St. Hans-Stetnning i
Daumen-.
J e n s L l s e n.
«Men den stinneste Man-T
dli’r dog din, St. Dane.«
Foraaret med sin friste Stenhed er
fotlcrnaft sorbi. Sæden. der da ftod
vaa Marterne som spcrde Spiret, er
votset til og dætter nu Jorden og vil
inden ret lange scette Atg og Kcernez
Græsfet bølger fnldvotsent paa Mar
terne, Stovens Løv er bleven merkere
i Farben . . . ja, Foraaret er forbi,
oa Sommeren er kommen —- i Aften
er det St. Hans.
Rom lad os aaa ud i den feist
Sommeraften, op paa Hejdedraget oa
lcraae os vedGrøftevolden der og nyde«
hvad di eoner, af Omgivelsernesstøns
bed. —
Solen er dalet ned bag Stovens
mprte Rand, men deng Ttraaler oplyi
ser endnu den veftlige Himmel med et
ayldent Stær, faa de smaa, merke
Stner, der staat et Stytte oppe fra
Hortsonten, fer ud som Guldftner.
Luften er endnu fnldt med Tonerne
fra den venliae Landsbntirtes Klot
ter· Myaaene summer i Lasten. Vin
den, der har blcest den hele Dag, bar
laat sia — itte et Blad vaa Pilei
hættens Tretet da Bnsie rerer sig. J
der fierne beres en Hund-S Gøen .
Ret en Zommeraften saa stille ea
fredelia fern man tan tænte sig.
J Listen er det St Hang.
spät er i Sommerens Kcerne, ved
I lhvervgtide . . . Dagene begynder
crter at blive tortere og tortere . .
Underligt, saa hastigt Sommeren
aaar.
Guldstnerne er forfvundne, tlar og
ren er den vestlige Himmel — den
onlyfes af Aftenrødem der itte for
svinder for Morgenrøten tomrner.
Der er et gammelt smutt Sagn,
der fortaeller, at i den korre, lyfe S«
Hansnat rcetter Aftenrødens Datter
ca Morgens-dens Sen hinanden
Haanden. De har venet paa dette
Mode i lange Tiber — det er dem
tun forundt at mjdes en enefte Gana
i det hele lange Aar, og da tun et
Lieblit Men endstønt de tun medes
saa sjcrkdent og tun saa tort en Tib,
er der dog onde Magter, Hetse og
Trolde, der vil forhindre og umulig
apre dette Mode imellem Lysets Bern.
Saanet fortæller vidre, at da Menne
stene saa, hvor fvært det var for dem
at faa Lov til at vcere fammen ufor
ftyrret, saa icendte de Blus rundt om
paa Hefe og Bakter i St. Hansna:
ten for at strcemme Hetfene og Troj
dene bortx thi de vidste, at Lnfet er
det eneste virtfommeMiddel imod dem.
Saadan fortæller Sagnet. St.
Hanssblusfene er alttaa i gamle Dag:
bleven terndt for, at Medet tunke
komme i Stand imellem den sesndende
og den gehende Baa.
Der tændes endnu Zt. Hanzbluij
omtring paa Batterne, men nu tren
res de vel itte i nogen bestemt Hen
siat, men tun fcrdi tet har vcerei
Stit faadan fra Arilds Tid.
Se, der er alletece et Blas. Der er
et til! Ensdnu et. —- Se, hvor tent
de lysendePuntter staat msod den mer
te Aftenhtmmei.
Her er saa stille, ingen Lyd fra Om
verdenen trænger sig herop, undtagen
Tudsernes Kvætten nede i Mosen.
Det flimrer, funtler og flammer
derude paa Bauten-e
Jea tænter vaa det gamle Sagn og
paa et Par Berslinier af Drachmanm
.,Hvert Sogn hat sin Hets og hver By
sine Trolde,
dem dit di fra Livet med Glcedesblus
holde.«
Der er noget symbolst i det gamle
Sagn om Msdet imellem Morgenr
den og Atem-very det svindende og
det kommende.
Der stnlde jp ogfaa sie et Mide
imellern den gamle Ttd (de cldre) og
den ny Tid cde nnge)z nun det gaar
her sont i Sag-sen helle og Trolde,
Misforstaaelse og Since-erstem gsr
det vansteligt for dem at rette hinan
den Hunden Wen naar ogssaa«her
ten-des Vluk vil dette Mtde wrei let
tere. Og det sial vare saabanne Blas,
fern letter Menaeflene i Stand til
at se rg bebst-me Sag-r as Zorhold
nd fra meet end ei Mmkt —
Det er W M; de W Blut
erle enqu o- wie-et
M It fass-a its-I- MIM st·
JO- W t tat M . M
Ten lette, hvide zaaae ligaer oder«
Engenex det er derinde Ellefoltet fees-!
des . . . Luften et snldt med en tend
ket Duft af nnslaaet Græs . . . . Her
liae Nat!
Vi er hjemtne.
Hvotledes et Pavevalg
foregaar.
Jfølae Naturen-Z Orden er den Dag
totnmen, da Interessen hos Millioner
af Menneftet hele Jotden over vil
famle sia om det hemmelige Kardi
naltontlaoe, sont i det sixtinsle Kapel
flal dalge en nn Bade. Verden uden
ifor Kapellets Mute opfanget intet
LGlimt af de hemmtelighepssulde og
ibesnnderlige Ceremonier, hvorunder
dette Vala foreaaar, men det er allj
zaeoel lnktedes aennent et paalideligt
Øienvidne at faa Oplysning om,bvor
ledes det hele gaak til.
Paa den elleote Tag eftee Pavens
Dpd gaae Kardinalerne i højtidelia
Procession til St. Gregor-S Kapel,
ledfagede af en beveebnet Estorte og
under Affynaelfen af Salmen »Vene,
creator, fpiritus« Rom, Gud Stabet,
o Helliaaand!). Hder entelt Kardi
nal tagek derefter formelt den Celle
i Vesiddelfe, fow ftal date bans Op
holdsfted, indtil ban atter aenvinder
sin Frihed, naar Valaet af den afdode
Paoes Efterfplaer hat fundet Eted
Diese Celler, som er anbraate langz
Veeaaen i en stor Sal, der stoder os
til det sixtinfke Kapel, er ganfte smaa
Rum, ovføtte af uhoolede Btceddet on
uden anden Prndelfe end et Gardin
oa Bedcerens Vaabenfljold Cellen
indeholder tun det allernedtorftiaste
Bsodade, bestaaende as en Sena, et
Bord oa en Stol.
Naar Fiardinalerne hat beset dereS
Cellet og taget disfe i Besiddelse, bar
de Loo til at vendie tilbage til der-ec
Hient vaa den Betinaelfe, at de igen
nieder i Vatikanet for Kl. 9 om Af
tenen, thi paa dette Klotteslet blinkt
alle Date aflaasede og tilmukede ind
vendia fea med Undtagelse as en Dot,
fom et forsynet med dobbelt Laas.
Denne Dsør tilmutes itte, for at de
indespættede i Tilfeelde af Sygdotn
eller anden ufoeudset Omstændighed
tan slippe Ud den Bei. Hdis en af
Kardinaletne gaar ud af denne Tot-,
faat han imidlektid itte Lov til at
oende tilbage igen.
Sammen med de indmutede Kardi
nalee dliver der desuden i Byg:
ninaen indespærcet tre Lager, en Apo
theke-, to Barberere, en Mater og en
Tpmree foruden chnekne, af txt-Eik
bvet Kardinal faar Lrv til at bar-s
to til sin Raadkgbed To Gange es
Daaen faar de indesmmde Fäsde
naler Manto-n stitteg ind til desn act:
nem en midlertidia Iladninx i Mut
Værtet, bdoreftex Hullet ftratijs lutte
iaen, ca al Madcn anders-ges fee-n
den paa det ombnagejgkxe for a: for
Sinon-, at der deriaennesn ndeita ins
smuales Meddelelfcr til de indes-ar
rede.
Paveoalget foreaaat i tet tilstederzs
de sirtinsle Kapel, i heiltet Kardina
lcenes Tronft:!e, sont ere beklcedte med
trønt oa vie-let Zierde, er cpstilleke
Paa Alteret findes to magsive Guld
Tlaale, og paa det lang-e, lade Bord,
sont er ftillet foran Alte!et, et der an
beagt Sile-Male sont denyttes, naae
Stemmesedletne sial anders-gez
Hver Kardinal fsae ooetratt en
StemmeseddeL paa hvitlen han stri
tset Ravnet paa den af hatn fotettutne
Kansdidat, hvoeeftet han undetstkioet
Papieet og foefynet det med sit ngi.
Detpaa gaae han op paa det Ideefte
Tein af Alteeet, og«eftee at have aflagt
Ed paa, at han afgiver sin Stemme
upattist og uden at have ladet sig paa
oitte af nogen sont helft, ladet han
Papttet falde ned i en af Gall-staa
lene. Naae alle hat afgfsvet deres
Stemmee, holdes der Messe, hvoteftee
der fotetages Stemneeoptwlling, eg
naat den, der hat dette Dom-, hae
fordisset sig om, at der et lige faa
mange Stemmesedlee som Balgere,
derer tre Katdsinaler Guldstaalene den
vaa Bptdet,hvoe Stemknesedleene pro
ves. De hældes sea Staatene nd
vaa Botdet, og hvee entelte Seddel
Inndetssges otnhyggeligt, first af en,
deeeftet af en auden og endelig as en
teedie, svm apleefee Navnet heit. Kar
dinaletne enteree efteehaanden de af
atvue Sie-keiner paa sdeetil indeettede
Aste-.
» M tagen as Kardinaleene opnaae
des fern-due Antal Stemmet ( en me
a end de to Ttedtedele as famtitge
Steg-Mc maa hele Balget gaa tm
tgem es Oder-Massenuqu hie-;
l
aaak da eiter det Princip, at de Kan
didatei, som i forste Omgang iite
havde nogen som helft Udsigt til at bli
ve valgt. gaar heli ud af Betragining,
oq Valget iommer alisaa nu til ai staa
imellem de Kandidatet, soin sit hsjeste
jStemmetaL Saaledes vedblivet man,
ofte i flete Dage, ja endog i Ugevis, ai
afaive Stemmet, indtil Valget eudelig
ttæfier en of Kardinalekne, og Proto
notakius wen føtste Sekretæy unser-s
diaet da en Protokol, som undetstrives
of hele Kardinalkollegiet. Den nyel
Paves Samtykte til at modiage Val
get indhentes, og han befiemmer, hviL
kei Navn han fremiidig vil bete.
Dekefter fsres han om bag Alteret
og ifsres den hvide Kjotiel og Belieb
Messekaaben og Stolaen, og paa hans
Føvdet fckites de iatmoifintpde
avldne Sko, sont er Tegnet paa hansk
nye Rang. Saaledes klædt tagek den;
nye Pape Plads foran Alteret. Aar-!
dinalerne inælet neb, en efier en vgl
kvsset hans dedet og den pavelige
Ring, bvotefiek han iysfet dem paa!
beaqe Kinder. Saa givet Paven dem
alle sin Velftgnelse og over hele Vet
ven udsendes nu Efierreiningen om,
ai en nn Pave hat taget St. Peters
Stol i Besidvelsr.
—-——C.I--—--D
Aalen.
Mkentyr af C a r l E w a l d.
Hen over Hader ile Maagerne, san
lanat der-JE- Vinaer kund-: bate, oa
Etitsene Tob, som Menaesjene styreke
dem. Lamme Tit-er var det stille,
ca somme Tit-et Einem. Sommc
Tiber faldt en Matrog overbord ca
Drutneke femme Tiber forlisie et Skib
med Mand oa Mus. ng man harte al:
dria til tet stren.
Rede i Tobet, langt under Maa
aerne oq Etibet, gik Rødspætten oa
terede sig med stckv Mund.
»De: var faa rart at faa en Smuie
Forandring,« sagte den. »Not er her
sont i Tangswven, og svalt er her
oafaa ca Fred og ingen Fore. Men
fomme Tiber langes jeg efter at fe,
bvordan Reiten af Verden set ud.«
»Verden er ens overalt,« fagde Sil
den. »Vand og Tang og Tang oa
Band, Muslinger, Snegle og star
rnundede Rohspaetier. Dei et Hip som
Hap. Jezq ved det, for jeg rejier hvett
Aar ud gennem lille Beett og bjem
aennem store.«
,,anlber du det at reife!« fagde Tor
fken haankig. »Nej — jeg tager miz
fster: Aar en Tur nd i Atlanterhaoei.
Tek er ncget ante!. For Reiten bar
In Ret, Betten er ensz alle Vegne.«
»Du-a kxcr Dies ikke,« sagde Rødspaeb
-cr:. »Der er noget i mig, rer Eger,
:: J Uan fejl.«
»Du smlzte se at faa bine Ljne
J:ei::e ri: :i.-.»: i Hon: Det,« sagde Tor
H. »Ja atan fom De sibder set du
jo tun bcl st saa mep et som en al
snincelia Tvtfi. Tet er vel derfot, Du
er fca misiornkjet.«
»t.81«sdbeoare5,hvcr J snatier,'·
faake Tftetsem »Hm vi vet ikke am
net, som vi hat det? Hvad tommer
Bcrden os red? J min Ungdom txt-»
rete Lea runrst ligesom J, men bei
var rer innen Sjov ded. Nu er jeg
biet-en ad?.adig og sivder fast og tak
let bv er Tag Gud for feist Band og
and Mav ca frevelige Dage«
Ter var itte mere at sige om den
Tini-« ca saa tav de stille.
Saa kom Aalen.
»Der hat vi Aalen,« sagde Torsken.
»Saa er det Efteraae. "
»He-er hat du varet i Sommer?«
spurate despatten.
»Geh Dag i Stnen,« sagde Aalen.
»Im har varet appe i Esrom Se.«
»Aus bevar eB,« sagde Totstem
»er runde du itatte Bejtet i det
Band? Bate jeg kam-mer ind til
Stranden der, her Aan falber nd,
et ieg lige ved at lveeleSX
»Aa,« sagde Aalen, »det nytter itte
altid at stille saa store Fort-ringen
Man maa snv sig·« «
»Bate jeg kunde sno mig,« sagdej
despastten og sullede. j
»Im san ille begebe, Falk gider
eende saadan rundt, « sag-de Osteksen.:
»He-ad vil du nu her?«
«Jea faar mine Unger heru«de,« spa
tede Aalen. ,,Saa holder jeg ogsaa
mest af Hat-et vm Vinteren. Der er
dybeee vg ille saa koldt og ilte saa
mean Js. Men ssaa snatt det biivee
Fotaar. stiller jeg af igen.«
»Jaget du faa dine Berti med diss«
sen-rate Tokstem »Jeg san itte huste,
ieg wogen Sinde hae set en Vale
unle
»D- et besee file Imau at fa
Die paa,« sagde Aalen. »Til at de
annde med er de bnre en StumpTeaad
oa itte andet, men kvitte er de. De
loher op i Seen as ftg selv. Jeg gi
ver dem date en eneste Leveregel.«
»T-: man spørge, hvad det et for
en?« spurgte Silden.
»Jeg stger til dem: tnan tnna sno
sia,« sagde Aalen.
Saa svsnttnede den sin Bei.
»Det et tneget letsindigt talt af en
Fadet,« sagde Østersen. »Mine Born
snsor sig ogsaa, men hvis jeg tunde,
vikde jeg rigtignot lcete dem at satte
sta fast sttats.«
Da Foraaret kom, dar Aalen oppe
i Seen.
»Na totnmer Fotaaret,« sagde Ahor
ren, »der hat vi Aalen.«
»Veltontmen tilbage,« sagde Skal
len, »hvor har du været i Vinters«
»Gott Dag i Stuen,«' sagde Aaen
,,er Gedden i Narbeden?«
»Den er ovre i den anden Ende as
Zaen," sagde Stollen, »tnen den tan
være her hvert Lieblih og saa er Hun
drede oa et ude.«
»An hvad,« sagde Aalen, ,,tttan man
sno sta. —- For Resten totnmer jeg
fra Havet, sen hat veret derude at
faa mine Bom«
»Eaa—a«, saade Aborren, ,,jeg dil
der ntig ind, at jeg aad et Pat uf
dettt til Frotost . . . . ja, du maa
undstntde, jea staer det saa tent ud.«
»Va, jeg de’r,« svatede Anleit. »Fa
tnilien er stor not endda.«
»Hvotdan i Alverden er de kom
men her od fra Havet?« spurgte Stal
len.
»Ligesotn jeg, tcentet jeg,« svatede
Aalen. Forst git jeg op ad-—Aaen, saa
lanat den kalte, da saa sejlede jeg ned
ad en Beet, til den holdt op.«
»Da hvad saa?« spurgte Abotren.
»Tja——e,« sagde Aalen. »Saa
snoede jeg mig gennem en dejlig, vaad
Eng, helt nede paa Banden as Greg
set. hvor Solen itte tunde naa mig,
oa der var ganste fngtigt. Det var
itte takt, men det git.«
»Sitten et Lid for en Fist!« sagde
Aborren.
.,Pst! Der er Gedden!« raabte
Stollen.
Den spilede Finnerne nd og sonnt
mede afsted. det bedste den havde lett,
oa Adorren gjorde ligedan.
»Man maa sno stg,« sagde Aalen.
Og en, to, tre var den dydt nede i
Dnndet.
Hen paa Esteraaret var Aalen pag
Vejen til Havet.
Den var just i Færd med at ttnbe
oder Enge-m mett Graf-set stod ittel
saa hpjt sont otn Foraaret, og bedst
sont den trab, var der to sto:e Demge,
der sit Zje paa den.
»Sitken en dcktntnclig Snog,« sagde
den ene og flog den oder Rnggen med
sin KEP
,,«21v!" saade Aalen.
,,Det er ingen End-»F saade den
and-en Dtena. »Ist er en Aal.«
»Av!« sagte Aalen.
Begge Drengene stnrtede scg over
den og greb fat i den. Hvor meget
den saa vred og vendte ftg, hjalp det
site. De tog om den med begge deres
beendet og lsftede den op i Vejrt.
»Sitten en Kammerat!« sagde den
ene as Dtengenr.
De spaserede forsigtigt sideleends af
sted med den, men sda de hadde gaaet
et lille Stytte, slap den sra dem.
»Der lsd det lnmsie Best,« sagde
den ene as Drengene.
»Man maa sno sig,« sagde Aalen.
»Ester hont!« streg den anden.
Lidt ester havde de sat i den igem
oq nu puttede de den i den ene Drengs
due og passede sokscerdelig paa den.
»Da var dog en dejlig Aal,« sagde
deres Moder, da de sont hiem med den.
Saa taldte hun paa Pigen.
»Bei er bedst, Sine slaar den
hat« sagde hun· Saadan en Aal
er saa levensdex den lsber lige godt,
enten den et daa Land eller i Vandet.«
Sitte tog sat om Aalen med stn
venstre, strudbede haand J den hsjre
tog hun en siarp Kniv.
Ratsch! stat hun et langt Snit ned
asd Pagen paa den. Aalen vred sig
saadan, at han sorstrcttet slap den.
J susende Fart bugtede den sig hen
ad Kiltengulvet
«Dtt vektntnelige Utyste,« sagde
Sitte vg lsb ester den med Kniven i
sann-den.
«Lad os strats saa den daa Pan
den,« sagde Sines Madmoder, «ellers
faar vi aldrig Livet as den«
httn satte Panden over vg tom
Sym- paa den. Sitte sangede Aalem
tlnaede den scedtg, star Hovedet as
ten og dyppede den i Mel.
«
Saa lagde hun den paa Paudetkj
Jlden knitrede, og Smøtret bra«sede.
,,Jeg ttor min Saul-tm FyreU
spkckllet endnu,« fagde Sinc. »Man
maa sn — -——«
Mere sit Aalen ikle sagt, for saa
dsde den.
Alter-Malerin
II saht-e fassmaslerim inson- Iokmttek, Its-II
mai Lude II Mariae-Steuer s. i. I. stillt
Isnm oq Wust- I sehne oq name nimmeko Ist-n
Tut-e Cato-H oa prepare-d csnvss hat-nea
Vestilltnset giebtqu ou Festung-tm sum-sama
us ».JE«sE«,
II North III-I st» coancll stoss- l-.
—
VI nan:
Æu ! Bnm tw, as To Mut
'!’1 Pespakst Iscmr It Ist-sc
wATkINss vsgsmpss
LE! sæsker is. r
Lsxk sit
An syne l
«,N1 II h’:-..io· si: M N
TM Inn-c kickhsnchi Im g ruhn nualle It
IN ON Lusr ansinnlun Wem nxskcknsntnn Nl
Its-Ins cnulu M Om Au ! thbrn »Von Nan r
sksm.·ts»1«s.uus1ansnuntuIexke Ten. Wattm
Imexthsr and Copk BUT walte
Hm I lc YOUva MeJn «.«l( s,
« ? lsftsn N W n--n.-I. Minn.
Andre siaerx
EIN-»Eh, Ums-!
-s.«hI un tun-h- ,
. k
JOHN
·« s( tust-!
:(..«: « »Is
stekl LHH .:1
«’v«x.«.s.-Iss
Di«tc.«.s«·::s.
J ix tun I- «1! li«
til-w UT sin·;s,
muss H1 -.1..:
»Hika as Mc vUphm
1su k um ja
·’-;
Ost l«
J
kl:
«
V.
...
til
nedsatte Priser.
Vi hat modtaget mange gode billige
Bsger, som itte er opført i vort Kata
log. Stimme fcklges til nedsat Pris,
faalænge Oplaget vater. Priserne er
netto, og Baaerne send-s portofrit, til
Lplaaet er unfolgt i den Orden, som
Bestillinacrne indløber. Striv rned
det satmnen, inden det er for sent.
Boger l
l
T«’"Bogerne bestilles ester Nummer.
Z. Bestrrlide. Fortællinger og SM
ser sra Amerika as Kristian Ølters
gaard. 121 Sider i Omslag. Reb
sat fra 60c. til 20c.
6. Indien as Edward LøventhaL
For og nu. Udgave 1895, med ca.
40 store, sine Billeder, sint trylt,
stort Fermat, 365 Sider i Omslag.
Nedsat sra 82.40 til 75c.
7. En Samling Vers as Christian
Winther, 242 Sider i Omslag.
Nedsat sra 8100 til 25c.
12. Meddelelser om mit Levned, as.
Dr. J. P. Mynster. Udgave 1884.
290 Sider i Omslag. Nedsat sra
81.80 til'40c.
14. Ludvig Hertel: Hans Wilhelm
HerteL Bidrag til den sinderjydsta
Foltevættelses historie, med Por
trcet. 394 Sider i Omslag. Nedsat
sra 81.00 til 50c.
IS. En Kirle under Kot-set Still
ringer sra de russiste Osterspprovim
ser as Thorvald Elmquist sra 75c.
til 25c.
18. Troens Flamp og Sejer, asBillop
Jens Dinesen Jersir. Paa un nd
gidet as D. Hansenmeyer, Nebsat sra
60c. til 25c. "
20. Fra Østjylland. Tre Fortcellin
ger as Knud Slytte. 229 Sider i
Omslag. Nedsat sra 81.00 til 60c.»
21 Christi fyv Ord paa Korset Be-»
tragtninger i Fastetidem as Fr· i
Arndt. Lversat ester Zdie Oplag s
98 Sider i Omslag. Nedsat fra 50c
til 15c.
23. Mirallet, et Stridsstrist as Fr.
Jungersen, 74 Sider i Omslag.
Nedlat sra 40c. til 20c.
26. Bissop Otto Laubs Levned. En
Livsslildring iBreve, samlet og nd
givet as F. L. Mynster og G. Sche
pelern. 1. Del Wider, 2. Del 388
Sider. Begge Dele i Omslag- Neb
sat sra 86. til 82.40.
28. Lyst Syn og Bibelltorm. Lefligs
hedsbettagtninger as Otto MIller.
96 Sider i Omslag. Nedsat fta
45c. til 20c.
29. Carl Joachim Brandt. Gri Lev
nedsstildting samt et vaalg as han
Digte med etBillede as C. J.Orandt.
210 Sider i Omslag- Nedsat sra
31.10 til 60e.
so. Frederitte Bremer. Cn nor-bist
Kvindes Liv og Gerning. Frem
stillet as Richard Petersen. Mi
der i Dmslag Nedsat sra 81.00
til 90e.
84. Smaastrister til Opiysning sor
Nristne as Ir. Ntelsen.
Bö. Fsrste Bind. 1886. Judeholder
Didrag as C. J. Brandt, P· Mad
sen, C- A. Rom, F. Buhl, T Mel
sen, A. S. Ponlsen og Zischen-bot
36. Andet Bind. 1887. Judeholber
Bidrag af A. D . Jstgensen, R.
Flint, F. Nielsen, »s. Buhl, R. Vols,
J. Rabinovitsch, H. Westetgaard og
h. Scharling.
87. Tredie Bind- 1888. Jndebolder
Bibeag as C. J. Brandt, H. C.
Siden, A. Sinrerug, F. Melsen, L.
Gilde og H. Ussing.
38. Fjerde Bind. 1889· Jndebolder
Bidraa as F. Peterlen, C.J.Btandt.
R. KiibeL F« Buhl, A. stlhede og
G. Salnsom
39. Femte Bind. Ism. Indeboldei
Bidrag as F. Deutsch, F. Peterlen,
J. v. Døllinget, F. Nielien, F. H.
R. Frank, V. Obel og C. L. Meisen
40. Sjeite Bind. 1891. Jndeholdee
Bidrag af J. Rotbart-, T. Laub, P.
Nielsen, C. Koch, E. Bersiet, E.
Bostett, H. Dalion og J. v. Tol
Angek
41. Syvende Bind. 1892· Jndehol
der Bidrag af A. v. Lettingek, O.
42. Ottende Bind. 1898· Jndehol
der Bidkag af H. F. Nordam, O
Moller, M. H. C· Koch og C. E.
Fløystrup. —- Dette Bin swlges
lun i. Forbindelfe med Sinaastkif
tetnes ni andre Bind
43. Niende Bind. 1894. Jndehol
der Bidtag af J. Röftlim H. M.
Latsen, F. Nielsen, E- Naoille, G.
A. Col-hold og E. Citktius.
44. Tiende Bind. 1895. Jndehol
der Bidrag af V. Sorenfen, F. Go
det, H. M. Lotsen, F. Nielfem C.
v. Orelli, V. Schmidt (Silvia) og
C. E- Flønitrup.
Alle nedsai sta 82 til 81 Siyltet.
45. 30 Modulaiioner for Orgel ellek
Hatmonium som Fotbindelsek mel
letn Salmemelodier. Komponeret
af L. Jasitau. Ptis nedsai til 15c.
46. 26 smaa og leite For- og Efterspil
til Salmemelodiek for Orgel ellet
Hatmonium. Komponeket af L.
Jasirau. Nedsat fra 5()c. til 25c.
48. Sttpiantek af »En Navnløs«, 48
Sidet i Omslag. Nedsai fta 20c.
til 10c.
49. Minder fta Nordens Historie, af
A. Fabricius, 235 Sidet i Lmslag.
Nedsat fra 50c- til 25c.
50 Evangelium og Lov, Bidkag til
Belysning af detes Folgeorden og
Sammenhæng i Gith Mund og
Mennesielivet, ved P. J. Bettelsen,
Soanevrwft for Spnderup og Sul
dtup. 59 Sidet i O:nslag. Neb
sat fra 25c. til 10c.
51. J. C. Rudolle Frimodt fom
Præsi oq troende Kriitem ai Pasior
C. Kran, Ptæit ved Jatolsstikten i
Kobenhavm 81 Sider i Olnflag.
Nedsai fra 15c. til Ic.
52. Paa Helliagøtelsens Vef, reli
gisfe Bettagtninner af JacobPaulli.
Jndhold: Krisiusbilledei, Tet hellige
Akbejde, Vi er dsbte til Ktiiti DO
Bliver som Born, De to Sonna,
De onde og de gode Dage, Ene med
Gud, Hvorledes bruget du Guds
Ord? Kætlighedens Krab, Dei be
teoede Gods, Kristendommens Al
vor. 177 SidetiOmslag. Nedsat
fra 81 til 40c.
53. Livei i Gad, religisfe Bringt
ninger af Jakob Paulli. 191 Sidet
i Omslag. Nedsai fta 81 til 40e.
54. Betten og Tjenetne, Praditenek
af Jacob Paulli. 260 Sidet i Om
slag. Nedsat fka 81.25 til 50c.
bö. Nogle Digte af Che. Winther.
Af Jndholsdei ftemhæveö: Den fsrste
Etsluksion, Guldaldeten, Sjælland,
Dansen i Sloven. 238 Sidet i
Omslag. Nedsat fta 81.20 til 40c
56. h. T. Andetsens Samlede Stüt
ier, Sapplement til »Mit Livs
Æveniyt«. 180 Sidet i Omflag.
Nedsai fta 40c. til 15c.
58. Praditener i Advent og Jui over
de nye Evangelieietstee af Dr- B. J.
Fug, Sjcellandö Bistop. 103 Sidet
i Omslag. Nedsai sea 50c. til 20c.
59. Ei tigi Parti, Stuespil i to
Akte-: at Magdalene Idol-sen 160
Sidet i Omslag. Nedsai fra 70c.
til 20c.
SO. Dagbogsoptegnelfek af Pasiot
Thomas RIrdams efteeladie Dag
bsger. 59 Sidet i. Omslag. Red
sat fta 30e. til 15e.
SL Dkgtt Cl Mag-deine Thotesen.
Judeholder 38 forteinlige Diqir.
158 Sider i Omflag. Nedsat fta
80e. til 25c.
Danisb Luth. Publ. Zeus-,
blas-, Nebr.
iI
L
