Klassetamp.
(Foredrag as P. L a u r i t se n.)
Naar man i vor Tid ser baade Ar
bejdere og Arbejdsgivere samlede og
organiserede i saglige Foreninger med
Kampstilling overfor hinanden, er det
te itte en Samsun«dsordning, som Ar
bejdssorholdene i sig selv hat gjort
notwendig, men den bunder i andre og
sjernere Grunde. Der er mangfoldige
Mennesler, der har set paa kenne
Rainpstilling PaaArbejdsomraadet saa
lange, at den er blerien dem den enestse
naturlige. Jlte mindst for saadanne
er det nedvendigt og osplysende at laste
Blillet tilbage paa de Aarsagssorhold,
der bar været de drivende Kræfter til
Partidannelserne paa det sociale Felt.
De Grundtræfter, der har fundet
dereg ydre Udtryl i Kampstillinaen
mellem Llrbejdere da Arbejdsgivere,
lan ad Historieng Vej ledes tilbage til
de scciale Zynsvnntter, som henimod
det nnlia afiluttede Aarhundredes
Midte bred frem og sandt deres store
Forkaemper i Tysteren Karl Marx.
Han er den Mand, der hat flabt det
tyste vg dermed det internationale Ssoi
cialdemolrati i den saste og systema
tisle Ferm, hvori Partiet har virtet
og endnu havedsagelig vieler, og srem
sor alt er han den Mand, som har
præget Beoaegelsen ved sit materiali
stisie Livssnn. For Karl Marx bun
der alle sociale Forhokd og Ulykker i
de ptonomiske og materialististe
Amster, der rorer sig i Samfun
det. Disse materialistisle Krcefter vil
— havder Marx — i den kapitalistisie
Samfundsorden ssabe stadige Mod
-satningssorhold, hvorunder Klasse
staar imod Klasse. Den eneste mu
lige Løsning er en Revolution, htm
ved en ny Samfundsordning indføres
med Staten som Jnsdehaver as alle
Produktionsmidler og med lige Ret
sor alle til at nyde Udbyttei. Sorn
den naturlige Folge af dette sociale
Syn fortnndte Karl Marx Princippei
ein Rlassetampen som det Banden
hvorved den arbejdende Stand skulde
naa frein til at behersie Forholdene
og gennemføre Revolutionen· Klasse
tampen blev den Grundide, der fra
Karl Mart til voreDage baade ico
retist oa praltist har præget Socialde
motratiet ra har sat et as sine største
Resultater i de fagligeOrganisationer.
Man tunde i en vis Forstand tcenle
sia, at selv am disse Organisationer
har ftabt oa nedvendiavis maa stabe
Kamptilitande paa Llrbejdzomraadet
var daa det egentliae da dybe Formaal
ner dereg Tannelse netoo at stasse
Eniabed mellem Arbeitere cg Arbeide
aidere. Men faaledeg er Forliolret
itte. Tier foreliaaer herin en saare
interessant lldtalelfe sra 18t12, i hvil«
let Aar under Verdensudstillinaen
i Landen —--- Tanten opftod otn en«
Sanirnenflutnina af alle Landes Ar
bejdere. Zanmte Aar sendte de en
aelsle Arbeiter-: en Adresse iil de.
franste, ca i denne tidtaltes, at »saa
lcrnae der er Kappestrid mellem Ar-«
bejdgherrerne indbnrdes og Tvistemaal
am Lønninasferholdene, er alle Ar
bejderses Forenina del eneste Middel til
Frelse for dem,« men umiddelbart til
søjedes, at »Enigl)ed mellein os og
vore Arbesdskxerrer er det eneste Mid
del til at formindste de Ulemper, som
omringer cis-« Den sørste Tanle var
altsaa denne at danne sagligse Orga
nisationer, der ad sredelig Bei skulde
hidfprse bedre og sundere Arbejdsfors
hold. Men da den fptste internatio
nale Arbejdersammensluining stiftedes
i London 28. Septlnn 1864, blev denne
Tanle ilte alene sorladi, men For-I
maalet blev oknfat til -:n Klassetamp
saa gennemssrt som muligt. Dei nd
taltes, at ,,Ar-besdernes Ilsonvmiste
Undertastelse under Opkøberne as de
sprste Arbejdsstosser og Redslaber er
Kilden til Trældommen i alle Stil
telser,« og dermed var Krigserllcerim
gen fremsai.
Denne for den Ssocciale Udvikling
saa slcebnesvangre Frontsforandring
hat —- som ogssaa vort Land as sorge
lig Ersaring tender det —- stedse ver
ret oprethold-t, idet de faglige Orga
nisationer alle Beane er et Led i So
cialdemotratiets Arbeite, hvad enten
Forbindelsen mellem de faglige og po
litiste Virlsoinheder er sterlere eller
svagere. Dei blev saaledes udtryllelig
opstillei som den fsrste Betingelse for
at Arbejderorganisationen runde blire
representeret paa den internationale
Arbejderiongres, der afholdtes i Pa
ris 1900, at sde stad paa Klassenun
pens Grund, og paa denne Kongres
var ogsaa de danste Forensinger re
presenterede (ved P. Knudsem der her
see-entom med stns berygtede revolutio
l
l
ncere Udtalelse, som han itte senere
hat villet tilbagetalde).
Men selv bortset fra saadanne for
melle Veslutninger er Socialdemotra
tiets hele Taktik en videst muligt gen
nemført Kliassekamsp, der tilstmber at
stabe stedse dybere Kloster i Siamfuw
det for tilsisdst at omstyrte det, hvis
det bliver inuligt.
Man maa beundre den Tanletlar
hed og tent ud aigantiste Kraft, book
med Karl Marr fremstillede og arbei
dede for sit Program. Og dog maa
vi sont Kristne taae Afstand dersra,
fotdi det er fejlaatiat i sinse Udgangs
punlter og Grundideer, ogs der-for til
liae —- trods sin systematisie Konse
tvens -—— bliver uretfærdiat og pdelcegi
gende i sine Resultaten Jeg sigser nd
trnlteliat, at Vi sont Kristne maa taae
Afstand derfra. Thi det er min fulde
ste Overbevisnina, at den enefte Vej
til at løse de soriale Spørgsmaal
sundt oa tilfredsstillmde, er at lese
dem i Kriftendommens Anna .
Karl Marx toa sit Udganaspunkt i
Materialismen. Jlte alene alle sto
nomifte oa samfundstncessiae Forhold,
men ogsaa religiøsse oa aandelige Mog
yttinger var for ham tun forftellig
artede Udslags af materialiftisle Ams
ter. Kristendommen sselv rafede han
imod med en utrolig Blsindhed for
dens ophjcelpende og frelsende Magt.
Og itte en Tøddel har Socialdemo
tratiet forladt dette Standpunkt. J
1899 usdtalte Folletingsmand Harald
Jensen i Aarhus, at »Religionen vilde
aldrig mere blive den bcerende Kraft
i Udvitlingen; det var noget ncer urt
meligt for Arbejderne og deres Fsrere
at væte r-eligisse, i alt Fald itte uden
svi sit en —- nn Religion.« Og i
Aar indeholdt »Siocial-Denwlraten«
en Pinseartitel, hvorefter »den rsde
Due« — Socialdemotratiet —- er den
Aand, der stal genspde og entflabe
Verden.
Paa dette sprfte og afgørende Punkt
stiller Kristendommen andre og højere
Tanter. Den leerer os de aandelige
Værdiers altovervejende Betydning.
Fctinden det entelte Menneste eller
Sainfundet er gennemtrcengt af det
rette aandelige Liv, hat Mennestet el
ler Samfundet itte Betinaelfer for at
leve og virte lnttelikth Historien vib
ner derom. Dei bar alle Vegne oa
til alle Tider vift sin, at efter en aang
delia Verttelse med eftersplaensde rigt
aandeliat oa trifteliat Liv, er der ofte
fulat en traftia on lytlelia Fremaana
i social oa boraerlig Hensende. Den
haugianfte Vettelfe i.Norae i Beayn
detien af det nittrnre Aarlmndrede er
et faare lasreriat Etsempel herpaa med
den efterfølgende aode oa stcerle Op
bjælpning af Land-ists Jnoicratslilder
oa Sanifundsforhold.
Ild fra sit materialiftifte Synspuntt
ruftilledsc Karl Mart Printippet cin
Klagfetainpen som den arbejdenres
Etands Vaabeir Tet er let fortlar
tiat Thi llJtaterialisten aør interner
l)jettet. fordi den tun lckager Vægten
paa de ydre Tina. Da stlassfclainpen
er tun mulia i Egoismeng Tjeneste.
Det var i Egoismeng Nava, Karl
Marx fortyndtse Klassetampens Be
tt)dning. Under Klagfelainpen er
Eaenlcerliaheden den dricende Magt.
Maalet er easen Ophicrlpnina oa de
andre Wassers Tilintetaørelse Det
er ret betegnende, naar en Socialde
motrat paa det nylig afholdte Mode i
Konkertpalceet i Kobenhavn oin tvun
gen Voldgift udtalte, at hvis de ZU
Millioner Kronen der i Femaaret
1897——1901 tabtes her i Landet paa
Grund af Arbejdsftandsninaer, itke i
modsat Fald var tommet Arbejderne
tilgode, var der ingen stor Ulykte i
dette Tab. Rent bortset fra, at disse
Penge selvfølgelig vilde have gavnet
ogsaa Arbeiderftandsen, rummer denne
Udtalelfe i sine Grundsætninger en
gansle forfærdelig Egoist-me og et Ide
lceggende Satnfundssyn Blittet for
»"S-:1mfundsfa«llessiabet —- ogsaa det
;pt-onomisle — mangler.
I Med fm dybere Livsfarftaaelse
!ftemsbcerer Leisten-dummen et anidet
jtllrincip som det ene lytteligse og i
ISandhed velsignelsesriae, naar Sam
funsdet virtelig stal gaa fremad til
)bedre Kaar for Slægten Det er
Nassietærlsigihedem »Du stal elste din
Neste som dlg sel-v« — det er willen
dommens state Karlighedsbud. Hvor
dette Bud efterleves, er der Velsignelset
og gode Kaar i Folge. Der udsvesI
Arbejdet itle af Selvsyge vgl Began
ltgshed, og der strebet den ene ilke
efter at undertrytte og forfordele den
andeu. Men Arbede stee til hele
Samsundetg Irren-me og Meigele og
tun da tan der stades ssocial Fred og
Lytkr.
Ncestetcetlighedens Prnicip som
Dtivlrast i de sociale Forholsd et itle
en Utopi, sotdi insgen Klasse stulde
kunne dtives as Kerlighed til andre.
Historien beeret ogsaa her Vidnesbyth
For Ets. viset vott eget Lands Hi-!
stotie et stsott cg hetligt Etsempel her
paa i Bondestandens Ftigøtelse ved
Stavnsbaandets Løsning, det netov
gennemførtes ved Hjcelp a«f oplyste
Adelsmænd -og Borg-ere. Det et al
deles itke umuligt, at Samsundsklas
setne stal lunne samathejde i fcelles
Interesse Det et endogsaa den eneste
Vej til Slcegtens Lylte i social Hen
sende·
Der aives tetscetdige cg natutlige
Klassesotstelle, men der gives ogsaa
uretsætdiae oa nnatutligr. De føtste
tathte og stal itte bottrnddes. Ub
vitlinaen siabet dem, og de ftemttædet
sont historisle Rendsgekningey der
Vidnet om ,at Mennestene udviklcs
selvstcendiat ester Ejendorntnelighedet
ca indsividuelle Anlag. Og de tan
itte og skal itte botttyddes, ogsaa as
den Grund, at de er en Betingelsei
for Slægtens ogi Samsundets sundej
og lyktelige Udvilling. Natutlige For-s
stelligheder et itte en Ulytte, men en
Rigidomsiilde, der under btoderligt
Samarbejde givet Betingelset fsot en
alsidig og tsig Fremgang.
Men utetsærdige og unatutlige
Klassesotsielle tan og stal afskasses.
Trsr et mange ssaadanne til, og oste
maa Hjettet blsde ved at se saadanne
Uretscetdighedens søtgelige Folget-.
Men gennetn Klassetampen tan de ikte
assiasses. Den uddybet tun de una
tutlige Forstellr. De maa asstasses
gennem et Nestekcetlighedens Atbejde
mellem Samsundstlassetne.
Og ad samme Vej slal den enkelte
Stands Ophjcklpntng ste. At Klasse
undetgraver Klasse medsøret altid
Ulytte sor Samsundet sont Helhed og
tillige sot den sejtende Klasse selv.
Dettil et enhvet Klasse sot ashcengsig
as det hele Samsunds Bel.
Jkte mindst hat Ncestekætlighedens
Princip Betndning i Forholdet mellem
Atbejdere on Atbejdsgisvetr. Den nu
vætende Kampstillina ester de matt
ististe Teotier er ittse til Gavn sot
Santfundet ellet de paagældendeKlas
set selv. Den et bygaet paa en una
tutlia Spaltnina. Thi der tan i Vit
teliabeden itie tcentes starre Klasse
saellsesstab end mellem Atbejdete oa
Atbejdsgivete.
Det nittende Aarhundtedes indu
strielle Udritlina hat seldfølaelig staltt
andre Fotbold sot Arbejdetne end i
den aamle Husindustris Dage. Seer
lia hat Fabritgdristen med de saa Ars»
lsejdsaivete bidtaget til at sotme Ar-i
lsejderncs Jntetesset andetledes seid-I
stænriat end i tidliaere Tiber, da del
sleste Lunte naa at blive Smaamestre.
Men disie thltejdernes Interesses
aaat itte paa waer as Arbejdgaioeris
neg. Veaae Wassers Jntseteeset er!
nøje forbundr.—:. Beaae Patter er liac
itwttt interessetede i, at deres Ar
bcjdgsaa Da industrielle Virtscmbed
aaat stemad, on de et liae saa startt
interessetede i, at Arbejdsstandgnin
aet itte indtrasder. Arbcjdsstandgnina
tan blive ruinetende for Atbejdsaive
ten, oa de statagex Arbefdeten den
Jndtæat, lyvotaf han stal leve og uns
ketholde sin Familie. De Tab, sont
Atbejdsltandsninaetne sokvolder, sal
der haatdt til beage Sidet. En ved
Sstrite stemtvunget Lsnningssothøjel
se kan medføte, at Atbejdsgtveten
npsdrendigvis maa producete meaet du
tete end søt og dersor itte sinsdet til
sttcettelig Asssætnina sot sine Vater.
Da et Athejdeten blevet et Osser for
sit eget Etat-, idet han da saat Afsled
as Arbejsdsgiveren, sont ikle vedbliven
de tan beslæstige hant. Paa den an
den Sside er det itle en Fordel sor
Atbesdögiveken at ttntte Lpnnen una
tutligt nied. Thi han saat da daat
itaete Arbejdsktast og undetgraver
detved sig selv.
Endstønt saaledes Atbejdetnes oa
Arsbejdsgivetnes Jntetesset ttcedet
ansdetledes og hvet sot sigs mete sel"o
stcendigt srem end i tidligete Tiber,
staat de aldeles itle i Modst«tid, men
et paa det nøjeste sotbundne og as
shcengige as hinanden.
Det et denne Forstaaelse, som het
hjemtne hat søtt til Dannelsen as
,,Ktisteligt danst Fellessovbund for
Arbejdete og Atbejdsgivete.« Man hat
sotstaaet, at Samisundssothold ladet
sig itte bygge lykteltgt paa Kamp og
HKrtg, men at Klassesaelleöstabet maa
stemsdtages ogs viere det samlende
Midtspuntt. Det er de engelste Arbei
deres gamle Enighedstantet sta 1862.
men i tlatete og cedlete Form, sordi
den et taget op i et Nestekcrltghe
fdens Arbefde paa Kristendommens
Grund. Man hat fka visfe Sidet
villet insinuere, at Forbundet tun et
dvnnet, fordi troende Alrbejdere og
Arbejdsgivere favnede Mod til at fan
fsom betendende Krisine i de gamle
Kampforeningsek. Saadanne Udta
lelfer er fuldftændig misvisendr. »Kri
steligt danft Falles«forbund« er netop
dannet fom Udtkyt fsor det Mod, hvor
med tristne Arbejdere og Arbejdsgisvere
iør træde i Skranten for en anden og
mere ædel Forftaaelse of Samfunds
fotholdene. Bande Arbejdernes og
Arbejdsgivernes Organisationer tun
hoek for sig arbejde for meget berei
tigede Ting, men de gode Resultaier
naas itte gennem Klassetamp. »Res
steliqi dansk Feellesforbund« vil løfe
Spørgsmaalene i Kristendommens
Blond.
Tet er itte her mit Formaal at onl
tale ,,.5irifteliqt dansk Fællesforbund«s
Program og Fremtidsudsigier narr
mere. Dei hat værei min Hensigt at
Vise, hvorledes det «i Livets sociale
Spørgsmaal gældet om altid at finde
Fællesstabets Grundværdier, og der
nceft at Paavege, hvorledes sit-isten
dommens Aand stal være den drivende
Magt i Samfundsspørgsmaalenes
Løgning, fordi Kristendommen itte
alene er den entelte Mennestefjcels
Redningsantser, men ogsaa afgsiver de
bedsie og ædleste Tanter for Mennesie
livets Ordning i alle Forhold.
»Kr. Dbl.«
—-.-.-.-—
Kildm
H. V. Kaalund.
Af Kilderne smaa
tan blive en Aa,
af Bættene mcegtige Sttømmr.
Saa tan det og gaa
i Lisvet, du Smsaa,
thi Siordaad tan fodes af Dromme!
Men bliret dit Liv
tun en Leg mellem Sid,
tun Das mellem duftende Roset,
da plumres dit Sind,
da iørres det ind
og endet i spampede Moses.
Kost Sløvheden vert,
Vær frejdig og tcet
som Mitten, der risler i Stoven!
Spring frem som en Beet
fra Rosernes Hekt,
et Spejl for Guds Himmel foroven!
Svulm op til en Find!
Lad votge dit Mod,
hvor Vandhjul og Savmøller stære!
Lad Flaadernes Sejl
sig se i dii Spejl
og strøm scm i Havei med Aste!
En lraftig Prædikem
Der var en Gang en Præst s--- for
krellesJ der fom Var meael afl;eth as
sin Meniahed kaade for bang aace Ia
leic- oa aode Elientpels Sind
En Baa, mekenss han- ail omtrina
ea» beseate fin Meniahed, lkm llan oai
saa inb til en relhavencc Mand, der
bver Sondaa ail i Rief-H aa sont
lxoldt meaet af at tale om GUDS Ord.
»Geh Dag, min leere Lar5«, saade
Prceslem ,,Hvordan hat Te help-«
»Ja Tal, del aaar nol aodl,« spa
rede Lars. ,,Det var psenl af Pecc
sten al se indenfor, for jea inne-Ez, jeg
maa sige Tem, at jeg syntes svcert
gsodt om Preedilenen i Gaar, og del
ajorde min Kone oasaa Jegl lunre
saamen aodt bar-.- liat, at den harde
været endnu lrafliaere.«
«Aa ja, del lunde den maaste ogsaa.
Jeg trcer nasstem De hat Ret. De
sial have Tal, fotdi De siger mig det,
— jeg slal splae bietes Raad.«
»Ja, Prcesten maa lro mig,« fort
satle Monden ivtia, ,,navnlia det om
lOsmvendelsen og Getrigheden lnnde
visi aodt have været meget siarpere.
Paftvten aner faaknen ille, lwor man
ge Gniere og gertige vi har her i Me
nigheden; man kan blive arria bate
Ved at tcenke derpaa. Vi er jo doa
kristne Mennesier va lever ille alene
for denn-e Vserden, —- hvot lan man da
saadan bange fast ved Guld oa Gabe-?
Ja, Præsten maa tro mia, de Falk
lunne faamsen have aodt af at blive
talt rigtig traktiert til.«
»Ja, deri har De filkert Ret,« spa
rede Præften. Og saa kom de til at
tale vm andre Ting.
Tilsidst reiste Prassten sig for at
gaa, vg Manden fulgle ham ud.
»Je- led«·l meinesle as Dutzend-; Ec
lecnle Oil helbkedede mig vaa 24 TImet.«
M. S. Gift, Dawesville, Ky.
Da de kom nd i Fokftuen, ftod DI
ten til Kosten-et aaben, og der inde
hang der san mange Pølfer cg Stin
ter, saa det var en ten Fotnøjelse at
fe paa. Pkceften saa da ogsaa meget
fotnøjet paa al den rate Mad og stan
sede.
»Min kcere Lars«, sag-de han saa,
,,spr jeg lom ind til Dem, var jeg inde
hos Enlen ved Siden af, hun, som
for to Maoneder siden mistede sin
Mand. Hnn er en dygtigs Arme, men
det er alligsevel haardt nok for bensde
at forsørqe fem Bern; De kan tro,
bun trcenger saamen mange Gange til
en hjcelpfom Haand fra gode Menne
ster. Hør nu, min kære Lars, De
hat faa mange dejlige Stinler hern
genrss der, — gaa nu ind og hent mig
en af dem til hen’de.«
Monden ftod og tyggede lidt paa
Disfe Ord. »varledes mener Te? «
Jeg stal give hende en hel Stinke?«
sagte han faci. »Jeg vil give hende et
giodt Sstylte Fleft, —- det maa da Vg
faa være nok.« ·
,,Ja, De et fandelig en Mund ikkse
blot af Ord, men ogsaa af Gerning,
min tære Lars,« fagde Præsten. ,,Det
er pent af Dem, at De baade vil give
Lende Stinle og Flesi.«
,,Hm——lnn,« brummeke Lots, ,,det
var nu ikke gansle saavan, jeg mente.
Jeg synes, at Flesiet maatte vcete
nol.«
»Nej, nej, det mente De siklert ikke.
Hast paa, De stal foregaa de mange
Gniere og gerrige -i Men«igheden, som
De talte om, med et godt Eisempel og
vife dem, at vi er kristne Mennesler,
Ver levet ikle alene for denne Verden,
og at vi ille maa hænge fast med
vort Hjekte ved Gods vg» Guld, ikle
sandt?«
»Ja, Paftoren hat naturligvisRet,«
fagde Monden og løftcde en Stinke
ned.
»Naa, Fort-eh Lars,« sagdse Pre
ften. »Na flal jeg not fyrge for at
huste, hvad De sagde otn en endnu
lraftigere Prædiken om Gertighed.«
,,·-’farvel, Farvelk —- Ja, saa meget
kraftigere synes jeg nu alligevsel ille,
De behøver at gøre den, naar jeg rig
tig tcenkek min om,« sagde Mund-en og
liqede hen til Kragen, hvor Stinken
ikle længere hang.
—- Der er ille saa faa af os, der
ligefom Lats niol kunde ønfke Prwdikei
nen lidt kraftigere, for at bringe den i
Anvendelse itke paa os sein« men pcu
andre. »Folkebl.«
Do delig
La Grippc foranlcdigcdc Hierw
ingdonh
Nrrvositkt og daarlig Fortojclim
Mit-c anncr del-, at Mart lsurc
rrdbrdc mig.
M-« (5 L, »Im-d IN W tl Et. Microscop Jknnr
kr il u ltksidl MPlcm af M. E. blitl n 1 IN Tisl as
Zumle Hun il irrt ,,L«.I G min- qm nliq et alvsjrluit
Ill cr«Io.1i-)le1«l«siitn iq binsrllq Fokpgjkmz hmm
link-W uolsiklrdc iiq til h- t«lri1s,.1rom. IN lis» ai
kan sehst Hul«-b1si1nsx«gmumvtsi Mnssletnt Trn
IIUIIH Escusspelns ikJnla llc AnnwmsL Falle ils of
Lamm-D vix lnmldisndis Entntisa.clald. Im vil ihn-.
M lks l xl llsNes l nr tmi mims Eli-Wes M Tr Visite-«
brencmcl11.11p11ng,i-I-i alle dlgie lit-rl1mslil-.r Enmv
lumer iossvandt Moll itæxlr Smrucr knr Hi albkig
Inn il nagt-! tu TI-. Milsf Aulis-still Wills, rg leg
not-. as Neu-c and Livcr Vxllss cr m nimmst-» Mutw
mmc n.··
»Vo! Sau b«tsv rennt as Oscsllcslmdom i fix Lssdr Aut
J to Maankdck fIl lian ncrimt jagen Sow, da in bis
qondik at gnu- lmm Ti-, Will-is Heim Cur-.- med Neide
and Livcsr Will-s, m uu » lmn lund oq still-. Dan bar
rnbug lusitmet m Lægisundcrlslhe ils ou ist tin-d Mel-m
iaa Elllnltwiurixt J g til til He, at Tr. Mtlko’
Au i-Pain Bill-z silvnslluust lmr riter H Govcforn1m.
Im hat linvpige Ansstd al ne nøo doiedwnc m liar
ald m bit-m n grt dir faa lnntiu ll alp rq nun mig
Bis-di um « Wirt Allu- Mond, L Malt-, Mo
Alle Apomrfins litt-Jst oq ankamen-r den nnitr Rln
ile afTs.HA!ilcs«Læqi-I11lolct. Striv eitek in Amt am
Ren-allt«t oq Hi msiuqoon:me.
Ahn-ein Tr Mute-T Midiml Co» ElllmrL Isid.
Bøgcr
til
O
nedsatte Prisci-.
Vi hat modtaget mange gode billige
iBøgelys om ilte er opført i vort Kata
log Summe scelges til nedsat Pris,
saalænge Oplaget vater. Prisetne er
netw, og Bogerne sendes portofri«f, til
Oplaget et udsolgl, i den Orden, soml
Bestillingerne irrt-loben Slriv med
det samme, imden del er for sent.
UBøgerne beflilles efter Nummer.
105 Politik og Kristendmm en lille
Lejlighedsbetragtning af Otto
»Møller. 31 Sider i Omslag. Neb
sat fra 15 til 10c.
106 Om Borneskolsem En Eftetladt
Afhandling af Kristen Mitteler
Kett-, udgivet af Harald holten
96 Sider i Omflag. Nedsat fra
40 til 20cs
107. Marcus-Evan(;eliets Opfattelse
afHerrens Liv, fremstillet i Grund
trcek af Andersen, Sognepræst.
310 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.40 til 80c.
108. Lukas Evangeliets Opfattelfe af
Herrens Liv, fremstillet i Grund
træk af A. Anderfen, Sogneprcest.
251 Sider i Omslag. Nedsat fra
81.40 til 80c.
109. Johannes Evangeliets Opfattelse
afHerrens Liv, fremftillet i Grund
træt af A. Anderer, Soqnepræft
287 Sider i Omslag. Nedsgt fra
8140 til 80c.
110. En Pudels-Rost i Daninarls
Stumring, of Wilhelm Birkedal.
71 Sider i. O-mslag. Nedsat fra
40 til 20c.
111. Hvad er Sandhed? Ei Jndlceg
i. Vore Dages Trosftrid, af Freve
rit "Jungersen. 228 Sider i Om
slag. Nebsat fra s1.20 til 60c.
112. Minde om S. M. Sørensen,
Kateket i Køge. Død den 4de April
1878. Ved Frederik Jungersen.
128 Sider i. Omslag. Nedfat fra
60c. til 20c.
113· Mads Hausen, en Levnetsteg
ning af Peder R. Møller, med en
Efterftrift asf C. Ploug. 79 Sider
i Omflag. Nedfat fra 35 til 20c.
115- Til Forfvar for Kristentroens
Sandhed. En Haandsrcekning for
Lægfolk, af Frederil Jungerfen,
Præft ved KobenhavnsValgmenig
heb. 109 Sider i Omsiag. Neb
sat fta 40 til 50c.
116. Fondrag og Optegnelser af N.
J. Termansen. Med et Forord
af Ludvig Sehr-den 99 Sider i
Omslag. Nedsat fra 40 til 20c.
117. Jldsignaler og en EftetstrifL
To Bladartiller (med- et thord),
af Frederit Jungersen, Valgmenig
shedsproeft i Kobenhavm 31 Sider
i Omslag. Nedfat fra 20 til 10c.
118. Bedstemoder, Fortcelling af
Knud Skytte. 245 Sider i Omflag.
Nedsat fra 81.10 til 60c.
119. Luther og Grundtvig. En litte
lig Lejlighedsbetragtning, af Dr.
Fredril Nielfen. 92 Sider i Om
slag. Nedsat fra 60 til 40c.
120. Frits Boisen, en Ven, stildret af
en Ven. Vilhelm Birkedal. 82
Sidser i Omslag. Nedsat fra 40
til 20c.
121. Foltefrihed og Højkirielighed« Et
Jndlceg i Nutidens Kulturlamp
of A. M. St. Arctander, Kand.
teol. 111 Sider i Omslag. Red
sat fka 40 ti120c.
123. MiirksPrcedikener, af Charles
H· Spnrgeon, overfatte sra Engele
afV. B. 295 Sider i Bind. Nev
sat fra 8220 til 35140
124- Bertel Elmqanrd: .Hjemftav«1
Billeder fra Jnlland i Somrene
1885——86. 310 Sider i Bind.
Nedsat fra PLM til s1.20.
125· Fra det fvenste Kirleliv i de
sidste Hundrede Aar. Nogle Per- .
fon- og Tidsstildringer af Richard
Petersen. 309 Sider i Bind. Neb
sat fra 8220 til 31.70.
126. Bett Sengetid. En Moders
Ord til Børnene, af Augufta Mon
rier, med Forord af Sogneprcest
Thomas Rørdam. 129 Sider i
Bind. Nedsat fra 81.00 til 60c—
127. Richard Petersen: Fire Lins
billeder: Werner Abrahamson,
Ludvig Tuct, Moritz Arndt og
hans Forhold til Danmark, Poul
Moller 235 Sider, indbunden.
Nedsat fra PLTO til slpo
i html-h can-. Publ. you-g
i man-. neu-,
I
» sp« . EV: x
»- Ässstsqkjsij W F DXTVIYXJIX
» - Ding-, A VI LXX(’««’,X
» » , g- J« O» HQ
its '
i X «
--,«i« J II ! JEX
« z- JWHHJYLHM .- 1- I) ;
- . s -s s -- - - s -
J- --7-s-« XI z- EG
Drit Bundin Enebcekdrittn m m lasse
as Luni-ins Carl-Ermatt- Pkit « 5 Cm O, can
man tin-cred- 5 Gall-mer as en sum« beisam
kuie og sorstistenve Drit. Tityus-O as ren
ssnclmr. K ob punktirt-, den nieste c u.
Qar von-U aktiven 15 Aar. Tilfal i IO
vor-e Anmut-. Finde- vet sagen Aseu i e
ke· Nat-plag, faa spom Dei-es Grau-instit
kun- ven. sum-mer sum-i ones-alt M at fslse
vor tsssebcksikuv oq not-e pamilieksedlelmh
Sto- Foktikmmz meinst-man sent-es seit
vaa Fort-m ende. Laut-in s· ((v., 2448145s
47 W. Kinn e St« Ente-mo, Jll.
Alter-Malerin
oq andre sunstmqleML Iaqlvm Berti-mer« stoss
Iamt Lactdstqui oq Manne-Seme- ·. i. s. Uku
kamst oq billigt. I Bedite oq Weste Momqu Ism
('knlys colotio oq okewted csavss Immo.
Ostia-nackt tacht-sei vaa Its-mager til stunk-su
s· I. r. H. JENSLN,
St North Ast-s St« come-l Dies-, I-·