Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 17, 1903, Page 5, Image 5
bokte sra Gad, ude i del fremmede Land, uden noget som helft til at tilfredsstille dens dybefte Trana — og den vcksede, da han begyndte at tale um Form-m den ventende Fadek, fom da han oknsidek faa Eønnen langt dorte, lob ham i Mode, itte for at jage ham dort, sont han hadde for tjent, men for at bringe dam hjem i Triuxnf, —- nej, det var sittert it!c date de lmite Haar, dm tlottetlaie, melodisle Etctnme eller del poetisie Sptoa, der fremdtagte denne Ztilhed, det var den Aand, der var i hann den Hellighed, der saa at siae lnste ud as hans klare, statpe «Zjiie, der ajokdc det. Mange at de tilftedeværente hat« senere udtalt sig med den dybesie Afr bsdigbed, itle blot oin den gamle Mand, men og om det Budftab, han beugte. Entelte, sont aldtig for havdc hsrt dct allermindste, og som toni her date for at se en 81-aarig Taler, blev endog dnbt grebne; de havde nein lig tkoet, at Kristendommen var noget ganste andet. Maatte Jndtrnltet nu ilte alt for hurtigt glemmes eller udvisteg, men heller uddybes og kla res, saa at den himmelfte Fadek en Gang kund-e faa Lov til at strive sit Navn paa dates Hjekter og detes i Livsens Bog. For han fotlod os næste Morgen. strev han med stote linesiste Karat teker et lille Afftedsotd til nogle If os. Til Nagahama strev han date »Førstefrugt«, da han var den førfte Fragt as den luthersie Kirtes Arbejde het. Til Tamai strev han: »Tag Vate paa Naadens Tid!·« hvortil han fsjede et meget smutt Digt, som det dog et umuligt at ovetsættex Menin gen vat: spildes Naadens Tid, da eje vi intet uden Fortvivlelfe, hvor meget vi end vandt. Tit Yonemuta strev han: »Lid og vcer taalmodig i alle Ting, at ilte Evangeliet ssal hindres.« Tit Mts. Yonemuta strev han et dei ligt lille Digt: »Et lille Batn tlsynget sig til Moderens Bryft; stulde vi da itte tlynge oö til vor himmelste Faden sont hat mete end Modekhjette for vö?« Til mtg strev han to, paa den ene: «Ketlighed«, og paa den andem »Sstg med Kxiftus, da stal du vgsaa glcedes med ham.« f « Her maa jeg slutte med mang Hilsenet fka min Hatten og mig, eders Medatbejdet for Japaneseenes Ftelse, J. M. T. Winthet. Til Oplysning. Den as AarSmødet i Eli Horn neb satte Fiomite til at undeksøge Stolen-, Regnftabek og Danifh Luthetan Pub lishing Haufe bar rappvrteret, og Rappotten er i en Sum en Ertlcerinq om, at Romiteen hat fundet Fort-et niugen tilftedsstillenve. Og hvis den ne faar den fsoknsødne Stette ved Pen gelaan, og et ihckkdigt Akbejde bliver gjott for Bogers og Blabes Udbre helfe, mener vi, at Fokretningen gaat en god Fremtid i Mode. Stolens Negnsiaber fandtes ogsaa i Orden. Paa Komiteens Vegne: L. J o hu f o n, Seitenn. Altcrcts Frev. J Anledning af Bevægelfen der hjcmme for at forebygge Smitte fr-: Altertallen og Kultusministeriets op sigtsvceftende Cirtulære angaaende denne Sag, sitiver »H.« i »Dagbla det« folgende, som fottjener at be merktes, fokdi det sittert falvek sam tnen med mange alvorlige Kristnes Tanter om den Sag, ogsaa her i Amerika. If Il- If Naar de, som elsket Herren og i ham hat funvet baade Ovile for beres Sie-le og Kraft til at føre deres Jot deliv efter hans Villie, tænter over paa alt Det, de styldek ham af Glasde og Velsignelse, er ver et Sted, ved hvilket der-es Junker altid dvckler med fertig Fsottasrlighm Dette Sted er Altekbotdet med detg Mysterium og detö stille Frev. Som det hat sig med det enteltc Mennesteliv, at det for det ovekskuenve Bist ingenlunde —- fom mange me nit «- oplsser sig i en blot tilfaldig Sammenftimlen af Begivenhedey der intet hat mev hinanden at gsre, men opviset viöse Knuvepunkter og Sam lingöstationer, hvvt de asgmnde Ting siet og be betydningsfulde Fremskridt sites, — sauledes gaat des ogfaa med Aristrnlivet Dem er heller iue spredt zegtming ellet ufammenheem gest-de Pachinandenfslgeu af. umwe .. »ne- Gxthvs Oplmlkm des Ug I » J saa godt tunde komme i en anren skellneordein End iandt ziristenlirck er det bei-esse aandelizxe Lib, er N agina nndertnflet ere innenlnnxx dein, der gerlrcr fer Rand-liest i Vll iiiindclizrth - re bee tieiiilin, isr Verlier i Jesn striski iliigey til-Dr alt er indrsrttth eiler Den strenge-ste- nnndelich Hirsnselecniz in nmker oi med Brig treten-:- czcn nlsojelige Lille-Dr. Ortiletixtkerne rsed Herreng Bei-d er Excstienrr Pan chen biran lirer der ster sinke Ting nnd ok-. Hund vi Undt under striitenlivetg dagligc stamp on Forsagelse, bliner rer hel liget on indoiet til Herreng Ærez hoad oi iabte af jordiile Forhanbninaer, er statteg ker med den Trost on Rigdom, som aldrig forgnar, —-- cg hdad di tkanber ined Hensnn til de Dage, soin kommen lntres paa det fredlnste Sted til en Higen efier uiortrænlelige Go »der. Tet er sandt, at en Fenstern i hvis aandclige Lin der er lldditling, tan opleve fmre Tina ogsan paa anden Vig i Oxngangen med denne tote-fre stede on opftanrne. Obern glemnier, lwad Herren slænler og i Bøiineng be inmdede Timen i saakanne Lieblitte, da vi evnede noget af Telrerens Bon eller blot runde bede dort Fadervor med noget af Herren-J Sind? Til Livet i Bonnen er der tnyttet de ri gefte og dnrebareste Foriættelser. Jn gen forfoinine det! Og enhder bede, ;soni han lan det, i Oprigtighed og iRedelighea san vin han er naaet i den store Kunst! Og hvem vil ille pege Paa Gnds Ord, paa den hellige Strift og vidne, at den, der soger og forsler med et troende Sind i den-« Dybheder, moder der Rosterne fra de evige Bjerge, der troznger ind til Marv og Ben, men ogsaa baerer Lyset og Livet med sig. Og allernieft tun-de maaste mangen en af dem, der er for spgt i de aandelige Ting, tale med Tatsigelse om de -Stunder, da der toin noget af en Bessgelse over dem, Dieblitte, da det tlarede saa vidunder ligt op, da der gjordes Landvindinger og Ewbringer i Aanden, fom man itte tunde slippe igen. Den Stags ,,Bespgelser« er mete, end nsiget andet stillede til at gpre leistne Mennefter selvstoendige, gansie nafhcengige af, hvad Per og Poul eller Tidens Erisic lige Moder hitter paa. Kun det, vi vinder paa vore egne Befe, saaledes foin Sandhedens Aand fprer os, er ogsaa i dnbeste Forstand vort eget: Tet lan vi staa inde for med vor Personlighelx Alligevel: Glæden ved Nat-verbor det, det, der faas der paa Kncrlefaldet, er mere end alt det andet. Thi ved Alterbordet er del Herren selv, fom handler need os. Her dreier det fia itte om et entelt Lnsglimt i Aanden, en entelt naaderig Besøgelse til vorl Vierte, nien om en Gerning i vor Na turs dybeste Grund. Og det Ved et hvert triftent Mennesie, at al Frem gang, Sejr og Vætst i vort Liv berar paa, at vi bliver forvandlede efter Herrens Billedr. Dertil hat Herren indstiftet Sakramentet med hans Le geines og Blods Samfund, derpaa beror dets Hemmelighed og dets Her lighed. Hvad vi af Guds Naadei en Gang stal blive, naar alle Slalterne og Smudfet er fiernet af dort Besen, og vort Livs Güld ftraaler i ren og uforduntlet Glans, det forberedes og foruddannes hos os paa det hellige Sied. Der gaar Herren ser for Vor-by binder op om sig og tjener os i den Kerlighed, hvis bundlsfe Dyb vi itte lan fatte. Med Syndsforla delsen, Livet og Saligheden nieder han os fett-, tager os ind til sig og tilhoisler os Randens siedelte Ord. Han tlapper og —- Statlerne —- paa Rinden eg trnkter sit Karlighedstys paa vor —- de utoerliges —- Bande. Han danner i det forborgne det til toinmende Opstandelsesmennesir. Jlte faa underligt, at alle levende Kristne frem for alt lcenges did. Thi det andet bliver dog Stykværl og Malværlx men ved Alteret moder vi det, der bringet os i Forhold til Fell-d tominenheden. Og den er det, vi in derlt inde forltenges eilen Frei Arile Tid bar dersot Alter bordet stsaet for lristne Mennestees Bevidsthed sont Frevens bellige Sted. her maa tagen forstyreenide Roster. intet mennesteltgt Paahit bryde Nan denö vg Barmhjertighedens Still-ein Her ltandles de mennesteltge Indivi dualiteters Snattesalighedx thi der spieges ltte ved Naadens Bord, om hvad du og jeg tanler og mener om det helltgste, heller tlte ow, hvad den Pren, der for-sauer Saleamentet,nren iom tun er Hengst her-nd og Meint-, A Eier af perianlia Ae koinft til at staa lxrnr tun sta r » m en lnn om den Dinnrsnsszs e« nOernina i Dort Jnhre Ali Jsahaeten er et saahant freDl yst ;-.Ii’:.a:iid, lkner Verren- foroirrenke oa Immer-Oe Tit-after tier, Da lnmr trcrtte HEiaic lan føae l·,en fii zornelivttsz link »f. «j.lir-j;, er casai iaa inzlnbo st spitksj xirtrrtk s :ii, at xsllteret cr cf in I l«,- e a n ct Ster- i Hielt-n. Dei XIiIrasniet «as..a ei n De n i o r tiirc l:. :«’ urt, for-DE ket er E t sihste UT lkp iitc, ti naar i GUDI iiiiae paa « then Lm er der slet ikie Blatts for ,z—aran:sring oa metiftelse Al ter-et nndtaaesz fra Den »Uhvilling«. Jioni titistcnhommen i fin Form- oq kiikerfide tan blive Gensianh for i he lisbe nhe Tiber. Hoerken i sin Form eller sit Jndtmld taaler det helligfte noli-In ,3-cranhrina af Meintest-: haanru Naar oette alliaevel ster, som det stete i Fiirlene Forfal dgticer, da syaner alt Det entiae i Kirlens Lin hen; thi Nabvere n er Hjertepunttet og Højhe pnnttet i Meniahedeng Lin i Kristug Paa he nne Jord. J Fornnelsegtiherne acrlder het herfot frem for alt om atter at indl)-e·ine Alterse t oa førc Maaltinet Der tilbage til Overeng· itenimslse meh HerrenSTanle oa Jnd ftiftclse Vi staat — bei er ivært at itulle siie det —— ved et tritist Puntt i vor Jiahverprats ic. Altetetg Fred er ved ai blioe ttuet af mennesteliae Reform nisten Man siae itle: het er lnn For ’!nten, uvcrientligesiher af Sakramen ,Ui:-helings m a a d e n man ønsier »cren:stet. Man rører ilte uitrasset veo sen aarhunhrehgammel Form, fom "Menigl7eden hat elflet og btugt unher Tibernes mange Omstiftelfer Eller mon nagen tan mene, at der itte ogsaa her, som overalt, tyvot het dreier sig om Viert-iet, er en nøie Overensftem melse mellem Form og andhold? Og veh man itte, at det langt fra et ten-i get uvæsentligt, man inhlahet sig paa, naar man andrer noget ved en Sag. i hvilten Form og Jnhhold er saa npjek forbunhne med hinanhenT Der er noget pinagtigt ved het met-« vcerenhe Tihspunlt, fordi det kan bli-· ne Begnnhelsen til en Glidenj bdirt «fta Sattamentets egentligs1 Hsjheh og Herligheh. Saa lcenge man fester sit Øje paa Nahverens salra: mentale Jud-hold, frngter man in stinttsmcessigt og fteettt for alle For anhringer ved hets Form. Dei er» tun, naar Formen og det fymbolskex er Hovedsaaem at man taaer sig het let med Ænhrinaer. Da saa meget er fillert, at begynhet man at tøre ved het heilige, fotdi man mener, at »Ti .hen« og »Hnaiejnen« trcehet het, da flal det not vise fig, at man vovet sig ind paa Enemcertet, hvor Kritillen cg Forandringslnften ingen Gtænser That-. i Det er ganste ligegnlhigt, hvad man vil have et nyt, hvilte ,,Foran staltninget« man —- i misforstaaet Hensyntagen til Øjeblittets Moh ltrsmning — anser for notwendige: for hvert Striht man gsr bort fta del onrindelige og neharvehe, het her nu hat beitaaet hos os i 400 Aar, lommer man langete og lcengere uh E det b a r o t te. Dei-te, het barolte, hat hesværre aller-ehe vist sig tilftrætleligt afstrcrnt-l menhe veh Kirteminifteriets sidste Cittulæte. Landet over hat het givei Anlehning til forunhtede Ehr-ras maal eller til alt anhet end« lyitelige Bemærtninger fra heres Side, her staat uforstaaenhe over for het hele Spørgsmaai. Hvorfor dog uhfortte Herrens hellige Rahsvere for flith ’ Hvilten Stabe hat man itte her oeh —- uhen at Vihe het og uhen ai vilhe het —- beredt Sagen selv, fothi man mente, at hens Form ttængte til ÆnhringZ ! Men het var at foruhfe, at dette vilhe sie. De indsigtsfulhere og al vorligete fit heres egne Tanker, hai het blev belenht, at Sunhhehgtollegietj stulhe have meh Alterets Sakramente at gere. At ja, het tnvenhe Nathan htede bliver het forbeholdt at stille mange mattelige Ting paa Benenr. Men -’— ja het er jo not meget gam melhags at sige siigt — hvah om man nu gis uh fra, at der itte er nogen Grund til at neere Irngt hverten for Snnhhehen ellerSnahommen veh Her rens Bord? Dei var bog i alt Falh en Mening, der tunhe tages noget henfnn til! Jseer da her er habile t og tynhige Folt paa LegevihenstabenH Omraahe, her hat den samme Mesl ning. Og tilrneh ingen hat nogen Osplnzning one, at Falk hat deutet sig leqemlige Sngshomme her, hvor Evigs Msliyets Semhheh itlltnhet 4 » lfsndnu lau Di bevare Alteretg Fred. Uicn set bis-je JJZinisterimn, der af den srcmlrsume tleritilk formcnrlia hat ind scf, al riet-:- Cirlulare er en højft erhel rig Irr-»Muqu oil aavne fin eaen Zullinz1 reo at las-Hexe lsjlemselens Eli-r ever del og overlade de enlelle Prasser al handle-, som de findet for zur-l :.«:e·d Henflm lil del-J enkelle «l-k:s.ulrer. Bedsl illc at tale nicre om genne Zeig, ljzeller ille l;er i Bladet. Ia alle1«lscdft,oln alle tliesormlysler — lmre i Retnina as manae Vasaere da et lunftiat Breger ——- fandt lut lede Bomme orekalL Thi naar og hvis Del naser Ziridl gereg, lan der kom me til at flaa endnu mere paa Spil end nenne Gang. Oa det Skridl lan femme til at kole mete, end man muliat tcenler sia, bl. a. oasaa i Ret uina af, at Kirken lan blive Mdl til at sige ch til, lzsvad Illinifteriet raabyder. TlJi Alierets Sakramente er llirleng inderfte Helligdom og der kan lun den selv dømme om, htad Hieter. Men Hooedsaaen er, at man holder ssa for Lie, at del er Alterels F r e d, der skal bevares. For enhver Pris. Oa inren del bliver for silbe. »Es-n polsk Familie-C Zum Vore Lcesesre vil se, begynder di i Tag i ,,Dsansteren« »En polsl Fa milie«, Roman af Johan Carsten Hauch. Hauch blev født 1791, var Profes sor ved Kobenhavns Universitet og døde under et Qphold i Rom i Aarct 1872. Blandl vort Hjemlands store Dig tere hat nceppe nogen formaaet at slildre Naturen vg Mennestelivet som han. Hans Sprog et cegte danfk, fmagfuldt, bsjeligt og blsdt, og dog savner det aldrig notdist Malen, Hei hed og Kraft. Hauch var somJngemann en bevidst levende Kristen, vg vi siylder ham mange af vore Kernesalmey saaledes i vor Kiriesalmech Numene 35, «45, 83, 252, 433 og 564 « Dog lun i Damnark er hauch tendt som den lirkelige Sang-en Deritnod dar hans »Romaner og Fortællinger« baaret hans Navn ud over hele den civiliserede Verden. Digterveerler som »Robcrt Fulton«, »Guldmageren« og ,,Charles de la Bussiere«, er forlængft vandrede Jorsden rundl, og dog hat intet af disfe Bettler lastet en faa dan Glanz-z over Hauch og hans Fe dreland som netop »En polstFamilie«. De eutopceifle Kulturnationer — med let forstaaelig Undtagelse af Rusland — formelig reves om at hædre Dig leren, som ogsaa id en Anledning modtog Æresmedaille i Guld fra »der polsle Selslab" i London, medens Verdens beremteste Komponister ud bad stg den Ære af Forfatleren at maatte komponerie Melodier til San gene i dette Bark, af hville her flal nrevnes »Hvorfor fvulmer Weifchel floden« og »He-i staat du saa en fom«t, o Birketrce«, begge til Melodier af Professor Niels Wilhelm Gabe. »En polfl Familie« oil leve, saa lange der elsisterer dansl Sprog og Literatur, og det et os en stor Glæde —- og Ære —- at maatte faa Lov til at give vore Landsmcend dsette Brett i Hande. —---m.-.-.----— Fotfkclligt. Planeten Mars. — Medens ’tore. Etspcvitioner hat vcrret syzseli satte med Undersøgselser i vor Jordsj J,gi1av5-Egne,· hat ProfessorBarnatd haft det stote Telesiop paa Lick Ob setvatoriet i Amerika tettet mod Plas neten Mar5’ Sybpoi. Den nasvntiz Astronom hat i den fidstc haloe Snez Aar bestæftiget fig med llndersøgels.r af disse, og han bar da, under scerdes les gunstige Omftændigheder. der bl. a. indtmf i Aaret 1894, iagtmget, at store hvide Massier vtkltring Mars Sydpol forsvinder bestemte Tider as Aaret. J Maj 1894 havde den hvibe Polatplet en Udstrcekning af omtrent 365,000 engelste stadtatmiL medens den i November var helt forsvunden. Jer og Ssneen paa Mars Lan for mentlig ikke vom sna svær som paa vor Jord, og man hat villet fortlare den Omstænsdighed, at den hvide Plet saa temmelig plusdfeligx lægger sig over et bestemt Areal, der-heu, at Vin teren Paa Mars melder sig med en Werk Nedbsr af frossen Damp. Den Ihvide Plets gradvise Aftagen iagtto ges nojagtigt, og man er komm-en til Nams tmu sksr dot; der-for or has Buts- Stull us u s FLODE I s sEPARATOR TUe c. H. bar tunan Fur dislesz tut-n de sulgomles trc ek- aokjjl at gis-ro den til Den önskeligste at eit Kenslcumnlng.——llolder Verdau Ruh-Intell. sllclcekhemdslle Udmksllugot solch-tastan lntjssluttede l es Jerusaan HoldbskbeC - Dest ndth »F subdcsto Fabrikat Fw Mem-se Urkdsssetmfykycs sitt-Yo Me- illnxifeshie Kot-lagen M Kunde- I Vogt-on apum-r vl www Apparate-sur kr- Ums-a o. L- Ost-spitz Mjanotpolis, Most Pilz- »i- («nuhu. Nin-»- r sllcs Breve til um«-s stät-, Vi» MUUONT FAKPI HAclllNB co» Zellows Fall-, ft Tct liess-I list, skr Ultnxsjisfasrcn pcu -I..- « . ... . - I . J.-;-..1-»- ( .:n...,-.c .ii:«:-:in. c: lpjncr DI-; Profcxscrcn list l:-.7-.1.1 Opfeer '" Moci Himm, slmthniq Name. Masken niicxllcensuler link Nr Wn isn cllcrnndrn Umwe. annc Lau- .-,«st«ibusNLi(-, Toun"«3 Zimman sinnt k!l-:sx1gs«-.·1l. J crhvck1:’lpo ie1,."-)Cent0. Denkst Jtisenå E- inris tit. Lin .Le11:·j! sbsens Innr l;e:«:".." -:.:«s c: der i sen fszxerc TO oer indlodet fornrpliqenkc Efterreb »Unser fra Vorne. Tct san heller itke næznecx at Diqtcren ren: legemlig set nor et brudt Jndtrnt Men sin anndeliqc Livligheo og Zlagfærdighed kan han Don endnu aflægge Prøve paa. Forleden blev faulebes »Wer Gynt« Opfert paa Nationaltheatret i Kristias nia i glimrente Jscenefcettelse· Da man imidlertib spukgte Digteren,hvad egentlig Meningen var med finste Akt, der altid hat forekommet Tilftuerne temmelig dunkelt, svarede han med. et megset sigende Smil: »Bei er der tun to, der har vidft, den qode Gud og jeg — og jeg hat s« qlemt det-. IIUMUMICE Te Inn sicre Dem nmo Syqdosn og spare futu- Toktmkeannmrr ved 1 Ou ist in lmnk en Fknrwämq ni D · 7 ums-n thkmö tIlemehie6. hob as vor Anrnt den nnivnklnke Re 1sr.rscntanl sur dems Ie nusdmnskc Lan-im tonnm us m Flog-It Werden Akt kommt « wiss nos- Dnn thntk - nsrnllnsotc Msdmnr Muts-US Hllslmxs D Kncsmq ils-I Ill. Es I 1nkil).ntn 5«101nnnmnh sssrmlkzkgnvnnnk noc- - Mknncim W Tut Zonen Ums qrang Eh m rftek den sTag Ih· J Watlino Revis-at Co » ·;'. Ltlvems Et« Wmmm, Mcnn IDR "C "« c—·0 tkit Ema-ins Guts-tunlich m m Maske as Landm- Webærsiruv- Pri- 1.5 Ermo- tau man tildereve h Galloner as en imm, mumi Fcnhe og sorstistenve Drit. Tilviktu as ken uebcr. K ob Umwin den mein Ost-. dar ver-en aktiven 15 Aar. Tiliatgo as von It kaut-. Find-O ver inskn sugan e reo Nu elem- faa spskq Dere- missen-man euer sen. A endet Inst-· von-alt til at folge vor Muhm- tup og von Iamitte-Mcdicimk. Giot- Jortimeiiet theittovilknms iraveo irjt vom Fort-m end-. Lands-I E- 6o., 2443-45s 47 w. Kut- · It» Stumm-, Ju. nsgar Collegel cis-n Stuf-«- (lnn.·4k um«-Manch Putz-lum gkulss i des sure-an Sinn-II lusgymhsr —it '.«. Skulesuskiims lsksvpttsmlnsk ltiscltsni jung litt-Vli-— i f(-l;;«-tttl(« l)«-p«rtt-11n-Ittt-r: Fulns siuus H Aus « Ac-s(1i:--s)-(1A«». di Insul us .- nshinsrturc dl Aar-. Kurs-Jst U Auw. Srlmul ust ununtan- mnl O lmsiugritphy U '.." Au- s. («»Is.(m«x«t»ns »i« Musik IT« --l Auf-. Sclstml »l« Akt CI Ankl. »oui«-stu- l·Jc(1I-t)1-i). llnhlnsltlninkzssnulh «'.·« AEUM (’ivil sen-ice (l Auf-. Folgt-titles (ik-»1(«r1il.-snsil-N: A. It« H. Se-» li. Ast-u «k: U. sc in -xc.-hin-cniits. Uns-lu HsI·-r11t-«ii XVI-nnd l)·« antun-III fis ir Tini («ln-I-.-" («(-rtiti(«-te« nnls ul (-xsitttin;-n(«n nks stis Srlstml «s(’«nun TU- nnd Plnneru 1sls«x« Inst-.- inillsrinzzcsmjks Instituer I«»r nie-kniser Unlystningtsk »F Katz-lag liestn1-nlek nmn Nik- til H. W. Foght. As «« Frist-Mund Hutcbinsom Minn. -»Mucl818mnnle m Bruchtqu vrd Und-Wisan i Tnlsk efkkk vor be send-e Ismknskcmuc.1tmsstk Mahom-, kr bleer ster tcch tsclmllig Inndk get as Prkscsjm us allen-de mdssrt ril Vncq i man-Je as von Stolen as imilfr ver »dem vaslvisfkalncrvnxdr blau-, Arnoltmh Nimm-. Ihm-w strich Amt-i Om, Ell Osm, West -’««mnch. Audubon Nr nah, Binn, Armuer »so tsiv. Sinukt indbundcn wr, i vittmesscs Bund ums J starre Vattittvckaban thnt unt-rinnt of Biscncshlctvtninsen. Faas tun hod chgwrnsiz « Signrd Anker, Bleir, Nebr. . - Mountain Anwle Det store sydvest - system. Den mest direkte Line km OMAHA vfz Kansas City"og st. Louis til Pladser mod øsT, sYD og sYDvEsT Ilot Syrinx-. Ark» san Antonio Tex» og alle stcdcr mod Ost og Vest. Henvend Dem om Undcrretning tät T· F. GODFREJY, Fuss-Ich og Bj11ctagent, 0111aha, Nebr H. C. TOWXSEND G. P. A T. A» st. Louis, Mo TSkal Te rejse — — til Stedcr øst eller syd for Ehicago, saa bed Teres lokale Agent give Tom Billet fra Omaha M Chicago med chicago, Milwaukee Fa st. Paul Benen, den kortest mellem disse to Vycr. Tog pas denne populære Baue forlader Unitm Depot, Omaha, hver Dag og hat For bindelse med Tug, fom komme ind pas llnion Pacific Bauen, Burlington, F. E de M. V. o.s.v. Prægtigt udstyret Tog med Pult-ds Sovevognc, »Buffet« og Biblioteksvogue, og Priscn er ikkc hujerc end andre Bauers. Angaaende mermcre Oplysningcr med chsyn til Bann-, Priicr, o.f.v. skriv til F. A. NASH, General Effektes-n Agend 504 Faenam Str. Omshsp Neh Beclst for —lnclvoldane. Dass Te ikkc hat en rrslmcessig fund AssIJng but Dag. er Te svg eller vil blive det. hold Musen I Orden os vær rast. Defiiguirkmde Midler ellet giftig Viller er fertige ten leite-im bedite Munde et holst System« rent paa er at take OANDY OATHARTIO spss dem ltgesom cansys Brhaqehge, virksonsme. Mag-I- cde IS Ssk i— Zuerst-r skhyoq oraarmgerimsmerter ellekikvslss JO, eh og hu Ets. me Box. Striv cstet M Pest-espe Iynmg oq -.1 lilh Don om eundhed. Adresse Erst-xei- Ieimsny co.. chi( iign euer Nev- Yakh Hold Bloclet rent. Pianocr vg Okglck. Knn giv mig Anleh ning til at gixsesplyss ningeranqaaendePkii fek og Bemlnthvtli » kam, og man Ita. fin- J de at ingen hat bedre Vetingelsckatnlbude. Lplys naar De stri vek hoad Te nistet Pfand ellek Ongl. Carl Rang and, Mlnnvspulls Music ·. « c- away-. WNxcolleI AVIIU Minnepri-. Its-. Luthers Katekismui und en km Forklhkinp En Lærebog fee den vkonfikmerede Uusdm on Bism- E. F. BIMQ II Give-. sur-hunde- sd II. Daniel- Luth.kuh1. Im sum. sei.