»Danskeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for del danste Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄNISH LUTH. lTIkL HOIJSE,
Blair, Nebr.
l
»Da-Ismen« udkommct Esse- Tåtgdss oq.
Fcedxw »
Iris pr. Aargang i De Forenede Statek
Il.50; til Udlandet 82.00.
Mal-et betales iForskud. Bestilling, Be !
caling, Adressesorandring og alt ander
angaacnde Bladet adresserek
DÄNISH LUTH. l’l"Bl-. HOL’SE,
Bleir, Nebr.
«Danlkeren'« ledes indtil videre as Past.
I. M. Andersen iom Direktion-us
Ferment-.
Alle anfenbelfer — Afhatsdlinger. kor
tere Artikler og Korrespondancer sendes
til Past.«!l.M.Ande1-ien, Rt. l, Freve
South Dakota.
Nylzcdcr sendez direkte til »Daniketen«,
Dr. D.. Blair, Nebr.
Enkel-ed at tlus Post UtIiec at Blei-, Neb»
II second-Mag mutter
Advenising Rates made hime upon
spplicstinm
,,Danfkcten«
sliver fendt til Subskribenter, indtil ud
ttykkelig Lpsigelse mudtages af Udgiverne
og al Gæld er betalt, icvekensftemmelse
med De Formel-e Staters Postlovr.
Raar Læferne henvender sig tilFolk, der
werterer i Blut-eh enten for at lobe hos
dem eller for at faa Oplysninger om det
mrterede, bedes de altid omtale, at de faa
Ivertidsememet i dette Blad. Det vil være
til genstdig Ratte.
Søudag Morgen.
K. G e r o k.
Hvad er Kilden til den Lust,
fom i Dag hat fyldt mit Brust?
Hvor udsprang det Glædens Vceld,
sorn mig fylder Sind og Sjckls
Kommer det fra Himlens Blau,
eller fra de Blomster smaa?
Strømmek Dei fra Fuglens Sang,
vælder Vet af Tug i Bang?
Skøn er vel Gud Fakers Jord,
Himmeltelt oq Blomfterflor;
skøn er vel den klare Luft,
Rosenblus og Millioqu —
Men hvad mig i Tag aør glad
kommer ej fka Blomft og Blan,
nej, det hat en and-m Rod:
SIndag Morgen Krist opftodS
Spdere end Fuglesang
ltyder Kirkekloktens Klang,
blidere end Vaarens Vind
svaler Herrens Fred mit Sind.
Nu Z Dag faa mildelig
Jesus dtager ind til mig,
wettet mig med Himmelbt-d,
fom besejrer Synd og Dsd.
Som sig Duggen senter ned
over Engen tst og heb,
saa min Sjælehysrve god
læstet mig ved Livsens Floh.
Og som Lætken stige maa
jublende mod Himlens Blau,
saa siccl jeg med Lov og Pris
fvinge mig mod Paradis.
Ver velksommen, Herrens- Dag,
Fredsbud med Guds Velbehag,
Kildevæld i Oriensand,
Klokielyd fra Hjemmets Land.
Estetklang fra Paradis
til Vorherxes Jesu Pris,
Fotfpil til min Himmelsang
efter Jordens Dag saa lang.
Trost i Dag hver fortigfuld,
sank Gud Faders Vstnekuld,
luk hvert Fængsel ap i L-n,
tald paa den fortabte Son.
Bring den hete, arme Jokd
Hiler ny fra Himmelkvu
sig til mig mied hetrenz Rost
Ttsfi vig, Baru, du er fort-st!
—
Bibelforklatiug.
»Dei- fitlsm So .«
(Lat, Is, 11—32.)
Der er vel jagen ais-mai Agnel
stz km et sum Ist-Mk pg time be
W end West-Mc m den fotlors
»Ist W TM Mk Aj
" YFUM , sit-Ist
hans Samfund. Man plejet jo at ville
se den fotlotne Søn i de dpbte Men
nestet, sotn i Vantto have vendt sig
dort fta Livets Vej, og sotn leve i og
Hined den Vetden, det ligget i det onde.
Denne Bettagtning et vift ogsaa rig
tig not; thi disse døbte Mennesket et
j-o paa samme fetgelige Vandting sont
den tabte Sen var paa, da han vat
udenlsands«. Og stulle disse Maine
ftet blive frelste, da maa dette jo ogsaa
fke ved, at de med den fotlotne Søn
vende tilbage fta »det ftemmete
Land,« fta Vetdens stote Sttckdg og
komme hjem igen til den Faden det
,,antog dem til sine Bptn i den hellige
Daab«. Men med al denne Lighed i
de almindelige thet, saa et det visse
ejendotnmeligeFtemtoninget i Agnel
sen, som man ilte faat med ved en
saadan almindelia Fortollnina, og
die-se vil jeg saa kottelig pege paa, i
det Haab, at det tan tjene Mcdttistne
til Oplysning og Vejledning.
Der et nu føtft det Ttæt, at den
forlotne Zøn kan felv gaa og komme i
Tantet om, at det var galt fat med
ham, at han dat i en fottoivlet Stil-:
ling. Lg detnæsi et der di-: Puntt,
Hat han oafaa ved eaen Hjaslp tan talde
i Etindtina, hdotdan det haode set Da
endnu saa ud i hang Fadets Hust at
lselo Taglejete havde deteg ttonede
Tage det. Og ligeledes tunde han ta
saa — og det uden andres Paavitt:
nina — satte den Beflutning, at ban
vilde staa op og gaa hjetn til sin Fa
det og betend-e sin Brode. Lg endetia
et der ogfaa det at taae i. Bettagtnina,
at den fotlotne Sen set denne ssn
Brøde saa itot og forfcktdelig, at hat-.
tot itte gøte Regning paa at komme
ins i det gamle Sonnefothdld iaen,
I
oa han vil detfot nøjes med at bed
sinFadet om, at han blot maatte blire
antaaet soin en Daglejet, bvilten Von
han doa holder tilbage, da han set sin
Fadet da nicettet hans Fadettcttlig
heb. Tet slaat bam nemlig nu, a:
riet var bedst at tie angaaende det a:
blioe Taalejet, oa oretlade til Fa
deren selv at afgøte, hdotdan Fotbcli
de: siulde vcete og blide.
Naat ok. nn tet overoeje digi se -:je::
domtnetiae Træt Ved den fctlctnc
Zim, saa vil de: disk slaa o:, U te: sc
itie tat lige en Zaq neen Uidez
cretiote 111 rette taa alle dedte :.«.::
tto Mennrstet, sein Ein du ste:!!::« «
not saa aedt nied en-: T a ·n at:. i .LL«.:
dentet jo saalekez ikke, at Te many-.
csantro Menneslkt stulle, i Lighed nt:-:
den tabte Son, af fia selv oaaane or
til at se sin Elendighed Nej tet II
her tænte paa og ftale o:n, der et, a:
der stal ptcrditeås fot dem, at der staj
kaltes paa dem, alt eftet den aposta
liste Oplysning, at »Ttoen kannte:
detved, at man høtet,« nemlig Gutk
Ord. Og: »Hdotledeå stulle de trt
paa ham, om hvem de itte ha:: bote?
(«Rom. 10, 14. 17.) Og ligescm man
ilte vil flaa sig til Ro med, at de vani
tto og vildfatende skulle selv komme
til at indfe, at de et paa vilde Veje,
saaledes tst man lxllet ilte vente, at
de selv stulle lunne sinde tilbage igen,
om de ved et ellet andet Stsd kommst
til at standfe. Nej vi ville fnate:-:
denke, at de i saa Tilfcelde falde i
Heendetne paa en ellet anden Speer
ntet ellet Seltmaget. Vi mene altfaa,
at det nsdvendigvis stal Ptcedikes,
baace for at vcekte og tetlede Sie-lenk.
Men hvot og hootledes stulle vi saa
begynde nied vot Ptcediten til de ded
te, det have btndt detes Daabspagt,
cg som faul-des vandte paa Fottabek
fens Vej? Ja, vi siulle pecedike Synd
og Naade, natutligviö, det kan det itte
vcete to Meninget om. Men blivet det
saa sputgt, hvotdan man bedst sial
anvende ftn Tale otn Synd og Naade
vaa diösfe fotlotneSpnnet ogDItre,faa
lan dette vist besvates med alminde
lige Udttytz thi det et itle let, under
de mange fotstellige Fothold, at dele
Sand-heiss-Okdei tetteligt, ög detfot
et det faa heller ilke saa let i det en
kelte at sige, hvotdan det stal gis-es.
Her sial Guds Aand vcete Tugte- vg
See-messen
Men un fette vi, at der blivet prek
diiet for en Flok dsbte Vetdensmenne
stet« ptn den stote Bxstm de have be
gaaet, idet de have tastet den Naaade
over M, sein blev dem siæntei i
Das-den« og hie-de fnladts den Ttpeni
Rot ogbet W SamfunU som de
ogfna klet- M til, ja djbte tnd i.
VI ex We Musiker saa lrf dem
TM Mr M M sogen itistelig Op
-M—sg«deiseedeejp mange as
hin sind-He list sca lkdt have
Tale. Thi her er Sagen den, at ped
Ekvmmende faites Forudscetningek for
at forstaa, hvad der menes med det
lhkaige Samfuuv og de salige Kauk.
som de aldrig i Livsdjve mcettet no
get til. Et lille Trctk i en nvget an
den Retning kunde maafle tjeue til
en Smule Belyöning her. En feuc
lig Fokedragshvlsder hjemme i Dan
marl havde engang paa et Msde talt i
lidt hpje Toner »Den Hjemmets Hygge
sog Glædec Ved Modetö Slutning
git en fattig Arsbejdek hen til Taleren
og fagde: »Ja, De talte sisnt not om
x;Hygge men De maa vide at jeg og
kmine Lige have fveert ved at satte os
ind i det, naar vi, ttods alt vvtt Stil-,
Iofte maa se paa, at Familien stal mä
es med at spise tstt Brod«. Ja san
Dan er det, man san sigte saa heit, at
kman ftyDer over HoveDet paa mange.
IOg dette got man visi, detfom man
forudsætter, at alle oantro stulle kunne
Ifoks,taa hvot dnbt de er faldne, og
hvor meget De er lohne bort fra. Thi
»de Stalleiy det,som sagt, iite irifteligt
’er blevne taget ved Haanden under de
sres Ovvætsi, de have just ilte paa
kTrods vendt Herren Rnggen, men de
Her aandelig talt ligefom lafiet ud paa
Gaben, en Gerning, der tan ist-es af
saavel Forcridre iom af Præfter og
l.-La.-rere og hvem som helft. Og under
Eilige Forhold gælder det meget om,
at man under alt det, man menek at
fltulle iige, tan merke ten Tone i sit
eget Hinte: »Jeg ynkes over Foltet".
I
l Men hvad bliver det saa til med
i
i
i
Den forlorne Sen-? Ja der var ingen,
som tastede ham paa Gaden, men som
en irodsig Her-re flog han i Bordet for
lsin Fader og fortangie sin Atvepart,
for at han tunde tomme ud paa Vet
dens store Gare, hvok det gaar lss
mer Grin og Leier. Her et altsaa
Tale om ei virkeligt Frafald, og iite
det at være under ulytkelige Kaar.
Lg derive iunde han ogsaa se sin
Bokivandring som et virieligtBtud
i.
l
i
tsg Dnbt Faun Saa hvis vi ville finde
km forlorne Zøn med alle hans Ter
og Ejendommeligherer,Da siulle vi vis:
isge heim bog de dpbte Mennestek,
oner bviå Vugge der har lyDt: »O
«firin di! Navn i deres Hinte, og deres
i din bøjre Haand!« Lg som i de:
jiele iyave faa e: Begreb og Forstaaelse
ci, Tit-ad Fixifiendcm er Naat san
D nne flaa sig over til Verbin, da for
staa de gth selo, hvad det er, som de
klare rennt Ryggen. Lg rckt hændek
cgiaa, at iaadanne frafaldne, ligeiom
den forlokne Zenk, tunne med dekeås
iindre Øje se deres triiine Barndoms:
hiern. ca disie Minder kunne fa:
blire den Predikem der baade bringe
dem til ,,at gaa i. sig selv«, og til at
rende tilbage. Man tan faaledes lasse
om en og anden, htkorledes hans Mo
dets tidligere Bsnner og moderlige
Formaninger have levet op i en bild
farende Sjcel og fsrt ham iilbage til
Paderlyuseh Guds Kikle paa Jord.
s M i
Lillier og Lag.
;
Det mandlige og det lvindeligeN a- (
turel san væte fotsielligt i mangt og4
meget Tet bliver dog altid tun en
Jndividualitetsforftel —- ingen Aus-»
fotfteL Detfor gcrlder ogsaa til enhoek
Tid de samme ethiste Grundlove for
begge. Dette ftadfæstes tillige over-alt
i Guds Ord, og vi bot aldrig i et
triftemsamfuno leer med den grund
hedenske Tuntegang, at Mændene er
Imkndre bundne af Moralens og Scr
-deliqdedeng Grundton-.- end Kvindetntj
Ei urent Hjette, et smudsigt Begcer dg;
en letfcerdig eller kaa Junge er abso-’
Hut lige saa fordømnxelig has Mond-en
fom hos Kvinden :
Vi findet det felvfslgelig i sin Or
den, at den unge Mund ikke vælger sig
en Hustru blandt Minder med smuds
Isige Trinken letfærdig Mund og urene
Handlinger. Mien hvorfor da ikte lige
iaa varmt hcevde vore Sssttes og Dis
ttes Ret til at kmve absolut Renhed,
naat de Messer detes Balg? Gar vi
det, maasse? Ellet ·- hvad vcerte er
— hævder vore unge Kvindet selv
denne deres adsolute Net?
Naat vste Ksindee en Gang blivc
faa adelige i dette Okds bedste For
stand, at de feever en Mund af »re
neste Mageblsod«, sie de givee deres
Vierte bott, og aldtig nedvmdiget sig
til at siuite Fotbund med den leistu
dige iog fort-due Kavaleyfelv otn hanö
Ansigt et not faa »stdt«, hans An
stand not saa elegant og hans Lom
medog not saa del speiset —- da vil
de lyllelige Ægtestabets statisttsie
Sandfytelinhzdspunkt flytte sig et for
rbavsende langt Stylte til den kigtige
iSide
i Disfe snehvide Blomstet, anbragte
Hi fedtede Knaphullet paa afjastede
j,,Prince Albetis« —- eller need andre
LOrtn Bette, at vore rene Ststre og
HDptre blive gifte med blafetede og
j»etfarne« Kavalerer, er den strgelige
jGrund til, at oi saa ofte man htste
»Klinte, hvot vi havde Grund til nt
lvente en gylden Hvedemart
H Kæte Sksiey pluller du Rosen der
let halvt fortcetede af Institut-vers
Episer du fordækvede Mel-mer? El
ler vælger du til din Sommerljole et
;Stof, der mister sin Farve,første Gang
.det lommet i Vasieballien? Bist got
»du ilke, nejt Men vtager du lige san
hurtigt og ubetinget, naar der er Tale
om at vcelge din LivsvenZ Stet, at
ten anlpbne Herre, der presenieter
sig for dig, et flot i Tøjet, danser, syn
ger ng dellamerek ,,comme:i.l:faut«, er
en routineret Spoktsniand, en lomplei
Gentleman i Henfeende til ydre An
stand, og at han — last, but not least
— lan give dig kostbar Diamantring
i Festensqave — — —- hvad sau,
lillc SøfietZ —- — — Og dcg got du
bei-re i at lobe tandne Ferslener til
Enltebrug for hcle Aar-et end at vaslge
den »Heru« til din Husbond for hele
Livet.
Og saa lilsidst et Spøtgscnaal til
dig, Mr. Dandy: Naak du en Gang
tommer til Evigdedens Port, hvorhen
det rullende Hjul, vi kaldet Tiden,
føret os alle med en forblsssende Fakt,
trot du sau, der gioes lempeligere Vil
laar for dig, fordi du er en Mand,
end for en ftaktels syndefuld og an
gerfuld Kvinde2 Eller tror du, at
den Lætdom der vil staa ved Magt,
fom du faa hurtigt nemtnede i ei tan
lelpft og mere end halvt afktiftnet
Zamfund, at din Natur kreeveve an
bre moralste Maximen friere Hori
zont og videre Grænser end Kvindens,
fordi du var en Mand?
—--—s—-·O-—————-—
Zyg og dog lyktklig.
Ter er vist ndsle af Blatt-IS LE
f::e, son: lzar trotz Tale om Zeller, den
betend-te Grunleng as Lxsdraaelsekzs
anhalten Bxuaren En as dan der
var til Etedc ded hkn Aufl-alte Llard
msde i legt-»Ak, strirer folgende:
,,Jeg san ten Gang den nn ben
fovede Jnspelwr Zellen Hang Bro
der, den i vide Eiter-se tendte Leder af
Helbredelfeszanftallen Männedorf Ve)
Züricherfpem Samuel Zeller, frem
fatte for Forfamlingen det Smarag
maal: »Er du lytlelig?«
Og derpaa fortfatte han: »He: set
J Inin Brot-er sidde. Han hat vidnet,
at han er lyttelig. Det glæder mig
mete end at hsre, at Stokhettugen as
Baden Vil vcete Anftaltens Bestytter·«
Et lytteligt Mennefle! Hoem gla
dek sig itte, naar than tmsset et sau
dant2 Der sad Zeller, helt lam og
dog —- lytteligl Stulde han tunne
give Time-.- paa sin Stole, maatte man
bære ham fta Verelse til Vatelse, oa
dog var han —- lyttelig; Bkeve og
andet deslige tunde han ilte strive felv,
da hans Hænder Var lamme; han«
maatte dittere dem, og andre striveY
dem for ham, og dog var han —
lytteligl Hans Øjne lyfte, og hans
Ansigt sttaalede, saa hver den, sorn
saa ham, maatte sige: !
»Denne Mand ejer den erd vgl
Glæde i sit Hinte, som Vetden aldkigT
lan give.« l
At se paa ham var mig en traf-!
tiaere Ptædiken end mange as den«
jeg hat hatt om Sondagen i. Riesens
En lang Tid laa hsn syg Of Gigt.
Da der var gaaet 25 Aar hen for
dam, medens han var i den Tilstanlxl
strev han i sit Maanedsbladz »Jeg
seiter mit 25 Aars Jubilæum som syg.
J 25 Aar har jeg nekppe noget Zie
blit vcetet uden Smertet. Men jeg
iubileter over, at Gud hat vatet mig
naadig idenne lange Tib. Mangen
Troens Von er bedt af mig og for
mig, men Gud hat behaget at lade
mia behokde min Sygdom.«
At lide saadan, at man under sta
«diae Smertet dog er fuld af Glæde,
Lov og Pris, det lau tun et Gnds
Bam, fom ved Frelseten Jesus Kri
Istuz hat fundet Bei til Gud Faders
Vierte, og der et bleven stille, og som
Fftille er soebleveu der, saa han fka
;ham vaglig og hvet Ttme paa Degen
staat Kraft til at biete det Kot-, sont
fhan læggek paa.
i Guts um tin-in- uvski syge as deu
ILtdelfet paa undevfuld Mast-e. Der
fee Masser not bekom. Men Gut
hexxier ttte alle trotzde« bebend-Krista
fta deres Sygdom, Vet viser Zellers
Etscmpel os.
Men et det itke lige saa stort og
tikbedelseövcctdigt, at han givet et
Metmeste midt i den svætefte Sygdom
Kraft til at holde ud og et Hjette
fnldt af Frev, vg at han fatter en sau
dan Koksbætek sum Zeller til Velstg
nelse fsor mange?
Derfot, »libe: nogen ondt, han
bede". (Jak. 5, 13). Den himmelsie
Feder giver dem gode Gaben som
beder (Matth. 7, 11). Men af hvad
Art de gode Gaver stal vere, om du
stal faa Helbtedelse eller Taalmodigshed
ji Lidelfen og Helliggtrelsens Ktceftet,
Esaa du ogsaa kan blive til Velsignelse
Tfot dem, som omgive dig- — det stal
du ttøftig overlade til hamz han ved,
hvad der et bebst for dig, og hvad
der mest stal befotvre hans Ære og
hans Sags Fremme.
Om syg ellet ftift — gid du i
Sandhed Hunde sige: »Im er lyttelig.«
»Kr. Fbl.«
Bistop Turms Missiouskald.
For mange Aar siben stod en fattig,
ung engelsl Kunstner foran sit Stasseli
og malede ,,En falden Kvinde«.
Alt som Arbejdet stred frem, be
toges den unge Mund mere og mere
as del sprgelige Siyllse Vitlelighev,
han var i Fækd med al fremtrylle.
Maleriet viste en stotmfuld Winter
nat, og den stalkels Kvinde, tyndt
klebt, knugede sit fpcede Barn ind til
sig, og slcebte sig frem gennem de
msrke, ode Gaben
Flun hist og her blinlede et svagt
Lus, men alle Dsøre vare lullede og
stcengtr.
Kunftneren blev felv saa gteben af
Nødem ver kalte ud af den ulylle
liges Ansigt, at han kastede Penselen
paa Gulvet og kaabm »
»Ob«-for nøjes meb at male det,
bvorfot ill-: cha ud og redde Den viele
lig faldne og forladle?«
Som sagt, saa give-L Han opgav
sin Ilunflnerbane, gil til llniverfitejet
i Oxford og bian sig gennem Sm
dietne ved Hjaslp of fm Penssel cg
Ballet.
J set Var Aar var ban Prasft ei
Sieb i Nordengland, alt derpaa til
London og arbejdkde blandt de faldne
Kvinver i Slumkvartetetne. Han lum
i nært Fiorhold til Prckbenbariug For,
Zeltetcer for det lirleliqe Missions
felslab, og kam inv i Hjetnmseatbejdet
for kenne Mission.
En Dag mer-helle han imidlertid»
sin faderlige Ven, at han ille lcengere
lunde sinde Tilfredsslillelfe i at blivie
ved at atbejde her-himme, hvor Evan
geliel dsog havde lybt saa længe, men
det var hans mesl brwnbendie Ønfle at
maatte gaa til de møtleste Hedninge
lande og ftelfe de ulylleligst stiller-es
blandl de fortabte.
Hcm sendtes da som Missionær til»
Østafrika, og saaledes gil det til, all
han senete kom til at eflethlge Ugan
das Mattyrbisiop Hannington i Em
bedet.
J. E. i »Kr. Fbl.«
Jkke blot ern, men alle
Sider af en Sag.
CA. J. D a h m.
J ,,Dansteren« for 9. Juni d. A.
sinves et Stytte under Overstriftem
»Er Mit-del til Børueopvragelse«,
hvori fortælles, hvorleveg en vis, guts
frygtig Moder hovedsagelig plejeve at
opvrage sine Born. Hun gav dem
ikte legemlig Revsekfe paa ubatmhjer
tig Maade for begaaede Fotseelser,
men derimsov bad hun med dem entm
vis om Astenen, naar de stulde iSeng,
og acevnede den Uartighed, som hvett
Bat-n ihavde gjott sig slyldig i, hviltet
udtettede saa meget. Hettil vil jeg
spare, at heut-es Fremgangsmaade var
got-, og at jeg vil anbefale alle For
ældte at beuge ielv sammeFremgangs
maade. Men om nogen ved at læse
om ver-kommende ’ModersFremgang-3
zmaade vil dtage den Slutning, at
legemlig Revselse er unødvenvig E« Vot
neopdragelsen i saa godt fom alle Til
fceltet, saa svater jeg, at en scadan
Scutning er baave vild og gal og vil
komme til ast gøee mang-: Ulyttet.
Esset det Kendstab, jeg hat til Men
nesiet, ved jeg bestemt, at en Mengbe
as dem, der few hat ulydige Born,
og fosm Met, at det at slaa dereö
Besen et ligesorn at slaa deres eget
th og Blod, meget let styrtes ked
Ihm- at se venne Side af Sagen, sau
l
ledes ssom denne er fremsat i even
nævnte Stytte l »Dansteren«. De
ftyttes til at fortswtte detes Verne
apdtagelse, sont denne hidi.ndtil hat
vertet ledet, i samme Spur som den
gamsle Yppnsteptæst og Dom-net i
Jsrael i det gamle Testamentes Tid,
den svage Eli, gil. Han havde jo to
Hugudelige SInnet, sont han forma
itrete men fotssmte at sttasse. Diese
Sønner vilde det uden Tvivl have
gsaaet bedke, hvis de ved Siden af
Fokmaninger havde faaet legemlig
Revfelse i Tiidr. At undlade at tagte
let Born, naat det trænget til Tagt,
er at gøre det Stude. Guds Otd
leerer da ogsaa dette meget tydeligt.
»Der staat: »Hvo, som fparer sit Ris,
hader sin Son; men den, som elster
horn, tngter ham tidlig« (Ordspr. M,
24), og der ftaar, at Born stal op
spdes i »Tugt« og Herrens Formo
lning (Ef. 6, 4). Jo, der mangler ilte
zudtalelser i den hellige Sltift om, at
Vorn stal have legemlig Revfelfe. Op
dkagek nogen Born efter detes eget
tloge Hoveds Tanter og itte efter Bi
belens Los-re om Borneopdragelse, ja,
saa vil Fremtiden vife, at Bernene
blivet der-essen Der er stor Fare for,
at faadanne Borns Forceldre itte Vil
faa ret megen fand og fund Glæde af
dem i den kommende Tib. s. se
En celdre, etfaren Mund i Dan
mart, en lærd Jurist, der er Bitte
dommer, og fokn ingen tan featende
Jndsigt i Sagerne, fpurgte mig, om
jeg holdt str, at en vis yngre Stole
lærer havde Ret, naar han vilde fcette
sisg som Prinetp aldkig at rote et Barn
med Haanden i Stolen, da han var
af den Overbevisning, at legemlig
Revselse var unsdvendig Jeg spa
rede, at jeg intet havde høkt om Stole
lckterens Tanler; men var de, fom
Bieledommeren sagde, da var de gan
fte fortasielige. »Er dette Deres
viertelige Mening, Hr. Dahnt?«
spurgte Bittedommeren. Jeg sagde
bestemtc »F a.« »Saa er vi to enige
om renne Sag,« fagde han. Saa
talede Bittedommeren en Del til mig
Um re manqe forftellige, sprgelige Fol
ger, der i vor Tid vifer sig her m
der siden hen i Menneftelioset, fordi
Tngtcn i Barndmnsktiden var for flap.
For en Del Aar tilbage Plejede jeg
lrrcr Sommer at undemife E daxsfte
Vornestolek her i Amerika. Jeg vitre
meget niedig give et Barn legemlig
Revfelse. Oder Gang Netoendigde
den bpd mig at gere Det, gjotde det
mig meget ondt; men note-J nmatte det
af og til. Det var Omsorgen for
Bot-neues Bel, der drev mig til at
revse, naar lcetliq Tiltale i Fokvejen
have-e vist sig at vckre utilfttcettelig.
Omsorgen for Bornenes Velfckrd
maa altid være Bevæggrunden til at
tugte, og der maa tugtes faaledeg,
at Barnet inættek det tærlige Binde
lag hof- den, der tugtek. J Brede
maa ingen tugte. Der staat fo: »J
Fast-te, opirrer itle eders Born« lEf.
S, 4). Bedet du Gud oprigtigt om,
at han vil give dig Ro i Sindet, naak
du stal tugte Born med din Haand,
faa vil han give dig denne Ro, i Fald
du efter at have faaet den selv ingen
Nos og Æte vil have detfor. Til
sigter du at naa et stort Navn blandt
Mennefter for Dygtighed som Bsnm
cpdkager, da lan du godt bede om Ro
i Sindet til at tagte Btrn tned og dog
itte faa denne; thi naar du leger Ære
blandt Mennestet, da er du en Typ,
der tager den fra Gnd. Det heddek:
»J bede og faa itte, fokdi J bede ilde,
at J det tunne fortære i edees Bel
lyttek (Jal. 4, 3).
Bed i Ydmyghed, og du stal faaz
Den 15. Juni 1903.
·- - «
Uden at ville sige stott hverten for
ellet imvd den ovensot seen-hoer Be
ttagtningsmaade, vil vi blpt udtale et
Par Tanter. Modeten havde sitlett
det Fortrin, at hun talte af E tfa -
r i n g, talte som et Middel, hun med
Held hat-de anvendt, oghvoeaf hun
haivde heftet Velsignelse. Og det er et
Fejlsyn, at der itte flulde veete Tugt
ellet Revfelte i at tlage over Baknets
Synd til herren. Det« lan get-ne
vere, at laadan Klage i Batnets Paa
lztt flog haaedeee end noget Nit. Paa
den enden Stde er det slet ttte asgjott,
at der tugtes, fotdt der listiges Riz
eller anden legemlig Revselsr. hom
lagen ee sitlett at tunne apdeage Bat
net faulen-, at det taae Rcellghed
til Gud og alt End-e, og Afsty for
Djæveln og alt end-t, backde det, der
Dtcvelens pg alt ondt, bcade det, der
sindes endet Steds i Werden.
steh.