—
Os
»Danfkcren,«
It balvugenllig Nyhedss og Ortss
ningsblad for del danske Folk
i Amerika,
udgivet as
VÄMSH LUTH· l’L’I’-L. HOUSE,
Plan-, Nebr.
.Vansteren« udlommer sit-se TTLSII og
Frist-Im
Iris pr· Rargcmg i De Forenede Stater
Il.50; til Udlcmdet 82.00. i
siebet betales iForfkud. Bestilling, Be ;
Ging, Adresfefokandring og alt ander ;
angaaende Bladet adtesferos: I
DAXISH Luni Dem-. Konsle
Plain-, Nebr. !
«Danskerea« ledec indtil videre af Past. l
I. M. Ll ndcrs ca iom Direktion-n
Iormanb. ;
Alle Indiendelier — Afhardlinger. kot- I
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Bast. A.M. Andersen, Rt. l, Jrenr.
South Dakota.
Nyheder sendes direkte til »Dansketen«,
Dr. D.. Bleir, Nebr.
Date-ed st the Post Ofliec It Blatt-, Nod-«
II second-lein- matten-.
Advektislns Rates mode known upo
spplicsti0a.
»Danskcren«
Iliver iendt til Subikribentek. inbtil nd
ttyktclig Opfigelfe mediuqu as Udgiverne
og al Geld et betalt, icoekensstemmelse
sieh De Formel-e Staters Postlovr.
Raar Leierne hetwender siq til Folk, der
twekterer i Blei-eh enten for at ksbe bog
dem eller for at faa Oplysninger vm der
werterede, bedes de altid omtale, at de faa
Ivertisfememet i del-te Blau Det vil viere
til Iensidig Nvtrr.
Fra Fndsamxingm
Ta jeg blev forbindret i at reife til
Eik Horn i Bernebjemszsagens Inter
eise, som min Bestemmelse var, ca jeg
reiste bjemme fra, tog jeg en lille Tut
til Alber: Lea for at se, hvad der tun
re goreg for at faa Pienge til Flvjbygi
nie-»gen, fom Aarsmotet befluttede
fttxlte opforzs oed Stolen i Plain —
Jeg fiel jo lebe Jndfamlingen i Min
nefota og nordlige Wiiconssn Les-Ofen
Jeg ovboldt mig i Akbert Lea i tre
Tage og nød megen Geeftevenligbed Dg
Kætliqhed i ds: forfkellige Hjem, book
jeg jo fpr fa: ofte er »das-Er ud eg ind.
Tat, Venner, for ederö Fiærliq172d.
Kun beklage: fes-, at min Tio ikte til:
lod mig at beføqe eder alle.
J Disfe tre Dage fit jeg fubftriberej
nsoget over ROTHE og cm Tiden hav
de tilladt et lcengere Ophold, faa jeg
Bunde have gmnemtejsj hele Post-orl
Frimodt Msllers Kalb, vilde det ble
vet meget mete. Jeg holbt itke et ene
ste Mode for Sagen —- dog ptædikede
jeg Gut-s Ord et Par Gange —- men
henvensvte mig perfonlig til den entd
te, og jeg maa sige, at jeg flere Ganges
blev overtastet. ;
At Subsitiptionen lytkedes faa veH
siyldes foruden Bennernes Offewilligq
heb i Scrdeleshed Pastot Ftimodt
Msller, der scra betet-billigt stiller-e sig
ser og sin Befordrinsg til min: Rac
dighed. han hat ogsaa velsvilligt over
taget Fotksættelsen af Subsiripttvnen
med Udsigt til, at den vil naa op til
ca. 8600.00 for hele Kasldets Bebt-am
wende.
Dette er vist Firsiegtstden af Sub
siriptionen for Meuigshedems Bed
tommende. Er deit itke not faa gvd?
Bliver hele Hssten fand-Im faa bygger
vi ikke blot Flstingen men beta
let Geldm. Og hvotfor ikkeS —
hsvotfoe ikle tage fast saadsdn over heke
Linien og hjcekpe Skolesagen i vvtt
Samfmw over det ,.d-de Punki«.
Lad es hjækpes ad alle famtmem saa
Saat det« L. Johnsfom
II If f
Dei Var jo glævelsige og opmuntten
sde Eftemckninger fka Jndsamlingm
En sttns Begynsdelssd Dei et noget i
Retning asf at sage sat. hvom et den
nieste, som bringet gebe NyhsedetT
Bart vi visl tage fat med de Evan,
Guts hat givet os, soc stell det not
lykkes.
A. M. Andetsetr.
» Ei luthetst Diakpnisfehiem.
sk- « M Sense-)
J ,,D:ss::stmn« for W. Jus-i spir
Hes M, M de- tpclisieeket en Kucku
- . dem et bkive Wes-Mk Det for
Amts, at det- stsaae W W
Wm Dei Mai-v time-ke- Gad,
WM It Isc- OU M OFVMI
Its MII
Kvinde egner fig til denne stere Geis
ning. En Aarsag til Ullarheden lig
ger i Mangel paa Kendslab til Zagen
J disfe stimmentmngte Led lingerl
vel Grundtanten i den sprengend-: -EeI-’
stets Henvendelse
For at tafte lidi Los over denne
Sag og Betingelierne for at lunne
ftaa som et Led i denne velsignelfegs
rige Virksomhed tun-de del vel vcere ret
at give et Omrids of del lrislelige
Dialonis Princip og Siillelsem hvori
del fremtrckder indenfor vor lutlxersle
Ritte.
Aposllene var laldle til Husboldere
over Gut-s Hemmeligheder. De par
laldte til at vogte Guds Menighed sorn
Krifli og ille Mennesters Tjenere.
De forvaltede Saltasrnenletne for
lyndle Ordet ogsaa til fattige og tren
gende. De usdpvede hele den lirlelige
Myndighed. Arbejdel volste i Onl
fsang, vg snart lagde de Omforgen for
de faltige hen til Diatvnet, der fra
den Tid af lom lil ai staa fom en
fast Apostlene underordnel Embeds
stand, hvis Gerning blev forft at ers-e
Barmhjertighed — derncesft at deltage
i Ordels Forlyndelfr. Sotn el naeste
Leb i Udvillingen er den lvindelige
Dialons Embede. Til hende henlsags
des en Gerning blandt Kvinderne —
hvillen i del væsenllige soorede til den
man-Mig-: Dialons blandtMaendene on
hun bistod ved Kvindernses Daub.
Naar delte Embede oprelledes er ille
meddelt, men i Rom. M, 1 ocntales
Fsbe som en fanden lvindelig Dialrn
lousan dialon-en). der hat-de vitlet til
megen Velsignelse for de heilige cg for
Paulus felv.
Fra de sparsomme Meddelelfer af
Den gamle Kirlesz Historie fna vi dog
en llar Foteftilling on: Dialcnisiens
Belndning for Gust Kitte gen-nein
den-J førsle Trængselstider. Horte
Breit og Dialon ille var i Stand til
at naa hen med Lin-bring for de fang
nse Trcekfæller, lnlledes Dei ofte Tin
konigien al bringe Trostensz Ltd ftn
Vennerne der ude Lfie var der herr
te, fom i fareful lde Tiber ninxitte drin
ge Bild fra Meninfned til )·li’eni,7«l:ed.
Men Tideme stif: ede. Tet fis-eile
Troses livs Kraft fnined e bcrt on me:
den forivondl Dia! enizien .i Hinten
indtil hun alter i Nikel tildrcis ice-i
Si den fromme innige brritiispsp Spirits
Thecdor Fliedner.
Den Full-erste Tislcn --— en Tin
Honigsedegckgelfe giver fig itle nd fest
al vcere en Rovi af dette Exil-me E
Oldlitlen. Tette var riel iøtit Flieh
ners Tanke men tunde Pan Grund c«
Tidens Aansdsløshed on lirlelise Its-i
falld ille gennemfpres. J Oldlirlen
taaltes del flie, al nogel Medlein led
Nsød eller Teang —- inindst de sont
havde fal Liv og Kræftet til i Menig
hebens Tjenestr. Nu er del saalede5,
at et Mennefte kan faa Lov at slire fix
cp i Kirtens Timele og san, nunv
del ille formaar mete, faar del stets
sig felv svm bedfl del kan
Fliedner faa helle, oc( bon inlklr sc
tilbage paa Jdeen om Fannlielivel, og
han dannede en· Familie, soin i Liglzet
med Siephanas Hus (1 Kor. 16, 153
lunde hengeive sig lil at ljene de fal
lige, libensde og lrcengende —- snmlidig
med, at den ene blev sden andens Tie
ner. Denne Familie lom til at be
staa af san-danne, sorn for Jer Syld
reilsde gaa hen at tjene Pest-re sztks
og fremrnede, scsm ved fælles Opgsavet
vate lnyttede samtnen med el Reisig
heds- og et Samfundsbaand, der Kul
re stytle dem, naar Tjeneften blev
streng og viere et Vætn mvd Mismod
og Ferse-when J helle Fiasmilieliv
siulde alle være lige. Der stulde alle
ljene uden anden Leu end Fritz Alte
der og en Lsommeslilling. Der skulde
alle here-give sig til Tjenesten uden Be
lnmring fest den Dag i Morgen; lhi
hvad der end handle, var ingen for
ladt. Slulsde Sygdom fisde til vilde
man blive plejet. Blev man aldrig
mere rast vilsde leerlige beendet dog
hygge am en- lil Sie-ten gis hiern. Del
stulde være san hell en Familie, at
orn nagen blev udygtig til at viele —
om del ogsaa tun var kori efter Ind
trwdeksen —- turde der crle blive
teile em, at del var en- Bmlve at for
sprge del fyge Lem.
Paa sdisse Prineipet blev del fsrste
lnlhersleDiakoniifehjem grundet 1836
under yderftz leisten-de Wie-Make
det i den lille By Kckisetzwerth vg ef-«
ter ditfe few MW er Oel
items p- voksel til et omfatte en Sei-i
lett-leere pag en. 1000, weis hjem ef
tet hie-u Im dell- llg s mitge- Menge
TM M en sasclel Stils-state af
M USE-IV W Dies-missen
ZEMFMKMMIMUW
tief W overladi til flg selp Mr
»
ftemmere i denke-:- Llffækdighed. En
twer, fom sank Lejliglded til at gceste et·»
altte Hjern vil bemætte de saalaldtej
,,J1)taf:enshuse«, Der fom Regel ereY
des-gebe samtnen tncd Hjemmets Kitkei
ellet Kapel saa at re fyge og gamle
tunne væte med ved den daglige Bsn
faa længe, de ete i Stand til at totn-;
me nd af Sengen. Dei et sanledes i
Kaifetswetth itte sjældent at se en
gammel Spstet stottet paa en andens
HAtm liste sig ftem for at deltage i den
-hellige Nadvete.
Pac- et Steh, hvot der stilles san
ftote Ktav til personlig Hengivelse og
Opofrelsse, ttængeg til megen Bsm thi
vet et detigennem Kraften maa hea
tes. Detfot forges der alle Siedet med
Omshu for, at der fotuden de fælles
Gndstjenestet og Ansdagtet et Tid for
shver Sestet at have stille Stundet med
sin Gud hvet Dag. Af dette stille Liv
i Samfundet med Gud flyder Velsig
nelse, soin den tilfceldige Jagsttnget
hat vansielig ved at fotstaa —- men
sont blivet Anledning til megen
Glæste, Tat og Lovfang. Dette hat
igen fot næften alle Hjems Bebt-nn
mensde haft til Folge, at der udviklet
sig tigete Gubstieneitet end Tilfælsdet
er i alinindelige Menighedstitket.
Kitten, ellet Rapellen et Hjemmetg
Midtpuntt, detfot et det næften alle
Steder stehet og ptndet sotn intet an
det Steh i det hele Hieni. Fta nettes
Alter gaa Softtene under Himmets
Velsignelfe nd til deteg fctstellige Vit
tefeltet hjemine og ude.
Paa sternmete Ekel-er folget Hieni
met dem nied sin Oinfotg og set til,
at te itte lide Ooetlast, og til dette
vende de attet xiiba»a-2, naat Atbejdei
blivet for fvcett pg vanfteligt, ellet d:
ttænge til Heile on Ztilbed.
Ptaiten en den lebende Bester styte
Die-innen Pan Pressten bviler Sitt
lesotgem Linsotgen fot Midlets Tit
vejebtingelfe on i det hele alt, lwad der
tedtstet den note Eise as Gewinnen
Paa den ledenke Zoftet hoilet heg-:
Hierntnetg indte Trift. Hnn iotefiaor
Ien bete Hnsboitning. Hun tilfet alt
thbejretz Udfptelk llden nenne-:
Tilladelse lan innen ftemrned ivise ej
let opbolde sitt pas-i HjemmeL Hun
«::ed:na:t txt Stufen-der enlwer Po
:i-.-:!.:. Hundes Trillinq til Zeittene et
:n Mcdsere ca til hsche ftaa de alle i
Iksciabetsfothttd Denke-:- Lie onnaer
rtset koer Zeit-et set a: evdsage bener
Tit-renne Spitzt In Fertigkeiten n: lnin
Just man komme til at staa paa det
Steh, hvot nun tan tjene Paa oedste
Mante. Tet et berfot hende, som
Jnviiet enbvet fin Pleds med den-s
-'-»s"tilte Vetsignelset og Kran. Neg
le sinde dette sttæwgt og mene, det
ftulde raste ansvetledeg. Tetsmn hvet
1iotde, brav hun tilde og undlov at
unsere, hvav hun itte havde Lyft til,
non et saadant Stets da itte bleo et
Hug, sont af Splidagtighed nie-d sig
felv git unbet, hvot gab Henssigten end
tun-de va-te? Da var der Plads fot
ngensindighen Stivsind og faatet
Ztnlbetx Hvem mon vilde gste den
ydsmyge Gernng Der et Plads i
det ttiftelige Diatoni fot enhvet, sotn
vil tjene i Ydmyghed; thi i Herrens
Vingaard et mange Getninget og hvet
fettes just, hvot han ellet hun passet
for der at tjene den stelles hetre til
ligefaa megen Velsignelse som den der
hjælper ved de vansteligste Operatio
ner, vg- den trofafte Ssster gaat yo
knyg og villig ihr-kommende at »Ros
le stulle blive ved Meh« vg at de ved
Tsjet faat samme Del i Velsignelsen,
fom dem, det hjmbcete Seiten· Dette
Lydighedsforhold et ej heller nagen
Bettvelfe af den kristelige Ftihed7 thi
hun« bruget sin Frihed til at vclge —
fpt Sagens — den falleö Sags Frem
gangs Styld — ingen Ftihed ast have
Dette Fort-old vedvaret, saa lange,
hun staat i thbindelse med hjemmeu
Stulde hun i Tisdens Leb blive klar
wet, at heades Plnds itke tangere er(
der —- ellet at andre Fothold have
ststte Krasv paa henbe, da hat hun sm
Frihed til at gaa og Hjemmets Bel
signelse fslget hende paa Vej. Men ef
ter et saadant Stridt hat hun ingen
Krav pasa Hjemmet niere. Naat hun
afleveret Dragten, er ethvett Baatw
l-st. Her ligget den stote Grundfor
stel mellem den let-therer Dtatvntsse
og den rometste Systen Den fstste
et banden, spat-enge Kristi Kætlighev
hinder- hetede. Den frdste et bunden
med ubwdelige Baand.
; Menge spsrgu »Mein hvorfor denne
sparte Dwgi?« her et det vel at
mindes, at Dtagt ellet ikke Dragt hat
iniet direkte med Mitten-vom at gere.
Lan Kristendpmmmst Dtagten var det
let at WH- Helgenen Bette saa vor
km Ursein-der san thrt pg rette der
Z
for heller itte en Haand for eller ixnch
Jmidlertid er der Mennesier ogsna«
blandt Luthers Efterfslgere — scm
med en forunderlig Omhyggelighed
fis-ge at undgaa ved deres Klædedragt
at give mindfte Antydning as at have
Forbindelse med Kirten pasa J-otden.
Tette Hensnn er devidft fat til Side
i Diatonigsehjenimene. J det ydre
maa det ogsaa gerne dise fig, at man
hat stillet sig i Guds Kirtes Tjenefte.
Vette er imidlertid itle den fstste
Grund til Anlæggelfen af tirtelig
Tragt i luthersse Dialonissehjem
Den er fotft og freminest indfprt fordi
der i den lutherste Diakonissestare hat
været adelige Damer lden bayerste
Dronnings Moder var Diatonisfe).
yhsjtstaaende Embedsmrknds Dstre og
fattige Kvinsder fra smaa tarvelige
Hiern. Den ene var opvotfet i Sitte
Pog Flpjl — mens den anden maaste
Iløb til Stole med bare Fsdder for at
Fspare paa Stkpinper og Træsta De
rnødte i Diatonissehjenrmet og stulde
viere Systte for Side oin Side at dele
Sorg og Glcede, for Haand i Haansd
at gaa gennem Ondt og Godt. De
modes i den sainme Tieneste og siulle
der viere falles am de samme Binden
tbi de ere Sestre —. Naar en Kvinde
trckder ind som Diatonisse, bliver dun
dog intet nnt Mennesie,ielv om Strid:
tet er giott i ydmyg Tro til Gud· Der
blive Inange gamle Tilbsjeligheder at(
sdrages med. Smag og Udvitling ere·
forstellige. Ved Eftertante vil enlyverl
«indse, at selo disse Ubetysdeligheder
tunne saa let blive Aarsag til meget,
sont vil fokitytre —- ja maafte sonder
’rive — Seitendiorlfkoldek thi hveni
sial der tages Heniyn til?
For itte at taae Heniyn til noan
bar Hiszmmene derior anlaat en Dmgt,
der i re: rent vdre ndsletter Foritellen
.·aa tin ca fattig — osg iom een Gang
for alle qør Ende paa Modesmittens
Farbandelfe for Hieinmenes Vedldm
wende. Dei hat iaa dqfaa den pral
tifte FordeL at nagt Diatcnissfen far
desk rnndt mntrina, faat alene bendesii
Ydre ofie Raakieden til at lutte fin(
Mund.
Lniaa i digie Ting itilleg der tirav
til den frivillisge Zelvbenkiirelie — alt
ior at nndgaa enbver Ting, der tan
komme til og foritnrre Familielioets
Eimer-, Frev. Maske on stille Lcittex
thi re: er Lytte ca. Glcede, sont taader
rer inde cg itte Tungiindiahed og
;«J.Iiørte. Ter iredes paa disie Ztedzr
lom den Tante, at ten ftørste Lntle
paa Jotden er som en Jer Ven at
tjene i hans Vingaard paa Jotden oq
ider vcere med at sprede Lys i merke
jHjem og haabløse Viertel-.
js Naat der saa —- efter at have givet
Ldette tot-te Omridg af Diaton«isseger:
fningen —- spørges am Betingelfer, day
istan de sammenfattes i nogle faa Satt
ninger:
Den fsrite Betingelfe er, at den«
fein ønsier at blive Diatonisse, harj
Fred i sit Hier-te i Trcen paa Schwer-i
nes Fortlasdelsse for Jesu Styld at;
den tære Heere og Ftelser for hendei
er blevn den dyrebare Perle, der er
mere deerd end nsoget andet, og at
hun for dank Stle tan gaa hen og
tjene Brsdtene. .
Der et Vel dem, som tunde ssle
fig draget til Diqtonsiösegerningen at
andre hensyn end Ketlsigsheden til
Feelserem f. Ets. Haabet oin en sorg
fri Ftenitid o. lign. — merk det vil
aldeig gan. En san-den lomrner til
Hast ftaa i sin egen Kraft, og den steckt
lket itte til. Alle Diatoniösehjem ten
sdet Vidnesbytd om Erfinder, fvrn
meldste sig at Selvhensyn — men det
blev aldrig til nvget —- uden til Sorg
og Betymring— paa begge Sider — vg
hvorfot2 Fordi det itte var for Jesu
S'tyl—d, de kom. Dette er den state
.Geundbetingelse. men det nceite et lsige
swa vigtigt. Dei gældet oni at verre
klar over, at det er en Tjeneste« der
gaas ind til, at man kam-mer for at
tiene vg tjene alle —- fme ovekordnede,
de syge og trcengende og sine Med
ssstrr. Man- tontmet for at tjene alle
— alle undtagen sit eget selv —- og
dette et Bevidsthedem der maa gaa;
igennem alle fra sverst til nederft. Det
er dette, sont er saa haartdt og det erV
her mere end een —- fsom dcg gsaar og
tjenet sinGud i Entom-h« —- blivet
usiince til Diakonisse. Hun san ist-I
san- sig setv tic Sie-. Hun- san ine
bsfe sig ind under Diatonisselzieiw
mets Familiefotholsdr. Hun visl raade
og berste og bete sig just fauledes ad;;
itzt-ngr et Ulytten—hunvtl«
I
deeee den klage. Gaar der itle
rundt omtring Kvinder. sont tundss
bltve til ubereqneltg Velsignelse, dersom
de optvg en alvorlig Kaum med detes
eget sttve Stadt Kan dette ttte gerng
t
bliver de aldrig stiklede til at vix-le
som Diatonisser i Gusds Kirte paa
Jorden. De faar sasa hellere gaa og
gøte det bedin. de imme, paa egen
Hamm, og Herren vil jso ogsaa tenides
derber-.
Den stvre Forsiel mellem en hel Del
saadanne spredte Krefter og ej Hjems
faste Arbeit-e er dien- samrne som- For
ftellen mellem en fast og organiseret
Arme og en Hob Soldater, der uden
Ledere lcempe hver efter sit Vened. J
Armeen bsje alle sig for en Villie og
bliver verdev uovervinsdelige i samrne
For-hold, som samme Tanle optager
alle S-inld, og hver fra Geweral til
menig Soldat hengiver sig til trofast
Tjenestr. J den spredte Trop tun
Meningen være lige gold; nun hvet
tcemper efter sit eget Wh. Kurs
terne spredes til alle Sider og gaar til
uden egentlige Resultaterz thiOtsdenenl
mangler.
As fannne Grund hat den lutherstei
Dialonisse ofte overvunven ssaa store;
Vansteligheder, naar hun stod med enl
bel Afdeling svge for sig —- eller Om
forgen for Systue, Linnedafdeling el-;
ler Rollen hviledse paa hende; thi hun·
swd der itle for at ville sin egen Vil-»
lie —- men for at bete den falle-S
store Sag frem til Herrens Ære og
Medmennesters Frelse. Hun vilde
Sag og ille set-v, og vers-or tjente hun
ydmygt og trofast, hvor hun stod·
J samme Grad sotn en sanan
Kvince tan glemme sig selv — i sam
ine Grad tan der lcgges Ansvar pas-i
hende ved Overdragelsen as Arbejde
cg Mivler.
Dis-se er meget vigtige Ting at be
tcente. Der tunde siden ncevnes som
Betingelien Sundhelz Forlighed o. s.
v. — bog Max-wer beftemines i hvert
entelt Tilfælde med Heninn til bette.
Stulde nogsen, som maatte lasse
ovenstaaende, efter at have prøvet sizr
felo for Herrens- Ansigt, spie sig tat
tszt til at trwde inV i Guds scerslilte
Herrn-are ved at blive Die-koning d:
find det itlse hen —- men striv til
Styreliens Formand, Past. G. B.
Christiansen. 2219 M. 261h St.,
Omaha, Nebr» eller til undertegnede.
Vi rille da forspge at foreiage Stridt
kned Densan til Forberedelie.
Herrens Velsignelse vcere over Geril
ningen. J. M a d s e n,
Potter Nebr.
CKorrespondancer
WRWWFII
Ttufaut, Michigan
Jeng Beder Jenfens Huftrus ganile
Moder døde den 19. Juni eftet Z
Maanererg finertefuldt Sngelejr. Hun
begtavedes Sondag den 21. Juni pa.1
Ztore Sszttle Kirlegaatd af Pastor
See. Ei start Folge fulgte hende til
det sidste Hoilested paa Jorden
—- Professor Lund fra Stolen i
Racine hat vertet her pau Bespg og
talt Stsolens Sag. En hel Mamgde
af vote unge talet ow, at de hat Lyft
til at tage Ophold paa Luther Collegi
ti·l Winter. Lad det nu blive til Alkm»
tcete unge, det vil J itte f«ortthde, det
vil blive til Gavn og Glæde for eder
hele Livet iaennem.
— Pastot Sse hat sagt Ja til Kal
det fta Neenah, Wis» og kejsn hetfra
i Slutningeni af Septemsber. Til hans
Eftersplger er valgt Pastosk Ollsen,
Pay Sippi, Wis.
—- Nu er den lange ventede Var-me
endelig kommen og kommen mwktaftx
men vi er talneminelige fvr den og
de sidfte Dages Tomer focn hat va
ret udmærlet for Hsbjergningem
—- Ftøbmand Johnsvns Sen her i
Byen fil sine Øine meget bestasdiget ved
paa 4. Julidagen til Ære for den
tcerc Frihed at assyte en Krudtpatrom
som git den fotlerte Bei ogs kund-:
snart have gjort ham helt blind for
Liostid J nieget lidende Tilstand
blev han indlagt paa Sygsehuset i
Big Rapids. Han et dag, Gud ste
Lov, i god Bedting. Men dette burde
væte en Lætestrea for andre Drenae
til ilte at omgaas leifmdsig nied Sty
deoaaben, felv om det cgsaa er til Æte
for Frifxden
Vatikan-, Ju.
Sondaa den H. Juni rat beflemt
til en Reise nor-I paa, og Degen ori
tandt slkn og tkjlig; 5 Vogne sugtt
patlet drnza ud af Latini-L og Mag
let var Pifk r: Fuitlezaardå Meu fkk
nu ilte at vi ie es alt for slemme, saa
var det besluttet at lsre saa tioligt«
at Vi vilde væte i Thornton By til
Gubstjenelte, og vi naaede vgslaa der
op i god Isid. Dei var vor Mening
at ville ovekrasle Follet i det hsje
Nord. Men Sagen foransdtede sig,
iaa det var os, der blev dei, da vi
nemslig traf vor gove, gamle Ven, Pa
stot Hjortsvansg det, uden at vi havde
mindfte Anelse demn.
Jn, saadan er det. Var med til
ai glæde andre, og du faar selv boh
belt Velsignelsr. Bi tilbtagie saa Ef
termiddagen med Mes. Hirtegaarv
paa den meget stsnne Form, som de
hat rentet, idet Kiklegaakd og Optis
vcmg holdt Ungdomsmsde om Eiter
middagen i Thotnton, men Kl. 45 var
de Herret hjemkne og til vor Rand-ig
hed, vg -vi tilbkagte et Pak slsnne Ti
mer samtnen. Nu tænler vel nogle:
hvokledes lever Kiklegaatds paa de
tes Fatms Jo Tal, saa vin vi lunde
himme, var de glade og tilfredse, og
Deres Hiem er en deflig Faun 2 Mit
fva Byen Thotntvn.
Om Menighedens Stockelse ved jeg
ingen Besteh: men »den Dag, vi var
detoppe, var der fuldt Has. Kiklen
liggek i Bnen. Jeg maa sige Pasiox
Kirlegaaro og Oustku hjektelig Tat
for Pagen
—- Ja, faa det flulde væke fra La
timer, og alt er om Thotnton. Ja,
her i Byen Latimer gaar alt vev det
gamle. Psastor Nielsen predikek for
os, og vi er glade ved hom. Det
et en ny Rost, men den gamle Tone
om Synd vg Naade, som vi alt hat
hptt i adflillige Aar tilforn. Maatte
Guds Noave itte vcere fokgæves imod
os, faa at han flyitet sin Lyfestage
bort fta os. Vi tan gerne endnu
udbtyde: at, Latimek, lendte du bog
din Vesogelsestid. Dei var Pastor
Kloth fm Fremont, der ptcrdilede over
denne Telfi, da han var paa Bei-g
hvs os, og den lan visselig brugeg
entmu.
— En ny Kirle er Under OpførfeL
Menighetem der bngger den, hat Bes
tjeninq fta den notfle Zone-de
Hilsen i Jesu Navn til alle.
Kirfiine Julien
Kenmarc, N. Dak.
Ten k-. Juli cfgit E. P. P· Tant
itco pludselig ved Tod-en i sit Ojem i
«’s"’.t:d Co» N. Tat. Han Mode va
ret med- til letenighedeng Fest ten 4.
Juli. Hm var Medlzm og Grundton
get —- fokstaa mig ret —— as Lini
tatis Menighed ved Kenmake. Son
dag Morgen tom han meget sttg til
sit eget Hiern, hvor han faa Vor-e ocn
Aftenen Kl. I. Summe Tag nød han
det heilige Sakramente Han opholdt
sig ellers naer tienmare raa en Fakul,
iom han havde forvagte!.
Den s. Juli fandt hans Jordch
stelie Steh paa Trinitatis Rittegaatd.
En iaare stor Stare af Landsmcnd
kg andre fulgte ham til Graden. Fta
Hjemmet hlev han eftet Sang, Bon,
Leesning af Guds Otd og en tort
Tale baaret ud af Stegehufet og fort
til Hirten, der næppe tunde tumme
den stote Forsamling. Her talte first
Past. H. Hausen, hans gamle Brett,
dereftet Pastot M. C. H. Rohe og
Stedets Papst, Past. H. C. Schmidt.
Schmidt talte ogsaa paa engelst, da
mange Amekitanete var til Stede, og
fotkettede ved Graden.
lHvad Brodet S« P. P. Damsivv
hat væket for sin Familie, for den
Menighed, han tilhstte, og andre sont
Kristentnenneste, vil jeg undlasde at
stildte; tun faa meget vil jeg sige, at
hans Motto var sittett dette: Med
Gud og hans Folti
—"—
. Henvende vi dort Blit paa deMænd,
der til alle Tiber ere tasldte stote og
udmcettede, da sinde vi, at de itte have
erhvtrvet detes Bertmmelse ved at give
eftet for dekes fanselige Besen; wett
imod: Opoftelse af den lavere for den
hsjere Natur, Resignastion og Streng
hed mod sig selv have de alle hist
C. H a u c h.
UngdpmssMisfiousmödr.
Vor Frelserö Mensigheds Ungdonts
forentng i Neenah,W-is., indbyder her
ved til et Utigdoms-Missionsmøde,
som agtes afhvldst fra Onsdag den
29. Juli til SIndag den 2. August.
Matt-et hegynder dens 29. Juli oln At
tenen Kl. s.
De Unge fra Naho-Menighederne
bedes melde deres Komme til under
tegnede en Uge i Forvejen.
»Kommet, alt er rede".
H- P« Jensen.
