L
,,Danskeren,«
it balvugentlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivex of
DANISU LUTlI. l’U1lL.HOUSE,
Blait, Nebr.
« .D-nlktreu' udkommcr sys- Titxm og
Frei-aq.
Iris It. satgang i Te Forenede Stater
Il.50; til Udlandets I2.00.
Gabel betales iFoklkud. Bestilling, Ve
using, Adresfeforandring og alt endet
angaaende Bladet adresiersix
DÄNISH LUTH. PUBL. HOU8E,
Bleir, Nebr.
·Danskeren« ledes indtil videke of Past.
I. si. U users en lom Direktion-us
Vormund.
"lle Jndsendeller —- Afhaksbllngen kot
-·I-e Aktikler vg Korrespondancer sendes
til Past. A.M. Anderfen, Rt. l, Jrene,
South Dakota.
Nyheder lendes direkte til ,,Danskeren«,
Dr. D.. Blait, Nebr.
sateked It the Post Usiec et Blatt-, Hei-.
II second-blos matten
Ach-entsin- lckates made known upon
Idplicstiotx
»Danlkcrcu«
Iliver lendt til Sublkribcntey indtil nd
trykkelig Opsigelie moltageg af Udgiverne
Ig al Gæld er betalt, i Overensstemmelfe
Und De Forencde Staters Postlovr.
Naar Leeserne henvender sig til Full, der
werterer l Blut-eh enten for at ksbe bog
dem eller for at faa cplysaingek om det
werterede, bedes de altid omtale, at de faa
spertissememet i dem Mad- Det vil viere
til genfidig Num.
Luthers Bcevc.
il
Eaa godt som alle Luthcrk Biene
er doterede, og Date-en er faa spjet til
i Elutningen of Brevet,og hvis Dagen
hat Nadn efter en eller anden Person,
druger han Vette, og lwis det er Tai
gen føt ellet efter en saadan opnævnt
Dag, saa bestemrner han den i For
hold til denne. Som ejendommeliz
for hansBrevstrivning tan ogsao new
nes hans religisse Jndgangshilsen,
der minder som den, som bruges i avo
ftoliste Brevse. Scedvanlig begnnder
han Brevet med: »Naade og Fred«,
undettiden med Tilføjelsen ,,i Kri:
ftus« ellet »K» vor Herre« eller »Her
ten« eller i »Gud Fadet og den Hetre
Jesus ".Kkistus«; ngaa tan han begnn
de sanledses: »Tr-ft og Frelfe i Her
ren« eller «Frelfe og Fred«; dog finde-J
der ogsaa adsiillige Breve as hom, der
fuldsftændigt manglet denne religiøfe
Jndgangshilfen. J de allerfleste af
hans Breve sinder vi bibelsie Citater,
og man maa her beundre hans enestaa
ende Evne til en praktisiAnvendelfe af
Bibelens Ord poa Livets fotstellige
Forhold. Ja, Luthets Bibeltundftab
virter næsten ovetvældcnde paa en,
naar det tages i Betragtning, hvilte
vceldige Krav der stilledes til ham fra
Livets praktiste Side. Denne Bibel
kunsdsiab erhvervesde han fig for det
føtste ved en grundig didensiasbelig
Behandling of Bibelen, dels ved Oder
scettelfesatbejder og dels ved Fort-pli
ninger, og for det andet detved, at han
levede i sin Bibel; den var hans studi
ge Næring for hans indu, teligissc
Liv, og i den ssgte han sin Trost og
Kraft under alle vanftelige Fokhold,
som Livet fremd-d for dam. Ja,
Bestceftigelsen med den hellige Skrift
var Luthets et og alt, og ttte alene
hjenttne, men ogsaa paa long-re Rei
set var han travlt optaget beruf. Do
hakt under Rigsdagen i Angst-arg 15
30 opholdt sig paa Eisng Fcftning,
striver han i et Btev til Filip Me
lanchtom »Otnsidet hat vi da, min
trete Filir, maet dette vott Senat
Vierg; men vi vil site os et Zion
hsmfngstMtth
ene fpt Salt-verac, den unt-en for
Profetetne og en- ttedie for Melan-;
men heetil vil der gan« Tit-. Stedet
et i Sandhed behageligt og meget be
tvetnt fis -IEMIIIM.« Mtdlettid
holdt hatt en Magen Feste, da han
sirev dette But-, httbset fes of en se
, net-e Usdtuielle i femme Beet-: »Dein
Won- ieg til Etex- i-ntin Feriezthi
Kasten need ins-se Begier vg- Papim et
endnu site MAX-Hätt et- siev fee
v ««««·"» Stkd MUIM- steil-Its i
Iciikxikssx iii sus- ysussmtidig seu
kee en Betrags-sing over Sol-wen Us
fttivet han- »!Itc Ost dirs-e denkt
sang til den M, spm jeg anfet
for min equ- Nat U taget min egen
wascme Messung-ist«
szse WÆUS Sein-) Oper
ten, naar jeg unrertidsen tnaa staune
mit Hored for det større Atbejde og
lade Profeternes Oversættelse hvile,
hviltet Arbejde jeg bog haaber fnatt at
faa fuldført.«
Er disse Otd ilte en slaaende Ka
taktetistit af Lutheks Forhold til Bib
len? Naar han med De faa Hjælpe
midler. sont han havbe for Haanden,
havde atbejdet sig tritt ved den viben
sichelige Behand-ling« af Biblem saa
var det ham en Venertsvcgselse at gaa
til den opbyggelige, i dette Tilfælbe
Salme 118, fom han kalder sin egen
Zahne og berom sigek han tangere
henne i Brevct: ,,Men hvis nogen vil
anfe det scekt af mig, at jeq roter mig
af renne Salme som min Ejendom,
Da Den jo bog er fælles for hele Vet
den, saa vide han, at Salmen itte fra
tages nogen. fordi den er min. Kri
ftus er jo ogsaa min, og et og bliver
ligefuldt den femme Kristus for alle
hellige. Jeg vil ikte være en stinva
Ejetmand, men en glad Meddeler.«
Ja, saabanne rige og smutte Tonler
lunde befkæftige hom, naar han, trcrt
efter det anstrengende Arbejde, nod
Opbngnelfens Glæde Naat han med
friste Kræfter tog fat paa sit Bibel
ftudium, saa var ban den aktive-, den
der ved Vipenftabens Mit-let søgte den
klare Etlendelfe, Der tunde komme an
Dre til Gab-ex men naat han iaa blev
trat, ja saa blev hart poa en Maake
den passive oq Bibl-en den aktive, idef
benne meddeler hatn sine anndeliqe
Statte til Beriqelse for bang religisie
Liv, fanledez at ban ftnklet herveo at
r lunde tage fat M Det anstrengend-:
Arbeit-e De fleste vilde maafte i Lu
therg Stet- have taget sig en Lut paa
en Sofa eller stigt oq san der sinde
.Hvilen. Luther dekimod bar sig an
Derledeg ad; ligesom Ktiftus fandt
sHvile ved at fjerne sig og iaa i sin En
fomhed give sig hen i Btnnen til Fa
Herein fauler-es bar Luther sig ad paa
en lignende Maade.
! Og lwis saa hans Helbred under
tiden svigtede hom, tabte ban itle Mo
det, men forstod ogsaa bet at berige
sit teligisse Liv. Dette set vi af et
;an"vet Btev fta Col-arg til F. Me
lanchton: her striver han: »Va: itte
betmnret for mit Helbted; thi oel er
det noget vallende . . . . . . . lan jeg
itte lasse og sitive, saa tan jeg doa
overveje og bede ..... og vereftet
sove, efter sprft at have spillet og tun
get.« Var L. for ttcet og svag til at
virte fom Kirlens Reformator, for
stov han ved teligiss Overvsejelse, ver
Bsnner og Salmemelrdier at viel-.
svm sin enen Siæls Reformator.
Naat vi da fauleves fet, hvotleves
L. levede og aandede i sin Bib:l, on
bertil saa fsjes hans geniale, praktifte
Blit paa Mennefkelivet, faa fotftaas
vi, at ban sont ingen enden moatte
vcete i Stand til at bringe en lebende
Vetselvittning i Stand mellem Bib
lens Otd og Livets fotftellige For
holt-, on det et derfct meget tust-Jas
!ix:t, at denne Vetgtlvittnina maakt
fette sin Ftugt i bans Btevslrivninq
Og det var itte alene det nsye Testa
mente, men ogsaa i fætlig Grad det
gl. T» sotn han foestod at brugez Lu
thets mcgtige Aansd formen-ehe i det
garnmelteftatnentlige Otd at sinde
Guldtotn og cgte Vetter-, ct Punkt,
hvot vor Tid pas enlelte Undtagelfer
nm staat langt tilbage for hom.
Som Etszmpel paa, lworledes L. i
sine Bxeoe fotstod ptatttft at anvenve
Biblen, tan ftlgende nævnes. J et
Btev fka 1516 til Michael DresseL
Augultineeptioc i Neustadt citeeer
han Sol-ne 110: »Hast min iblandt
Dine Genuss Is heut-ed vil hatt
Its-, at det ilte oltid et Frei-, man sisl
bessre; han« strivee nemlig: ,,J stget
oq begerer Frev. men pag geistig
Monde, thi J spgee den Frei-, sont
Arbeit keine-. itte den, Krisini sit-er
Ved J iste, tcreste Indes-, at thit der
ved bitter Gusd vtdundetlisst i sit Falk,
at bcu hat sit-si- Jved Ins-di i Mee
den«, og san bemäsee saa til Salme
110. Qrdene i Salt-Im handlee otn
den theottgttste Amse, men at de til
lise tun-mer en dyb trifteltg Saat-heb
link Mat. 1034 f.), det havde L· sit
Sie sahe-it ten J et Brev fta 1517
til Quefyrfte os Ertebistpp Albrecht
ALTE-ins talee han ow, at den Bef,
;-sotu;fm»ztilLit-et, er latet-er og trans,
las zst ZU Weste-« der feelses, ee
spat »g! engen-se stand der rkvei at
Ist Abg-« Cum 4 ,.11) J et stets fes
stttlpaveseoh 10.talex hartem
:IMIW-e sont dem ver abfu
:see Hollet ps enden-der pas dem W
Jus Z: «Ve?ederdemhudenos
W wähnt-Hi ve wettet sie tel
Mk
J et M takes-MS til Anteile-us
·Liuk sikivek hau i Anievning as Pyg
tet om, at nogie Stormænd vil lade
harn hænge eller dtutne, at Jesus vg
faa taler til hom, naar han siget:
»Jeg vil vise ham, hvormeget det bsk
ham at lide for mit Navns Styld.«
(Act. 9, 16). Man forstqat, at en
Mond met) det Livssyn, der kommer
frem ident- Atrvendtlfe. pat i W
til at bringe stote Ofte for Sandh
den, og at dan ikte lob sig aufs-ste,
da han stvd ovetfvt Du- giittsejde
Fotsamiing paa Rigstgen i WI;
i vækste Tilfcklde tunde dog tun de
ovennævnte Striftotd sie Fyldestz og
dem any-sendet jo L. paa sig seit-. J et
Btev fra 1528 til de Kristne i Dolland
firivet han til Tksst for dem under
Trængselen, hvorved de hat faaet to
Martin-en »Na last-er man, hvad dette
Otd bos Jesajas vil sige: Beter
glade i thengsleM Nun en liden
Stand sijuier jeg mit Ansigt for Dig,
men med evig Mistundhed vil jeg op
tage Dig til mig (Jes. 54, 8). Jeg et»
hos Dig i Din Nod, og jeg vil fti
Dig og herliggske Dig: thi Du tendetj
mitNavn sSalnL 91,14——15). Smal-?
tere og mere tmssende Ord tunde vers
rel næppe anvensdes i denne Sag. Ogi
i et Btev fra 1524 til en s:vang:eliii!
Kristen i Holland, Lambert Tom, bess
der hun denn-.- om und-et Tkængsletnei
at erindke Striftokdsen »Ist-g et hosi
ham i hanc-Nod; han hat Lyft til mig,!
Verfor vii jeg hjcelve ham nd; hcm ten-I
der mit Nat-m derfor vil jeg besiætmef
han« Samt-est var jo i Nod og hoidti
bog fast ved sin Betendselfe, saa at
ban viste sig som en, om kwem Her-»
ten tunne sige: Han hat Lyst til
mig«, og paa hvem Luther derer
ttygt tunde anrende den kige Forjæk
telse om Hjælpen ovenfra. —
,-—
Makkdonikn
lEster »Kr. Tbl.«)
Zanrsynligheden talet nu for, at
ret itte blickt en altnindelig Rejsning
i Matedonien i Aar, og di ftyldet det:
for Lassetne en Odersigt oder, hvors
ledes da Forholdene et detnede. Thi
man maa ilte tto, at —- fordi der
ilte blivet nagen almindelig Rejsnina
detnede i Aat —- at det faa itle ad
Aate iellet maaste allerede til nieste
Aar dlidet en almindelig Rejsning, ag
d25uden fartscrttes den sptedte Rejs
ning uafbtudt, ligesom Wandern-tie
net ellet Urwesenet stadig trives.
Men det er lyttedes Europa ogTyr
liet i Farening at hindre Rejsningen
«- lean De tedolutionæte matedansie
L.Vere, Nejsningens Forberedete, hat
Ilttig nraen Binde tilsigtet at tage
det op i en Kamp i aaben Matt med
den tntliste Heer. Te dar omspundet
l;-ele Matedvnien med et Net af Komi
teet, Ewig Les-ne et Officeter, Prasser
ca Lctrete eller med andre Ltd de,
iom i det itte meget civiliferede Land
Ytaar hsjete end den egentlige Almue,
·a ret hat-Je dcetet muligt ded Hjælp
If dette Apparat virtelig at faa en
Rejsning i Stand. Men de entwei
sie Stotmagtet, fettlig Rusland og
Oftrig, hat i den Gtad sat Bulgatien
Stolen fot Daten, at Matedonerne
ilte tutde vente Hjælp fra Bulgarien,
ca samtidia hat Tyttiet ophobet starre·
sq starre Trospdetnasser i hele Mate
donien —- henved 200000 Mand —, »
facledes at det i Aar blev fatte og
fette Udsigtet for et lytteligt Udfaldi
af en almindelig Rejsning.
Men Forholdene vil itte tunne ded-»
blive at holde sig saaledes, ag det er
bette, sorn Matedonerne regnet med."
Te ded, at de en Gang maa og ital
blive fri fet det tdttiste Vertedstnme
i Europa, og Tytdeene ded det seit-.
Tfyi de slaviste Fvltestamenet paa Bal
tsanhalvsen er lanat de taltlgfte, Tyr
«terne langt de fetteste, maafte kein
spm 1 ntod S, pg denne Omfteendighed
«vil i Lengsden gjte det as need Tyr
ketnr. Tyttetne i Europa vilde end
da i militæt Denseende W de spa
geste oveefot de paa Baltanhavsen
boende itteinttlitætt udntftsede Krist
ne, lwis de stnlde strle alene paa
detes i det entomisste Tyrti ftaaende
Treppen Men de hat baade fst og
nu dtaget state Refetder samtnen fta
det egentlige tyttisie Hovedland: Lil
kleasien, hvot de ser et den·taltisgste
Fallestamsmr. ag hwttil de ded, at de
selv en Gang maa ttætte sig Albas-,
noat de blivet udjagne af Europa. -
Men den state Krigtmagt, sont tz
Ofebliktet et madilfseret dg staat i detl
eutdpætsie Tdtti for at hindre en al
mindellg matedonft Reis-sing vil ikte
i Langden tunne holdes paa Benenegi
Europa, og niavnlig hermed er detxat
iMateddnetne regnet. De ved nemlig
at den tytliile Stets-emsig som altid
hat dæret slunlen, for hver eneste Dag,
der gaar, bliver mere og mete ude of
Stand til ni udbetale Soldaterne
Sold, at som Folge deraf de tyrlisle
Zoldater tilsidst vil blive nodte til —
Eligesom i Lillensien — at sorge for
kderes eget linderhold, og at det til
sidst vil ssre til saadanne Stande-let
sog Soldaterrevolter, at Stormagtetne
iiilsivst kiivek nsdt en at Icgge sig
Limellern paa en helt anden Maade, end
Ihidtil ee stet. Thi et et, dsvad der
tIn gaa i Lilleasien, et andet er, hoor
anterne staat dverfor en uaibrudt
sjendtlig Besollning, som ille godvil
lig udleverer noqet til den tyrlsisieHcer,
der er dens egen Un«dertrylter.
Tiden er altsaa Matedonernes For
bundsfeelle, og iniedens den gaar,
glernmet de itle at forderede sig til den
Befrieliegdag, sorn siltert dil komme.
Tekfor opgives »Bandevcesenei« heller
älte, fordi den almindelige Rejsning
er opfat. Tdertimcd Der er ester
iaa daalidelige Oplnsninger, socn lan
ilassees, benved 7000 Bulgarer og Ma
tedonere sont siadig Bandeniedlemmer
iide i de dilde og stodrige Vierge« on
diese Bander og Komiteer vil over-ho
vedet itte blioe oplpite, set Matedos
nien er iriet frei tnrtist Ann. Hernd
i Viergene wer de ninledonsle Bsnder
en deres Sonnen nnar de tan se dere;
Snit, der indovee de i Banden-dessen
der derer dender de —- tilsnnelndende
ufiyldige - i merke Ncetier tilbcige til
deres ferddanlige Dont i Landsbnerne
og dnn Landet — for, naar det al
mindelige Signal en Gang tnlder, da
at viere rede til at rejie sig sdm een
Mond mod Tntlerne.
Men foruden pa: Tiden on paa sig
ielv itoler Maledoner vao Bulgarien,
fra hviltet Land der firømmer dein en
almindelig Sympati vg viktsoinHjcelp
i Mode. Thi vel hnr den bulgcrrste
Regering maattet lade, sein oin den
undertrnlie og virkelig ogsaa spgi at
hindre Bande- og Komitedannelser i
felve Bulgariem nien den dar blot ver
ret ude as Stand til at gsre det paa
virlsorn Monde. og Flertallei af den
bulgorsle Regerings Medlemmet har
altid sympatiserei med Stammefræn
derne i Matedonien, ddad enten sau»
Ministetiet i Balgarien hedder Da
nev, sorn det for en god Maonedstid
siden asgciaede, eller Petrov soin det nu
siddendr. Navnene er i denne Fort-in
delse ligegyldige, enhveeBulgatet sym
patiserer — som Bulgarer —- rned
sine religisse og sptoglige Frænder og
Luni-knieend der blot bor paa den an
den Side Gransen og better Navnet:
Matedvneene. Forslellen pas de hul
garste Ministerier er i heuseende til
det maledonsie Sspotgsmaal blot, om
de er mer eller mindre svrfigtige i Hen
seende til den hemmelige vg oabenlyie
Underststtelse, de nder Maledonerne,
og det nuvceeenke Ministerium Petrod
vil sitlert hold-: ndget igen i denne
Henseende.
Men dog tan ingen bulgarsl Rege
ting hindre, at den bulgarsle Grænse
til Tyrtiet orerslrides ai lige saa
mange Fridedsleeinpere, ssorn der dar
Lyst til at ovetstride den. Grænsen
er saa udstratt, saa bjergrig vg vild.
Not-treue i de siore Slove saa entkle,
ligesvni de tnrtisle Soldater paa deres
Bagtposter idville Matedonerne socn
Landetandbyggere lender i Forvejen)
sover saa teygt sra Solens Nedgana
til dens Odgang, at et udegreensei
Anteil Bulgarer lan vandre insd over
den tyrtiste Grænse og tilbage igen.
Decier er det heller ilte saa underlng
at man dlandt de sangne Hier-ekle
dete dar sundet dnlgarsie Osfieererztdi
adsdillise fleee as diife let-er nu spm
balde Reden ude blandt de maledonste
Vierge. De ded, at Europa dar soc
meidt Matedoniesi Sag, fern det for
raadee alle Sagen i hdilte de entelte
ySipktnagtee ilte er eni es stetlt in
teeeiserede mutig i wagelig Dense
sende og de dar derfor ansiillet det
tilgsidelige, men seldsslgelig alligedel
urigtig Riesen-erneut at — naar Eu
ropa alligevel dog hast-de forraadt dem
lvg odethodedet itle ritet paa sig usden
as rent selvkske Venfyry saa maatte
de maledonste Oprstöledere prsve,
hvotledes det vilde virle paa dette
seldsannne Europa, naar man direkte
and sig til at angribe det paa dets
Messung og begtmdte at leiste med
Dynamitbpmber paa de internatio
nale Panier i Lin-lieh f. Ets. i Sa
Flvnsilt Frei dette Frei-g er de dog
Theldiqdii asstaaet iden allersidste Tid
Eiter at de saaledes allerede hat
leennenrlevet en Dei as de Erst-ringen
sont sue-tue see- eiwkist sie-de under
den sndasrilansie Reig, dvor de Side
eisgtey sont foregsv en emprdentlio
Sympati for dem, dog ikte tøtte en
Finger for at hjælpe dem, sendet Ma
kedonetne nu deres Midlets Begrenz
ning og fortsætter det daglige og Hos
fatlige Agitationsatbejde i det stsnne,.
men faa hmgede Land. Der siddet
for TideKCIe sein-du end 3000 Bal
gater oqukedonet i tytkiste Iangs
ler, itte faa et alleeede faldne under
Sammeastsdene used de tyrtiste Trop-;
pet, og de, der fstst falsder i Bienenei
Alpen siippet itte saa let nd igen,
sundtagen nagt Stotmagteme vedx
Ldekes Gesandtet gsr Forestillinger i
Konstantinopeh thi da losladeö et og
andet Sted nogle, som forleden i Mo
ncftir (midt i Matedvnien), hvor der
ngsaa fad ikke mindre end 400 Fan
get i Byens lille Fængsseb
Tet maa vcete fkygtelige Kaar at
ileve under deutet-, Kaut, vi her-hiern
Hne itte tigtig fattet, fordi Livets
Jsimpleste Goder som Sittethed over
Pfot Mord, Brand, Voldtckgst, Oder-sum
og Reveri et os nogenlunde garante
ret. De Kristne nede i Europas ind
oftligste Hist-te hat ingen saadan Sit
tethed, Mamdene et for en stvk Dels
Ver-kommende i Biergene; men hock
ten de eller de hjemmeblevne Kvindek
et sikre, og ingen ved — blot i Henhold
til en Sandsynlighedsberegning —,
om bang eller hendes Kette er i Live,
naar Degen tinder ud. Denne Til
ftand er endda saa meget mere una
tutlig, som det et Flektallet, de fla
vislc Rriftne danebe, der sutter under
M«indtetallets, Tyrtetnes, Aug. Det
eneste Haab er da, at Tilftanden itte
vil note mange Aar endnu.
« - Denk Haab vii im btive bkstcmmet
4-Ä —
Bogaumcldclsr.
Ei tyeketigt Liv.
»Hu cis-Miso Secket oi . luppy Use-«
PaaDanstvedBiggoLunD,
Grosserer.
Der er ingen Tvtvl om, at denne
»lille Bog paa 218 Ottavsider et en of»
de veerdifuldeste Bot-eh en troende
Mond eller Kvinde tan faa i Hande. I
Dei er itte dens direkte Formaal at
stildre Syndens Tyb og Menneste
hjærtets Fordcewelse, men den for-!
tæller enfoldigi og sandt Ud as rig dg«
dyb versonlig Erfaring om, hviltet
uendeligt Fond af Kraft og Varme,
Fred og Glæde, ja Salighed der dag-i
lig san tilflyde et Guds Born i vors
Herres Jesu Kristi Tro I
»Et lvttetiqt Liv« hat 1 tangere Tid
været udsolgt baade i Donmart oqi
Amerika. Nu, da den atter er at fanj
i nv oa fotbedret Udgave, bot hvert
eneste troende Hjem i Amerika for- !
inne siq med ren. Det er i Sansdhed;
imen Talemaade eller Flostel, ati
Guid itte tun opdeje Vertdien af denneH
lille Bog, der tun tobes i Danish Luth.
lPubl. House for 45 Qnts indbundenj
!
i
, Barinhicettighed. i
x—)-.
To moderne tlcedte Kvinder steJ
ind i en Amsterdam Avenue Sporvogn
ved 52 Gade en meget told Morgen
Eftund forleden fortceller »New
JYort Times«. De talte livligt og for
lcrgteligt om en vis Klub, hvis Press
Isdents Opfer-set med Hean til Klub
Hbcns Reglemeni i hsjeste Grad havde
Iforarget dem. De gjorde sig ingen
sUmage for at stjule detes Forditrelse
Jog talie hsjt not til at tunne direk
as Sporvognens andre Passagexer,
for det mefte veltleedte Fett Mænd
lmed opsmpgede Frattetravet og Kinn
det i varmt Pelsvætt
; »De! er tun de eige, svm ere fuld
stammen hjærteltse,« sagde den yngfte
iaf de Talende. »Jeg ved aldrig, at
Idet bar staaet seit i min not saa nd
zstratte Erst-ring, at jo fleee Penge Fett
Ihm-, deö mindre Vierteng De givet
til BarmhiertighedssGewingey stin
jpelt hen foidi de stumme sig for at
;sige nej, eller tnste deres Ravne of
;fentliggjorte, men Du vil aidtig sinde,
Wut ,de gir noget af ren mennestelig
sSympathL fordi de ingen dar. , Med
tgang tynes at hat-e gjort deres HI- erter
List Sten·«
j- Hort efter standsede Begn: n on en
Mone, som bar et Speer-beim etwan
qelig les-n niilftreettelin indkmllet i et
teeenet Sinn-L steg ind e Vegnen. Linn
lMr smeqet bleg on Waer ou satt-sa,
men net tlcdt. va hendeö header-,
som dir bate, var blau as Hulde.
Ved ncefte Sterne standsede Brauen
attee for at lade en anden Kvtnte
stige ind, en ung, smuk Dame, ind
hyllet fra Hoved til Fod i en lang,
lys pelsvcektsforet Kaabe, og en Hat,
som tydelig not var kommen fraParis.
Jdet hun satte fig, høttes en svag
Raölen af hendes Siltestsrtet, og ef
tet at hun havde betalt Kondultsrem
sit hun«Øje»paa de to Panier-, som
havde talt saa ivtigt samtnen, ist
hun tom ind, og besvatede deres fini
lende Hilsen lidt reserveret. Detfta
faldt hendes Blil paa den af Kulde
fleelvende lille Kone lige osvetfve den
de, og uden at betænte sig tejste hun
sig op og tog Plads ved Siden af Ko
nen.
»Ved De, at Detes lille Bat-n set
svcekt fotftossen ud?« sagde hun, idet
hun lagde sin sint behandftede haand
paa det gamle, tceknede Shatvi. »Er
hun itle for daatligt indpatlet paa.
en saa told Dag?«
,,Det et alt, hvad jeg har,« svatede
Modeten med tot Stemme. »Hu»
syntes at vaete syg i Morges, og jeg
havde ilte Hierte til at lade hende ligge
hjemme, medens jeg git ud. Jeg et
paa Vejen til Fabkillen eftet mit Ar
bejde for hele Ugen, som jeg udføter
i mit Hiern. Jeg lan itte arbejde ute
med en saadan lille en, fotftaar De
not.«
Den lille Haand fom Damen havde
taget Shawlet bott fra, var ganfle
blaa, og Bsarnets Llnsigt var spøgelsess
agtigt hvidt og forttultei.
i »Jeg tror itle, hun er sog: hun et
Ibare told«, sagde den fremmeke
mildt
L Hun saa ned over sin eaen Draat;
»men der var intet, fom tunde tages ai;
jthi alt Pelsvckttet var fastet til Staa
»den.
»Hvis De vil lade misg holde Bar
Enet under min Kaabe et lille Øieblit,
tror jeg, hun snakt vil blive varm,«
fokeslog hun.
Hun tastede Opslaget paa sin dris
forede Knabe tilbage og tryttede den
tcernede Byldt mod sit varme Hjette
og lagde sin vakme Kind ned mod det
lolde, lille Ansigt.
«Jeg stal beste hende over til Fa
btillen, hviö De vil lade mig faa
Lov,« fagde hun venligt til Moderen,
»saa hun ikte ital blive tolsd iaen, for
vi sinde noget vakmere Tsj til hende.
Jkg hat ingen Bttn selv; men jeg hol
der faa ineget af smaa. Det get alle
Kvindet. teenlet jeg. De smaa Stal
lee ere faa ssde og hjælpelpse.«
De steg af ved Honiton Streei, den
hsje, smuttleedte Kvinde bat Barnet
paa sine start-e Arme, og den anden
Kvinde fulgte eftee med et Udttyt af
Foeundting i sit blege Anstat.
»Du tan vcete sittet paa, at den
lille Pige tommer itle til at fkyse igen
i Vintet«, bewertet-e en Mand, som
havde fulgt del lille Opttin med leven
de Interesse.
»Ved du, det var den tenneite, lille
Batmhjeettighedshandling, jeg» hat set
nagen Dag? Og en riß Kvinde til
med«, tilssiede han med et Blit paa
de to-Spottete over Rigdom
En stot Vækkclfe i Japan.
Om en saadan mægtigVæktelse stri
veii der til »Jstaels Hoffnung«, som
udgaat i Wandsbech
J de fotlsbne Uget siden Mit-ten af
Mai Maanev et der stet et underligt
Naadensvektk i Tour-. En saadan
Vettelse et ikke oplevet siben 1888.
J dijse 6 Uget hat ovet 4000 meldst
sig»·«svm ftelsesspgende Mennesket, og
mange albern et blevne omvendte til
Gar-; Affen eftet Affen hat de prote
stantiste Kitket betet opfyldie af al
votsfyldte Ach-tm- Vaskkelsen hat
naaet et Otnfang, hvotom selv de mesi
fothaabningöfulde ikke hat vovet at
dumm-. Ptæftetneö ogs deteö Med
hjælpetes Tro et bleven mastig fun
Iet, oq de iapanesiste Kristne et fyldte
med ftejdigt Haab om, at betten vil
atte endnu stItte Ting. Denne det
20. Aarhundtedes Bevcegelse et me
get lovendr. Bevcgelsen i Totio
matt-s alletebe pgsaa i andre Dele as
Landen Kitken fvtbetedet sig alletede
Fil« Dosten. J Yotohaina hat alletede
meldt sig vver 500 ftelsesssgende
Mennesiet. Ogsaa vor Kikte hat
faaet sin Del of denn-e Siehst-it Vi
hat osvet 500 spgende og otnvendte i
Kudam 200 i Gift-Ich 150 i Mita og
ligesaa manae n· Tsuhiji og alletede
over 100 i Yotsuya og Royamia oq
et stott Antal i Asabusa —- Navnek
paa vot Bytitse Ptcestetne hat Han
detne mete end fulde, httsten et stot,
wen Atbejdetne et faa.