»Danskcrcn,«
it balvugentlig Nyhcdzs og Oplyss
ninzzsblad for del danske Folk
i Zlmerxka,
udsgivct af
DÄXISH Ll"l«ll. l’l"lkl«. HOUSE,
Vlair, Nebr.
·Danikere:1« udkommcr hoc: zjtixag og
Fi«cd.kg.
Iris pr. Aargcmg i Te Forenede Etat-et
sl·50; til Udlandet III-Mk
sladet betales i Forskutx Bestilllng, Be
Mäng, Adccsieforandring og alt ander
angaaende Vladet adresieresx »
nnguLchL PUBL. Hok- ZE,I
Blair. Nebr.
«Danskeren« ledeg indtil videre as Past.
I. M. A nderf en sum Direktionens
Ins-wand
Alle Jndfendelser — Afhatsdlinger. kor
tere Artikler og Korrespondancer iendes
til Past.A.M. Aal-ersah Rt. l, Jrene.
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til »Danfkercn«,
Dr. D., Blair, Nebr.
Ente-ed It the Post Uthec at Blatt-, Neh
Is second-Mag matten-.
l
Advent-sing Rates made link-WI- upon
Ippllcstimx
»Danskcren«
Oliver sendt til Subskribenter, indtil ad I
trykkelig Opsigelfe modtages as Udgiverne I
og al Gceld er betalt, i Overensstemmelie »
sub De Formel-e Statets Vostlovr. «
Raar Lcletne henvender sig til Fvlk, der
mkterer i Bladet, enten for at ksbe hos
dem eller for at faa cplysninger vm det
mrterede, liebes de altid omtale, at de faa
spertisfememet i dette Mad- Det vil vers
til Ieusidig Nym.
Adressefotqudring.
Fra 1 August et Redaltøt A. M
Andersens Adresse: Blait, Nebr.
!
l
W (
Bibelfottlaring.
Peteks feist-drob
(euk.5,1—11.)
Apostlen Peter strivet itte saa lidt i
sine Bteve om Kamp, Provelse og Li
delse. Og paa Siedet ligner han det
te ved »en Jldprsve«. Han sitiver om
det fotgængelige Guld, der maa pes
ves og lutres i Jld, og taget dette som
et Billede paa den Luitelfe, som de
Kristnes ,,d-yrebare« Tro stal gemein
gaa for at dlive fri for alt urent og
uægte (1 Br. l, 7). Og han fsotmaner
sine Mediristne, at de muatte itte for
undre sig over »den JldprpveC iom de
hapde at gennemgaa, men at de stulde
tage alt faadant fom en Fort-gelie,
og gslcede sig vvet, at ligesom de vare
»delagtige i Kristi Lidelfek, saaledeå
stukde de ogsaa bli::!e delagtige i hans
Heriigheds Aabsen-bareife« il Br. 4,
12——13). Og faa troster han ogsaa
sine meete med, at deres Kainp og
Jldptpve var itle noget, der alene tom
over dem, men at det tværtimod var
veget, fom fuldbyrdedes paa alle detez
Ost-Idee i Vetden (1 Br. 5, 9).
Disse ans-etc Ord, saavelsom Bre
vene i sin Helhed, vise ilart, at de
tomne fta en Mand, der selv hadde
vceret i Jlden og sauledes havde Ek
fating i det, han talte og sitev em.
sVed Peters Tale om Jldprsde kom
mer msan let til at tænke paa en og an
den beenden-de Stirn-d i dani- eget Liv.(
Man kan sauledes komme til a tftandies
ved et Øjeblit som det, da det lød til
heim fta Jesu Mund: »Vig bog mig,
Satan! thi sdu et mig en Forargel«se;
du fanset itte, hvad Guds er, men
hvad Mennestets er« (Mat. 16, By
Eilet Tsanien gaar til Peters- Formg
telse, og derer til hans Mode med
Herren, hdis Øjetaft bragte Peter til
at gaa usdensor og gtæde bsittetligt
(Lut. 22, 55——62). Og man tan- vg
saa komme til at ten-te paa Begivenshe
deine ved Genezarest SI, hsvor Peter
gjorde »den stote Fistefangssi. Her ksom
Peter oqsaa ind i en Jldvrsve, og man
werter godt, at han blivet lidt for
btcens,dst san det tan ille siges om hom,
hvcsd der staat om de tre Mem-ed 1 den
givende Ova, ,,at haatet paa deres
hoded ikte var fvedet« (Dans. s, 27).
M Jkdptsjye ville di her befragte,
Hielt W sg Idee-set m Livets
IOMVEMMMSODW
..1Hru.udWL-tMZ-ius gu
swtiwyeietkhmwmavu
ieM des-Wen Mid
. H·e. .. III-Zitte
trinke Han have-.- derirnod feinere
ine: at srmktgse chs .:efte f Herren,
Tom nun see f.Et-:s.de:1 kxodniftni n
nen Ekarxpri des-i Listen (J:.k-. 1:.’.
l««,». J« txtxr Ost tjcnsicillsz es
tun zur f:-r-.if·«, d:1r:k;.: :äi sit satte ng
andre en Befl:1min·1. Tet Nr IXka
of nun-:- Etnrke, ca set ajordin at nnn
Var Den meine :T.ndt Links-Lenz cfi
sur i Titefsn derei- Li: krer Text
ihn Hemde :f. km iin ,ET rn i Nod
sie 2 hegt tx, 71. In kei: destur
navnäiq i, at Linn Var for nieset ielxs
se
sitt-It ci: Vor --- llxn der neme foler
med Ee zisitterbed — onfaa for sein
Llc; os. eg entsadig Og7 poin saadnn
røn iha In ogsaa her ded Genezaret
o
Da Jesus bod Peter fdre ud paa
Tydet og tafte Garn-It nd til en Træ:,
da er dct ded at drifte for »Zum-ei
manden. Ta fløj det nd ai dank
Piund: »Mefter! vi have arkejdet den
ganfte Nat, dg fit intet.« Ja saadan
IDI .Udgangsdnnttet eller Jn:lednin
gen, Og det er tlart at fe, at der tunc-e
have fulgt ineget efter. Lg haode
Peter fertiat i den Retning, han de
ganz-te san stulde di baden ort en Bel
tnlenkxed lig den, der kommer frem,
naar det gælder om at iorfegte en Zia
og at faa det sit ste Ord, liqe nieset en
ten der er diit eller galt, enten man link
Ret eller Uret. La Peter vilde vei
bar-e sagt noget sein dette: »Je-; er en
gammel erfaren Fister, iaa Leg lenker
de Ting bedre end de fleite andre. L;
ieg ved, at naar di intet kunne fange
pm Ratten, faa nytter det itte at gpre
Forføg ern Dagen.« Men Peter toni
iite saa vidt, han standfede i Tide
Han afbrød sig selv med disfe Ord:
»Men vaa dit Ord vil jeg udkaste
Gatnei.« Hvor maa det ikte have
brudt og brust i Peters SjceL Han
feilen at han havde begyndt paa en
bagvendt og utilbsrlig Maade. Der
for holder hatt op, holder sin Tunge i
Tsmme. Dei Ord ,,men« hat her en
stor og flersidig Betydning. Det er
sont Peter vilde sige: »men« det var
jo itte paa den Maade, jeg stulde tale
til min Here-e og Frelserz »inen« jeg
forglemte mig selv; »men« nu vil jeg
dende Sproset om og tale anderles
des-. Og hatt gjorde,som han sagde, ene
og alene paa Herrens Ord, trods alle
hans egne fotnuftige Beregninger.
Hvor meget er her itte til Ovetvejelse
og ogsaa til Efterfølgelse for os alle.
Dei tan vcere let net at iale oin at
vove og gøre alt paa Herrens Ord,
men det toster Kamp at udfpre det.
Og det er cfte tun alt for ten:eligt.
at der bliver talt starke Ord om a:
fare paa Dybet, og at der faa til sm
rne Tid styres efter at blive von ten
rolige Landjord, at der fes saa wege«
efter, hvotdan Binden blcefeh for
at man tan hold-e fig paa det tørte
Nu eet forstaaensaa er det hell-er itie
saa megei det SvprgssmaaL hvor stote
Spring vi tunne gøre i Retning af ai
komme ud i dnbe Bande. vgdet er
endnu rinnt-rede at tale meget om
det. Dei er jo ikte alle, der er fiabte
og fiittede til at vlsje den hoje S
udadtiL Men det, det forst og sidft
gcelder om, er, at vi give os ud paa
Herrens Ord som det, der tan og stal
frelfe os for Tid og Evighe«d. Og der
ncest beror det vaa, at vi lade dette
Herrens Ord sauledes virte i as og
bearbejde os, at vi med hele vott Liv
og alle vore Evner og Krafter komme
nd paa det Dab, hvor Vorherre vil
beuge os, hvad enten det iaa stsal viere
et Sied, hvor vi tunne »vinde et
Navn«, sprn det jo lyder saa tit, eller
om det sial gælde nogei, der muntere
kan lignes ved at ,,skcente et Besser
.kokdt Band« til en og anden herrens
jDiscipeL Dei eau jo ist-im got-e get
jammern want bist der er Sandhed i
det. Og som lristne stulle vi jo ikte
lægge an paa at strides enten om
Æren eller om herredsmmei, men
overlade det til Berden, der jo altid
er efter det stpre og det glimrende.
Peter kastrde sit Garn ud og fan
gede en faa stot Hob Fiste, at Gar-net
stu—detreves. han maatte da vinte ad
sine Medbrtdre, Jakob og Johannes,
at de siulde komme og tagt en Del ai
III-me Og de fette da begae Sti
bsa Eis MIC- bild- pf fisk! Deiis
MWT ted ö
hast falder M MI- M
W: »Der-e, Hi- ns, fra mig,
M h et en Wg Mk
W st IV M M M es sit RGO
W Mut W WI
lisp- Ort-: »Ist-» w
» .« ff s- Nie i- Ii et see-It
' « m Ist
»
o-; :.l sin Nzars es. Frelsertaeri
liaded VI er n i laufende
sog friert: sie-org ede Tfslli te taki vor
Tat-: irre alt an er ers terrett.
let T
Ten D :-: zelt trraenhrd ca Den r
- s v
t. c1-c’;i
.7«.
-L.
Ist
L
«
-xc:t!.xkdexfe tan le:: re, lwnds Bette n.
aa:.r, Ente fka even sitzt Je; ils-i her er
Ilies es Bitten-at til a 171 of kk »Eh
fierxiei,« Da ,,ai have Papier-me i
L.:en Ue: ers «- rD ins-a tageszs fezn e:
sxasnrt lldLsTn D i en erexinaade be
mai-: Sinn-J Paa en Maade tan ke:
Oel sites, at ke: ltcr ait Peter, sein da
iflkan eaa Fortlarelsenii Bilrra talte
okn at Inans- tre Telie tilBolia forHer
riesi, Mach vzr Eiiakp ern doiltenjvaw
.geliiterne fixie, at Peter «vi fte itte,
Jrad ban sagbe« lMar. O, n; Lut.
Sid, Its-U. Men Peter Virite, lwad han
følte, da ban saade: »Heru, aaa nd
fra inia! sung Ennd taarneee sig
on for darn, oa da navnlia den Brind,
Zban nnlig baut e began : med sin apart-«
sent Tale: ,,Vi have arbeitet den
gmfte Nat og nt intet.« Tet ever:
vce lder hart-. nu at se de to Stiere fulde
f »in, ea I a have Herren ved sin
ite. Dei Var et ai de L re hlitte for
ket,er Da et Jliennefte itte riatia er
.e::e ever sia se! ., n sn er fom i en
laeaan:, kwor si an band-e tan drive
ni, few Imtr ina ca Lilie-e Dreoet af De
manae Beinen iem tunne Alte ind
Ivaa Zialen N en lIve r Herren er
nied ern Bord, rer inaa alle Ztorme
Da Belaer lasaae sia. Zaaban git
ret Daiaa her merl Peterg Bellaer eg
ficerte Zjælebevcraelie.
»Frngt itte, fra nu af stal Du fange
Menneiler.« Saaleres talte Herren
til Peter. Han baode sagt det sarnrne
engang iør (Mat. st, 19), nien da blev
riet sagt baade til Peter og hans Bro
der Andreas-. Disciplene stulde jo
ogfaa en Gang blive aandelige Fistere
Saa hvav her er at lcegge Mærte til,
er tun bette, at her siges det som et
scerligt Trostens Otd til Peter. Og
naar Herren her indleder med dettees
»Frygt itte««, saa tan dette bebst forå’«
lstaas saaledes, at Jesus vil dermed si-.
sge til Peter, at han stulde itte srygteI
eller blive saa forsærdet paa Grund(
af Fistesangsten, da han stulde se end
nu langt stsre Ting, saa at det, han«
nu havde verret Vidne til, var tun
et Billet-e paa det, der var i Vente
Ja, at fange Mennester det er bande(
en ftor og en underlig Gerning, lige-!
som det da agsaa er en vansielia
Gerning· Men Peter blev en Maine
skfisteh og det en af de store. Paa
lren forste Pinsedag for han ud paa
Janet med sit tGarn: Evangeliet,
;,,der er en Guds Kraft til Salighed
Iior Zwer, som trot« lRom. 1, 16). Ja
«1;-:ter var hin Dag ude paa Haut,
rg ket lan tages paa flere Maade:.
Her tunne ei tænte paa den Silbe af
Zagen, sorn ,,tommer frem i Sp
nandsspreget: »Søen giver enten
Brod eller DID.« Dette tan her faa
ren Anvenbelse, at soin Peter stod med;
Vidnesbyrdet am, at de tilstedevaremj
re havde vceret med at tage Herren af
Dage, saa maatte det ventes, at det
vilde enten briste eller bere, at det en
ten vilde fsre vertil, at man bsjede
sig sor Orvet, eller at det i modsat
Fald vilde toste Peter Livet. Vi tun
ne her tænte paa, hvordan bet lidt
ienere git Stesanus, da han meinte
re for Jsderne om der-es virtelige Til
ftand. For Peter git det; han vanvt
sine tre TusindeSjcele, en stor »Dritt«
paa een Dag. Med Hensyn til dette
»at fange Mennester· hat en as vore
Digtere sagt sauledes:
-
,
c
HI
m
! E TI
E
«
»Menneste-Fistere taxdes san mange,
Faa sog paa Dybet tan drage en
Dritt;
Leer vore Præster med Livet at fange
Foltehavs Fiste, opdrage dem ret.«
·- - III-It C
Ja saadan er det vel, men verfor
er det lige vist, at de Priester, fern itte
tunne ancet end ,,at holde det gewen
de«, og altsaa for en Del maa »holve
got-e Minet til stet Swil«, de indtage
en ssrgelig Stillingx og hvis de itte
selv se det, saa meget des varre Gud
ftyrte alle dem, der sage Sjælenes
Frelse og bygge paa »Jetusalem det
ny«! J. P.
W
» »Der er tritt-e Ists-then im nedbryde
W Kunst-ed den-ed at de lnm
W deme- fvt Immu- inm Gle
des II Ostsee vg treue der mai-like qi
»des- æt de tun tu stehe sti ved det
. fass-e sont de gestie. «
’ skst Alsdann s
»H, sit-loss- Gibt-.
s- - i
M sitt we sitt-, at set Ind
vstinkt-Mk
Et Strau.
(».Kitkelig Samler«.)
Der gwr i Mars-en et fattigt Strau,
as wo saa blegt,
det fvajer og foinget for VindensPuft
sza svagt og vegt.
.
Der svajer og fvinger hid og did
under Sol ng Sky;
men svites det svisscnt as Siolens
Brand,
det gtønnes paany.
Og brydes det ssønder for Haglcts
Slag
for Stotm og Stud,
:og tcrnier alle: »Na er det forbi!« —
da heles dets Brud.
saa stætt og sejg, »
lpsnes den san af den starkeste Stotm
lThi Reden et fæstet i Jorden dybt
k men slippet ej
Den gribet saa fast i Den gode Muld !
et LvHsens Tag:
PTen dtaget af den fm Levesaft
fka Tag til Dag . . .
Herre, jeg er Det fattige Stkaa
i Mulden bin dybe og gove,
jeg svinger og svajet for VindensKast,
meget et foudret og meget brass,
Imen Reden holdt fast:
’Opryk mig ikke med Rode!
Pinsedag i Kurumr.
» Tot Vat ellets lidt i eng OmgiveL
set til at minde om Fest. Hat-de det
ille vcttet fot Batmen, lunde man
gerne have tcentt, at man var hjemme
i Bestjnlland en taa og stotmfuld No
vembetdag. Negnen tom styttende
red, og Stotmen ptpvede Kraftet mod
de lette og dog sejge japanesisle Hufe.
J vor Naboby og gamle hjem Saga
lytleoes det dog Stsotmen at faa Bugt
nie-d en stot, ny Pigestole, sotn vat
unt-et Opfsrelse; desvcrtte tom tem
melig mange til Stabe; thi man la
hep im Arbeit-et hvile her, fpkvi det
ist Pinsedag. "
Nei, Regnen og Stotmen mindere
'hvetlen om Pinfefeft ellet om, at man
vat i det Land, hvot Solon hat hjemi
me (Nihon ellet Rippen af hvillet
Japan tun et en fotvanstet Form,
sbetydet bogftaveligt: Solhjem). Men
faa vat biet Verwen, alletede 76 G
Z. inde i Huiet, paa en Regu- og
Stotmvethdag i Maj Maaned. Og
Dog vat vi glade ag fandt det meget
bycgeliat, da vi famledes i vott lille
Kapel. Til Ttods fot Regn og Stotm
vat Søndagsflolen dog vmiteni full
tallig. Herren vedlendet sig denne
Vitlsomhed ogsaa hetude. En af de
unge Piget, som hat vcetet het regel
mässig det sidste halve Aar, hat nd
talt Ønstet oni at blive hebt, da hun
ttot paa den Ftelfet, som hun her
hat hstt saa meget om. Hun et
Eimidtektsiv tun 15—16 Aar, saa der
et ilte saa let at vide, hvad det rig
tigfte vil vaete. Hun er en gov, lille
)Pige, livlig og velbegavetz hun menet
det sitlett alvotligt, saa langt hun
ifotftaat, men dei et jo selvsagt, at
ihun endnu ille fattet alt, hvad det
Hvil sige ellet medspte at blive en Kri
sten. Men et del ille sisnt alligevel
at fe, hvotledes Herren hat begyndt
sit Vcett i heitre. Vi ved, at han
vil fuldspte det, bate han faat Lov
dettil, og det et dette J dethjemmel
og vi hetude nu itle maa gletnme at
bede hacn om »
Min Hulttu begyndte for flete
Maanedet siden en engelft Klasse fot
Piget af Byan hsjete Pigestole; den
flog gadt an; thi det et nu 28 i den.
Det et undetforstaaet, at de stulle
komme til Sondagsslole, og vi hat da
ogsaa som Regel haft mindst et Dusin
ils-ver Sondagz enlelte komme megei
ztegelmeessig og blatin dem et even
Incevnte Pigr. Hendes Navn et Mala
yama (Midtetbjetg). En engelst Klas
se fot Dtenge, fom jeg begyndte sam
tidig, hat itle vætet ncet faa heldig,
stsnt den hat btagt en site, fem Dun
ge inv.
Bed Gubstjenesten havde Betten
maget det sau, at jeg igen hat«-de det
ltote Privilegium yetsi Dauben at
kenne fsje to til vor lille derben-de
japanesisl-lwthetste Kitte. Den ene
vor» Ryu (Drage), svm jeg tidligete
flere Gange hat sitevet em. Det er
over halvandet Aar fide-i, han blev
optaget fom Daabstandidat, men- han
et en saa flegstnatist Stillelse, at man
W tagen Udvej up met- kam.
k« ji Ws II MHIL steif-us pie
tel ia tm faaet Taq i ham nu. Tet
ei ilanne siden han degctted e at dl ide
Petit, men vi var bange for t)«1ni, disp
det Itid bat Vastct danfteliat for dam«
lat tirnme til Liste, few um lnn flit
tm bar last Lii et n leeninie oi lasnte
dar niut det Jndtrth at lmn vit
ttlizt tret-de pan Jesus fcm Fretitr fra
Znnsksrn »
Tssi enden hat itzt dgiaa tidliztereH
sttcttn din. Tet dar Tanmi. der solt-It
Dis-tagen idzn Tandgtnndidnt fot lidil
tret sct Tilgt fiden Han fnntezfaa
idtixt i Fior, indtil han dltd faa dndt
indvitlet i Politittem at han næpve
syntess at leve for andet, og dog fandt
hatt ingen Tilftedsftillelse deri. Ved
Lvethotet Tagen for fortalte hin os,
at i Virteligbeden havde han følt sig
dtaget til Freiseten helt fiden Born-s
dommem da tmn for en Tid havde
des-eint en Evndaggftole, til hvilten
han bleu lottet ded, at Eteoetne fit
Anledning til at latte Engeth Helt
siden den Tid hat han vætet Werde
vist Uni, at Kristuglæten var ged, ene
smaencc on fuldtud trooætdig, men
-— few fette hatt itte sittlig Trang til
den. Aar sdandt. Frist-elserne dled
itetre on stættere, inen Modstande:
ttaftm mi dte Enttden blev til
Sonne cg rset i Barndommen lætte
dutttde np isten Satt vat det i For
fict vcd Julttider, at han todte en
ftøtte Zum uHnge i Spil og maatte
flnqte fta stumme for itte at falde
i Lorens Hasnker lsvil et ved Lod
strengelig fotbudt). De to thttet,
han titdragte paa Toget, var de for
fætdeligfte i hans Liv, han var For
tvivlelsen næk· Synden blev over
flsdig. Ved Enden af hat-s Flugt
traf det sig sau, nei, Herren magede
det san, at han sit Evangeliet at hete,
og nu tom alt, hvad han tidligete
havde hort, tildage med fotnyet og
for-get Magi. Resultatet bled da,
at dan fandt det sin Pligt at gaa tit
dage til Kututne og der faa mere
Undetvisning. Han kom, tog Tand-Z
tandidattsftet, mente det attigt, men
—- han spat endnu for selvsteert til,
at Herren tunde faa heli Randerum.
Sau tom hans Etfating i Polititen
ham tilgt-de, og vi se dam, hvor at
deles hialpelsz han bat i sig selv —
Jeg’et dsde. Det var hen sidst paa
Binteten, at han begyndte at tomsme
igen. Jeg huftet faa godt den fstste
Aften, han nat der eftet hans lange
Fravær; jeg Præditede ovet den 23.
Salmez hvot var det let at tale om
den ttvfaste Hyrde den Aste-i; havde
han itte dragt et af de vitdfatende
Faat tilbage? Det var ogsaa med
indetlig Von til den Herre, der altid
er villig til at give os alt, hvad bi
tiltrwnge, at jeg tailte den. Hvot
onstede jeg dog at tunne faa Raade
til at tate et Ord, der passede fot
hom, et Ord, der tunde drage ham
nættnete til den trygge Faarefold. Si
den den Aften hat han stadig vcetet
tned os, i den senete Tid hat han
endvg vætet med ved vote Msdet i
Gadetapellet, hvot enhvet fotbipasse--v
rende tunde se dam; en af Byens for
nemfte unge Mand, Brodes til en af
Byens bedste og meit agtede Sagt-te
re. En anden Ting, der ligetedes
taler tneget godt for dam, et, at siden
han Lkgyndte at «totnme metd igen,
dar han af at Magt og ofte med godt
Held ptpvet paa at faa andre nied
til Gudstjenestet vg Moder.
Nu sit jeg altsaa Lov til at
dsde hom, og jeg hunder, at betten
nu vittelig maa faa Lov til at teve
i hom. Ster dette, da vil vi faa
Antedning til at tatte Herren for hatn
mange Gange; tdi hans Ftdseh
Stand, Begavelfe og Uddannelse vil
da biælpe ham tit at gste et Atbeide,
der vit tiære rige Frugter, et ieg sittet
Paa. Men lad as nu ikte gtemtne ham
i Fotbsnnen. Dei fotetommet mig,
at de to, det den Dag btev dsdte, i
ganste fertig Grad tiltreenger vor ide
lige Forbedetn Ryu sætlig paa Grund
Haf hans medfsdte Slsvhed Gans Ev
"net et i Virteligheden statpe not, men
ihan et lidt tung i Bedegelsen), og
iTamai med en vistnot atlig, men
Ynsoget spug Villie, og saa et lian am
given as en Stute af gamle Kamme
ratet, det findet dam altfor god til at
blive «tqbt«- for dem og Betdety sag
lange de tan afvctge det. Jeg hat
det Hand til Gad, at disfe to begge et
Bis-dre, men de er ivage og ttænget
til et tiefere og stadigetse Tiliyn end
Mennestets.
Siden jeg sidst sit-v, hat "eg over
taget et nyt Atbti-de, ddt tun
uegentttg tan taldes et Missisoniats
beide, og dog teot jeg. at det ital biete
sengt. Ver et en tm Regenngtstvle
W des beim at es· 700
l
l
l
Elever. Den svater vistnot omtrent
til det artieritanstestolesniterns »Einh
setkool«. Dei vnr i April Mannen,
m jeg af kenne Ztoleg Printipal blen·
rtssfcrdret til nt underviie Stole-its
exerite Ftlnizse i Eriqelit nnd-er sidfte
Termin, del-J for at leite Elekerne Ad
gjtigeii til lliiivcrsitcteiis Fordere-del
sei-steten txt-J for cit Eli-deine ord de
rcg licrre tiendftnb til Engelft tunne
stasse Etklen ct Fett Liiidøniine. Te
bod inig l» Z.l;.:n mn Jllaaneden for
tre Tiitier ugentliqrn Tot vil jo
itlie ft)lde itieget i ;tlcii:—sionstngsen,
inen drin tror jeg. at jeti giorde Ret
i at sige Ja, da Etemninzien lon i
alt Fald en Tel as Befcltninkren sit
nes at have forandret sig en Tel til
det bedre. De syneg at tænte iont
faci: Lan vor Regering talde on lønne
hain soin Lærer ved vor Byes hvjcite
Stole, saa maa han itte vor-re saa
farlig endda. Kan det lnttes at vinde
nogen Tillid, da vil det blive itte
faa lidt based-, thi san lasnge man mo
des med Migtillid, er det vansteligt
:.t gre ncgen Jndflndelse. · »4
J en Henseende synes det allerere
at have bjulvet ittc saa lidt. Det hat
neinlig hidtil været nieget vanflcligt,
for itle at sige umnligt, at tomme i
Lag med disfe mange Høiftoledrenge,
for itte at tale ont Laterne. Nu har
di imidlertid onilring sked tolv, sont
regelincrgsig toinine til vor-e Origdags
aftentngder her i vort Hiern. Og for
leden, da vi havde et scrrligt Mode,
havde di ca. et halvt Hundrede. Selve
Principalen var ved Sygdmn fothins
dret, men Førftelæreren tilligemed site
af Stolen-Z 16 Lærere kom. Havde
jeg itte taget Pladsen, vilde end itte
en Femtedel vcere kommen. Desuden
er der en cif Laterne, fes-in synes itte
saa ganste lidt interesseret, med hvern
jeg er bleven betendt i Stolen. Det
er muligt, at der itte vil blive faa
mange eller saa vorige Frugter, som
jeg venter, dog troede jeg, at det dar
en Der, der burde benyttes, saa lange
den var nahen.
Det ovenomtalte Mode havde vi i
Ugen for Pinse. Da det var lidt ene
staaende, stal jeg omtale det lidt nett
mere. Vi havde itte mindre end 125
stuvet ind i vort lille Napel —- den
stprste Stare, der nogenfinre har vak
ret samlet i et Hus for at here Gut-s
Ord i denne By. Dagen for blev
hvert Hus i Kapellets Nærhed bespgt
cg en smutt trytt Jndbydelie givet
til enhver, sont vi havde Hand orn at
faa med. Selv bespgte jeg benved et
Hundrede Hufe her i vort Hjemg Nekr
hed.
Ogsaa med Hensyn til Taleren
var Modet aldeles eneftaaenrr. Det
var nemlig en Olding paa 81 Aar,
der for Tidzn er paa en lang Rund
tejse for at fortnnde Evangeliet, som
den Aften samlede den for vor Byeg
Vedtornrnende store og — hvad Sam
menseetningen angaar — brogede
Stare. Hart blev en Kriften allerede
den Gang, da det var forbunden med
Livsfare at betende Kristus. J de
dsbtes Retter er han den 27., og in
den ret lange blev han ordineret vg
blev den fsrfte protestantifle Prcest af
Japaneserne. Han var velftittet der
til og har nied megen Dygtighed nd
fprt en Sjeelessrgers Gerning i Ho
vedftaden. For 12—14 Aar siden var
Mes. Yonemura hans Organiftindr.
For han blev en Kristen, havde hart en
betydelig Stilling ved hosset fotn
Hovmesier ellet Kammertjener for en
as Prinserne, hvortil tun lærde Fvlt
valgtes. Han hat en betydelig prie
tist Begavelse og hat itle alene selv
dtgtet flere ypperlige Sange, men den
allerftsrste Dei af Overfcettelferne hat
han omftreven og omredlgeret Gang
paa Gang, indtil de blev brug—bare.
Kun den, som selv hat forspgt et
saadant Atbejde, tan fuldelig forstaa,
hvor vansteligt det er. Men mere end
Lærdony Begavelse, Veltalenshed og
rig Erfaring gsr denne Monds Sant
fundsliv med Frekseren et dybt Jud
tryt paa en. Ont hatn tan det med
Sand-heb sige5, at det tan fes paa
harrt, at han har vceret med Jesus
af Nazareth. Yonemura ackbnede
Msdet Kl. 3, og Forsatnlingen lyt
tede med Opmeeetsomhed tisl en Pec
dtten ern Snnd og Syndsssprladelfe,
nien da gamte Otuno (det er Oldins
gens Redn) M. 9 begnndte at predite
over den sttnne Tekst i Lut. 15 orn den
todte Sm, blesv der en Still-ed man
itte pfte er thue til i japanesiste·
Sammenkomster. Japanefernes med
Istdte Ærbtdtshed for de gamle var
vel for en Dei Stunden hertll, des
tkte det alene, der var en dybere Stil
hed, da denne sage-le Mund kalte un
Mist- etwa
