Je- slslsle Rai-we tun Ziele
Livsstildring fka Reformationstiden
af
H. F. Cis-am
J- Unden Bog. Its-.
(Foktsat.)
»Nu, det ladet sig hete!« sagde Mogens Gjøe. Han
itaadte frem og bad med venlige Lrb de gode Mcend, som
ille hsrte til Raunen at vige lidt uden for, saa vilde Sagen
not faa en qod Ende.
Da Kirlen saaledes med Det gote var bleven ryddet,
indwg Raaderne alter deres Blinds, og Fothandlingekne
optoges paa ny. Rigens Hofmester lettede Bisperne Om
ilaqet veo en imødetommende Tale, og Bifp Styge Krum
pen søgte i et sikligt Foredtag, meb mange Omsvøb og
under Forbeholo at dcekke sit og de andres Tilbagetog.
Den ny Afftemning gsav da del Udfald, at den tilstebevæ
Unde Trediedel af Danmarls Rigens Rand enstemmig
tautede Heringen, siden laldet Kristjern den Tredie, til
Danmatlå Range.
»Na er det flet!« udbrøo Ove Bilde dybt kostet. «Gud
vg hans helliqe lade del blive Danmarts Rige til Gavn og
bog naadig afvende al Stabe og Fokdcmy som dekaf kan
flyde for Den billige almindelige Kittel«
Dei blev Dog ille ved Dette fromme Ønsie, idet ad
skilligt blev astalt og vedtaget site alene til Ztænvernes,
men ogsaa til Værn for Prcelaterne og Kirlen. Maalet
var bog enrnu itke futh for Bisperne. Dei maatte straks
eignes hvem af Raaderne der siulde drage til Hertugen
og tilbnde ham Kronen, og nu sorgede Magens Gjøe for,
at Papisternes Rederlag kund-e blive lundbatt. Han fort
slog Bisp Styge Krumpen, Bifp Oluf Munl og Ok. Ove
Bincentsen Lunge som Udsendinge. Dette Fokflag til
ttdate RaaDet og valgte dernæft til Gesandtstabets Hoden
og Forer ten Mand, Der not stulde vaage over, at Æti.nvet
blev tto udrettet, nemlig Rigens Hofmestek fiele-.
Da Forhandlingerne og Deres lldfald lottelig var
mdflrevne og nndertegnede, hcevetes Model, oq Herrerne
forlob Kirken Riqens Hofmester forlnndte Fwnqevalget
for den ukenfor samlede Mem-gez IF de: hilftesk as De fleste
med helfe Jubelraab.
Endnu femme Tag tiltraaoce Raaoetg Udfenoinge
Neffen End Tag til Hering Kristjern Folmer Ruh Des-J
Med i Ränker fomesteris Folge med Hiertej fuldt as chrr
fighed, men den higende efter at tjene sit Fædrelnnb on
løftet nf de: beste Mod, som fyldte han« Ofte i fene:«c
Tibernæoneke han Del som et of sit Llos flønneste Lje
blika Da ban forbuabningsfulo droq nki If Rne uden at
ane, hoor sent og under bnor foranrsrede Tini-hold lmn
flulde gean sit Hiertes elflete, cg uden at vide om ten
Fute, der trnere Margaret, og om De flumle Renten Der
bleve spundne af Brot-er Bin-and pack Tjele Den Kulde,
"Margarets Faker Ogsaa under Deres flnqtige Mode Herre
dagen baode Dift ban1, var kam Distnsl Daafaldcnde: nien
hgn glemte snart i Tildragelfernee Hviwel at gruble Der
ober.
Qm Aftenen var der alter stille i Sankt Zoreng By,
hvis Husfædre sad hjemme og eftertalte den Bindi-US
fdet talrige Mode af Here-er og Zoende havde indbragt,
og fotn nu ftulde lcegges paa Kiltebunden Den ncefxe
kMsorgen gil alt den Dante Gang, Skomageren scrd alter ved
sin Lcest, Barbaren ved sin Verv, Enevlerens Sav og Høvl
-gi!, og Gnifterne funklede fra Smedens Esse, medens til
de sædvanlige Tiber Klokletonerne fra Sankt Spreu-I
Riese oq fta Klostrene i Dalen lød over Mos Seen-Es Bol
«get. Jngen uindviet, fom nu vrog gennern Rye, fluch
have tænlt sig, at her nys var foregaaet en af Aarhundre
dets vigtigfte Tildragelfer, fom gjorde en Ende paa det
ufalige Jntettegnutn og mete end noget andet hjalp til at
ftelfe Dantnatk i en af be ststste Form der nogen Sinde
hat twet vort Fadteland mev Qvlssning og Undergang.
Andet Kapitel.
Morbkodkr.
Den blodige Krig, som var bkth los over Danxnarkg
.Rige, og sont i to Aar stulde hærge vort Fædtelandg sengt
bare Steuer, oprive en stor Del saf Bsefoltningen og
titi.ntetgøre faa mange Familiers Lytte og Velvære, hat
Historien efter en af vette Dramas Oovebpersonet givet
Navn af ,,Gtevens Fejde«. Den hivførtes bog ingenlnnde
Ved en fyrftelig Eveniyrers Ærgcetkigs;ed alene, men var
tillige og iscer et Forsøg af den mcegtige Hansfeftad Lnbect
poa at undettvinge Danmatt og om muli.gt hele Norden,
Og den var itte alene et Angteb udenfra, men bleo tillige
sen Borgettcig.
Grev Kristosser af Oldenburg, en Fyrste uden Land,
fortes naturlig til at spille en Rolle i venne Reig, hvis
Formaal fotegaves at væte den fangne Kristjern den An
Ldens Fkigsrekse og Genindfættelfe paa Treuen. Det var
et merkeligt Paafund, naat man huster, at Hansestcedekne
sagen verte Fjende hævde haft end netop Kristjern den
Andeu, hvis hele Streben var gaaet usd paa at tilintetgtre
Hansestædetnes for Norden saa jdelckggewde Handel-sha
Wmmt Gtev Krisis-sieh Rang Kristjetns Nestspstendp
»sein, var ham tmtdletttsd perfonlig hengiven og hat mau
Ie hackt, lwiz Zangen geninvsatte5, at blive bang Adep
Fssils vg Awing til Ieise-ne Den- dtistige og cer trige
MJ hvis futlde M den Oele Plan m angen,
's m- Bskgmenu Les-am Wenn-eben havde stinkt
, W Plan-U pe- Wde Damm-etc Bau-nagt«
YFIZHU mW og Mk spltdagtigt. Den
s Leere Wink-Ist den titser- Euhtd vg Mit
" , " , end-II set-get es sont-e sutkedej
« ) Jød Hut Senkt lensselsfuldtt
W N U LVM Mo
v M W san Bergee
III frisch-muss alle
Kongens gainle, tro Tilhcengere atter reiste hovedetnhi
tprftende efter Seit og Hædn.
Der git i hine Dage en Frihedslnftning gennem Eu-»
.wpa, fremkaldt ded Motten Luthers sejrrige Stotmlsd
;rnsod den assceldige koniersle Kitte; men det viste sig snaet,
tat en Omdannelfe af Samfnndet og en ny Orden stred
laltsor meaet mod Tidens Aand. Den Liglyed i Menneste
tettiahedek, der med saa nnderlig Klarhed hadde vist sig for
Kristjern den Andens Tante, kan lignes ved en for tidlig
srenrspiret Fragt, visnet for Natfrostens kolte Pnst. Hans
egen daldsorntne Adscesrd viste, at hans Vierte ilke dar gen
nenitrcengt af den Billigheds--- og Retfcrrdigheids-Lland,
forn tom til Orte i hans Lode, og det er vel et Stil-ras
niaal, orn han, seld hois Lytten dar aaaet med dam, vilde
have magtet at gennemføre sine store Reformer. Som han
selv, saaledes dar for en stor Del oasaa Zotten Lidensta
berne dlnsfede nn i denne Feide vildt op, de rige Adels
inænd blede sorsnlate, deres Gaatde afbrændte og plyndre
de, hvdr Bdndetne sit Magten, medeng Bonderne grusornt
blede nedbnggede, hdor Adelen sejrede. Kasieaanden dar
staerkere end alt ander, og for sent indlaa Borger og Bande,
at de tun havde vaeret Redftaber i fremmede Ædentyrets
Hand-en Jtte Fribed men endnn haardere Traeldom bled
Frugten af denne Kamp. Tidsaanden gav da Adel-en Med
bør, og nagtet egennyttig Udregning dred en stor Pakt af
den til at slntte sig til Hertug Aristjerm man man dog
indtomme, at den danste Adel i sin Bldmstringstid under
den nntaarne Rang-e oa under hans Søn og Efterfølgm
Frederit den Anden, ded sin Dygtighed og Oposrelse for
Fædrelandets Vel i det hel: taget gjorde sig dærdig til at
taldes Riaetg førfte Stand.
Den fynste Adel fnlate de jndsle Raaders raste Els
empelx den sarnledes Sankt Knuds Aften i Hellesp Kitte
ug laarerse der Hering Kriftjeki til Konge. Denne For
sanrlinas Udsendinge rejste ftrats og slnttede fig til de
jddste Herrer da Prælater, sont lom ira Rye, for i For
enina med dein at tilbvde Heringen den dansie Kerne. De
fandt hain intidlertid forst belt nede i Hdlfth ntidt i sin
Heer. Lnksetterne, sont vid5:e, at lian fdrrige Aar paa sine
Hertnadørnnierg Beane havre flurtet e: «
,yorso.irgsbnnd med
Danmarth Riaensts Raa), baode unentet anaredet liam og
iaaledes soraet for at binde hanc« Kriasmgzst ca Hans- dygg
tiae Fehleer Jahr-in Rantzod, ved ten indliae Gewie
Hertuaen tca naadiz nmd Raaretik lldiendinae, ertlcrrede
fis-i rillia til at sitze on paa den tediae Trank og drcg san
med alle Herrerne Nord ist-a til Haderiileis. Her var der
niidt i renne ler indt dam en Urbian til den Sirene, lsan
iørit møjfdmxneli: statt-se isind3, da dem- apiattedeg na
tiirliarig som et acdt V.1rsel. Hzrrediqenes lldssxndinge
nnd den Lilire at itaa »Dort til den lille Pri:ig, der en
leienneittalrer sen-re idm Frererit Den Flur-en stnlkc blide
Zion-ge.
Tr. txrkn Den Tit-ende, at de: ekleri fast wilde fiknite
Falk danke kejit sia, at Bde Jtnitd Gnldenstjerrte, iærlisi
iorliadt pas Grund- af den Vol-Höhen hdormed lxan i sin
Tid i Werg-c harde lottet Kristjern den Lilan i Wanzen
itzt-, car die-gen udisrn Hi Odenfiz a: Adel-sinnend flin
tede fra derei- Both ixkinlate as Lllinnein ca at alt lodliat
Reziimente dar onls.·::. Tilitanden var laa ranstelig, at
Lsenismariden i kltnbnr«» Lug Referats-and fvm davde den
nnae Hertna Hans i ist Lin-J, dar asrejst fortlcedt med ham
da havde draat ham i Eitlerhcd paa Sonderborg Slot
Hering Kristjern sendfe derfor strate den rinae Styrte,
lian harde til sin Sttcadigded, til Fon, oa bang Kriaere
sitaffede den fnnfte Boraet da Bande saa arnsomt, at han
seid blev ored derover oa fide-n drog dein til Regnslad ter
for. Den-J Herredpinme darede dda lnn tort; tdi Gred
Kristdffer sendte stn Herrin-m Edethard Oderlacter med
Landstnægtene og Axel Gjte, Rigens Hofmesters Brodes,
med Rutteriet til Fyn, da diåse flog Heringens Folt ved
Rt)bora. Te tilføfede dem saa blodiat et Niederlag, at
tretten Adelsmcend bleve paa Pladfen, og henved et dalvt
Hundrede bleve saarede eller maatte gaa i Fangenslad
Grev Kritik-sieh sorn naeften nden Smrdslag dar bleven
Heere over Sjaelland og den stprste Pakt af Staane, hadde
nn ogsaa Fyn inde, og den Dag nærmede fig, da han slulde
ftreelte Haanden nd efter Jnlland.
Under disse fortsvivlede Fordold fcerdedes den udvalgte
Kanne snart i sitt Heer ved Trave, snart i Jylland. Den
18. August hyldedes han af alle Stander i Horsens og
ilede derpaa atter mod Syd, idet han dog i Kokdina eftet
lod en Delina hvervede Ryttere nnd-er Jost Glodæls Anstr
sel. Dette var Kernen til den Heer-, der stulde dannes i
tJylland men fom.meit toni til at indeholde Landets egne
lmodinh staut i Kriastnnften lidet pvede Sonner. Didhen
timmrnesde de Adelsmeend, som havde tilbndt den uddalgte
YKsonge deres Sdærd, dg mangen Æventyrer fandt ogsaa
«Syd fra Vejen derhen. Her var saaledes Falkner Rttd,;
JLavrids Lnnow da mangen anden tro Adelsmand med sineH
lSvendir. brendende af Jver efter at dtage Sdcerdet tili
sFædrelandets Forsvar, men ogsaa efter at lade Borgser oa
jBonsde fmage det starpe, hvis de stnlde tejse sig i Jylland,
Han de hadde giort i Fyn.
l Medens de ftore Tisldragelsers Strom saaledes i nogle
Maaneder rnllsede videre, og Krisen rasede i Syd og Ost,
lodede man endnn i det notdligse Jylland i dle Fied. Sen
tdrægtia naaede paalidelige Eftettetninger frem, men Ang
tterne flsi over Landet ssokrn steigende Krager i Blatt. Hvad
der dar stet, viste sig da i forstsmt Maaleftot, og Beboetne
hadde tun en meget utlar Foeestilling om Sammenheengem
nten af den fjendtlige Holdning has Bruder og Ugedags
mer-nd markede mangen Wdelönrand, at det dog maatte viere
tommet til deveg undeegivnes Kundstab, hpad Grev Kei
joffer fsrte i sit Stjold Man tog der-for paa Borgene
lsme Focholdsreglet detefter. Vaabnene bleve eftersete og
tpuvsede Speis-dem holde-s tic Hase, Poet- pg Dm bteve
sen-drin omhyggeligere strenge-de end sedvanlig, der blev holdt
gødt staat Im Ratten; dg enhvee fee-tuned blsv mpdtagen
m den Mike Mittentlpth Nase en Fejde i hine
kkida M lit, Mer Stint-nd og Landevejseweee op as
III-M- M IIle W Landstan komme og dtage
EW Sankt-, MS de endmt mere end Stint-nd
De date de Mk ABC-te es sterbe sig studig Malte
er ists-giesse M liessen-det- fvedetlae Jammer-.
E UM M- Orswdkghedte satte Still-den i Tieles
VW M tm Urs. Wende-te gis oft- i
« »Im-, i- tsmditwnssmse nun-.
» its-Inst sen-wis
5
hendes ulyttelige Moder, iom nn oven i sit-bei luedes
haardt as den barite Fadiers og Ægtefaelles Strenglzed og
itadig intende, hadefulde Mistcentiomssyen Tyngede af
Sorg og tangere af Ensomhedem hengaiv de ftg begge til
branrende Andagt og tirtelige PMB-betten Stadig scho
.rere blcv den Trnlletrods, Brotet Vigand trat om dem; dog
thvor forbltndset Margaret enid var, handte det hendie allige
vel nogle Gange, at hnn fslte RadseL naar Muntens bran
dende Blit hvilede Paa heade. En utlar Anelfe om noget
ondt rørte sig i. hendes Hierin tnen det lytledes hatn altid
igen ved den tilsyneladende store Nisdkærhed for hendes
Sjælevel og ved sitt sleske Venlighed atter at gøre hensde tryg.
En enefte Gang havde hnn veret paa thgegaatd,;
og ved denne Lejlighed hasvde Kristosser Strafe overbragti
hente Folnter Ruds Hilien. Han faa af hendeg dybe Sind-«
men og funklende Blit, at den Hilsen itte volsdte hende hel
Gla«:e. Eller stjulte hun tnaaite Glaeden under de stolte
og tilbaaeholdne Ord, hvvrmed hun modtog Hilienen,
eller endelig, foregit der i fzendes Hierte en Kamp af den
Art, som fjælden tampes i. en iaa ung Jotnfrus Bryst?
Not er det, hensdes Tale og Færd indgsd Kristosser Kruse
Agtelfe, og han fattede bedre sin Vens Svaghed.
Anna Enevoldsdatter, der under Lavrids Lunotvs
Ledingsfærd fremdeles hensad paa Vingegaard ligesorn
Ente, fandt Margaret lige iaa indesluttet og vrdtnap;
men felv gav hun sit Hierte Luft og tlagede over stn Has
bondg Koldftndighcd. Hvad ter endogsaa var mange
Mand en ligsegyldig Sag, maatte vel viere Kvinderne
endnn mere ligegyldigt. Anna var lige glad, enten Her
tugen eller Greven sejrede, og enten Danmarts Konge sttllde
hedde Kristjern eller Krtitossen Hun ntente dernceft, at
Lavrids mindre dar dragen i Leding asf Pligtfølelie end af
Last til Heerde-it oa Æventyr, faa at hendes Holdning
itte svarede til de Ord, hnn paa sin Bryllupsaften havde
udtalt for Rigens Hof-miter. Hendes Brsdre og Hr. Magens
paa Tjele bleve dog ved Hjemntet og holdt der-es Soean
hos sig for at værae for Reden. Tette lsod sig let gere,
fort-i ten udvalgte Konge endnu itte havde forneden Magt
oig Myndiglyed, oa de selv fandt det forsoarligt, saa lange
der itte itete noaet Angreb paa Jylland.
IN Nieletatter derimod habt-e et anTIt og modigete
Sind. Tiet lrænteoe sende, at Rnnd itte var dragen i
Lc·:ina, ca hun flosede ham nu og da for hans Afhcenaigs
her-, oa fordi han fandt sig taalmodig i den. Hnn og Rnud
tclte javnlia nted hinandm da han red ftp-er gnnfttg Lei
ligtded sagte til Vingeaaardx men lian bat-De ingenlnnde
aåtkd Maske af di.-:«se Farter. Tit foretotn dann at Jde
var Vrilleftta, hvorimod hun itle fjaslden syntes otn at
nat-Unze Lpniartsambssder af Thomas strnfe ca gutes
:—.1:n. Thomas band-« catscnbart nnkcrtrhtt sin Beete
U Efen tscgnndt at satte Haab cnt at Vinte Jedes Hist-te,
j:.: Pakt txclkt denke-:- Tferelstelse i Ftnno for en Bttrttaatin:
ter, Der vildc aaa ccer nich Tit-In llagtet Je-: var ttnnd
tsrss i sit Hiern, tnnke hun koa itle faa Bnat tned sit inne
f.1::-:, Viltre Eind. Havde Ftnud varet i Ledina tned Fare
stxr sit Lin, tilde bun hakt rsnrtet hatn sont en Helgen, Da
Thomas Diise nappe have faaet et Entil af heade. NU,
da stuan ait biennne Da Eteo, plagt-de tmn darn, sont hun
After-; Da indwd hanc- Dødöfjende et falft Haad, cn for:
den«-selig ua farlia Lea, Ewig ttcrldncsaanare Folger hnn i
sit unadonimeliae Lock-nah itte tæntte sta.
Tet dar iaantasnd itte nted tinndg act- Villie, at
lkan blev veo Hiernmet Hatt falte bittert fin Vlfhcengigiczed
sog Leieslssglxta ca ban havde itte undladt at kede sin Fa-:
Der om Orlov til at drage Sander paa med et Par Soente
og flutte sig til Folmer Rud. He. Moaens syntez dog at
finde en nnderlig Glade i daalig at se et forhadt Aasnn og
plage sit Esset Maaite vilde han heller itte i digfe Uras
tider afte Vaaben eller Spende, og Rnud fit til Ssoar:
»Du tan bie, indtil jeg felv Drager i Leding, saa
er det tidsnot.«
, Saa tcentte Knab mer end seen Gang paa at rømme
sfra Tjele og ptsve iin Lytte paa egen Haand, og han vilde
Jsittert have ajott det, havde itte hans Stinfyge mod The-;
’n·.as Kruie sengt-let hani til hans Hjetnstavn Han kaol
til at Krigen vilde drage sig mod Nord og Tjele blive onl
r«inget af Fiender, for at han tnnde vinde Hader ved at
forivare tin Fwdreneborg. Maasse vilde han tilsidit for
at tsle sit Mod have udæstet Thomas Krnse til Tvetamp,
hvis itte en· unentet Visit Ihavde givet hans Tanter en anden
Retning.
Det var en imut Septemberdag henad Akten, He.
Wams var fraværende paa en lille Rundrejse i sit Len,
lediaget as Bei-der Vigand og nogle væbnede Evente
Kund stvd i Vedtaften ved den yderste Port, i Fand tned
at tilhugge Lanser og Pile til sin Armbrøst, idet han agtede"
at nytte sin Faders Fraværelse til den nieste Morgen at
holde en Vaabenleg og et Dyitridt. Den aamle Gaards
foged Jesper, fom i sin Husbonds France-rette ftod for
Styret, hadde Knud tcer og modsatte stg itle hans Øniteu
Den gamle stold selv og saa til, mens Henning og et Par
Svenide hjalp ,Knud. Henning stod helt oppe paa Tovven
af den state Bunte Udhugit og Eva-T hvorfra han havde
Udstgt over Ydermuren til Beten, og irned Grene ned til
Svensdene. Diöie tilhuggede dem taat, hvoeefter Knud
gav Lansernie oa Pilene det stdste sinere Tilintt
»Den Studer er itind og dog smidig,« fagde Jsrgen
Gaarsdspend, en svcer, fortsknndiet Karl, idet han ratte
Kund en rant Astearenx »den brydes itte sen-der rendte
du end imod mig, Knab, siddende paa Ravnivenste, og
jeg hat-de Graatnunl under mig.«
,,Ravnivenite og Graamunt,« iagde Jespet Gamb
foged fast, »maa bltve i Baaien i Morgen. has-hont- har
ladet itg nije med ringere Øg paa denne Fart for at have
Livhestene stifte, shvis nvget uvesntet stulde ste. De italle
itte ridtes til Stamme herhjemme tmenö i en Baabenleg.«
»Bel, Jespey pell« fagde Kund, »vt tnaa tage til
Takte need et Par ai de gamle W, eee de end tnnse og
steiqu at faa Stil paa til et Dyitridi. Give bog min
AM- Kund Konse, at det var Alt-or as ttte Legt«
»Du ital ttte satte det, Anat-P spare-de nannte Jes
per new Ilvor. »Den Stand tan, Guid naadel samme,
ist vt vente det. at vi alte ride af Gaan t Plade og Staat
Jes W pasaa en tlde Dem t Nat, sont entmu staat
mtg for MAX
»Lad bste den Drtmk sagde Kund.
»Bei er bedit ttte at tate deram,« tnente gamle Jet
pet V M its es platt-, Wånltshdtigb M m
han tunke dog itle tie. ,,Jeg scerdedes min i et stort
Slsag,« saade l;·an med dampet Rsst, »og saa Ok. MISEUE
mandelig stridende paa Ravnsvenste. Da for en drabelig
Karl srem og gav ham et Hug midt i Panden, saa han
segnede as Hesten oq raabte: ret hat J gjort vel«
»Beste di date saa vldt « sagde den uforbedekligse
Kund, »Saaret unsdtagen!«
»Hej!« kaabte Henning oppe sra Kvasbunlens Top,
»nu saa vi en Gasst.«
»Hm-d er det for en Mand?« spurgte Kund, idet
han lsod Øtsen hvile og saa op.
,,Guds hellige Modet!« udbrød Hennlng og slog
Heenderne sammen, ,,det er en rostelia Karl at se til. Han
rider en statt Kleppert, hans Brynje stinner, som var den
as Guld, en hvid og en blaa Fjek vajer sra Jernhatten,
et drabeligt Berge hat han ined Siden, en But-) i Bekltet
og Staalttinner over Knæerne.«
»Don maa ilte von-e langt thersra, naar du ser alt
det,« sagde Knud oa smed Øtsetn »Rider han alene, cller
er der slere i Folge?«
»En Spend, væbnet sra Jssen til Sonngen,« soarede
Hennina, »ri«dek ester ham med Kappe og Ransel.«
»Viel er dog bedst,« smente Jesper, ,,at smaette Poeten
i og sritte ham ud,« hvorpaa han, sulgt as Knud, ilede
hen til Poeten; men den fremmede, som tom i starp Trav,
var alletede ganste ncer. Han standsede nu sin Hest og
hilste.
»Er denne Gaard Tjele?« spurgte han paa Dansl,
men med et seemmed Tonesald.
»Den taldes saaletes,« svakede Knud tprt og mon
stkede med stor Opmærtsornhed den fremmede Rytters
trastiqe, tnoltelstcerte Stiltelse og Udrustning. Hans
Holdning var stolt og rant som en edel Krigers, Ansigtet
brunet as Solen, Haar og Stceg tulsott, Trættene grove,
og detes Barslhed saedes ired en dle Stramme over ret
venstre Ofenbank Øjnene dare lysegraa, og Blitlet rnbede
Snuded.
»Er Hr. Magens Lavridsen, som ejer kenne Guard,
til .Huse?«' spurgte dtn -ftemmede, efter at han paa sin
Side havte mpnstret Knud med et Smil, s:-m :aa det
barste Aasnn Inaatte kaltes veldilligL
«Nej, han er bottreist,« svarete Knab, nxens Jescer
ca re andre imidlertid i Stilhed hab-de væbnet sig hoer med
en Stie
»Doa er vel hans Husfrue til Hu5e7« sp
freminersz oa red et Var Steidt ncernxerr.
,,.sJun er saa.« sparede ttnud on Vogteke pa.1, bono ten
sremnsede sdretoa sin.
»L-ende .ater sen sirrlia at anste,« saade ten freili
nteJ3. »Im-It inten chtlait as mi,1,« redbleo Inn on
san til Je-: ver on Ereixdene used et Zinilx «tom jel i
siendtliat Lie:!«.ed, uilre De H.s.-.1neotier tun tnse min TED:.«
TI. «""L«,an lxacide snat r:t:.«, aad han sm Heft as Exc
Yernc oa satte i et Spring in) ad Posten, san de alle fcr
sra iwerankre
»Ha, l:.«1!« ln ban med dnb Rost o-; den«-te sit nnd
Ftnud »Er du i Or. Motten-:- Laoridscns Erste-TM
mate den
V«
,jiri. spare-De Slnud cred og traadte atter hin 5k·ek!!,
»ja-A er bang Stein«
»Ein mia da smnlt dit Navn, og om du dar Zo
slen:e. Jeg spprger i god og venlig Hensmt.«
»Ihr Tjasvelen,« smrede ttnud, »det er nn"s::rli-,1 Tale
as cn Mand, der liae nu dilde ride II neb! Tea, ital J
take mit Navn, som er ttnud Mogensenx inen ica ri itte
snarest ederg til tsenaaeld, stal J sluttelia fzn at tnærle,
at vi her paa Tjele have bedre Vaaben end smaa Mand
stier, oa at vi vide at bruge dem «
»Ve! talt as en Hin-S scm di-g, Knud Mo-: ensen,
der heilt tan tcelle tnve SomreR
»Endnu saa jeg tun den atten’de,« soarede Kund.
»Ved Sankt Andrsews!« udbrsd den fremmede, »du
er sreknmelig, cg as dig bliver en Meme Hm- nusnoget
stort nyt, som vil srnde dit Hier-te. Den, der nu taler til
dia, er din Modus Broder, John Craigengelt.«
,,Mon?« spurgte Knud heilig overrasiet; ,,min Moder
mente alt lcenae sin deer dod.«
Nu«, svarede den stemmede, »Einem tun Rygtet dre
ber, hat let ved at staa op paa ny. Tvivlet du« saa trced
zhid og se her paa mit Brysthatnisl dette Vaabemnekrtet
Gent-er du iaen Craigengelternes tre Fisl og de Einha
cners Jbstaller?«
Dette Bevis overtndede den tsvi-vlende Knud, der gerne
pnstede, at denne drabelige Kriger vittelig maatte væte
hans rette Morbkoder. Han ratte Haanden srem og sagde:
«Modtag nu en hjertelig Veltomst as mig, eders Sp
stersønS Stia as Besten, Morbroder, og gaa med mig op
til Moder, sor at hun tan omsavne eder.«
»F-rst vil dog jeg,« sagde gamle Jespek med et mie
troist Blit, »aaa op og vare Genete ad. Det turde ellers
tyse hende certddelig paa en Studs at se en dsd Mand
levende.«
»Genete?« spuegte Morden-den ,,ieg mente, at din
Mode-D Navn var Jan-et. J- have rel tadbroettet tende
gode stotfle Ravn paa eders Dunst.
Knud gav intet Svar, saa optaget var han as sin
Frcknkdes uventede Tilsynelommr. J hans trytlede Stil
ling maatte han i sin Moders Bruder venste at sinde en
Ven vg Velynder, oq mange Tanter, soemkaldte ved dette
M, stormelde nu tnd paa hom. De git t dyb Tavshed
op paa Augen« mens John Cmigengelt saa sig opmært
sonst om og med sit slarpe Blit syntes at maale Bygningens
Fotsvarsevnr. De vare snart t Hallen, hvor Genete, som
var undereettet as Jesper. stvtv t stcrt Sindsuro for at
tagte mod den Mand, der tmeldte stg sorn hendez Broder.
Du hun saa den indtmloende, veg hun ttlbage, hevede Hen
derne og udbesd i sit Moder-anal
»GM helltae Moder-, er det dis, Span
»Kom- til mit Vierte, Janet!« uddwd Joha, rad
brcttende det Stotsie pg med udsteatte Arm-.
»Ist teg tro, det er John ceatgengeltt« spurgte hun
og neermede stg seyqtsony »J lignee hatn Me, som jvg
minde- sann«
·) Fort Vpcb
: Turm-a
