,,Danfkeren,«
U haivugentlig Nyhedsi og Oplfs
uingsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udgivet af
VÄMSH LUTH. l’l."1kL. HOTSE,
-B1air, Nein-.
.2aui!eren« ubkommer hoc-.- Tithag og
F«ev Co
Iris pr. Aargcmg i Te Forenede Etatet
Il.50; til Udlandct 82.00.
siedet betales iForikud. Bestimm, Be
Ging, Adresseforandcing og alt ander
angaaende Binde-i adrcsjcresx
VÄN18H leTlsL l’l"lzl«. 110USE,
Blau-, Nebr.
«Danikeren« ledcs indtil videre as Past.
I. M. Anderien sum Direktionens
Formantk
Alle Jndiendklier —- Afbardlinger, kor
teke Artikler og Swrreipondancer iendes
til Past. A.M. Anderscxh M. l, steue
Svuth Dakota
Nyheder sendes direkte til »Tanskeren«,
Dr. D., Blair, Nebr.
Rates-ed at the Post Ussicsc at Eli-it, Nest-«
II second-HA- tnnticsr.
Advertising Rates made known upua
spplicati.in.
,,Dan1kcren«
Ilivek fendt tii Zubi·ribenter, indtil ad
trykkeiig Lpsigcslse mataqes af Udgivcme
Ig al Gæäd er betalt, iLverenstiemmelie
med De Formel-e Staters Poftlovr.
Naar Lassetne henvcnder sig til Folc, der
svetterer i Biadet, enten for at ksbe bus
dekn eller for at faa Oplysninger om det
werten-de, bedes de alrid omtale, at de faa
spertisiememet i dette Blut-. Der vil vcere
til gensidig Ratt-.
Adresfeforandring.
Fra l. August er Redattør A. M.
Andersens Adresse: Blait, Nebr.
Pave Lco den 13.
Parse Leo den 1.·?. er den-. Tet vil
itte alene vcere en sorgelig Begivenhed
for alleKatbolitier,Der med gsoo Grund
saa op til Paoe Leo som deteg overfte
aandelige Føter osg Leder, men en
Verdenåbegivenbeo, om hviå Folge:
det ikte et let at gøte sig nogen Fore
stilling. Da Leo den 1:z.g Fugen-geh
Pave Pius den 9., i 1878 afgit veo
Toben, var Paoemagteng Betyoninq
i Verden gaaet ftærtt tilbage. Pa
rens verdslige Herredømme var lot-Jot,
og Pave Pius hande, trods five
mange fortrinlige Egenstaber, ilte Den
actndelige Myndighed og Kraft, der
udsforvredes til under de ngunstige
Fovhold at hæoe Paveftolens shntenke
Anfeelfe. Dette flulde derimod i for
bavfende Grad lyltes hons sniloe og
dngtige Efterfølger . ·
Da Joachim Vincens Pecci Den 18.
Februar 1878 Valgtes til Pave, var
hans Rv som en fintoannet, from,
men tillige snilo kg dygtig Diplomai:
allerede grundfozstet Han, der tilde-.
te en gammel adelig italienst Slægz
blev født den Z. Marts 1810, og Da
han tidligt tobede et ualmindeligt
Nemtne og stor natutlig Begaoelf«e,
blev han bestemt for den gejitlige
Stand. J det af Jesuiterne lebet-e
Collegium Romanurn udmættede han
sig i alle Fag og vifte tillige et itte rin
ge Talent fom latinst Digter. Allen
de da han var 22 Aar, tog han theo
logist Doktotgrao og blev fern Aar
efter Dr. jutis utrusque ved Universi
tetet i Rom.
Han blev nu Husprælat hos Paoe
Gregor den IS. og fnart efter blev
han af denne fendt i et Slags diplo
matist Mission til Benevent Tot
at satte en Stoppet for det tiltagenoe
Rot-erwiesen hviltet ogsaa Mkedes
hom. Alletede faa Aar efter findet
vi ham sont tituleet Bist-pp og paoelig
Nuntius ved Hoßet i BtysfeL Her
vantxt han under sit tveaarige Opholo
sei-a stor W ved sin- siue Dannelfe
og aanvfulde Elstvcetdighed at Kong
Leopold ankefalede ham til Kardinal
hatten. We Mghesd naaede han
wg fstft i 1858 men var forinden fle
xe Aar Ærhbiskop i Perugia, two-e
han ligeledei M sig setdeles ya
det ikte blot as Gefstligheden men vg
faa of den stets Befoltning. J 1877
vor han hie-en Cammetlenw og lede
de sont sagt-on Jvrwsingetne pag
Konflikt-et W W Pius Dsd i
Mk M seh sei-W M Poe.
M W M TM M Leo
Del for den snilde Page. Overfor
Rangetiget Italien gav han ille Kob
han vevblev og vilde, indtil Pavens
vetdslige Mag-l gen-opteiiedes,vedblive
at vcere »Fangen i Vatikanet«. Men
han fokstod da ogsaa at vinve Jud-·
flyvelse i selve Koirinalet. En stokj
Sejk for Pavcn var det, da Bismant;
werfor ham mantte opgive sm i 1875;
med saa stor Energi begyndte Kultur-J
kamp. J 1885-ba«d Bismarcl end-H
og Pavcn om at vcere Voldgifisdomz
mer i Sstridcn mellem Tystland on
Spanien cm Karolinetne. Denne
niceglenoe Stillng bar Paven flet-:
Gange haft Lejligheo til at ove. Den
fransl-russsskeAlliance er sillert for cn
stior Dei hans Bærk, og han forstod
belade at oprelte den diplomatisie
Fotbindelie mellem Paveftolen o;
Russland og trods te franste Republi
inneres hidsige Angreb pas Katholäis
cismen ait vedligseholde et venslabeligt
Forhold til den frnnile Republit, idset
Than undgil tidligete Pavers Fejl lun
at ville anse ket legitime Flongedømme
som havende sin Magi sra Gut-.
Passe Leo, der i sin Politik ftøttch
sig til Thomas af Aquinos Leere, var»
paa det sociale Omtaade en Tiihængkr
as Franks af Agsisis milde mennesie:
kærligse og cegte ltisielige Reiskuchen
Han interessered fig stærlt for den sc
cialiftiske Bevægelse, forn ban menle
san langt fra behøoede at vckte kri
siendomfjendsk, at den tværlimiod vel
lob sig omforme paa leisteligi, sozrlixii
iatholsk Grundlag. Lgsaa sine virens
flabelige Jnieresser lagre Pave Leo»
for Tag-en ved at give Historikerne
Arg-eng til bei vatikanfle Arliv, hvil-.
let hat vceeet og fremd-des vil lunnes
blive til sior Gavn for Historiefttiv-’
ningen.
Pape Leo vielede ille blot ved sin
Enetgi og sin diplomaiifle Behcendigs
heb. Dei var selve hans Personlig
heb ined dens ejensvommelig aandfuls
de og fine Slsnhed, dens Blanving af
dle Fromlyed, sjælden Renhed og eegte
Mennestelighev, der fængslede og
forttyllede alle, der lom i hans Ner
hed. Og selv i sin Ihøje Alder forftoo
han, svm ved de stote Secu«larfestlig
heder i Anledning af Aathundeedstifs
tei, ai opttcede med al den fornemme
Vetdighed, der fsmmet sig for den«
der efter den kalholsie Kirles Leere
et Guvs Statholder pasa Jordan Jn
tet Unver, at Roms Befollning for
gudeve han«-. Leo den 18. vak, sient
»Es-enge i Vaiikanet«, i mange Aar
mere Konge i Rom end den vieleIige
Konge i Kvitinalet.
Vil hans Eftetfslger —- hsrem dsrlj
sei-a blivee — kann-e lage denne stell-II
Atv op efier ham cgs stride fees-nah me: ’
bei Maul for Øje, som Pape Le: Mit-.
strebte frem efiee men iklse naciede, oi
genoptsette Pavens verdslige Mani,
ikke vevStEdighex men ved Rlogilab
og MildhedZ
l
l
(
—0-—
Lutljets Brer
l.
Nrtar man III læke en eller nahm
hUtortft Person at tende, tan man in
czennem forsteiiige Strister Da Tlf
hanc lings Ir finde tilstrcetteli1 Only-«
ning om veD tommenoeö We L v-.—
histotie, om De Hovedtanker, ban ha:
waret kon sig csg føgt at realisekc paa
forftellig Monde, ligesaa vel om han«
Forhold til og Paaviktning paa bang
Samtid. Men vil man ligesom lære
Mauren selv at Lende sauledeg at har.
i IivsfyldigBirtelighev san træde frem
for en meo alle sine individuelle Efeu
o«ommelighel:er, ja, saa tan dette itte
opnaas, uden at han til Eftettiden ha:
eftetladt en righoldig Samling Strist
ter, hvor han itte blot hat givet en
renit objektiv Fremstilling af et eller
anbet, men hvot hatt tillige felv veo
fvrstellige Orersvejelser og dels vev at
mwne forssellige Fakto, vedrørenoe
hans eget vers-onlige Liv, hat ftillet sin
egen Subjettivitet saaledez frem, at
han ligesom givet et Stykke af sig selv.
Dette sidste sinder sanlig Sted i Bren
literwtutem en Monds Btev, itte blot
de mete vfsiciellh men tillige navnlig
de, der er blevne til indenfor Slægt
stahets og Venstabets Ramme, er en
meget betydelig og verdifuld Faktor
til Bestesnmelseu af vedtiommewdes
Petfmligheb med alle dens iwdipidw
elle Ejmdownevigheder. Og nu er
det faa helvigt for os, at vor state
Kittefasdet Motten Luther hat eftw
Iadt es heut-ed 3000 Erwe, Masse
tede nieste-I til alle mutige, til Vermei
sg ZW, til Messer og Iyrster, til
Wen vk Mit og Mem fremde
Its sit-· altssia, i hmlle en strr Al
ssdiglked ei- reprcesenteret, og som der
for er en uvutderlig Kilde fsor os til
at danne os et lebende vitleligt Billede
af den store Reformator. Hans The-o
logi cg refctrnatoriste Tanter sindet
rsi rigt udvillede, idet de allerflseste af
haer Breve gaar Reformationens
Ærinte; ins-en derncest Inder vi ham
sont Privatman en, sont Ægtenmnd
og Inder-, sont Vennen og som den,
der two-J sin enorme Livgvirtsoinhed
nllinevel trlnde faa Stank-er til i det
·::««ii at viie Ftokrligtzed iinod og
trinke Trost til Tem, han tnødte pna
sin Bei .
Lin Tinzi man mnn blo: nndre sig
over, nemli«1,at l) n tunde faa Tid
til at stri«: ·:«a iii«1n«J.-Breose, og af
et Brev im 1- let tnn di s-, at han
essen set-o link unsrer sin bei-ones
than strilxer i et Brev til Tot-in Lan
zic: »Im neir lxele Tagen fast intet
anke: end n: strive Brett Jeg ved
reifsr itte, on! jeg nmnste ftriver den
inniixxe Tini to Gaum Dei tan J
ni! sel: sc. Jeg er tiloitcrxrædiiant,
«a«rer r- d Bi It et, blirir Vaztiq hens
let iJIn E: gn crit, er Retter i Ein
len, er Vic«iriu5, d. e. ellece Gan-ge
Atti-r er Lps inninnnd Ve- ,Jiileriet i
Leid-sten, berlsserkikt Zwist-Je i Tcr
»aus-»i, lldlrr«1,:er If Print-nis, Mexudlckgs
ges nf E.1.ti: Erne, en Islmed Erinner,
sent eilst-see sagt, Breostrineiict mit-.
weite Ti:. Ze, boiitsn Ertessns Mann
Leg er. «
Ovid Sproer i Bresei e angetan
ji, san f: rncszxer Sirt-er itte der si:
:«e:en::e Exian on lxnn brnaet under
ist-In kriegst frie Ubert-J na Vendinger,
ssm itte pasfer for vor Tit-i- Imag.
Lli la:e fig stete heraf on knaafte enwg
komme nnd nedsætte nde lidtalelser
n: ob thi her i Jen Llnl e:!ning, vil tnn
kmre mulizit, lspor rer Indes en megei
stri- chrczrlnnetlied, der i Tin Naivis
tet werter den state Tidsafstand, der
er rnellern Luther og os. Slønt Lu
ther nexnlig i san megset and-et er foruo
for sin Tin, saa forhinbter dette bog
itte, at ban i Henieende til ydre Dan
netse rg Politut er et Barn af sin
Tib, san at hang llrtrntsmaade
Brecene maa væte paavirtet beruf.
Herr-an tan folgende Etseinpler ncevs
nes. J ovenncevnte B.rev, hvot han
ogsaa toter om Pesten, siger han over
for Jeden Sanges Rand til at ilngte:
»Es-dorten ital jeg flygte Jeg tcenler
it!e, at Bei-den forgaar, om ogsaa
Bier-er Martinus gaar i sin Grav.'«
Naat man set hen til de ydte Om
iicentigheter. hvotunicier disie Orts
blev strevne, maa man sige, at der
lkører et sickldent godt Lune til for
It kunne udtrytte sig saaledes.
J et Brev frei 1518 til Pave Les-s
D. 1(«I. frger han bl. a.: ,,Jeg heter,
allerhelligite Faden at der gaar stern
n-: Rngter om mig, og at nogle got-e
Venner Hat giorst mit Naon stinkende
fcsr Ener.« Alt beuge Orvet »stinten:
te« i kenne Fckbinvelfe foretoinmer
io es litit Dringt-it Lcengere henne
i samtne Brev siger han: »Men Den
haarte Nod tvinger mig Gans til at
inarre med blandt Stanerne«; her vi
ier han, at han foruden paa en for
nsjelig iaa ogsaci paa en ramntende
Munde tan btuge sit Lune i Jtoniens
Tjenefie. J et Brev til Johan Stan
pitz frsa samme Aar striver han sol
gende om dem, Der scelger After-:
»Hüte Jvkere for den læte Stillmg
tellet for de arme Ziele, itulde jeg vel
sige.«') J et Brev til Andreas Carl
stavt kka lamme Aar sitiver han oin
en Pavelig Legat: ,,Af Navn et han
maasle en Tomist, men i Birkelighe
den er han en san utlar og assistan
dig Theolvg eller Existen, at han ilte
duet mere til at bete-make denne Sag
end et Æsel til ait spille paa hatpe.«
J et Brev fka 1519 til Kutsptst Fre
derit af Sachsen udtaler han Ftygt
for, at Striden med Pcven itte ital
bilægges pg sige:: »Seit vil Spillet
whegynde nemlig at Paven sttiver Tet
;ftien, og at jeg fsjer Gloserne til —
hviltet bog ttte var Insteligstf J et
Breo fra stimme Aar til Paven sttiver
than: »Lnt nandigst til Ebers atme,
lille Faats Wiegen-« J et Brev fta
1520 til Georg Spalatin striver han
knei- hensyn til sin egen Livsfam
»Thi hvad tan Mennestene gsret
Slaat de es ihjel, saa tun de bog
iike W di levmde igen for ast slaa
oi ihjel endnn en Gang» Ei Ettems
M wa« st vm Motingde tpm han«
sappefnfkr.sxo pasv hem, tun-de give
ßs Its-flog ten Ytrtng fuld of Lune,
IW j- klari fsem i disse sidste
Oxd If html-«
»J- ei M sta 1521 M hau- Faden
Ost-i- Luksky W hatt m Diebe
tak- »O- hne je ist-i need Inig nat
Tit-s- W fix-W sc W, at
ieg tit hat nndret mig og ternlt, at
det not var mig sanfte alsene blandt
alle Liliennester, som han saaledes gis
leg paa.« Tiievelen onitaler Luther
i det bele taget meget i fine Brevez
bnade her og der findet han hans
skadeliae Jndflydelse, som hnn ofte
stildrer med ineget drastiste lldtryk.
Taten om Tjæveieng Perlonliashed
sandel sont bang direkte Jndflndelfe
Pan Mennestene er jo i fuld OdersenLI
fternnielfe med den lnilierste Toamatit
og nøie bnanei pna Etrifteniz klare
lldiagiu itle teile mindre aaar Lu
tltscr inne-sie ber, Vor Talen er on:
Tjirvelens Jndflndelse, lovlizr didt,
idcr han dist undertiden fvrvetgler sin
eam fnndiqe NatursTilstnnkelier til-II
Titrsrclensz Ganfle viit befinder vi
ri lser paa et Omrnnde, lwor del for
Lillcnneiler er nrnnliat at drnge den
rette wenns-U men man man dir-a vogte
säki for n: give Tiixdelen Elnld for
il«is:t, soni ensI eaet snndiae Jea er
lsrv til, da del ellerg let lan for-:
tät e: loselth leniældiai Enn pnn en
sei-o, nken at jezi Log neuen at Ln
tlrxr i rnindste LUlaIde itnlde linke ajcrr
ska iätildia i denne Oenseende, lwiltes
is eilte tac: Historien nanfte links
fis-.
J et Vreo fra 1522 til Flnrsnrii
Fre: cril · Exil-sen stri er hart nieD
zjsntisl il til Je r«: i Geprng Vrcdex
»J11m.-Jtzl·ntzd-« »: »FV «;;;« sc;r,»
at der-Im det ait til i Leipzig soin i
Li-it:e.i:cr,1san rilke jeg ride dirind,
ein det san r.z1nc:se l) »Wie kned lutter
Hering Oleorgen :n enlwer as dein rar
« Gangefaa rasende fom denne«. Ja,
Lin-her Var sandelig itte bange af fixi,
ca man inaa siae, at han forniaaede
at udtrntte deit ved tzideliqe og tlare
L.rd J et Brev fra 152 ) til Jokmn
Illiilser strirer ban nie d Henblit til sine
mnnae Moditandere, der stadig nd
itcelder og bagvafter hom: »Im metal
te have meget Lieder, deriom jeg stulde
alr-: enlwer af rein en Munttnrv
pa.1.« Dog maa man vel sige, at
Lacher i den Forstand havde Lut er
Etle ei saa lille Forraad af, hvad han
caiaa ved pagsende Leiliaheder forftod
at visr. »
Ogsaa med Hensyn til Brevenes"
Loerflrifter og Stutningshilfener
fremtrceder Luther fom et Born af sin
Tid vied fin hpjiravende Stil, der ster
lig ioretomrner os lidt underlig, naar
han f. Ets. striver til sin Hustru. Han
striver fouledes til hendet »Til den
hejlærde Ftu Castharine Luther, min
naadige Hustru i Wittenberg« eller
«til min hiertenstcere Hustru, Ca
tharine Luther, Tottorinde, Zum-or
fcrinde, Frue paa Soinetorvet" lLu
sthers Hus laa paa ei Torv af detie
Navn). Navnlig den sidfte Overstrift
inne- isjnesaldende, men maaste ogsaci
Luihser innrer sig lidt over Tidens
grengfe Siit, hviltet Leddenes stor:
Antal og navnlig det fidste Led innde
tyde paa, samtidig med at han sluttet
Overftrifien fanledeg: «Lg hvad merk
hun monne være«. Sorn Etscmpel
paa Understrifter i Brere til hans Hu-»
stru tan nævnes: »Din tcere Herre,
Mattinus Luther« eller »E·der5 Hel
ligheds villige Tjener Martinus Lu-»
ther«. Fcr Reiten gcelder det om alle
hans Breve, at hans Understrifter ofte
del-Iler. Sotn ung, da han endnu
itte var traadt ossentlig fretn mod
Pavedømmet, strev han i Reglen som
Understrift: ,,Broder Martin Lu
ther«. Undertiden nied Tilspjelfe af
Augustiner. Senere, da han havde
erhvervet sig de forstellige theologiltel
Grader og var bleven en fisor Mond
indenfor sin Manier-eben tunde han
nnderstrive sig som: »Bei-der Mar
tin Luther,- Professor i den hellige
Theologi, Vicarius for AugustiniEre
mite i Meissen og Thyringen«; dog
tunde han og paa den Tiv nsjeö med
wt tilfpje: »Augustiner« eller »Men
rius« eller ,,Doetor" eller ogsaa hell
unt-lade at iilfsje neiget« Til en
Mund sont Johan Staupitz tunde han«
undertegne sig som: »Eure Discipel,
Probe-r M. L.«. Og til Keiser Carl
den Jemte luude han understrive sig
som: »Edet5 durchlauchtigsie, tange
lige og leiserlige Majestcets hengivne
Clieni M. L.« eller.overior Kur-weh
kten som: »Eders turfytftelige Nan
dei teo Tjemr«, medeni hats over-for
Baden i 1519 tun under-strei- stg som
«Owder M L» Dotier« . Den Un
derstrift, sont han maaste hold-c mest
af, var den, han beuge-: i et Brev fra
1523 til Verlag Geer-g at Sachsen,
neinlig: »M. L. af Gusds Rande
Evangeliee i Witten-berg«, en Unver
strif-t, der jo fuuvseetier han- absolu
te Brich need Rem, idet hon here-ed in
dtwsie vil sige, ci lnm t Mndscetninq
til Pack-merk her staat set ren- ierj
·fande Evangelium for Tagen. Men
om Honedparten af alle hans fenere
Biene gælder det, at hatt tun unverk
ftrev sig sont M. L» et Navn, der
jo ogfaa nu havde saaet en saadan
Klang, at al virtete Tilfajelse var
unødvendig. —th.
-—-———-·Op-.-.. —
Den »blafcrcde« lllavalcn
llden i niindfte Maade at ville an
befale ellcr forsvate den »blaferete«
Fiavalen sont omtales i »Dansteken«
as l«. Juli under Overflriften »Li
lier on Log«, san vil jeg dog her i
deite lille Jndlæg tillake mig at Tige,
at nlnr del for den unge Flvinde tonli
tnek til det Punkt i hendeg Liv, da lnm
stal tnne denn-: den vigtigste Beihil
ning af alle for lzende for dette Liv,
da er der nieget andet end Vette, kei
ttin on tnaa toinmc i Beltiigtiiiim, oxn
end. vedtommenke Mann indtil dcnne
Tun nett leset et Lin fri for Plet eller
Lust-. Lg ftønt jeg nu langt fm
Dil rilrxinde noaen Zlvinde at lage en
Mann til LEgtefaclle for at refcrmerik
nati: cllcr derived gare et bedte Men
neflc as inmi, san er det org en Lende
sit-innig at mangen 11stadiq, on om
man Vil, blast-riet, ung Mund er ble
Den til en mønsterværdig Ægtenraiid,
mer-enz- ket naa dcn linken Zide er
link san nonnvisteligt, at manan re
ssrettnlsscL nnn Mand, idin nmaste til
innelnkcnde nldrig hat været ude i
lEncvset, et i Tideng Leb enct me:
at blice en Tntebroeser, elle: ogsaa
hat hnn ved eaentasrlig Eelogcdth
naget on plaget Lidetg ellet i alt Fald
det ægtestalsselisgz Livs Blrrd lautete-ji
jun of hende, at vm ilte Gud Fadet i
Hin Rande baut-: holdt sin Haand over
;l;ende dg givet lfende Kraft, saa vilde
Jlntn vix-te segnet under Bord-en. Hvo
teurer ilte ellek bar i all Fald en
Gang i sit Liv set ind i et saadant
Hieni, hvot Monden i alle Maader er
ten eneherslende, og hvor Hufttuen
sont « staat bag dette stote Ettal —
hvor Egentærligheden saaledes hat
ccdt den anule Karlighed nd, der
fandtes i Begyndelfen, saa at det er
bleven for denne Ægtehusttu, som Jo
nas Lie siger i »Lodsen og hans Hu
str11«: Du elstede dig felv, og du tog
Inig til Ægte for at hjcelpe dig, sag
var der to oni det.« ·Mson der sindes
»et mete bedrøveligt Hjetn end dette,
hvor Egentcetligheden laaledes ttoner
ti Hpjsasdet og tnapt taaler Huftru og
jBørn om fig, sont aldtig et tigtig til
’fred5 med noget of det, sont den selv
hat, sont til alle Tiber i sit eget Hiern
betragtet det sont en nfkavigelig Pligt
at vise det bestemte, lolsde Ansigt frem
overfok sine ncermeftr. Hellete vcete
den Monds Tyende end af samtne
Ked da Blod. Han tan vise det mitte,
polerede Ansigt frem for fremmede,
fordi han ja ek den pasne Mand, og
Ved rosende Otd fra andre over Hug
stel ellek Born tan han tnejse med
Ratten vg sige: »Ja, her er da ogfaa
Monden, der forstaat at tegere, set
De.« Lg et faa Kvinren for few
fttkntxia til kigtig at bsje sig ind under
fett-: huslige Slcweti, tunde jeg nir
sten sagt ja, san et dette ja saa ineget
vaekre, thi saa endet det i Sukmuleri
ag oste i aaben Trcette. J Sandhed
itte byggeligt at se ind til. Men hvad
da, hvot er Manden med det »reneste
Kongeblc«d?« Ja, da vil jeg spare: det
er den Mand, sont elster sin Gud og
Staber hpjst af alt og dig niest.
Vælg hom, elsk hom, agt hom, lyd
ham alle Dage i Medgang og Mod
gang, i godt og ondt, saa strander J
to itte saa let paa Haablsshedens
Stcer. J Guds Otd lignes den regte
stabelige Stand ved Jesu Krilti For
hold til sin Menighed, han der itte
tom til Jst-den for at lade sig tjene,
men for selv at tjene, han, der elfter
five Bein sont sine Øjeftene, han- sont
itte ladet den ringeste Bin ag mindste
Begaeting gaa uhstt, ja, uopfyldt ken,
om han set, det tjener os til gede.
Alt dette vil den Mund lcgge sig paa
Stude, som elster sin Gud og er nd
myg over for dann Han vil aldtig
blive nogen huslig Tyran eller egensi
tctlig Sechs-ersten for hviö Villie alt
og alle maa bIje fig. han vil give
andre den Ros vg Ære, der Mom
met dem, ag- han vil begynde used
sin haften pg line Bprn sprit. Det
vil foftte gensidig Lytle. Tilftedsted
ag Hnggei hjemmet Og, Gud sie
Lav, der er mangen vis, from og for
fteutdig Ægtehusbond, som gut bette,
enten han saa i fm Ungsdom hat veret
en blaseret Kasvaler eller en selvgod
Egoist. Og saa lange bukde enhver
fand jtiiten Kvinde udsætte Tauten
am Ægtestand: til hun tun volge en
Mand, fom swtter Gud bsieit og hende
most Lg faa re andre, hele den store,
letsiiidigh lidet tirntenre Etat-: af
unge, sum gaar til Ægtestanden sotn
lil en Duns, lad dem gere, iom De
hat gjokt im titainizi Tidt gifte sig,so:n
de inne-E liebst og inne Fo:geriie. Te!
oil Den Don more »in suiise of all ioe
can ian«. E-. Hi in o e r.
Zzogcr
til
« J . . . .
nediatte I- mei.
Vi hat modtazict mai-He got-e billige
Bogen sont itte er oriori i Dort Hinta
Ilokx Eannne stolze-:- iji neka Pris-,
saaleenqe Lplaget vater. Priierxre er
netw, og Bogernc sendek is-.«r:ofrii, iil
Lolaziet er unsolkiL i Den EIer som.
Beiiillinzierne indløber· Etrio med
det samtnen inden de: er i:r sent.
T Vozierne destilless eixer Nummer.
4"-. Il« Mooulctioner for eriel ellee
Harmonium foin Fortsiiidelfee mel
lem ZalmcmelooieL Sioinponetet
af L. Initiati. Priii nedsat til 15c.
461 2·; smaa oq leite For- on Eiterspil
til Selmemelodier for Orgel ellek
Harmoniiun Fioinvoneret af L.
JasiraiL Redfat fra Ziff-sc. til Läc.
4R. Etrotanier af »Hu Naviilos«, 48
Eidee i Lseiiflag. Netth fra the.
til Nil-.
49. Ijkiiider fro. Nordens Historie, of
A.F13rici:i—:4, LLLI Eiter i Omsla3.
Nedssat fra DOO til 23c.
SO. Evangelium og Lon, Vidrag til
Belysnizig af deres Folgeorden og
Sammenhceng i Guts-J Mund og
Menneilelivei, ved P. J. Bettelien,
Sognepecrit for Sonderup og Sul
dtup. 59 Sider i Omslag. Red
, sai fes 25c. til 10c.
151. J. C. Rudolph Frimodt sont
Prcest og ttoende Kriftem of Postot
C. Krag, Pkæst ved Jalobslieten i
i Kobenhavm 31 Sidek i Omslag.
i
i
Nedsat fta 15e. til 5e.
-52. Paa Helliggorelsens Vef, reli
gioie Beitagtninget af JacobPaulli
Jndhold: Kristusbilledet, Det heilige
Arbejde, Vi er dsbte til Kristi Tod
Bliver som Votu, Te to Søniier,
De onde og de gose Dage, Ene med
Gub, Hvotledes beuger du Guds
Ord? Karligihedenö Krab, Dei be
troede Gods, Keiitendommens Al
vot. 177 SidetiOmflag. Nedfat
fra 81 til 40c.
53. Livet i Gut-, eeligioie Betreten
ninger af Jakob Paulli. 191 Sidek
i Omslag. Nedsat fra 81 til 40c.
54. Herren og Tjenerne, Prcedilener
af Jakob Paulli. 260 Sider i Om
slcg. Nedsat fra 81.25 til 50c.
55. Nogle Digte af Chr. Winiher.
As Jndholdei fremheeves: Den sprfte
Etskuksiom Guldalderen, Sicelland,
Dansen i Skoven. MS Sidet i
Omslag. Nedsat fta 31.20 til 40ci
56. H. E. Andersens Samlede Gleis
ter, Supplemeni til »Mit Livi
Womier 180 Sidee i Otnslag.
Nedsat fra 40e. til 15c.
58. Prcedilenee i Advent og Jul over
de nye Evangelieielstet af Dr- B. J.
Fog, Sjeellands Pistol-. 108 Sidee
i Omslag. Nedsat fta 50c. iil 20e.
59. Ei tigt Parti, Stuespil i to
Alter af Magdalene Tbotsem 160
Sider i Qmslag. Nedsat fra 70c.
til 20c.
60. Dagbogsapiegnelsee af Pasioe
Thomas Nordams efterladle Dag
bsger. 59 Sider iOmslag. Neb
sat fta 30c. til 15e.
61. Digte af Magdalecie Thoteseer.
Jndeholder 88 fotirinlige Digte.
158 Sider i Omslag. Nedfat fta
80c. til 25e.
63. Verluf Not-hab en Foriælling fra
bei foeeige Aarhundrede af Mast-a
otesen. 499 Sidet i Om
slag - fta s1.20 til Soc.
64. - » ioeiste Forteellinget og
c- « meddelte of A. C. L.«Grove
Ramuöfen, Sognepræst for Alle
tup og Daoinde- 212 Sidet i Om
slag. Nedsat sen 50c. til 25e.
66. Gamle Meisen. Eu kultuthisto
riil Selvbiogeasi fta 1799 til 1888,
I opsteeven af Anton Meilen med
Foefattetens Bot-trieb 134 Sidee
i Omslag. Nedsat fea 80e. til 25e.
67. Jaeob Che. Lindberg, Den danste
Metesags Foelcempeee, Ei Minde
steifi af Fredetik Nygaaed, med Ja
kob Chr. Lindbetgs Billede. 82 Si
1dei- i Qmslag. Nevfat fra 60e. til
Isc.
len
Den-ish- Luttih Publ. Rom-,
Maik- Kebr.