Den stolste Kuinite Inn Tsele
Livsfkildring fra Reformationsttden
ai
H. F. E»wqtv.
—-Z- Unden Bog. sie
Moman
,,.L-«1, t;a!« lo Jehn, iaa det dreincde i Hallen, »t)dillen
Tand-c du er, Epsterlill En attenaari Eine-: dar jea oa du
en lille Teig-, da jea dirs-g boit sra Hjcnnnet, to og tltre Aar
ere henrunrne siden, on seg sittlde endnn liane den Fløde
stag, jeq da dar! bleian da Titlderen hat rattsset niia, Da
jeg hat ntritem inenS jea lærie manae ndcnvaeltg Spkoxx
glenxt mit Mederizmaai. Rnatet bar dasaa sagt mig død
-—— ie nn, at det bar tejet on, diniavn din Bruder Joltn!«
,,3andt not!« fvarsede Giean , drast i Grade dg
gtnstckldts Tiniavneiien »Tilaiv Initi, jcg nentie et Lje
blit, at du dar en eragen Exil-an jeg dar sorniidrei
tniax qenlenrte txt min-«
»Ihr-we not«, irarede Jolnt ined et snn litliint fra
sine lnic Ljne. ,,dil:e sca bade airtitendt dia, lind-de jen»
itte dir-it fort-d, at ret dar dia. Jea t·eniede at fluc en
feiner Roms-.- da ier nn en falmet nie-d dumme Oft-XX
Zinnd solle sin trasnlei paa sin Medew Bezirke, Indxi
ten taa Lprigtislltcd i thniret tisalp til at "jernc enlxder
Tdisxl bei-J- ltteneie ield. lelatziaret tain nu til da die-«
as sin LULccsr fort lyen til Joltti, fan ten lkende unter Ha
acn tin-d fin store, lsnrtede Haand lud Jettde et Fing dg nd
bedr:
»Wind Zantt Indiens-J! Intek Sied, hoc-r jeg ldtn
frem, bar fea set ftcxnnere da traf-inne Mebarn end di.;.
Ru, ri sitilte sitait lilide ksede Venner.«
Lijiaraazet saa itte nd til at del-re af faxnme Meinan
tlfi liaefotn :: andre følte intn sig siræmnret dssd sin MU
brorets raa og datitc Versen Hnn glcrdere fig oder
han«- Komme on itrcrdte at overdinde fin Mdddillie.
Znart harde Jctm afført fia iin Rnftnina og dar
dleocn dcrntet ned Bord-et, ltdor der diitedII cp for hain tned
det liebste, Oniet eiede. Qan aad og dr.1t, sont dtn lsan
havde fastet ca tørstet i Dage, men talte af da til, spursgiz
til Or. Ijtoaeng cg vilde vide, naar han rsentedes hieni.
Han ytrete inaen Lcengsel ester at lære sin Svogek at
tende. Knud stod itnidlertid og undersøgte nysgerrig fin
Morbrdderg Vaaben.
«Et tofteliat Harnift er dette!« sagte han og holdt
Benitljsirniftet op, saa det vifie sig i lkele fm Stønhed
»Bei stulte jeg rnene!« sagde John og kennte sit Krus,
sotn Maraaret ftraks paa ny fyldte. »Du findet itle let
dets Liqe her i Norden. ch gsorde det til et ærliat Visite
fra en florentiit Adelsmand, sont jeg fceldede, da Vi under
den dermnmeli e Connetadle af Bourdon indtog Rom. Dei
slete Sankt Jdannig Dag for snd Aar siden, da Conne
tabeln da hans Stalbroder, Geotg as Frundsberg, sprtc
es med ten ltellige Stasdg Mute; men den store Conne
table sandi, Gud naadel selv sin Død i den Dræbning.
Vort Vaabenniærte lod seg faa indridse der hos en Smed
i Mailand. Jea dar det viden orn i Ver-den, Knudl og
det hat vaiei ira min Standort over niere end een Faennite
Landstnerth da jeg i Connetadelens Tienefte og siden i
Aesser Karls hat-de en Dverftes Rang.«
Knud lnttede nied Ærbsdighed til sin Morbroders
Fortckllina otn its-ins Gewinn-eh og Genetes blege Kinder
redinete as Stolihed og Eilet-de Jo mere hun saa paa sin
Gceft da lnttede til hans Tale, des mere mente hun at gen
tende fin Breder. Hdad Inon He. Magens vilde scge til den
Geriis Denke-« Hierie lsrcendte ester at udsse sine Soraer
for Broderen, i hvem hun haabede at finde et Vcern mod;
sin Æatefcelleg Haardhed i
Jst J draaen herind i Landei. Morbroder, for at taae
Tel i denne Fejd-e?'« fpurgtse Knud, hvecn detie Spørgsniaal;
tcenge havde brændt paa Tannen. ;
»Du aættede der itte langt fra Sandheden,« sagde
John da faa ned i Rruset; ,,dog gjotde jeg den Asstitter
beropvfalene for at gense din Moder, og jeg vil vente paa
dikssitders Hjetntcmf.«
»Har) Hiertens Tat derfor!« sag-de Genete med et
Snt da siernede fig derpaa for at faa Gastetammer on
Seng qjort i Stand til sin Brot-en
Da hun var gaaet, gav John sig til at stirre paa
Margaret, ftrøg sit Stieg og siniltr. Lillei var steget hani
til Horedet, on Strammen over Øsenbrynet, sorn nu, da
han havde tagt Jernhatten, vifte fig at vcere et Ar eftek
et svasrt Saat helt op over Panden, blusfede fom en feel»
rød Stribe da giorde hans Udfende endnu dil-dere. Mak
gaket blev nu ssrst ret cptnærtfom paa, hdor lidt han
lignede lziendes Moder, og andre-de fig thronen Hun»
pnflede, at hendes Morbroder havde vætet en mere høvifti
Mond da mindre lig en sitnpel, raa Landstneegtx menl
netop tom denne Tante for hende gennem Hemden taltel
han til hende, og hun for sammen.
»Strats, da jeg saa dig, min Dutte", sngde hart csgi
blintede Eted Bitten-h »tcentte jeg, at slige Øjne som dine
maa have ftuttet Brand i mere end en Ungersvends Hierie.«
Margatet rodmede, saa vred pp vg flog atter Øjnene
ned.
»Sig mig«, vedblev han med ubehagelig Munterlsed,
,,·din Fasteniands Navn!«
Margaret havede Hovedet og faa paa John tned sit
stolteste Blit. »Man den Mand virtelig er min Moder-Z
Broder?« fpurgte hun sig fett-.
»Ih, hvor du fer barst ud«, vedblev John og lo.;
»Nu, faa stal jeg nenne dig det: Folmer Haner RudH
talder han fig. han og seg drat Brodetstad i Kdlding, Igi
hvad givet du mtg for detie«t« 3
Medens Margaret fliftevis blev bleg og »d, faa huni
Motbroderen dtage en ftsor Ladettafte frem og udtage et
fortwllet Brev, fom han ratte hende. .
»Du tan ftole paa mig«, fagde han fau, «itg de intek-:
Gtv mig nu et Kyö til Tat!«
Margarets Vierte bankede heftiat, da hun havde Bre
vet i wandern vg hendes Øjne fyldtes med Taarer. Hvdr
glad hun end blev over Vkeveh tunde hun itte i dette Ofe
Dltl kysse den vtlde, ftcggede Krisen sont fad og ftitrede
, pay denke med et Blit, hun tngenlunde fyntet em.
·
I-—
»Hav hiertens Tat!" sagde hun og tvang sig til at
smile, hvorefier hnn reiste sig og ilede nd af Hallen, idet
hun stjulte Brevet ved sin Barm.
Hirn søgte til sit Kammer, eg da hun havde naaet
dette Asyl, slød hun Slaaen for Døren. Ssimpelt not var
dette Jomfrubnr, hvor hun havde leget i sin Barndom og
i sin Joinfruftnnd søgt Ensornhed og Fred . Dog havde
hun med de rinne IJtidler, der stod til hendes Raadighed,
giret Kammeret et nogcnlunde pynteligt Udseende. Jsær
havde hnn ved Vinduet indrettet en lille hyggelig Kron,
hvor der stod en lille Løjltcent Ined et Bord sorcm, og hvnr
et Ztntte presset Ladertnpet dastlede den tolde Mut . Der
ilere hun nn hen, satte sig pna Bænten og blev siddende der
med Brevet i bannt-en og siirrede paa Udstriften.
J vore Dage, da Breoe flyve mellem Frænder en
Venner ved den ringeste Lejlighed eller alene af Meddelsel
seslt)st, er det itte let at forestille sig Margarets Følelser i
dette Øjeblit. Tet Var itte alene det første Brei-, hendeszs
Hjcrtenstcer sendte nenne, men det forste, hun nogen Sind:
danke modtaget Linn havde innen Slcegtninge at vetsle
Breve med, og med Hensnn til liendess Beninder paa Bin
qegaard vilde det after Daiideng Scedcr bade vceret latter
ligt uden menet viqtig oq pnatrcenqende Grund nt strive til
hinnnden paa scra tert Tlffiand Viitnok tunde hun spres
Pennen, lwad der Var merk, end haade Anna og Jde tundexj
nien selv for hin Tidö ineit dannede Mennester var Stri l
Veri en brydsnin Sag, soni nnin itte af Lyst alene indlcso
sig paa.
,,Jomfru IJtargaret Itiogenisdatter grnsle venligen
lilflrevet.«
Saaledes lød lldstriften. Mark-latet lceste den gen
tagne Gang-z soin om der lna en dnb Mening i Ordene, czi
neget nnt var det ogiacn at hun for første Gang saa sitt
Hiertensteers Haniidstrift Den var itte støn ester vor
Opsattelse, nien dog ret tndelig oq fast og ined Inanne
Znirtler; ket var, ligesom Folnier Rud gennem den viste
ssg frr hende i en ni) Stiftelse. Endelig aabnede lsun Bre
vet en lcrste folgende:
Ftcrrlig Hilsen med·Vorherre! Leere Jonifrn Mai
garet, jeg tatter eder tcerlig og gerne for al Kcerlighed, J
bis-til lxar vist mig, on beder eder vcere forvigfet om, at
jeg endnn er as sanime Sind, eder tro og vil blive sauledes
ztil min ngsdag. Her sum-les nu et mcerteligt Tal Krisis-s
Jsolt, nogle hvserbede Rnttere, men slere gode Mcend med
tderes Svenre srn hele Jylland, er her end ingenlunde alle
»de, sein her tunde og burde verre. Naar det gaar lies, ved
tun den alvitende Gub, dog srygt da itte for mig; det bæsI
res rnig ser, jeg bliver itte i denne Fejdr. Bil Herren
vender jeg snnd og tatst hieni, og da stal jeg tale saaledes til
eders Fader, at vort Fastensøl snarlig tan blive druttei.
Forgangen Nat traadte jeg i Dromme den Dans pacr Vin
gegaard endnu en Gang; jeg saa eder lyslevende, og J lo
iom en Guds Engel. Vcer glad i Hu, naar J tcenter pnn
Imigl Vogt eder sor Broder Vigand og lyt itte for villig
til hans sleste Tale! Dette stulde siges, vredes J end pacr
mig derfcr. Hilsen fra Lavrids til Anna. Han lider vel
og strev hiertensgerne; men han evner det itte. Tag itle
heller mig til Mistylle, at jeg striver saa ilde! Saa have«
Gud eder nu og altidi
Ex Kolding Vor Frue Dag i Host. l
Folmer Hausen Rud
med egen Haanlx
Attser og atter lcefte Margaret Brevet i del svindende
Dagstær. Alle de Stranter, sont hendes panististe Tro,
hetides Æretcerhed og Tvivl om, at hun var vcerdig til
nagen Sinde at blive Falkner Ruds Hustru, havde tejsl
mellem hende og Folmer i hendes Vierte, og som Adstillel
sen havde styrtet, veg nu sor Kcerlighedens overvældende
Mant. Kun det, der stod i Brevet oin Vigan«d, git virt
ningslsst forbi hendes Tante, msen hun blev itle vred der
over. Denne Aften var maaste en af de lytteligste i heu
des Liv, og da hun omsider sov ind, var det med Smil paa
Lieben
Tredie Kapitel
ilnud draqek i Ledning.
Alt del loidlsoxnxne oa lidet l)naaeliae, der band-e dasset
red Motbroderenö Komme til Ziele, svandt med InaIrteliq
Hurlinbed allerede den paasplaende Dag. Han gjordc sit
lsedfte fcr al vinde Oje:terne, lmrte Vaa Gmel-es Klag» ian
fior Taalmodiahed, om lJansz Evat end røbede starre Koldi
sindial)ed, end hun havde ventet. J sit Forhold til Maraas
ret uddifle lkan en Hovistbed, som vistej at han paa sit
omflallende Lin Inaatte have haft Held til at fækdeis i
godt Selskal», Vg at han tunde lasaae Baand paa fin vilde
Natur, naar han rilde. Han unddeg imidlerlid, saa mean
ban lande, fortroliae Fortlarinaer og viste stior Tilbøjclka
hed til lystig Zatntale og raa Eltean Del lnkledeg han
virlelig ogfaa at fremtrnlle en munter Stemning, oa des
Vidunder fiele, at Livet paa Ziele blev lyftigt og let, hdar
det ille havde vatel, saa lcenge noan lande mindes. At
se Genele fckrch livlig ag snrilende omiring i Hafer da
høre Margatet le, undrede højlig alt Tyendet.
ch var detes Glædse tun ringe mod Knadgz lhä
Morbroders leiaersle Fottcellinger flullede has ham en
sand Zielet-est Mens de den nceste Eftermiddag sad sam
men i Hallen ved en Kande Rosloller-Øl, sit Knud ved
livliae Fortællinger en Foreslilling am en Lands-Euckens
Liv indtil de mindste Enteltheder. Han blev tillige ind
viel i den nyeke Taktik, idet Morbtoder meget an-siueli«,1
flildtede ham Sslaget ved Pavia, som han sagde selv at
have deltaget i . Dog blev Knud ogfaa underrettet om Li
vet i Lejren og om den Disclplin, en Landslnaegt maatle
undetlaste sig lige fka den Dag, da han mødbe paa Mon
stringspladsen for at täges i Ed, naak Øversten med blot
tet Hoved ltaadte ind i Kredsem talte venlig til fine kaere
Landslncegte -og taklede dem, fordi de havde ladet sig hver
ve, og den Dag, da Aftatlelfen foregik med lignende Cerc
»monier. Merbrodet stildrede for Kund, der lyttede i ann
delss Tavshed, en Landslncegts Liv som det frieste i Bet
den, vistnol lil sine Tider fuldl af Faktt og state Byrdek,
»men til andre Tider fuldt as Ovetflødighed og Jubel.
’ »Du Land maa vcere armt«, sagde Motbroder og
Ists-g sit Stieg, »hvok vi swa- uades m at fkyse euer
sulte. Findes ilke Brande, lage vi Stole, Borde og Ska
be Ost tcende dsetaf et Baal. Este di i Vcertshus, og Reg
ninaen lob-et for højt op, stikte vi Huset i Brand, og beten
der Hitset, saa dtcendet Regnslabet med; men rende di til-»
dage, give di dobbelt, hvis Pungen er fnld.«
Tctte sandt Knud lystigt, og LVicitbttdet talte vise
jin itte oin de stcendige Grufoiiihedet. Landstnæatene ofte
Ort de. Men han sang dog en letscerdizi Landelnctgtvise
for l:ain, sont git daa Tysk, et Sprog, fein Motbtodet var
lanat bedte metgtig end det siotske, og Ialte med paafalden-s
te ,ya:rdi·at)ed. Han toa en Slurk af Kruset og san-g:
In feeljen nnd in nreiien ist mit jnrl),
Trnniinel und Weiten lnni ich nach,
will meine sean nan mit mir gal)n,
to liteip ne in Hause, ebne wie sie kann.
Ein-tun ich iilieis einen Lilacsseibaeh
nnd tun ihr, iie tiinuni nicht nach,
so ziehe ich bald nnd- Flandetm
siehe mich ntn nach einer andern.
Ten Vise lsnede Do g ikte sinud riatia. Da Morde oder
ftnrrende Stenune tad, faade hin ined støtte Lll Ler, end1
dein hidtil lzadde dist: 1
»Eaalede5 synger del dcn nienize Sankt-main itte ei
Vor-eri- cnand somo «?« i
,,Jtu«, sdatede QZUtotlsrodey »du man itie n ene, a: enl
iet Ltldetzimand stille-e dcere for god til at dl li1e inenixiJ
» inthnaat Te and-e Miene, der tjene sein meniie JstnctaÄ
adgdte en Rote for sin, de ere Te Odeltsolk::ere, tust-ei
.s,):.1nift dg for-: Pitey tjdotfet de kaltes Pitenxrerex dr»
ziere al atod Tit-nett e, tnn itte Vagi. Ru, slixi Pileneteri
rat jea fra ferste wird a»-·, en stulde du hade Lust tiat
Xfaandditrtet, got di; da inac: Etrudlet ever at tage tat
tun «ttite11erer.«
,,".Utorl-i«oder«, udlsted stnnd oa san tødxnxsnde do,
,,n:-.ar J draget lierfra, taa da inig ined i edel-:- sielziek
Jen» Lin-IN fdatliti eftet at Preise stritten-J thaansdærct
Ldtetter J et Reainient, fornnd mia en Pladsj deti, t)Vil-;
ten J seid satte-IS' i
thtotlstodet saa net-kniest nd, soin on. .j«,.:n 22adde Lisss
til at le, nien han holdt sig dog aldorlig.
«l5i, ej! Ete Vingetne nn dotsede dig saa store, ati
in nistet at finde af Reden?«
»zum for tienge hat Fadet lzandlet med mig, stnn jeq
dar et Born «
»Be» Zantt Andretsz udbrød JJtordtodet, «jea saa
mange LUtcend, der var mindre totsne, end du.« Derpaa
aao han fig til at tegne med Pegefingeren i det ZL der
dar sdildt paa Vorbei, og fynteg helt hensunken i Grublen.
Stnnd dentede taalmodig, indtil Morbtoder atter saa op og
sagde:
«Etaat din Hu til at drage i Leding, tan du visseliki
itte gøre det under bedte Viltaar end nu i mit Folge og
under min Forelse. Jeg er itte uvillig til at tage dig med,
dtg udttctdes føtfi og fremmeft din Faders Samtykte,
ligeledes at han udrustee dig med Heft og Vaaben og spukt-!
tet din Pung del. Endnu bedte vil det verte, o’m han vil
:::edgive dig et Pat Svende.«
»Det staat til at haade«, sagde Knud glad, ,,at J
mer edets Anseels e vil tunne ovetvinde Faders Modvillie «
«Det ital vi e fig« , sagde Motbtoder, stadig tegnende
i Las-let »Eet maa du dog vide fotud, nemlig, at ladet
du dig hvetve af mig, saa maa du følge mig tro. til tyvilken
Side jea gaar.«
»Er det itte edets Agt at itride for lHettug Kristjetn?«:
sdutgte Knud ovettaslet. »Jeg troede det, da J kommen
fta Kolding og dtak Broderstab med Foltner Rud og andre
af Hettugens Mænd.«
»Im et en udenvcelts Mand i dette Land«, sagde
Motbtdder eg faa paa Knud need et lutende Brit· »Mig
tan det da veete eng dg lige tasrt, blivet Hertng Ktiftjetn
hans Broder Hans, den gamle Bøddel paa Sendetbotg
eller Grev Kriftosset Kongse her i Daninark. De ere mig
alle til Hohe lige gode, saasiom Ktigen et mit Haancherk og
den Hette den bedste,sder byder Inig de bedste Villaat on
den højeste Sold.« ·
Knnd tunde ikte fotliae sig nied en slig Lejesdsend5
tænlemaade, men han stønnede dog, at Motbtodets Stil
lina dar andettedes end hans egen, og nikkedse detfot bifali
dende.
»Saaledes see da«, oedblev Morbtddet, ,,en Mund i
niine staat dethen, hvot Magten og Lykten er. Gtesv Kri
stofset et en mandig og tiddetlig Herre, for hdis Aasyn jeg
mere end en Gang bat været ftedet. Hoad tyktes du oni
dam, det hat Staune, Sjcelland ng Fyn inde, en god hock
vet Heer og Stcederne i Nyggen, niedens Hettug Kristjetn
nceppe tunde vætge sine Hettugdømmet og maatte slippe
Fyn sttats ved det førfte Tag?«
Knud falte fig, et Biatn som han var i Sindet, stot,
foedi Morbtodet indlod sig paa denne Fortlating og grub
lede med ejensnnilig Selvfnlelse oder Ssagetnes Stilling,
som oni det itte var nogen tinge Sag, hviltet Patti han
oalgte. Dog lød hans Sdat fornuftigete, end Motbtodet
hat-de ventet.
» »De Hertuget og den Gtev«, sagde han, »de ete mig
Iige godr. Støtft Tro hat«jeg til ham, J ndevnede en
aammel BøddeL men da jeg hat hatt, at Greven og de
Lybste fægte for dam, om«de ellets mene det cetligt, et der
intet til Hindet for, at jeg staat need eder paa den Seide-»
instet udsem at min egen Fadet et Hettug Ktiftjerns Man-di
hat taatet ham i Rye og nys hyldet ham i Horsens. Han
givet aldtig sit Minde til, at jeg fægtet mod Danmarks
udvalgte Konge.«
»Du faar da gøre det uden hans Minde«, sagde Mot
btodet, »ellet lade det blive. Dog et dette en Fejde, i hvil
ten næte Ftcendet staa imod hinanden, og detom blev der
nys talt meget i Ksolding Saa ung og lidt etfaren du et,
tewder du itte Vetdens Gang. Vatgede itte Hentik Give,
han som dsde i Lybek fotgangen Aar, mandelig for Kis
benhadn og satte alt sit Gods til for Kong Kristjetn, og
blev itte hanö Bruder Magens Danmatts Riges Hofm
stet, Kong Fredetits Mand? Staat han itke nu ftemmest
paa Hettug Kristjetns Side, og han-s anden Brodet Aer
paa Gtev Kristoffets ,han ssom nys tilspjede Heringens Fdlts
et statt Neberlag ved Nyboth Ogsaa Folmet Rud staats
imod sine Ftændet paa Sjælland. «
,,NIdig fægtet jeg mod min egen Faden stønt jeg itke
etstet ham.« .
»Nu'«, sagde Wort-toten »ovetvej alting. Hust dog.
endnn paa, at staat dtn Fader paa den ene Side og du paaz
,J.
den anden, bliver eders Gaard stelst, hvorledes dei Mk -
gaar; men staat J begge paa den ene Side og have naht
den urette, gaar J plat til Grunde.«
Knud arubtede et Øjeblit og sagdse saa: ,
»Jen» fatter itte, ad hoilten Vej J hersra oil komme til ,
Greoenx oi tnaa da soge Etrattden og lobe den Risiko at
sej te i aatte n Band over Kaiteaat «
Brot-lind r saa i deite Lieblit meaet fifsig og hemme
tiatsedgfuld nd, men gao itte andet Svctr, end at Knud stut
re blide inddiet i tsaniJ Planet-, saa snnrt tun havde trusset
sin thanretse en vilde sdrrrae ham Trostatx
Terestser riste Kund sitt LlJiorltroder ein paa Gtzardett,
men denne snntess itte ineget optntnaet af dei, lsjan san. Hatt
indrøtnntcise. at Tjele Var et strertt Hit;«, der lod sig for
scatz en Tin, siten tlagede tneaet over Sannei as Volde og
Grade. Heller itte i Vanbenlamtnetetv r ltan rundelig
ttxed Lodialer. Visinot var her sior Lokrilodigtted paa
Eint-ro Laufen Piter Stjolde, lemts reiste-, Hei-missen
et: dcastr et teiar H kalte-wesen enen hatt ttrtaede dei meste
as tei sont tlodset on fora tret. Stutietia lcsoede han at gi
ve Feind ttale Lettioner i Ftrainina Da leere hatn nong
«tt,e,yinter.1ei:e sorte til, at sinnd sortalte out den Baa
unter-« ltan Itzt-de tantt at holde; men hart tilstod med
lttirszelse, at ltan af Jst-nat sor sin Finder itte dovede at
litt-te ttinst littxtncretsz Forraad oa dersor seid havde ladet
nonle sinkt-. , me n siarte Lattser Morttreder greb ivrig
Tanten da ll intelan tai den to Vede ltatt: "« tdtori paa et
Irtsmttt da i dank Tit ne ted sonnt tetiat Stet, rrt n V stund ei
Eltn tiaa -tttt deren
»Tet Tisstridt ital gaa for sig«, saade lsan, »og di
sitltte lsøjlia iorttndre bin List-»der oa Epier dertnedk BE
forattstatte det esler alle Titeal er ettdttu i III-« og asscette
Massen Zaa ndsoae di de litt-a et iae Va« «tten her as Rust
!-«t:tt:tteret. Din Fadcr tttaa oin lsan sin nett komme, finde
sin deri. J eg stat tillendeti ve ltant, t.t det nieste er Zimm
mel, lrtssslist til Leg oa itte til Zinntp pia Lin on Deid.
tiast saa dn de Pindelanser on Epintelvarl: it jolde i Bed
tasten ia:««t!«
sin-nd ait nted stcr Find ittd paa F Orsl« net , on der blev
strath taat Haand ttaa Vtrrtet Lljiorttroders Svend,
Ftlau5, en sitstaaren Fian diste oiste sin at Vcere dreven i
tlt, tsoad der Rotte til en Turnerina,e en s rstod med en
mærtelia Ourtighed at stafse sta Myndigtsed over Tjelez
Gaardsott, sotn glcedede sig til Baabenlegen og villig ud
sørte hans snilde Paabud. Gantle Jesper Gaardsoged gik
brummende ontkring, men at Myndighed Var ateden hatte
ass Hand-erne. Det var oven i Kobet midt i Hostens Tib,
hvorsor Jesper ingenlttnde haode tcentt at tillade Banden
leaen i det Omsang, sont den nu trusede nied at san. Rig
tianok siørgede Ugedagstncendene sor Jndhostningen og sok
alt Martarbejde, men i Biergningstiden plejede ogsaa
Gaardsvendene at hjcelpe til; dog Jesper talte for dsve
Øren
En aan Plads ntellem Staslden og Ydermuren blev
vatat til Turneringsplads, gjort suldkommen jaevn og ind
hegnei as Perle, sorbundne Ved Snore. En lille Fsorhøjnsing
blev satnmentøtnret as Brcedder og pyntet med Grønh
»D-enne Teibune var Knuds Brett, og stønt det hed sig, ak
hans Moder, Soster og Gaardsens Piger sra dette only-jede
Stadse siulde se paa Vaabenlegen, havde hatt dog en anders
Jomsru i Tankerne, da han brngte saa tnegen Møje paa
Udstnnttelsen as denne Stønhedens Tront. Kun Henning
S-maadrena, som han katdtes, uagtet han var Knuds secon
aldrende, var Knuds fortrotige rg paatog sin med Glæde
det H«o-erv, sont hans unae Heere overdrmg ham. Endnu
sammc Asten sendte han ham til Vingegciard ttted den Hil
sen til Kristosfer Firnskz at under hans Faders France
relse var hans Morbroder. den tendte ca tnandhastige
Øverstc John Jntottsen Craiaenaett tiventet kommen, og at
han dersor for at haedie sitt Frcende ønstede at se alle fra
Vinaegaard, baade Mcend oa Kvinder, tti en hel Dags
Gilde sra den ncesie Moraen Klokten otte.
istnttd hadde ingen Anel se otn, at der var soreaaaet ei
stort Otnslaa i Stemningen paa Vingeaaard Thomas
Etrusc badde nemlia onisider ladet sin Mine springe og
und-errettet sin Broder otn, at dei var t)««n: Agt at gøte
Jde Nietddatter til sin Huftru oa advaret ltam mod de
Esterstræbelser, hans Myndling var udsat sor as Slegfred
sonnen paa Tjete. Tette Stridt havde ltast de ubehage
tigste Folger for stattets Ide, sotn.ltlev nnderkastet et
siarpt Fortsør as Anna Seeseld oa aslvorlig advaret beendet
as hende da Kristoffen Tet gav grcedende Taarer og bit
ter Ordsvelsel Jde tod sta itte saa let bese, og hendess
Formynder rpdaaede hos hende et kcett Mod oq en Stand
hastighed, som han ingentnnde havde til: reet den muntre
og livsglade Piae. Han var for god oa retstaffen en Mund
til at beuge voldsotnme Midler, hviltet indrigt i stige Til
fælde i de Tider soa endnu tanat senere itte hørte til Sie-l
dentsedernex men der ltlev dog nu passet ttoje Paa Ide
Kristofser vitde saa nteget sont mutiat trcette sig titbage free
sin Nabo paa Tjele og nødsagedes saaledes til at titintet-s
gøre det venlige Forhold, han selv havde tiloeiebragt. Un
der diTJse Omstcendigheder var han itte i Uvished om det«
Svar, der maaite gives paa Knud Mogensens Jndbydelses
men Tidenden om Genetes Broder pirrede hans Riss
gerrigtsed, og han stittede Henning ad. Da han horte, k
hoilten Grad Knud og den gaadesutde Morbroder staltede
og vattede paa Tjele i Or. Wogen-X Fraktcerelse, blev det
ham leitete at give Henning et asslaaende Svar med ak
Tat for Jn«dbydelsen.
Dtystridstet git lige suldt for sig den nceste Mot
gen til den ssastsatie Tid. Genete, Margaret og Gaakdens
Piger vare paa Tribunen, Herstabet siddende paa en Bank,
Tyendet stauen-de bag ved dem. Jøvrigt var hvert leiten-de
Versen- paa Gaarden til Siede, tige ned til Svinsdrentgen pg
Gaasepigen, sog da en- Tonde var slasgt paa to Bukte og
stsuttet an for at slukte Tørsten, saa sorlod endogsaa Use
dagsmcendene og deres Koner Atbejdet; selv Jespee Guard
foged opng Ævret, og det blev en glad Fridag for alle.
Morbroder indisandt stg i suld Rustnsing og ytrede sin
Tilfredshed med del Mandstab, Knud men-sterbe sot hanc,
tolv væbnede Svende til HesL De bleve delte i do M k,
Knud stulde vaere Feier for det ene Parti, Morde-bus, J
Svend sor det andet, og Morbroder selv vilde the M
dommet; dog havde han lovet Knud at btvde m LMM
ham tilftdst Henning var Hei-old og hab-de staM h g!
Horn, i hvilket hart stødte, hvet Gang K -
gav Signal derttL Guts