de høre dem alle, og faa Uger efter
maatte Menigheden lytte til enbnu et
Brev:
»F lan vente mig hjem naefte Maa
red. Jeg hat befluttet ille at gaa til
Kan og Indien. Dersom dette her er
vor mest fremslredne Missionsmatl,
lwor Missionærerne hat alle Civili
lationens Fordele rundt omlring sig,
saa bryder jeg mig ille am at se Re
sten. Jeg stal fortælle jer det bele,
naar jeg totnmer hiern.
Lulu grced af Glckde over de Vater,
iea bragte dem, og hun besvimede full
flecndigt, da hun saa Pianoet. Trods
hendes tiltagende Fedme er hendes
Nerver i en frygtelig Tilftand, og Mr
Franllin er ude af Stand til at taale
nogen fysisl Anstrengelse. »
Jeg filer som en Klub efter at have»
været her 6 Uger, og hvis jeg arbejde
de, sotn de got, alene fom de ere, og
spiste af samtne Slags Fodevarer, som
de har, saa vilde jeg siltert d- inden
et Aar.
Lulu siger, jeg maa bringe ever
deres trofnste Kerlsghekx medbele eher,
at de er raste, lyltelige, vel tilfredfe og
ellter deres Gerning.«
»P. S. Sidste Nat var det Regu
rejr, on det regnet-e ned paa 20 forslel
liqe Steder i Hufen Rotterne har
ckdt alle mine Hundster. Her er Kolc
ra i Byen. Jeg lommer mev nceste
Slib.«·
»Miss Gutes var ogfan nltid san
assiceret«, sngde de unge Fall.
»JnDremissionckrer hat ogsaa deres
Trænggler«, sagbe Diatonerne.
Men alligevel — dette lille Glimt
af en Hedningemissioncers Liv og Ar
bejde giorde Jndtryl, og det næste
Mode for ydre Mission var godt be
spat.
»Je,a foreslaar, vi fordobler vort
Missionsbidrag«, sagde en gammel
Dialon hsjtideligt
Det blev vedtaget.
»Jeg fokeslaat«, sagde Franl Mer
cer, »nt vi forsøge at sent-e flere Mænd
ud til Frontem saa Missioncererne il
le stal have det faa ensomt.«
»Det er rigtigt!« afbrød den gamle
Præstz »jeg Inster at tilfsje noget end
nu vigtigere: Med Henfyn til Penge
lan de ja dog not llare sig. De blive
vant til det og elsle dekes Arbejde.
Hvad de trcenge mere til, er Deltagelfr.
Kerliglyed, Paaftsnnelfe og Sympati.
Jeg foreflaar, at denne Forenings
Medlemmer stiftes til at strive Breve
til alle vort Kirlesamfunds Hedninges
missionckrer i de forstellige Luni-unn
liae, sympatetisle og ovmuntrende Bre
ve for at lade dem forftaa, at vi tcente
vaa dem."
,»«ca«, lød det med en falles Rsfk
sra del-e Hirten.
Men dette Var tun Begnndelfen til
Missionsinterieslens Vællelse i
Emaus Meliighed.
lFra Engelst ved Chr· Christensen.)
Elscmvlcts Mant.
(H.Larsen.) ·
Jeg inindes sra den Tib, jeg var
paa Hoistole, at en af Laterne en
Gana sortalte os et lille Tml sra sin
Soldatettio Dette Titel pkægede siz
fast i min Erindring, sordi det paa en
staaende Maade beviste, hvad et godt
Elsenipel lan udvette.
Han sotlalte nemlig, at Soldatetne
ded den Afdeling, hvortil han horte,
havde en slem Vane til at synge taa
og uhovisle Sange og Viset, som han
i den Grad solle sig ilde der-et over,
at han havde den ststste Lny til ai
soeebolde dem det ussnnnelige og was
sende for ille at sige syndige deri; men
dem vidste jo paa For-wand at han
detved udsatte sig sor deres haan og
Spot, saa han paa denne Maade
lunde gste ondt vertre.
Men han fandt snakt paa Raad;
i Stedet sot at ncevne noget sont helst
dette angaaende, gav han sig til ved
hver Lejlighed at synge en hel Del
Fædtelandssange og andre gode San
ge, as hville vi jo hat en Mirngde, og
der var snakt nogle, som leerte saa
meget, at de lnnde synge med. Fleee
oq flete lom til esterhaanden, saa d:
snatt blev FlertalleL og siden hen hstte
de ille meke til disse raa og ussmn1e-;
liqe Vism de fotdustede som Dug sor;
Solen. Desnden haode de den Glas-:
de, at Dssiceterne undertiden som
ben at hpke paa dem, naak de sang
disse slsnne Sange. Men. foiede han
til, han ttoede itle, det var saa meget
as Lysi, de sang diöse taa Visee, soin
as Mangel paa Kendslab til nogle an
dee og bedie.
Han sil altsaa paa denne Moade
K
»Lejlighe'd til at indvirte paa dem ved
sit aode Eisempel rg fore dem ind paa
en bedre Vei, og jeg er ogsaa vis paa,
at de, om itle aabenltyst saa i deres
stille Sind, hat været ham inderlig
tatnemlig derfvr siden efter.
Men Etsemplet tan virle lige saa
meget og maaste mere i daarlig Ret
ning. Herpaa haves mange Beviser;
iea stal her nævne et. Der var en
Gang en lille Dreng, som, medens
Familien sad og spiste, begyndte at
bande saa meget sirætteligi. Mode
lren spurgte ham da, hvor han tunde
sinde paa at sige saadant noget, hvem
Ider havde leert ham det v. f. v. —
«Saadan siger Fader ogsaa", spare
de Dtengen not faa taett. Moderen
faa til Faderen, og han flog Øjnene
ned af Stamfuldhetn
Dei var altsna Faderens daarlige
EisempeL der havde indvirlet Paa
Drengen. Men hvor mange Menne
sier er der iite, som ligefrem nærer
en fand Fortærlighed for og syndig
Tilbojelighed til at for-ge og forstærte
deres lldtale ved at spætte den med
Eder, Forbandelser vg Bespcergelser
eller i Mangel deraf med andre me
ninqsløse, pjattede vg pjantede Ud
tryi, der langt fra at gøre deres Ord
mere trvvcerdige eller forstonne Spro
get ligefrem tilsmudser det. Og
hvad vcrrre er, saavanne raa og use-m
tnelige Udtryk bcete i sig en Zwitte
fare, fom let breder fig, og hvis Rait
tevidde itte ian beregnes.
Ja, der er endng mange Mennester,
scrrlig unge, fom ncerer den taabelige
Tinte, at det stal vcere meget sint og
dannet, naar de saadan riqtig tan
bande og slaa vm sig med Kraftndtryl,
medens det i Virteligheden tlæder Ine
get daarligt vg er raat og udannet.
Selv fmaa Born, som itte enganq
tender hojre fra venftre, lan unvern
den finde paa at benytte faadanne
Udtrnt for at efterligne de ældre, og
hvor ntroligt det end lyder, faar sau
dant af Forældrene itie sjceldent va
til uantaftet at passere.
Her er virtelig et Hensyn at tage
alvorligt i Betckntning af Fort-Adre
ne overfor deres Bern; thi svm Ord
sproget siget: »Hvad man i Ungdom
men næmmer, man fjcrlden i Alber
dommen glemcner«. Og sorgeligt vil
det i Sandhed verre, om dette gamle
Ord flulde tomme til at passe over
for det onde her i Livet.
Ja, det gælder jo for enhver af os
at vcere paa Vogt over for sig set-,
over for sine Ord og Handlingcr, at
vi itte ital give Anledning til Foun
aelse, men meget mere spae ved godt
Eiseinvel at indvirte paa vvte Med
Inennefter ved at give den rene Tone
an, Ei godt Elsetnpel staher tillige
et indbnrdes Tillidsforhold, som er
den forste og væfentligsie Betingelse
for al Paavirtning i den gode Ret
nina.
Den elfkcnde.
ts. H a u ch.
T-: hvirskste Petler i Havet er spredt,
ca Bolgetne vandre derover.
den Stat, du spger og aldrig hat set,
jen her at besitioe dig lover.
fføtst maa hun eje den nndigste Fov
for Hjulet og Vceoen at trade,
dertil et ækligt og trofast Mod,
der deler din Sorg og bin Glæde.
En Bakm maa hun eje saa vatm og
taa fuld,
to Arme saa blandende hvide,
dertil en Junge saa ten sont Guld,
der ttet og takes i Tibe.
Og snildt maa hun flette sin Tantes
Net,
og Smilet maa ksbe Inst-Indem
hendes Gang maa vcete saa svævende
let
sotn leaens. der tradee mod Stran
den.
Og Djet maa ligne den sagte Strom,
hvoti Fuldmaanen sig malee;
Inen Ojertet maa dromme saa mangen
Drom,
hvokom ej Lcebetne taler.
Mig Nattergalen i grønne Land
betrog-C hvor hun havde hjemme, l
ieg lytted dertil i en Midnatsstund,
og mon det om Morgenen glemme.
W
Alt er hvttvlet bort i Poesienö Hi
storie, tun itte de to gamle vidundet
ltge Digest: Naturen og Mennesie
hjertet. M a c a u la y.
» f . I
) Al Kunst kam-holdes et Svat paa
det Spotgdmaah Hvad Mennestet er.
Til Oplysning.
Ten af Ilarsinødet i Elt Horn nen
satte Roinite til at anders-ge Stolen-«
Negnstaber og Danish Lutheran Pub
lishing Haufe, har rnpporteret, on
Rapporten er i en Sum en Erllcering
vm, at Komiteen har fundet Fotret
ningen tilfredsftillende. Og hvis denne
faar den fornødne Støtte ved Penges
lcian, og et ilycerdigt Arbejde blive:
qjort for Bogers og Blndes Udbres
delse, inener vi, at Forretningen gnnr
en god Fremiid i Mode. Stolens
Regnstaber fandtes ogsna i Orden.
Pan Kirteraadets Vegne:
L. J o h n so n,
Selretær.
Cyprianus.
Hvem lender ille Navnset paa dennc
nicerlelige Bog, om hvis Evner til at
indvi fin Ejer i Trolddommens hem
melighedgfulde Kunster der gaar Inan
ge nicertelige Sonn. Jn, der sindeg
maasle endnu nfsideg Ege her i Lan
det, tin-or Troen pnn og Respekten for
den mystiste Bog endnu itte helt er
iorfvunden.
Gamle Per Røgter der hjemmei
Landsbyen — som ganste vist nu ei
dnd for en hnlv Snes Aar fiden »
trcede i hvert Fald fuldt og fast pnn
(5i)prinn11s:-. Men han hnvde ogfan si
ne enne nnmle overleverede Meninnci
oin alt niuligt7 lian troede, at Ringen
under Diese Omstcendinlxder blev til
Heite, on nt Musene blev til nf dein
ielv, nnnr Korndnngerne oni Vinteren
ten Varinc pna Loiterne Og lmn ten
Variel nf Firiigernesz Strig i Trcktop »
ri:ne, on llglernes Tuden ti)dede hnn
sum Budftnb oin forestanende Diebs
inld i Land-Ebnen For gainle Per
Titønter var Troen paa Cyprianus on
teng onde Magt san grnndfckftet soin
Troen pna Biblen; blot ined den
Forstel, at han stillede de to Boger i ei
iuldstænkigt Modscetningsforhold til
hinnnden. Biblen er jo alt det godeg
Bon, men Cyprianus var at opfatie
iom selve »den onde««s Aathetismus.
Terfor rystede han altib paa Hovedet
on blev tnvs. naak man tnlte til hani
oni Cyprianus, tbi man flal aldrig ta
le for nieqet oin det, som ondt er.
Gnmle Per Rogter var i alle Maak
der en Ovetlevering fra gainle Dage,
og Nutideng Oplysning har sitlert
fejet den største Del af denSlags gam
mel Lvertro bott foni Spindelvasv i
merke Krone. Men for blot et hnlvt
Oundrede Aar tilbage var Overtroen
meee nlniindelig, og da blev Cypria
nng taget nlvoilig. Derfor henvendte
man sin i Zogdomstilfcelde hog Men:
nefter on an itte til Dottor og Tyr
lirae, nei, man git til den tloge Mand,
der foriidd at tnde Cyprianug og dens
Formlen thi hos hain var Ojcelpen
innnt silrere. Og i det 18. Aarhung
Viere ined Dei-Z fortuede Alinue og
dnarliqe Oplnsning var den mørteite
Lvertro on Trolddsoingfrygt udbredt
overnlt fanvel paa Land som i By.
Da havde Cyprianus sin Maus-peri
ode; on mange var de tloge Mai-nd,
snin band-e Rn for Trolddom, ligefom
net heller itte var et ringe Antal gamle
Knllinger, der Sit. Hansaften be
ntittede veres Kostestaft til en Ridetur
til Blotsbjerg, hvvr, som betendt.
Oerene ifølge Foltetroen holdt derez
Deleaeretnipder.
Den Mand, der havde Cyprianus i
sit Eie. eller svm blot havde Ord for
at eje den« var en nieegtig Mand i sin
By; thi han stod i Forsbindelfe med
Mitten- Mogtet og tunde anvende
dem, ivrn han lystede, baade til at
gste godt vg gsre ondi. Han lunde
hell-rede Sygsdotnme og vtse igen, han;
lunde sprede Utrndt wer Mai-lerne«
on Kvoeget i Stalden tunde han bringe
Sot ·og Sysdom blsot ved at se paa
dein. Det er deefor gansle naturligst,
at det gjaldt om at staa sig godt med
faadan en Mond og at spge at stemme
hain gunstigt for sig og sink.
Men selv om der nu saaledes var
manae Fordele ved at væke Eier af
Cyprianus, faa havde det dog ogsaa
sine store Ubehageligheder; thi det var
en almindelig Antagelse, at man, for
at tunne anvende dens Kunsten munt
te folge sin Sjcel til Fanden, og det
var tun de ferneste, der blev saa tloge,
at de formaaede at narre ha m for sit
Butte. Endvidere var der det uheldige
Forli-old ved Bogen,a-t havde ninn fsrft
en Gang gjoet noget ondt ved dens
Hinw, saa maatte man daglig gste
mindst en god Gewinn. Desuden
mnntte man genime Bogen gebt, thi
lom den i utyndiges beendet,lnnde det
have hsjst beklagelige FIlger. Det ital
t—
j
faaledes ofte verre hcendt, at nysger
rige Tjeneftepiger stal have gidet fig til
at lasse i Bogen, sont Regel med det
Resultat, at selve Fanden er kommen
frein og hat forlangt at seettes i Ar
l1ejde. Under saadanne Forhold gi
ves der intet andet Rand end at lcesse
tilbage igen, men da Pigerne jo i de
flefte Tilfoeloe har vceret ret utendte i
denne Kunst, kan man forstaa, at det
i de flefte Tilfcelde har endt med, at
Fanden hat taget dem.
De eneste,, der med nogenlundc
Sinder og uden alt for ftor Fare
for, at deres Sjcel ftulde tage Stade,
tnnde give sig i Lag med Cyprianus,
var Præsternez thi de havde jo deres
Bibeltundstab som Modvcegt og var
lderfsor i Stand til at anvende Bogens
iMaat i det godes Tjeneste. Derfor
»vor de Præfter, der havde Cyprianus,
de meft ansete af alle. Men det ded
ider sia dog, at selv hos Prcefterne fit
den farliae Bsog nndertiden saadan
Maat over dem, at ogsaa de git Dios
oelens Ærinde og selvfølgelig sit en
dedrøvelig Stæbne efter Døden.
Tet var imidlertid itte noget Lege
oart at komme i Besiddelse af Cypri
an115. Nogle Paastod, at tun dem ,der
lmvde aennemgaaet den sorte Stole i
Wittenbera, iunde faa den. La det
oar inan hyagelia Leereanstalt at stu
dere ded; den fandteg under Jorden.
Fanden selo holdt Tilan med den«
ca den Diseipel, der ved Stoleaarets
Elntnina ait sidst nd af Doren,l1et)oldt
dan som sin Ejendoin. Oder Stolen-«
Jndaana stod da oasaa felaende Led:
»Zum tan du aaa, men din Sin er
:adt.« Hadde tnan forst faaet Cnvris
anni» var det iInidlertid liae saa dan
fteliqt at dlide af med den igen.
Brandte man den, laa den alligeoel
Daaen efter paa sin Plads, og det nut
tede heller itle, oni nagen dilde stjckle
den; thi den dendte altid af sin selv
tilbaae til sin rette Eiermand igen
Cl yprianus er altfaa en i alle Maa
der Incertelia og mysiifk Bog; mange
Zaan lnytter der sia til den, og me
aet ondt faar den Styld for. Men
hdorfra den egentlig stammer, er der
delte Meninaer om i Fsolletrcen, lige.
fom ogfaa dens Forfatterftab er on1
1viftet. Nogle paaftaar, at det er en
zBisp ved Naon Cypri, som har strevet;
den; men andre mener, at dset not
Jegentlig er Moses, som hat vceret
JManden for den. Sagnet fortceller
nemlig, at Moses, foruden de5 Mose
bsger, fom findes I Bibelen, af Tjære
len lod sig friste til at strive en 6.
ioa T. Bog, men disfe to Boger er
netop Cyprianus.
Bogen selv er itte større end en af
»de fmaa Almanatter, og det er jo nol
fom betendt. at den er trytt med lite
Hrdde Bogftaver. De trytte ists-emph
Irer er imidlertid itte de bedite; de rig
ltia aode var haandstrevne —- ftrevne
inied Blod paa Pergament Det bed
der sia, at der endnu den Tag i Tag
opdevares et Etselnplar paa det ftore
tonaelige Bibliothet af den virtelige
Cyprianns; men for at ingen ftal
komme for Stade at læse den, opr
vares den i et scekliat Kammer, hvor
den er forfvarlig indelaaset. J gam
Ile Daae —- fortaller J. Kainp i sine
Foltesaqn -— fandtes der en Cnpria
inus paa Loftet i Trinitatis Kitte,
Jmen en Student tog Stade paa sin;
Sicel ved at læse i den, og saa togl
man vesolut Bogen org tastede den
ned i Rundetaarns inderste Hulhed og
der ligger den endnu.
Hvis man nu til Dags er saa hel
dig at saa fat i en Cypkianus, vil
man se, at den tun indeholder ret
meningsløse Formler,der ilte tan gsre
en Kat Fortreed Men ’det tan jo
dare, at de gamle bedre hat foestaaet
at lægae Betydning ind i dem end den
sievtiste Nutid Et glcedeligt Faktum
cr det jo imidlettid, at den gamlh
Cyprianus i Nutiden hat tabt sin
Kraft. Oplysningens lyse Sol hart
fristet od i alle msrte Kriege, ogs
Overtroens mugne Vesener dar maatsJ
tet fly, som det Troldtpj det var. Men
Saanene om Cyprianus givet en god
IForeitilling om foundne Tiders Lav
imaal af aandelig Kultur hos Alma
ien. Gantte vift tan der endnu i Han
delen foretiomrne Efterligninger af Cy
drianus, saaledes er det jo itte nat-;
mindeliat at sinde sasataldte Drum-mai
oa Spaaduger, der pnnter sig med dei
rsde CypttanusMavm Men selv orn
de sindet dereö Lasere, sterlig blandt
Piger, der unstet at lege Gatteleg med
henspn til detes Fremtid, saa trcetter
selv de enfoldige paa Stulderen og
lasee tun i den »fo: Siov«. Osg Nu
tidens Cnpeianus’er hat i alle Tilfaek
de det Foetrin, at de er ret ustades
liae. Otto.
BEvtSER DoANss FRI HJELP.
De com tvlvleh sont trok It tot-Cl stier Nyremecllclnek lagen chlp ydek ils
og Dom sdlek sig modlose. de hdstek swnt Nytte If en iki Mve It Dass-I
lcldacy All-. Do vldundekllxe liest-lutes del-reitet Dott- Fort-M
Smekwk i Ryggen lind-set. Ilokte-Ryg og
Mode Smektek met-Waden- llmvelsc i
hemmen-o og Tega M Vorm-soc kot
windet
De hjwipek tot Urln mod seen eher
Bunds-Ich sdækk Ist-ve. tot lidt ellek kut
msges og sinkst-winkt Vnndlsdnlng, dru·
bevls Ilyppighed. Doscss Kidney Pills
opldsek o bottryddek calculi og Gru
lljælpek for lijenebsakem OWNER-hoch
llovodpine, Nekvdaitec
Saum, lim» d. 5. Fab. IM-— »so-g
modmg Mvecssken med Danks Kidnef
Pills og man tilgt-m It de vst mig U
vidnnderlig Nytte. Det lydet ais-ske
mmkkelikt nam- jeg sigcr st jeg havde
pkdvct okskjelli e Slags N temedicfnck
uden Resultat sog has-de äygsmetteh
Saum-et i Blau-en og skoldende brin, met
tiea til-andre Prüvewsko stund-edle alt, og
med den asske som jeg ou bkuget og hu
hjdbt ps- ApotlIeket, sent-et- jeg st- blivo
iuldstwnclii hell-redet. Dct er vkltmdeb
1 . met-Si kektog vistekdet It Medicina-:
ffzk Iia VIII-Eing. Zog var uldrig Imekto
kl todt-U ges be mit-s at bkuge Douks
Kleine ills."— ’kus. R cooc. P. O.
Bot , seist-, Washington co.·, Ill
g
sonst-n BAnsmNmchs ILLJ1 s Fels-H
1903- —«J eg modtog Pröveuzskcsn nk M s
Kjdney Pius og bat kjabt set-e mal-et It
vor Apothekek De hu- Ljort mig most-c
godh Leg var tut-sum jkko istand til sk
udkdke noFet Arbejde iudril jcg begyndb
at tage tm kein jeg nkhejde bel
lmgco Utica at er det, mindst« M I
Icyggenk '—B:tm GIuY
MI PM IOIUICSUII
const- Indus-vom gut-so N Y.
M sc set-do mig- mod Post-III
«; Most-am- on MvoMoLM’ IWÆ
E Nun
Post-OEL
tat
Clltp den-se Kawn nd emsi- do winkte-wis- Us
qz Its-Its til ktwdsildum Od« VII-Ja d 7)
Mel-Its III-I filt— thut-i Ist-Ist
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
OOOOOOOO(OOOIOOOOOOOOOOOO
(
Musikein unmile
sss Jimnmrsaliousskläsikon. sa
Dcn store, nvc lldgapc mcd Supplcmcnt, Tillasg og Jllufmmonch
Is: txt-c Juli-J iwstqax as de Mrstc Is1 Nest i:110-:H1d1gc.ss:v:r Jrsxt exis. For
dixisps «."—.::1kc:.u I.siu1, Raum- ?Hs·nds" us de ludsxc H Irr-: EtwasleT-s- «—.I!.::s!:(s.:zo«
Hei «i1:k·1111n- !:’u«jmmnmkucixstJ;!!:us!:)e1,Qui-ich cquru«Kxi1::"«dt.
Tuns LULVEL n us nlxiinsstdclwdsrc1jgrinssts:tld«1ir11rsus«c::s.skanduuumte
»sp! « ». HH s«n-.:- HLU m sc.::x:-Ik.11-»s. in sum-exk- ::1, Iwm Ernst k.-.-:::»:: sum,
cllu ins-w T Nin-Uhu .«1nks-:s.
Jcktc«."«ks1ko!1c1l-:ll!..cnsnqhdrccrxdrisriturqrxtk«»I-".1-1?1’-k1». f.:::-.::.· EIN
UN. Ninus-T«P«.11ku111Er23xmrsx LTxksst um 1.-x:m»c sumqu um«
»F utci Unr- mcd 3111i1cmc1n,JlmsUmmnuM chmmdsmpnazcmPIADHT
iaisuliunk sxdul 825133 num.
Z Icksz Bind ndcn Tijlng»,, msxn mcd anxslxunmx 819..·)0 11c110
wo L Hid. Fli(c««gc1ux«.1h:x,::!·dl1.111kic11826.05.
Ekilcrsul verlng «!"-.ik«i11 f01-81«.«I« :1c:::1.
Dimislt Luth. Publ. Konse, Malt-, Nein-.
OOOOOOOOOO OOOOOOOOOO "00
. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
F Mc »ew- Popsus m »I- , F,Ez
läg sinc- ro wir Au- smimkwx Fano-»s- ««s met-:
wenns can-Den N..I. es JOHN sT.. New vom-.
1«’»r Snle by lMxtSu LtsTtL Pun» H()cst-:. Utah-. Nebr
Havrcgrøden.
(,,Købenl)avn.«)
En Aften tom Fuldmcegtig Mor
tensen sent hjem fra Kontoret. Hans
Zone Var allerede gaaet i Seng.
Oun Vaagnede ved at høre ham
vuSle i Einvevasrelset og vcelte en Stot
rsg fpnrgte blidt, orn han itte tundes
gore noget rnere SpettateL i
»Hvi5 du itte havde den marteliae
Vane at gennne Tarndstitterne paa de
mcst utilaænaelige Steder«, begynd:e
:1.Itortensen. ’
»Der soresrwvcr mth en vi5,svagt
band-et TUZandgperson lovere at komme
biem med en Watte Tantthitter i Af
t-:n, sordi Vi ingen har hast i Huszt
i te to fitsste Tage. Men maaste det
tun er nogei, jeg bar drømt«, bemerk
tete Fruen liae san blidt som for.
Mcrtensen Inumlede noget om, a:
ljan itte tunde have alting i Hovedet
raa en Gang, cg Fruen svarede, ais
ncrrmere beset havde hun aldrig Den-s
tet, at der i det hele taget stulde vaere
Pladg sor nogen som helft aandelig
Rørelse, der angit Huset. Det trat
ov til en Scene, men Mortensen ha
dede Scener Kl. 2 om Natten og sagde,
at han vilde gaa ud i Ketten-et og
spise sin Havregr-d, sot at hun i Ro
tunde bebrejde sig det Fejltrin, hun
begik, da hun giftede sig med hom. I
En god halv Time ester tom Mor
tensen tilbage, underlig t-antefuld, og
tyggende paa de sidste Rester as Gro
den. Han tyggede, medens han tlced
te sig as, og Fru Mortensen hørte ham
tygge hete Ratten i Sonne. Neste
Morgen blev han liggensde i Sengen
tned et fravckrende Udtryt i Ansigtet.
»Petra«, sagde han til sin Kone med
mat Stemme, »hvis jeg lever Dagen
over, vil jeg melde mig ind i et Af
hold«sselstab. Jeg dritter tun sjaeldent,
men jeg tror itte, at Spiritus, selv
i riuge Mængder, tan forliges med
Havregrød. Det er to fjendttige Ele
menter. For du havde jo togt Had
rearøden som scedvanligt i Gaar Af
tes, havde du itte?«
»Der var itte noget i Veer med
Graden i Aftes«, sagte Fru Motten
sen, men saa tom hun til at tænte paa
inoget og git ud i Kottenet.
’ Der sandt hun Havregrøden urprt.
Ved Siden as stod et Fad- med Sti-.
velse, hvori hun den soregaaende Dag
havde nedlagt sin nyvastede Nampr
I Med Undtagetse as en Blonde paa
balvanden Tommes Lænqde var Fa
kex fuldstcendiq jomt.
Klsei Hutten, skmsttclxg Nage. NEstrw
«111c:I.Icc111u-sker hat- dcr um en cucraudm
Mande. Nin-sie sikrc -L«elbx-cdk!fe, Inans
L imman imar albng Eist. J crhvcrt Apo
1rt,.'« Cmtg.
tell Luni-in- (hskbmdki»k. Im en Flotte
as Luni-im- Esutsæksckuv. Arie 25 Feind, lau
man iilhckcvc 5 Gall-mei- af m fund- unfqu
grade oq iokiciftcndc Ikik. Tilvitcn af rene
Gurt-me Nov Lundium den mein- trat-.
Lac- mkkct i « artedkti U- Anr. Titsalqo hoc
voks stimmen Findeo dct inan Ema-m i Dis
teo Maiwurm faa from Den-o Grocettmcm
siter den. Ast-mer anste- ovrmlt til at Ewige
vor Enebasrimw og not-c FalnilinMcdikinersp
Stok For-jenseits Agrostguilhmr its-Idee seit
vaa Iorlaugmdtn Luni-in « 6o., Spuk-CZ
47 W. Alsszie St» Stumm-, Zu.
. « D
W. O. Hinweg-,
Youle xcckun
Offikr ookt Vom of Dutminfom
Lsiice Pyone ML .Ii(f. Vhonc 126.
Outchiniom Minn.
DanskMissionshjem,
W W
130 Pko prkt Ave» Brot-klun, N. J»
anbefaleg. Neisenve ofhcntes paa Forum
gcnbe. Lpgivm hvad Ttd og til hvilkmss
Station Te kommen
J. P. Jener, Beftyrer.
VÆRDIPULDE sALVE.
nimm «. smsk llclt km so is
smeu ciecnapeoc lass pss III-If
sælges bog
F R U 0 I- sk N.
97 W. 20. st. P Wonne-. NJ
PRIS 2sc.
N Oben- Sslvo or udmokket tu
dnmäam. bylder. gamle sum-. eceomh
skjægsop. san-o bkystvottek og slls ID
ckko hvcksygdomma
Til enhveiq som indsesder 25 costs
Fkiwitkricen vil vi sende sahen krit.
Don-T Be Poet-km
Tosk. Un small-h ers-h
Iockv IOUNTAM 70
, . MIC- otslyh Miso
- est-e ce-« Mäuse-I Wis
lceeps you wou- Ik —
mskk est-. on steh its-I
Itle ljz reist-X stika
« . Vg: —
«’Issssss«vcs»sss AUG· · I J «- CPEMK
