,,Danskeren,« »
et balvugentlig Nyhcdss og Oplyzs
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet af
DAMSE LUTH. l’U1ll-.I:IOUSE.
Bleir, Nebr.
Walten-N udkommer « SEND-I og
Froh-m.
Iris pr. Uargnng i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
III-et betales iForskud. Bestilling, Be
using, Adresseforandring og alt ander
sngaaende Bladet Wasserst
DÄleH LcTH. PPBL HOUSE,
Blaik, Nebr.
«Danskeren« let-es indtil videre of Past.
I. Od. Andersen iom Direktionens
Vormund
"lle Jndsendeller — Nisus-düngen kor
-eke Artikler og Korrespondancer sendes
til Basi. A.M. Andenken Rt. l, Jrene.
South Dakota.
Ryhebet sendet direkte til »Dan5keren«,
«vt. D-, Plain Nebr.
l
,thesed at me Post umec at Ziel-, ::cd.. J
ss use-metle- matten
Advektlslns Rates made know-: upo
spplicstiow
,,Danskeken«
Ilivek lenbt til Subilribentek, indtil nd
ttykkclig Lpsigelse mattages af Udgiverne
is al Gæld er betalt, icoerensstemmelie
med De Forenede Sturm-s Poftlove.
Naar Læferne henvender sig til Folk, der
sverierer i Bladet, enten for at habe hos
dem eller for at faa Lplyäninger om det
wert-rede, bedes de altid omtale, at defaa
Ivertisfememet i dette Blut-. Det vil viere
til qenfidig None.
Hvad det kostet at ktifine
Verdcn.
Tet Lager TJtINIIJZItLMDOO om Aaret
for at holde Akbejtet for at leistne
Dort Land i Gang, siger »The Cen
tral Christian Advocate« Kansas
City, Mo.), rnedens Der medgaat saa
vel 81,000,000,000 om Aaret til Ar
beit-et for den hele Vetdens Ktiftianis
sering. Digse Penge yves for ket
meer ftivillig. Angaaende Belebei,
sorn behtves for de forenede Staier
alene, siger samme Blad:
«Et Beløb af 831,000,000 lagdes
raa Alteret af Katolilet, 826,000,000
af Metodistet, 820,000,000 af Pres
bmetianere, 814,000,000 af Episiapa
ler,812.000,000 afBaptister, 8750,0.0««)
af Frelseshæren. J Tillæg til even
nævnte Udgifter udbetales der Sum
der, der anslaas fom folger: For nye
»Bygninger 827,000,000; for Hospita
let 828,000,000; for Slclevannelfe
TUOOQOOO Vg for Ssndagssloler
87,000,000.
Kiriens Frerngang og dens Initi
tutioners Velstand i Vette Land ta
nøres eftettrnttelig indlnfende veo e:
enefteSarnmenlignina. J 1800 var der
2.840 Kitlek, værdsat til 81,500,0(.s«.
J Tag er Ver 178,481 Kirlet, vcertsi
fai til 8«..4, 71,872. Bisse Tal vio
ner ikle om Selvisihed, men om den
iandeste Altruisme ,ualmindelig Of
fe:villighed), Filantwpi og Villighed
til at betale Weisen for at gpre Krisen-J
til Verdens Kotige
·For 50 Aar fide-i, let-sie vi videre, var
Udlægget i kitkelige Denseendet i den
bele Beiden tun bellst faa stott, fom
det et nu, ellee 8500,..000000 Og del
neervætende satt s1,000,000,000 vil
ikke net streckte til i kommende Aar,
farbi«f »Aristendmmens uflansvfelige
Fremgangs ftlges as for-gebe Omkost
ninget«, som tun lau III-sei af »sei
villige Ofte of Meerw, Minder og
Beruf Denne Pris er i en Forstand
en Mauleftot for gode Folts fügen-de
Bestemmelsee, at Mus stal innom
tes fokn Konse.
Tibens Fiiofost et Berdens Krisi
ianifetinz Dei et nglm til den Ub
vitling, squ feeegaae Malt. Kei
itendommen se sindig og uftanvielig
Fremgang, mi »der faa der og saa
alle Begne, lig en nimvdstaaeligi Fled
bslae. Dei fertigen-, M Joriidens
bedste Mond hat faaet Lylle til at nd
tette, og det gidet das-b for Sleegten
i Fremtidem send bei endelige Ub
lomme vil blin, del vil blive godt,
fordi deidil W Mget af Keistus.«
I c I
Tit ek j-« site passiv-site sok pe,
at der af Wie VIII TM Hen
sy- « W m M site-,
« W er de; TM Mc
III-d·
det er e: noget optirnistisl San, Ar
tiklen fremlyolden Men der er noget
sandt deri, som di bat rigtig godt as
at lcegge Mætte til: Kristendommens
seinige, ftadige og uftandselige Frem
aana mod Maalett Kristus som »Her
reknes Heere og Kongernes Konge.«
Kobenhavns gamle Knien
Bot Fkue Kitke i Middelaldeken.
Forud for den tempellignende Bygz
ning, der nu lnfier sig paa Frue Plads
mellem Universiietet, Metropolitami
stolen og Bifpegaarden, og hvis enefieI
tiltalende Puntiek — i alt Fald fori
en Lagmands Øje — et det stote for-1
gyldie Kors paa Taarnet og denl
lsmulle Portal paa Forsiden, saa vedl
Historien jo at melde orn en ,,i tue
Ritte« — ja egentlig to —- lansgt
mere fiilfulde og imponerende end den
nuvaerende, og del et om disse, navns
Zg den jørsie og ældfte, der her stal de:l
reites. · l
Vi ded, bookledes det ringe Fiilers
leie Havn ved Dreiundeis Kyfi ver
Bifkoo leialonj i Aaret 1167 fannne
Stets-s opferte Borg blev til det naers
samme, rast freknadskrirende »Ke5:
mandbadn«, der nu udaør Hovediia
den. Men i aaxnle Tage dar der in F
aenlnnt Stil at lade Guds Hu; Verre;
der sidiie, da efter den belendie For-J
iatter Lanaebæl bar netov vor Fruc
Kirle dæm den førii bnaaede Flirley
vaa rette Eiern Ten innee endog ira
fotsi ai at bade været Bneng eneite
Zognelirle Men alt iom Bnen
ivolseda fulgte flere Kirler og Kleine
Zeilen Vi bar faaledek i bei 13. da H.
lLlarbundrede baade St. Bemes, St.
sNildlaj cg St. Klemens Kirlek, der
lkongelige Elotålapel samt seks feststel
Ilige Kloiire.
Te: sprite Vidnesbnkd, vi bat ein
Yvor Ftue Kirer Tilvcetelie, er fra
»den Tib, da Absalon var Ærtebiflop
si Land (1177—1201). Der siuves
snemlig et Brev fta Ætlebispen, hvoti
Ihan stadfcestet en Oderenstomft mel
lem siebenhuan Borgere og due-:
Præst om Erlcrggelse af Tiende til
deres Sognelirie »den salige Marias
Kitte« i Kobenhavm Den Gang var
en vis Eflild Kirlenå Sogneptcest, Da
Jndicegtetne hat sagtens vætet smaa,
da Absalon i sit Testamente slcenler
famme HI. Estild sin forede Kappe
(cappa forata). Man antager for-:
tigt, at den, der hat ladet Kisten op:
føte og iaaledes hat siasset Havn des
fstste Guds Has, hat værei den ir;
Jngemanns Stildtinger bescndte Bild
Ver-et lZuneiønI, der beklasdie Nrg
tilde BispkflOl ira 11541 til Nil-L BE
lan tetiok acdt icktte Friie List-ei- Te
forslfe til onitrent Aar 12««s«.
Bksv Pedet eilte-De sin Heirle st«
Heit, a: han sinke kneget fct a: i::
kenne oa berifk den. Inder-IS tr«
hsjere han den i Begyndelsen af de:
13. Aarhundtere til en Kollegiatssiip
Ze. Detie vil ilke sige ander end en
mindre Domlirle, idet der til Kirlens
Betjening indsaties et Kollegium as
6 Kanniler med en Ptcelai elle! Deka
nus i Spidfen. Kannilerne ned faa
Jndicegten ai te dem tillagte Pice
bendet (Jsotdegsods eller Tiendey oz
besptgede Gunstjenefierne i Kitten ef
iet Tur. Men iilliae siulke de betjene
Byens sorigeSognelirker samtBrsns
hsj og deovre, hvortil de dog holdi
Vikater.
Hvotledeö vor Ftue Kitke fta ftrst
af hat set nd, et vanfleligt at sige,
thi hat i tet hele taget dort Lands
Kiefer og Sloite i Helden firgelig
Grad vmet both aif Jldsvaade,
saa et Frue Kitte en af dem, der hat
været det weit. Fire Gange i Ltbei
as dei 18. Aakhundrede galede den
tsde hatte over vor Jene og lagde den
i Aste. Men hvor var man ille user
.tt-'ten i de Dage med at bygge pp igen,
dvad Jlden havde tdelagtl hvillen
iMpdfeeining til vvte Dage, da f. Els.
kChkifiianzborg Sloi faat Lov at staa
Hi Aaringet som Rain! — As de mange
IJldebratrde, der overgil Ftue Kirle i
phiu Tib, styldtes i dei mindsie een
jMendehaand Dei var i Eril Plas
«pen-nings Tid (1248), da Lybækletne
faldi ind i Sjcelland, btændte Kl
benhavnaf pg bottfstte Relilvier og
Ptydelset fra Kiesenw Da matte
Man Jene Wirte blidr. Og i det 14.
Aarhmjdrede ais det den illa bebte.
W Wirte Lybtellerne alle denz
Moses-, 1368 plyndrede de den »i«
W vg Gran-M eisiger-Iei- hole
»Mit 1386 W Jldeu aiier fai
i den« vg- den ins-gebe sit Zaun ask
W- iss- W W MM IM
iiijetm M sie-ten fis may fan-l
en Zugl Fonix nf fin Aste vg, som dei
fnnes, i en bestandig slønnereSliiielse.
Sagen Var nemlig den, at den nu var
bleven en rig Kitte. Mænd og Kinn
der i Hobelal havde skcenlet den siore
Gaver »til sdetes SjælesFrelse«, for at
der slulde holdes Dodsmesset for dem
ded Kirlens Altre· Som del nemlig
hedder i et Gavebteo fra hin Tid:
,,Af alt det Gods, Menneslei gsr sig
Umnge for her i Verden at sammen
sanke, det beholder han intet of uden
det, som han stiller for sig til Kir
ler og Klo«stre, Gud i Himmerig til
Lov og Afte, Jeomfru Marie og andre
Helgener til Vatdighed og Tjenefte«.
Ved Aar 1400 ejede i Folge en endnu
bevaret Fortegnelse Vor Ftue Kirle
ille mindre end 55 Grunde, spredie
rundi om i Bnen, med de derpaa op
forie Bygninger: desnden 7 Grunde,
»der tilhnrie Kirtens Allere«. Lin
ienere, nemlig fra l421, hat vi en
,,«J.liindebog« med en dældig Ræile
Gader, mefi Ganrde dg Hilfe i Byen,
alle samtnen sicknlch for ai der flulde
holdes Sjælemesset for Givetne.
Des-Enden var der Jordegods i Omeg
nen. Alle disse Ejendomme lejedes og
forpagtedes ud, og Kirlen var iaa for
muende, at den innde forstrwlle Fell
need Lann Saaledes ihr di et Breo
nf 14 »L, hdori Llrild Clemensen, Degn
i Linlopi ng i Ererria, eriender at
flnlde Ver Freie Fiirte 025 Mark Lybfl
for ,,3ten og L nn tKalt)", hvorfor
bin peiniiastter til Kirlen sine toVand
rnoller med lre Mollefteder ogsLloleiraz
hvorai den ene find indenfor None
Vort i Lebenden-L den anden ved
Eltanken udenior Befiel-port.
Eiter Jldsvaaden 13811 da Kirlen
mistede sit Team, der viilnol har haf:
Gadle til alle fire Eider ligefom ad
stillig e nordtnsle Kirler, fynes den at
have været marnløs til 1486, da den
sit ei nm Taarn, hvillei lan fes ai
et Breoz udftedt del nævnie Aar, hdori
Tr. Eril Nielfen, Tegn i Knbenhavm
gcr dir:erligl, at »fo: den store Geld,
sum Vor Frue Kirie er udi kommen
for sin Bngning, fom hun nu fote
lind-er med Taarn og i andre Maader,
da have vi folgt, siedet og afhændet
HHesieden Mond Per Jenien, som lal
ldes Brolcegger, Borger i Kobenhavm
og hans Arvinger en forsirevne Vor
Frue Kirles Gaard med Has, Jsord
on Grund, liggende norden ved Verni
cleftrcedei.« Men endnu manglede
Taarnet Spir. Teile blev opfori
1514 og fial efier Sigende have verei
114 Alen holt, med andre Ord lige
san hsji, som den oingivende Mitle
gantd var lang.
I Nu sic: nisten i sm Graus. Nimm
somirinn re: nræaiige Spir. der var
lsxsjere end vor Frelfers Kirlespir paa
Chriitinnibnnn, fom regneis for del
kejeite i Danmark og var tællel med
M Stirr nnd Endlich iwd pack Tun-r
nei Hinter fire mindre Spir. Bredi.
Heft rsi mnjeitcrtisl leitede Hovedslibet
Fg ever de ladere nf smalle Sideftibe,
Ter gil rnndt oin FioreL Oder detie
ironede :i mindre Spir· Pan Siden
as Kirien og i ngangene var der
indreltet ilere Kapeller. Og iraadie
man ind i S.libei, lød Messefangen
fra de forflellige Altre, hvoraf der ilie
var mindre end 45. J Kirlens Om
gange færdedes Prekst og Leg, ja,
selv efker ai »Natfangen« havde flat
iet den daglige Gudöijeneste, var Kir
len dog ilie forladi, idet baade Klot
lerne og to Degne overnattede der.
for at bevogte helligdommen og Kle
n-Idierne. Men paa Festdagene strau
lede Kirlen med dobbeli Glanz, me
dens Starer af Mennesier sittmmede
til for at blive delagiige i den Aflssi
ning frei deres Synder, og te Mistg
nelsessnstrr, der Udiales over alle, som
namede sig med«angergiveni og an
dergligi Sind. Men hville Reliiviet
ejede iiie ogfaa vor Frue Kittel
Ei stori Stytle as dei hellige Kors,
ei heli hoved af en af de 11,000 Jem
ifruet med Krone paa, ei Stylle ai
Jer Krybbe, Jord, vædei as Kristi
Blodsdtaabet, Band sra Jordans
Fled, en Dei af den Pc1,ved hvilien
Kristug blev hudfleitei en Finger og
in Sinne-nat- ak Abs-v Bin-m
Haar af de usiyldige Bsrns Vor-even
og megei, meget niere. Ogi lau var
der helgenbilledey tigt smyklede med
Perlen Glier og andre Ver-del
ser, som fromme Mennester havde
sicutet til deres egen pg Sleegininges
Freisi. Mlieret var prydet med en
Monat-e Billedsteereratbejde og rigi
lfttgpldt Gefftligheden ved Kirien
var me voller iil to Preelater og iold
Mai-eiser- laa vor Jene Kollegiatlieie
zknndt r Middelnldeteu fiel-di nd male-H
liq- need nehm ei me Marter- der
blos-de das-sie Kenner Inn-se If Ili
qets Ærlebisp lige fra Kriitoffer af
Bayerns Tid. Her holdtes den store
Fest, ved hvilten Kobenhaons nystif
tede Universilet dlev indviel den 1.
Juni 1479, og her flete Reltorvalgene
og Dottorpromotionerne med Mond-j
tidelighed J det hele taget tnyttedes
Kirten nøje til llniveksitetei. En Del
inf dettcs Professorer sit Kanniteems
beder ved Kitten, og blandt scanni
terne valgtes gerne Universitetets Rek
tot.
Kun — siger og striver sets Fest
dnge om Aaret var Kannilerne for
pligtede til at lade Predilen afholde
i Hirten, enten ved dem ielv eller ded
andre. Ellers var alt Messe og Al
tertjeneste. Særlige Feiter var Hellig1
Knuds Dag, Dagen for Kirkens Jud
vielfe, samt »Relitvie:Feften« i Juli
Ta dlev alle Kirtens Relitvier og Hel
Igenlevninger uditillede paa højre og
renitre Side af Alteret, ncevnede og
ifretnviite for Menigheden, der betrag
stede dem med Andagt og Ærefkygt.
ILg drcegtige var Processionerne, naar
lde slnngede fig rundt om Kirtens
ilnnte Piller, ombplgede af Its-gelie
itner. Men allerrnest rnærlelig var
den iaakaldte ,,«1tialterlcesning«, fom
xErit as Pommeten anordnede 1432
Inn iom bestod i. at Kannilerne to og
to itnlde oplcefe Davids Salmek Tag
Log Nat i Kirten samt Vigilier med ni
Lettier efter dver Solme pna Tider,
nnar der innen enden Gndstjeneste
holdtes i Kirlen En liqnende Ord
ning indferte stimme Nonne i Lund en
Roslilde Herde-d ftulde altiaa en
uniladelia Gndgtjenefte finde Sted i
diese Ritter, men det blev snart Kan
Initerne san befvcrrligt, at de eiter
IKongens Tod helt harte od dermed i
Lnnd og Rostilde, medens de mind
stede Pialterlassningen i Frue Ritte.
IOM de Gaarde og Hufe, der scerligt
FVar stcentede Hirten i dette Ziemed,
lbrugtes det Udrtyt, at de »laa til
«,,Pfalteren«.
Sau lvm Reformationen. Tredie
Jnledag 1530 tmngte en Stute Al
muesmænd og Borgere under Anspr
sel as den betendte Borgmester Am
brosius Bogbinder ind i Kirlen og
anrettede store Odelceggelser paa Hel
genbilledek og Relitvier. Senere blev
Kollegiattapitlet ophcevet og dets Jnds
tægter tillagte Universitetet, som sit
Patronat over Kiesen. De 45 Altre
forfvandt felvfslgelig. Kirtens Hosti
vinger sit »en tunstig Maling« lftal
være ,.t1:nftnerift«); adstillige ny Or
namenter blev anstassede, og sen hel Del
malede og forgyldte Pulpiturer on
Epitasier i Rolotoitil m. m. aflsste de
gamle Helgenbilleder. Heldigvis fit
Hesjalteret Lov til at keholde sit rige
Billrdstærerardejdr. Den 2. Septbr.
1537 indviedes foron famtne Alter re
inv ferfte evangeliite Bissopper i Dan
kncirt of Tr« Johan ansenhngen li
Sandhcd en stor Dag for alle dunst
Kriftne!), og Kongetroninger samt
Universitetsfekter vedblev som hidtil
at holdes i Hirten. Orgelet blev 1675
fat i god Stand og forbedret med nye
Orgelpiber, lkvoraf »nogle var san
store, at en Mund lunde gaa inden i
en af dem«, faa at dette Orgelvart
neeppe havde sin Lige noget Stedsx
ia dets Lnd og Klang var saa over
maade starrt, at Kirlemuren rystede
derber-, hvorfor Organisten sjældent
tuvde bruge det med alle sine Orgel
piber. Under Hvælvingerne opheeng
tes Faner og Stande-den erobrede i
Krigem og et nyt Spir opfatteö paa
Taarnet under Kong Kristian den
Fjerde, medens derimod de fire smaa
Distnespir nedtoges. Saaledes stod
Arten, endnu en herlig Bygning,
indtil 1728, da stenbavns ftpreJlde
brond lagde den fuldsteendig i Aste.
hermed er jo i Grunden Fortclq
singen om »Der Frue Kirte t Middel-I
alderen« til Ende, inen vi tun dog itteY
slutte denne Stildring uden at ven
tale den ny, desveerre tun tortvntige,J
Glansperiode, Kirken sit, da den tin-i
der Kristian den Sjette reistes paanyz
efter forannævnte Jldebrand. Dennei
Periode (1738——1807) var rnaastex
endda Kiriens stsnnefte. J prægtigs
gothisi lStil listede det lange Seid sine;
rsde Mute med det blaa Stentag on
over Las-eitlen Oder Koret var der
ligesotn tidligere et mindre Spir.
Men lfra hovedtaarnet ragede et mag
tigt, tvdbertatt og riß-i forgyldt Spit
need en Flsjstang metd tre forgyldte
Krone-c 197 Alen pp i Luften, et of
de htieste og sttnneste Spir i Europa,
forsynet med et Klokleipil og synligt
i set- Miles Omireds. Jndvendig i
»Hüte-I var Jndtrytlet laa sinnt, at
Meintest-vian siger i sine Annales:
L»Bei Perlpettiv, der falder igennetn
den sauste Art-ide, et et af de længstH
yog herligste, som jeg mindes at have?
set i nogen Kirte.« Det var denne
Pragtbngning — en Pryd for vort
Fadreland —- der odelagdes under
Kobenhavns Bombardement 1807, og
i hvis Sted den nuvcerende Frue Kirte
bleo opfprt. S p e r o.
Lidt dekudefra.
Der var Missionsmsde i Emmanu
Jelstirtem og i Aften stulde Ungdoms
Hforeninaen lede Moden Der var fuldt
Husx thi Emmanuels Menighed havde
Ord for at viere usædvanlig meget
»interesferet i Missionsarbejdet, ja —
HKirkebladene brugte endog Einmaan
»els Ungdomsfvrening sont et Etsempel
jtil Efterfslgelse for Sssterforeninger,
znaar der var Tale om at ofre til Mis
lsionem « « « I ,
! Formanden satte en hvissende Sam
tale med den gatnle Breit, for Orgelet
beanndte at praeluderr.
! ,,Det er maaste lidt ude af Orden
at læse det, og muligois vil nogle af
vore ærede Medlemmer itle synes am
»det oed en ossentlig Gudstjeneste; men
ldet er virtelia meget opmuntrende,
»Frant, oa jeg synes, Menigheden but
;de høre det. — Ja, las det min Ven,
ilass det tun,« sagde den gamle Prccit,
jidet han nittede oeltilfreds. »Tet er
i Sandhed meaet optnuntrende.«
Saa beanndte Gudgtjeneften
Eiter at nogle Zalmer var ai
"sunane, oa forftellige torte WILL-franz
taler holdte, traadte Frant Merrer
frem paa Platformen. Hans friftse,
nnadommelige ildseende ag Stemme
ratte udelt meacrtsomheo
»Vi have i Akten den Glcede at
bringe eder nogct nyt og uscedvanliat,
iom jea er vis paa vil have Interesse
for eder. — J ved jo alle, at Vor Sel
retcrr, Miss Julie Gates, for to Maa
neder siden beaav sig paa en Reise til
Orienten.
Ja, det vidste alle, og hvers Op
masrtsomhed var spendt paa at høre
Nnheder fra Mifs Gates, der var
tneaet populcrr blandt dem.
»Under Gennemrejsen var det herr
des Plan at tilbringe nogle Uger has
ssn Veninsde, Mrs. Franllin, hvetn en
»Bei af eder sittert itle har glenrt.
Hun er en Datter af Hr. Godsejer
lSteale paa Martet Gabe, og hun sor
!lod os for 5 Aar siden for at ofre sig
for Hedninaemissionen. —- Om noan
»itte huster hende, saa er jeg vis paa,
’de tender hendes elegante Hjem paa
EMartet Gabe, og hendes 3 smutie Sa
zftrr. som endnu er her i Byen.
» Dei er ira Mrs. Franllins Hjem i
Japan, Mifs Gates har strevet sit
iBretz oa stønt det hverten er fuldtoms
lmen med Henstzn til Formen eller be
ttemt for Ossentliaheden, ansler jea nu
at lcrse det for eder, da det aiver et
riqtiat aodt va hehaaeliat Jndblit i en
Missioncrrg Liv oa Virtsomhed i den
mest oplnfte oa civiliierede af alle oore
Missionsmarter, Japan.«
Breoetg fprfte Halvdel var torte Be
strivelser as Landets Tejlighed ag der
nppiae Liv i Sestaedernr. ,.Hotellerne
Wer sande Paladser, og Selflabslioet
fortryllende«, hed det. Saa rar der en!
Sittfe af en Kystrejse »i en nydeligr
;Dampbaad, der i enhver HenfeendeJ
iaodt tunde staa ved Siden af deml
derhiemrne«. »Selvfslgelig,« strev
fMils Gateö, »Folt er lidt sparsam
.meligt paatlædte, ryger og dritter hele
Tidem Jernsbanevognene er daarlige,
Joa det japanesiste Sprog, sont vi hsrer
alle Beque, er forfcerdelig barbarist;l
l
Fnren alt det nye og den romantiste
Stsnhed opvejer alt . . . O, J stulde
sbar-e se Lulus hiern! Dei ligner bog
itavelia ei ftort LegeiyjshuT ilisirei
op af Takt-, Papir og Ler; det er laa
eiendommeligt, net og romantist.
Mit-lerne er rigtisnot faa, gamle og
ansah-. Jeg san virkelig itse fotftaa
Lului Smaiy J Byen saa jeg unde
liae Msbler oa lau itte for-staa, hvors
for hun itte faar nogle af dem herud·
Dei sammt er Tilfeeldet med Fide
varerne. her er en udmcetket han
delöbn tun 90 Mil herfra, og dog
ierverer hun bare af de indfsdteQ
GMtfager og saa noget uspiseligt
st og Fürst. Mr. Frantlin fegen
han Lan ikte faa noget til at gro,
for Jnsetterne fortærer Planterne, og
ban ian iile udholve at arbejde i Ha
ven under den brandende Sol. Lulu
liaer. de lommer tun til Ktbltaden en
Gang om Aaret. Heer dumt, naar
Jernbanehilletterne ere iaa billige! Jeg
loilde virtelig itle leve her i denne lille,
afsides By hele Tiden. her er el
lert deiligt, ca vi hat veret ude paa
lmaa henrivende Udflugter hver Dag«
ude mellern de hellige Vierge. Ioltl
er faa hpflige, og Livet i dei hele taget
iaa tiltalende. Det er atlurat sont
et Tryllelandl Missionærerne se alle
sammen tigtig godt ud og ere fuldi
tommen lgtleligr. Lulu er dleven en
Del svætere og er saa gammeldags og
sludstet, som hun tan blive. Jeg hat
sagt hende, at jeg vilde ille saadan
vcere bagefter Tidenz men hun let og
siaer, at hun hat ilte Tid til at tænle
paa Pynt, og det hat heller itte noget
at siae ber. Hun hat flere Tjenere og
Jlnnes itte at arbeide saa haardt; men
hun siger, dette er en Fetie, og næste
Uge maa hun til at tage fat igen for
Alvor. De taler veloilligt ocn eder
alle og paaflsnner helt igennein Ung
domsforeningens Arbejde til Fordel
for den.«
Alle var overordentlig veltilfredse
med Brevet, og deet sluitede, Folt
ail hver til sit, glade ved at here, at
deres Virtsomhed for Hedningemissir
nen blev vaaslsnneL
»Missionasrer har det eaenilig slet
itte saa haardt endda, og vi gør fo:
Reiten niere, end vi havde Behan. for
deres Underhold og Belveinmeligl)es
der«, dar den gennemgaaende Ianlei
gana.
Neste Sondag var der llnadomsi
niede, og Formanden cneddelte da fol
aende: »Vi bar faaet et Breo iaen fra
Miss Gates; sinnt det er nogei sor
jslelligt fra det førfie, tænlte jeg dog at
ilcese det for e"der: men Priesten iiaer,
at da det førfte Bredl lev iasit for hele
Mieniglyedem er dei bedst, Ii oafaa lae
Tier dette red Gudi tineiteiz ca der
Ifor beder jea eder al’.- tonckne i tlitcn
til Gndstjeneste og bore BreketE
Der var fuldt Hns den Lliten, ra
itle en Lyd hortes, da Franc Mercer
reiste fia og begyndte at lasse:
»Der er jeg nu paa et Hotel i Had
neftaden«, strev Miss Gutes; ,,jeg for
Halte Lulu, at jeg havde Ærinder her,
hviltet jeg ogsaa har; men Sandheden
Yer eaenttig den at hele den malerisle
Ioa romantisie Nyhed og Etonhed er
opslidt, og jeg tunde itle ndholce det
en eneite Dag tangere der inde. Ther
mometeret var itte saa forfcrrdelig hast
appe, men dog var det for varmt til
at faa Vejret. Tiet er virtelia itle
underligt, at Missioncererne rejse bort
otn Sommeren, naar det er faa varmi
i Oktober. Levnedsmidlerne bleve
oaiaa uudlioldeligr. Der var itle Spor
af Grsntsager at faci, Rassen og Teen
var ubestrivelig, og Vandet, selv om
det var logt, unævneliat. Te fixier,
de bliver vante til det, men jeg de
iatier mig. Saa tunde jea itle inve.
Tit trodg for den freuteliae Hed:
maatte vi ligge under et mit Fluence:,
oa selv dette tunde itte lictde Mnaaencs
dorte. J stulde bare se mit Anstat,
det er en eneste Maske saf Lllinastii.
Desuden dlev Enscmliedzn uudholdes
lia. for mig. Jeig faa aidria andre
end Mr. da Mrg. Frantliii,:ere5 Vorn
da saa diese arinende Hersninacr sboisj
Dannelfe tun hænaer leii unenpaa),
til jea itte tunde holde del ud lcknaere
Jea stal rigtignot itte dadie Missio
ncererne for, oni de bruge noale Pen
ae til en Sommerudfluat for at se
noale Ameritanere.
Jeg tror ille« Lulu vil savne niiq
meaet, for hun hat laa travlt, at det
er iotitrcetteligt, jeg saa hende nceften
aldria fra Morgen til Aften. Hun
hat sine egne Born at undervise, op
drage og fy for. Saa hat hun sin«
Svtoglæeer 3 Timer ad Gangen i sit
eaet lille med Stranimel opftyldte Bee
relfe. Da jeg spuegte hende, hvorfor
bun itte en Gang imellern gil ud i den
lsliqete Guard, sparede hun, at hun
teil-de blive helt oveeeendt af fremmede,
bvis de tunde le bende fra Gaben.
De tom saa tidt og blev siddende i
timevis, niedeni ei Dusin fvrflellige
Arbeider stod og dentede paa Udfsreb
le . Desuden undewiset baade hun og
bendez Mund alle mullge baade store
oa lmaa Massen holder Moder af et
bvert Slags og afteegger Bei-g paa
de gyfeligfte Steder. De halbe af de
res »Kristne« er itte andet end Hytlere
og tigger Penge hele Siden.
O, leg tan itte fortcelle ier det halve
Uf« hvud leg faa i Frantlins hjeml
J ved, hvilten dygstig Musiker, Mr
Franllin er, men han hat ilte andet
end et usielt, sammelt, uharinonistt
Orgel at fpille paa. Jeg ltal not faa«
dem-set Plane og noget godt at spise,
ist leg reitet dort-«
Dette Brev vandt tlte saadant Bi
fald iEnnnanuell Menigbed som det
ist-ite» Adsiillige toni i Tanter am,
at det egentlig var helt ude ai Orden,
ia ncften Vanhelligelse at lese spa
danne personllge Deeve ded Alten
audstjenelten Meer den gamle Praslt
sagt-, at da der Izu vae begyndt, stuldes
«
J