l
Des shalltie Jluinte Inn Tjele
Livgskildring fra Reformationstiden
M
H. F. Euklid
l« —
--sp Zlnden Bog. sit-.
lzokiiau
Fest-sie Kapitel
Heeredagen i Roc.
J Hiertet af Jyllanb, hbor Jbrosmonnet habet fia til
et mægtigt Battebrag, som troneg af Himnielbieraet, two:
Bogene fpænbe berei- lvie Løvtelt over ben morte Umg
og en Petlerad af Ener, forbunbne veb blanke Aal-ob,
giver en barst oa itorlaben Natur Smil rg ane, ber rørte
sig forbum bat-be E xstaturen on blanbt Menneftene et lanat
rigere oa kraftikrere Lin enb i bore Tape. Te nu fortwa
gebe og tnnbe Eier-e, its-m Ploben er naaet ncer, bare for
tre Aarhunbrerer iiben mange Stett-r tætte fom en llrftov
og ftralte ssg ever et lannt itørre Linrsaabe: Trceer af Aar
hunbreders Ælke titeisede der, irr-or nu Lnnsgenz brune
Toppe neje irr Bestenninbenz store Flctle Raavilbt strei
febe am ol« fortnincitereg tun i ringe Grad ai Inneren Da
Krybftntten, brorirtsod Tsen graabiae lllb var dem en rærre
Istan incnzu e: stolt Etnlte Storvilbt git tnejienbe ons.
meb sin lslliteke Utante Da spejlebe sine manaetattede Horn
i Spernei tlare Vanbez Hjortene lod beree Brøl here oa
ubfcentere reretz blcrine Lampe under Lovlwæloingen, me
dens Hinbene fldttebes om dem og saa til: nien om Natten
streifebe be orn i rct aabne Land, cab og nebtrampebe Bon
dens Soeb. Konaeørnen bnggebe uanfcegtet sin Rebe i Sto
kvene og gibtbe manaen en bærgeløs Hare til Butte. Ziffe
jrnen herbede iin Tolb af Soerneg fisterige Inb, og over
qlt hortes Glentens og Musvaagens Strig. Færdebes
endogsaa benaana Stovhuggeren i Etovene meb fm Lise.
Jeegeren meb sin Llrmbrsst, og levebe lejligllkebsvis en Rom
-nin«asnianb eller Lanbevejsrøver as Sterbens Nilbn var
Naturen doa benaana enbnu i. sin Riqbom oa Vælbe Men
vniestene for stcert, Da Aarhunbrebet ftulbe henaaa, innen
IKulturen sit givet ten sit Banefaar.
Dog Vilde re: maasie have set anberlebez ub, baobe
ikte en milb Hersterinbe, fom udnnttecse Naturen-:- rice
Hjælpetilber meb Maabeholb og boa bar starrt not til at
give Bæm i lange Tiber habbe ubitratt sit Ecentier ever
disfe Erme. Den tatolfle Kitte, nenne Etat i Staren
sont riet-e en Trediedsel nf Riget og havde mere end bob
belt faa sior en Jud-Itzt ioin Kronen bavbe oneralt u:
siegt fia be itenneite Da febeste Lobber. Muntene tmbete
dog iforr Eniombeb. Ovor Etonen itratte iia biet ca aut
Ly for be barsle Bittre-, Veb til Ovnen Da Bildt til Fabr
buret, hvor Einer Ia tlaer ftaffebe lastte Fitt, Der babbe re
helft i aammel Tib fieftet Bo. Sittebora Zloi meb bexis
ftore Omraabe ai Ztob Da Land harte unber Rarlnls
Bispestol, Da Hans- Naabe Hi. Lbe Bilde-J Lengmanb,
Hans Stnaasd Eier-lebe i iin Hure-J Tltarn over Den størite
Part af De mælizige Ekobe Da fiftriae Zoer mob Nort
rnebens i. bet snolige Z:roa, omtrina Mog« En, tre Sllnitte
delte Herrebømmet mellem sta, der riae ca masatige Erstei
cienfer-Abkebi i Tin, Benebiktinernes IJtunletloiter i Brei
og beres Nonnetlniter i Bis-sing
Vcer rg Visiing Klosire bare be ælbite og reanebe
deres Oprinbelie belt tilbage til ben tiblige Mibbelalber,
men Øm Kloster havre bog staaet i tre Ig et halvt Aar
.hundrebe. J lanae Tiber havbe bis-se Kloftreg inbviebe
Klotter ringet i Ror til Ottesang oa Aftenfang og alle
andre Tiber Pan Tøgnet taldet Muntene og Ltneanens
Folt til Antsagt. Enb itte nu lob Klotternes talbenbe
Rsft forgceves; thi Lmegnens Bruder, i knotige Slcegtleb
opvokfede under tlosterlig Tugt eller Tilsnn, bate. ligesom
der-es Fabre, Kirtens tro Tilhængere, og be habbe ve:
godt i verbslig Henseenbe unber Munlenes milbe Regi
mente. Naaede Klotternes Klang fra Klostertirlerne eller
fra Sankt Sprenå Kirle i Rye Bonbens Lite, mens han
git bag sin Blei-, stanbsede hart sine Øtsne, tog sin Hue af
og bcrd et Ave Maria; Haanbvcerleren stanbsebe mibt i sit
Arbeit-e for at fremnmrnle sin Ben, og selv Jægeren og
'Fisteren, ssom færdebes ube vrn Ratten eller i den tiblige
«Moraenstunb. unblvb aldrig at torse sig og ofre Gubs
Moder seller en anben Helgen en Tonle, naar Vinben bar
de dnbe Toner af Munlenes Vigiliesange til dem gennent
Skoven eller over Sten.
Muntene sog de papiftsisie Priester vare i bet hele itte
Lægfolt saa fremntede og fjerne, sont i senere Tiber ofte be
lutherste geisting Der tsxrtelige og bet foltelige Liv var
i den tatvlste Tib fast samtnenvoksebe, idet Riesens Tje
nere fette Ide irrende i Ledebaand fra Vuggen til Graden
og itte paa noget Punkt af der-es Liv lesnebe Leuten. Pan
enhver Tid atf Degen stob Kirscrne aabne og inbbed Me
nighederm til Anbagtx Muntene liob fig ilte alene se paa
firlelige Hsjtibsdage i pragtfulbe Optog, eller naar de
bar Monstranfen med det hellige Bleib til en beende, men
de vare daglig Bsndernes Gesteh velsignebe til visfe Tiber
III Aar-r deres Marter, deres Fet. Korn og Mad, forsynebe
dem nnd instit-ehe Relttvier til Vorn mob chevelens An
fee-kreler motp Syst-ein ca Sake, vare dereö Les-get og un
bertiden anstatt dere- Raadgtvere i verdslige Sager, bog
We reden at treve rigelige Gaver til Gengæltx Dog, nsd
det rwyndige Fvlk fasledes Bestyttelsens Belgerninger, sit
des ogsan Afhcngighedeni Jordans-Ist han« not at
E? spitz thi ttke aleue wish-regte Materie ofte dere- anstre
" Use Mast til at M ßg all-Im verdölige Iordele, men de
sub pgfaa tyrannift iudi Familielivet vg voldte Farren-re
Ie Sara ved at Mir derez Mit til Klosteret, hvor der
W Stole. Dei seit da Mk SM, at Nsovicer eller
We og Wiss W i Stifterin i en utillmlig
Hätt-Ader. M dies fett Bals nmuliigt Naturen
Agn- MMz g W fsete til et tedeltgt fem
-- W, MXW str Wamfnndenes heilige
s, Most . TM Esset Kloster opsiod gerne
J " : Or Ä tin-K fes-me W tm- nimm
:Wntter, dere
" , « Eisen-um dere
L, jun bertil ton,
at de tirteligTFester og Handelen med Relitvier og under
tiden oafaa med verdslige Vater paa visse Tiber as Aal-et
»fremtaldte en stor Tilftrsmning as Mennefter, der maatte
have Herberge vg Fsde. Saaledes hat-de Øm Klosters
Ncrhed havet den opkindeli.ge, ringe Lands-by Rye nckftenz
til en Ksbstads Rang. og dens ret talrige Bebt-etc vare ittes
Agetdyrtere, men meft Osten, Kroværter og Haandvcertete
af alle Stags. Liggende paa den sydlige Straaning af
Himmelbjergets Aas, tun en halv Mit fra Mvs Sts nord
lige Bred, hvor Øcn Kloster 1aa, var Flotten et pasfende
Bedested for alle, fom agtede sig til Klosteret.
Doa havde Cistereienferrnuntene sorget for et ftcettere
Tiltrcekningsmiddeh idet de opdagede en heilig Kilde i
Nat-heben af Rye, og der foretoges Mikalelturr. Denne
Udvej flog i Overtroens Blomstringsperiade aldrig fejl, og
det varede heller ikte i dette Tilfælde længe, spread store!
TStarer lidende ftrspmmsede til for at helbredes. Mlden
»blei) viet den hellige Severin eller Sankt Spren, og til;
bang Ære og for de rigelig indlonme Gaver opbyggedseH
jder i Siedet for den tardelige Sognelirte en prægtig Kors
»tirte med et hojt Taarn. Dette er for længe siden faldet.
Yoa den nuværende Kirte i Rye er tun en lille Rest af Santtl
Sprens Tempel. i
Denne mærtelige Helgen blev snart en af de meftJ
yndede og foltelige i. Dantnart eller i det mindste i IFle
land i Danmarl cller i det mindfte i Jylland, saa han til;
sidst gansie overflsjede te ældre, foltelige Helgener, som;
Sankt Knud Range, Sankt Kjeld og Sankt -Oluf.
Han var en Udlænding som de fleste andre ai Helge:
netnses store Stare. en LIEpr af Kpm i det Hex-» Acri-zun
drede paa Keiser Theodosii Tid og udmarkede sig ved ftor
Fromhed. Leaenden tillcegger ham saa umidtelbar enJ
Forbindelfe med Himmelen, at den ladet ham here de him-;
melske Hærstaters Lovsang. Da han var dod paa enj
Reise og fortes tilbage til Ksln, blev der i Egnen det Aar;
en usædvanlig Frugtbarhed, som strals tilsirevses det hel-«
lige Ligs Ante-mit og lange derefter brugjes i et fragt-;
bart Aar det Mundheld: j
Nu er Biftop Sankt Ssren hjemmel En mere passende»
Helan for et agerdyrkende Fall sont det danste lunde ittei
tæntess men da hans udenlandsise Optindelse hindrede hams
i med onstelig Hurtighed at blive almennndet, gjorde Cis-J
terciensermuntene ham uden Ballen til en Bandes-n fra
Rn«:. der var udvandret til Kein. Nu var den enefte Man-I
gel, der haftede ved Sankt Spren, afhjulpen, oa fra nn
af tastede hans Undergerninger ftor Glans paa Lin Klo
ster og fkaffede dette en rigetig Jndtckat «
Paa Grund af den Anfeelfe, Rne faaledes havde
dunoet, da Byen laa midt i Jnlland og desuden var i
Stand til at huse et ftort Antal Gesten ligeiom ogfaa ten-H
Kloster tunde vife Prcelaterne en rigelig Gæitfrihed, faldt
det naturligt not at vælge den til Mødefted for en Herre
dag. Tag da Riaens Raader oderoejende vare vapistifts
sind-ede, hat vistnot Jndbnggernes tirtelige Sindelaa kg
Bvens enfomme Eis-o gjort Udflaget. Jyllandg Handelskri
Vibora, oilde ellers have vieret nærmeft tilÆrenx men Lenz
frafaldne oa aldech lutkkerste Jndbnaaere dilre sitlert bin
dre Raadetg Handlefrihed. Dog nmtede denne riie For
sigtighed itle: thi den paviftifte cg oligartifte Forsamlina
las-n taldteg Riaens Raad og for Tiren havde al Magt i
Hande, blev doa selv i denne papiftiste Aftrog Genitand for
et ftcettt Tryt.
Tnaen for Sinkt Marting Tag indnnf te sie-Be a-·
Nin-Ini- Herrer oc- deiuden en ftor Etat-: af den misnszis
Adel. Te Mode, fandede Veje dptrainpedeg cf sintterfkn
Lerne, dq bele Tag-en inennem meldte nu cig da -: de
ftn fkn de: fjerne nn Gesten Jnaen nf Herrekne indianrtI
ssn uden stor Ledfngielse as dæbnede Idende, oq Riß-eng
Hofmesjers Folge var meqet stott. Tet tunde dvq site i
HTalrighed mnale sig med Bifvetnekx tbi disfe Prcelater.
fom hadde fyrstelige Jndtceqtek, dier sig ogsaa med fnrstelig
Glanz hdek ledfaqede af mindst halvhundrede dæbnedc
Zvende. Jsrgen Friis fka Halb og Lluf Munk fra Ride
lrsctre desuden felv i Semelen og havde Berge ved Siden,
hvotimod den magelige Styge Krumpen fra Borglum on
den fredsommelige Ove Bilde fta Aarhus tom agende
xhver i. sin Karm. J Rye var der ftot Tilsirpmning as
Enysgerrige og as Handelsfolk, fom baabede at tjene Penge,
Yog da Byens Jndbyggere ogfaa date paa Benene, date Bi
sfpetnh da de dtog gennem Rye, et Ser for en stsor Fette
jmængidg som dog ætbsdig not diste dem sin Ætefkygt.
lJst-er blev Hr. Ode modtagen med venlige Tilraab og med
delte fra sin Karm Folfet sin Velsignelse·
Med Gliede gensan Prcelaterne det stolte Øm Kloster,
dvis hsje Tage oq Gavle viste sig tnestsde over Trætopi
dene, da de fra Nye drog ned i det flade og nu bare Land
sttøg ded Mos St, men som den Gang prangede med
ftodige Tkaeer oq grsnne Enge· Kloster-litten med sit Spir»
den egentltge Munkebolig, en anfeli.g Bygnina med site
sammenbygqede Lenger og den hvælvede Ontgang eller
Bueganqe i den indre Klostergaard, Vesiiarii eller Gard
ekobemestekens Has, Kældetmesterens Bolig, Sygehuset,
Gestehuset, Staldene, Laden og flere mindre Avlsbyqniw
get udgjorde en Samling Bygninger, sont lignede en lille
By og var omgiven as en stark Ring-nun
»Bed Guds Modet!« udbtsd Bisp Ove Bilde, da
Karmen stumplede ud af Rye By med ham vg hans Kans
let eller Schrien og de sit Øje paa Klosterei, »den Troens
og Andagtens Fyrighed, sokn rejste denne heilige Bolig og
mange andre Helligshedens Templet her i Riget, for at i
et regelbundet Levwet alsiensDkydet des klarete kunne frem
siinne, den vil Hecken næppe lade plat hends og forivinde,
om pgsaa nogle ltfe og uforstandige Hoveder med dette lu
thetste Ohr-r ftorme derimod vg ville ved chevelens Hjeelp
lgste en eransdring paa den menige gamle kristne Fund og
Manering.« ·
»Sie-Im fauler Mod,« queede Kanzler-en, ,,ved at
siue disfe steckte Mute, sotn fotdum hufede den fromme og
leert-e Gaumens-V og endnu eve rensivede Bei-du til
Stettin da Besen need Kettetnes Anw. Dog vilde jeg,
Ebers Rande! des disseee lide pas hemns Miitundhed
fandtei der ikke i disse helligshedenö Templer saa meget
mastig Materi, Kloster-beides som ete eilst-ede sjungeö
O) Ist-ed i Om, siden Bissen i Widerg, i sior Gunst hol Wilde
mst Geier es cebeidede med psa band iydfke Lev
og lcefes der Messe eller ille, maa de tun ellers bruge
Kitlens Rente da nnde anden jordist Herlighed.«
,,Kirlen havde Brøst alle sine Dage,« svarede B.isp
Ode, ,.og vislnol er disse Tiders Kssdelighed og Vanart
oder Guds Langmodighed. Med Hjertens Sorg maa vi
tilstaa, at femme af Prcelaterne, ere de end ædle af le
-gernlig Sleegl da have lsdelig Bist-m falles dog Aandens
»Svcerd, som nu især stulde bruges msod Lutheri Tilhcen
Igere. Den alfommcegligfte Gud vg hand cerefulde Moder
oplyse dern cg give dem ret. triftelig Forsland! Dog lan
jeg ille lernte, at Guds Vrede er dendt nwd dem ag os,
men fnarest mod dem, sont storme mod hans hellige Kirle,
omslyrte hans Altre da udjage hans Tjenere.«
»Visselig, Eders Naade,« sagde Kanslerem »maa vi
tro oa haabe del og satte vor Lid til Herren.«
..Lsfaatigsheden,« vedblev Bispen, »regerer ille heller
her daa carainsula. Abbed Peder er nidlcer i at holte
Messen vedliae oa tilsleder inan Ladhed, vilde en stren
gere Ldservans være onstelia. De have fjernel sig vidl her
i Om fra Steian Statut eg oderholde ingenlunde dete
flrcenae «.lfl;oldenl;edsbud.«
»Al, Eders Rande!« uddrod Kansleren snlilende,
»Nun-: del aaa derefter ca davde Hr. Peder tun Straa
stelle at bnde os- til Ratte-leih vilde del viere lidet lnfleliat
for es at qceste dank- Klosler. Hvad vilde Hans Rande of
Børzllum fiae, danlede der ille lcelre Kødspiser paa Mun
leneg Bord til den Nadoere?«
..Lrs:mug-!" udbrød den fromme Biip og fullede. »Vil
ere foriammeliase Tienere alle til Hohe, ca san lernae di
flæbe paa delle Todsens Legeme, Kødeligheds Trcrlle. Vi
ask-He nii Vare eane on vore Vrødreg Syndcr!«
Biip Loer ,,cre1nu:—« — lader oz bede — dar inaen
Talemaade. Han areb iin Rosenlrans, lod den glide lnel
lem sin: Fingre og fordndede sig i Bon, medeng Kanglenn
fulate sin Oderhnrdes ElgempeL ca faaledeg sad de for
dybete i Andagt, til Karmen rullede ind ad Klosteretgs
Porthvælvina.
Guardianen bod Bisp Ooe fsrft veltom-nen, men fnart
lom den vcerdine Abbed, Peder Sorensem felv til Stede,
efterfulat af Prioren, Zubprioren, Vestiariug eller Gard
erodemefteren on Flasldermesterem inacnlunde Konverser
eller Lceabrpdre, inen to as de ældfte ag mest anfete Manie,
da bete den svriae Stare as Klosterbrødre, hdoridlandl
Klosterets Senior, Biip Odeg personlige Ven, den Verr
diae Broder Ambrosi115.
Tllbbed Peter, en desj, mager Mand nred flarpe Trcrl
og e: tlogt, strcenat Blit, dar ifort Cislerciensernes almin
delksre erensdraal. den hdidaraa Flutle med del fort
Forftnlle Da den sorte Helle, da Stesset var finere end det,
Munlene bar. Bifv Lde hilite bam fom Liaemand med
en broderlia Liniavnelfe. Tetle var ille neaen Necladen
bed ira Bissen-Z Eide; tbi Cistercienierordenen var nnd
dratgn Biiperness Tilinn da stod uniirdelbart under iin
Generzlinveridr i Extra-u- i Franlrig. Addeden i Lin
ztlxiler liadde Stiel ri: n: dir-re Krumiljven on Jniulel eller
del diilrsxirieliae Lrnat; han var ins-Jedes- i den lirtelizsc
Ttianxicrcrtning Bill-seines Li,1eniand dg filed fig link san
del ,,af Gilde :Ilaede« sdm de. Jlte des- mindre nndled
Jlbded Peter ält: It Hiie Bild Los den :tlrrdedialiet, sont
tillom bar-;- besjere Alt-er da flore Ri) for Fromlied ca Lacr
:::n;, ca bin liltalte Deridr daa Lattn iin lilcrft ded Mo:
tzgzlfen sried innre dnnteline on imigrende er
Ta Bild er hande- lJilit paa beie Brederflnde1, laldtiz
lian paa Broder Llnibrosiug da undte ham tn Eifertelia Lin
iadnelfe, en ALTE sont valte YJtiLsizndelie trog de any-?
Buser
Terefter ail Bifo Lve, fort as Abt-edeln ind i Geele
bufet, for at han lunde to sia oq nyre en ldrt .L3oile, for-:
Enden alle drog til Refeltoriel eller Spisetalen for der at
nnd-e Ailensmaaltidet.
Al de andre Bisper allerede vare lomne, saa man as
den state Brimmel Soende, som fcerdedes i Klasterets Om
aivelser, der-bnede ag brogel llædte, baerende Paa deres
cheder deres Herres Vaabener eller visende en besteml
Farbe. Dog haode Bisperne for ille at misbruge Kloste
rets Gæslmildhed ladet den slprste Pakt af deres Folge
blive i Rye under Fodetmarlernes Tilsyn, og ifær Bisp
Ove dragte lun et Par Svensde med sig. Det Spsrgsmaal
orn Aar-has Bisps Gæslerel havde i fordums Tider veret
Oprindelsen til en blodig Fejde mellem Bispeflolen og
Klosteret, men Sagen var bleven aifgjorl til Klosterets For
del. Dette var da meget flinsygt over sit Privilegium ag
del med Grund; thi Bispernes Visil med deres store Fel
ge lignede en ulaalelig Stattebyrde. Dag lilscdefatle Ab
bed Peder i disse Kirlens Anfæglelsesdage alt smaaligl
Hensym han var stolt af den Gæftfrihed, han lunde vise
Jyllands Pralaten og irettesatte Bisp Ode, fardi han dar
kommen til Klosteret med saa ringe et Folge.
Den Travlhed, der hetflede baade i Herre- og Bombe
Slegelclderem tydede rigtignol paa, at hvorledes del end
ellers ail med Munlenes Afholdenhed, paa denne Dag ital
de Steian Statut aldeles tilsidescettes. Kollene, Bager:,
Weiserer-, Kælder- og Bord-Soendene havde alt i nogle
Dage foeinden haft lravlt med at lilbetede lcelre Retter,
bage sinl Brod og polere Sslvstodene vg Begrene, medens
Rageren icevnlig i Klosterets Ragestue havde vieret sysfei
sat med at gsre Munlenes Jsser blanke og pudse Ton
suren. Der var nceppie nagen Leegbrsoder ellernogen af
del lalrige Tyende, svm ille ved den venlede fornemme
Vlsit hat-de haft handerne fulde, og som llle nu glcedede
sig til at bsste Lpnnem et lallert Maallid og en Svir i
de trenmrede Svendes muntre Selslad.
J Refeltoriet, en rummeligi Sal, hvis hvalvinger
bares afen Rolle Stenpiller i Midten vg lom W holds
buede Bitt-dun, der vendte ud msod Sten, sad Abbedem
harrt hsje Grester og Klosterbrtdrene til Lords. Dag vate
de ille alle ltontagede Mand. Bisp Oves Brodes-, Mo
geni »Hm-, Lentmanden paa Koldinglyuö, Predbjttn Po
dedust og Leder Stelle, alle Medlemmee asf ngens Raad
og Metell standhaftig hengivne, havde glatt Krat- paa
Kloster-M chtfrihed og date dlevne Wagne med Glæde
Rtgeas Minelter holdt flg selvfjlgelin fjernl fra detle
Selstab, og visseltg vilde Kletterporlen vcre bleven lullet
ag sue-met lige for Nasen at dam, ein han havde indfundet
fig. can on han« Mentngeeller malte nsjes med tax-ve
ligeve Trallemenl og fatligere Leilighed i Rhe.
Dei spare, fasse Egetrcs Bord, som stod mellern
Stenptlletm da Bin-danne, var dellet med en frynsel Dug
og de) Hojdordsenden prydet med tostelige Drittelar as
ædelt Metal. Munlenes Borddætning dar tarveligere,
men Trattementet var end for alle, og Ovekslsdigheden af
Bilddrad, Kot-d, Postejer med Fugleoildt og Fist, tilde
redt pca forstcllig Maade, samt as alle da brugelige Dritte
varer var saa stor, at itte Dantnarts Konge, om Landet
hat-de hast nogen, vilde have tunnet byde Prcelaterne en
tosteliaere Anretning. Det ihadde aabenbart varet Abt-even
om at asre at vise, hoad Klosteret magtede. Stesani Gen
færd maa dog have vist sig for hant i Aanden og bantet paa
hans Samvittiaheds Londorz thi hCn sandt det ntdvendigt
at fremtorntne med en Undslnldning sor den store Liver
daadiahed.
»F Dag er det Festdaa,« saade han, da Bordbonnen
dar last, og han havde drttltet Beltomstbakgeret med sine
Gesten ,,Jndulgens vcrre ro alle tiitelt en s:atlet Stund;
des strengere Fast-e ville vi paalceage os i re senere Tage.«
Bisp Ode, sont var en maadeholdssn Mand ca virtelig
sor sin Person holdt sig Kirtens Fokslrister med Hensnn
til Faste esterrettelig, sorargedes i sit Hierte over dette
nderlia drevne Vellsednet cg kund-e itte godtsenre de: deI
Taoshed
»Ved Santte Klement!« udbrod dan og lod sit Blåk
alide ben oder de buanende Fad og fulde Drittetar, »F
itar distet op for os, Hr. Pederl totn om en af os var de:
belliae rotnerste Riaes Krisen Eders aode Billie er alt-Jen
bar, doa vil jeq holde mia Den Faste, sont jea diese Zung
selgdaae dar paalaat mia selo, eftcrrettelia ca dlive ded
Rittern Et Krus Band vilde være mia saare tjenligt.«
Abbeden bod med rnntet Panos en Botdsdend at stasse
dich bvad Hans Naade onst-ede, menss Vibora Bild maalte
Lde Bildeg lille, maare Person med et raat. boomodth
Blit.
»Na ester Ressen,« sagde sorgen Friis, ,,er det itle
Iid oa Leilighed at «saste. J oilde være starkere af Hel
bred, Ode! oa bedre taale Lidets Trængsler, talte J Zule
fadet til oa snldte eders Berget as Kunden, i boilten vor
aode Vert, som er en ret Dannemand, hat ladet tappe as
den liebste Sort«
Joraens dlussende Aasnn niste, at han jcevnlig stnrs
lede sia til at dære Lioets Trænasler paa den Maade, ban
anbesalede, ca Ride Bisp, Olus Moaensen Mant, der
dar as den samme Mienina, saldt ind i samme Tone cg
priste Øm Brodres lcetre Ketten og aode Helden Vora
lum Bisp, Ztnae Krumpen, lod med et Smil de andre
snatte oa toa i Tavshed dnatig til sig as Retternr. Hans
votgsblseae Ansiat tpdede ilte daa llmaadeliatied i Trit: tlii
ligesom sin Foracknaer og «Lland5sra-nde, den aamle Znnder
Niels Stnaaey rnrtede han denne ene Dnd, Afboldenhed i
Tril, nien rinaeaatedz alle andre Dur-er des niere. Te:
passen del til bang Snulked itte a: lade Lllet saa »Es-Saat
nted Eiern-ern saa Tnnaen snattede as Htolex tnen ellerz
stat ilte noaen varre Benannt-gen stoinderoder oa Wulst
iiirta i en Bistrijcsle end han. Han lzrisce attbendart Daa
Brettinoro med sm Frille, Fru tilsehet (sl)ltciiftjer1ie,
Blonde Dass Odium osg bang Leoned Var selo for hine Ti
rergs slapre Moral til Foraraelsr. Oan plnndrsre Fiiitsn
for It deriae sia selo,«oa haode dan end Knndstab Da T.i:::
nele not til i et Etridsstriit at dar-Je den sammt stirb-f
Tliettialyicrer mod re Lu:l:e:ste, dar lsan doa st« Stirne-fix
for Rittern Wie Helliabed ltan dar sat til at oasrne ons.
Den retstafne Lde Bilde, in.!t1stc den entst: ai alle
Taxitrtartk Bilder den Gang, sont forte Krumstadkn i tr:
steliki Blond oa med Ære, oa sont oed et rent Lszoned og
det mest ovofrende Fædrelandgsmd aftrsang selo sine Mor
standere den ltoieste Astele lod sit Blit glide ncd ad Bert
acriternes Ratte oa sutlede: saa hckoede han Blittet into
chrlvinaerne, sont om han dad. Stnae strumpen Voatedse
paa hans Miner med et ondt Blit, soin om han gcettede
bang Tanter.
»J( sortro eder til os,« sagde han« ,,vcetdige Broder i
Herren! Lad here, hvorsor J sutter. her blandt velme
nende Brodre og ved et godt Bord, hoor itte anden Ustitt-:
lighed deaaas end deri, at vi ester en lang og rnsjsommelig
Reise stille vor naturlige Hunger og Torst?«
Ove Bilde lod sit fromme og tloge Blit falde paa
ham, der snarest var en Broder i Direvelenz han saa Styge
Krumpen saa lange og sast i Øjet, til denne maatte se ned
paa sin Tallerten, og sagde da:
»Im trentte tun, at ved Faste, Vaagen og Von stnrtede
de Guds helliae, vi daglig anraade og osre dore Donner,
sig mod Verdens Ansagtelser, medens de vandrede hernede
i Kodetx de heutede itte Aandens Kraft as Sulesadet og
Øltanden —- dette verre Svar til eder, Jsrgen, J, sont
priser tsdelig Næring som Modgist mod Jordelivets
Trænasler. Eder, Or. Stygel vil jeg, sont sutter over det,
J itte satter, spprge om, hvoras J i disse trange Tider oser
eders adde, sorgt-se Lune, hoad jeg· ikke satter?"
Jsraen Friis drusede op og vilde give et hestigt Spar,
men Styae Krumpen lestede afveergende haanden og tog
Ordet sra darn.
»Jet; merker," sagde hart med et spydigt Smilfsat
havde vor aode Broder as Aars Mast, sont han haode
Villie, slulde visselig en Bandstraale ramme vore ugudelige
hoveder. sJeg er dog as den Mening, at hvad vi mutig
have sont-et vil dlive os sorladt, naar vi angre. Jeg
tcenter oasaa, at det vilde viere uvenligt itle at ourdere ret
den store og rundelige Gestrnildhed, vor gode Vcert og
Broder, dette Klosters verdige Forstander. hat vist oj
og sor hvilten vi maa viere hatn saare tatstyldig.«
hart btiede sit bot-ed sor He. Peder, hvem band sagte
Drd var til lfdttsdalelsh og Ove Bilde tat-, da han indsaa,
at tangere Tale om den Sag tun vtlde gsre ondt verre.
»th vt tunde,« vedblev Styae Krumpem ,,oprette
det, at vi itte ,sastede, ved Vaagen og Bon, vtl cllerz Dr.
Peder oa de hellige Msdre i dette cervcerdtge Kloster unde
ot at here en Nat-sang i dere- sttnne Mete.«
Dette Forstag vandt start Eisen-, og Samtalen
drejede sig derester den paa verdilige Sagen scrlig den
sorestaaensde herredag. her bitte al Uenighed op; alle de
tilstedevcerende Vetter, gejstlige som lege, vare saste i at
modscette sig den tatterste Hertug Kristierne Balg og give
den umondtge hertug Dem-, den yngre Ort-den deree
Sttemmr.
Gortscttey
-I
