MMMWW
»Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Frcdag TirsdagS-mdgaveo ,,Vanfkeren« kostet kun il.50 per Vorgang.
Nr. 59. Blair, Nebr» Tirsdag EIN Juli 19(I:3. 12tc Aarg.
Nationalfølelse
og Samfundsbevidsthed.
Ved Zlolenmdet i Aarhug holdt
Zeminarieforstander Vinther, Sitte
borg, et Foredrag om »Sund lldvil
lina as ten nationale Følelse og Sam
fundgforstaaelse«, som vi gengiver ef
ter »Aarh. Stiftst.«
Gennern alle civiliserede Lande gaar
Der en falle-H bred Aulturftwm som
bevirter, at der er store Ligheder i de
forstellige Lande og mellem de fortkl
lige Nationen Men jaevnsides nied den
gaar der flere mindre Strocnme, som
maafte særlia er mærlbare i de finaa
Lande, og tet er den nationaleBevidft
hed og Følelsr.
Nationaliteten er som den« Stam
ne, hvorfra Foltcts indre Liv cg
Ejendomrneltghed gror frem, og den
staar i den allernpjefte Forbindelse
med Eproget. Dei er maafte inuligt
aennem en Aarrætte at faa et Folt
til at forandre Sprog ved Tvana, men
derbe-d tvckler man Foltets Sirt-L
Selv om man er not saa dnatia ca
erfaren i et fremmed Sprca, tan man
daa itte i den Grad læage sin Sjcel
i det, fom man tan paa sit eaet Falls
Eproa
Oele vor Nationalitet er prckaet af
det Land, vi levek i. Det oa detg Na
tur aiver os Zærvreea oa Jndtrnl,
sont tun tan udtmttes paa vort eaet
Zprca, oa soin faar Udtryl i vor Lite
ratur, vor Follesana cg Salmesang,
ja endoa noaet faa internationalt sont
vor Videnslab har sit nationsale Sar
pur-a
Aldrig nogensinde hat vi haft en
riaere danst Kultur at spre Unadoin
men ino i srnd netop nu. Tiet acelder
lslot oni at faa Ungdomrnen til at
finde fm Pladg i vort Samfund, læte
den at arbejde videre paa dettes Op
bnanina, oa ille at rive ned. Det er
fand national Opdraaelfe.
Beannrelsen stal ste i Hiennnet, hvor
Grundlcaet for den nationale Optim
gelse ftal ste ved at indpode Bornene
aode Eamfundsvaner. llden disse
bliver al Nationalitetssplelse golde og
tottttne Frosch
Oa her er Fare for, at Oydragelsen
i mange Hjem itte tommer til at
virte, fsotn den bsr ——- idet Forældrene
enten ilte hat den rette Forstaaelse af
deres Opgave eller Hjemmet er for
fattigt til at tunne yde en virkelig Op
dragselse. Nutidens oprivende Ten
denset bevirter ofte, at Sarnfundsvm
nerne faar Tilfceldighedens Præg.
Snart hat Bprnene itle Spor af Ret,
og snart er de hjemmets Tyrannen
Det er en svm Opgave at trcesse
det rette. Born maa have Lov at rsre
fu«-, men der maa viere Ksaratter i
Opdragelsen. Det var beri, den gam-:
meldags Opdragelse hat-de sin Styrte.
Al national Opdragelse maa op
bygges paa focial Opdragelse. Et
hvert Bat-n bsr have stn egen Lin for
sit personlige Arbeit-e Derved vak
tes Samfundsbevidftheden has Bar
net, og det leerer at verdsætte Bar
bier, naar det faae noget af sit eget.
hvorledes stal Barnet nn ftres ind
i Kulturens Verdens
Ja, det maa ste i Stolen, og der er
ilte et Jag, som ille lan benyttes til
at fsre ind i dansi Kultur.
Tit at begynde med hat Barnet in
gen Nationalftlelfe, saa lidt fsom Ali-l
giss Ftlelse, men det er verfor en af
Stolens sttrste Opgaver at verkle, nd
danne og udvtlle en cgste Nationali
tetsfslelse, fri for Fraser og dumme
A Overdtivelfer. i
Stor Skade ee det, at SagnforH
teellingen, det lepende Ord omSlægtss
htstorte, itte mere her-es i hjetnmene.
Dette var af den ftsrste Betydning for
Batuets Ulvvitltnz
Den levende Historie dann-er Binde
ledet melletn Horiva Müd, den set
tet Farbe paa Tit-senkten J Sin
dniyll .. dieser det Wde Dtd den
me lan sie lxrhjennnr. Dei gælder ai
aore eng Egn levende for Barnel.
Man slal fortælle am Udflytning af
Bherne, om Slovplantning oa Slov
rydnina o. l. Tet blider alt til Kul
kturhiftorie fom ille blot har Bethd
lning for Batnet, men for hele Sam
Hunden
i Siolens Arhejde i saa Henfeende
Jlan egentlig forst beghnde ved Barnets
sll)—12 Aars Alder. Saa begynder
TBarnet føtst at iunne fatte nogen
»Kultuthiftorie. For Barnet til Minde
"steder og fortcel del om de Minder,
Isom lnhtter sig dertil· Saa alemmes
;det ille. Hvillet mcegiigt Kulturinim
»desmærle er ille Aarhus Domlirle,
Himmelbjerget, Stamlingsbanlen o.
.i1. St.
; Fedekmndstwktighedkn sea( ins sta
Jfles op ved Flosller om, at vi er det
ibedftey størfte, ædlefte Foll i Beiden
IVi elsker vort Land, fordi det er vott
ioa ille af anden Grund.
i Det er Sond, at man ille lasgaeo
iniere Vergl paa de dansle Follesagik
iDe har en ftcerl opdraaende national
HBethsdnina Saan som dei oin Niels"
JEbbescn oa om den sattiae Hicetlina vg,
Jom Asaer Rha bor aldrig uddo. Ders
er i dem Momenter af stor opdragendez
Belndnina i national Henseende.
I lsndnu starre Viatiahed hat det, at
Iman lender oore Digtere oa loerer al
Herde den nationale Aand, der aaa:«
nenne-n deres Værleln
Vore Follesanae er as den aller.
ist-nie Bktydnina for den nationales
Holelses Ver-ist, oa her siorier det mes«
»aet i dei danfle Fall, idet Zaiiaeiie,
»ille er kendt fom de bin-de. De er ilkei
jkt vikkecigt Formen im Form ins-i
har klare Forestillinger om Sanaens,
indre Forftaaelfr. s
Al lindervioning i Stolen bor«
»munde nd i Samfundsforftaaelsr.
Dei bor lomme dertil, al lommu-,
nalt Sthte og Arlsejderforhold ille børI
viere frennned for Bornene, naar Oe
forlader Stolen. ;
J forslellige Lande« hvor Sam-«
fundslckre er indsprt i Stolerne har!
man grebet Sagen forslellig an. i
Her vilde del vift være naiurligt,;
Tom man iog Sagen historifl. Det,
’vilde lræve ille liden Takt hos Leere-·
ren ille at blande personlig Politili
ind i faadanne Foredrag, men en LE-»
rer bor være i Besiddelse as en san-s
dan Takt, ellers er han ille sin Plads .
vollen. J Finland hat man i mange
Aak haft ilndervisning i Samfunds-·
for-hold
Naiionalitetssplelse er Hjemfolelfe
og egenilig ikle andei·
Men hvis et Barn ilie hat gode
Minder fra hjemmet, da blioer der
ingen Hiemlengsel vg ingen Nationa
litetsfslelfe. Bornene inaa i Stolen«
lcettes ind i gode Samfundsvaner.s
Lad dem file, at de er Borgere i deiJ
danfle Santfund, saa vil de ogsaa.
verre med at »iaarne det danssle Hus«. l,
Naiak Stolen staat paa Liveis Vei«
da foret den ftem paa den danste Na
tisonalitetsfplelsr.
Fka cmaha til Deo Moiuæ
Blair, 28. Juli. Et blau-di Lan-ds
masnd i Omaha scerdeles·vel kendt og
agtet Ægtepar, Mr· Siilling, senior,
og Feue, der i mange Aar hat boei
i Omaha, agtter til Efteraaret at for
lade deves mange Venner paa Best
siden af Missouri Nivet for at over
tage Økonomifowaltningen ved dien
danste Kirieö Stole i Des Moineö,
Jsowa.
Jugen, lom ten-der Fru— Stilling,
vil verre i Tvivl om, ai netop hun er i
Stand til at brede sin Dug og delle
et godi Bord for oore Landsmcend i
Des Molnes. Maatte sdet nu lun vife
sig, at Swlens aandelige Monoml
man viere faldeni forholsdsvis lige saa
dygtige dem-der- Pkofeslor Weiter
gaard hat nemlig desinitiol afllaaei
at mass-onus sei-arm so W
Hedges fjærnes fra
»Delivery sevice«.
Undersøgelsc af Supckintenden
tcns Departement
kulminercr i hanc Affættelsr.
han er bestyldt for at have gjott
faler Afsidavits.
Washington, 28. Juli. Charles
Hedges fjcetnekes i Gaar Aftes fra sit
Embede som Superintendent over
Posfvæfenets ,,ftee deliveky«, beskyldt
for at hasve fotfalsket sin Dagbog og
tilvendt sig ufortjent Reffetommission
Dei paaftaas, at han bereitede om sit
Ophold paa visse Stedek, medens han
fakiist ikke var paa disfe Siedet den
ncevnte Tid, i enkelte Tilfcelde endog
Hundreder af Mile derfm
Medens Hedges itke ligefrem nægter
Bestyldningerne, mener han, at de ikie
er tilsttcektelige til at tetfætdiggsre
hans Fjærnelsr.
Erwin H. Thorpe, Postinspektør i
New York, som hat assiftetet i Admi
nistrationen af ,,free delivery service«
siden Underspgelfen i Departement-i
begyndte, er udncevnt som fungetende
Superintendeni over «free delivery
ferviee« i Siedet for Hedges.
En ossiciel Fremftillsing, udsiedt af
fjerde assisterende Generalpostmestet
Vkistow, siger, at Hedges den 25. Ot
tober 1900 achv edfæftet Fortlaring,
at han var i Joplim Mo., i Embeds
Medfør, niedeng han i Virteligheden
var i EJJianngfield O» til wehender
rende Minister Shermans Begravelfe."
Den 7. December 1899 rappokierede
han sig i San Antonio, Tex» for at
nnderspgie Postkørernes Tjeneste, men
ved denne Tid var han i Mexico for
at anders-ge Mineejendom. J Okto
ber 1899 var Hedges ifølge Briftows
Fremstilling i Washington beskceftsiget
som Suverintendeni over Frileversim
gen, men han svor, at han var fotstel
lige andre Siedet i Embedsfotreining.
»Hedges falske Fremstilling angaa
ende, hvor han var paa disse Dage«,
fiqu Bristow, ,,Var aabenbarä betegnet
paa at opkmve pr. Dag, hvad der
ikke tilkom ham.«
»Der er mange andre Tilfælde of
Forfalstning«, fortfættet Fremstillin
gen. »Kendsgetningsetne overgaves
for nagte Dage siden til Generalpoft
mestrtem som oridtede Hedges Fick
nelse af vvenncevnte Grund-U
Hædret Lands-wand
Blait, Nebr» 28 Juli. Professor
Sigurd Antei, Blair, Rebk., der fom
betendt nytig hat udgivet »Modees
maalet«, et enestaaende fortrinligt
Hjcelpemiddel oed Undervisningen i
Pensi, hat nydt den sjceVdne Ære
im Kansas Statsunsiversitet i Lato
rence at modtage Opfordting til ati
overtage et Professotat i de germanstel
Sprog ved nævnte Universitet.
Hoorvidt Professor Anker agter ati
tage mod bei tiibudte Professotat, vi- ;
des itte, men det haabes het, at han
iremdeies maa vedblive at være inni
tset til vor egen Stole i Plain
Drtebt sin Faden
Gast St. Louis, 27. Juli. Frank
Gregory, en attenoarig Dreng, stød og
drcebte i Dag sin Indes-, efier Fore
givende fordi Faderen var grusoin
mod Mosdeten og ham sel«v. Fadeten
var paa Arbejde i Nærheden af en
»Grain Elevator«, og Sonnen kom
over Floden i en Jsolle og decebte ham
med et Risselstud.
—
Sommerudflngt til Diamant
Apoteker Niels Brorfon fra Ausbu
bon, Jsowa, et ankommen-— til Kot-en
havn pas Bei-g Dr. Brot-sen hat
apholdt sig i de sidste 17 Aar i de
form-des states
Krigsskyer
over Manchuriet.
Japan og Rusland fotbcrcdcr
fig til Kamp.
Czarkn maa trittst sig tillmge, cllcr
der vil blivc stok Fate for mig.
London, 24. Juli. »Ehe Mail«s
Korrespondcnt sendet til sit Blad ct
fornroligende Overblil over Situatio
nen i Osten. Han siger, at Rnslansds
Bikeholdelse af Manchuriet, For-gel
sen af vets Flaade, Affendelfen af
Forstcertning til Manchuriet,Armeens
Bevcegelfe Syd paa. Ruslands til-for
drende Forhold paa de loteanfte
!Grænier, alt bette tilsammen hat
alarmeret Japaneierne. Mange af
dem er overbevift om, at det vil vcerc
bedre at slaa nu end at refitere even
tuelle Tab af Korea og Japans Tile
gevigning til en setundær Stilling.
Hatt siger, at Japanefetne ophober
Forfyning og fokhandler om at tøbe
Skibe, at den japanesiste Estadre mI
licger ud for Vladivoftoct, til hvis
Hasen de russiste Slibe er fendt somj
en Forsigtigsbsedsreqeh ogi at begqe
Flaadet er fækdig til Hanrling naar
som helft.
Han siqu viderz at Den silveriste
Presses Fotsigtighed røber det russifte
TIJtilitcrrspaktiH aggressive Aand, at
Titus-ferne fmqter, at de vil tabe For
tungen, Dersom de gi’r est-It nu med
tet Resultat, at deres oftlige Kejfets
dømme vil tabesx og japanesift Jndfln
dclse vil blioe dominerende.
Marquis Jtos Udnævnelse til Præi
sident for det hemmelige Raad, siger
Korrespondentem er gunftig for Fts3b,’
men enten maa Rusland trælle sig
tilbage, eller der vil vcere stor Fak
for Kinn Han siger, at JapaneferneH
trot, at Franlrig og England vil trch
de til i den ventede Konflikt, hvoroini
Diplomaterne i Tolio trot, at om dient
føkst begynder, vil den vare lere Aar
og involvere fortvivlede Folget for ja
panesisie Finanser og stabe en Stags
baltanst Forvillinq i Korea. Han si
get, at der vises Tiltro til en anglo
japanesist Alliance.
England er forlegrn
London, 24. Juli. Srarende paa
en Kritik over Regetingenslldsenlands
Politik i Aftes i ,,tl)e conitnons« er
tlaerede Unsderminifter Cranbome, at
den stoke Vanslelighed op til denne
Tid ved at fothandle med Rusland er,
at England aldvig hat veret i Stand
til at faa Bished for, hvad Russland
vil, og det Faktum staat tilbage, at
Manche-riet endnu er besat.
At Ruöland itle holdt, hvadi det
le.vede, det tilfredsftiller hverlen Ja
pan, England ellet de fsorenede Statees
»Vor Allierede, Japan«, sagde han,’
»bliver urolig over Forlængelsen af
Manchuriets Belastule og vi er lige
saa angstelige for en Slags Aifgøeelsr.
Der er visfe Fokhol«d, bvokfka en Af
gsrelsse butde være mal-ig, cg dersom
Rusland er beredt paa at tillægae vor
trattatmæsssige Ret tilbørlig Vægst,
saavel vore lommetcielle Jnteresfer,
saa vil det ilte finde os uforsonlige·«
Nægter at aabne Havnr.
Petinsg, 23. Juli. Prins China,
Prcesident for Udenkigsminifteriet, hat
findet til Minister Congser ca afstaaet
at aabne Byerne i Manchuriet. Kan
beeaaber sig paa, at det er uimnlsigt for
den at aabne Byer for fremmede, naar
Bisse Byer ikle er i dens Besiddelse,
men holdes af russisie Tropper,
den peget paa For-villinger, som ri
meligvis vilde folge deraf.
Der svares saa fra Washington, at
da den linesiste Rsegeving nylig hat
udtalt sin Villighed til at met-eklatante
de fmnede Statets Gaste med Hen
zlpus til ask-ne hat-ne t Man-wel- .
faa er Einbedsmcensdene itke i Stand
til at forstaa Prins Chings Meddel
elfe til Conger om Afslag. Medde1-·
elfens Vigtighed, dersosm den nø-jagtsig
rsefletterer den linsefifle Regeringst
Hol·dning, er fuldstændig forstaaet i»
Washington Jkte desto mindre —J
med Rinas- tidligere udtrystte Billighed
til at aabne Havne i Manchuriet, for
ftcekket ved thslandsForsilring til vor
Regering i samme Retning,med ket for
Øje vedbliver vor Regering at vcere
fast i den Tro, at dens Bestrebellek
tilsidft vil lyktes.
Nogle betragter Chings Jndrsendini
ger fsotn diplvmaiifte Kneb, beregsnet
Paa at berolige os.
Dødöfald blandt Landsmænd.
En af San Francisccs bebst tendte
og nieft afholdte Dunste, Lauritz Pe
tersen, er asfcsiaaet ved Døden af Ty
fus—f-eber og Lungebetændelfe, nieddel-:r
»Bien«. Budslabet koni fom en sorge
lig Overrastelse til Psetserfens Venner
»rg Vesendtr. Ved Lauritz Petersens
»Død taber KIolonien et af sinse mest
Jattive Medlemmer; men scerlig vil
JTabet ramme Broderfamfundslogem
hvillen Peterer havde ofret sin højeste
Interesse og udelte, dygtige
Han har i Losgen indehaft alli
poster, og var Log-eng Deleg
Konventionen i 1898. Ved sidste
blev han valgt til Tillidssmand, men
blev sikte indsat i Emsbedet. Peter-sen
dar spdts tcet udenfor Ksbenhavn og
bleso ikke indfat i Embedei. Peter-sen
var W tat ndenfot Mbenbavn og
« Udlande
Naturens störfte Vidunder.
Wien, 27. Juli. En bewmt Viden
stabsmand i St. Petergbor9, Profes
sor E. S. London, sden ftørste Autori
ltet med Hensyn til Bewmmelsen -:1f
Radiunlgftraaler,der kan gengive blin
ce Synet, hat offentliggjiort en Arti
«kel om denn-e Sag, og heri udtaler
han:
Radium stt i Befivdelfe af naesten
alle de Egenskaber, Der giver det Mose
ende af at vcere det meft forbløffende
TryllemiddeL Tet rummer Oberw
skelse paa Overraskelse — just netop
det, sorn man i Vsidenftasben mindst,
ventede. Tidliaere Slcegter hat aldrig
drømt om dets Ekfiftens. Da det op
dagedes, syntes bet at modsige flere
videnstabelige Teorsier, saaledes Lee
ten om Atomers Usynlighed. De Phy
sioloaiske og patologiste Egenskaber ved
Radium er ikke mindre cverrastende.
Radiumftkaalerneandvirkning paa
lebende Vcesnet et godtgjoet paa to
Maadet J første Tilfcelde vitker
Straaleme øjeblittelia saaleces paa
Øjnene. J and-It Tilfælde vsisek de
latente Straalers Kraft sia efter no
aen Tidg Fcrløb at virke indaribente
paa alle de andre Oraanismen
Diese Teorier hviler alletede Paa et
tilstkætkeligt soliat Grundlag af Ets
periinenter. Man kan lcere ei blindt
Menneske at lcefe, strive oa teane.
En Drena paa 11 Aar, der Iniftede
Sanct, da han var 1 Aar gammeLJ
hat man føtst leert Alfabetet ad den-l
ne Vej, oa fiden hat han lært at læfJ
meget flinkt.
Der aivek ikke i hel-: Verden nogen
levende Organisme,som Radiumstraa
lerne ingen Jndvirtning har paa.
Forsøa er ajort mied spiredsnatigtPlam
tefm Batterieceller, Frisch Orme,
Guineapia5, Kaniner og Mennefter.
Radium vsiser fig at befkadige alle dis
fe Organismen
Sced af Planter og Embryoner af
Dt)r, som udscettes for Radiumstraa
ler. mifter Vokfeevnen. Dyre- og Men
neskehud, der uvsættes for Straaler
ne, vifer ftraks ingen Forandring, men
efter nogen Tids Forløb fremkosmmer
en Hcevelfe, der fenere flaar ud i et
anbent Saat, fom ikke vix lægses. Mus
i en Kasse med Radium dsde efter faa
Tages Forløb as Lungkfottcetning.
Lupus, Kræft og Hudtuberkler er ble
Ven behandlede med Radiumstraaler,
og højft opmuntrende Resultatek er
inovundne.
Det er i Lkseblikket umuligt for no
gen at sige, hvad Fremtiden vil have
»at byde Mennefteslægten efter Opde
’g-:lsen af Radium.
Kombination mod Tytkiet.
Wien, 27. Juli. Bucharesi officielle
Tidende bringet en Sensationshistorie
om en Forewing af Serbien og Bulga
tien, saaledes at Fyrst Ferdsinand de
troniseres og Dynaftiet Kakagseorgs:
vitch fættes Oed Roten Diet er ogsaa
Henfigten hermed at vrdne det make
doniste Spørgsmaai.
J Følge Rygtet hat der nylig i
Belgtad været afholdt et stott, hem
meligt Mode af bulgariske Politiiere
cg fremragende Mcend fra Serbien og
Matedoniem og paa dette Møde stal
der være tilvejebragt Ewighied om alle
Planens væsentlisgste Bestemmelfer,
der fort-es at indbefatte fælles Optrce
dsen som Militærmagt og fælles Told
vcrsen.
Men Hosvedhenfigten sial Være ingen
ringere end at udflette Tyrtiet as Jor
den, bringe Makedonisen fuldstændig
paa Fsode og insdlede en ny Æra for
Serbien og Bulgarim
Historien, dier uncegtelig synes at
være noget fantastifk, sinder dcg ikke
alminvelipe Tiltro.
c
Den scrbiskc Tronarving er en
Svcrkling.
Et. PeterslsorkL -.7. Juli. En Spe
cialist i Belmndling af abnorme o-;
beaenercrebe Born hat efter allerhøjeste
Befaling fra den tejsserlige Regering
undersøgt Prins Georg-, ældste Søn af
den serbiste Konge Peter Karageorgec
Vitch, og Ertlæringen lyder paa, at
Drengen er en Ssvcetling.
Prins Georg er født 1888 og er
saaledes mellem 15 sog 16 Aar. Han
er bleven opdraget under direkte Le
delfe af det ruösiste Hof, og Opdra
gelfen hat stadig taget Sigte paa at
udvitle ham til en Gang at tunne be
klcede den serbisie Trom.
Ovcrfvömmelfe i London.
London, 27. Juli. En volvfom
Regsn over Ssydengland Ratten mellem
List-bog og Sondag hat hævet Band
ftanden i Thamesfloven ualmindelig
højt og der-ved foraatsaget alvorlige
Overfvømmelser og stor Stabe i Lon
don. Den underfokdisie Bau-e var
overfsv-ø-mmet, oa flete Trytterier, htm
gede i tret underjotdiste Dkiftritt mellem
Flect Sstkeet og Ernst-aiment var i
Gaak ude af Stand til at udfende
deres Spnsdagsavisen Oveksvømmek
sen blev betydelig mere ondartet der
ved« at der samtidig indtraadte Floh
tid, som dtev Vandet ind fra Haben
Vil dæmpe Jiidehadct.
St. Petersborg, 28. Juli. Efter
Ordre fra den bellige Synode hat Bi
stoppen af Kischiness paalagt Geist
lighedsen si sit Stift at anvende al
diens Jndflytielse paa den orthodotse
Rittes Medlemmer, dels ved Predi
tener i Kirterne og dels ved private
Samtaler, saaledes at Hat-et tsil Jo
derne maatte blive neddæmpet.
Katnevab
Tur og Retur til Omaha t even
nævnte Anledning for Mk Ptts i
Dagene 29. Juli til 1. Aug. tntlussipe.
Retut 3 Dage efter Udstrdellnu
Blatt, Nebr. Oc. L. Q«pzs»eitq,«