn og Luganng
Maria« as Katen M. Nielsen.)
Der sonnen Cytlist jagende hen ad
Landevejen.
Rtyggen i en Bur. Huen dybt i
Ratten. Det lnsounede Fipftaeg hum
gende ned fra den udstratte Hage.
Pub! Nej det var da en frygtelig
Parme· Baake Cytlist og Cykle ka-:
stede sig, saa lange de dare, paa Gros-!
tetanten. !
For alle de Blomster, der otngavl
dam! Makel-lau og hvide, gute ogi
esde mellem hverandre, men alle til
snavsede af Landevejsstm »
Han InipsedeStsvet af et Pat af
de smukkeste og stak dem i Knaphullek,
saa lagde han Atmene under Hovedet
og Iod sig glide dybere ned i Greftm
Saa« stsn dog Himlen var med set
tene Blaa og de seitende SkyerZ
Tit hsjre havde han et Engdrag
med. en Række Hsstalle, til venstre en
feddig Rugmari, som tangere ude
fortonede i nsvgle Bygagre, gule af
Agektaah men som detfok just tog sig
godt ud i hans Øjne. Og der bagved
Stovem rig og fuldkeonet, kraftig
gtsn mod den eene horisonU
Fusan ham var en Noematl; der
laa en Pige ellet Kone og lugede.
Aa, disse Bønder, sont ikke saa
andet i Naturen end det mest mutige
af, hvad de selv og deres Kreatuker
sunde rede og dritte! Lan itte Adia
demennesiet dee med Hovedet med den
stpee ,,helgolcender« boret helf ned i
fJordem uden fasa megei somet Mit
« for« al den Sinn-bed, der otngav ben
de! —- " « "
Nef," Gab sie Lov, han hatte til en
anden Klasse med medsfsdt Saus
for, hvad der var smutt og stott i
denne Verden. Havde som Howev
stasdöbotgek vg den tige Justitsraadg
Ssn ganfte vist ogsaa haft tig Lei
lighed til at faa det at se. havdt
"spaseret ever Rotges JS og set Itali
ens blaa Himmel og med det samme
Jordens ypperste Kunftvcerter, Ting,
sotn hun dernede end ilte havde Me
ning drit. Og selv dtn hun vidste det,
hvokmeget vilde hun saa forstaa der-·
af need en Tonle, snæver sont heu
des Arbejdspladg, og et Blit, der
itle ratte synderlig lcengere end til
de Roer, hun hang over.
Stiilde man itte tro, at det dar te
scerftilte Slægtert
-— —- Aa, hvetn der nu bare itle
dar saa tørsiig. Han reiste sig halvt
og san sig om, men de ncertneste Huse
laa langt fra Vejen, saa fii han vel
foreløbig finde sig i sin Skæbnel
Men se! Nu tog Kvindesmenneftet
dernede sig en Slurt; maasle havde
hun lidt at undværr. —- Det var jo
altid et Forsøg verrd Med det sam
me tunde han manste gøre en lille
Follelivsstudir.
Altsaa fttidtede han over Rock-cel
terne og stod et Øjeblit efter med de
traftige Ben ined Snøreftøvler dg
ltncrbutser plantede i Utrudt tcet ved
Lugepigen og med beggeHcender i Si
derne. l
»Gott Dag, lille Jotnfrnt De er
da ittse faa nod nt siqe tnig den nar
nieste Vej til Roglilde«, begyndte han.
Onn drejede Hodedet, og den store
»Helgoltrnoer« nittede.
»Jc—---d, naar Te blot følger Ho
r·:dlnndereien, fein Te har begnndt
Paa, lonnner Te lige til Byen«, lød
Eintret
»Tnfind Tat ——-s tnen,undflnld min
Tristithd. Tet maa da vceke nnget
tedeligt saada .t til dagligdagg at lig
ge her rsg pille og pille.«
»Ja, saamcknd!«
»Men sna ligger De rel og tcenter
paa, hvor megen Mcelt Deres Ko nu
vil give, naar den faar alle disse
Rder.«
»An, ja!«
»Og hvot dejlig fed Deres Gris
vil blide. For Grifene faar da ogsaaj
Roer?« l
Hun vendte sig pludselig og saa op l
Han faa et Glimt af et rsdmusfetl
Ansigi med lyse Ojnr. Dereftek dul
tede hun sig alter ned over Utrudtet. (
»Im Grisene faar vel ogsaa Ro-l
er?« gentog han. !
»Ja, det gar de rigtignott Dem
dil delige faa nIdig uwdvæte fein-vix
selv«, lpd Saurer »
«De selv —— De spiset da ilie felv
Rockf«
»Ot fo, vi holder endda saa meget
af dem, at vi gerne set dein paa vott
Juleslstc«
WM
»Qg gener os ille ved at byde do
re Gaster dem.«
Han blev helt stum· J Fantasien
faa han et stort Fad med dampende
Roelegler, paa hville en Krebs af
Vsnder gjorde traftige Jndhug. Saa
galt havde han alligevel itle tcentt fig
Forholdene paa Landei.
De var imidlertid naaede til Roe
styttets ene Ende, hun travlende paa
Firman han langsam-i folgende ved
Siden. Her groede et Utal af hsje
Planter med gule B.l-omster, og uden
just at gsre sig nvgen Tante ved det,
gav han sig ogfaa til at lage.
»Huld« De Planter man De
iandelig lade staat« udbrsd hun.
,,hvotfot?«
»Fort-i det er Sennep til Kurne.«
«Giver De Deres sie-er Sennep?«
»Ja, de tan da vgsaa ttcenge til
lidt Keyddeei en Gang intellem.«
,«Kserne giver De Sennep, vg seld
sptset De Roer2«
. »Ganste rigtig, thi her nde paa
iLandet er vi faa intime med does
»das-drin at vi endogspdelet Kosten need
dem. Dersor et det verfau- at Bin-.
der, Bretter og Horai-pag ian ncvnes
sammen·« —
han saa ftudsende paa hende.
Stulde der bag den stote hat stille
en Stettin Nei, nu ludede hun sig at
ter tungt frem, og de soldreendteheem
der nappede isvrigt oni Utrudtet.
Men nu meldte sig atter den bran
dende Tøth
»,Aa lille Jvmfru, De tunde da it
te give mig lidt at dritte«, bad han.
»Jo— o, jeg har tigtignol en Fla
ste, men der er tun Mclt ftu Wt spr
te Ko i den.«
»Og hvotfok steil-de Melken af en
fort Ko ttte være lige faa god svm Cl
en esld f. Ets. 's« -
san syntes,- at hendes Sluldre rh
liede.
»Du mener vore Mejeriee dog rig
tignvt lite« , iagde hun.
»An, visi, de rangerer da ille KI
etne eiter milka
»Jo, de gir; for fer De: det kom
mer netop an paa Farvestosset. Dei
for er det at De altid ser saa mange
yrndc og gute Køer paa vore Marter
t
Derveds spat-er vi Smørtuløren«
Stulde der virtelig være noget om
dette, eller laa hun og holdt ham sor
Nar Aa Fa-, han var, nu hustede
han jo forst, at den ,,sorte Ko« vor
Vanoposten: ——- Hm, hmt hoordan
inon det saa hang samsmen med alt
det anbet. Han vilde just til at gøre
en Bemærtning; men nu havde hun
rejst sig og var gaaet hen efter Fla
sten.
Nu vendte hun tilbagr. Hun var
en hof, traftig Skittelse, sinen en sal
met Trsje hang uordentlig orn hende,
og et muldet Størt med en Lap var
stødeslsst hængt uden om. Hvad der
imidlertid undrede ham libt, var en
lille Solvtoast som as en Urkæde,
der stat frem sra Brystet.
»Se, her er min Flaste«, sagde hun
og holst den hens sor ha1n. ,,Det cr
jo tun Van"o, der er i den, men den
Trit holder jeg nu niest af, og bet gør
Vore Gass- onsaa"
»Sei san niener De Inaaste ogsna,
at jeg gør det.«
«’Lla, nej on! Jeg mente blot, at
nttsan rgfna med dem havde jeg selv
noqet tilfcrlleg.«
Hnn ratte liot sorbløsset Haanden
ur- efter Flasten, men i oet samme
trat hnn ten tilbnge og sagde ten no
net fornndret Tone:
»Der er vel aloorlig ment, at Te
ønster noget at Dritte?«
,,Bevares! Tror De ellerS, at jeg
bad Dem om Verk«
»Ja, saa vil jeg bebe Bein folge
med mig hie-n. Der tan jeg byte
Dem en Drit frisk ØL Detle luntnc
Band er itte noget at by’be en stein
med.«
»Mange Tat, naar det bare itte er
for langt.«
Nei, det var bare der ovre bag Ru
gen. Han tunoe jo se de ftore Pilk.
Sau git hun atter ned i Grøsten incd
sm Flastr. Han saa hende gøre et
Par Bevcegelser, hvorpaa hun vendte
tilbage, temrnetig sotandret. Det
grimme Overtrart havde hun tastet as
sig og stod nu i en upaaktagelig Born-.
irldstjo-le, der tsad gkat iom hendes
traftige Figur, og Solvkoasten viste
sig nu virtelig at here til en Ur
tæde -- -
De gtt samtnen ad en Sti gennetn
den savnehøje Rug, der reiste sig som
en Mur paa begge Sider og dustehe
ttndderssdt i Solglødem Kort ester
ftod de oversor et hvidtaltet Vonde
has-, sorn nogle mcegtige Popler
bredte sig styggenoe ud over.
·Kandidaten betragtede det nysgeri
rigt; hnn havde tun nogle Gange i sit
Lin bespgt et Hus paa Landet, og det
var, meng han sont Dreng holt-f
Sommer-fette hos sin Onkel, Proprie:
treten. For hans Erindring stot) et
tvalrnt Rurn med høje, tærnede Sen
geomhæng og et frygteligt ujævnt
Gulv. ;
Naa, sor et Øjeblit git det vel an
at opholde sig herinde; han traavte
ind i Stuen, hvor Lugepigen hurtig
forsvanvt ad en anden Dor.
Han satte sig ned paa en tilbudt
Stol og saa sig om. Et hvidsturet
Bord mets en Bank bag ved, et Hist
nestab, en »Bornholmer«, en sattel
ovn ag verhenne, midt sor, en Kom
mode med sorstellige Nips var hele
Udstytetz men i Grunden var her flet
itte ubyggeligt, snarere det modsatte,
syntes han, og Lasten var ogsaa ret
got-. .
Nu traadte hans Vertinde ind mev
Ølslaste og Glas paa en Balke. Hyn
davde vastet -sine beendet og taget
,,Velgokensdeeen« as; han saa nu, at
shun maatte være godt oppei Tyverne,
hun havde bestemte, ille ustpnne An
sigtstreet ag- lryst Haar sat op i en stor
Natteknadr.
hun satte Ballen sor harn part-Bor
det
«Værsgod.«
»Tusin«de Tod«
Medeas han slukkede Tørsten, tog
hun Plads soran Bordet, medens han
sad for Enden.
»De er ude paa en lillc Forlystel
sesreise?« svurgte hun.
»Ja, jeg hat varet ude at se Mo
enö og Stevns Stsnheber og vendek
nu tilbage sra Sors.«
»Der er smutt verstehe-«
«Dejligt! Hat De veret der?«
»Ja, ja — mange Gange. Jeg
hat et Par Tanter, som bor ver.«
»Ja sna!«
,,Dersor hat jeg jeevnlig hast gan
ste gab Tit-. Oste hat jeg siddet pac
,,Jngemanns Ø«, hvor hans Listen
fange ligesotn toner en i Mode, ellet
—s
staaet oppe ved Btedden og set nd
oter Steti, naat den tlaa bilant i
Aftensolen, og Stovene bøjede sig saa
blødt udenon1.«
Han saa fotundtet paa hende. Man
hun dog ogsaa vat en dirtelig Bande
pige?
,,M’en Mpens hvisve Ktint hak Te
vel aldtig set?«
»Jo, jeg var der i Fior; het et for
Reiten et lille Partf detavte fta.«
Hun tog fka Korn-Waden et Kott
It Kabinetgtfotmat og tatte ham.
En nydelig lille Sottttidtstegning
vat det, saa fint udføtt, at han i en
Fatt fit Lorgnettetne stem.
»Hvilten Kunstnet hat udføtt det
te3« sputgte han.
«Det hat jeg«, sagde hun tolig.
» ,,De!«
i Det toin saa hovedstulds, at han
reiste sig og saa paa hende med en
Mine saa himmelfalden, at hun ilte
tunde asholde sig fta at btiste i Lat
ter.
»Er dette da saa aldeles ubegti
teliat?« sputgte hun.
»Ja —- nej —- jeg havde nemlig
iitte ventet. Han tog sig sam
men oa satte sig igen. ,,Det et vit
«telia-en naanste nydelia lille Tegnina
Te maa sittett have sletre end
renne ene
! Ja, det havde hun og hentede fta
en anden Stue flete — allesanismen
nette Zinnating, som han liettagtede
nied Fiendetmine og Glcede ved i dem
at ftue itte saa lidt as vittelig Kunst.
» ,,:I.Iten De maa jo sittert tunne nd
Hfare større Arbejdet«, udbtød han
iomside t
s ,,th ja. Og siden det ladet til at
Te dittelia hat Interesse for det,
hatqN »e Inaaste Lyst til at tigge inden
for het?«
Hun git attet hen til den anden
Stue og aabnede Døten. Han fulg
te hende interessetet og stod nu i et
lust, lille Rum, ssom aabenbatt var
helliget hende selb. Ved Vinduetne
ftod et Staffeli ined et paabegyndt
Maleri. Paa Væggene hang ellet vat
apstillet tsottsncliktx Muttegninget lzgc
lhenne i Kragen et starre Maleti af en
steil Battestrwnt med et Pat mcegtige
Boge, som tastede Stygge helt ned i
en tilgtcensende Dal, hvot en lille Aa
»snoede sig mellem blonisttende Buste.
! Han stod en Stund, hensunten i
Bestuelse af BilledeL
»Da dette tan et født Gent vtttelig
alene stabe?« udthd han.
»Nei, nej! Jeg hat da faaet Un
detvisning, søtst af vor Stolelcetet,
som hat gode Evnet i denne Retning,
siden paa Kunstataderniet.«
»Men jeg synes bestetnt, jeg hat set
dette Maleti føt?«
»Bei et not muligtx det var paa
den sti Udstilling for to Aar siden.«
,,Rigtigt! Nu erindtet jeg det.
Billedet gjotde gsod Lytte. Saa er
De altsaa Matie X.?«
Hun niktede.
«Og et saa udmærtet Talent spü
det sin Tid med at tradle otn i en
Roemart!« btuste han ncesten opbtagt
ap.
»Shnes De maasle, at jeg hellere
stulde sidde og sulte ihjel paa etKvists
tammet i siebenhuan sputgte hun.
«Aa,- det vilde De med Detes Ev
net aldtig væte udsat for.«
Hnn rystede paa Hovedet.
»Saa tendet De not ikke ret, book
dan Danmatt behandlet sine unge
Kunstnere. Og jeg hadet shgelig Sul
ten eftet Ver-mittelst Saa hellete i
de ledige Stundet tage en haand i
leaemliat Atbejde, som giipet baade
Brod og Sundhed.'«
Hun lsftede pludselig Hosvedet og
fortsatte med Banne
»Jeg elstet den hetlige, den stpnne
Kunst med sin hsjnende, soeyngende
Kraft fot Sjcelen, for Stabeten som
fot Bestuetenz men jeg elstek ogsaa
den legemlige, trofaste Getntng, den
scenefulde Tumlen med Mariens
Fragt, Glceden ved at f.øle, at man
hat det rette Gteb Paa at behandle
den. Ogsaa dett ligget et smutt
Kaid. Detfor scettet jeg den Krone,
jeg tjenet paa min Fadets Roematt
lige saa hsjt som den, jeg ethvetvet
ved min Pensel. Desuden tan jeg
daatlig undvætes her. Min Fadet et
endnu rast og lan godt passe vor lille
Adl, men Moder et svagelig og kan
ille naa langete end til Huögetniw
jgem Saa et det, at jeg delee mig
mcllem deres og min Gerning. Og
medens jeg tumler med Roerne eller
Høftarbejdet, sarnler min Fantasi og
mit Legeme langt mere Kraft end
ved nsogen Spadseretur.«
»Da det er DeresAgt stedfe at ded
blive paa denne Maade?«
»Aa, naturligvis drømmer jeg
fremad. Korn-mer den Dag, da jeg
udelukkende kan leve og oer mig for
min Kunst, blider jeg ikte bedrødet
detvscd. Mcn ogsaa med de Knar, jeg
nu har, stal jeg være tiflfreds.«
Hun tav, og han butkede ærbødigt
Vfor hende. En saadan Tankegiang
havde han aldrig for smødtx men hun
følte godt, at den itte var ganste ube
zgrundet
! Et Kvarter efter rullede de leite
Gumtniringe atter hen over Lande
vejens Stop, medens dens Sjyrer sad
tankefuld hensunten i Betragtnsinger.
»En gansste anden Slægt« —- Nei,
naar det tom til Stykket, var vi not
alle rundne af samme Mindersiød
Men h-votfra tom da denne uhyre
Forfkel? Af Oplysningen og den ene
KlasfesRejfensig paa den andens Be
koftning. Og Bondetlassen var jo
bleven holdt nede af hans Klasse.
Han kødmede næften detved. Nu var
den maafie i Færd med at vaagne,
vaagne til Liv, ftønnere og fund-etc
end tet mange i hans Klasse kendte
det.
Og Sommerbrifen strøg lunt og
lindt om hans Kind og satte den unge
Rug bag Grøften i bølgende Bevor
gelfe: en sod, betagende Kløverduftz
steg op til ham fra en Mark paa den;
anden Side, hvor en Dreng og et!
Par Piger git og vendte Ha En ungi
Bonde tom korende med sin Slaa-l
masiine, styrende med sikker Haand si
ne unge, livlige Heste. Uoiltaarlig
tog Kandidaten sin Hue af. Bonden
saa forundret efter ham, mens han
lettede Paa .Huen; han runde ikke be
gribe, hvor den fremmedeCyklift tend
te ham fra, tørte saa raslenbe dive
re, medensCytlisten fortsatte sin Furt
indad mod Horedftaden
Der et mcdicinske Skala-,
som er diametralt mostatjse i sinc·
lcrgsevidenskabelige Theorien Men alle
er de enige om een Ting, og det er,
at Blodet er Lin-et, og at ni Tierwe
dele af Mennestets Sygdomme er
foraarsaget ved Urenheder i Livsvced
sten. Det er sorn Følge af dens Egert
stab at kunne bortfjerne alle disse
Urenheder, ,at Dr. Peter’s Kuriko hat
kunnet helbrede ssacr mange kroniske og
hasardnastkede Sygsdornme. Historien
om Dr. Peter’s Kuriko fremvifer eng
uafbrth Rcekke af Helbredelfer, det
gaar et helt Aarhundrede tilbage i«
Tiden. Tusinder har dir-net om dens
helbredgivende Egenskaber. lllig an
dre Mediciner er den ikke til Sang
paa Apotheke-L men fælges til For
brugerne direkte af Fabrikanten, Dr.
Peter Fahrnen, 112—114 Zo. Hoynes
Ave» Cl)icagv, Jll.
II. G. Innres-,
Yausk gaege.
Ossito over Bqul of Hulchinssrh
Office Phrme 161. Rei. Phoue IÆ
Hutchinfom Minn.
DMMissionshiem
130ProspettAveBrootlmr,91.3.,
anbefales. Neiiende afhentes paa Fortun
»grobe. Lpgiv til hvod Tid og til hvilkm.
Statiou Te kommen
ok. Wes- Anti-p-m III-;
It sum-t, Inm- ss mundtot our-m m M esei
serv-s deucht-hie- Rysimektey Itaevlnr. Reutequ
serv-flieh stritt-häuten Slvnlsslied, Eist, Seit-tut
sah-holder speisen Votum ellek Norm- os eiterladec
lauen stumm cicewltknlaser. U costs Ode· Ost
spat-set eher sende- ai V r. Ist i l e s’ III e U e s
c o» Its-ach Indien-.
I sBIPÄRÄTOR E
m Hm LU- Als-!
ves
KAISAS Vnsnc out-Ums
L-- npmstssmm Pisa-, »«»:» -V(.. VI gis-»in« .’-» Em- .".·««. IMP.
"--I)k ’· F §(1-ur«-n-sr « .-.l« - n.««l:·e- f-««--. .«e1«;»«« ist«-— iKiVL
L trruns 7 :«s««n H ’.ts s. .’. .«.-« :n --I«I«-.«u x ils-nut- Hntls um
"x«.jx-:U( kunl tun-:
. Uns-unu- smts Prnsse Asskummcsnsntslk . ss4n
-.«1.«.
Zins-PMB ’ us .. .
M— k-« ZU - « hdligrn kckurcksr «1-- ess- ydcrhgcrc
-«-.-·.-i— si ..I
Klio U. s. or äon steckst-e skammeki fes-Mem
VLRM TNT FARM M ACHINL LU. Bellows Falls, Vt.
ÅNSCÅR cOLLEcE
den stät-st- dsnsksamekiksnskc Ungslomukole i cl- Fotsen. Butsu-.
Skolens
Facultetz
Farstc Aars
Record:
24 Lærere og 214 Eleven
Lærerinder.
Imgynclssksit L. skulmsisr den F- Scjms Inhal-. lfsntlcni »in-Ls tin-Hit- i f-« lgesndks Des
spin- nst Im r: Lille-Hi in- J xii I Acadean H A.sr1. S( Inml til Austritt-Unn- II Tut-«an
mnt siAisI-.Nl««-1«tt ums-»ne- nnd l Imcmzxritpln I1- 2 Aufl (()n.—(-1«xzi!«)t) uf Music
l·.« -l Um. N fu«-l nt Jst « '.·« Aurk Dunn »ti· ljcsmnnkspx Htmhnldnitlbbskktkk »«-« X l« clVIk
St-rxi-s«-11.:X»). sislzzinslists·»hrtil-«-(lt.-:«X.I·s..li.8(. Köln-Jst H sc in Archd
ji«-I : tsrulnsp «-n»— s-« Kunst-J Zicskutlnttsnt ins-r lesistlier.—’(trti1i(.sti Mtlvsuk
(-x;»«.«.;n--« ·s·,: tris N"l»-(-l(-l«("»nmn r(·(«-II1(I Pltnnnzzrukshy Dich imHirjngHstlk stil
lst-gen l«»r Inn-rniter- Uzilysningtrk »k- lustuluxx henvcncler tnun Fig til
H. W. FOGHTJ As H» PRINT-TU- Hutchinsom Minn.
Mc ist«-r POJIUUM s« »s- , F,,»:
HEXE-www . .
szo sinc- ro so« ««. wire-»k- smrmwks »so-s nie-»
was-Ins »Ist-m fu«-. es sonst IT» usw vons.
For Sale by DAMSH l«UT11. Pein-. Houss. Ethik-, Nebr
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
—s— Jllullkekel unmile »
:«-.- Kanne-r aliousselisitimk .«.!..- :
Den store, msc Udgavc med Supplement, Tiller og Jll11strationer. :
Fu nye Till(!-gl1cs«ta(11«afdc bisdjte nq meft fuldsmsndige Kinn over ntle Jok- :
dcns Lande og Man-, maan Immde as de bcdiic oq Ins-l mmgiuldc Filum-mie
ncr samt nne Bring paa saadnunc L 1manbcr, hnoi der ergivrthrcmshtd1.
Teile Letnfon er ubctingcc del bedite og mcn hildimudige i de skandinaviske
Zwog. tkn sand Etat as nundskavcr at heimste 1s.l« hvor Tviol kommu- stem,
run- hvor Lolnciniim onsch. '
Tcttc chiikon n billwsre og beer end noget engem Rast-f uaa femme Styx-.
kelje. Vi iaslarr LIasxtst nl folgende Prifek ma lustige solaget vake1:
J MS Wind mkd enmrmcnt, Jllustcationer og non indsak paa rette Pladhk
ialiabcnik Licht ZEIT-Z nenn. «
J ist-:- Bind udsn Stumm nun med Snwlcnmn III-TM netw.
s« um Amts, Ttlhrqct unifle nldmedc11826.05.
Tillaszw ickxgeg wnkin for sltWI nenn
Danislt Lum. Publ. sonst-, Blatt-, Nohk. : I
0000000 0000000000000000000006
OOOOOOOOO(OOOOOOOOO OOOOOOO